5 Trafik og infrastruktur

Transkript

1 HOVEDSTRUKTUR 5 Trafik og infrastruktur Mål Vi vil sikre bedst mulig balance mellem afviklingen af trafikken og hensynet til Herlevs borgere. Herlev skal fastholdes og udbygges som et trafikknudepunkt med respekt for alle typer trafikanter og med mindst mulig gene for miljøet. Trafikken både gevinst og ulempe Herlev gennemskæres af 4 overordnede veje: Motorring 3, Herlev Hovedgade (Frederikssundsvej), Herlev Ringvej og Ring 4. Trafikken på de overordnede veje er den største kilde til belastning af miljøet lokalt. Samtidig er de gode trafikale forbindelser medvirkende til lokalisering af virksomheder og borgere til kommunen. Den kollektive trafik skal styrkes Det skal blive mere attraktivt at benytte bus, S-tog, en letbane eller metro. Korridorprojektet i form af en letbane med linieføring i Herlev Ringvejs tracé, forbedringer i S-togsbetjeningen, metroprojektet og indførelsen af A- busnettet vil forbedre den kollektive trafik. Den lokale kollektive trafik styrkes ved anlægget af den nye trafikplads på Stationspladsen. Det vil betyde en væsentlig opgradering af forholdene for bustrafikken. Den lokale kollektive trafikbetjening, primært busforbindelserne, bør som minimum opretholdes i det nuværende omfang. Velfungerende, sikre og smukke veje Vi vil have et velfungerende og trafiksikkert net af lokale veje. Den nye hastighedsplan har som mål at opnå acceptable hastigheder på alle veje i kommunen. Der skal bl.a. etableres 40 km-zoner i alle boligområder i Herlev. Derved nedsættes incitamentet til at bruge de kommunale veje til gennemkørende trafik. Vejenes udseende og funktion skal højnes, i form af skiltning, belysning, beplantning og belægninger. Omdannelsen af Gammel Klausdalsbrovej skal ske med vægt på både hastighedsdæmpende foranstaltninger, trafikforbedringer og forskønnelse af vejforløbet. Veje og stier skal gøres sikrere for børn, der cykler til og fra skole. Der skal etableres cykelparkeringer med overdækning ved alle større institutioner og skoler. Generne fra de betydende veje skal mindskes Støjafskærmning skal i videst muligt omfang altid finde sted langs de store veje. Kommunen vil aktivt arbejde for mere vidtgående løsninger for at dæmpe støjen, som f.eks. nedgravning eller tunnellægning af større veje, - 56

2 Ny trafikplads ved stationen styrker den kollektive trafik herunder det store kryds Herlev Hovedgade-Herlev Ringvej. Der skal arbejdes med løsninger, der kan sikre en bedre fysisk sammenhæng mellem dele af kommunen, der afskæres af store trafikforbindelser. Kommunen vil blandt andet arbejde på at omlægge Herlev Hovedgade til et smallere vejprofil, der bl.a. betyder smallere kørebaner og bedre forhold for de bløde trafikanter. Nye veje Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at Krebsdammen forlænges til skæring i niveau med Ring 4. Kommuneplanen muliggør, at der på sigt kan ske en forlængelse af Marielundvej til Ring 3, så der i takt med omdannelse og fortætning af erhvervsområdet etableres yderligere adgang til området, der modsvarer en forøget trafikbelastning. Endelig skal der udarbejdes en helhedsplan for området ved DISA, der omfatter en ny vejføring over S-banen til Romancevej i Musikkvarteret. Nye stier Nye stier og stiforbindelser vil omfatte realisering af hovedstinettet, hvor der savnes forbindelse fra Herlev Bygade til Gåseholmvej (sti nr. 54) og fra Tibbevangen over Ring 4, (sti 53, tidligere sti 10). Stisystemet forlænges til erhvervsområdet via stibro over S-banen ved Stumpedal, samt en tunnel under S-banen ved Engløbet. Kommuneplanen muliggør etablering af et nyt sammenhængende motionsstisystem. Motorring 3 er en af de store veje der gennemskærer Herlev. Københavns Amts sygehus som dominant i baggrunden. 57

3 HOVEDSTRUKTUR 58

4 Veje i erhvervsområdet ved Marielundvej er blevet forskønnet med ny belysning, belægning og skiltning. Lokale og landsdækkende trafikkampagner Kommunen vil arbejde videre med trafiksikkerhedskampagner, både landsdækkende og egne lokale kampagner. Det kan være kampagner omkring fart, spirituskørsel, cykle til arbejde og skolekampagner med temaet Brug cyklen og drop bilen, Drop bilen og få børnene på rette vej. Miljøaspekt i trafikinvesteringer Kommunen vil ved investeringer i trafikforbedringer på både de betydende og de lokale veje prioritere løsninger, der har positiv miljømæssig værdi i lokalområdet. Det har vi tænkt os at gøre i Sektorplaner mv.: Vejplan Hastighedsplan Helhedsplan for et sammenhængende hovedstinet i Københavns Amt Ombygge Stationspladsen til støtte for den kollektive trafik Udarbejde en hastighedsplan der bl.a. omfatter 40 km zoner i alle boligområder Udarbejde skitseprojekt til omdannelse af Gammel Klausdalsbrovej Arbejde for en forlængelse af Krebsdammen til skæring i niveau med Ring 4 Udarbejde forslag til udbedring af manglende forbindelser i cykelstiforbindelsen over Ring 4 Forbedre cykelparkeringer ved alle skoler Fortsætte trafiksikkerheds-kampagner Arbejde for en stibro over S-banen ved Stumpedal Arbejde for en tunnelforbindelse under S-banen ved Engløbet. 59

5 HOVEDSTRUKTUR 6 Miljø og forsyning Mål Herlev Kommune arbejder aktivt med at fremme en bæredygtig udvikling i samspil med borgere, virksomheder og institutioner. En bæredygtig udvikling betyder en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Bæredygtighed indebærer, at vi skal tage vare på både økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer samtidig. Begrænse miljøbelastningen og fremme et sundt miljø Herlev Kommune er undergivet både nationale og internationale rammebetingelser, men vil desuden gennem en aktiv forebyggende miljøindsats fremme og sundt miljø. Et godt miljø omfatter både et godt og sundt arbejdsog bomiljø. Kommunens organisationer vil tage initiativ til miljøforbedringer på sine egne institutioner og virksomheder. Kommunen vil, som myndighed og grundejer, udvikle et godt og sundt bomiljø, der giver mulighed for mere fysisk aktivitet. I de tættere boligområder, ved skoler og i parker skal der placeres mindre nærmiljøanlæg-/idrætslegepladser eller trænings-pavilloner. De større idrætsområder skal suppleres med nye idrætsfaciliteter. Det eksisterende stinet skal udvikles og kæde idrætsfaciliteter og områder sammen i et nyt motionsstisystem. Kommunen er påvirket af miljøbelastning fra erhvervsvirksomheder, husholdninger og trafik m.v. Forurening fra udledninger af kemiske stoffer i luft, vand og jord mindskes gennem tilsyn og kontrol, men også gennem en målrettet forebyggende indsats overfor potentielle miljøbelastninger. Kommunen vil som storindkøber være med til at mindske ressourceforbruget og fremme miljøvenlige produkter, som et vigtigt led i miljøindsatsen. Forebygge gennem dialog Det forebyggende miljøarbejde skal udbygges i forhold til husholdninger, virksomheder og institutioner. I den forbindelse er det væsentligt at øge dialogen. Borgernes og virksomhedernes adfærd skal påvirkes gennem kampagner og oplysning. Inden for jordforureningsområdet er det forebyggende arbejde meget vigtigt. Erfaring har vist, at det er meget dyrt og besværligt at rense jorden og grundvandet. Her giver et forebyggende arbejde især ude på virksomhederne i høj grad mening. Alle forureninger skal kortlægges, og betydende forureninger oprenses til en kvalitet, der giver den ønskede anvendelsesmulighed. 60

