Per Fink lagt for had: Vi har lavet en arbejdsdeling, så det er mig, der tager tæskene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Per Fink lagt for had: Vi har lavet en arbejdsdeling, så det er mig, der tager tæskene"

Transkript

1 Per Fink lagt for had: Vi har lavet en arbejdsdeling, så det er mig, der tager tæskene»jeg læser stort set ikke de mails, der kommer ind. Kun hvis jeg er tvunget. Jeg går heller ikke på nettet og læser det, for det interesserer mig ikke. Jeg er ikke på Facebook, for jeg tror, det ville blive lagt ned, hvis jeg fik en profil«siger Per Fink Foto: Nicky Bonne Update PS: Der er svar fra Bente Stenfalk fra side 8 For psykiater Per Fink er had s og demonstrationer foran klinikken hverdagskost. Vrede borgere anklager ham for at flytte fysiske lidelser over i psykiatrien. Forskningsleder ved Forskningsinstituttet for Funktionelle Lidelser, Per Fink, har vænnet sig til en hverdag, hvor had s og voldsomme anklager dagligt tikker ind. En gruppe vrede borgere anklager ham for at flytte deres fysiske lidelser over i psykiatrien, og deres klager har medvirket til, at funktionelle lidelser er blevet løftet op på folketingsniveau med en høring i marts og et samråd 20. maj. Selv er han ærgerlig over, at en så lille gruppe, som han vel at mærke ikke har haft i behandling på sin klinik, har kunnet sætte dagsordenen i pressen. Kameraet panorerer langsomt forbi en gruppe på cirka 15 mennesker men bliver i et pludseligt ryk drejet over mod Per Fink. Han træder ud ad hoveddøren i en rød etageejendom og skridter hurtigt af sted, kameraet følger ham i samme tempo. I baggrunden lyder der råb rettet mod forskningslederen.»hvordan har du det?«lyder det fra en kvinde, hvis stemme bliver blæst op af en megafon. Flere andre stemmer blander sig med lyden af hårde vindstød:»har du det ikke dårligt? Du skulle simpelthen have det så dårligt med den behandling, du giver,«råber en anden. Stemmerne bliver lavere, i takt med at Per Fink kommer længere væk fra hovedindgangen. Men kameramanden følger vedholdende efter, indtil Per Fink skråer ind over en hospitalsparkeringsplads, der kun er for personale.»du slår hende ihjel, Per,«lyder det fra en klagende kvindestemme i baggrunden.

