Schultz brugerstudier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Schultz brugerstudier"

Transkript

1 Schultz brugerstudier Planlægning mulighedens kunst! Alexandra Instituttet A/S Åbogade 34 DK-8200 Århus N T F

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Etnografiske observationer på kontoret... 3 Hvad gjorde vi? På kontoret... 4 Plejere på kontor sparring Hjælperne? Interviewe borgere Hvad gjorde vi?

3 1. Indledning Alexandra Instituttets New Ways of Working Lab har gennemført brugerstudier hos servicevirksomheden Schultz Pleje & Hjemmeservice i foråret Målet med brugerstudierne var at undersøge den daglige arbejdsgang i virksomheden og at afklare, om nogle af virksomhedens aktiviteter med fordel kunne understøttes af nye it-løsninger. Schultz Hjemmeservice udfører rengørings- og plejeopgaver i private hjem, og vores fokus har været på plejeområdet. Schultz er godkendt som leverandør i flere kommuner, men de fleste opgaver er i Silkeborg og Kjellerup. Hovedparten af opgaverne er fritvalgsopgaver, dvs. opgaver, som borgere har valgt at få udført af et privat firma frem for af kommunen. Borgerne er visiteret til disse ydelser af den enkelte kommune, og herudover sælger Schultz rengøring til borgerne, hvis de ønsker ekstra hjælp. NWoW Lab har fulgt arbejdsprocesserne fra kontoret, i bilen og hjem til den enkelte borger. Det har givet et helhedsbillede, som omfatter både det arbejde, der foregår hos firmaets planlæggere, hjælpernes arbejde hos borgerne og på farten, samt borgernes oplevelse af ydelsen. Brugerstudierne bestod af følgende aktiviteter: Etnografisk observation på kontorerne Interviews med medarbejderne på kontorerne Følge planlæggernes arbejdsproces Følge hjælpernes arbejdsproces Interviewe hjælperne Interviewe borgerne Vi har været to personer om at udføre brugerstudiet. Vi har begge deltaget på egen hånd i alle aktiviteterne, således at vi hver især har kunnet få forskellige oplevelser og indblik i arbejdsgange og problemstillinger og dernæst i fællesskab fundet frem til de centrale temaer. 2. Etnografiske observationer på kontoret Hvad gjorde vi? Vi indledte brugerstudiet med at lave åbne, etnografiske observationer på Schultz' kontor i Kjellerup. Det vil sige, at der ikke på forhånd var fokus på bestemte temaer. Vi gik på opdagelse, sugede indtryk til os og forholdt os fordomsfrit og nysgerrigt til det, vi så og hørte. Vi noterede vores observationer i episodebeskrivelser 1 og forløbsbeskrivelser 2. Efter nogle dages observationer hos Schultz fandt vi ud af, at planlægningen umiddelbart var den mest interessante udfordring, så vi fulgte planlæggerne i deres arbejdsproces for at opnå et mere detaljeret overblik over brug af planlægningssystem, arbejdsgange og kommunikationsmønstre. I de efterfølgende observationer gik vi tættere på. Vi sad ved siden af planlæggerne og så, hvordan de arbejdede ved pc en, hvad de skrev ned på deres huskesedler og hørte deres telefonsamtaler. I de mere fokuserede, etnografiske observationer forsøgte vi stadig at være usynlige, for hvis man stiller for mange spørgsmål, stilles ens nysgerrighed for hurtigt. 1 Se eksempel side 4 2 Se eksempel side 14 3

4 Vi supplerede vores observationer med nogle forløbsbeskrivelser, hvor vi fulgte et kommunikationsforløb fra start til slut. 3. På kontoret Schultz Hjemmeservice har hovedkontor i Kjellerup. I Kjellerup er der en og to personers kontorer og et køkken/opholdsrum. Det umiddelbare indtryk var en kvindearbejdsplads med god og hjemlig/familiær stemning og humor, en del nødkald og mange opslag i planlægningssystemet. Der var fælles frokost i køkkenet hver dag, og her blev spist, strikket og talt livligt på tværs af bordene både fagligt og privat. I køkkenet var også den fælles kaffemaskine og en kalenderbog, hvor de seneste oplevelser hos borgerne i Kjellerup blev skrevet ind, både af planlæggere og af hjælpere. På arbejdspladsen kom flere medarbejdere ind i løbet af dagen for at løse nogle specifikke arbejdsopgaver, lige at få en sludder, spørge om noget eller spise frokost. Hos Schultz bliver holdt øje med borgernes fødselsdage, og så bliver der sendt fødselsdagskort ud. På kontoret har vi fulgt 3 forskellige medarbejdere, der arbejder med planlægning. Lotte sad på et enkeltmandskontor og stod for planlægningen for Kjellerup-området. Grethe og Lise sad sammen på et kontor, og de havde delt ruterne i Silkeborg mellem sig, så de hver havde ansvar for halvdelen af ruterne. På kontorerne var der en rolig stemning det meste af tiden. Når der hurtigt skulle findes en afløser, og ved nødkald, kunne det af og til være lidt hektisk, men ellers var der en god vekselvirkning mellem sparring mellem medarbejderne og telefonopkald. På bordene lå huskesedler, hvor punkter blev streget over i løbet af dagen og nye sedler kom til. I Silkeborg Kommune anvendes programmet Rambøll CARE, som planlæggerne har adgang til. I det program udveksles viden om den enkelte borger mellem kommunens medarbejdere og medarbejderne hos Schultz. I systemet er der data på hver enkelt borger, og der er ikoner, der f.eks. viser om borgeren er kommet på hospitalet, om der er mails eller om ydelserne er blevet stoppet. Hos Schultz er medarbejdernes ruter lagt ind i en Google-kalender, som er planlæggernes vigtigste daglige arbejdsredskab. Der er 6, der skal på vagt til weekenden. Lotte har printet de 6 planer ud på papir. Hun lægger dem ved siden af hinanden på bordet. Louise kommer ind på kontoret. Lotte siger: Magda skal flyttes frem i tid for hun skal i dialyse - er det for tidligt at køre til Hans bagefter? Nej, du kan godt regne med mutter er oppe, siger Louise. Lotte åbner en rute i Google-kalenderen. Redigerer Frida Hansen ikke hjælp søndag. Visitationen ringer om en ny borger. Lotte skriver navnet ned på en seddel og nogle oplysninger: Har muligvis kræft hjælp morgen, middag, eftermiddag og nat. Går med rollator. Lotte kigger på de 6 planer igen. Ud for hver hjælpers navn står hvornår de skal have fri kl. 13 eller 15. Lotte mangler at flytte tre morgenbesøg. Hun åbner en rute, hvor en borger har sagt hjælpen fra og lægger det ene besøg der. Dernæst åbnes hver enkelt i rækkefølge for at se, hvad der kan lade sig gøre. De sidste 2 besøg ligges ind. Alle ruter til weekenden printes ud, og der skrives navn på plejer på hver med kuglepen, og så giver Lotte dem til Louise, som er bagvagt i weekenden. Der bliver hele tiden åbnet mange forskellige vagtplaner. Lige nu åbnes 7 efter hinanden. Lotte tager telefonen: Hvor langt er du? Kan du køre til Virklund først? Nej, jeg troede, det var længere inde mod byen Jeg er nødt til at bede dig køre derud igen. 4