6 Dobbeltrækker af 16 ege langs Klausdalsbrovej danner et smukt grønt vejforløb. Overløbsbassiner ved Dildhaven. Virksomhederne skal gennem dialog og information påvirkes til at integrere miljøovervejelser allerede i planlægningsfasen af indkøb og produktion. Virksomhederne skal introduceres for miljøstyring som et værktøj, der udover miljøforbedringer typisk også resulterer i forbedret arbejdsmiljø og økonomi. Også i husholdninger og institutioner handler det forebyggende miljøarbejde om at få integreret kredsløbstankegangen i alle indkøbsvaner og forbrugsvaner. Det er kommunens mål at gå foran og vise, at det kan lade sig gøre. Mange borgere har miljørelaterede aktiviteter, der indgår i deres hverdag. Strategien er at målrette information, der gør det nemt og relevant at handle miljørigtigt i hverdagen. Grønt regnskab Det grønne regnskab er det væsentlige element i kommunens indsats for at synliggøre ressourceforbruget og fremme en bæredygtig udvikling i kommunen. Det grønne regnskab skal bruges til at prioritere miljøindsatsen. Regnskabet er det centrale værktøj til at afdække forbrugsmønstre og til at synliggøre sammenhænge mellem miljøindsats, forbrug og økonomi. Regnskabet skal dokumentere, om de bæredygtige principper og mål, der er fastsat for de enkelte områder og sektorer opfyldes. Det Grønne regnskab for kommunens institutioner og Grønt regnskab for boliger og erhverv skal udbygges med nye parametre og forbedret datakvalitet, og kendskabet til regnskaberne skal udbredes i kommunen. Fremme biologisk mangfoldighed Et mål for kommunens arbejde er at bevare et varieret naturområde og dermed et varieret dyre- og planteliv. For at få en stor artsrigdom skal mulighederne for dyrs og planters indvandring være til stede. En stor artsrigdom medfører et mindre sårbart system, og plejen af de grønne områder skal derfor i videst mulig omfang være giftfri for at undgå monokulturer. Stor artsrigdom af planter i Hjortespringkilen. 61

7 HOVEDSTRUKTUR Den biologiske mangfoldighed skal søges fremmet gennem pleje af naturområder. Plejen af de grønne områder, herunder også de kommunale arealer, skal tage udgangspunkt i det nære samspil mellem natur og bebyggelse, som er kendetegnende for Herlev. I 2000 trådte EUs vandrammedirektiv i kraft. Formålet med direktivet er at sikre beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og dermed bane vej for, at der i fremtiden sikres gode betingelser for et rigt og varieret plante- og dyreliv i vandområderne. Et af kravene i direktivet er, at der skal ske en kortlægning af vandområdernes plante- og dyreliv. Støtte lokale initiativer Agenda 21-arbejde er baseret på inddragelse af borgerne i arbejdet for at fremme en bæredygtig udvikling. Centralt for Agenda-arbejdet er, at mål er lokalt forankrede. I Herlev Kommune har det lokale Agenda 21-arbejde blandt andet resulteret i oprettelse af Herlev Miljøråd og etablering af et Agenda 21- center på Klausdal. Etablering af Miljørådet er et eksempel på udmøntning af kommunens målsætning om at samarbejde med miljøaktive borgere og støtte projekter, der kan være med til at skabe en bæredygtig hverdag. Borgere, foreninger og erhverv har ansvar for egne initiativer, men kommunens opbakning kan være en forudsætning for succes. Sømose å mellem Skovlunde og Herlevs erhvervsområde kan udvikles til et parkstrøg. 62

8 Det er et mål for Agenda-arbejdet, at engagementet udbredes til en videre kreds af interessenter i det fremtidige arbejde. Virksomhederne skal inddrages mere i en løsningsorienteret dialog om de foreliggende udfordringer på miljøområdet. Alles holdninger og bidrag er vigtige for udviklingen på miljøområdet. Virksomheder, boligområder, foreninger og kommunens egne forvaltninger og institutioner skal alle bidrage til løsningen af miljøproblemerne ved at tænke globalt og handle lokalt. Forsyningsområdet Forsyning omfatter forsyning af vand og varme og bortskaffelse af spildevand og affald fra borgere og virksomheder i kommunen. Herlev Kommune skal udarbejde planer for de 4 forsyningsområder. De skal revideres med forskellige intervaller og fastlægger mål, midler og investeringer. Bæredygtig vandforsyning Grundvandet i Herlev er truet af forurening fra industrigrunde og brug af sprøjtemidler. Gennem flere år har Herlev Kommune arbejdet med at forebygge forureninger i form af tilsyn, undersøgelser af jorden. For at beskytte grundvandet og indvindingen af drikkevand ved Københavns Energis kildeplads XIII og kildeplads XIV er Herlev Kommune i samarbejde med Københavns Energi, Gladsaxe Kommune og Københavns Amt i gang med at udarbejde en indsatsplan for oplandet til de to kildepladser. Herlev Kommune varetager forsyning med vand til kommunens borgere og virksomheder. For at sikre en forsyning med vand til kommunen, skal der etableres en nødforsyningsforbindelse af vand fra Tinghøj i Gladsaxe Kommune. Sektorplaner mv. Mere kvalitet i behandling af affald Herlev Kommune sikrer, at borgere og erhverv kan komme af med deres affald. Samtidig arbejder kommunen for at nedbringe affaldsmængderne og belastningen af miljøet fra behandlingen af affaldet. Dette arbejde og omsætningen af regeringens affaldsstrategi i kommunale handlinger beskrives i kommunens affaldsplan. Planen er netop fornyet Herlev Kom- Vandforsyningsplan Spildevandsplan Miljøhandlingsplan 2000 Affaldsplan Indsatsplan grundvand 2006 Varmeplan 1988 Grønt regnskab Flere områder med varmeforsyning Varmeplanen fastlægger, hvordan kommunen skal forsynes med varme. Den udlægger områder til henholdsvis forsyning med fjernvarme og naturgas. Målet for varmeplanlægningen i Herlev er, at størst mulig andel af boligmassen skal tilsluttes de kollektive forsyningsnet, dvs. fjernvarme og naturgas. Kommunens varmeplan er fra 1981/85 og skal opdateres via konkrete projektgodkendelser. 63

9 HOVEDSTRUKTUR munes mål er at fremme en bæredygtig udvikling, hvor der er fokus på at nedsætte ressourceforbrug og produktion af affald. Affaldet skal både på kort og lang sigt bortskaffes forsvarligt. Herlev Kommune vil fortsætte med at gennemføre kampagner rettet mod bestemte affaldsfraktioner eller målgrupper. Desuden vil tilsynet med især erhvervslivets affaldshåndtering styrkes. Spildevand Herlev Kommune varetager bortskaffelse og behandling af borgeres og virksomheders spildevand. Kommunens målsætning er at have et velfungerende afløbssystem, der sikrer, at bortskaffelsen af spildevand sker uden gener for borgerne samtidig med, at miljø i søer og vandløb stadig forbedres. For at sikre at der ikke sker udløb af forurenene stoffer i Kagsåen, skal der etableres op til flere overløbsbassiner langs åen. På ejendomme der ikke er tilsluttet offentlig kloakering, skal der sikres tilstrækkelig rensning. Spildevandsplanen har bl.a. beskrevet, at der skal ske en kloakering af området ved Skinderskovvej. Kommunen regulerer virksomhedernes spildevand ved hjælp af tilslutningstilladelser til kloaksystemet og gennem informationskampagner. Udfordringen i fremtiden bliver at reducere belastningen med uønskede stoffer fra husholdningerne. 64

10 Ved du at For at støtte processen med frivillige oprydninger af jordforureninger tilbyder kommunen ejere af forurenede erhvervsejendomme vejledning og bistand til kortlægning og oprydning. I forbindelse med støtte til områdefornyelse af erhvervsområder har kommunen indledt en dialogproces med virksomhedsejere om jordforureninger og mulighederne for at rydde op. Kommunen bruger aktivt hjemmesiden til at informere om miljøtiltag, nye regler og andre miljøoplysninger. Danmark er tilsluttet Århuskonventionen, der sikrer borgere adgang til miljøoplysninger. Herlev Kommune sprøjter ikke på egne arealer. Borgere opfordres til at have sprøjtefri haver. Herlev Kommune har gennem en årrække haft en gartnerplan, der fastlægger plejen af de grønne friarealer. Miljørådet yder tilskud til projekter, der fremmer et godt miljø og en bæredygtig udvikling. Borgere, erhvervsliv og institutioner kan søge penge. Rådet fungerer som kontakt- og rådgivningsorgan mellem Teknik- og Miljøudvalget og lokale interessegrupper. Der købes i alt ca.1,8 mill m 3 vand pr år hos Københavns Energi. Al vandforsyning i Herlev kommer fra Københavns Energi. Der har ikke været indvundet drikkevand i Herlev siden 1992 på grund af forurening. Herlev kommune gennemfører overvågning af nattimeforbrug af vand, for at reducere spild. Der er etableret 4 målerbrønde på ledningsnettet for at kunne overvåge nattetimeforbruget af vand og lokalisere lækager. Herlev kommune udgiver hvert år affaldskalenderen med oplysninger om affaldsordninger til borgerne. Herlev Kommune håndterer tons affald fra borgerne hvert år. Det svarer til 588 kg pr. borger om året Herlev Kommune er ved at kortlægge indholdet af miljøfremmede stoffer i spildevandet i Projekt deklaration af spildevand. Målet er at kortlægge hvilke stoffer, der er problematiske, hvor de kommer fra og hvilken prioriteret indsats, der skal til for at reducere dem. Information af borgere og virksomheder er et vigtigt led i denne indsats, da spildevandets sammensætning er et resultat af, hvad der hældes i. Der er 160 km spildevandsledning i Herlev Kommune. 10 km inspiceres og 3 km renoveres hvert år. Spildevandet fra Herlev kommune ledes til tre fælleskommunale renseanlæg: Måløv Rens, Renseanlæg Damhusåen og Spildevandscenter Avedøre. 65

11 HOVEDSTRUKTUR 66

12 Det har vi tænkt os at gøre i Forsyningsområder Sikre tilstrækkelig rensning på ejendomme, der ikke er tilsluttet fælles kloakering Kloakere området ved Skinderskovvej Etablere sparebassiner for spildevand i oplandet til Kagsåen Etablere en nødforsyningsforbindelse af vand fra Tinghøj i Gladsaxe Kommune Revidere/opdatere kommunens varmeplan Gennemføre et udviklingsprojekt om forebyggelse af affald i forbindelse med indkøb. Naturbeskyttelse og plejeplan Restaurering af Vesterled Sø i samarbejde med interessenter (pilotprojekt for pleje og vedligehold af Herlevs vådområder) Gennemføre et projekt om forbedring af naturtilstanden i vandløbene Opstarte kortlægning af samtlige vådområder i henhold til vandrammedirektivet Udarbejde plejeplaner for naturområderne, der sikrer biologisk mangfoldighed. Information, dialog og forsøg Støtte lokale foreninger og borgeres initiativer indenfor Agenda 21-området Udbygge adgangen til informationer og planer på hjemmesiden Gennemføre informationskampagner for øget indsamling af emballageaffald fra husholdninger Gennemføre forebyggende spildevandskampagner Udvikle og udbrede kendskabet til det grønne regnskab Udvikle indkøbspolitikken med fokus på miljøfremmede stoffer og den samlede miljøbelastning fra vugge til grav Gennemføre forsøg med miljørigtig projektering på forsyningsområder Gennemføre forsøg med konsekvensvurdering af planer og større anlægsog driftsopgaver i forhold til ønsket om en bæredygtig udvikling. 67

13 HOVEDSTRUKTUR 7 Kultur og fritid Mål Det varierede kultur- og fritidsliv i Herlev skal fastholdes og udbygges, og fritid i grønne områder skal sikres. En aktiv indsats på kultur-, idræts- og fritidsområdet kan fastholde vores unge i lokalsamfundet. Samtidig kan gode kultur- og fritidstilbud understøtte målet om Herlev som en attraktiv bosætningskommune. Det offentlige kulturområde skal i højere grad spille sammen med andre sektorer og forvaltningsområder. Kultur og erhverv Kulturen forventes generelt at spille en større rolle i erhvervsstrukturen. Der skal derfor ske en udvikling og opsamling af viden om kultur- og oplevelsesøkonomi som drivkraft i innovation og den lokale udvikling med henblik på iværksættelse af nye initiativer. Synergi mellem kulturtilbud i bymidten Centralt i de kulturelle tilbud står de kommunale institutioner Herlev Bibliotek, Herlev Teaterbio, Herlev Musikskole og Herlev Billedskole, samt Herlev Medborgerhus. Musik- og Billedskolen er placeret i den nye Teaterbio-bygning i bymidten i nærhed til Medborgerhuset og Herlev Bibliotek, hvilket indebærer en koncentration af de kommunale tilbud, som forventes at give inspiration til yderligere samarbejde institutionerne imellem. Hjortespringbadet skal omog tilbygges. 68

14 69

15 HOVEDSTRUKTUR Ved de 3 idrætsanlæg, samt ved svømmehallen ved Hammergårdsskolen og i den grønne akse ved Hjortespringskolen skal der etableres 5 større pitstop på den elektroniske motionssti hvor man naturligt opfordres til fysisk og kulturel aktivitet. I tilknytning til stien kan der mellem de store idrætscentre, i de tættere boligområder, ved skoler og i parker placeres mindre nærmiljøanlæg-/idrætslegepladser eller træningspavilloner. Kultur i Hjortespring I Hjortespringområdet udgør Kulturcenter Gammelgaard, Børnenaturcenteret Kildegården og spillestedet Klauzdal de større kulturtilbud. Kulturtilbudende skal opretholdes og udbygges ifølge Ideoplæg vedr. omdannelse af Gl. Klausdalsbrovej. Den grønne akse mellem Hjortespringcenteret / Hjortespringskolen og boligbebyggelsen Dildhaven skal tilføjes nye kultur-og fritidsaktiviteter, og parken ved kulturcenteret Gammelgård planlægges udvidet mod nord og øst. Hjortespring Bibliotek og en fornyelse af dette skal indgå i en samlet plan for omdannelse og udbygning af Hjortespringcenteret med bl.a. boliger langs Gl. Klausdalsbrovej. Udbygning og forbedring af fritids- og idrætsaktiviteter På idrætsområdet består de 3 største anlæg af Herlev Idrætscenter med hallerne, Hjortespring Idrætscenter med Skinderskovhallen og Hjortespringbadet samt af boldarealerne ved Elverhøjen. Herudover er der en række mindre idrætsanlæg, spredt over hele kommunen. Idrætsanlæggene udgør en vigtig del af de fysiske rammer, der stimulerer til fysisk aktivitet. Anlæggene spiller en vigtig rolle som forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, i forlængelse af kommunens sundhedsstrategi. Spillestedet Klauzdal er et af de større kulturtilbud for unge. 70

16 71

17 HOVEDSTRUKTUR Herlev Idrætscenter planlægges suppleret med en pladsdannelse ud mod Tvedvangen overfor Lindehøj centeret. Pladsen skal give mulighed for ophold, café, butikker mm. Hjortespring Idrætscenters friluftsbad Hjortespringbadet skal overdækkes. Ny elektronisk motionssti Herlev har et veludbygget stisystem, der skal være en del af et motionstilbud og en sundhedsfremmende indsats. Det eksisterende stisystem udgør et godt grundlag for etablering af et bevægelsessystem med forskellige former for områder indlagt, der naturligt opfordrer til fysisk og kulturel aktivitet. Motionsstien kan omfatte elektronisk måleudstyr placeret på motionisten og på stien til kortlægning af respiration og puls med mere. Opretholde den omfattende støtte til lokale foreninger I Herlev er der et rigt foreningsliv. Herlev Kommune stiller i en lang række tilfælde lokaler til rådighed for foreninger, enten i form af egne huse/hytter eller på de enkelte skoler. En stadig mere individualistisk holdning hos brugerne indebærer nye udfordringer for det fremtidige arbejde på fritids- og kulturområdet. Det er vigtigt, at det lokale fritidsliv tager udgangspunkt i borgernes lokale engagement. Der skal skabes flere tilbud til børn og unge, og de eksisterende tilbud bør åbnes op, så de også retter sig mod vores mange nydanske borgere. Fritid og grønne områder Fritidstilbuddene omfatter også de grønne områder i kommunen. De grønne områder omfatter i store træk: skov og natur i Hjortespringkilen, Sø i Byskovparken, Byskovparken fastholdes som park. 72

18 73

19 HOVEDSTRUKTUR parker og golfbanen. Resten er grønne arealer omkring skolerne, offentlige institutioner og idrætsfaciliteter. Hjortespringkilen er et større sammenhængende grønt område med offentlig adgang. Store dele af kilen er ejet af Herlev kommune. I Regionplan 2005 er Hjortespringkilen udpeget til beskyttelsesområde for landskabs-, natur og kulturværdier i det åbne land. Den østlige del af kilen er omfattet af fredningsbestemmelser. Det vil sige, at der knytter sig interesser til beskyttelse af landskabet, som lægger begrænsninger for anvendelsen De større parker De større parker i kommunen omfatter Byparken, Elverparken, Byskoven, og parken ved Gammelgård. Derudover er der Kirkegrunden, Sømosen, Kagsmosen parken ved Hanevangen og Lidsømosen. På grund af den bynære placering, et stort befolkningsunderlag og begrænsede byggemuligheder er der pres på udnyttelsen af de grønne områder. Parker og bebyggelse Parkerne og de grønne områder fastholdes som parker uden bebyggelse dog med undtagelse af Gammelgård, hvor der skal være mulighed for udbygning, Kirkegrunden ved Hjortespringcenteret, der konverteres til boligformål i sammenhæng med omdannelse og fornyelse af Hjortespringcenteret, samt en del af Byskoven. Den østlige del af Byskoven fastholdes til park, og den vestlige del udlægges fortsat til offentlige formål som sygehus med tilhørende funktioner. Byskoven og amtsygehusets grund skal planlægges efter en helhedsplan som et sammenhængende grønt område med mulighed for enkelte bebyggelser. Her skal der ske en omlægning af den eksisterende nord-syd gående blå sti gennem Byskoven. Grøn kile ved Sømose Å Planlægningen af de grønne områder omfatter udnyttelse af den grønne kile med Sømose Å langs kommunegrænsen i vest og erhvervsområdet ved Marielundvej. Det grønne areal kan udvikles til et parkstrøg mellem de to tilgrænsende erhvervsområder. En planlægning af området bør ske i samarbejde med nabokommunen. Koloni- og nyttehaver Til fritidstilbud hører også 3 større arealer til koloni- og nyttehaver. Antallet af koloni- og nyttehaver søges fastholdt. Dog kan Haveforeningen Islegård påregne ændringer som følge af en eventuel ny vejforbindelse til Ring 3 fra Marielundvej. Det er kun kolonihaverne ved Gl. Klausdalsbrovej, Haveforeningen Rytterhaven og Haveforeningen Hjortespring, der ikke er udlagt som varige kolonihaver. 74

20 Det har vi tænkt os at gøre i Udarbejde et plangrundlag for og opstarte etablering af et motionsstisystem med tilknyttede motionsbaner, trænings-pavilloner, idrætslegepladser og idrætsanlæg i nærmiljøet Arbejde i netværk med andre kommuner i Hovedstadsområdet med at uddanne networkere og opbygge og dele viden om viden- og oplevelsessamfundets dynamik Sektorplaner mv.: Udvikling af kultur-og fritidsområdet august 2004 Gartnerplanen Udarbejde plangrundlag for udvidelse af park og kulturcenteret Gammelgård i Hjortespring Udarbejde plangrundlag for den grønne akse mellem Hjortespringcenteret/ Hjortespringskolen og boligbebyggelsen Hjortegården Udarbejde plangrundlag for et centerområde på Tvedvangen og Herlev Idrætscenter, der muliggør en plads med flere byfunktioner til kulturel aktivitet, ophold, café, butikker mm. Udarbejde et samlet plangrundlag for Byskoven og Amts sygehusets grønne arealer med nyt stiforløb. Velfungerende, sikre og smukke veje. Vejenes udseende og funktion skal højnes. Her fra veje i erhvervsområdet. 75

21 RAMMER 76

22 Generelle rammer for kultur og fritid For kommuneplanens enkeltområder gælder følgende generelle rammebestemmelser for kultur og fritid. Fodgænger- og friarealer skal udformes, så de kan benyttes af personer med nedsat bevægelsesevne. Pensionist- og nyttehaver I nyttehaver må der opføres et haveskur på højest 2 m 2 i en højde på 2,20 m, mens der i pensionisthaverne må opføres et haveskur på højest 5 m 2 eller 2 m 2 og 3 m i højden. Skurenes facader må opføres af træ i jordfarver og taget af klare tagplader eller tagpap. Beskyttede naturtyper Søer på over 100 m 2 skal bevares og der må ikke ske ændring i søernes udstrækning jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Parken ved Kulturcenter Gammelgård i Hjortespring skal udvides. 77

23 RAMMER 78

24 Bebyggelse fra Gl. Klausdalsbrovej. Områdenummer og anvendelse F1 Kolonihaveområde F2 Kolonihaveområde F3 Kolonihaveområde F4 Grønt område Anvendelsesbestemmelser Området fastlægges til fritidsformål (koloniog nyttehaver, grønt område, parkeringsareal samt fælles anlæg såsom fælleshus, toiletbygning og dagligvarebutik for området). (En del af området ligger i landzone og en del ligger i byzone. ) Området fastlægges til fritidsformål (koloniog nyttehaver, grønt område, parkeringsareal samt fælles anlæg såsom fælleshus og toiletbygning). Derudover gælder følgende: - at der skal sikres areal til en nordsydgående hovedstiforbindelse. (En del af området ligger i landzone og en del ligger i byzone. ) Området fastholdes efter den nuværende anvendelse (jfr. Miljøministeriets skrivelse af ), d. v. s. fastlægges til fritidsformål, (koloni- og nyttehaver, grønt område, parkeringsareal samt fælles anlæg såsom fælleshus, toiletbygning og dagligvarebutik for området). Derudover gælder følgende: - at der skal sikres areal til en østvestgående hovedstiforbindelse. Området fastlægges til offentlige fritidsformål (grønt område, beplantningsbælte, parkeringsareal samt vej- og/eller stiforbindelse). Derudover gælder følgende: - at området friholdes for yderligere bebyggelse - at eksisterende bebyggelse, der bibeholdes (evt. efter ombygning) kun kan overgå til offentlige formål, f.eks. til støtte for den rekreative anvendelse, evt. også for de nord for Klausdalsbrovej beliggende arealer. Max bebyggelsestæthed Antal etager/bygningshøjde B% 10. Max 1 etage - B 10% Max 1 etage - B 10% Max 1 etage - Gældende lokalplan/ byplanvedtægt - 79

25 RAMMER 80

26 Områdenummer og anvendelse F5 Grønt område, delvist fredet F6 Landbrug og grønt område, fredet areal Anvendelsesbestemmelser Området fastlægges til offentlige fritidsformål (grønt område og eventuelle mindre bygninger (f.eks. toiletbygninger) i forbindelse med områdets anvendelse, samt stiforbindelse). Derudover gælder følgende: - at området kan indgå som en del af det grusareal, der skal lægges til grund for beregning af bebyggelsesprocenten for den øst for området beliggende kæde- og gårdhusbebyggelse ved Rørløkken og Vingetoften (som sikret ved skøder til Herlev Kommune, lyst 12. juli 1972). - at områdets karakter fastholdes, - at stianlæg udføres i overensstemmelse med fredningskendelser for området. Området fastlægges til offentlige fritidsformål (grønt område samt landbrug) Derudover gælder følgende: - at området friholdes for anden bebyggelse end de for driften nødvendige udvidelser af de eksisterende landbrugsbygninger, samt eventuelle mindre bygninger (f.eks. toiletbygninger) i forbindelse med områdets anvendelse som offentligt fritidsområde, - at eksisterende bygninger, der bibeholdes (evt. efter ombygning) kun kan overgå til udnyttelse til offentlige formål til støtte for områdets anvendelse til offentlige fritidsformål. - at områdets karakter fastholdes, - at stianlæg udføres i overensstemmelse med fredningskendelse for området. Max bebyggelsestæthed Antal etager/bygningshøjde Gældende lokalplan/ byplanvedtægt Lokalplan 1-81