Forslag til Strategisk energiplan for Furesø Kommune. Bilagsrapport, april 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Strategisk energiplan for Furesø Kommune. Bilagsrapport, april 2011"

Transkript

1 Forslag til Strategisk energiplan for Furesø Kommune Bilagsrapport, april 2011

2 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 KORTLÆGNING AF ENERGIBEHOV, STATUS OG I REFERENCESCENARIET Husholdninger Kommunen som virksomhed Energiforbrug i kommunens geografiske område Transport 9 3 ENERGIRESSOURCER OG FORSYNING Nuværende varmeforsyning i Værløse Nuværende varmeforsyning i Farum VE-ressourcer og muligheder i Furesø Kommune 15 4 TILTAG OG SCENARIER Referencescenariet Alternative udviklingsscenarier Varmeplan Danmark Klimakommissionens rapport Rangordning af tiltag Tiltag i kommunen som virksomhed 33 REFERENCER 36

3 2 BILAGSOVERSIGT BILAG 1. BILAG 2. BILAG 3. BILAG 4. BILAG 5. BILAG 6. Varmeforsyningskort over Furesø Kommune (2010), der viser de nuværende forsyningsformer i kommunen. Varmeforsyningskort over Furesø Kommune (efter), der viser de potentielle fremtidige forsyningsformer i kommunen samt områder der forventes fjernvarmeforsynet. Scenarier Oversigt over forbrug i kommunens bygninger, på baggrund af KeepFokus data 2009 Tiltag Kommunen som virksomhed ( ), der viser CO 2 fortrængningsomkostninger ved de enkelte tiltag på baggrund af samfundsøkonomiske beregninger Kort over jordvarmeanlæg i kommunen 2010

4 3 1 INDLEDNING Denne bilagsrapport til Furesø Kommunes energistrategi er udarbejdet af Grontmij Carl Bro for Furesø Kommune i anden halvdel af 2010 og rettet til i begyndelsen af Rapportens analyser har taget udgangspunkt i CO2-opgørelserne for dels kommunen som virksomhed, dels kommunens som geografisk område for 2009 udarbejdet af konsulentvirksomheden Cowi. Disse oprindelige data er suppleret med data fra kommunens forbrugsregistrering på egne bygninger samt dialog med forsyningsvirksomhederne. I denne rapport indgår således nye og mere detaljerede oplysninger om energiforbrug og emissioner. 2 KORTLÆGNING AF ENERGIBEHOV, STATUS OG I REFERENCESCENARIET Furesø Kommune har lavet en opgørelse af energiforbrug og CO 2 -udledning af kommunen som virksomhed og geografisk område for Opgørelserne og dataindsamlingen her ligger til grund for de udviklingsscenarier frem mod 2030 som præsenteres i strategiplanen, dog suppleret og udbygget på en række områder. Fremskrivningen af energiforbrug og emissioner frem mod 2030 er lavet med udgangspunkt i allerede vedtagne planer, samt retningslinier og informationer fra Energistyrelsen omkring den forventede overordnede udvikling i energiforbrug på national plan og nationale emissionsfaktorer. Især emissionsfaktoren for elforbruget ændrer sig år for år over planperioden, og giver anledning til betydelige CO 2 -reduktioner, selv hvis elforbruget er konstant i kommunen. Fremskrivningen kaldes referencescenariet eller hvis vi fortsætter som vi plejer og repræsenterer dermed de nationale udviklingstendenser omsat til Furesø Kommune. Referencescenariet er dermed den udvikling som nye tiltag i kommunen skal holdes op imod. I dag er stort set hele energiforbruget i kommunen baseret på fossile brændsler, bortset fra den del af elproduktionen, der nationalt set udgøres af vedvarende energikilder. I 2009 var andelen af vedvarende energi i elforsyningen 27,4%., 2.1 Husholdninger Antallet af boliger i Furesø Kommune er omkring , hvoraf ca. halvdelen er tilsluttet fjernvarmenettet, og godt og vel en tredjedel er naturgasforsynet. Kategorien Andre omfatter boliger opvarmet vha. solvarme, petroleum og brændefyr uden centralvarme og lign. Ifølge Furesø Kommuneplan forventes ca nye boliger i perioden frem til 2020 i kommunen, spredt i flere bebyggelser. I perioden fra antages en tilsvarende stigningstakt, således at antallet af boliger i 2030 når op på knap

5 4 Antal boliger fordelt på opvarmningsform 2009 Fjernvarme Naturgas Elvarme 697 Oliefyr Biomasse, centralvarme 129 Varmepumpe 75 Andre 201 Totalt varmesalg Kilde: CO 2 regnskab for 2009 for kommunen som geografisk område, Cowi, april De større planlagte boligbyggerier, som omfatter ca. halvdelen af nye boliger, omfatter: Farum Kaserne med 293 boliger (fjernvarmeområde) Hjortefarmen med 62 boliger (naturgasområde) Duemosepark med 20 boliger (fjernvarmeområde) Ryget Skovby med 23 boliger (fjernvarmeområde) Laanshøj med 317 boliger (naturgasområde) Udviklingen i husholdningernes energiforbrug er i referencescenariet baseret på Energistyrelsens generelle fremskrivning fra april 2010 for husholdninger frem mod Her forventes det endelige energiforbrug for husholdninger at falde med 12 % fra 2009 til 2030, ref. 11. Til beregning af husholdningernes energibehov til opvarmning og varmt vand er anvendt et gennemsnit på kwh per år for fjernvarmeforsynede boliger, mens varmebehovet for øvrige huse er kwh per år. For elopvarmede huse er elforbruget til opvarmning estimeret til kwh ud fra oplysninger om elforbrug fra elselskaber. Det lave energiforbrug i elopvarmede boliger skyldes sandsynligvis, at elopvarmede boliger ofte supplerer med anden opvarmningsform, f.eks. brændeovne. I fremskrivningen er indregnet en generel varmebesparelse på 1% per år.

6 5 Elforbruget i husholdningerne til apparater mv. er oplyst af DONG, og svarer til et gennemsnitsforbrug per husstand på kwh per år for husstande uden elvarme. Elforbruget på landsplan per husstand forventes at stige svagt (0,5 % per år).

7 6 Drivhusgasemissionerne er opgivet i CO 2 ækvivalenter. 2.2 Kommunen som virksomhed Kommunen opgør sit energiforbrug i forhold til bygninger, vejbelysning og transport.

8 7 Kommunens bygninger Furesø kommune står for driften af knap m 2 bygninger fordelt på en række funktioner. El- og varmeforbruget for de fleste bygninger registreres enten manuelt eller automatisk, og det er i princippet muligt at følge energiforbruget måned for måned. Registreringssystemet er stadig under udbygning, men det skønnes, at 80 % af kommunens bygningsareal og 90 % af energiforbruget registreres. Kommunen anvender registreringssystemet fra firmaet KeepFocus. En oversigt over de enkelte bygninger opdelt på funktioner, energiforbrug og areal er vedlagt i Bilag 4. Oversigten er baseret på udtræk fra KeepFocus databasen samt oplysninger fra kommunen. 55 % af kommunens bygningsareal er fjernvarmeforsynet, mens 21 % har eget naturgasfyr. Resten er ikke opgjort på forsyningsform, men er en blanding af elopvarmede bygninger, især idræt og fritid (spejderhuse), og daginstitutioner hvor varmeforbruget er indeholdt i anden opgørelse. Ifølge opgørelser fra KeepFocus var det samlede varmeforbrug i 2009 knap 26,5 GWh - heraf 18,5 GWh fjernvarme og 8,0 GWh naturgas. Dertil skal lægges en lille andel af opvarmningsarealerne (ca. 2 %), der ikke er opgjort på forsyningsform i KeepFokus. Det er ca. 18 % af administrationsarealet, ca. 5 % af daginstitutionsarealet og ca. 1 % af arealet under Idræt & Fritid. Disse arealer er efter samtale med forvaltningen blevet fastslået til at være elopvarmede, og elforbruget er derfor indregnet i bygningens elforbrug. Elforbruget i kommunens bygninger er opgjort ud fra registreringerne i KeepFocus samt tal fra DONG, og svarer til i alt 10,5 mio. kwh. I Energistyrelsens fremskrivninger (ref 10) forventes kommunernes energiforbrug at være konstant i de kommende år, hvilket derfor er fastholdt i referencescenariet.

