5 Trafik og infrastruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5 Trafik og infrastruktur"

Transkript

1 HOVEDSTRUKTUR 5 Trafik og infrastruktur Mål Vi vil sikre bedst mulig balance mellem afviklingen af trafikken og hensynet til Herlevs borgere. Herlev skal fastholdes og udbygges som et trafikknudepunkt med respekt for alle typer trafikanter og med mindst mulig gene for miljøet. Trafikken både gevinst og ulempe Herlev gennemskæres af 4 overordnede veje: Motorring 3, Herlev Hovedgade (Frederikssundsvej), Herlev Ringvej og Ring 4. Trafikken på de overordnede veje er den største kilde til belastning af miljøet lokalt. Samtidig er de gode trafikale forbindelser medvirkende til lokalisering af virksomheder og borgere til kommunen. Den kollektive trafik skal styrkes Det skal blive mere attraktivt at benytte bus, S-tog, en letbane eller metro. Korridorprojektet i form af en letbane med linieføring i Herlev Ringvejs tracé, forbedringer i S-togsbetjeningen, metroprojektet og indførelsen af A- busnettet vil forbedre den kollektive trafik. Den lokale kollektive trafik styrkes ved anlægget af den nye trafikplads på Stationspladsen. Det vil betyde en væsentlig opgradering af forholdene for bustrafikken. Den lokale kollektive trafikbetjening, primært busforbindelserne, bør som minimum opretholdes i det nuværende omfang. Velfungerende, sikre og smukke veje Vi vil have et velfungerende og trafiksikkert net af lokale veje. Den nye hastighedsplan har som mål at opnå acceptable hastigheder på alle veje i kommunen. Der skal bl.a. etableres 40 km-zoner i alle boligområder i Herlev. Derved nedsættes incitamentet til at bruge de kommunale veje til gennemkørende trafik. Vejenes udseende og funktion skal højnes, i form af skiltning, belysning, beplantning og belægninger. Omdannelsen af Gammel Klausdalsbrovej skal ske med vægt på både hastighedsdæmpende foranstaltninger, trafikforbedringer og forskønnelse af vejforløbet. Veje og stier skal gøres sikrere for børn, der cykler til og fra skole. Der skal etableres cykelparkeringer med overdækning ved alle større institutioner og skoler. Generne fra de betydende veje skal mindskes Støjafskærmning skal i videst muligt omfang altid finde sted langs de store veje. Kommunen vil aktivt arbejde for mere vidtgående løsninger for at dæmpe støjen, som f.eks. nedgravning eller tunnellægning af større veje, - 56

2 Ny trafikplads ved stationen styrker den kollektive trafik herunder det store kryds Herlev Hovedgade-Herlev Ringvej. Der skal arbejdes med løsninger, der kan sikre en bedre fysisk sammenhæng mellem dele af kommunen, der afskæres af store trafikforbindelser. Kommunen vil blandt andet arbejde på at omlægge Herlev Hovedgade til et smallere vejprofil, der bl.a. betyder smallere kørebaner og bedre forhold for de bløde trafikanter. Nye veje Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at Krebsdammen forlænges til skæring i niveau med Ring 4. Kommuneplanen muliggør, at der på sigt kan ske en forlængelse af Marielundvej til Ring 3, så der i takt med omdannelse og fortætning af erhvervsområdet etableres yderligere adgang til området, der modsvarer en forøget trafikbelastning. Endelig skal der udarbejdes en helhedsplan for området ved DISA, der omfatter en ny vejføring over S-banen til Romancevej i Musikkvarteret. Nye stier Nye stier og stiforbindelser vil omfatte realisering af hovedstinettet, hvor der savnes forbindelse fra Herlev Bygade til Gåseholmvej (sti nr. 54) og fra Tibbevangen over Ring 4, (sti 53, tidligere sti 10). Stisystemet forlænges til erhvervsområdet via stibro over S-banen ved Stumpedal, samt en tunnel under S-banen ved Engløbet. Kommuneplanen muliggør etablering af et nyt sammenhængende motionsstisystem. Motorring 3 er en af de store veje der gennemskærer Herlev. Københavns Amts sygehus som dominant i baggrunden. 57

3 HOVEDSTRUKTUR 58

4 Veje i erhvervsområdet ved Marielundvej er blevet forskønnet med ny belysning, belægning og skiltning. Lokale og landsdækkende trafikkampagner Kommunen vil arbejde videre med trafiksikkerhedskampagner, både landsdækkende og egne lokale kampagner. Det kan være kampagner omkring fart, spirituskørsel, cykle til arbejde og skolekampagner med temaet Brug cyklen og drop bilen, Drop bilen og få børnene på rette vej. Miljøaspekt i trafikinvesteringer Kommunen vil ved investeringer i trafikforbedringer på både de betydende og de lokale veje prioritere løsninger, der har positiv miljømæssig værdi i lokalområdet. Det har vi tænkt os at gøre i Sektorplaner mv.: Vejplan Hastighedsplan Helhedsplan for et sammenhængende hovedstinet i Københavns Amt Ombygge Stationspladsen til støtte for den kollektive trafik Udarbejde en hastighedsplan der bl.a. omfatter 40 km zoner i alle boligområder Udarbejde skitseprojekt til omdannelse af Gammel Klausdalsbrovej Arbejde for en forlængelse af Krebsdammen til skæring i niveau med Ring 4 Udarbejde forslag til udbedring af manglende forbindelser i cykelstiforbindelsen over Ring 4 Forbedre cykelparkeringer ved alle skoler Fortsætte trafiksikkerheds-kampagner Arbejde for en stibro over S-banen ved Stumpedal Arbejde for en tunnelforbindelse under S-banen ved Engløbet. 59

5 HOVEDSTRUKTUR 6 Miljø og forsyning Mål Herlev Kommune arbejder aktivt med at fremme en bæredygtig udvikling i samspil med borgere, virksomheder og institutioner. En bæredygtig udvikling betyder en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Bæredygtighed indebærer, at vi skal tage vare på både økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer samtidig. Begrænse miljøbelastningen og fremme et sundt miljø Herlev Kommune er undergivet både nationale og internationale rammebetingelser, men vil desuden gennem en aktiv forebyggende miljøindsats fremme og sundt miljø. Et godt miljø omfatter både et godt og sundt arbejdsog bomiljø. Kommunens organisationer vil tage initiativ til miljøforbedringer på sine egne institutioner og virksomheder. Kommunen vil, som myndighed og grundejer, udvikle et godt og sundt bomiljø, der giver mulighed for mere fysisk aktivitet. I de tættere boligområder, ved skoler og i parker skal der placeres mindre nærmiljøanlæg-/idrætslegepladser eller trænings-pavilloner. De større idrætsområder skal suppleres med nye idrætsfaciliteter. Det eksisterende stinet skal udvikles og kæde idrætsfaciliteter og områder sammen i et nyt motionsstisystem. Kommunen er påvirket af miljøbelastning fra erhvervsvirksomheder, husholdninger og trafik m.v. Forurening fra udledninger af kemiske stoffer i luft, vand og jord mindskes gennem tilsyn og kontrol, men også gennem en målrettet forebyggende indsats overfor potentielle miljøbelastninger. Kommunen vil som storindkøber være med til at mindske ressourceforbruget og fremme miljøvenlige produkter, som et vigtigt led i miljøindsatsen. Forebygge gennem dialog Det forebyggende miljøarbejde skal udbygges i forhold til husholdninger, virksomheder og institutioner. I den forbindelse er det væsentligt at øge dialogen. Borgernes og virksomhedernes adfærd skal påvirkes gennem kampagner og oplysning. Inden for jordforureningsområdet er det forebyggende arbejde meget vigtigt. Erfaring har vist, at det er meget dyrt og besværligt at rense jorden og grundvandet. Her giver et forebyggende arbejde især ude på virksomhederne i høj grad mening. Alle forureninger skal kortlægges, og betydende forureninger oprenses til en kvalitet, der giver den ønskede anvendelsesmulighed. 60

6 Dobbeltrækker af 16 ege langs Klausdalsbrovej danner et smukt grønt vejforløb. Overløbsbassiner ved Dildhaven. Virksomhederne skal gennem dialog og information påvirkes til at integrere miljøovervejelser allerede i planlægningsfasen af indkøb og produktion. Virksomhederne skal introduceres for miljøstyring som et værktøj, der udover miljøforbedringer typisk også resulterer i forbedret arbejdsmiljø og økonomi. Også i husholdninger og institutioner handler det forebyggende miljøarbejde om at få integreret kredsløbstankegangen i alle indkøbsvaner og forbrugsvaner. Det er kommunens mål at gå foran og vise, at det kan lade sig gøre. Mange borgere har miljørelaterede aktiviteter, der indgår i deres hverdag. Strategien er at målrette information, der gør det nemt og relevant at handle miljørigtigt i hverdagen. Grønt regnskab Det grønne regnskab er det væsentlige element i kommunens indsats for at synliggøre ressourceforbruget og fremme en bæredygtig udvikling i kommunen. Det grønne regnskab skal bruges til at prioritere miljøindsatsen. Regnskabet er det centrale værktøj til at afdække forbrugsmønstre og til at synliggøre sammenhænge mellem miljøindsats, forbrug og økonomi. Regnskabet skal dokumentere, om de bæredygtige principper og mål, der er fastsat for de enkelte områder og sektorer opfyldes. Det Grønne regnskab for kommunens institutioner og Grønt regnskab for boliger og erhverv skal udbygges med nye parametre og forbedret datakvalitet, og kendskabet til regnskaberne skal udbredes i kommunen. Fremme biologisk mangfoldighed Et mål for kommunens arbejde er at bevare et varieret naturområde og dermed et varieret dyre- og planteliv. For at få en stor artsrigdom skal mulighederne for dyrs og planters indvandring være til stede. En stor artsrigdom medfører et mindre sårbart system, og plejen af de grønne områder skal derfor i videst mulig omfang være giftfri for at undgå monokulturer. Stor artsrigdom af planter i Hjortespringkilen. 61