2 »Få hende ud,«råber kameraføreren i et aggressivt toneleje.»du er en fucking psykopat (der slår min svigerinde ihjel),«råber kvindestemmen, nu endnu højere, mens Per Fink forsvinder ind i en bygning. Klippet er fra 14. august sidste år og ligger på YouTube. Brugeren, der har lagt videoen op, skriver, at Per Fink og de ansatte på hans klinik står bag en tvangsindlæggelse af en ung kvinde. Samtidig beskyldes Per Fink og hans kolleger for at behandle fysiske lidelser som psykiatriske, fordi de som psykiatere har brug for en succeshistorie. Men ingen af delene er sande, forklarer Per Fink, der mest af alt ærgrer sig over, at en lille gruppe via Facebook, hjemmesider og høje råb har kunnet tiltrække sig så meget opmærksomhed. Per Fink beskriver selv de utilfredse demonstranter som en lille flok frustrerede mennesker, der ikke kan gøre ham bange. Allerhøjst kan de gøre ham rigtig irriteret over den tid, han skal bruge på at forholde sig til at få stukket et kamera op i ansigtet foran sin arbejdsplads. Eller besvare den ustoppelige strøm af vrede mails, der fylder i hans indbakke. Det er altid med de samme spørgsmål, og de er aldrig interesserede i at lytte til de svar, de får, forklarer han roligt. Derfor er opgaven med at gennemgå indbakken blevet uddelegeret til en anden kollega. Han fortæller om gruppen fra sit kontor på forskningsklinikken i Aarhus. Trods en pæn størrelse virker lokalet alligevel for småt. På skrivebordet ligger der ikke bare stakke af papirer. Det er deciderede bjerge, der har tårnet sig op, og som nu er skvattet sammen, så A4-ark blander sig med hinanden på den store bordplade. Forskningslederen synes ikke at ænse det.»jeg synes, der er så mange andre kampe, jeg hellere vil kæmpe, end lige den her,«siger han og uddyber:»dengang jeg begyndte i det her fag, stod jeg på en kirurgisk afdeling og tænkte over, hvad jeg nu skulle give mig til her i livet. På afdelingen var der en patient, som alle prøvede at undgå, fordi hun havde flere hundrede indlæggelser bag sig, uden at man kunne stille en diagnose. Det vakte min interesse for det her felt at der er en gruppe, der bliver så dårligt behandlet. Alle kunne se, at det var forkert, så jeg prøvede at gå ind og hjælpe den gruppe. At der er nogle andre, der føler sig trådt på, er ærgerligt. Men hvorfor søren prøver man ikke at samle kræfterne om at hjælpe den her patientgruppe,«siger han. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser vil hjælpe patienter, der er blevet kastet rundt i behandlingssystemet, uden at nogen har kunnet fortælle dem, hvad de fejler, og hvordan de bør behandles. Det gælder blandt andre personer med fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og piskesmæld. Derfor frustrerer det ham, at den lille gruppe af vrede kritikere på usaglig vis forsøger at miskreditere ham og afdelingen og får patienter med funktionelle lidelser til at fremstå som besværlige og nogle, man skal holde sig langt fra, når det modsatte er tilfældet. Patienter med funktionelle lidelser er ikke besværlige og behøver hjælp, siger han. Psykiatri eller somatik Samtidig med at klinikken får henvist flere og flere patienter, er Per Fink blevet hvirvlet ind i en debat, hvor han kritiseres for at konvertere fysiske diagnoser til psykiatriske. Han har siden forskningsklinikkens grundlæggelse i 1999 været forskningsleder, og hans kritikere ser ham derfor som bannerfører for begrebet funktionelle lidelser. Fordi klinikkens behandlingsmetoder ligger i psykiatrien, beskylder de ham for at konvertere fysiske smerter til noget psykiatrisk. Oven i det har hans TERM-model, et uddannelsesprogram til praktiserende læger, mødt forargelse i de kritiske kredse. De mener, at modellen underviser lægerne i at lade, som om de lytter, mens de i virkeligheden har en forudindtaget antagelse om, at patientens lidelser er psykiske. I faglige kredse har modellen dog haft stor medvind og bl.a. vundet Academy of Psychosomatic Medicines pris for bedste uddannelsesprogram inden for det psykosomatiske område. Udfordringen ved de funktionelle lidelser er, at lægevidenskaben ikke kender den præcise årsag til dem, og at patienterne derfor ofte bliver kastet rundt i behandlingssystemet. Et system, der fejlagtigt