9 8 Vejbelysning Elforbruget til vejbelysning er i 2009 opgjort til 2,1 mio. kwh, hvilket medfører et CO2- udslip på 995 ton. Forbrugstallet stammer fra DONG. Forbruget afhænger af km vejstrækning der ønskes oplyst, hvor lang tid vejbelysningen er tændt, og de lamper der anvendes. Kommunen har i årene renoveret størstedelen af vejbelysningen i kommunen. Der planlægges fortsat tiltag til reduktion af strømforbruget til vejbelysningen, bl.a. ved fortsat udskiftning af armaturer og ved ændring af drift, f.eks. ved at slukke eller dæmpe belysning på visse strækninger og tidspunkter. Forbruget til vejbelysning forventes derfor at falde i og derefter være konstant i reference-scenariet. Kommunens transport Kommunen registrerer indkøb af brændstof, kørselsafregning i km for medarbejdere der kører i egen bil, samt anvendelse af cykler, elcykler og scootere. Mere energirigtig kørsel og energirigtigt indkøb af køretøjer indgår i de tiltag kommunen overvejer for de kommende år. 2.3 Energiforbrug i kommunens geografiske område Fjernvarmesalget i kategorierne, Øvrige offentlige institutioner, Handel og Service samt Industri er opjusteret i forhold til CO 2 opgørelsen (ref. 5) pga. tilretningen af kommunens fjernvarmeforbrug.

10 9 Fjernvarmesalg - estimeret fordeling MWh/år på kundegrupper Husholdninger Kommunen som virksomhed Øvrige offentlige institutioner 252 Handel og Service Industri 796 Landbrug og skovbrug 0 Totalt varmesalg I Energistyrelsens fremskrivning forventes den samlede efterspørgsel på fjernvarme at være nogenlunde konstant frem mod I referencescenariet, hvor der ikke tages nye energibesparende initiativer, forventes elforbruget at stige svagt (0,25 % per år) i Handel og Service og Industri - sektorerne. Øvrige sektorer har et konstant elforbrug. 2.4 Transport Emissionerne fordelt på person og godstransport er direkte anvendt fra CO 2 opgørelsen for kommunen som geografisk område, ref. 5, herunder også Furesøs andel af national transport, såsom flytrafik, skibstrafik og non-road, i forhold til indbyggertal. Brændstofforbruget indgår således ikke i energiforbrugsopgørelsen. En undtagelse er dog S-togets elforbrug som er direkte opgjort af DONG, og som tæller med i kommunens samlede elforbrug. Emissionerne fra godstransporten er fordelt nogenlunde ligeligt mellem varebiler (58 %) og lastbiler (42 %). Fordeling af persontransporten er illustreret nedenfor.

11 10 Energistyrelsen skønner, at energiforbruget til transportenergi vil vokse med ca. 0,8 % årligt 3 ENERGIRESSOURCER OG FORSYNING Den nuværende varmeforsyning i Furesø Kommune er vist på kortet i Bilag 1. Landområderne er generelt udlagt til individuel forsyning, eksempelvis olie, jordvarme, træpillefyr, etc. I lav bymæssig bebyggelse er den dominerende opvarmningsform naturgas, mens fjernvarme er dominerende i den mere fortættede bymæssige bebyggelse. HMN leverede i 2009 samlet set 18,5 millioner normal kubikmeter naturgas til Furesø Kommune, og DONG leverede 146 millioner kwh el. Dette afsnit giver en overordnet kortlægning af de tilgængelige ressourcer i Furesø Kommune med fokus på vedvarende energikilder. Afsnittet inddrager den nuværende varmeforsyning, herunder den forsyning og de planer som udgår fra Værløse Varmeværk og Farum Fjernvarme, samt overblik over hvilke vedvarende energikilder der kunne være relevante at inddrage/udvikle i Furesø Kommune. Til sidst gives en samlet oversigt over de muligheder, som Furesø Kommune har med hensyn til vedvarende energikilder og andre energikilder. 3.1 Nuværende varmeforsyning i Værløse Hareskovby, Kirke Værløse, området omkring Flyvestationen samt lidt over halvdelen af arealet i selve Værløse er i dag udlagt til naturgasforsyning. I selve Værløse er den resterende del forsynet med fjernvarme fra Værløse Varmeværk.

12 11 Værløse Varmeværks årlige varmesalg var i varmeåret 2008/2009 ca MWh/år fordelt på ca. 60 % til store forbrugere (boligselskaber og erhverv) og 40 % til mindre forbrugere i Værløse. Fordelingen er estimeret, da der ikke laves nogle opgørelser over varmelevering på kundegrupper. Nettabet er på ca. 17 %, og forventes at falde svagt i de kommende år pga. renovering af centraler og omlægning af net. Værløse Varmeværk forsynes i dag med fjernvarme fra Hillerød Kraftvarmeværk, der er baseret på naturgas, men er i dialog med det affaldsfyrede forbrændingsanlæg Vestforbrænding om fremtidig forsyning med fjernvarme herfra. Vestforbrænding er i gang med en større udvidelse af fjernvarmenettet i Herlev, Ballerup, Gladsaxe, Bagsværd, og vil gerne fortsætte nordpå. Biomassefyring på Hillerød Kraftvarmeværk vil kunne supplere varme fra Vestforbrænding. Værløse Varmeværk har ligesom Farum Fjernvarme kontrakt med Hillerød Kraftvarmeværk frem til Værløse Varmeværk overvejer at udvide forsyningen til forskellige boligblokke og rækkehuse og undersøger i øjeblikket, om det er rentabelt. Forundersøgelse gennemført ved udgangen af 2010 viser, at det er rentabelt at udvide forsyningen betydeligt. Det er en forudsætning, at fjernvarmeproduktionsprisen sænkes ved forsyning med affaldskraftvarme i stedet for den nuværende naturgaskraftvarme. Værløse Varmeværk har bl.a. et ønske om at forsyne følgende områder med fjernvarme, jf. bilag 2: Drengekvarteret (Sunesvej, Ivarsvej, Tøgersvej) og den sydlige del af Mosegård Park Områderne ved Skovbakken, Bavnestedet og Sækkedamsvej Erhvervbebyggelse på Kirke Værløsevej og Ny Vestergårdsvej Erhvervsbebyggelse ved Lejrvej i Kirke Værløse Langhuset, Vesterbo og Stationshusene Boligejendom på Læssevej som i dag er olieforsynet og kun ligger få meter fra fjernvarmeledningen Syvstjerneskolen Syvstjernehusene, Birkedalshusene, Højlundshusene, Højbovænge (har tidligere efterspurgt fjernvarme) Kollekolle Kursuscenter For at kommunen kan godkende en konvertering fra individuel naturgas, skal det dokumenteres, at projektet er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Fjernvarmen i Værløse har generelt svært ved at konkurrere med naturgas prismæssigt, da varmekøbsprisen er høj. Dette forhold kan dog ændres ved en billigere forsyning fra Vestforbrænding og/eller omstilling til biomassefyring på Hillerød kraftvarme-anlæg. I en samfundsøkonomisk beregning anvendes andre brændselspriser end de almindelige markedspriser. De samfundsøkonomiske brændselspriser indeholder bla. miljøomkostniger og er fastlagt af Energistyrelsen.