7 HOVEDSTRUKTUR Den biologiske mangfoldighed skal søges fremmet gennem pleje af naturområder. Plejen af de grønne områder, herunder også de kommunale arealer, skal tage udgangspunkt i det nære samspil mellem natur og bebyggelse, som er kendetegnende for Herlev. I 2000 trådte EUs vandrammedirektiv i kraft. Formålet med direktivet er at sikre beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og dermed bane vej for, at der i fremtiden sikres gode betingelser for et rigt og varieret plante- og dyreliv i vandområderne. Et af kravene i direktivet er, at der skal ske en kortlægning af vandområdernes plante- og dyreliv. Støtte lokale initiativer Agenda 21-arbejde er baseret på inddragelse af borgerne i arbejdet for at fremme en bæredygtig udvikling. Centralt for Agenda-arbejdet er, at mål er lokalt forankrede. I Herlev Kommune har det lokale Agenda 21-arbejde blandt andet resulteret i oprettelse af Herlev Miljøråd og etablering af et Agenda 21- center på Klausdal. Etablering af Miljørådet er et eksempel på udmøntning af kommunens målsætning om at samarbejde med miljøaktive borgere og støtte projekter, der kan være med til at skabe en bæredygtig hverdag. Borgere, foreninger og erhverv har ansvar for egne initiativer, men kommunens opbakning kan være en forudsætning for succes. Sømose å mellem Skovlunde og Herlevs erhvervsområde kan udvikles til et parkstrøg. 62

8 Det er et mål for Agenda-arbejdet, at engagementet udbredes til en videre kreds af interessenter i det fremtidige arbejde. Virksomhederne skal inddrages mere i en løsningsorienteret dialog om de foreliggende udfordringer på miljøområdet. Alles holdninger og bidrag er vigtige for udviklingen på miljøområdet. Virksomheder, boligområder, foreninger og kommunens egne forvaltninger og institutioner skal alle bidrage til løsningen af miljøproblemerne ved at tænke globalt og handle lokalt. Forsyningsområdet Forsyning omfatter forsyning af vand og varme og bortskaffelse af spildevand og affald fra borgere og virksomheder i kommunen. Herlev Kommune skal udarbejde planer for de 4 forsyningsområder. De skal revideres med forskellige intervaller og fastlægger mål, midler og investeringer. Bæredygtig vandforsyning Grundvandet i Herlev er truet af forurening fra industrigrunde og brug af sprøjtemidler. Gennem flere år har Herlev Kommune arbejdet med at forebygge forureninger i form af tilsyn, undersøgelser af jorden. For at beskytte grundvandet og indvindingen af drikkevand ved Københavns Energis kildeplads XIII og kildeplads XIV er Herlev Kommune i samarbejde med Københavns Energi, Gladsaxe Kommune og Københavns Amt i gang med at udarbejde en indsatsplan for oplandet til de to kildepladser. Herlev Kommune varetager forsyning med vand til kommunens borgere og virksomheder. For at sikre en forsyning med vand til kommunen, skal der etableres en nødforsyningsforbindelse af vand fra Tinghøj i Gladsaxe Kommune. Sektorplaner mv. Mere kvalitet i behandling af affald Herlev Kommune sikrer, at borgere og erhverv kan komme af med deres affald. Samtidig arbejder kommunen for at nedbringe affaldsmængderne og belastningen af miljøet fra behandlingen af affaldet. Dette arbejde og omsætningen af regeringens affaldsstrategi i kommunale handlinger beskrives i kommunens affaldsplan. Planen er netop fornyet Herlev Kom- Vandforsyningsplan Spildevandsplan Miljøhandlingsplan 2000 Affaldsplan Indsatsplan grundvand 2006 Varmeplan 1988 Grønt regnskab Flere områder med varmeforsyning Varmeplanen fastlægger, hvordan kommunen skal forsynes med varme. Den udlægger områder til henholdsvis forsyning med fjernvarme og naturgas. Målet for varmeplanlægningen i Herlev er, at størst mulig andel af boligmassen skal tilsluttes de kollektive forsyningsnet, dvs. fjernvarme og naturgas. Kommunens varmeplan er fra 1981/85 og skal opdateres via konkrete projektgodkendelser. 63

9 HOVEDSTRUKTUR munes mål er at fremme en bæredygtig udvikling, hvor der er fokus på at nedsætte ressourceforbrug og produktion af affald. Affaldet skal både på kort og lang sigt bortskaffes forsvarligt. Herlev Kommune vil fortsætte med at gennemføre kampagner rettet mod bestemte affaldsfraktioner eller målgrupper. Desuden vil tilsynet med især erhvervslivets affaldshåndtering styrkes. Spildevand Herlev Kommune varetager bortskaffelse og behandling af borgeres og virksomheders spildevand. Kommunens målsætning er at have et velfungerende afløbssystem, der sikrer, at bortskaffelsen af spildevand sker uden gener for borgerne samtidig med, at miljø i søer og vandløb stadig forbedres. For at sikre at der ikke sker udløb af forurenene stoffer i Kagsåen, skal der etableres op til flere overløbsbassiner langs åen. På ejendomme der ikke er tilsluttet offentlig kloakering, skal der sikres tilstrækkelig rensning. Spildevandsplanen har bl.a. beskrevet, at der skal ske en kloakering af området ved Skinderskovvej. Kommunen regulerer virksomhedernes spildevand ved hjælp af tilslutningstilladelser til kloaksystemet og gennem informationskampagner. Udfordringen i fremtiden bliver at reducere belastningen med uønskede stoffer fra husholdningerne. 64

10 Ved du at For at støtte processen med frivillige oprydninger af jordforureninger tilbyder kommunen ejere af forurenede erhvervsejendomme vejledning og bistand til kortlægning og oprydning. I forbindelse med støtte til områdefornyelse af erhvervsområder har kommunen indledt en dialogproces med virksomhedsejere om jordforureninger og mulighederne for at rydde op. Kommunen bruger aktivt hjemmesiden til at informere om miljøtiltag, nye regler og andre miljøoplysninger. Danmark er tilsluttet Århuskonventionen, der sikrer borgere adgang til miljøoplysninger. Herlev Kommune sprøjter ikke på egne arealer. Borgere opfordres til at have sprøjtefri haver. Herlev Kommune har gennem en årrække haft en gartnerplan, der fastlægger plejen af de grønne friarealer. Miljørådet yder tilskud til projekter, der fremmer et godt miljø og en bæredygtig udvikling. Borgere, erhvervsliv og institutioner kan søge penge. Rådet fungerer som kontakt- og rådgivningsorgan mellem Teknik- og Miljøudvalget og lokale interessegrupper. Der købes i alt ca.1,8 mill m 3 vand pr år hos Københavns Energi. Al vandforsyning i Herlev kommer fra Københavns Energi. Der har ikke været indvundet drikkevand i Herlev siden 1992 på grund af forurening. Herlev kommune gennemfører overvågning af nattimeforbrug af vand, for at reducere spild. Der er etableret 4 målerbrønde på ledningsnettet for at kunne overvåge nattetimeforbruget af vand og lokalisere lækager. Herlev kommune udgiver hvert år affaldskalenderen med oplysninger om affaldsordninger til borgerne. Herlev Kommune håndterer tons affald fra borgerne hvert år. Det svarer til 588 kg pr. borger om året Herlev Kommune er ved at kortlægge indholdet af miljøfremmede stoffer i spildevandet i Projekt deklaration af spildevand. Målet er at kortlægge hvilke stoffer, der er problematiske, hvor de kommer fra og hvilken prioriteret indsats, der skal til for at reducere dem. Information af borgere og virksomheder er et vigtigt led i denne indsats, da spildevandets sammensætning er et resultat af, hvad der hældes i. Der er 160 km spildevandsledning i Herlev Kommune. 10 km inspiceres og 3 km renoveres hvert år. Spildevandet fra Herlev kommune ledes til tre fælleskommunale renseanlæg: Måløv Rens, Renseanlæg Damhusåen og Spildevandscenter Avedøre. 65

11 HOVEDSTRUKTUR 66

12 Det har vi tænkt os at gøre i Forsyningsområder Sikre tilstrækkelig rensning på ejendomme, der ikke er tilsluttet fælles kloakering Kloakere området ved Skinderskovvej Etablere sparebassiner for spildevand i oplandet til Kagsåen Etablere en nødforsyningsforbindelse af vand fra Tinghøj i Gladsaxe Kommune Revidere/opdatere kommunens varmeplan Gennemføre et udviklingsprojekt om forebyggelse af affald i forbindelse med indkøb. Naturbeskyttelse og plejeplan Restaurering af Vesterled Sø i samarbejde med interessenter (pilotprojekt for pleje og vedligehold af Herlevs vådområder) Gennemføre et projekt om forbedring af naturtilstanden i vandløbene Opstarte kortlægning af samtlige vådområder i henhold til vandrammedirektivet Udarbejde plejeplaner for naturområderne, der sikrer biologisk mangfoldighed. Information, dialog og forsøg Støtte lokale foreninger og borgeres initiativer indenfor Agenda 21-området Udbygge adgangen til informationer og planer på hjemmesiden Gennemføre informationskampagner for øget indsamling af emballageaffald fra husholdninger Gennemføre forebyggende spildevandskampagner Udvikle og udbrede kendskabet til det grønne regnskab Udvikle indkøbspolitikken med fokus på miljøfremmede stoffer og den samlede miljøbelastning fra vugge til grav Gennemføre forsøg med miljørigtig projektering på forsyningsområder Gennemføre forsøg med konsekvensvurdering af planer og større anlægsog driftsopgaver i forhold til ønsket om en bæredygtig udvikling. 67

13 HOVEDSTRUKTUR 7 Kultur og fritid Mål Det varierede kultur- og fritidsliv i Herlev skal fastholdes og udbygges, og fritid i grønne områder skal sikres. En aktiv indsats på kultur-, idræts- og fritidsområdet kan fastholde vores unge i lokalsamfundet. Samtidig kan gode kultur- og fritidstilbud understøtte målet om Herlev som en attraktiv bosætningskommune. Det offentlige kulturområde skal i højere grad spille sammen med andre sektorer og forvaltningsområder. Kultur og erhverv Kulturen forventes generelt at spille en større rolle i erhvervsstrukturen. Der skal derfor ske en udvikling og opsamling af viden om kultur- og oplevelsesøkonomi som drivkraft i innovation og den lokale udvikling med henblik på iværksættelse af nye initiativer. Synergi mellem kulturtilbud i bymidten Centralt i de kulturelle tilbud står de kommunale institutioner Herlev Bibliotek, Herlev Teaterbio, Herlev Musikskole og Herlev Billedskole, samt Herlev Medborgerhus. Musik- og Billedskolen er placeret i den nye Teaterbio-bygning i bymidten i nærhed til Medborgerhuset og Herlev Bibliotek, hvilket indebærer en koncentration af de kommunale tilbud, som forventes at give inspiration til yderligere samarbejde institutionerne imellem. Hjortespringbadet skal omog tilbygges. 68

14 69

15 HOVEDSTRUKTUR Ved de 3 idrætsanlæg, samt ved svømmehallen ved Hammergårdsskolen og i den grønne akse ved Hjortespringskolen skal der etableres 5 større pitstop på den elektroniske motionssti hvor man naturligt opfordres til fysisk og kulturel aktivitet. I tilknytning til stien kan der mellem de store idrætscentre, i de tættere boligområder, ved skoler og i parker placeres mindre nærmiljøanlæg-/idrætslegepladser eller træningspavilloner. Kultur i Hjortespring I Hjortespringområdet udgør Kulturcenter Gammelgaard, Børnenaturcenteret Kildegården og spillestedet Klauzdal de større kulturtilbud. Kulturtilbudende skal opretholdes og udbygges ifølge Ideoplæg vedr. omdannelse af Gl. Klausdalsbrovej. Den grønne akse mellem Hjortespringcenteret / Hjortespringskolen og boligbebyggelsen Dildhaven skal tilføjes nye kultur-og fritidsaktiviteter, og parken ved kulturcenteret Gammelgård planlægges udvidet mod nord og øst. Hjortespring Bibliotek og en fornyelse af dette skal indgå i en samlet plan for omdannelse og udbygning af Hjortespringcenteret med bl.a. boliger langs Gl. Klausdalsbrovej. Udbygning og forbedring af fritids- og idrætsaktiviteter På idrætsområdet består de 3 største anlæg af Herlev Idrætscenter med hallerne, Hjortespring Idrætscenter med Skinderskovhallen og Hjortespringbadet samt af boldarealerne ved Elverhøjen. Herudover er der en række mindre idrætsanlæg, spredt over hele kommunen. Idrætsanlæggene udgør en vigtig del af de fysiske rammer, der stimulerer til fysisk aktivitet. Anlæggene spiller en vigtig rolle som forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, i forlængelse af kommunens sundhedsstrategi. Spillestedet Klauzdal er et af de større kulturtilbud for unge. 70

16 71

17 HOVEDSTRUKTUR Herlev Idrætscenter planlægges suppleret med en pladsdannelse ud mod Tvedvangen overfor Lindehøj centeret. Pladsen skal give mulighed for ophold, café, butikker mm. Hjortespring Idrætscenters friluftsbad Hjortespringbadet skal overdækkes. Ny elektronisk motionssti Herlev har et veludbygget stisystem, der skal være en del af et motionstilbud og en sundhedsfremmende indsats. Det eksisterende stisystem udgør et godt grundlag for etablering af et bevægelsessystem med forskellige former for områder indlagt, der naturligt opfordrer til fysisk og kulturel aktivitet. Motionsstien kan omfatte elektronisk måleudstyr placeret på motionisten og på stien til kortlægning af respiration og puls med mere. Opretholde den omfattende støtte til lokale foreninger I Herlev er der et rigt foreningsliv. Herlev Kommune stiller i en lang række tilfælde lokaler til rådighed for foreninger, enten i form af egne huse/hytter eller på de enkelte skoler. En stadig mere individualistisk holdning hos brugerne indebærer nye udfordringer for det fremtidige arbejde på fritids- og kulturområdet. Det er vigtigt, at det lokale fritidsliv tager udgangspunkt i borgernes lokale engagement. Der skal skabes flere tilbud til børn og unge, og de eksisterende tilbud bør åbnes op, så de også retter sig mod vores mange nydanske borgere. Fritid og grønne områder Fritidstilbuddene omfatter også de grønne områder i kommunen. De grønne områder omfatter i store træk: skov og natur i Hjortespringkilen, Sø i Byskovparken, Byskovparken fastholdes som park. 72

18 73

19 HOVEDSTRUKTUR parker og golfbanen. Resten er grønne arealer omkring skolerne, offentlige institutioner og idrætsfaciliteter. Hjortespringkilen er et større sammenhængende grønt område med offentlig adgang. Store dele af kilen er ejet af Herlev kommune. I Regionplan 2005 er Hjortespringkilen udpeget til beskyttelsesområde for landskabs-, natur og kulturværdier i det åbne land. Den østlige del af kilen er omfattet af fredningsbestemmelser. Det vil sige, at der knytter sig interesser til beskyttelse af landskabet, som lægger begrænsninger for anvendelsen De større parker De større parker i kommunen omfatter Byparken, Elverparken, Byskoven, og parken ved Gammelgård. Derudover er der Kirkegrunden, Sømosen, Kagsmosen parken ved Hanevangen og Lidsømosen. På grund af den bynære placering, et stort befolkningsunderlag og begrænsede byggemuligheder er der pres på udnyttelsen af de grønne områder. Parker og bebyggelse Parkerne og de grønne områder fastholdes som parker uden bebyggelse dog med undtagelse af Gammelgård, hvor der skal være mulighed for udbygning, Kirkegrunden ved Hjortespringcenteret, der konverteres til boligformål i sammenhæng med omdannelse og fornyelse af Hjortespringcenteret, samt en del af Byskoven. Den østlige del af Byskoven fastholdes til park, og den vestlige del udlægges fortsat til offentlige formål som sygehus med tilhørende funktioner. Byskoven og amtsygehusets grund skal planlægges efter en helhedsplan som et sammenhængende grønt område med mulighed for enkelte bebyggelser. Her skal der ske en omlægning af den eksisterende nord-syd gående blå sti gennem Byskoven. Grøn kile ved Sømose Å Planlægningen af de grønne områder omfatter udnyttelse af den grønne kile med Sømose Å langs kommunegrænsen i vest og erhvervsområdet ved Marielundvej. Det grønne areal kan udvikles til et parkstrøg mellem de to tilgrænsende erhvervsområder. En planlægning af området bør ske i samarbejde med nabokommunen. Koloni- og nyttehaver Til fritidstilbud hører også 3 større arealer til koloni- og nyttehaver. Antallet af koloni- og nyttehaver søges fastholdt. Dog kan Haveforeningen Islegård påregne ændringer som følge af en eventuel ny vejforbindelse til Ring 3 fra Marielundvej. Det er kun kolonihaverne ved Gl. Klausdalsbrovej, Haveforeningen Rytterhaven og Haveforeningen Hjortespring, der ikke er udlagt som varige kolonihaver. 74

20 Det har vi tænkt os at gøre i Udarbejde et plangrundlag for og opstarte etablering af et motionsstisystem med tilknyttede motionsbaner, trænings-pavilloner, idrætslegepladser og idrætsanlæg i nærmiljøet Arbejde i netværk med andre kommuner i Hovedstadsområdet med at uddanne networkere og opbygge og dele viden om viden- og oplevelsessamfundets dynamik Sektorplaner mv.: Udvikling af kultur-og fritidsområdet august 2004 Gartnerplanen Udarbejde plangrundlag for udvidelse af park og kulturcenteret Gammelgård i Hjortespring Udarbejde plangrundlag for den grønne akse mellem Hjortespringcenteret/ Hjortespringskolen og boligbebyggelsen Hjortegården Udarbejde plangrundlag for et centerområde på Tvedvangen og Herlev Idrætscenter, der muliggør en plads med flere byfunktioner til kulturel aktivitet, ophold, café, butikker mm. Udarbejde et samlet plangrundlag for Byskoven og Amts sygehusets grønne arealer med nyt stiforløb. Velfungerende, sikre og smukke veje. Vejenes udseende og funktion skal højnes. Her fra veje i erhvervsområdet. 75

21 RAMMER 76

22 Generelle rammer for kultur og fritid For kommuneplanens enkeltområder gælder følgende generelle rammebestemmelser for kultur og fritid. Fodgænger- og friarealer skal udformes, så de kan benyttes af personer med nedsat bevægelsesevne. Pensionist- og nyttehaver I nyttehaver må der opføres et haveskur på højest 2 m 2 i en højde på 2,20 m, mens der i pensionisthaverne må opføres et haveskur på højest 5 m 2 eller 2 m 2 og 3 m i højden. Skurenes facader må opføres af træ i jordfarver og taget af klare tagplader eller tagpap. Beskyttede naturtyper Søer på over 100 m 2 skal bevares og der må ikke ske ændring i søernes udstrækning jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Parken ved Kulturcenter Gammelgård i Hjortespring skal udvides. 77

23 RAMMER 78

24 Bebyggelse fra Gl. Klausdalsbrovej. Områdenummer og anvendelse F1 Kolonihaveområde F2 Kolonihaveområde F3 Kolonihaveområde F4 Grønt område Anvendelsesbestemmelser Området fastlægges til fritidsformål (koloniog nyttehaver, grønt område, parkeringsareal samt fælles anlæg såsom fælleshus, toiletbygning og dagligvarebutik for området). (En del af området ligger i landzone og en del ligger i byzone. ) Området fastlægges til fritidsformål (koloniog nyttehaver, grønt område, parkeringsareal samt fælles anlæg såsom fælleshus og toiletbygning). Derudover gælder følgende: - at der skal sikres areal til en nordsydgående hovedstiforbindelse. (En del af området ligger i landzone og en del ligger i byzone. ) Området fastholdes efter den nuværende anvendelse (jfr. Miljøministeriets skrivelse af ), d. v. s. fastlægges til fritidsformål, (koloni- og nyttehaver, grønt område, parkeringsareal samt fælles anlæg såsom fælleshus, toiletbygning og dagligvarebutik for området). Derudover gælder følgende: - at der skal sikres areal til en østvestgående hovedstiforbindelse. Området fastlægges til offentlige fritidsformål (grønt område, beplantningsbælte, parkeringsareal samt vej- og/eller stiforbindelse). Derudover gælder følgende: - at området friholdes for yderligere bebyggelse - at eksisterende bebyggelse, der bibeholdes (evt. efter ombygning) kun kan overgå til offentlige formål, f.eks. til støtte for den rekreative anvendelse, evt. også for de nord for Klausdalsbrovej beliggende arealer. Max bebyggelsestæthed Antal etager/bygningshøjde B% 10. Max 1 etage - B 10% Max 1 etage - B 10% Max 1 etage - Gældende lokalplan/ byplanvedtægt - 79

25 RAMMER 80

26 Områdenummer og anvendelse F5 Grønt område, delvist fredet F6 Landbrug og grønt område, fredet areal Anvendelsesbestemmelser Området fastlægges til offentlige fritidsformål (grønt område og eventuelle mindre bygninger (f.eks. toiletbygninger) i forbindelse med områdets anvendelse, samt stiforbindelse). Derudover gælder følgende: - at området kan indgå som en del af det grusareal, der skal lægges til grund for beregning af bebyggelsesprocenten for den øst for området beliggende kæde- og gårdhusbebyggelse ved Rørløkken og Vingetoften (som sikret ved skøder til Herlev Kommune, lyst 12. juli 1972). - at områdets karakter fastholdes, - at stianlæg udføres i overensstemmelse med fredningskendelser for området. Området fastlægges til offentlige fritidsformål (grønt område samt landbrug) Derudover gælder følgende: - at området friholdes for anden bebyggelse end de for driften nødvendige udvidelser af de eksisterende landbrugsbygninger, samt eventuelle mindre bygninger (f.eks. toiletbygninger) i forbindelse med områdets anvendelse som offentligt fritidsområde, - at eksisterende bygninger, der bibeholdes (evt. efter ombygning) kun kan overgå til udnyttelse til offentlige formål til støtte for områdets anvendelse til offentlige fritidsformål. - at områdets karakter fastholdes, - at stianlæg udføres i overensstemmelse med fredningskendelse for området. Max bebyggelsestæthed Antal etager/bygningshøjde Gældende lokalplan/ byplanvedtægt Lokalplan 1-81

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

4 Distrikt Maribo DISTRIKT MARIBO

4 Distrikt Maribo DISTRIKT MARIBO 4 Distrikt Maribo DISTRIKT MARIBO 77 4.1 Hovedby - Maribo Vest 78 DISTRIKT MARIBO 4.1 Hovedby - Maribo Øst DISTRIKT MARIBO 79 Rammenr.: 360-C2 Rammenavn: Bymidte Ved Åen i Maribo Generelle anvendelsesbestemmelser:

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole Ishøj Kommune 2005 & Kommuneplantillæg nr. 9 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 1 Baggrund for lokalplan 1.45 side 1 Lokalplanområdet side 1 Terrænforhold, beplantning

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

LOKALPLAN NR. 019 FOR LAUTRUPGÅRD (vedtaget juni 1981) INDLEDNING BAGGRUND FOR LOKALPLANEN

LOKALPLAN NR. 019 FOR LAUTRUPGÅRD (vedtaget juni 1981) INDLEDNING BAGGRUND FOR LOKALPLANEN LOKALPLAN NR. 019 FOR LAUTRUPGÅRD (vedtaget juni 1981) INDLEDNING BAGGRUND FOR LOKALPLANEN Oprindeligt var det tanken, at hele Lautrupgård området skulle benyttes til administrations- og kontorformål,

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 30 vedrører Herlev skole, som ligger mellem Herlev Bygade og Herlev Hovedgade. Skolen skal nedlægges og bygningerne ønskes indrettet

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE:

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

LOKALPLAN 19 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN 19 HERLEV KOMMUNE LOKALPLAN 19 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 19 vedrører et ubebygget område nord for Klausdalsbrovej vest for Gammelgårdsvej og udlægger det til rækkehusbebyggelse på nær et mindre

Læs mere

5 Distrikt Nakskov DISTRIKT NAKSKOV 131

5 Distrikt Nakskov DISTRIKT NAKSKOV 131 5 Distrikt Nakskov DISTRIKT NAKSKOV 131 5.1 Hovedby - Nakskov Vest 132 DISTRIKT NAKSKOV 5.1 Hovedby - Nakskov Øst DISTRIKT NAKSKOV 133 Rammenr.: 367-C1A Rammenavn: Bymidteområde i Nakskov vest Generelle

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE Side REDEGØRELSE Lokalpianens område Lokalpianens formål Lokalpianens indhold Forholdet til Øvrig planlægning m.m Lokalpianforslagets retsvirkninger Lokalpianens retsvirkninger

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole Lokalplan 01-58 for et område til offentlige formål - Idræts- og Nurefterskole 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED... 3 FORMÅL MED LOKALPLANEN... 3 EKSISTERENDE FORHOLD...

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ kovlundv Jf/ " LOKALPLANOMRADE SKANDERBORG KOMMUNE 1986 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

L O K A L P L A N N R. F.24.2. for projekt jord samt et boligområde nord for ældrecentret

L O K A L P L A N N R. F.24.2. for projekt jord samt et boligområde nord for ældrecentret Fod af skrænt HOLMEGAARD KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING L O K A L P L A N N R. F.24.2 for projekt jord samt et boligområde nord for ældrecentret Lokalplan forslag den 27. juni 2001 Lokalplan vedtaget den

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 128 For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold...................... 2.. Lokalplanens

Læs mere

Screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 386 og Tillæg nr. 47 til kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til erhvervsformål ved Birkevej,

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

SPØTTRUP KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 1. Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme. Borgens og borgernes kommune ODDENSE KREJBJERG RØDDING BALLING

SPØTTRUP KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 1. Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme. Borgens og borgernes kommune ODDENSE KREJBJERG RØDDING BALLING SPØTTRUP KOMMUNE Borgens og borgernes kommune RØDDING KREJBJERG ODDENSE BALLING LIHME LEM RAMSING HVIDBJERG Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme 1 Spøttrup Kommune - Maj 2002 INDHOLDSFORTEGNELSE Etablering

Læs mere

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred K D A C L J B G M I F H E Delområde 5 med angivelse af kortudsnit for byområder (A) og landområder (B-M) 360 Delområde 5 - Byområder 5 Dalby (kortudsnit

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE

BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE Bilag 1 MA BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 30. APRIL 2014 EMNE: Ændring af: - 51.R.01 Idrætshal og idrætsanlæg - 51.B.11 Øst for og

Læs mere

Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape

Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Forholdet til tidligere planlægning...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens retsvirkninger...7 LOKALPLANEN...8

Læs mere

Slettebjerggård. Sorø Kommune udbyder nu storparcel til opførelse af tæt-lav bebyggelse i det nye boligområde ved

Slettebjerggård. Sorø Kommune udbyder nu storparcel til opførelse af tæt-lav bebyggelse i det nye boligområde ved Sorø Kommune udbyder nu storparcel til opførelse af tæt-lav bebyggelse i det nye boligområde ved Slettebjerggård Overordnet planlægning Den udbudte storparcel indgår i et nyt planlagt boligområde med både

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 3. marts 2009 til den 28. april 2009 begge dage medregnet.

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 3. marts 2009 til den 28. april 2009 begge dage medregnet. 2 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 3 Bestemmelser side 7 Retsvirkninger side 12 Kortbilag 1, matrikelkort side 14 Kortbilag 2, delområder side 15 Kortbilag 3, fremtidige forhold side 16 Kortbilag 4,

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 er fremlagt i perioden 05.03.203 til 07.05.203. Har du indsigelser eller ændringsforslag

Læs mere

LOKALPLAN 123. Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 123. Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 123 Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 2000 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Pensionist- og nyttehaver

Pensionist- og nyttehaver Pensionist- og nyttehaver Herlev Kommune 2014 Et aktivt og socialt samvær I Herlev Kommunes 118 pensionisthaver og 272 nyttehaver, kan borgerne leje en have og dyrke blomster, urter og frugt. I haverne

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Lokalplan nr. 01.55.B. Boligområde ved Nygade i Skævinge

Lokalplan nr. 01.55.B. Boligområde ved Nygade i Skævinge Lokalplan nr. 01.55.B Boligområde ved Nygade i Skævinge 24.11.2004 LOKALPLAN NR. 01.55.B Område til boligformål - Skævinge Dencker s Consulting ApS v./arkitekt Poul Dencker i samarbejde med Teknisk Afdeling

Læs mere

Værebro Erhvervsområde

Værebro Erhvervsområde Værebro Erhvervsområde Værebro Erhvervsområde Attraktivt beliggende grundarealer i erhvervsområde tæt på hovedvej 6 og den fremtidige Frederikssundsmotorvej. Centralt beliggende i aksen mellem Hillerød

Læs mere

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet:

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Miljøvurdering af planer Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Kommuneplan 2013-2025 medfører følgende planændringer, som er screenet i forhold

Læs mere

Ændring af rammeområde i Himmelev

Ændring af rammeområde i Himmelev Politisk behandling Himmelev Kirke Ændring af rammeområde i Himmelev Himmelev Gymnasie Tillæg 8 til Roskilde Kommuneplan 2009/ 200 m Haraldskær Nord Langagervej 2.D.8 Mål 1: 25 100 m Kommuneplantillæg

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 1. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

Vedtaget. Tillæg 1. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget Tillæg 1 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd 23. marts 2015 Tillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 23. marts 2015 godkendt tillæg 1 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege

Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Januar 2015 Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Teknik- og Miljøudvalget har den 14. januar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 11. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Lokalplan nr. 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge fra den 23. juli til den 19. september 2014. Plan Juli 2014 Baggrund Lokalplanens indhold Borgerinddragelse Kommuneplan 2013-2025 Eksisterende

Læs mere

Kommuneplan 2005-2017

Kommuneplan 2005-2017 Kommuneplan 2005-2017 Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...5 1 De store linjer...6 2 Boliger og byudvikling...10 Rammer...18 3 Erhverv og beskæftigelse...26 Rammer...30 4 Handel og centerstruktur...38

Læs mere