3 ser lidelserne som psykiske, mener advokat Keld Parsberg. Han deltog i en folketingshøring om funktionelle lidelser i marts måned på baggrund af de problemstillinger, som forskellige patientforeninger og kritikere havde gjort opmærksom på i medierne forinden.»kan vi køre de her sygdomme over i psykiatrien, så kan vi spare nogle sociale ydelser, fordi i psykiatrien kan man altid behandle. Og hvis man kan behandle, så er varighedskriteriet i den sociale lovgivning ikke opfyldt, og så kan borgerne ikke få de ydelser, hvor der kræves, at de har en varig lidelse,«forklarede han til høringen. Derfor bliver både muligheden for at få udbetalt sociale ydelser og forsikringspenge forringet for gruppen af patienter ifølge Keld Parsberg. Han holder sig ikke tilbage for at bruge ekstreme ord om Per Fink og hans behandlingsmetoder. Til høringen i Folketinget kaldte han således Per Finks afhandling Kronisk somatisering for et angreb på det danske system. Yderligere rettede han en hård kritik mod Finks TERM-model:»Da jeg første gang læste Per Finks TERM-model, tænkte jeg, det her, det kender jeg. Og det viste sig, at det gjorde jeg også. For det ligner meget den spørgeteknik, som man anvendte ved domstolene i Nazityskland og efterfølgende i McCarthy-perioden i USA, hvor man tager offeret og stiller nogle cirkulære spørgsmål, som med usvigelig sikkerhed ender med, at den udspurgte siger: Jamen jeg er modstander af styret. Det var jo lidt interessant. USSR har også brugt det i deres retssystemer,«lød det til høringen. Samspil er løsningen Men den debat har ud over den hårde retorik en præmis, Per Fink slet ikke kan gå med på. Hans mål er at udfordre forestillingen om, at en lidelse enten er fysisk eller psykisk, forklarer forskningslederen. Klinikken har ved hjælp af scanninger fundet ud af, at patienternes hjerner reagerer anderledes end andres, når kroppen udsættes for smerte. På den måde er det en biologisk tilgang, lyder det fra Per Fink, der samtidig understreger, at en betydelig del af klinikkens patienter slet ikke har psykologiske klager, men kun fysiske.»så på den måde er det en meget fysisk tilstand, vi står over for. Det, der så taler for, at vi er ovre i det psykiatriske, er, at det er de behandlingsmetoder, vi bruger i psykiatrien, der har vist sig effektive,«siger han med henvisning til klinikkens kombination af kognitiv terapi, gradueret genoptræning og i nogle tilfælde antidepressiv medicin.»jeg ved, det kommer til at lyde arrogant, men jeg synes egentlig, det er en ret uinteressant diskussion. Om det er psykisk eller legemligt kan være ret ligegyldigt i den sammenhæng. Det handler om, hvordan vi bedst behandler den her gruppe,«siger han. Alligevel kalder han det en alvorlig problematik, at kommuner behandler patienter med funktionelle lidelser vidt forskelligt, når de skal vurderes i forhold til at få sociale ydelser.»hos de fleste drejer det sig om uvidenhed. Vi kan tit ringe og tale med socialrådgiveren, og i langt de fleste tilfælde er der ingen problemer derefter,«siger han. Klinikkens resultater tegner også et billede af en succes målt på patienttilfredsheden. Den seneste tilfredshedsundersøgelse fra 2011 viser, at 86 pct. af patienterne finder behandlingen enestående eller god. Ingen synes til gengæld, at forløbet har været dårligt eller uacceptabelt, fremgår det af klinikkens hjemmeside. Følelsesladet folketingshøring Men at Forskningsinstituttet for Funktionelle Lidelser alligevel er blevet omdrejningspunkt for en ømtålelig debat, som har formået at finde vej til politikerne, vidner marts måneds folketingshøring om. Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Karen Klint (S), indledte den offentlige høring med at understrege, at formålet ikke var at udpege syndebukke. Hun appellerede samtidig til, at høringen ikke blev brugt til at drøfte enkeltsager, men alligevel måtte hun bryde ind under et oplæg, fordi en praktiserende læge gik ind i netop sådan én.

4 »Jeg har ikke før oplevet, at man ikke følger de etiske spilleregler,«siger Karen Klint, der beskriver debatten som meget følelsesladet. Hun måtte bede lægen om at gå ned fra talerstolen og yderligere true med at afbryde høringen, hvilket fik lydniveauet i salen til at hæve sig. En af dem, der befandt sig på tilskuerpladserne, var Bente Stenfalk, der står bag en protestgruppe på Facebook og protesthjemmesiden funktionellidelse.dk, der til forveksling ligner forskningsklinikkens officielle hjemmeside, funktionellelidelser.dk. Både af navn og layout. Bente Stenfalk beskriver Per Fink som hovedmanden bag diagnosen funktionel lidelse og forklarer, at det er derfor, hans person er blevet skydeskive for meget af kritikken.»når man skriver om det, kommer man ind i en vane. PF, så ved vi, hvad folk mener. Det er klart, at det er Per Fink, der står for skud, for han er jo lederen. De andre er lige sådan, men Per Fink er den, der er fremfarende,«siger hun og uddyber:»jeg er ikke imod, at han hjælper folk med stress eller andre psykiske sygdomme. Han må hjertens gerne være der for min skyld. Det eneste, vi ikke vil have, er, at han tager fysiske diagnoser og gør dem til psykiske. Måske skulle han så bare være på linje med alternative behandlere. Jeg kan ikke se, hvorfor han skal understøttes af kommuner, regioner osv., når der ingen evidens er,«siger hun. Men forskningsklinikken afviser kritikken af, at der ikke foreligger evidens for behandlingens positive effekt, og henviser til de publikationer, der er linket til på klinikkens hjemmeside. Bl.a. en forskningsartikel fra 2012 med resultater, der viser en gavnlig effekt af kognitiv adfærdsterapi for patienter med funktionelle lidelser. Laura Krogsgaard, der er ved at skrive ph.d. om colon irritabile, der kan defineres som en funktionel tarmlidelse, sad også med under høringen og er ikke overrasket over, at klinikkens arbejde har dokumenteret positiv effekt på patienterne. Selvom hendes viden ligger inden for en specifik funktionel lidelse, mener hun, at Per Finks definition er meget relevant for de patienter, han ser. Derfor ærgrer hun sig over, at høringen blev mudret til af, at flere oplægsholdere tolkede på begrebet funktionel lidelse.»jeg mener, betegnelsen funktionelle lidelser er meget reel. Det er noget, man bruger for sygdomme, hvor man ikke kan påvise nogen strukturelle eller biokemiske forandringer, der kan forklare patientens symptomer.jeg tror, det problematiske er, at nogle lægger en tolkning i det, der ikke er en del af definitionen. Jeg tror, mange tolker det, som om der er en psykisk årsag til symptomerne, fordi man ikke kan forklare dem. Men det er ikke det, det betyder,«siger hun. Det er i tråd med hendes ph.d.-vejleder Peter Bytzer, specialeansvarlig overlæge i gastroenterologi ved medicinsk afdeling, Køge Sygehus, der holdt et oplæg om patienter med irritabel tyktarm under høringen.»et af kodeordene her er måske, at der er nogle læger, der ikke opfatter det som en egentlig sygdom, men som lidt klynk,«sagde han og opfordrede til at se patienternes symptomer som reelle, også selvom man ikke kan finde ud af, hvad de fejler. We will make you pay Det er svært at sige, hvor mange mennesker der egentlig udgør den hårde kerne af kritikere, som er aktive på de sociale medier, og som stiller op til demonstration foran forskningsklinikken. Facebookgrupperne der ikke kun opponerer mod Per Fink, men også systemet i bredere forstand har mellem godt og medlemmer. Den gruppe, der har flest medlemmer, er på engelsk, og de medlemmer er på verdensplan. Demonstrationen i august sidste år havde ikke et stort fremmøde, men hvad kritikerne måske mangler i størrelse, har flere af dem i munden. Det oplever man bl.a. i YouTube-klippet fra demonstrationen i august, hvor gruppen af vrede demonstranter stiller sig op på fortovet foran forskningscentret. De har front mod forskningsklinikken og lader en megafon gå på skift mellem sig for at råbe forskellige anklager og