13 12 Værløse Varmeværk arbejder som forsyningsselskab med energibesparelser for at kunne leve op til de krav, der er på dette område. Potentielle kunder i områder udlagt til fjernvarme tilbydes p.t kr. i tilskud ved skift fra olie og kr. ved el. De bliver oplyst om denne mulighed via brev. Det drejer sig om ca. 130 kunder. Tilskuddet gives mod tilskrivning af energibesparelserne til Værløse Varmeværk. I tillæg til dette kommer det statslige tilskud på yderligere kr. ved konvertering fra olie til fjernvarme. Det kan ifølge Værløse Varmeværk sandsynligvis ikke betale sig at forsyne Kirke Værløse heller ikke erhvervene der. Et mindre erhvervsområde i Kirke Værløse med medtaget i den undersøgelse der pågår pt. Eksempel: Konvertering af industriområde i Kirke Værløse fra naturgas til fjernvarme I Kirke Værløse ligger m 2 erhverv. Her kan forventeligt afsættes MWh. Ved forsyning er det nødvendigt med etablering af 1,5 km hovedledning á erfaringsvis kr./meter. Erfaringstal fra eksempelvis Gladsaxe og Birkerød viser, at industriområder kan omstilles til fjernvarme for ca kr./mwh med investeringer i gadeledninger, stikledninger og vekslerinstallationer. Konverteringen af området til fjernvarme må således forventes at kunne foregå for omkring 18,5 mio. kr. Hvorvidt et sådan projekt er samfundsøkonomisk rentabelt, afhænger af det konkrete marginale brændselsmix. I den nuværende situation, med de gældende samfundsøkonomiske forudsætninger fra Energistyrelsen (april 2010),, vil naturgasbaseret fjernvarme fra Hillerød give et samfundsøkonomisk underskud op til ca. 15 mio. kr. ved at forsyne området. Hvis den marginale forsyning i stedet var øget affaldsforbrænding på et KV-anlæg, ville det samfundsøkonomiske overskud være i størrelsesordenen 7 mio. kr. Dette skyldes, at den samfundsøkonomiske brændselspris for naturgas er væsentlig højere end for f.eks. affald og biomasse. Et fremtidigt mix af brændsler i fjernvarmenettet kunne således godt gøre et sådan projekt samfundsøkonomisk rentabelt. Hareskov Hareskov er i dag udlagt til naturgas. Området ligger forholdsvis langt væk fra fjernvarmenettet og består hovedsagelig af villabebyggelse. Et BBR-udtræk på Hareskov giver et samlet bygningsantal på ca bygninger, hvoraf ca. 16 er etagebebyggelse. Ved Hareskov hallen ligger et LKV-anlæg, som bl.a. forsyner Hareskov skole. Kapaciteten her ikke stor nok til at udvide forsyningsområdet. Hareskov vil i den nærmeste fremtid fortsat være et område med individuelle naturgasfyr, brændeovne og jordvarme og anden vedvarende energi.

14 13 Jonstrup Et beboelsesområde syd for Værløse Flyvestation, der ligger tæt på et område i Måløv som er planlagt for fjernvarmeforsyning fra Vestforbrændingen. Også her vil alternativ forsyning med varmepumper og vedvarende energi være en mulighed i de områder, hvor fjernvarmen ikke er økonomisk attraktiv. Elvarmekunder kan med fordel overveje varmepumper og anden vedvarende energi, 3.2 Nuværende varmeforsyning i Farum Arealmæssigt er over halvdelen af Farum udlagt til forsyning med naturgas. Den resterende del opvarmes med fjernvarme fra Farum Fjernvarme. Farum Fjernvarme køber ca. 80 % af deres varme fra Hillerød Kraftvarme, mens de producerer de resterende 20 % selv. Det årlige varmesalg var i 2008/2009 ca MWh fordelt på ca. 25 % til store forbrugere og ca. 75 % til mindre forbrugere. Husholdninger udgør 80 % af varmesalget, erhvervskunder knap 10 % og kommunale institutioner godt 10 %. Der pågår i øjeblikket undersøgelser omkring den fremtidige forsyning. Der er igangsat undersøgelser omkring mulighederne for geotermi i Farum, da der skulle være gode muligheder for dette i området. De indledende undersøgelser gennemføres af Farum Fjernvarme, der har besluttet at gå videre med projektet. Derudover er Farum Fjernvarme i dialog med Allerød Kommune, som er blevet kontaktet af nogle landmænd i lokalområdet, som kan levere tons halm/år (ca GJ) til varmeproduktionen. Alternative modeller kan være: 1. Forsyning fra Vestforbrænding. 2. Forsyning fra Hillerød, hvor der forventes bygget et større biomassefyret kraftvarmeværk. Både geotermi og biomasse kan indgå i modellen, hvor der bygges et biomassefyret kraftvarmeværk i Hillerød.

15 14 Eksempel: Konvertering af Solvangsskolen til fjernvarme, samfundsøkonomisk vurdering Solvangsskolen har i dag forsyning af naturgas fra gamle kedler med en virkningsgrad på ca. 77 %. Årsforbruget af naturgas var i 2009 på m 3 naturgas svarende til MWh. Det er estimeret, at varmeforbruget ved fjernvarme vil være på ca MWh pga. en bedre virkningsgrad. Anlægsomkostningerne er skønnet til ca. 340 meter fjernvarmeledninger á kr./meter, hvorpå der kan tilsluttes 3 ejendomme inkl. skolen. Ledningsinvesteringen for tilslutning af skolen er således ca kr., og dertil kommer en veksler på også anslået kr. Skolen skal også betale et tilslutningsbidrag til Farum Fjernvarme på ca kr., men dette er ikke en samfundsøkonomisk udgift. Samfundsøkonomisk giver konverteringen et underskud på ca kr. over en 20-årig periode med den nuværende fjernvarmeforsyning fra Hillerød KV-anlæg. Såfremt den nye fjernvarmeforsyning udelukkende ville blive dækket af øget affaldsforbrænding med kraftvarmeproduktion, bliver det samfundsøkonomiske overskud tilsvarende på ca. 6,4 mio. kr. Igen er det den samfundsøkonomiske brændselsomkostning, der er den væsentligste årsag til forskellene. Hvorvidt konverteringen af Solvangsskolen i sidste ende er en god idé eller ej afhænger udover samfundsøkonomien af, hvordan skolens økonomi kommer til at se ud, dvs. brugerøkonomien samt økonomien for fjernvarmeselskabet (selskabsøkonomien) Her kommer prisen for tilslutningen til Farum Fjernvarme og de aktuelle afregningspriser for fjernvarme ind. Farum Fjernvarme har flere overvejelser om udvidelse af fjernvarmenettet i fremtiden. Af konkrete planer om forsyning kan nævnes Farum Bytorv og industriområdet i Farum. Derudover har Farum Fjernvarme overvejelser om forsyning af plejehjem, Lillevangsparken samt Solvangsskolen. Farum Fjernvarme er i gang med en forundersøgelse af mulighederne for udvidelse af fjernvarmeforsyningen i byen. Hvor stort en del af byen, der i fremtiden kan forsynes afhænger af prisen for fjernvarmen i fremtiden. Hvis Farum Fjernvarme kan realisere planerne om et prisbilligt geotermisk anlæg, vil det kunne betale sig stort set at forsyne hele Farum med fjernvarme også de nuværende naturgasforsynede områder. Områderne, der på kort sigt vil kunne konverteres, er industriområdet og området omkring Solvangskolen, jf. bilag 2. Farum Fjernvarme arbejder ligeledes med energibesparelser hos slutbrugerne. Følgende tiltag er gjort: En del besparelser er hentet ved at konvertere et naturgasfyret villakvarter til fjernvarme. Det overvejes at oprette en incitamentspulje, som kan uddeles når energibesparelser indrapporteres. Tilskuddet vil være mellem kr./mwh.