5 Vores observationer på kontoret viste, at størstedelen af planlæggernes dag gik med at orientere sig løbende i de forskellige ruter og ydelser, at ændre og flytte besøg og planlægge fremad. Der blev brugt meget tid på at åbne og lukke hver enkelt plan, lede efter muligheder, tænke, lede igen, åbne ny, lukke, gå tilbage til 1. plan igen at forsøge at få puslespillet til at gå op. Et væsentligt element i at få planen til at gå op er den næsten daglige forhandling med hjælperne. Når planen slås i stykker, skal der hurtigt findes en løsning, og det indebærer løbende valg i forhold til, hvem der skal kontaktes og hvordan. Drejer det sig om en mindre ændring i planen sender planlæggerne typisk en sms ud og prøver nogle forskellige hjælpere. Hvis det er en større ændring, f.eks. en hel dag eller en aftenvagt, der skal fyldes ud af f.eks. en hjælper, der har fri, kræver det lidt mere psykologisk snilde end det er muligt med en sms. Så ringes helt bevidst til bestemte personer, og der bruges meget humor og overtalelseskunst fra planlæggernes side. Nogle gange har planlæggerne lagt en strategi inden de ringer op, så de har noget konkret at handle med. Hvis nu du kan tage den aftenvagt, så sørger jeg for at Lene kan tage dine timer i eftermiddag og så kan du gå hjem klokken 12. eller hvis du tager vagten lørdag kan du få fri næste fredag og så kan Frida tage din vagt der. Nogle af strategierne for at få planen til at gå op, fører til en lang kædereaktion, hvor nogle tager noget ekstra, bliver aflastet for noget, som giver nogle andre ekstra opgaver, som så igen bliver aflastet for noget. Det er med at holde tungen lige i munden! Sygdom Det var så nummer 2 sygemelding til aften: Rikke, du kan godt komme herind med sygemeldingerne. Nå, hvad gør vi så? Ringer til Connie og Karen (hun er på efterløn). Karen skal have den lange plan Gudruns Du ringer til Connie, og jeg ringer til Karen! Deeet Lise. Hva så, har du planer for i aften eller vil du ud og lave noget? Grethe er ved at ringe op til Connie, men lægger røret på, da vagttelefonen ringer. Bagefter ringer hun op til Connie: Der tror jeg sagtens, du kan finde ud! Der er én fra kl. 15 og én fra kl. 16. Kan vi ringes ved? Hvornår? OK, så printer jeg lige en plan ud. Grethe til Lise: Hun tager den kl. 16. Klokken er snart 12, mon vi får en raskmelding fra Ditte? Lise har talt med Karen, og hun kan ikke, for hun skal passe børnebørn. Hun kigger ned over listen af hjælpere og beslutter sig for at ringe til én af dem, der har fri: Vagttelefonen ringer det er en borger, der skal på toilet. Lise ringer til en hjælper: Kan du tage over til Irene? Nå, er du kørt fra Nå, men så bliver du nødt til at køre tilbage Planlægning Silkeborg Da Grethe møder ind, er hjælper Susse blevet syg, og Lise fortæller, at hun har fordelt Susses rute på 7 andre. Der er også et problem med en aftenvagt, der skal besættes. Skal jeg prøve at høre Bodil, om hun kunne tænke sig en aftenvagt?, spørger Lise. Grethe svarer: Hun er nok inde at aflevere børn, men vi kan prøve lidt senere. Forhandling Kan jeg låne dig til en rengøring her i formiddag? Har du noget at skrive med? Slår op i vagtplanen for at finde adressen. Giver adressen. Fint! Farvel. 5

6 Eksemplet nedenfor viser, hvordan det, der virker som en simpel opgave om at finde en afløser for en syg aftenvagt, udvikler sig til at blive kommunikation med mange forskellige plejere med brug af forskellige medier og ender med at involvere flere forskellige plejere og flere forskellige opgaver af modtagere af plejeydelser. Det er også et forhandlingsspil, hvor planlæggere og plejere skal være klar til at gøre deres indsatser. Forhandlingsspil Episode: Find afløser for syg aftenvagt 1. Rikke skriver sms til potentiel afløser for syg aftenvagt. 2. Sms tilbage nej, desværre. Prioriterer først at finde afløser til aftenvagten det skal på plads for det er allerede i aften. 3. Ringer til dagvagt der måske kan arbejde i aften hvis du kan, så snakker jeg med Karoline om at flytte arbejde over til hende? 4. Plejer vil ringe tilbage senere (ringer og siger, at hun ikke kan). 5. Rikke ringer til Mona, om hun kan tage aftenvagten. Det er hun med på, hvis der er andre, der kan overtage hendes 3 (eftermiddags)opgaver. 6. Rikke går straks i gang med at ringe til én, der potentielt kan overtage Monas opgaver (Tina) Det drejer sig om: Lone rengøring 1time. Pia tilsyn. Henriette pleje. Tina: Ja det er ok Samtalen udvikler sig til også at omhandle andre borgere: 2 kunder der skal byttes om i tidspunkt. Center (tirsdag) ophører for kunde så de to besøg dagligt, som hun er visiteret til, skal der igen findes en til at udføre om tirsdagen. 7. Rikke ringer til Lene: Kan du mødes med Tina (i stedet for Mona) ved Petra? Kan du tage det ene besøg hos Karla (borger der ikke længere skal i center om tirsdagen)? 8. Rikke flytter dagsopgaver for Mona for at hun kan have en fridag næste dag. Plejerne er hurtige til at svare på forespørgsler. Normalt tager de ikke telefonen, hvis de er hos en borger. Men så snart de er tilbage i bilen, besvares henvendelserne fra kontoret. Enten ved at svare på en sms eller at ringe tilbage. I eksemplet skal planlæggeren forsøge sig med flere, og først med den tredje henvendelse kommer der for alvor skred i sagerne og en dagvagt går med til at overtage eftermiddags-/aftenvagt, hvis hun kan få afsat 3 eftermiddagsopgaver, så hjælperne er også bevidste om forhandlingssituationen og har fokus på noget for noget. Plejere i Schultz skal være fleksible og parate til med mellemrum at overtage opgaver og vagter fra andre. Det virker nærmest som en forudsætning for ansættelsen. Det betyder ikke, at man altid skal være parat til ændre arbejdsplaner, men snarere at man med jævne mellemrum indgår i forhandlingerne om justeringer og ændringer. Men det giver også muligheder for at forhandle ens egen arbejdssituation, når der er behov for det. I eksemplet er udspillet, at man skal have afsat nogle af ens egne opgaver for at overtage en aftenvagt. Det arbejder planlæggeren videre på og det lykkes da også at få en anden plejer til at overtage disse opgaver. Der er også en del opklaringsarbejde som planlægger. Når ting ændres, hvem er det så, man skal kontakte? Hvem har truffet den beslutning? 6

7 Opklaring Aflysning af fysioterapi Opkald fra plejer til kontoret om at Hanne Ø ikke har det så godt i dag, så hun vil aflyse fysioterapi (træning) på Fuglemosecentret, så fysioterapi og taxa skal afbestilles. Hvad er det for en taxa? Det vides ikke? Der er flere taxaselskaber at vælge mellem, så der er noget opklaringsarbejde er det Schultz, der har bestilt? Finder taxaselskab og ringer og afbestiller taxa. Ringer til centret og afbestiller fysioterapi. Først 3 opkald inden planlæggeren får fat i fysioterapeut og kan aflyse Hanne Ø s træning. På kontoret er der ikke så mange henvendelser fra borgerne direkte, men der er jævnligt henvendelser fra pårørende og indimellem også fra naboer eller andre, der er opmærksomme på forhold, som de mener, Schultz skal kende til. Plejere på kontor - sparring Kontoret er også et omdrejningspunkt for koordinerende aktiviteter i forbindelse med hændelser, som ikke kan håndteres af den enkelte plejer alene. Kommunikationen kan i den forbindelse ske pr. telefon eller ved at plejeren kommer på kontoret. Ofte er begge kommunikationsformer involveret og når plejeren kommer på kontoret for at få en snak, så er det ofte også en sparring mellem plejer og planlægger (erfaren tidligere plejer) om hvordan konkrete sager gribes an. Det kan også være hjælperen, der kommer med ny information om borgeren, som f.eks. at der skal tales med visitatoren om at søge noget mere hjælp, flere ydelser eller flere besøg. Og ved det daglige kendskab til borgernes situation kan hjælperne fodre planlæggerne med de relevante argumenter. En dag kommer Frida ind på kontoret til en planlægger. Hun har været ude ved en person, der er kommet hjem fra sygehus, og som nu er meget dårlig. Det skrives ind i Rambøll CARE. Planlæggeren siger: Prøv at tjekke om han tager sine piller, ellers kan det være, vi skal have et ekstra besøg ind? Sparring Plejer Lone kommer ind på kontoret: Ove har det lige som i går. Han er deprimeret kan finde på at begå selvmord. Lægen fatter det ikke, tror bare der mangler lidt smertelindring. Ved ikke hvad jeg ellers kan gøre?. Rikke (planlægger) og Lone aftaler at vente med at skrive: Til du har været der til middag. Hvis Ove går med til det, så ringer du til lægen, mens du er der! Senere Lone er også utryg efter næste besøg og har som aftalt ringet til den praktiserende læge. Fik fat i klinikassistent og fortalte, at hun vurderede, at patienten var selvmordstruet. Klinikassistenten underrettede lægen, og det blev aftalt, at lægen tager kontakt til patienten og evt. fremskynder hans behandling, hvis det er muligt. Det er programsat til den 28.4, og det er der lang tid til, når man har svære smerter og er deprimeret. Lone indrapporterer på patienten, så natsygeplejersken og andre kan se det. 7

8 Så sparring med planlæggerne på kontoret kan være alt fra praktiske ting som støttestrømper og spisning til psykologiske eller medicinske overvejelser i forhold til borgerens ve og vel. Og her spiller det en rolle, at man kan bevæge sig ind til planlæggeren og nogle gange slå en sludder af inden det egentlige problem eller forespørgsel kommer frem i lyset. Forløbsbeskrivelse Den følgende episode strækker sig over, som den rapporteres her, det meste af en arbejdsdag og omfatter koordinerede aktivitet fra flere og med brug af flere medier. 1. Opkald: Min nabo, der er en af jeres kunder, har haft brand i mikroovn (dement kvinde). 2. Planlægger ringer for at varsko plejer (får ikke kontakt). 3. Plejer ringer tilbage og får historien: Naboen kan se, at den demente stadig går rundt og naboen kunne ikke finde ud af at afmontere el til mikroovnen. Plejer er der snart. 4. Opkald fra plejer vedr. dement borger (mikroovn): Planlægger drøfter situationen med plejeren (efter dennes besøg) og de er enige om, at plejeren skal ringe direkte til en af døtrene (planlæggeren slår telefonnummer op i systemet og giver det til plejer) og orientere hende om, hvad der er sket. Mikroovn en ny er lånt hos nabo hun skal have varm mad hver dag. Men hun skal ikke selv bruge mikroovnen. 5. Plejer kommer på kontoret for opfølgning på dement-sagen eller mikrobølgeovnen Jeg snakkede lidt med hende om hun havde tænkt på at komme på plejehjem, og jeg fortalte jo også, at nu om dage er der både eget værelse og toilet. Og de var blevet enige om, at hun hellere måtte komme ud og se på et plejehjem. Planlægger og plejer er enige om, at det ofte kan være lettere at drøfte spørgsmålet om at flytte til et plejehjem med plejer end med familie. Planlægger og plejer taler om, at det måske også ville være godt, hvis den anden plejer også begynder at tale om en mulig flytning til plejehjem. Den indbyrdes orientering, koordinering og sparring er et væsentligt kvalitetsparameter, som er med til at sikre, at borgerens situation drøftes mellem flere plejere og planlæggeren på kontoret, med borgeren selv og med pårørende. At begynde aktivt at arbejde på at overbevise en ældre om, at det er på tide at flytte på plejehjem er et stort skridt også selvom det er en lettere, dement person og i dette tilfælde sker det først efter kontakt til pårørende og en indbyrdes snak og efter en episode som viser, at den demente har svært ved at klare sig selv og kan være til fare for sig selv i eget hjem. Andre gange er det små tegn, som der følges op og sparres omkring. En hjælper kommer ind på Kjellerup-kontoret. Hun fortæller om en ændret adfærd hos en af borgerne, som hun oplever bliver svagere og mere dement dag for dag. Tror du ikke, vi skal kontakte lægen? At være planlægger er en multifacetteret funktion. Der skal planlægges og ikke mindst ændres i planlægningen, der skal træffes hurtige beslutninger, der skal opklares, der skal overtales, der skal forhandles, der skal kommunikeres med borgere, hjælpere, kolleger og kommune, og så skal man også lige huske, hvad man var i gang med, når opgaverne hele tiden lægger sig oveni hinanden. Planlæggerne bruger huskesedler for at håndtere alle de samtidige forløb: 8

9 Huskesedler på bord. Der streges over. Så smides seddel i skraldespand rituelt opgave over & out. Og det sammenfattes ved dagens afslutning: Så var det en god dag lapper væk! Planlæggernes arbejdsdag er en flydende strøm af forskellige funktioner, og det har betydning for følelsen af at have gjort et godt stykke arbejde og at have husket det hele, at ting streges ud og smides i skraldespanden. Det lille fysiske ritual kører hele dagen og giver følelsen af at få noget fra hånden i en kaotisk hverdag. Opsamling på planlægning I Schultz Hjemmeservice mangler et handlingsorienteret overblik over ruter/besøg, der gør det muligt for planlæggerne i ét og samme niveau at overskue, hvor der kan ændres og tilpasses i ruter og besøg. Hos Schultz anvendes, som beskrevet, en Google-kalender, som gør det muligt at se flere ruter på én gang. Arbejdsgangen er meget tung, da systemet ikke giver det fornødne overblik og kræver en masse skift mellem forskellige visninger og mange opslag for at få tingene til at gå op. I planlæggernes arbejde veksler de hele tiden mellem flere niveauer, f.eks. 1) samlet overblik over alle ruter; 2) overblik over dagen for den enkelte plejer og 3) detaljer for de enkelte besøg (hvilke ydelser skal leveres). Et typisk billede, når der skal ske ændringer, er at hver enkelt hjælpers plan åbnes og lukkes adskillige gange. I virksomheden tyer de til udprintning af ruter og puslespil på borde eller kartotekskort på væggen for at forsøge at nå det overblik, de ikke har tilgængeligt i deres nuværende systemer. Der er et stort behov for at udvikle en ny overbliks-brugerflade til systemerne, således at planlæggerne på ét niveau kan have visuelt, tidsmæssigt og ydelsesmæssigt overblik over flere ruter og dermed foretage ændringer på dette niveau, f.eks. ved med finger touch på en stor overblikstavle at kunne flytte objekter fra en rute til en anden. I princippet en ny overbliks-overflade til de eksisterende systemer, der kan gøre håndtering af ændringer enklere, mere intuitiv og visuelt orienteret, og som også giver mulighed for at eksperimentere med forskellige løsninger, inden en endelig beslutning træffes. Problemstilling - der sker hele tiden ændringer Når der hele tiden sker ændringer i ruter og besøg, er der behov for et overblikssystem, der kan lette arbejdet med justering af planer. 9

10 Nogle ændringer er permanente eller længerevarende, andre er midlertidige måske bare for en enkelt dag. Nogle ændringer er store og kræver justeringer i planerne hos flere medarbejdere; andre er småting, der kun ændrer lidt i en enkelt medarbejders plan. Nogle ændringer varsles nogle dage forinden, andre er akutte og presserende. Netop fordi der løbende er større og mindre ændringer, er der et vist tidsmæssigt rum i de fleste ruter, således at der kan tilføjes én eller flere opgaver. Det kan betyde et ekstra pres den konkrete dag, men de dage, hvor en plejers rute ikke berøres af ændringer, er der så til gengæld lidt ekstra tid til opgaverne. Det som især er kritisk er når medarbejdere melder sig syge, og det er i perioder en næsten daglig udfordring. Så skal planlæggerne i løbet af meget kort tid ofte mellem 7-8 om morgenen finde andre til at overtage disse medarbejderes opgaver. I nogle tilfælde er det 8-12 opgaver, som skal deles ud på andre medarbejdere, som allerede har en fast arbejdsplan. Mange plejeopgaver har en karakter, så mulighederne for at flytte dem er begrænset. Hvis man skal hjælpes op af sengen, er der jo grænser for hvor langt det kan skydes op af dagen. Så hurtigt overblik og screening af mulige løsninger er en afgørende kvalitet i et planlægningssystem. Der sker løbende ændringer i planer og ruter. Permanente og længerevarende ændringer er f.eks.: Ændringer i visitationsreglerne. Der ændres i den tid, der er til rådighed i det enkelte hjem, og der ændres i frekvensen af antal besøg. Nye kunder kommer til, og andre falder fra. Hovedparten af opgaverne er kommunalt visiterede ydelser. Nye behov opstår hos eksisterende kunder. Kunderne bliver f.eks. mere syge og visiteres til ekstra ydelser. Eller de bliver mere raske og mister nogle visiterede ydelser. Daglige ændringer er f.eks.: En eller flere sygemeldinger fra medarbejdere. Kunder kommer på hospital eller genoptræning/aflastning eller skal på ferie etc. Nødkald. Ofte skal borgere udover den faste hjælp have hjælp i særlige situationer, f.eks. have hjælp til at komme på toilettet udenfor den normale rutine. I nogle tilfælde af 2 plejere så indgår disse borgere ikke formelt i plejernes planer. Planlæggerne beder de plejere, der er i nærheden på nødkaldstidspunktet, og som har bedst tid, om at tage sig af nødkaldet. Forsinkelser fra den normale plejer. Det kan der være alle mulige grunde til fra dødsfald, fald på badeværelse (vente på læge/ambulance), eller andre forsinkelser, som kan betyde at andre plejere må træde til og overtage nogle af kunderne på en andens rute. Med jævne mellemrum opsamles de mange større og mindre ændringer til større, samlede ændringer i ruteplanerne, således at der etableres nye faste ruter. Det kræver ofte et støre puslespil for at få det til at gå op. I Schultz har vi set hvordan hver enkelt besøg med navn, adresse og ydelse printes ud og prøves af i forskellige kombinationer, inden de til sidst klistres sammen til nye endelige ruter. 10

11 Der er forskellige strategier, der forsøges opfyldt i forbindelse med planlægning og ændringer: Planlægning Kjellerup-området Hvis jeg ved noget om dem (borgerne), tænker jeg, hvem kunne kemimæssigt passe sammen med den borger? Her kommer en ny han bor i Broparken. Der er én i forvejen i den her plan så vi ikke skal sende to biler derud. Hvis det er muligt, vælger planlæggeren en person som borgeren kender i forvejen og som har en god relation til borgerne. Mange borgere peger på, at de vælger private leverandører, fordi de er utilfredse med, at der hele tiden kommer nye personer i den kommunale pleje og rengøring. Der er også fokus på at begrænse den samlede kørsel, hvis dette er muligt. Afhængig af omstændighederne kan det være nødvendigt at vælge en plejer, som har langt, fordi de der er nærmere ikke har et hul i deres plan, eller ikke har de kompetencer der skal til. 4. Hjælperne? Vi kørte med 4 forskellige hjælpere hele deres arbejdsdag, hvor vi sad i bilen sammen med hjælperen mellem de forskellige besøg hos borgerne og fulgte hjælperne i deres arbejde hos borgerne. Vi fulgte både morgen- og eftermiddagsvagter i Silkeborg og Kjellerup. Hjælperne kører i bil ud til borgerne. Nogle kører i deres egen bil, og nogle kører i en bil fra Schultz. Hjælperne har hos borgerne en vis grad af fleksibilitet og selvstyring. Nogle gange kan det være nødvendigt at blive længere hos en borger, fordi vedkommende er ked af det, er faldet eller på anden måde har behov for omsorg. Så kan man måske et andet sted på ruten afkorte et besøg lidt. 11

12 Det er en krævende måde at lave brugerstudier på, fordi man meget hurtigt skal forklare, hvorfor man er der, og hvad der er fokus på. Tilliden opstod i løbet af dagen, når vi havde været med ude hos 2-3 borgere og havde haft tid til at smalltalke både i bilen og hos borgeren, og således var blevet set an og godkendt. Vi overvejede på et tidspunkt, at vi kunne følge flere hjælpere i halve dage, men vi fandt hurtigt ud af, at det ikke ville fungere, fordi der så ikke ville være nok tid til at nå en afslappet omgangstone. Vi ventede med vores interviews af plejerne til sidst på dagen, når vi var blevet afmystificerede og spurgte så hjælperne om deres arbejde hos Schultz og hvilke elementer, de lagde størst vægt på i deres arbejde. Når vi interviewede hjælperne om, hvad der betød noget i deres arbejde, var det ikke det praktiske arbejde, de fremhævede. Det, de alle primært nævnte, var den menneskelige kontakt og at kunne gøre en forskel. At anvende sin faglighed og blive udfordret: Sara valgte arbejdet hos Schultz, fordi hun havde lyst til at prøve noget nyt, efter at hun havde arbejdet som serviceassistent på et hospital i en periode. Har været 2 år hos Schultz. For tiden arbejder hun som ½ springer, fordi nogle af de faste borgere er gået bort. Sara er glad for arbejdet og oplever også at kontoret har blik for, at hun skal have nye udfordringer. Måske prøve at pleje mænd nu og det er nok også derfor, jeg har fået Søren. At have større frihed end i kommunen: Hanne har valgt at arbejde for et privat firma, fordi hun synes, det var for kontrollerende ved kommunen: Det hele tiden at tjekke ind og tjekke ud med en PDA det blev for stressende. Det er meget mere frit, at vi ikke har dem, at vi ikke skal dokumentere noget som helst. Jeg har det her job, fordi jeg gerne vil gøre noget for de ældre, at de er godt tilpas det er jo deres liv. Det selv at kunne planlægge uden at ringe ind. Vil gerne gøre en forskel. Jeg brænder for det der er en selvstændighed, som ikke ville kunne lade sig gøre i en kommune. Af og til er der også foredrag og fest og der er en lydhørhed fra ledelsen. At have en vis frihed i planlægningen af dagligdagen, at kunne tilpasse pleje og omsorg til de behov man oplever, det selv at udvise ansvarlighed og ikke blive kontrolleret i alle deltaljer er noget af det plejerne trækker frem som forskelle mellem en kommunal ansættelse og en ansættelse hos Schultz. Hvad så vi? Vi så nogle hjælpere, der bidrager til at give de ældre en bedre og lettere hverdag. Det handler om at hjælpe med ting, borgerne ikke selv kan, at pleje, motivere og støtte og være nærværende. Ofte er plejeren borgernes vigtigste kontakt og mange steder var der en personlig omgangstone. Plejerne ved meget om borgernes liv og dagligdag, og de taler til borgerne i en humoristisk og nogle gange helt venskabelig tone. Hjælperne giver pleje, men de er også det friske pust udefra: Nogle gange tænker jeg på at få en anden rute, for det er lige før, man er gift med dem, men jeg ville være ked af at svigte hende, jeg har om morgenen. 12

13 Kælderen i Silkeborg Schultz har lejet et kælderlokale i Silkeborg, som plejerne i Silkeborg-området bruger som frokoststue og mødested. Men enkelte plejere bruger det også, hvis de af en eller anden grund har tid til overs i den daglige plan (aflysninger mm.). Kælderlokalet er et relativt stort rum med kaffemaskine, kedel og mikrobølgeovn. Rummet har vinduer ud til gaden, så der kan komme dagslys ind, men er ikke specielt hyggeligt indrettet. Det virker lidt bart og trist. I kælderen er der også et køkken og toilet, der deles med en anden lejer. Hjælperne kommer overvejende hos faste kunder, men er også en del af et team på 4-5 personer (aftenvagt teamet) som hjælper hinanden, når der opstår behov for det. Hvis én er bagefter i programmet, kan en af de øvrige overtage opgaver. De har en fælles nødkaldstelefon som bruges af enkelte kunder/klienter fx i forbindelse med toiletbesøg. Gruppen mødes hver dag i kælderlokalet i Silkeborg, hvor de har en frokoststue. Dagholdet mødes ved middagstid, hvis de har en pause, og aftenholdet spiser sammen ca. kl. 18. Der udveksles nyheder om stort og småt, og der drøftes forskellige problemstillinger. Gennem de historier hjælperne udveksler med hinanden, bruger de hinanden som sparringspartnere og kan få nye vinkler på deres arbejde eller få hjælp til løsninger. På den måde fungerer kælderen i Silkeborg lidt ligesom frokoststuen i Kjellerup der udveksles erfaringer, der bliver talt både fagligt og privat og nogle gange kan hjælperne tage nogle opgaver for hinanden, hvis det kniber med tiden. Kun i særlige situationer er der brug for at koordinere indbyrdes, mens de er i kælderlokalet. Det meste koordinering foregår, mens de er på farten og handler om forsinkelser eller opgaver i forbindelse med nødkald. Stemning Det er alle kvinder fra først i 40 erne til midten af 50 erne. Der er en humoristisk tone. Alle medbringer deres madpakker. Cecilie har en ret med som varmes i mikrobølgeovnen. Hanne har købt chokolademousse til dessert. Mødestedet er med til at sikre daglig indbyrdes kollegasnak og give et tilhørsforhold til kolleger og virksomhed. Det er specielt vigtigt for plejerne i Silkeborg, som meget sjældent mødes med de øvrige kolleger i Kjellerup. Gensidig hjælpsomhed plejerne imellem er en del af dagligdagen. Nogle gange er det mig der har god tid, andre gange er det en af de andre. Så hjælper vi hinanden. Ingen af de plejere vi har kørt med er fuldstændig alene gennem dagen der opstår situationer hvor der er behov for hjælp og situationer hvor der er tid til overs. Så snakker man sammen og giver en hånd med. På tur med Hanne Hansen Hanne har været ca. ½ år hos Schultz Pleje og Hjemmeservice. Hun har fast eftermiddagsvagt ( ) og kører fast i Silkeborg. Hun har både arbejdet i kommune og hos andre private firmaer. Alle hendes opgaver er plejeopgaver, der er ingen rengøringsopgaver. 13

14 Nedenstående arbejds- og opgaveplan giver et indtryk af en plejers, Hannes, arbejdsdag og de forskellige typer opgaver, som hun møder på en almindelig arbejdsdag Dagsprogrammet Vi kører fra Kjellerup og fortsætter ud på landet og ender efter minutter i en mindre by. Vi skal besøge Birgitte. Birgitte Birgitte er handicappet og sidder i rullestol. Birgitte bor i et lille rækkehus det yderste i en række med udsigt over en mark. Hun skal op af sengen efter en middagslur og vi mødes med Cecilie, fordi der skal være to plejere om at håndtere hende. Hun skal have tøj på og løftes fra sengen over i rullestolen. Hun skal også have mad nogle stykker smurte rugbrød og franskbrød. Hanne tænder for kaffemaskinen, inden de begynder at arbejde på at få hende op af sengen. Der breder sig en duft af frisk kaffe i køkkenet, mens de arbejder med at hjælpe hende over i rullestolen fra sengen. Det tager lang tid at arrangere tøj og sejl, inden de kan løfte hende over i rullestolen. (Mens de gør hende klar, opholder jeg mig i gangen for ikke at være en nysgerrig tilskuer.) Til sidst bliver hun friseret, inden hun kører fra soveværelset ind i stue/køkken. Imens hun gør sig helt klar, er Hanne gået ud i køkkenet og har smurt 3 madder til hende. Hun kører selv ind foran skrivebordet får en meget stor hagesmæk på (fra halsen og nedover skødet). Hanne placerer også et tæppe på kanten af stolen, som hun selv kan tage på. Under hele forløbet har Hanne og Cecilie lavet sjov med hende. Der er en gensidig ping pong. Birgitte beklager sig over, at hun har ligget på en prop og at hun er helt øm. Cecilie griber stikordet og siger ligesom prinsessen på ærten. Det griner de af sammen. Plejerne kommer med en optimistisk tone og godt humør. Jeg spørger hende, hvorfor hun har valgt et privat firma til plejeopgaver, og hun fortæller, at det gjorde hun efter en periode, hvor det ikke fungerede med kommunen. Vi forlader huset med et på gensyn senere. Jesper Jesper er en ung mand, som er blevet helt lammet ved en bilulykke. Han er lammet i hele kroppen, men kan stadig bevæge hals og hoved. Han har faste handicaphjælpere, og Hanne eller en af de øvrige hjemmeplejere bidrager med ekstra hjælp, når Jesper skal flyttes fra rullestol til seng og omvendt. Jesper bor i et stort hus og han råder tilsyneladende over den ene del af huset. Da vi kommer, er Jesper godt i gang med at spille Call of Duty fortæller han. På grund af sine lammelser har han et særligt interface apparat, som gør at han kan betjene spillet med mund og tunge. Efter at have ventet lidt og med bemærkninger er du ved at være klar bliver Jesper efterhånden klar til at blive flyttet fra kørestolen over i sengen. Kl. er 17 så det er måske lidt tidligt at komme i seng men omvendt har han siddet længe i kørestolen. Hjælperen kender forretningsgangen. Der er ganske mange slanger og kasser, der skal flyttes. Sengen er i den anden ende af værelset. Handicaphjælperen og Hanne arbejder ganske langsomt med at få placeret sejlet til at bære ham i, der er lift placeret i loftet, som kan køres til det rigtige sted. Og efter noget forberedelsesarbejde får de placeret sejlet og monteret liften, så de langsomt kan løfte Jesper fra rullestolen over i sengen. I baggrunden kører Beverly Hills Da han først er kommet over i sengen, skal sejlet af igen og en del af tøjet. Det foregår også ganske langsomt. Hanne fortæller efterfølgende at Je- 14

15 sper får spasmer, hvis det går for hurtigt. Og det foregår i langsomt tempo, men kommer støt og roligt fremad. Jesper har et par enkelte spasmer i sine ben. Men det er hurtigt overstået. Til sidst kommer korsettet af Jesper er klar og vi siger farvel. Signe Signe er psykisk syg og har hjælp til massage af fødderne. Hun modtager os liggende på sofaen og med store mørke solbriller på. Ud over sin psykiske sygdom er hun i løbet af en kort periode blevet meget svagtseende. Hanne fortalte i bilen på vej hen til Signe, at en væsentlig del af hendes arbejde er at være til stede som samtalepartner. Signe har hævede ben som Hanne masserer mens de snakker om stort og småt massagen er også en måde at komme tæt på hendes sundhedstilstand og få et tæt forhold. Signe fortæller, at hun haft besøg af en konsulent fra Dansk Blindesamfund og valgt at sige ja til at komme til nogle af deres månedlige aktivitetsaftener også for at møde andre blinde og svagtseende. Endvidere har hun meldt sig til at deltage i en gruppediskussion med ligesindede, som mødes to gange om måneden. Signe har medarbejdertelefonnummeret, så hun kan ringe direkte til Hanne det sker jævnligt at hun har brug for en snak. I dag kommer Hans, som er hendes kæreste på besøg så i aften skal hun ikke hjælpes i seng. Signe virker glad for, at hun nu har meldt sig til de nævnte aktiviteter. Hanne kommer med opmuntrende og positive bemærkninger. Da benene er masseret færdig siger Hanne tak for i dag - vi ses. Sofie tiltales Fie Sofie er en pæn ældre kvinde i et meget velordnet hjem med mange malerier. Hun sidder og ser fjernsyn da vi kommer - TV2 Charlie. Elegant i tøjet og med lyst grå hår. Hos hende smører Hanne madder og laver saftevand og te. Tynd saftevand og stærk the og det skal være sådan. Når the eller saftevand står der ved næste besøg, så er det som regel fordi saftevandet har været for tyndt og teen for stærk. Og så drikker hun det ikke. Men det er heller ikke altid hun får sagt, hvordan hun vil have det. Hanne fortæller, at Sofie er blevet apatisk efter sin søsters død. Og stort set bare sidder foran fjernsynet. Vi siger farvel til Sofie og mødes med de andre hjælpere i kælderlokalet i Silkeborg: Aftensmad i kælderen sammen med resten af aften-teamet Mathilde Hanne og en af de andre hjemmeplejere kører efter hinanden hen til Mathilde, som bor i en stor velholdt villa. Mathilde er 100 år gammel. Egentlig frisk nok, men sover meget af tiden. Da vi kommer sover hun. Og så bliver hun vækket (skal skiftes før natten). Hun snorker højlydt og er slet ikke tilfreds. Men efter lidt overtalelse bliver hun hjulpet op at stå. Hun får skiftet sin ble, og vi kan igen forlade stedet. Hun får nat-tilsyn fra kommunen. Birgitte igen (ca. kl ) Så går turen igen til Birgitte nu skal hun i seng og gennem aftentoilette. Igen er Cecilie og Hanne fælles om arbejdet. Hanne tænder kaffemaskinen og forbereder et fad med frugt skrællet pære og banan som aftensnacks. Imens børster Birgitte selv tænder med en elektrisk tandbørste. Gik det ikke lidt hurtigt? spørger Cecilie. Nej det var lige som det plejer siger Birgitte. De er stadig humoristiske og kommenterende og hun giver igen af samme skuffe. 15

16 Hun kan se en storskærm fra sengen. Bagefter skal hun på toilet og flyttes over i seng det tager ca. en halv time. Jens (og Marie) Jens er den næste vi besøger igen i et stort velholdt hus. De sidder i sofaen og ser fjernsyn, da vi kommer ind og hilser på. Hanne tager støttestrømperne af Jens og smører hans ben ind i creme og vi får et stykke lakridskonfekt, da vi tager videre. Fie (Sofie) Hanne rydder ud efter maden og vasker op. Sofie sidder stadig i den samme stol og ser fjernsyn. Aftenbesøg hvor sengen redes og der gøres klar til at hun kan gennemføre aftentoilette selv. Det skal være på den rigtige måde. Døren skal stå åben, badekåben ligge over stolen, sengetæppet taget af og dynen slået til side. Signe springes over i aften Signe plejer at få aftenbesøg men når Hans er på besøg så springes det over så vi kommer lidt foran planen. I stedet kører vi direkte af sted til de sidste kunder: Marianne og Thea, der bor lige ved siden af hinanden i den samme boligblok. Marianne Marianne får besøg kl så vi må holde et stykke tid nedenfor blokken for ikke at være i alt for god tid. Hun skal have støttestrømper af og have sine ben smurt ind Marianne sidder på toiletlåget mens Hanne sidder på gulvet foran og smører hende ind. Det foregår i livligt og i godt humør og hun låser efter os da vi går. Vi står et øjeblik på reposen, mens Hanne venter på at Thea skal åbne døren. Thea Bor i samme blok og afsnit som Marianne og som regel har hun holdt øje med hvad der sker omkring kl. 22 og ved at Hanne eller en anden plejer er på besøg hos Marianne ofte står døren åben, når besøget hos Marianne er slut. Andre gange må Hanne vente udenfor, indtil Thea åbner døren hun åbner først når hun er klar til at få besøg. Vi går ind og bliver kaldt ind i soveværelset til en livlig ældre dame, der sidder på sengekanten og venter på at vi skal komme. Jeg har det hele klar, siger hun og peger på bøger og avis. Hanne trækker støttestrømperne af de sidder faktisk lidt stramt, og Thea viser, hvordan hun har fået plaster på den ene tå. Tåen ser lidt hævet ud. Derefter bliver hun smurt og masseret på fødder og underben. Vi smækker efter os, da vi tager fralejligheden Så går turen tilbage til Kjellerup. Vi er der lidt tidligere end beregnet. Der er en række centrale forhold, som de små historier fortæller. Først og fremmest er der stor respekt for borgerne og mange borgere har fundet deres egne måder at sætte rammer for besøg, så de får den pleje som de ønsker. Nogle vil gerne have et tæt forhold til plejerne. Andre foretrækker at holde en vis distance. 16

17 Næsten uanset hvad møder plejerne med et godt humør og en frisk bemærkning. Optimisme og godt humør er næsten en del af uniformen, og samtidig er det tydeligt, at plejerne afpasser deres adfærd efter borgernes situation og holdninger. Det er iøjnefaldende, at opgaver der er visiteret som samme ydelse fx at tage støttestrømper af udføres på forskellige måder og med forskellige bi-ydelser. De standardiserede ydelser kan være defineret ensartet, men i praksis er de situationsbestemt og afhængige af de konkrete forhold og relationerne mellem plejer og borger. Hver gang en plejer træder over en dørtærskel er situationen forskellig. Plejerens ansvar overfor borgeren er levering af de ydelser som på forhånd er defineret, men der ydes også en række små handlinger, som er situationsbestemte. Det kan være at trøste, læse et brev højt eller lige lave en kop te. Selv at kunne vurdere, hvad en situation kræver er med til at give plejerne mening i deres arbejdsliv at gå ind i en situation og vurdere, hvad der kræves nu. Indholdet i dagligdagen er varieret. Opgaverne varierer og samspillet mellem plejere og borgere har stor betydning for begge parter. Nogle gange er det følelsesmæssigt krævende, men det er også tit meget givende. 5. Interviewe borgere Hvad gjorde vi? Vi havde forestillet os, at vi skulle interviewe borgerne, men det var lidt af en udfordring. Mange steder var vi der meget kort tid, og flere steder var borgerne ikke i stand til at gennemføre et interview (fx let demens eller andre former for sygdom). Metodisk var det en udfordring at være inde i borgernes hjem ofte meget kort tid mens hjælperen gennemførte personlig pleje. Afhængig af hvilken form for pleje, der var tale om, fik vi nogle gange slet ikke kontakt med borgeren, eller måtte holde os lidt på afstand i en gang eller stue. Men nogle steder var der ingen problemer. Der var en afslappet, venskabelig tone mellem hjælpere og borgere, og her kunne hjælperen bane vejen for en dialog med borgerne ved at sige Hun er ikke fra kommunen oversat det er ikke en kontrol. I nogle hjem var det at have enkelte interviewspørgsmål en anledning og legalisering i forhold til at være der, andre steder var interviewspørgsmålene en naturlig del af snakken. Min faste hjælper gennem 17 år flyttede til et privat firma og så flyttede jeg med. Det var et positivt tilvalg af plejeren snarere end utilfredshed med kommunen. Siden flyttede plejeren til Schultz og så flyttede jeg med igen Jeg valgte Schultz, fordi det i en periode havde fungeret dårligt med den kommunale pleje (mange skift af plejere). De borgere, vi interviewede, lagde vægt på kontakten til hjælperne - at det var de samme, der kom. Visioner for en ny brugerflade til eksisterende system (Bilag 1) Schultz har et stort behov for et system, hvor den daglige ændringsplanlægning kan foregå på en mere intuitiv, effektiv og overskuelig måde. 17

18 For at illustrere problemstillingerne og ønskerne har vi medtaget et realistisk kritisk eksempel: en sygemelding og de mulige ændringer, det kan afstedkomme. I dette tilfælde sker der ændringer i flere planer og nogle bliver ikke berørt overhovedet. EKS. Planlæggeren får en sygemelding omkring kl Hanne E. er syg. Hanne E. arbejder 7-15 og har 12 opgaver fordelt over dagen. Det betyder, at planlæggeren i løbet af kort tid skal finde en eller flere afløsere til at overtage den sygemeldte plejers opgaver, således at andre medarbejdere kan træde til som afløsere. Tegningen på næste side viser et eksempel på vores forslag til et nyt overbliks- og planlægningssystem, der hænger på væggen. Planlæggeren prøver forskellige muligheder af ved at flytte rundt med besøg ved hjælp af fingertouch på de blokke med besøg, der hænger på overblikstavlen og får straks et overblik og overvejer samtidig hvordan det passer ind i den enkeltes plan. På samme tid har planlæggeren et view af den eksisterende plan og et view på en plan der er undervejs. Resultaterne og den argumentation der hører til placeringen af ændringerne er beskrevet nedenfor. Der er et hurtigt overblik over ledige timeslots (grønne markeringer). (Planlæggeren forudsættes at have et overblik over hvor de forskellige adresser er i forhold til hinanden). Helena overtager 3 opgaver: Planlæggeren ved at de to første besøg (Jeppe N, Søren S) ligger på Helenas vej ud til det sted, der normalt er hendes første besøg, Jakob F. Samtidig ved planlæggeren, at Jakob F s morgenhjælp godt kan skubbes næsten 1 time. Helena overtager endvidere en opgave om TV (tøjvask) kl. ca. 12. Heller ikke her skal hun køre så langt for at det kan lade sig gøre. Det betyder en mere presset dag for Helena og også lidt overarbejde. Tove overtager 4 opgaver. Den ene mellem 8-9 hvor der er lidt frirum. Den anden ca (TV) og i begge tilfælde er der lidt ledig tid, som nok giver en mere presset dag. De to sidste opgaver én på ca. 45 min (TV, rengøring af badeværelse og skiftning af en forbinding) og en på 25 min. Er begge opgaver der ligger uden for den normale arbejdstid og det accepterer Tove efter at have snakket med planlæggeren. Kirsten overtager 3 opgaver. Den ene er en kortvarig opgave om at finde piller frem til en borger. De to øvrige opgaver tager længere tid og Kirsten accepterer, at der placeres opgaver udover hendes normale arbejdstid kl. 13. Bente overtager 1 opgave. Hun kan overtage denne opgave på ca. 15 min. uden at hendes arbejdsdag forlænges. Der bliver lidt mere pres på end der plejer, men ikke noget der betyder noget særligt. En opgave (30 min. rengøring) flyttes til en anden dag. I dag er der ingen der yderligere kan overtage opgaver. Når opgaver overføres til andre skal der automatisk ske en skubning af resten af dagsprogrammet. Når fordeling af opgaver er udført gemmes den nye dagsplan for de berørte (d. 11. maj 2011) og den ikke-udførte opgave overføres til næste dag, som et hængeparti indtil opgaven er givet til en medarbejder. De faste grundplaner berøres ikke af de ændringer, der er foretaget, så de skal bevares som før. 18

19

20 20/20 Afrunding Målet med brugerstudierne var at undersøge den daglige arbejdsgang i Schultz Pleje & Hjemmeservice og at afklare, om nogle af virksomhedens aktiviteter med fordel kunne understøttes af nye it-løsninger. Hos Schultz kender man borgerne godt, og plejen foregår både nærværende og fleksibelt. Borgerne har valgt et privat firma, da de ikke ønsker en lang række forskellige plejere i deres hjem. Plejerne har valgt at arbejde hos Schultz, da de oplever at have en vis frihed i planlægningen, at de selv kan udvise ansvarlighed og ikke bliver kontrolleret i alle detaljer. Flere plejere beskriver dette som en modsætning til at arbejde ved kommunen. Hos Schultz forsøger man at imødekomme borgernes behov for kontinuitet på trods af de ændringer, der altid vil være. Hjælperne er fleksible med hensyn til ændrede vagtplaner, og der sker en del forhandlinger, hvor man forsøger at tilgodese både borgernes behov, hjælpernes planer, optimering af ruter mv. Så kernen i at kunne levere den gode ydelse til borgerne - fleksibilitet og nærvær ligger hos planlæggerne: deres viden og kendskab til både borgere og hjælpere og det planlægningsværktøj, de har. Planlæggerne skal få det store puslespil til at gå op, og det er en vanskelig, tidskrævende og tung arbejdsgang med det nuværende planlægningssystem. Brugerstudiet har vist, at der er et stort behov for at udvikle en ny overbliks-brugerflade til planlægningen, så planlæggerne på ét niveau kan have visuelt, tidsmæssigt og ydelsesmæssigt overblik over flere ruter og kunne foretage ændringer i overbliksniveauet, så planlægningen bliver mere intuitiv og effektiv. Alexandra Instituttet har på baggrund af brugerstudierne udviklet en prototype til et sådant planlægningsoverblik. Alexandra Instituttet A/S Åbogade 34 DK-8200 Århus N T F

Når rengøring og nærvær går op i en højere enhed!

Når rengøring og nærvær går op i en højere enhed! Når rengøring og nærvær går op i en højere enhed! Brugerstudier hos Top Partners operationel service 2/18 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Etnografiske observationer på kontoret... 3 Hvad gjorde

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Viljen til at ville lykkes!

Viljen til at ville lykkes! Viljen til at ville lykkes! VELKOMMEN Først og fremmest velkommen på IKA Ringsted uanset om du er elev eller forældre. Vi vil med dette lille hæfte forsøge at give et indblik i IKA livet samt give svar

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Assens Kommune Myndighed Sundhed Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Lovgrundlag Med baggrund i Lov om Social Service 151a stk. 1, Retssikkerhedslovens 15

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden Velkommen på Øse Efterskole Regler og husorden Øse-Reglement Velkommen til dit værelse Dette er dit/jeres hjem de næste 10 måneder. Derfor er det naturligvis vigtigt at I får det indrettet så hyggeligt

Læs mere

Så er vi allerede nået til september, jamen dog, hvor tiden løber. Dette sjove foto er oppe fra, hvor jeg bor. Sejerøbugten med Nekselø i baggrunden.

Så er vi allerede nået til september, jamen dog, hvor tiden løber. Dette sjove foto er oppe fra, hvor jeg bor. Sejerøbugten med Nekselø i baggrunden. TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV SEPTEMBER 2015 Kære alle, Så er vi allerede nået til september, jamen dog, hvor tiden løber. Dette sjove foto er oppe fra, hvor jeg bor. Sejerøbugten med Nekselø

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Ud over serviceaftalen, udleveres en speciel pjece vedrørende husleje og indskud som administreres hos Arup & Hvidt, boligadministration.

Ud over serviceaftalen, udleveres en speciel pjece vedrørende husleje og indskud som administreres hos Arup & Hvidt, boligadministration. 1 Praktiske råd ved indflytning Vi vil på de kommende sider fortælle om hvad vi kan tilbyde, samt nogle praktiske informationer, som kan hjælpe med til at gøre indflytningen til en god oplevelse. Ved indflytning

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Inspiration til dig som bruger

Inspiration til dig som bruger Personalehåndbog & retningslinjer Inspiration til dig som bruger 1 Olivia Danmark Inspiration til dig som bruger Personalehåndbog & retningslinjer En personalehåndbog kan være et godt sted at beskrive

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2015 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: April 2015 2 Indhold

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2014 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: Marts 2014 Formålet

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

Click to edit Master title style. Opgavestyring hos private plejeservicevirksomheder. Tejs Scharling, Alexandra Instituttet

Click to edit Master title style. Opgavestyring hos private plejeservicevirksomheder. Tejs Scharling, Alexandra Instituttet Opgavestyring hos private plejeservicevirksomheder Tejs Scharling, Alexandra Instituttet Click Struktur to edit på Master opgavestyringen title style 7:40 rute 8:25 medarbejder koordinator 7:00 kontor

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde.

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. Anerkendelse/omsorg: I anerkendelsesdimensionen er det vigtigt: At føle sig ok som man er: - Vi

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev. TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MARTS 2015 Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

Leddegigt tips til en nemmere hverdag

Leddegigt tips til en nemmere hverdag Leddegigt tips til en nemmere hverdag Over 20 millioner mennesker verden over lider i øjeblikket af leddegigt Du tror, du er den eneste med leddegigt, men du er ikke alene Lisbeth, Silkeborg Introduktion

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Fotoillustration seng-bad-lift

Fotoillustration seng-bad-lift Fotoillustration seng-bad-lift Seng-bad-lift -foto-illustration af badeproces for beboer på plejecenter Udarbejdet af Idé til Værdi i samarbejde med medarbejdere og borger på plejecenter, sommer 2012 1.

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling er en del af afdelingen Organisation og Personale, hvor man varetager opgaver, som retter sig mod organisationens ledelse og personale, herunder ledelses-

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Praktisk hjælp (rengøring og tøjvask) - i boliger uden for plejehjem og botilbud

Kvalitetsstandarder 2014. Praktisk hjælp (rengøring og tøjvask) - i boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandarder 2014 Praktisk hjælp (rengøring og tøjvask) - i boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandard for praktisk hjælp i eget hjem uden for plejehjem og botilbud Vi har udarbejdet

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestab NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sagsnr. 2012-78503 Dokumentnr. 2012-439594 Dette notat beskriver erfaringerne med projekt Besøgsblokke i

Læs mere

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet.

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. [Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. Kunne jeg komme til at tale med @name [INTW: Interview skal gennemføres med denne

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Hjemmehjælp Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Hjemmehjælp Om denne pjece Randers Kommune tilbyder hjemmehjælp,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Formøde: Konsulenterne Skjold Fink og Frans van der Woude, der stod for personaleseminaret, besøgte alle 3 BSS biblioteker henholdsvis fredag

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Møllen. Møllens tlf: 55887100. Adresse: Maglemølle 10-12. Til vikarer, studerende og puljeflexjobber

Velkommen til Børnehaven Møllen. Møllens tlf: 55887100. Adresse: Maglemølle 10-12. Til vikarer, studerende og puljeflexjobber Velkommen til Børnehaven Møllen Til vikarer, studerende og puljeflexjobber Møllens tlf: 55887100 Adresse: Maglemølle 10-12 Nyansatte Der sættes tid af den første dag, så en pædagog fra stuen eller evt.

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Handicap Bo og Beskæftigelse

Handicap Bo og Beskæftigelse Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

Samværs- og aktivitetstilbud

Samværs- og aktivitetstilbud Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

Med et sensorapparat i hjemmet kan hjælpen være lige i nærheden TILBUD OM MERE TRYGHED

Med et sensorapparat i hjemmet kan hjælpen være lige i nærheden TILBUD OM MERE TRYGHED Med et sensorapparat i hjemmet kan hjælpen være lige i nærheden TILBUD OM MERE TRYGHED Knud og Gerda bor i eget hus. De vægter den personlige frihed til at gøre, hvad de hver især har lyst til. Gerda kommer

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

Jeg besøgte dig den 18. marts 2009 for at revurdere dit behov for hjælp.

Jeg besøgte dig den 18. marts 2009 for at revurdere dit behov for hjælp. Afgørelse efter revurdering af din hjemmehjælp Jeg besøgte dig den 18. marts 2009 for at revurdere dit behov for hjælp. Du modtager i dag hjælp til rengøring. Du har fået afslag på hjælp til: rengøring

Læs mere

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg 5 Stjernet Rengøring Aps Uanmeldt tilsyn WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres

Læs mere

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for Kost og logi Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk troet, at han havde fornemmet, hvor det bar hen. Jeg synes jo næsten, det lyste ud af mig. Men at dømme efter hans reaktion, havde han slet

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Side 1. Hvad nu hvis...

Side 1. Hvad nu hvis... Side 1 Hvad nu hvis... Hvad Nu Hvis et refleksionsværktøj i hjemmeplejen Hvad Nu Hvis er et IT-værktøj, som indeholder en række cases fra praksis. Casene omhandler situationer som er karakteristiske for

Læs mere

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21.

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. 50 Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. januar 2009 De ansattes evner kommer i spil til glæde for såvel

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Tylstrup Skoles Regelsæt

Tylstrup Skoles Regelsæt Tylstrup Skoles Regelsæt Revideret sommeren 2011. Tylstrup Skoles Grundregler Hils på hinanden Vis hensyn Tal pænt Lad andres ting være i fred. Adfærd på skolen indebærer: Brug indestemme. På gangen Gå

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer Kom godt i gang med arbejdsglæden 2 timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi styrker arbejdsglæden hos os. Undervejs kommer der eksempler, øvelser og værktøjer til inspiration. Tre punkter

Læs mere

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed 5 5 4 Socialt klima 5 11 Virksomheden som helhed Personligt engagement en 5 Ansvarlighed

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden. 3-5 timer

Kom i dybden med arbejdsglæden. 3-5 timer Kom i dybden med arbejdsglæden 3-5 timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi kommer i dybden med arbejdsglæden. I de næste timer laver vi et fremtidsværksted, hvor vi undersøger, hvad

Læs mere

Sorø Kommune. Serviceinformation om dagcentertilbud. Visiteret dagcentertilbud

Sorø Kommune. Serviceinformation om dagcentertilbud. Visiteret dagcentertilbud Sorø Kommune Serviceinformation om dagcentertilbud Visiteret dagcentertilbud DAGCENTER Formålet med denne serviceinformation er at beskrivede det tilbud og den service Sorø Kommune tilbyder inden for visiteret

Læs mere