5 trusler til forskningslederen.»per Fink, there is something rotten in the state of Denmark and it s you,«lyder det fra den kvinde, der som den første står med megafonen i hænderne. Herfra følger anklager om, at han har kidnappet en patient og ødelagt dennes familie, og som kvinden med megafonen siger, før megafonen går videre:»we will make sure, that you are going to pay for your crimes«. Klapsalver. Tager tæskene Groft sagt kan de hårdeste kritikere inddeles i to. Den ene gruppe opponerer mod selve begrebet funktionel lidelse, som de mener konverterer fysiske lidelser til psykiatriske. Den anden gruppe har sit hovedfokus på en enkelt patient, som de hævder, Per Fink har været med til at få fjernet fra familien og indlagt mod patientens egen vilje. Det er sidstnævnte gruppe, der stod bag demonstrationen foran klinikken. På grund af tavshedspligten kan klinikken ikke udtale sig i den konkrete sag, der derfor er spundet ind i et net af ubesvarede spørgsmål. Hvor rollen som skydeskive med mundkurv på kunne forventes at frustrere mange, er den en rolle, Per Fink har accepteret og på sin vis endda foretrækker.»vi har lavet en arbejdsdeling, så det er mig, der tager tæskene. Jeg prøver så vidt muligt at holde afdelingen fri, for ellers kunne vi bruge alt for meget tid på det. Så jeg prøver at tage det, der er udadtil,«siger han.»i bund og grund er jeg en rigtig tålmodig person. Jeg ved, hvornår jeg skal tage det personligt, og hvornår jeg ikke skal. Hvis det var, fordi jeg havde lavet fejl, ville jeg formentlig tage det noget mere personligt, så er det sværere. Men her er det jo,«han trækker for første gang øjenbrynene sammen og ser ned i bordet i længere tid for så at samle tråden op:»vi ved, vi hjælper mange mennesker, og at det, vi laver, er godt. Jeg tror, jeg tænker på, at det er en lille gruppe syge mennesker, jeg står over for, så hvorfor skal jeg blive sur på dem. Jeg reagerer meget mere, hvis det er læger eller fagfolk. Der skal jeg nogle gange tage mig i agt, for de burde vide bedre,«siger han og løfter i en kort, hurtig bevægelse sine to knyttede hænder op. De klasker hurtigt ned i skødet igen, og han ser lige så rolig ud som for et par minutter siden. Spam i mailboksen Per Finks kollega Nils Balle, overlæge på Forskningsinstituttet for Funktionelle Lidelser, har kendt Per Fink på et professionelt plan i mange år. Han mener også, at overlægen er et mere end almindeligt tålmodigt menneske, og beskriver ham yderligere som en mild og rummelig mand.»han tager det helt fantastisk, det må jeg sige. Det er helt utroligt. Jeg tænker, det er, fordi han har samme holdning som mig. At det er et spørgsmål om at betragte de her dybt frustrerede mennesker som nogle, der er blevet kastet fra sted til sted uden at få den rigtige hjælp. De er frustrerede. Så desværre kan vi bare ikke nå den her gruppe. Men det er selvfølgelig barskt, når de står uden for afdelingen med deres råbere og kalder os alverdens ting. Og vi bliver spammet på mailboksen, og hvad ved jeg. Jeg tager hatten af for, at Per holder til det,«siger han. Og det gør han tilsyneladende. Per Fink virker i hvert fald upåvirket af virakken, som, han understreger, stammer fra en meget lille gruppe. Han betegner det igen og igen som irriterende, men også mindre vigtigt, fordi afdelingen får så meget positiv respons fra tidligere patienter, lyder det.»jeg læser stort set ikke de mails, der kommer ind. Kun hvis jeg er tvunget. Jeg går heller ikke på nettet og læser det, for det interesserer mig ikke. Men jeg er ikke på Facebook, for jeg tror, det ville blive lagt ned, hvis jeg fik en profil der. Vi har én, der sidder og screener og sorterer i det. Men vi kan jo ikke gøre ved, at der er nogle, der er så vrede og har en så modsat og rigid opfattelse,«siger han.

6 Som udefrakommende er det heller ikke til at mærke på afdelingen. Interviewaftalen med Per Fink er klokken 13, men han er ikke at finde på sit kontor. I stedet sidder han på etagen nedenunder dybt opslugt af en samtale med en kollega. Rundt om lokalets store frokostbord sidder andre kolleger og fylder rummet med snak. På vej op ad trapperne til kontoret fortæller Per Fink, at han skal til USA i morgen. Der er en masse ting, der skal ordnes inden afgang, så derfor er det rart at kunne slappe af med et interview inden, som han siger. Og det er ikke bare en ubekymret facade, hvis man spørger hans kone Kirsten.»Jeg synes ikke, vi har kunnet mærke det på ham. Kun på den måde, at han har bedt om at få hemmelig adresse og hele tiden er meget obs på, at det er mig, der står på telefonnummeret og mailen, som vi bruger. På den måde påvirker det ham jo, og vi har taget nogle forholdsregler,«siger hun. En fighter Under interviewet tikker der adskillige mails ind på computeren bag Per Fink. Pliiiing, lyder det, uden at han lader sig forstyrre. Han rykker sig ikke en eneste centimeter væk fra det store mødebord, der er udstyret med to røde termokander til kaffe og en sammenfoldet avis, der er gemt under en lille bunke papirservietter. Han afviser, at det har overrasket ham, at det arbejde, han foretager i de her omgivelser, kan vække så stærke følelser i nogen.»jeg vidste godt, hvad jeg gik ind til, men jeg synes faktisk i høj grad, vi har undgået det. Det er jo meget værre i f.eks. England. Vi har haft en ganske udmærket presse, fordi vi prøver at køre den her oplysningsstrategi. Efter høringen har jeg fået flere henvendelser på, hvordan folk kommer i behandling,«siger han og uddyber:»jeg har altid været en fighter. Men jeg kan se på mine udenlandske kolleger, som jeg har arbejdet meget sammen med, at der er nogle, der trækker sig og siger, det gider vi simpelthen ikke det her. Men vi kan jo se, at de ting, vi arbejder med, virker. Vi hjælper patienter, så akademisk og lægeligt er det her det rigtige. Man må jo fighte for sine ideer og de ting, man ved.«forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser holder et videnskabeligt symposium om funktionelle lidelser 15. maj. Det er både for at fejre 15-års jubilæum og Per Finks 60-års fødselsdag. I den forbindelse er der via Facebook blevet annonceret en demonstration mod hans og klinikkens arbejde. Tirsdag 7. maj var der 31 tilmeldte deltagere. Nana Frederikke Fischer BLÅ BOG Per Fink, 60 år 2009 Professor i funktionelle lidelser 1999 Ansat som leder af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser ved Aarhus Universitetshospital og samtidig som klinisk lektor ved Aarhus Universitet 1997 Dr.med. i 1997 med en disputats om kronisk somatisering (patienter med symptomer, man ikke kan finde nogen årsag til, red.) 1996 Speciallæge i psykiatri 1993 Ph.d. med en afhandling om sammenhængen mellem forekomsten af psykiske og fysiske sygdomme 1983 Medicinsk embedseksamen

7 1954 Født 4. maj og opvokset i Ringkøbing og Vejle Per Fink har udgivet mere end 100 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter og skrevet danske og udenlandske lærebogskapitler og bøger. Han har deltaget i adskillige internationale forskningsprojekter, er medstifter af Den Europæiske Organisation for Psykosomatik (EAPM) og er Fellow i The Academy of Psychosomatic Medicine (APM) i USA. Privat Gift med Kirsten gennem 32 år. De har to børn på 37 og 33 år og to børnebørn. Svært at fungere i dagligdagen En funktionel lidelse er en sygdom, hvor man er belastet af fysiske gener, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Man ved endnu ikke præcis, hvorfor nogle mennesker får en funktionel lidelse, og man kan ikke tilskrive patientens symptomer nogen kendt somatisk eller psykiatrisk lidelse. Forskning tyder på, at mennesker med en funktionel lidelse oplever smerte på en anden måde end andre. Deres hjerner kan opfatte nye signaler fra f.eks. maven, uden at det er udtryk for decideret sygdom i maven. Mange af symptomerne ved en funktionel lidelse er de samme, som man kan opleve ved stress. Man mener, at omkring danskere har en funktionel lidelse. Dermed er funktionelle lidelser lige så almindelige som f.eks. depression. Klinik behandler 250 patienter årligt Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser blev grundlagt i foråret 1999 på initiativ af Aarhus Amt og Aarhus Universitetshospital. Afdelingen er en del af Hoved-Neuro-centret på Aarhus Universitetshospital. Per Fink står i spidsen for afdelingen, mens den kliniske del ledes af overlæge Nils Balle Christensen og overlæge Lone Overby Fjorback. Forskningsklinikken har siden 2005 modtaget patienter til behandling og udredning. Klinikken behandler ca patienter om året. TERM-modellen er til praktiserende læger Modellen er et uddannelsesprogram til praktiserende læger og omhandler udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser. Et af de psykologisk set vigtigste punkter i programmet er, at patienten føler sig hørt og forstået. Oplevelsen af at blive hørt er ifølge modellen en forudsætning for, at patienten vil være åben over for en nuancering af sin sygdomsforståelse. TERM-modellen er bygget op omkring konsultationsprocessen og beskrives i fem overordnede kapitler. Kapitlerne strækker sig fra første afdækning af patientens sygdomsforståelse til planlægning af efterforløb eller eventuelt håndtering af kroniske tilfælde. Uddannelsesprogrammet bygger på The Reattribution Model, som blev udviklet i Manchester i begyndelsen af 80 erne. Siden er modellen blevet videreudviklet i takt med, at forskningen på

8 området har bevæget sig betydeligt. Video kan ses her: Fra Artikel her: SVAR: Fra Bente Stenfalk Sendt til Dagens Medicin: Til Dagens Medicin Eftersom jeg er nævnt i Jeres sidste nye artikel om psykiater Per Fink, så mener jeg at have en vis ret til at kommentere, og det ville klæde Jer at skrive noget om nedenstående, og det KUNNE tænkes, at Dagens Medicin holder fast i dogmer, som står for fald... Tænk lige over følgende: Før vi bliver nedgjort til en meget lille gruppe 'modstandere', så vil jeg gerne lige gøre opmærksom på denne afstemning, som er fra 2012, hvor den blev standset, da havde vi stemmer og siden har vi fået mange flere til at læse om det: og stemmer her: Og vores Fb-gruppe: Menneskesynet bag term-modellen har pt 1286 medlemmer... og vi får dagligt flere. Jeg godt spørge Jer, om I ikke mener, at det er en god ide, at fortælle patienterne om low fodmapkuren, som hjælper 70-80% af dem med irritable tyktarm fordi de i virkeligheden lider at glutenallergi eller 'sukkerallergier'? Og vil jeg også godt spørge Jer, hvordan I mener, at kognitiv terapi, fysisk træning og psykofarmaka kan hjælpe på irritabel tyktarm? Tror I disse 'behandlinger' kan få slimhinden i tarmen til at blive mindre rød, hvis det egentlig skyldes allergier? Det var også lidt 'sjovt', at Per Fink ved høringen fortalte om alle dem, som gerne ville bakke ham op, men som bare ikke lige kunne komme..