16 15 En serviceordning til borgere med fjernvarme er også med i overvejelserne omkring, hvordan energibesparelserne kan opnås. Serviceordningen vil også kunne bruges som rådgivning om, hvordan borgerne selv kan gøre en indsats. Med konvertering af det omtalte industriområde kan opnås en besparelse på ca. 500 MWh, hvilket også er en oplagt mulighed for at hente besparelser. En10-års renoveringsplan er udarbejdet for bl.a. at hente energibesparelser ved f.eks at øge afkølingen og minimere ledningstab. Undervejs optimeres isolering osv. 3.3 VE-ressourcer og muligheder i Furesø Kommune Som det er blevet gennemgået i afsnittene ovenfor, er den nærmest forestående mulighed for at øge andelen af vedvarende energi i den kollektive varmeforsyning i Furesø Kommune at indgå aftale med Vestforbrænding om levering af fjernvarme eller skifte brændsel på Hillerød kraftvarmeværk. Der er områder i Furesø Kommune, hvor fjernvarme ikke vil være rentabelt. Her kan andre VE-ressourcer komme på tale. Nedenfor gennemgås de VE-ressourcer, som kan være relevante i Furesø Kommune, samt en vurdering af deres potentiale. Overskuds- eller spildvarme i virksomheder Geotermi Biomasse Energistyrelsen har i 2009 udarbejdet en rapport, der giver overblik over virksomheder med overskuds- eller spildvarme. Ingen af disse virksomheder er lokaliseret i Furesø Kommune, og denne mulighed kan derfor ikke inddrages i en model for øget VE forsyning. I områder med vulkansk aktivitet stiger temperaturen hurtigt med dybden. I sådanne områder, som f.eks. på Island, kan den geotermiske energi udnyttes til elproduktion ved hjælp af almindelige dampturbiner. De fleste områder i verden har imidlertid ligesom i Danmark en temperatur, der stiger mere moderat med dybden - typisk med C pr. kilometer. I sådanne områder udnyttes den geotermiske energi hovedsageligt til opvarmning i form af fjernvarme. Farum Fjernvarme vurderer potentialet for opvarmning via geotermi i kommunen. Farum Fjernvarme er efterfølgende gået i gang med egentlige forundersøgelser for at kortlægge, om det er realistisk at etablere et geotermiværk i Furesø Kommune eller i nærområdet. Et overslag over anlægsinvesteringen er 250 millioner kr. Den samledes produktion anslås til MWh per år med en konstant ydelse over året. I sommermånederne vil det derfor være relevant at undersøge, om Hillerød og evt. dele af Allerød kommuner kunne aftage varme. Biomasse er fællesbetegnelsen for alle typer planter, træer, buske, halm, træpiller osv. Biomasse kan forgasses eller forbrændes og omdannes til CO 2 -neutral el og varme. Der bruges allerede meget biomasse til energiproduktion i Danmark, og andelen forventes at stige i fremtiden.

17 16 Farum Fjernvarme er i dialog om levering af halm fra lokale landmænd, som kan levere tons halm/år (ca GJ) til varmeproduktionen. Landmændene er en stabil leverandør af halm, og vil derfor være interessante partnere at få inddraget i energiforsyningen. Biomasse fra skov og naturarealer vil kunne udnyttes til energiformål, men det vil primært være overskudsproduktion/affald, da mulighederne for dyrkning af energiafgrøder f.eks. energipil er begrænsede. Solvarme i stor skala Et solfangeranlæg vil være specielt effektivt om sommeren, hvor behovet for varme er mindst, hvilket medfører, at kraftvarmeværkerne få et endnu større problem med afkøling. Det er derfor afgørende, at varmen fra et evt. storskala solvarmeanlæg kan lagres, eller at kraftvarmeværkerne har mulighed for at regulere på varmen f.eks. ved at deponere noget af affaldet til forbrænding. Kan det ikke lade sig gøre, vil et storskala solvarmeanlæg til den kollektive varmeforsyning være en dårlig ide ud fra såvel et samfundsøkonomisk som et energiøkonomisk synspunkt (ref. 15). Eksempel: Kollektiv solvarme, m 2 solfangere Et solvarmeanlæg på m 2 tilsluttet fjernvarmenettet kan principielt producere MWh, som det naturgasfyrede kraftvarmeværk i Hillerød således ikke skal producere. Omkostningerne til dette anlæg ligger i størrelsesordenen 20,000 mio. kr., hvilket giver et samfundsøkonomisk underskud på ca. 4.9 mio. kr. Anlægget reducerer CO 2 - udledningen med ca. 910 tons, såfremt det fortrænger naturgasbaseret kraftvarme fra Hillerød. Hvis solvarmen fortrænger affaldskraftvarme i sommermånederne således at varmen fra affaldsforbrændingen ikke kan afsættes, men i stedet må bortkøles, er der tale om en endog dårligere rentabilitet. Kollektiv solvarme, i kombination med biomassefyret varmeanlæg i mindre fjernvarmesystemer, giver mulighed for at lukke varmeanlægget ned i sommerperioden for vedligehold og dermed spare tomgangstabet over sommeren. Her giver det god mening med kollektive solvarmeanlæg. Solvarme til varmt brugsvand i boliger og institutioner, der ikke har mulighed for fjernvarme, er ligeledes relevant, idet solvarmeanlægget vil kunne levere varmtvandsforbruget over hele sommerperioden samt tilskud i resten af året. Solvarmeanlæg på 100 m 2 på de 8 skoler i kommunen vil lede til en CO 2 -reduktion på 73 ton til en pris på ca. 500 kr per ton.

18 17 Solceller Varmepumper Solceller bruges til elproduktion, og vil ligesom solvarmeanlæg være mest effektive om sommeren. Der er dog stadig nogle udfordringer mht. solceller, da den el de kan producere, stadig er forholdsvis dyr sammenlignet med almindelig el. Dertil kommer udfordringer i forhold til integration i byggeriet, hvis den maksimale effekt skal opnås. Solceller er en mulighed på alle bygninger i kommunen, men strømmen er ikke prismæssigt konkurrencedygtig pr. kwh, og væsentlig større energibesparelse eller reduktion af emissioner kan opnås ved de fleste andre energibesparende tiltag. Nettoafregningsprincippet for mindre anlæg på under 6 kw betyder, at anlæggene er attraktive privatøkonomisk, idet elnettet benyttes gratis som lager. Et solcelleanlæg på 100 m2 på hver af de 8 skoler i kommunen vil lede til en reduktion på 39 ton CO2. Prisen per reduceret ton CO2 er ca kr. Den samlede elproduktion vil være knap 89 MWh svarende til ca. 22 husstandes årlige elforbrug. Hvis 70% af kommunens elforbrug skulle dækkes af solceller vil det kræve godt 1 million kvadratmeter solceller og godt 5 milliarder kr i anlægsinvestering. Eksempel: Solceller på Søndersøskolen Til trods for at økonomien i et solcelleanlæg ikke umiddelbart er god, kan solceller under vise forudsætninger godt være en god idé. Dette er f.eks. tilfældet hvor solcellerne tjener flere formål og f.eks. erstatter bygningsdele som tagbelægning eller solafskærmning. Herudover kan etablering af solcelleanlæg på offentlige bygninger og skoler være med til at synliggøre vedvarende energi til elproduktion både som led i undervisning og overfor borgere i almindelighed. I forbindelse med udskiftning af solafskærming på sydfacaden på Søndersøskolen, etableres der solceller integreret i solafskærmingen. Merudgiften til montering af solcellerne finansieres af tilskud fra både energirenoveringsmidlerne og fra klimapuljen. Værdien af en 1:1 udskiftning af solafskærmningen betales af vedligeholdelsesmidler. Projektet forventes at koste ca. 1,2 mio kr. Anlægget kan producere ca kwh el årligt. Varmepumpeinstallationer bliver mere og mere udbredt i de danske husstande. En varmepumpe optager varmeenergi fra omgivelserne ved et lavt temperaturniveau, og omsætter denne via en lukket kredsproces, et kølemiddel og tilførsel af elektricitet til varmeenergi ved et højere temperaturniveau, som dermed kan anvendes til opvarmning af rum og brugsvand. Der findes en række typer, men de mest anvendte er jord/vand, luft/vand og luft/luft systemer. Udskiftning af oliefyr og evt. naturgasfyr til en varmepumpløsning kan være relevant for villaer uden umiddelbar fjernvarmemulighed evt. i kombination med solvarme eller anden vedvarende energi. Jordvarmeanlæg anlægges typisk ved nedpløjning af varmeslager i f.eks. græsplænen, men muligheden for jordvarme ved lodret boring er også en mulighed hvis grundarealet er for lille til den traditionelle løsning.

19 18 Et skift fra oliefyr til jordvarme i en almindelig villa vil betyde en CO 2 reduktion på 3,4 ton pr år. Prisen per reduceret ton CO 2 er tæt på nul. Der var ved udgangen af aktive jordvarmeanlæg i Furesø Kommune og 47 undervejs1 (se Bilag 6.). Der er en stigende interesse i Furesø Kommune for jordvarmeanlæg, idet antallet af anlæg undervejs er steget med ca. 30 i anden halvdel af Store varmepumpeanlæg som varmeforsyning kan ikke konkurrere med andre energiformer i øjeblikket, bl.a. pga. elpriserne og afgiftsforholdene. De få anlæg, der er etableret i Danmark, er opført som forsøgsanlæg (f.eks. 1 MW havvandbaseret varmepumpe til fjernvarmeforsyning i Frederikshavn, med elforsyning fra egen vindmølle). Først i en situation med betydelig ændringer i prisforholdene vil jordvarme eller anden brug af varmepumper være rentabelt til fjernvarmeforsyning. Med en øget andel af vindenergi i elforsyningen kan varmepumper være en mulighed. Et evt. søvandsanlæg i tilknytning til de meget dybe søer i kommunen vil sandsynligvis være mere rentabelt end jordvarmeanlæg til individuel forsyning, men vil være væsentlig dyrere end affalds- eller naturgasbaseret fjernvarme. Biogas Biogas kan komme til at spille en rolle i omstillingen til VE. Gyllen fra landbruget kan omsættes til el og varme på biogasanlæg og blive en kilde til VE. Den samfundsøkonomisk mest rentable udnyttelse af biogas er fortsat i kraftvarmeproduktion, men evt. overskudsproduktion vil kunne udnyttes enten til transportformål eller fødes ind på naturgasnettet. Biogassen skal dog først skal opgraderes for at kunne leve op til naturgasnettets kvalitetskrav, hvilket fordyrer biogassen betydeligt. Der er i Furesø Kommune ikke store dyrehold, og dermed er adgang til husdyrgødning ikke en mulig kilde til biogas. Derimod udnyttes en del af spildevandsslammet allerede i biogasanlæg på Stavnsholt Renseanlæg og på Måløv Renseanlæg, hvortil Furesø leverer spildevandsslam. I alt leverer Furesø ca ton TS (TørStof) i form af slam til biogas. Herudover kan organisk affald og andet organisk materiale udnyttes til biogas. Vind En landbaseret vindmølle på 2.5 MW vil lede til en CO 2 -reduktion på ca ton til en pris, der er ca. minus 500 kr per ton. Dvs. der er en samfundsøkonomisk gevinst ved at investere i vindmøller. En landbaseret mølle på en god placering vil årligt kunne producere MWh svarende til elforbruget i husstande i Furesø kommune eller godt 4% af det samlede elforbrug. 70% af hele Kommunens elforbrug kan dækkes af ca. 18,5 store landbaserede møller og kræve en investering på godt 450 millioner kr. 1 De 47 varmepumper,der er undervejs fordeler sig: 1 anlægges, 33 er ansøgt og 13 er på vej.

20 19 Der er ikke lavet en egentlig kortlægning af potentialet for opstilling af vindmøller i Furesø Kommune. Området omkring Værløse flyvestation kunne være en mulighed for opstilling af vindmøller, men dette kræver en analyse af vindforholdene i området. Det er dog vurderet, at opstilling af store vindmøller ikke er en realistisk mulighed i kommunen, bl.a. pga. gener for kommunens borgere, men husstandsmøller kan være en mulighed enkelte steder. Ligesom med solcellerne vil husstandsmøller dog primært skulle tjene det formål at synliggøre indsatsen for reduktion af CO 2. Der skal ca husstandsmøller til at producere den samme mængde elektricitet som én stor 2,5 MW landmølle 2. Dertil vil investeringen være ca. fire gange så høj TILTAG OG SCENARIER Referencescenariet for udviklingen i Furesø Kommune bliver i dette afsnit sammenholdt med to vigtige analyser af, hvordan Danmark kan udvikle sig hen imod et fossilfrit samfund. De to analyser blev præsenteret i efteråret 2010: Klimakommissionens rapport og Varmeplan Danmark 2010, ref. 3 og 4. De vigtigste tiltag, der indgår i analyserne, er gennemgået i dette afsnit og omsat til forholdene i Furesø Kommune. Endelig er til slut i kapitlet gennemgået en række konkrete tiltag, som kommunen som virksomhed har overvejet og besluttet at gennemføre. 4.1 Referencescenariet Kortlægningen af energiforbrug og forsyning i Furesø Kommune og den sandsynlige udvikling frem mod 2030, hvis kommunen følger de nationale tendenser, er i de følgende illustreret både i forhold til energiforbrug og udledning af drivhusgasser. 2 Et optimistisk estimat for en husstandsmølle er en CO 2 reduktion på 1 ton. 3 Prisen for en 2,5 MW landmølle er ca , hvorimod de husstandsmøller vil koste ca

21 20 Referencescenarie for Furesø Kommune, Energiforbrug fordelt på sektorer (eksklusiv transportsektor) Husholdningerne står for langt den største andel af energiforbruget i kommunen. På trods af jævne varmebesparelser og nybyggeri med lavt energiforbrug vil det samlede energiforbrug i kommunen kun falde svagt frem mod 2030, hvis der ikke gøres en ekstraordinær indsats. Referencescenarie for Furesø Kommune, Energiforbrug fordelt på energityper (eksklusiv transportsektor)

22 21 I referencescenariet sker der et fald i brugen af naturgas og fjernvarme som følge af varmebesparelser. Elforbruget er næsten konstant med svagt stigende tendens. Fjernvarmen er i referencescenariet baseret på naturgaskraftvarme og elproduktionen følger energistyrelsens fremskrivninger. Andelen af vedvarende energi i energiforsyningen af Furesø Kommune er således begrænset til en meget lille andel af opvarmningen baseret på biomasse og solvarme samt andelen af vedvarende energi i elproduktionen. Samlet set dækker vedvarende energi således kun ca. 9% af det samlede forbrug af el og varme i kommunen i Andelen vil i referencescenariet stige til ca. 20% som følge af en større andel af vedvarende energi i elproduktionen frem mod Udledning af drivhusgasser er i illustrationerne tilbageført til de forbrug, der giver anledning til udledningen. Dvs. at udledningernes som følge af f.eks. husholdningernes elforbrug er indeholdt i udledningen for husholdningerne og ikke opgivet separat for elselskaber. Tilsvarende gælder for de øvrige forsyningsselskaber. Generelt gælder at udledningerne fra el og fjernvarmevarmeproduktionen varierer en del over årene som følge af forventede ændringer i brændselssammensætningen. Især udledningen per kwh elektricitet ændrer sig meget fra år til år, mens udledningerne per energienhed fra fjernvarmesektoren er mere stabil. 4.2 Alternative udviklingsscenarier I forbindelse med udvikling af scenarier for Furesø Kommune er der taget udgangspunkt i to analyser, hvis forslag til ændringer i energisystemet mod vedvarende energi begge giver samfundsøkonomisk overskud. De to analyser, er som nævnt tidligere, Varmeplan Danmark 2010 og Klimakommissionens rapport.

23 Varmeplan Danmark 2010 Varmeplan Danmark 2010 s analyser tager udgangspunkt i en analyse af de boliger som ligger indenfor rækkevidde af eksisterende fjernvarmeforsyningsområder og som i dag især er forsynet med individuelle kedler baseret på olie, naturgas eller biomasse samt supplerende analyser af udviklingen af hele varmemarkedet. I Varmeplan Danmark 2010 er analyseret scenarierne: hurtig udbygning og en moderat udbygning med fjernvarme og varmepumper i kombination med varmebesparelser. Desuden analyseres, hvordan en kraftig udbygning med fjernvarme passer ind i en strategi om at overgå til 100% vedvarende energi på lang sigt. Den største forskel på scenarierne er, at i hurtig udbygning udfases naturgas i 2030 mens i moderat udbygning sker dette først i Desuden antages det, at varmebeparelser kun sker i de første 10 år i det moderate scenarie, mens rumvarmeforbruget fortsætter med at falde frem til 2030 i hurtig udbygning. Hovedkonklusionerne er: I et 100% vedvarende energibaseret energisystem spiller fjernvarme en nøglerolle, bl.a. i forhold til indpasning af store mængder vindenergi, storskala solvarme, affaldsforbrænding og store afbrydelige varmepumper samt industriel overskudsvarme og geotermi Individuelle opvarmningsformer vil øge presset på biomasseressourcen, selv om der spares på rumvarmen, og vil have større omkostninger end fjernvarme Varmebesparelser i alle husstande sammen med massiv omlægning til fjernvarme giver en større samfundsøkonomisk gevinst og størst reduktion i CO 2 udledninger end de to tiltag hver for sig. Varmebesparelser i fjernvarmeområder er vigtige for at opnå en effektiv fjernvarmeforsyning, herunder sænkning af fremløbstemperaturen. Udvidelse af fjernvarmeforsyningen så meget som muligt i byområder er samfundsøkonomisk fordelagtigt, herunder også til al ny bebyggelse. I landområder, hvor det ikke er fordelagtigt med fjernvarme (pga. stor afstand til fjernvarmenettet), vil varmepumper i kombination med individuel solvarme være den mest samfundsøkonomiske opvarmningsform. På sigt skal eksisterende naturgas udfases til fordel for fjernvarme (70%) og individuelle varmepumper (30%) Hovedelementerne i de to scenarier summeret i tabellen nedenfor. Indsatsområde Hurtig udbygning Moderat udbygning som hurtig udbygning men med følgende forskelle: Varmebesparelse til rumvarme 25% i 2020, herefter reduktion på 1% per år frem mod Yderligere reduktion til 50% af 2010 niveauet i % i 2020 herefter stabilt varmeforbrug Forsyning til ny bebyggelser i byer 100% fjernvarme eller blokvarme Fjernvarmedækning 65% i 2020, 70% i % i 2020, 70% i 2050

24 23 Varmeforsyning i landområder (30% af varmemarkedet) Individuel naturgas Elvarme, brændeovne og oliefyr Biomasse og biogas Solvarme Elbesparelser 10% i 2020 Transport Udbygges med varmepumper i 2020 svarende til 25% af samlede varmemarked og 30% i 2030 Reduceres til 5% af varmemarkedet i 2020, udfases helt i Udfases til opvarmning i 2020 Anvendes i fjernvarmeforsyningen, men udfases som grundlast i Biogas fødes ind i biogasnet. Udgør 10 % af fjernvarmen i % af benzinforbruget er omlagt til el 2/3 dækkes af varmepumper i 2020 (20% af samlede varmedmarked), resten konverteres efter 2020 til fjernvarme eller varmepumper Reduceres til 5% af varmemarkedet i 2030, udfases først helt i 2050 Udfases til opvarmning i 2020 I forhold til landsgennemsnittet har Furesø Kommune forholdsvis en lavere andel af boliger udenfor kollektive forsyningsområder og en højere andel af naturgasforsynede boliger. Andelen af fjernvarmeforsynede boliger følger stort set landsgennemsnittet. I forhold til landsgennemsnittet giver det derfor mening, at se på en større fjernvarmedækning end 65-70%. I scenarierne nedenfor er derfor udbygget med fjernvarme til 75% af husholdningerne. Den mere præcise udbygningsprocent kræver dog mere detaljerede samfundsøkonomiske beregninger på konkrete områder og afhænger af, i hvilken samfundsøkonomisk pris fjernvarmen i fremtiden kan leveres til. For Furesø Kommune er der opstillet et scenario der ligger tæt op ad hurtig udbygning. Da Furesø Kommune forventes af have en høj fjernvarmedækning vil forskellene mellem de to scenarier være minimal frem mod 2020 og kun marginal mellem 2020 og Der er regnet på effekterne af følgende tiltag, som svarer til scenariet hurtig udbygning: V1: Varmebesparelser på 25% i 2020 i forhold til 2009 herefter 1% per år frem mod K1: Konvertering af opvarmningsformer Naturgas reduceres til 5% af varmemarkedet i 2020 og udfases helt i 2030 Udfasning af oliefyr og elvarme i 2020 konverteres til fjernvarme i bynære områder og varmepumper i landområder. T1: 10% af persontransport i bil erstattes af el. E1: Elbesparelser på 1% per år frem mod 2020 F1: Fjernvarmeforsyningen baseres på vedvarende energi

25 24 affaldskraftvarme introduceres fra 2013 til grundlast. Geotermisk varme fra Naturgasbaseret forsyning fra Hillerød kraftvarmeværk udfases med udgangen af 2015 Biomassebaseret spidslast fra 2016 Tab reduceres med 2 procent point som følge af optimering af net og sænkning af returtemperaturen. Resultatet af de enkelte tiltag hver for sig og samlet er illustreret i grafen nedenfor. Det ses, at konverteringen til fjernvarme samt introduktion af miljøvenlige brændsler i fjernvarmeforsyningen giver det største og vigtigste bidrag til reduktion af drivhusgasudledningen. Tiltagene i Varmeplan Danmark 2010 scenariet for Furesø Kommune vil kunne føre til en reduktion af udledningerne i forhold til referencen på 29% i 2020 og 32% i I forhold til udgangspunktet i 2009 er dette en reduktion på 40%. Transportsektoren vil i fremtiden være den største udleder af drivhusgasser. Allerede om 10 år vil transportsektoren stå for over halvdelen af udledningen i Furesø Kommune. Varmeplan Danmark 2010 hurtig udbygning herefter blot Varmeplan Danmark :

26 25 Biomasse Elektricitet Naturgas Olieprodukter

27 Klimakommissionens rapport Klimakommissionens rapport tager udgangspunkt i en målsætning om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Rapporten analyserer et fremtidsforløb A og et fremtidsforløb U for at lave en følsomhedsvurdering : Fremtidsforløb A forudsætter at Resten af verden fører også en ambitiøs klimapolitik. Her er ingen nettoimport af biomasse til Danmark. Fremtidsforløb U forudsætter at Resten af verden fører en uambitiøs klimapolitik. Her kan Danmark importere biomasse Hovedkonturerne for 2050 i Frentidsforløb A er: Mere effektiv brug af energi Energiforbruget i boliger skal være mere effektivt. Bedre isolering og effektive energisystemer kan reducere energiforbruget til opvarmning i et gennemsnitshus med 60 % og halvere (50 %) det gennemsnitlige energiforbrug i elapparater. Persontransporten og fragten af varer skal være energieffektiv. I 2050 kan energiforbruget reduceres med %, bl.a. med baggrund i stort skift fra forbrændingsmotorer til elmotorer. Energieffektiviteten i industri og landbrug skal fordobles. Med anvendelse af halvt så meget energi til produktion af den samme vare. Nyt energisystem med biobrændsler og elektricitet fra vedvarende energi Energisystemet skal omlægges til el og baseres på intelligent forbrug i hjemmene, i institutioner og i virksomheder Meget mere af den energi vi bruger i dagligdagen, skal komme fra el. I dag kommer omkring 20 % af den energi vi bruger fra el. I fremtiden vil det være mindst 40 %, men op til 70 %, hvis elbilerne vinder indpas. Havvindmøller bliver en central kilde til el, og vindkraft skal mangedobles i forhold til i dag, således at der er mindst MW og op til MW vindkraft i Det svarer til % af elforbruget mod 20 % i dag. Biomasse kommer til at spille en vigtig rolle, især som backup for den fluktuerende produktion fra vindmøllerne. 30 % kan komme fra biomasse og affaldsforbrænding og op til 70 % bl.a. afhængig af udviklingen i prisen på biomasse. Vi skal varme vores huse op med fjernvarme og med eldrevne varmepumper, hvor vindmøllerne leverer energien. Biomasse, solvarme, geotermi og varmepumper skal tilsammen levere energien til fjernvarmen. Transportsektoren skal på sigt omlægges til el og biobrændsler. Yderligere og nye vedvarende energiteknologier kan også komme i spil med den rette teknologiske udvikling. Tabellen nedenfor giver en oversigt over de vigtigste tiltag, som indgår i reference- og fremtidsforløbene. Det er fremtidsforløb A vi benytter.

28 27 Kilde: Klimakommissionens Bilagsrapport, side 60. Kilde: Klimakommissionens Bilagsrapport, side 52 Energieffektiviseringspotentialet Det forudsættes, at det som i dag er bedst tilgængelig teknologi (det vil i denne sammenhæng være det mest energieffektive), vil være markedsdominerende i Det vil i fremtidsforløb A give en gevinst på 75 %. Energirenovering og lavenergibyggeri Størstedelen af de eksisterende boliger energirenoveres således, at deres behov for opvarmning i 2050 kun udgør godt halvdelen af dagens behov. For nye boliger forudsættes kun et meget begrænset energiforbrug (s.64). Transport Understående figur viser fordelingen af transportarbejde på transportteknologier og brændsler i 2050 i Klimakommissionens rapport. Der regnes samtidig med, at biler og busser løbende bliver mere effektive.

29 28 Kilde: Klimakommissionen Bilagsrapport, 2010, s.82 Grundlæggende ligger Klimakommissionens anbefalinger tæt op ad de tiltag, der er præsenteret ovenfor for Varmeplan Danmark Største forskel er i forhold til transportsektoren, hvor klimakommissionens rapport er langt mere vidtgående end Varmeplan Danmark For Furesø Kommune er der opstillet et scenario, der ligger tæt op ad Fremtidsforløb A, hvor det lidt forsimplet er antaget, at udviklingen vil ske jævnt således, at vi i 2030 vil være ca. halvvejs. Dvs. hvis der for kategorien bil er en forventning om at 90 % af brændslet til fremtidens personbiltransport vil køre på el i 2050, antages at andelen i 2030 være 45 %. Der er regnet på effekterne af følgende tiltag: V2: Varmebesparelser på 30% i 2030 i forhold til 2009 K1: Konvertering af opvarmningsformer Naturgas reduceres til 5% af varmemarkedet i 2020 og udfases helt i 2030 Udfasning af oliefyr og elvarme i 2020 konverteres til fjernvarme i bynære områder og varmepumper i landområder. T2: 45% af persontransport i bil erstattes af el frem mod 2030 samt en mindre andel ethanol og metanol (>5%) E1: Elbesparelser på 1% per år frem mod 2020

30 29 F1: Fjernvarmeforsyningen baseres på vedvarende energi affaldskraftvarme introduceres fra 2013 til grundlast. Geotermisk varme fra 2015 Naturgasbaseret forsyning fra Hillerød kraftvarmeværk udfases med udgangen af 2015 Biomassebaseret spidslast fra 2016 Tab reduceres med 2 procent point som følge af optimering af net og sænkning af returtemperaturen. Tiltagene i Klimakommission scenariet for Furesø Kommune vil kunne føre til en reduktion af udledningerne i forhold til referencen på 38% i 2020 og 53% i I forhold til udgangspunktet i 2009 er dette en reduktion på 61%.

31 30 Biomasse Elektricitet Naturgas Olieprodukter

32 31 Hovedforskellen mellem de to scenarier klimakommission og Varmeplan Danmark 2010 som de er modelleret for Furesø Kommune er tiltag på transportområdet. Frem til 2015 er forskellen minimal.

33 Rangordning af tiltag De tiltag der er anvendt i scenarieanalyserne ovenfor er kun groft beskrevet og i en del tilfælde dækker de over en sammenstilling af en lang række tiltag f.eks. kan varmebesparelser i boligen bestå af mange forskellige enkelt tiltag f.eks. udskiftning af vinduer, isolering af gulv, vægge og lofter, udskiftning og isolering af installationer eller helt udskiftning af boligen med ny og mere miljøvenlig bolig. En generel rettesnor er, at de tiltag, der giver den største reduktion i udledningerne per investeret krone, er de tiltag, der mindsker energiforbruget, dvs. energibesparelser, dernæst udnyttelse af spildvarme og fjernvarme og skift til mere miljøvenlige brændsler som biomasse, jord og solvarme. Længst nede på listen hører produktion af egen strøm på solcelleanlæg eller minivindmølle samt solvarme i fjernvarmeområder baseret på affaldskraftvarme og vedvarende energi. Ikke nok med at de tiltag, der står øverst på listen er billigst, det er også de tiltag, hvor der er mest at hente i form af reduktioner. Tiltag Forudsætning CO 2 omkostnings-niveau Energibesparelser udenfor kr per sparet GJ gennemført i forbindelse Samf. overskud fjernvarmeområde med renovering. Konvertering fra individuel olie og naturgas til fjernvarme (miljøvenlig) Fjernvarmen er baseret på affaldskraftvarme. Vandbårent system kan genbruges Samf. overskud Konvertering fra individuel olie og naturgas til fjernvarme (naturgasbaseret) Fjernvarmen er baseret på naturgaskraftvarme. Vandbårent system kan genbruges. Lille afstand til FV net. Neutral til samf. overskud Skift fra oliefyr eller naturgasfyr Vandbårent system kan genbruges. Neutral til jordvarme Solvarme udenfor fjernvarmeområder Dækker 50% af brugsvandsbehovet Lav Solvarme i fjernvarmeområde Dækker 50% af brugsvandsbehovet. Fjernvarme Lav (naturgasbaseret) er baseret på naturgaskraftvarme Solceller Anlæg max 6 kw Høj Solvarme i fjernvarmeområde Dækker 50% af brugsvandsbehovet. Fjernvarme Høj (miljøvenlig forsyning) er baseret på affaldskraftvarme Energibesparelser i fjernvarmeområde (miljøvenlig forsyning) kr per sparet GJ gennemført i forbindelse med renovering. Høj

34 33 Hvad koster det at spare ét ton CO 2? Et solcelleanlæg på hver af kommunens 9 skoler på 100m 2 vil føre til en årlig CO 2 reduktion på 44 tons. Investeringen vil være ca. 4,7 millioner kr. Den samfundsøkonomiske pris per reduceret ton beregnet over en 20-årig periode CO 2 vil være ca kr. Et solvarmeanlæg på samme størrelse til opvarmning af varmt vand på hver af skolerne vil samlet spare ca. dobbelt så meget i CO 2 udledninger og koste ca. 500 kr. per ton sparet CO 2. Investeringen vil være ca. 1,9 millioner kr. Hvis en enkelt skole som f.x. Solvangsskolen, der opvarmes med naturgas, skifter til fjernvarme vil CO 2 reduktionen være mellem 115 og 260 tons per år afhængig af om fjernvarmen er baseret på naturgas eller vedvarende energi. Samfundsøkonomisk vil vi tjene på konverteringen - nemlig op til kr. per ton. Syvstjerneskolen får gennemført efterisiolering af loft, kælder og facade, hvilket vil føre til en årlig CO 2 reduktion på 21,3 tons. Investeringen vil være ca. 1 millioner kr. Den samfundsøkonomiske pris per reduceret ton CO 2 vil være ca kr. Ovenstående bekræfter anbefalingerne fra de to studier om det store område, hvor der billigst kan hentes CO 2 besparelser er ved konvertering til fjernvarme. 4.4 Tiltag i kommunen som virksomhed Furesø Kommune har kun direkte indflydelse på en meget lille del af kommunens samlede CO 2 udledninger, nemlig først og fremmest de udledninger som relaterer sig til kommunen som virksomhed. Dernæst har kommunen selvfølgelig en stor indflydelse som myndighed ved udarbejdelse af lokalplaner, byggesagsbehandling og indflydelse via forsyningsvirksomhederne i kommunen. Furesø kommune har taget beslutning om at reducere energiforbruget i kommunen som virksomhed ved både tekniske tiltag og adfærdsændringer. Hovedtrækkene i tiltagene er præsenteret her, da kommunen ved at demonstrere mulighederne og resultaterne af tiltagene kan inspirere borgere og erhvervsliv til at følge efter. De tekniske tiltag i kommunen er traditionelt rangordnet efter omkostningseffektivitet, således at energirenoveringer og energistyringssystemer med kort tilbagebetalingstid fremskyndes i forhold til renoveringer med længere tilbagebetalingstid. Derudover prioriteres indsatser der, hvor de store energiforbrug er.

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Strategisk energiplan for Furesø Kommune

Strategisk energiplan for Furesø Kommune Strategisk energiplan for Furesø Kommune Side 1 Hovedrapport, juli 2011 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE FORORD 3 1 INDLEDNING 4 2 MÅLSÆTNING OG TEMA ER I DEN STRATEGISKE ENERGIPLAN 4 2.1 Klimakommissionens

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Indholdsfortegnelse Målsætninger...4 Kommunen som virksomhed...6

Læs mere

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Energiforsyning i landdistrikter

Energiforsyning i landdistrikter Energiforsyning i landdistrikter Per Alex Sørensen 1 Hvorfor vedvarende energi i landdistrikter? Billigere energi Nye arbejdspladserunder etableringog vedligeholdelse Teknologiskudviklingog salgafknow

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008 CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Analyser af muligheder for energibesparelser og VE til Strategisk Energiplan

Analyser af muligheder for energibesparelser og VE til Strategisk Energiplan GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Forsyningsafdelingen Strategisk Energiplan - Konklusioner NOTAT Dato: 15. marts 2012 Af: Mette Nedergaard Analyser af muligheder for energibesparelser og VE til

Læs mere

ENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE

ENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE SOLRØD KOMMUNE TEAM NATUR OG MILJØ STATUS PÅ ENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE NOVEMBER 2015 INDHOLD Indledning 3 Gennemførte projekter 2013-2015 5 Planlagte projekter 2016-2018 7 Etablering af

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Nyhedsbrev nr. 3 - december 2008 Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Det danske hovedstadsområde er ikke det eneste sted, hvor fjernvarmeforsyningen spiller en væsentlig rolle for klimaindsatsen.

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. februar 2012 Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet, at din ejendom skal fritages for tilslutningspligt

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område 1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfatning... 3 1. Elforbrug... 4 2. Varmeforbrug... 6 3. Transport... 8 4. Samlet energiforbrug... 1 5.

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010 Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,

Læs mere

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Miljørigtig opvarmning og rentable varmebesparelser Fokus på: Energimærke Hvad er aktuelt? Energibesparelser Fremtiden Uvildigt oplæg ved Carsten Sohl Energitjenesten,

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt. Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM NTC Ejendom A/S Aalborg

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé? Udskiftning af oliefyr Hvornår er det en god idé? 1 Indhold i oplæg Den energipolitiske virkelighed Energirenovering generelt Hvorfor energirenovering Tendenser og bevægelser Skal det kunne svare sig?

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere