Per Fink lagt for had: Vi har lavet en arbejdsdeling, så det er mig, der tager tæskene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Per Fink lagt for had: Vi har lavet en arbejdsdeling, så det er mig, der tager tæskene"

Transkript

1 Per Fink lagt for had: Vi har lavet en arbejdsdeling, så det er mig, der tager tæskene»jeg læser stort set ikke de mails, der kommer ind. Kun hvis jeg er tvunget. Jeg går heller ikke på nettet og læser det, for det interesserer mig ikke. Jeg er ikke på Facebook, for jeg tror, det ville blive lagt ned, hvis jeg fik en profil«siger Per Fink Foto: Nicky Bonne Update PS: Der er svar fra Bente Stenfalk fra side 8 For psykiater Per Fink er had s og demonstrationer foran klinikken hverdagskost. Vrede borgere anklager ham for at flytte fysiske lidelser over i psykiatrien. Forskningsleder ved Forskningsinstituttet for Funktionelle Lidelser, Per Fink, har vænnet sig til en hverdag, hvor had s og voldsomme anklager dagligt tikker ind. En gruppe vrede borgere anklager ham for at flytte deres fysiske lidelser over i psykiatrien, og deres klager har medvirket til, at funktionelle lidelser er blevet løftet op på folketingsniveau med en høring i marts og et samråd 20. maj. Selv er han ærgerlig over, at en så lille gruppe, som han vel at mærke ikke har haft i behandling på sin klinik, har kunnet sætte dagsordenen i pressen. Kameraet panorerer langsomt forbi en gruppe på cirka 15 mennesker men bliver i et pludseligt ryk drejet over mod Per Fink. Han træder ud ad hoveddøren i en rød etageejendom og skridter hurtigt af sted, kameraet følger ham i samme tempo. I baggrunden lyder der råb rettet mod forskningslederen.»hvordan har du det?«lyder det fra en kvinde, hvis stemme bliver blæst op af en megafon. Flere andre stemmer blander sig med lyden af hårde vindstød:»har du det ikke dårligt? Du skulle simpelthen have det så dårligt med den behandling, du giver,«råber en anden. Stemmerne bliver lavere, i takt med at Per Fink kommer længere væk fra hovedindgangen. Men kameramanden følger vedholdende efter, indtil Per Fink skråer ind over en hospitalsparkeringsplads, der kun er for personale.»du slår hende ihjel, Per,«lyder det fra en klagende kvindestemme i baggrunden.

2 »Få hende ud,«råber kameraføreren i et aggressivt toneleje.»du er en fucking psykopat (der slår min svigerinde ihjel),«råber kvindestemmen, nu endnu højere, mens Per Fink forsvinder ind i en bygning. Klippet er fra 14. august sidste år og ligger på YouTube. Brugeren, der har lagt videoen op, skriver, at Per Fink og de ansatte på hans klinik står bag en tvangsindlæggelse af en ung kvinde. Samtidig beskyldes Per Fink og hans kolleger for at behandle fysiske lidelser som psykiatriske, fordi de som psykiatere har brug for en succeshistorie. Men ingen af delene er sande, forklarer Per Fink, der mest af alt ærgrer sig over, at en lille gruppe via Facebook, hjemmesider og høje råb har kunnet tiltrække sig så meget opmærksomhed. Per Fink beskriver selv de utilfredse demonstranter som en lille flok frustrerede mennesker, der ikke kan gøre ham bange. Allerhøjst kan de gøre ham rigtig irriteret over den tid, han skal bruge på at forholde sig til at få stukket et kamera op i ansigtet foran sin arbejdsplads. Eller besvare den ustoppelige strøm af vrede mails, der fylder i hans indbakke. Det er altid med de samme spørgsmål, og de er aldrig interesserede i at lytte til de svar, de får, forklarer han roligt. Derfor er opgaven med at gennemgå indbakken blevet uddelegeret til en anden kollega. Han fortæller om gruppen fra sit kontor på forskningsklinikken i Aarhus. Trods en pæn størrelse virker lokalet alligevel for småt. På skrivebordet ligger der ikke bare stakke af papirer. Det er deciderede bjerge, der har tårnet sig op, og som nu er skvattet sammen, så A4-ark blander sig med hinanden på den store bordplade. Forskningslederen synes ikke at ænse det.»jeg synes, der er så mange andre kampe, jeg hellere vil kæmpe, end lige den her,«siger han og uddyber:»dengang jeg begyndte i det her fag, stod jeg på en kirurgisk afdeling og tænkte over, hvad jeg nu skulle give mig til her i livet. På afdelingen var der en patient, som alle prøvede at undgå, fordi hun havde flere hundrede indlæggelser bag sig, uden at man kunne stille en diagnose. Det vakte min interesse for det her felt at der er en gruppe, der bliver så dårligt behandlet. Alle kunne se, at det var forkert, så jeg prøvede at gå ind og hjælpe den gruppe. At der er nogle andre, der føler sig trådt på, er ærgerligt. Men hvorfor søren prøver man ikke at samle kræfterne om at hjælpe den her patientgruppe,«siger han. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser vil hjælpe patienter, der er blevet kastet rundt i behandlingssystemet, uden at nogen har kunnet fortælle dem, hvad de fejler, og hvordan de bør behandles. Det gælder blandt andre personer med fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og piskesmæld. Derfor frustrerer det ham, at den lille gruppe af vrede kritikere på usaglig vis forsøger at miskreditere ham og afdelingen og får patienter med funktionelle lidelser til at fremstå som besværlige og nogle, man skal holde sig langt fra, når det modsatte er tilfældet. Patienter med funktionelle lidelser er ikke besværlige og behøver hjælp, siger han. Psykiatri eller somatik Samtidig med at klinikken får henvist flere og flere patienter, er Per Fink blevet hvirvlet ind i en debat, hvor han kritiseres for at konvertere fysiske diagnoser til psykiatriske. Han har siden forskningsklinikkens grundlæggelse i 1999 været forskningsleder, og hans kritikere ser ham derfor som bannerfører for begrebet funktionelle lidelser. Fordi klinikkens behandlingsmetoder ligger i psykiatrien, beskylder de ham for at konvertere fysiske smerter til noget psykiatrisk. Oven i det har hans TERM-model, et uddannelsesprogram til praktiserende læger, mødt forargelse i de kritiske kredse. De mener, at modellen underviser lægerne i at lade, som om de lytter, mens de i virkeligheden har en forudindtaget antagelse om, at patientens lidelser er psykiske. I faglige kredse har modellen dog haft stor medvind og bl.a. vundet Academy of Psychosomatic Medicines pris for bedste uddannelsesprogram inden for det psykosomatiske område. Udfordringen ved de funktionelle lidelser er, at lægevidenskaben ikke kender den præcise årsag til dem, og at patienterne derfor ofte bliver kastet rundt i behandlingssystemet. Et system, der fejlagtigt

3 ser lidelserne som psykiske, mener advokat Keld Parsberg. Han deltog i en folketingshøring om funktionelle lidelser i marts måned på baggrund af de problemstillinger, som forskellige patientforeninger og kritikere havde gjort opmærksom på i medierne forinden.»kan vi køre de her sygdomme over i psykiatrien, så kan vi spare nogle sociale ydelser, fordi i psykiatrien kan man altid behandle. Og hvis man kan behandle, så er varighedskriteriet i den sociale lovgivning ikke opfyldt, og så kan borgerne ikke få de ydelser, hvor der kræves, at de har en varig lidelse,«forklarede han til høringen. Derfor bliver både muligheden for at få udbetalt sociale ydelser og forsikringspenge forringet for gruppen af patienter ifølge Keld Parsberg. Han holder sig ikke tilbage for at bruge ekstreme ord om Per Fink og hans behandlingsmetoder. Til høringen i Folketinget kaldte han således Per Finks afhandling Kronisk somatisering for et angreb på det danske system. Yderligere rettede han en hård kritik mod Finks TERM-model:»Da jeg første gang læste Per Finks TERM-model, tænkte jeg, det her, det kender jeg. Og det viste sig, at det gjorde jeg også. For det ligner meget den spørgeteknik, som man anvendte ved domstolene i Nazityskland og efterfølgende i McCarthy-perioden i USA, hvor man tager offeret og stiller nogle cirkulære spørgsmål, som med usvigelig sikkerhed ender med, at den udspurgte siger: Jamen jeg er modstander af styret. Det var jo lidt interessant. USSR har også brugt det i deres retssystemer,«lød det til høringen. Samspil er løsningen Men den debat har ud over den hårde retorik en præmis, Per Fink slet ikke kan gå med på. Hans mål er at udfordre forestillingen om, at en lidelse enten er fysisk eller psykisk, forklarer forskningslederen. Klinikken har ved hjælp af scanninger fundet ud af, at patienternes hjerner reagerer anderledes end andres, når kroppen udsættes for smerte. På den måde er det en biologisk tilgang, lyder det fra Per Fink, der samtidig understreger, at en betydelig del af klinikkens patienter slet ikke har psykologiske klager, men kun fysiske.»så på den måde er det en meget fysisk tilstand, vi står over for. Det, der så taler for, at vi er ovre i det psykiatriske, er, at det er de behandlingsmetoder, vi bruger i psykiatrien, der har vist sig effektive,«siger han med henvisning til klinikkens kombination af kognitiv terapi, gradueret genoptræning og i nogle tilfælde antidepressiv medicin.»jeg ved, det kommer til at lyde arrogant, men jeg synes egentlig, det er en ret uinteressant diskussion. Om det er psykisk eller legemligt kan være ret ligegyldigt i den sammenhæng. Det handler om, hvordan vi bedst behandler den her gruppe,«siger han. Alligevel kalder han det en alvorlig problematik, at kommuner behandler patienter med funktionelle lidelser vidt forskelligt, når de skal vurderes i forhold til at få sociale ydelser.»hos de fleste drejer det sig om uvidenhed. Vi kan tit ringe og tale med socialrådgiveren, og i langt de fleste tilfælde er der ingen problemer derefter,«siger han. Klinikkens resultater tegner også et billede af en succes målt på patienttilfredsheden. Den seneste tilfredshedsundersøgelse fra 2011 viser, at 86 pct. af patienterne finder behandlingen enestående eller god. Ingen synes til gengæld, at forløbet har været dårligt eller uacceptabelt, fremgår det af klinikkens hjemmeside. Følelsesladet folketingshøring Men at Forskningsinstituttet for Funktionelle Lidelser alligevel er blevet omdrejningspunkt for en ømtålelig debat, som har formået at finde vej til politikerne, vidner marts måneds folketingshøring om. Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Karen Klint (S), indledte den offentlige høring med at understrege, at formålet ikke var at udpege syndebukke. Hun appellerede samtidig til, at høringen ikke blev brugt til at drøfte enkeltsager, men alligevel måtte hun bryde ind under et oplæg, fordi en praktiserende læge gik ind i netop sådan én.

4 »Jeg har ikke før oplevet, at man ikke følger de etiske spilleregler,«siger Karen Klint, der beskriver debatten som meget følelsesladet. Hun måtte bede lægen om at gå ned fra talerstolen og yderligere true med at afbryde høringen, hvilket fik lydniveauet i salen til at hæve sig. En af dem, der befandt sig på tilskuerpladserne, var Bente Stenfalk, der står bag en protestgruppe på Facebook og protesthjemmesiden funktionellidelse.dk, der til forveksling ligner forskningsklinikkens officielle hjemmeside, funktionellelidelser.dk. Både af navn og layout. Bente Stenfalk beskriver Per Fink som hovedmanden bag diagnosen funktionel lidelse og forklarer, at det er derfor, hans person er blevet skydeskive for meget af kritikken.»når man skriver om det, kommer man ind i en vane. PF, så ved vi, hvad folk mener. Det er klart, at det er Per Fink, der står for skud, for han er jo lederen. De andre er lige sådan, men Per Fink er den, der er fremfarende,«siger hun og uddyber:»jeg er ikke imod, at han hjælper folk med stress eller andre psykiske sygdomme. Han må hjertens gerne være der for min skyld. Det eneste, vi ikke vil have, er, at han tager fysiske diagnoser og gør dem til psykiske. Måske skulle han så bare være på linje med alternative behandlere. Jeg kan ikke se, hvorfor han skal understøttes af kommuner, regioner osv., når der ingen evidens er,«siger hun. Men forskningsklinikken afviser kritikken af, at der ikke foreligger evidens for behandlingens positive effekt, og henviser til de publikationer, der er linket til på klinikkens hjemmeside. Bl.a. en forskningsartikel fra 2012 med resultater, der viser en gavnlig effekt af kognitiv adfærdsterapi for patienter med funktionelle lidelser. Laura Krogsgaard, der er ved at skrive ph.d. om colon irritabile, der kan defineres som en funktionel tarmlidelse, sad også med under høringen og er ikke overrasket over, at klinikkens arbejde har dokumenteret positiv effekt på patienterne. Selvom hendes viden ligger inden for en specifik funktionel lidelse, mener hun, at Per Finks definition er meget relevant for de patienter, han ser. Derfor ærgrer hun sig over, at høringen blev mudret til af, at flere oplægsholdere tolkede på begrebet funktionel lidelse.»jeg mener, betegnelsen funktionelle lidelser er meget reel. Det er noget, man bruger for sygdomme, hvor man ikke kan påvise nogen strukturelle eller biokemiske forandringer, der kan forklare patientens symptomer.jeg tror, det problematiske er, at nogle lægger en tolkning i det, der ikke er en del af definitionen. Jeg tror, mange tolker det, som om der er en psykisk årsag til symptomerne, fordi man ikke kan forklare dem. Men det er ikke det, det betyder,«siger hun. Det er i tråd med hendes ph.d.-vejleder Peter Bytzer, specialeansvarlig overlæge i gastroenterologi ved medicinsk afdeling, Køge Sygehus, der holdt et oplæg om patienter med irritabel tyktarm under høringen.»et af kodeordene her er måske, at der er nogle læger, der ikke opfatter det som en egentlig sygdom, men som lidt klynk,«sagde han og opfordrede til at se patienternes symptomer som reelle, også selvom man ikke kan finde ud af, hvad de fejler. We will make you pay Det er svært at sige, hvor mange mennesker der egentlig udgør den hårde kerne af kritikere, som er aktive på de sociale medier, og som stiller op til demonstration foran forskningsklinikken. Facebookgrupperne der ikke kun opponerer mod Per Fink, men også systemet i bredere forstand har mellem godt og medlemmer. Den gruppe, der har flest medlemmer, er på engelsk, og de medlemmer er på verdensplan. Demonstrationen i august sidste år havde ikke et stort fremmøde, men hvad kritikerne måske mangler i størrelse, har flere af dem i munden. Det oplever man bl.a. i YouTube-klippet fra demonstrationen i august, hvor gruppen af vrede demonstranter stiller sig op på fortovet foran forskningscentret. De har front mod forskningsklinikken og lader en megafon gå på skift mellem sig for at råbe forskellige anklager og

5 trusler til forskningslederen.»per Fink, there is something rotten in the state of Denmark and it s you,«lyder det fra den kvinde, der som den første står med megafonen i hænderne. Herfra følger anklager om, at han har kidnappet en patient og ødelagt dennes familie, og som kvinden med megafonen siger, før megafonen går videre:»we will make sure, that you are going to pay for your crimes«. Klapsalver. Tager tæskene Groft sagt kan de hårdeste kritikere inddeles i to. Den ene gruppe opponerer mod selve begrebet funktionel lidelse, som de mener konverterer fysiske lidelser til psykiatriske. Den anden gruppe har sit hovedfokus på en enkelt patient, som de hævder, Per Fink har været med til at få fjernet fra familien og indlagt mod patientens egen vilje. Det er sidstnævnte gruppe, der stod bag demonstrationen foran klinikken. På grund af tavshedspligten kan klinikken ikke udtale sig i den konkrete sag, der derfor er spundet ind i et net af ubesvarede spørgsmål. Hvor rollen som skydeskive med mundkurv på kunne forventes at frustrere mange, er den en rolle, Per Fink har accepteret og på sin vis endda foretrækker.»vi har lavet en arbejdsdeling, så det er mig, der tager tæskene. Jeg prøver så vidt muligt at holde afdelingen fri, for ellers kunne vi bruge alt for meget tid på det. Så jeg prøver at tage det, der er udadtil,«siger han.»i bund og grund er jeg en rigtig tålmodig person. Jeg ved, hvornår jeg skal tage det personligt, og hvornår jeg ikke skal. Hvis det var, fordi jeg havde lavet fejl, ville jeg formentlig tage det noget mere personligt, så er det sværere. Men her er det jo,«han trækker for første gang øjenbrynene sammen og ser ned i bordet i længere tid for så at samle tråden op:»vi ved, vi hjælper mange mennesker, og at det, vi laver, er godt. Jeg tror, jeg tænker på, at det er en lille gruppe syge mennesker, jeg står over for, så hvorfor skal jeg blive sur på dem. Jeg reagerer meget mere, hvis det er læger eller fagfolk. Der skal jeg nogle gange tage mig i agt, for de burde vide bedre,«siger han og løfter i en kort, hurtig bevægelse sine to knyttede hænder op. De klasker hurtigt ned i skødet igen, og han ser lige så rolig ud som for et par minutter siden. Spam i mailboksen Per Finks kollega Nils Balle, overlæge på Forskningsinstituttet for Funktionelle Lidelser, har kendt Per Fink på et professionelt plan i mange år. Han mener også, at overlægen er et mere end almindeligt tålmodigt menneske, og beskriver ham yderligere som en mild og rummelig mand.»han tager det helt fantastisk, det må jeg sige. Det er helt utroligt. Jeg tænker, det er, fordi han har samme holdning som mig. At det er et spørgsmål om at betragte de her dybt frustrerede mennesker som nogle, der er blevet kastet fra sted til sted uden at få den rigtige hjælp. De er frustrerede. Så desværre kan vi bare ikke nå den her gruppe. Men det er selvfølgelig barskt, når de står uden for afdelingen med deres råbere og kalder os alverdens ting. Og vi bliver spammet på mailboksen, og hvad ved jeg. Jeg tager hatten af for, at Per holder til det,«siger han. Og det gør han tilsyneladende. Per Fink virker i hvert fald upåvirket af virakken, som, han understreger, stammer fra en meget lille gruppe. Han betegner det igen og igen som irriterende, men også mindre vigtigt, fordi afdelingen får så meget positiv respons fra tidligere patienter, lyder det.»jeg læser stort set ikke de mails, der kommer ind. Kun hvis jeg er tvunget. Jeg går heller ikke på nettet og læser det, for det interesserer mig ikke. Men jeg er ikke på Facebook, for jeg tror, det ville blive lagt ned, hvis jeg fik en profil der. Vi har én, der sidder og screener og sorterer i det. Men vi kan jo ikke gøre ved, at der er nogle, der er så vrede og har en så modsat og rigid opfattelse,«siger han.

6 Som udefrakommende er det heller ikke til at mærke på afdelingen. Interviewaftalen med Per Fink er klokken 13, men han er ikke at finde på sit kontor. I stedet sidder han på etagen nedenunder dybt opslugt af en samtale med en kollega. Rundt om lokalets store frokostbord sidder andre kolleger og fylder rummet med snak. På vej op ad trapperne til kontoret fortæller Per Fink, at han skal til USA i morgen. Der er en masse ting, der skal ordnes inden afgang, så derfor er det rart at kunne slappe af med et interview inden, som han siger. Og det er ikke bare en ubekymret facade, hvis man spørger hans kone Kirsten.»Jeg synes ikke, vi har kunnet mærke det på ham. Kun på den måde, at han har bedt om at få hemmelig adresse og hele tiden er meget obs på, at det er mig, der står på telefonnummeret og mailen, som vi bruger. På den måde påvirker det ham jo, og vi har taget nogle forholdsregler,«siger hun. En fighter Under interviewet tikker der adskillige mails ind på computeren bag Per Fink. Pliiiing, lyder det, uden at han lader sig forstyrre. Han rykker sig ikke en eneste centimeter væk fra det store mødebord, der er udstyret med to røde termokander til kaffe og en sammenfoldet avis, der er gemt under en lille bunke papirservietter. Han afviser, at det har overrasket ham, at det arbejde, han foretager i de her omgivelser, kan vække så stærke følelser i nogen.»jeg vidste godt, hvad jeg gik ind til, men jeg synes faktisk i høj grad, vi har undgået det. Det er jo meget værre i f.eks. England. Vi har haft en ganske udmærket presse, fordi vi prøver at køre den her oplysningsstrategi. Efter høringen har jeg fået flere henvendelser på, hvordan folk kommer i behandling,«siger han og uddyber:»jeg har altid været en fighter. Men jeg kan se på mine udenlandske kolleger, som jeg har arbejdet meget sammen med, at der er nogle, der trækker sig og siger, det gider vi simpelthen ikke det her. Men vi kan jo se, at de ting, vi arbejder med, virker. Vi hjælper patienter, så akademisk og lægeligt er det her det rigtige. Man må jo fighte for sine ideer og de ting, man ved.«forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser holder et videnskabeligt symposium om funktionelle lidelser 15. maj. Det er både for at fejre 15-års jubilæum og Per Finks 60-års fødselsdag. I den forbindelse er der via Facebook blevet annonceret en demonstration mod hans og klinikkens arbejde. Tirsdag 7. maj var der 31 tilmeldte deltagere. Nana Frederikke Fischer BLÅ BOG Per Fink, 60 år 2009 Professor i funktionelle lidelser 1999 Ansat som leder af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser ved Aarhus Universitetshospital og samtidig som klinisk lektor ved Aarhus Universitet 1997 Dr.med. i 1997 med en disputats om kronisk somatisering (patienter med symptomer, man ikke kan finde nogen årsag til, red.) 1996 Speciallæge i psykiatri 1993 Ph.d. med en afhandling om sammenhængen mellem forekomsten af psykiske og fysiske sygdomme 1983 Medicinsk embedseksamen

7 1954 Født 4. maj og opvokset i Ringkøbing og Vejle Per Fink har udgivet mere end 100 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter og skrevet danske og udenlandske lærebogskapitler og bøger. Han har deltaget i adskillige internationale forskningsprojekter, er medstifter af Den Europæiske Organisation for Psykosomatik (EAPM) og er Fellow i The Academy of Psychosomatic Medicine (APM) i USA. Privat Gift med Kirsten gennem 32 år. De har to børn på 37 og 33 år og to børnebørn. Svært at fungere i dagligdagen En funktionel lidelse er en sygdom, hvor man er belastet af fysiske gener, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Man ved endnu ikke præcis, hvorfor nogle mennesker får en funktionel lidelse, og man kan ikke tilskrive patientens symptomer nogen kendt somatisk eller psykiatrisk lidelse. Forskning tyder på, at mennesker med en funktionel lidelse oplever smerte på en anden måde end andre. Deres hjerner kan opfatte nye signaler fra f.eks. maven, uden at det er udtryk for decideret sygdom i maven. Mange af symptomerne ved en funktionel lidelse er de samme, som man kan opleve ved stress. Man mener, at omkring danskere har en funktionel lidelse. Dermed er funktionelle lidelser lige så almindelige som f.eks. depression. Klinik behandler 250 patienter årligt Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser blev grundlagt i foråret 1999 på initiativ af Aarhus Amt og Aarhus Universitetshospital. Afdelingen er en del af Hoved-Neuro-centret på Aarhus Universitetshospital. Per Fink står i spidsen for afdelingen, mens den kliniske del ledes af overlæge Nils Balle Christensen og overlæge Lone Overby Fjorback. Forskningsklinikken har siden 2005 modtaget patienter til behandling og udredning. Klinikken behandler ca patienter om året. TERM-modellen er til praktiserende læger Modellen er et uddannelsesprogram til praktiserende læger og omhandler udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser. Et af de psykologisk set vigtigste punkter i programmet er, at patienten føler sig hørt og forstået. Oplevelsen af at blive hørt er ifølge modellen en forudsætning for, at patienten vil være åben over for en nuancering af sin sygdomsforståelse. TERM-modellen er bygget op omkring konsultationsprocessen og beskrives i fem overordnede kapitler. Kapitlerne strækker sig fra første afdækning af patientens sygdomsforståelse til planlægning af efterforløb eller eventuelt håndtering af kroniske tilfælde. Uddannelsesprogrammet bygger på The Reattribution Model, som blev udviklet i Manchester i begyndelsen af 80 erne. Siden er modellen blevet videreudviklet i takt med, at forskningen på

8 området har bevæget sig betydeligt. Video kan ses her: Fra Artikel her: SVAR: Fra Bente Stenfalk Sendt til Dagens Medicin: Til Dagens Medicin Eftersom jeg er nævnt i Jeres sidste nye artikel om psykiater Per Fink, så mener jeg at have en vis ret til at kommentere, og det ville klæde Jer at skrive noget om nedenstående, og det KUNNE tænkes, at Dagens Medicin holder fast i dogmer, som står for fald... Tænk lige over følgende: Før vi bliver nedgjort til en meget lille gruppe 'modstandere', så vil jeg gerne lige gøre opmærksom på denne afstemning, som er fra 2012, hvor den blev standset, da havde vi stemmer og siden har vi fået mange flere til at læse om det: og stemmer her: Og vores Fb-gruppe: Menneskesynet bag term-modellen har pt 1286 medlemmer... og vi får dagligt flere. Jeg godt spørge Jer, om I ikke mener, at det er en god ide, at fortælle patienterne om low fodmapkuren, som hjælper 70-80% af dem med irritable tyktarm fordi de i virkeligheden lider at glutenallergi eller 'sukkerallergier'? Og vil jeg også godt spørge Jer, hvordan I mener, at kognitiv terapi, fysisk træning og psykofarmaka kan hjælpe på irritabel tyktarm? Tror I disse 'behandlinger' kan få slimhinden i tarmen til at blive mindre rød, hvis det egentlig skyldes allergier? Det var også lidt 'sjovt', at Per Fink ved høringen fortalte om alle dem, som gerne ville bakke ham op, men som bare ikke lige kunne komme..

9 Og det der med, at vi bliver kastet rundt i behandlingssystemet, det er en myte psykiater Per Fink har skabt. Alle de piger jeg kender med fibromyalgi og ME, de går stort set aldrig til læge, for hvorfor skulle de gøre det? Deres tilstand er stationær og lægen kan ikke hjælpe med andet end smertestillende, og det kan man få pr. mail.. desuden er patienter gode til at hente hjælp på nettet.. Det der med at PF siger at funktionelle patienter ikke er besværlige, det er ganske nyt. I deres ældre skriv, der kaldes vi besværlige.. det er direkte nævnt i Term-modellen og i bøger fra psykiaterne. Og så synes jeg lige at I bør læse disse udskrifter fra 'hestens egen mund' og tænk så over, om I ikke kan se, at Per Finks behandlingsmetoder kan være farlige for patienterne: Her sletter psykiater Per Fink alle de i hans funktionelle lidelser indlemmede sygdomme fra ICD10- kodesystemet, selv om ALLE disse sygdomme har koder i ICD10kodesystemet, som DK har tilsluttet sig. Per Fink om ICD10-koder, Minuttal , citat: "Der var så et spørgsmål omkring WHO anerkendte diagnoser. Nu ved jeg ikke, hvad det betyder: anerkendt i WHO æh hvis der menes, om de, de er med i vores diagnose klassifikation, som er ICD10 æh, for tiden, det må være det, der menes, der findes ikke andre organer, der anerkender tingene, så der er ikke nogen officielle organer, der anerkender. Hvis man siger, at det der ligger i ICD10, så er det korrekt, at vores diagnose BDS ikke er med i ICD10, men mig bekendt er det kun colon irritable og muligvis også fibromyalgi, som er med som officiel diagnose kode, alle de andre ting, vi taler om her, de er heller ikke med, så på den måde er de ikke anerkendt.. eller hvad man nu kalder det. Den måde man arbejder med det indenfor det videnskabelige miljø, det er, at man prøver hele tiden at forbedre diagnoserne, og man prøver på at forbedre behandlingen, og det vil sige, at man prøver at komme frem med nogen bedre beskrivelser af de her ting, det er ofte sådan i nogen selskab.. videnskabelige selskaber, hvor man så udgiver nogen.. øh.. hvad hedder det.. øh.. regler, man udgiver nogen diagnosekriterier, som man så prøver at afprøve i forskellige sammenhænge, æh, f.eks. whiplash- diagnosen, som også kommer senere i dag, den bygger på, på en canadisk gruppe, som har foreslået de her kriterier, og så er der andre forskergrupper, der har sluttet sig til de her kriterier, og så arbejder man videre med dem. Og det er fuldstændig det samme indenfor vores bodily distress diagnose. Jeg er faktisk enig i Keld Parsbergs beskrivelse af somatiseringstilstand. Det er en katastrofe, at det står i vores ICD, at det står i vores officielle klassifikation, vi vil meget nødig bruge den, og det er kun fordi Sundhedsstyrelsen siger, vi skal bruge den diagnose, vi skal skrive det, ellers ville vi meget hellere have brugt body distress diagnosen, så vi vil meget gerne væk fra de her diagnoser, og komme med noget bedre. Altså, ICD10 har 30 år på bagen, ikke, og så, der er da heldigvis sket meget inden for lægevidenskaben i de år, så derfor prøver vi selvfølgelig at komme frem med nogen bedre diagnoser, og BDS er ikke.. æh, har vi valgt navn, fordi det er, er neutralt begreb, som ikke siger, om det er psykiatrisk eller legemligt, og det ved vi faktisk ikke i dag om den bedst ku kvalificeres som en fysisk sygdom i stedet for en psykisk sygdom, faktisk har vi prøvet i WHO, om vi har

10 kunnet få indarbejdet en speciel gruppe af sygdomme, hvor alle de her de kommer ind, som ikke ligger i psykiatrien eller ligger i somatikken. Æh.. jeg håber det var svar på spørgsmålet." Mon manden er UVIDENDE eller MANIPULERENDE? Hvad tror du? Hvordan kan I forsvare en læge, som ikke kender de sygdomme, som er nævnt i ICD10- kodesystemet? Især når han har beskæftiget sig indgående med dem i 14 år... Er det mon uvidenhed eller forsøg på manipulation? Eller kender I andre forklaringer? Og nu vil han stille diagnoser UDEN forudgående udredning: Minuttal 1.26 i nedenstående link, citat: "Journalisten: Per Fink din diagnose kan jo sådan lidt frækt kaldes den sidste store brokkasse, alt det vi ikke kan finde ud af, det putter vi ned i den, hvad siger du til den karakteristik? Psykiater Per Fink: Altså, det er jo det, vi prøver på at undgå, for det tidligere har de jo være sådan, at man har forsøgt at udelukke alt muligt andet, før man stiller sådan en.. en diagnose der.. J: Er det ikke den sidst udvej? PF: Ja, sådan har det tidligere været, ikke, og diagnosen her er jo netop.. ved at gå ind.. på et tidligt tidspunkt, og så kan lave det vi kalder en differential- diagnose, at man kan stille diagnosen på et tidligt tidspunkt ud fra de her kriterier, som er defineret, kriterierne, og så må man jo selvfølgelig udelukke, at der også er andre ting, der også kan give symptombillede, som der også er ved alle andre mulige andre.. så vi går faktisk fra, at man siger, at det er en udelukkelses-diagnose, og når man tænker på, hvor meget man kan i vores sundhedssystem i dag, så kan det jo tage mange år, før man når dertil. Vi prøver på at få diagnosen ind på et tidligt tidspunkt i stedet for som udelukkelsesdiagnose." Mener I ikke at det er meget betænkeligt og kan være farligt for patienterne? Ville I selv bryde Jer om at få en funktionel diagnose, hvis I i virkeligheden fejlede noget andet, kræft f.eks.?

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Formål med høringen: At blive klogere på funktionelle lidelser og de problemer, der knytter sig til dem.

Formål med høringen: At blive klogere på funktionelle lidelser og de problemer, der knytter sig til dem. Høring i Folketinget om funktionelle lidelser den 19. marts 2014 Formål med høringen: At blive klogere på funktionelle lidelser og de problemer, der knytter sig til dem. Paneldeltagere: Professor Per Fink,

Læs mere

ØVELSE 2 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis

ØVELSE 2 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis Lægens bord og anerkendelse ØVELSE 2 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling af forståelsesmodel Somatiske speciallæger Lette tilfælde Svære tilfælde 4. Planlægning af

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del Bilag 412 Offentligt. Til Etisk Råd

Sundhedsudvalget SUU alm. del Bilag 412 Offentligt. Til Etisk Råd Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 412 Offentligt Til Etisk Råd 1. Vi vil gerne vide, om Etisk Råd finder, det er i orden, at mennesker, som behandles efter Termmodellen, forsøges forhindret i

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Introduktion til øvelse

Introduktion til øvelse Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 1 TERM modellen Introduktion til øvelse Forståelse Lægens bord og Anerkendelse shospital TERM-modellen Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 Forståelse Lægens bord

Læs mere

Virksomhedsgrundlag for Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Virksomhedsgrundlag for Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Virksomhedsgrundlag for Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Mission Forskning Vi udfører klinisk forskning i funktionelle Lidelser 1

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på:

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: www.voksenmobningnejtak.dk Migrænikerforbundet har venligst givet os lov til at videreformidle

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Funktionelle lidelser - diagnose, behandling og funktionsniveau (Aarhus)

Funktionelle lidelser - diagnose, behandling og funktionsniveau (Aarhus) Funktionelle lidelser - diagnose, behandling og funktionsniveau (Aarhus) Underviser Lars Søndergaard Kom til en spændende og fordomsfri dag om funktionelle lidelser - fordomme, facts og myter. Få fakta

Læs mere

Irritabel tyktarm og. Peter Bytzer. Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014

Irritabel tyktarm og. Peter Bytzer. Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt Irritabel tyktarm og funktionelle lidelser Peter Bytzer Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014 30. dec. 2013 www.dr.dk

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Psykisk sygdom eller socialt bedrageri

Psykisk sygdom eller socialt bedrageri Psykisk sygdom eller socialt bedrageri Underviser Socialt bedrageri koster årligt samfundet milliarder af kroner og kan være svært at gennemskue - især i forbindelse med psykiske lidelser. LIVA Kurser

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Sundhedspersonel trænes til virkeligheden

Sundhedspersonel trænes til virkeligheden Sundhedspersonel trænes til virkeligheden Gennem rollespil og træning kan sundhedspersonel blive bedre til at kommunikere med deres patienter. Kursusdeltagere opnår de bedste resultater, hvis de engagerer

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

'SPEAK UP' - Psykopaterne omkring dig (København) / UDSOLGT!

'SPEAK UP' - Psykopaterne omkring dig (København) / UDSOLGT! 'SPEAK UP' - Psykopaterne omkring dig (København) / UDSOLGT! Underviser OBS! Arrangementet er nu meldt udsolgt! Ønsker du at deltage kan du sende en mail til dm@livakurser.dk og blive skrevet på venteliste.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Frygter misbrug af lægekonsulenter

Frygter misbrug af lægekonsulenter Frygter misbrug af lægekonsulenter DR Nyheder: 19. jun. 2011 20.00 Indland Flere syge eller skadesramte danskere er kommet i klemme i den kommunale sagsbehandling, fordi kommunalt ansatte lægekonsulenter

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Program for Teknologirådets konsensuskonference om hjerneforskning den. 4, 5. & 7. November 2005 i Fællessalen på Christiansborg. 1. session: Fredag

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ.

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Tvang i psykiatrien Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Spørgsmål Hvornår er man sindssyg? Hvornår er man sindssyg nok til at blive tvangsindlagt el./og behandlet? Hvem

Læs mere

Kill Your Darling. Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna. Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008

Kill Your Darling. Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna. Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008 Kill Your Darling Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008 1 Scene 1 INT. FORHAL På SGI (STATENS GENINSTITUT) - DAY Lægen (30) går gennem forhallen og hilser på

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet

Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet Notat af Jeppe S. Kerckhoffs, politisk konsulent Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet 19. august var de fremmeste eksperter inden for lægeverden samlet til et afgørende dialogmøde i Sundhedsstyrelsen om

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning 1. Det kradser i halsen Issa: Hvad? Er det der egentlig dine cigaretter? Simon: Nej, jeg ryger ikke. Det er nok Martin fra min klasses. Han er begyndt at ryge igen. Issa: Er der ellers mange fra din klasse,

Læs mere

Lars Søndergaard. Sundhed. SE ANDRE KURSER MED Lars Søndergaard. Funktionelle lidelser - diagnose, behandling og funktionsniveau (Aarhus)

Lars Søndergaard. Sundhed. SE ANDRE KURSER MED Lars Søndergaard. Funktionelle lidelser - diagnose, behandling og funktionsniveau (Aarhus) er født i 1967 og har været læge siden 1994. Som speciallæge i psykiatri har han arbejdet som bl.a. overlæge og klinikchef på Psykiatriske Centre i Region Hovedstaden, Region Skåne og Region Sjælland.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev. Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne 1 Styr tidsrøverne 9 1 Styr tidsrøverne Hverdag i kontormiljøet Fred og ro! Det er nu du tager en større sag frem som vil kræve et par timers koncentreret arbejdsindsats. Måske en sag hvor du skal sætte

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Hjælp Terapi kaos Miljø udvikling Ressourcer Lidt om mig: J Kirsten Kallesøe, 46 år, gift J 1980-2002: bruger af psykiatrien (15-36 år) anoreksi, bulimi,

Læs mere