9 Og det der med, at vi bliver kastet rundt i behandlingssystemet, det er en myte psykiater Per Fink har skabt. Alle de piger jeg kender med fibromyalgi og ME, de går stort set aldrig til læge, for hvorfor skulle de gøre det? Deres tilstand er stationær og lægen kan ikke hjælpe med andet end smertestillende, og det kan man få pr. mail.. desuden er patienter gode til at hente hjælp på nettet.. Det der med at PF siger at funktionelle patienter ikke er besværlige, det er ganske nyt. I deres ældre skriv, der kaldes vi besværlige.. det er direkte nævnt i Term-modellen og i bøger fra psykiaterne. Og så synes jeg lige at I bør læse disse udskrifter fra 'hestens egen mund' og tænk så over, om I ikke kan se, at Per Finks behandlingsmetoder kan være farlige for patienterne: Her sletter psykiater Per Fink alle de i hans funktionelle lidelser indlemmede sygdomme fra ICD10- kodesystemet, selv om ALLE disse sygdomme har koder i ICD10kodesystemet, som DK har tilsluttet sig. Per Fink om ICD10-koder, Minuttal , citat: "Der var så et spørgsmål omkring WHO anerkendte diagnoser. Nu ved jeg ikke, hvad det betyder: anerkendt i WHO æh hvis der menes, om de, de er med i vores diagnose klassifikation, som er ICD10 æh, for tiden, det må være det, der menes, der findes ikke andre organer, der anerkender tingene, så der er ikke nogen officielle organer, der anerkender. Hvis man siger, at det der ligger i ICD10, så er det korrekt, at vores diagnose BDS ikke er med i ICD10, men mig bekendt er det kun colon irritable og muligvis også fibromyalgi, som er med som officiel diagnose kode, alle de andre ting, vi taler om her, de er heller ikke med, så på den måde er de ikke anerkendt.. eller hvad man nu kalder det. Den måde man arbejder med det indenfor det videnskabelige miljø, det er, at man prøver hele tiden at forbedre diagnoserne, og man prøver på at forbedre behandlingen, og det vil sige, at man prøver at komme frem med nogen bedre beskrivelser af de her ting, det er ofte sådan i nogen selskab.. videnskabelige selskaber, hvor man så udgiver nogen.. øh.. hvad hedder det.. øh.. regler, man udgiver nogen diagnosekriterier, som man så prøver at afprøve i forskellige sammenhænge, æh, f.eks. whiplash- diagnosen, som også kommer senere i dag, den bygger på, på en canadisk gruppe, som har foreslået de her kriterier, og så er der andre forskergrupper, der har sluttet sig til de her kriterier, og så arbejder man videre med dem. Og det er fuldstændig det samme indenfor vores bodily distress diagnose. Jeg er faktisk enig i Keld Parsbergs beskrivelse af somatiseringstilstand. Det er en katastrofe, at det står i vores ICD, at det står i vores officielle klassifikation, vi vil meget nødig bruge den, og det er kun fordi Sundhedsstyrelsen siger, vi skal bruge den diagnose, vi skal skrive det, ellers ville vi meget hellere have brugt body distress diagnosen, så vi vil meget gerne væk fra de her diagnoser, og komme med noget bedre. Altså, ICD10 har 30 år på bagen, ikke, og så, der er da heldigvis sket meget inden for lægevidenskaben i de år, så derfor prøver vi selvfølgelig at komme frem med nogen bedre diagnoser, og BDS er ikke.. æh, har vi valgt navn, fordi det er, er neutralt begreb, som ikke siger, om det er psykiatrisk eller legemligt, og det ved vi faktisk ikke i dag om den bedst ku kvalificeres som en fysisk sygdom i stedet for en psykisk sygdom, faktisk har vi prøvet i WHO, om vi har

10 kunnet få indarbejdet en speciel gruppe af sygdomme, hvor alle de her de kommer ind, som ikke ligger i psykiatrien eller ligger i somatikken. Æh.. jeg håber det var svar på spørgsmålet." Mon manden er UVIDENDE eller MANIPULERENDE? Hvad tror du? Hvordan kan I forsvare en læge, som ikke kender de sygdomme, som er nævnt i ICD10- kodesystemet? Især når han har beskæftiget sig indgående med dem i 14 år... Er det mon uvidenhed eller forsøg på manipulation? Eller kender I andre forklaringer? Og nu vil han stille diagnoser UDEN forudgående udredning: Minuttal 1.26 i nedenstående link, citat: "Journalisten: Per Fink din diagnose kan jo sådan lidt frækt kaldes den sidste store brokkasse, alt det vi ikke kan finde ud af, det putter vi ned i den, hvad siger du til den karakteristik? Psykiater Per Fink: Altså, det er jo det, vi prøver på at undgå, for det tidligere har de jo være sådan, at man har forsøgt at udelukke alt muligt andet, før man stiller sådan en.. en diagnose der.. J: Er det ikke den sidst udvej? PF: Ja, sådan har det tidligere været, ikke, og diagnosen her er jo netop.. ved at gå ind.. på et tidligt tidspunkt, og så kan lave det vi kalder en differential- diagnose, at man kan stille diagnosen på et tidligt tidspunkt ud fra de her kriterier, som er defineret, kriterierne, og så må man jo selvfølgelig udelukke, at der også er andre ting, der også kan give symptombillede, som der også er ved alle andre mulige andre.. så vi går faktisk fra, at man siger, at det er en udelukkelses-diagnose, og når man tænker på, hvor meget man kan i vores sundhedssystem i dag, så kan det jo tage mange år, før man når dertil. Vi prøver på at få diagnosen ind på et tidligt tidspunkt i stedet for som udelukkelsesdiagnose." Mener I ikke at det er meget betænkeligt og kan være farligt for patienterne? Ville I selv bryde Jer om at få en funktionel diagnose, hvis I i virkeligheden fejlede noget andet, kræft f.eks.?

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Formål med høringen: At blive klogere på funktionelle lidelser og de problemer, der knytter sig til dem.

Formål med høringen: At blive klogere på funktionelle lidelser og de problemer, der knytter sig til dem. Høring i Folketinget om funktionelle lidelser den 19. marts 2014 Formål med høringen: At blive klogere på funktionelle lidelser og de problemer, der knytter sig til dem. Paneldeltagere: Professor Per Fink,

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på:

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: www.voksenmobningnejtak.dk Migrænikerforbundet har venligst givet os lov til at videreformidle

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Irritabel tyktarm og. Peter Bytzer. Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014

Irritabel tyktarm og. Peter Bytzer. Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt Irritabel tyktarm og funktionelle lidelser Peter Bytzer Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014 30. dec. 2013 www.dr.dk

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Overgreb mod sygemeldte med uafklarede kroniske lidelser?

Overgreb mod sygemeldte med uafklarede kroniske lidelser? Fra: Term Modellen [mailto:termsyn@gmail.com] Sendt: 1. februar 2012 15:19 Til: Hovedmail Assens Emne: Overgreb mod sygemeldte med uafklarede kroniske lidelser? ---------- Forwarded message ----------

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 524 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 524 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 524 Offentligt Fra: SØREN TØTTRUP Dato: 7. jul. 2014 14.02.41 CEST Emne: Spørgsmål vedr. funktionelle lidelser Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Tirsdag 5/5 2015 Afdeling P, Odense. kl. 19.00-21.00 Funktionelle Lidelser Hjernekemi, arvelighed, behandling 11 Tomas Toft Speciallæge i psykiatri, ph.d. Svendborg 23-05-2015 Ingrid Holst Psykiatrisk

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

A student of mindfulness. Dagens program kl 13-15. Mindfulness og funktionelle lidelser i reumatologien. Institut-for-stress.dk

A student of mindfulness. Dagens program kl 13-15. Mindfulness og funktionelle lidelser i reumatologien. Institut-for-stress.dk Institut-for-stress.dk Mindfulness og funktionelle lidelser i reumatologien Ved Landskonferencen 2012 Mandag d. 7 maj 2012 v.benita Holt Rasmussen Psykolog & Mindfulness-instruktør fra CFM -samarbejdspartner

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed

Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed En strategi for behandling af de nye sygdomme 17 De senere år er der kommet en EN STRATEGI FOR BEHANDLING række nye sygdomme, der mistænkes for at AF SYGDOMME være

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister Pårørende til en kronisk smertepatient Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister FORORD... Kære pårørende At leve sammen med en af os der har kroniske smerter er ingen dans

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Hjælp Terapi kaos Miljø udvikling Ressourcer Lidt om mig: J Kirsten Kallesøe, 46 år, gift J 1980-2002: bruger af psykiatrien (15-36 år) anoreksi, bulimi,

Læs mere

Hvem er Business Betterlife?

Hvem er Business Betterlife? Hvem er Business Betterlife? Afdeling i Los Angeles Afdeling i Danmark Vi udvikler og uddanner mennesker Klinikker i hele Danmark behandlernetværk Firmaaftaler Forsikringsaftaler Udvikler behandlingssystemer:

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere