Indlæggelsestid og genindlæggelser

Transkript

1 Kapitel 6 57

2 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er indlagt, er så kort som muligt. Nedenfor beskrives udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 27 til 29. Heraf fremgår det, at: Den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet fra 4,5 til 4,2 dage fra 27 til 29. Patienter, der indlægges akut, var i gennemsnit indlagt 4,3 dage i 29. Patienter, der har en planlagt indlæggelse er i gennemsnit indlagt i kun 4 dage. Ud af godt 1 million årlige indlæggelser er der cirka 1. indlæggelser, hvor patienten ligger færdigbehandlet på sygehuset efter endt behandling. En tredjedel af den tid, de er indlagt, er de færdigbehandlede og venter på at komme hjem. Hvis man beregningsteknisk antager, at det var muligt for den kommunale plejesektor at modtage de færdigbehandlede patienter fra første dag, kunne der hvert år frigives cirka 8. sengedage på sygehusene. Man kunne frygte, at kortere indlæggelsestid medfører flere genindlæggelser. Men samtidig med at den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet, er antallet af genindlæggelser stabilt over den treårige periode, der er fokus på. Omkring 5 procent af alle indlæggelser er genindlæggelser. 65 procent af de genindlagte patienter har været hjemme i fem dage eller mere, inden de genindlægges. 58

3 Gennemsnitlig indlæggelsestid Den gennemsnitlige indlæggelsestid er fra 27 til 29 faldet fra 4,5 dage til 4,2 dage. Der er mindre variationer mellem regionerne. Midtjylland har den laveste gennemsnitlige indlæggelsestid på 3,9 dage baseret på de første 9 måneder af 29, og Nordjylland og Sjælland har de længste på 4,4 dage. Figur 1 Gennemsnitlig indlæggelsestid opgjort i dage Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: Landspatientregistret. Der er forskel på den gennemsnitlige indlæggelsestid for akutte og ikkeakutte indlæggelser. Akut indlagte patienter har generelt en længere indlæggelsestid end ikke-akutte. Indlæggelsestiden for begge typer er dog faldet. 59

4 Figur 2 Gennemsnitlig indlæggelsestid akutte og ikke akutte indlæggelser opgjort i dage 5, 4,8 Akutte Ikke akutte 4,6 4,4 4,2 4, 3, Kilde: Landspatientregistret. Færdigbehandlede patienter Ud af de godt 1 million årlige udskrivninger afsluttes knap 1. indlæggelser med, at patienten ligger færdigbehandlet på sygehuset efter endt behandling 1, jf. boks 1. Der er typisk tale om ældre patienter, der efter deres behandling venter på, at deres hjemkommune kan tilbyde dem en plads på et plejehjem, at deres bolig tilpasse ændrede behov eller andre forhold. 1 Heri indgår ikke de udskrivninger, hvor der er færdigbehandlede dage. Altså hvor patienten tages hjem samme dag, som han erklæres færdigbehandlet. Disse har region Midtjylland og især Syddanmark mange af. 6

5 Boks 1 Færdigbehandlede patienter Sundhedsstyrelsens registreringsvejledning definerer en færdigbehandlet patient således: En patient er færdigbehandlet i stationært regi, når patienten ud fra en lægelig vurdering kan udskrives, det vil sige når behandlingen er afsluttet, eller indlæggelse ikke er en forudsætning for den videre behandling. Begrebet dækker dermed over patienter som optager en seng på hospitalet efter behandlingen er afsluttet. Grunden hertil kan for eksempel være, at patienter har behov for en plejehjemsplads eller afventer, at boligen tilpasses eventuelle ændrede behov fra patientens side. Kilde: Sundhedsstyrelsens Registreringsvejledning. Bag disse udskrivninger var der cirka 6. forskellige patienter i 28 og 5. i 29. De patienter, som forbliver indlagte efter endt behandling oplever altså dette i gennemsnit 1,9 gange i løbet af et år. Figur 3 Andel færdigbehandlede patienter af samlede antal udskrivninger i procent 2, 1, ,,5 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: Somatisk aktivitet i 27, 28 og de første ni måneder af 29 opregnet til helårsniveau baseret på landspatientregistret. 61

6 Som det fremgår af figur 3 er der en vis spredning i antallet af færdigbehandlede patienter i regionerne. Hovedstaden har 56 procent af alle udskrivninger af færdigbehandlede patienter og også den højeste andel af færdigbehandlede patienter i forhold til antallet af udskrivninger. Gennemsnitlig indlæggelsestid for færdigbehandlede patienter Den gennemsnitlige indlæggelsestid for patienter, der erklæres færdigbehandlede var knap 28 dage i 28 og godt 23 dage i 29 på baggrund af de første 9 måneder. Det er altså en markant højere gennemsnitlig indlæggelsestid end for alle patienter samlet set, der som nævnt er godt fire dage. Antallet af dage, hvor patienter er færdigbehandlet, indgår i den gennemsnitlige indlæggelsestid. For alle regionerne gælder det, at de dage, hvor patienten er færdigbehandlet, udgør cirka en tredjedel af den samlede gennemsnitlige indlæggelsestid for disse patienter. Dermed kunne en tredjedel af indlæggelsestiden undgås, hvis patienterne kunne komme hjem. Figur 4 Antal færdigbehandlede dage i indlæggelsestiden (gennemsnit) Indlæggelsestid ekskl. færdigbehandlede dage Dage som færdigbehandlet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: 29 er baseret på de første 9 måneder af året. Kilde: Landspatientregistret. Hvis man beregningsteknisk antager, at det var muligt for den kommunale plejesektor at modtage de færdigbehandlede patienter fra første dag, kunne der hvert år frigives cirka 8. sengedage på sygehusene. 62

7 Genindlæggelser Hvert år er der godt en million indlæggelser på de offentlige sygehuse i Danmark. Nogle patienter har bare en enkelt indlæggelse i løbet af året, andre patienter har to eller flere indlæggelser. Omkring 4. eller op imod 4 procent af alle indlæggelser er personer, som indlægges igen inden for et år. Altså indlæggelse af patienter, som har været indlagt en gang tidligere i samme kalenderår. Omkring 53. eller 5 procent af alle indlæggelser er egentlige genindlæggelser, som sker akut inden for én måned efter den første indlæggelse og med en diagnose inden for samme diagnosekapitel. boks 2 Definition af genindlæggelse: Genindlæggelser er defineret som en akut indlæggelse, som finder sted indenfor 3 dage efter udskrivelse fra sygehus, uanset på hvilket sygehus genindlæggelsen finder sted. Kun de genindlæggelser, hvor patienten er genindlagt med samme sygdom medtages, derudover er overflytninger samme dag ikke medtaget. Indlæggelser som følge af kræft og ulykker indgår ikke. Genindlæggelser, der ikke har samme årsag som den første indlæggelse, inddrages ikke, idet det kan give et forkert billede af sammenhængen mellem indlæggelse og genindlæggelse. Som eksempel kan nævnes en patient, der i starten af februar indlægges med dårligt hjerte. Patientens hjerteproblemer håndteres og patienten udskrives. 15 dage senere får samme patient problemer med at trække vejret og indlægges med lungebetændelse, en sygdom der i øvrigt ikke har noget at gøre med den første indlæggelse, og som derfor ikke bør medtages i opgørelsen af antallet af genindlæggelser. Dermed afviger definitionen en smule fra den definition, som Sundhedsstyrelsen tidligere har benyttet, hvor alle genindlæggelser, uanset sygdommen for genindlæggelsen, inddrages. 63

8 Antallet af genindlæggelser er meget stabilt i gennem årene Det er på trods af, at der ses stigning i antallet af det samlede antal indlæggelser i 29. Figur 5 Fordelingen af indlæggelser 27 til 29 opgjort i Alle indlæggelser Øvrige genindlæggelser Overflytninger Genindlæggelser Anm.: Se boks 2 Kilde: Landspatientregistret. Aktiviteten for 29 er opregnet til helårsniveau. Tabel 1 Andel dage mellem udskrivning og genindlæggelse i 27 opgjort i procent ,7 8,7 7,5 6,4 65, ,6 8,6 7,5 6,3 65, ,6 8,8 7,7 6,5 64,4 Anm.: Se boks 2 Cirka 65 procent af de patienter, der bliver genindlagt har været hjemme i fem dage eller mere, inden de genindlægges. Omkring 2 procent af de genindlagte patienter har været ude fra sygehuset i én eller to dage inden de genindlægges. 64

9 Genindlagte patienters sygdomsbillede Hvis der ses nærmere på de patienter, der genindlægges, fremgår det, at de følger mønstret for alle indlæggelser. Der er en nogenlunde lige kønsfordeling med 46 procent mænd og 54 procent kvinder. Fordelingen af mænd og kvinder følger dermed de mønstret for alle indlæggelser samlet set, hvor mænd udgør cirka 45 procent af alle indlæggelser og kvinder 55 procent. Figur 6 Antal genindlæggelser fordelt på alder i Mænd Kvinder Kilde: Landspatientregistret Med hensyn til aldersfordelingen er der mange nyfødte, der genindlægges. Ligesom antallet af genindlæggelser stiger for kvinder omkring 3 år. Det skyldes blandt andet sygdomme i forbindelse med graviditet. Herefter er der et fald i antallet af genindlæggelser frem til aldersgruppen mellem 6 og 75 år, hvorefter antallet af genindlæggelser stiger igen. Herudover er det interessant at se på, hvilken andel genindlæggelserne for de enkelte aldersgrupper udgør af det samlede andel indlæggelser for hver aldersgruppe, jf. figur 7. På forhånd kunne der forventes en fuldstændig overensstemmelse mellem andelen af indlæggelser og genindlæggelser, hvorfor linjerne ville ligge omkring 1 procent. 65

10 Figur 7 Andel genindlæggelser i forhold til andelen af indlæggelser i samme aldersgruppe i 27 i procent 2 Mænd Kvinder Kilde: Landspatientregistret Af figur 7 fremgår det, at der en overrepræsentation af småbørn, idet de genindlægges op imod 3 procent mere, end det kunne forventes. Børn i alderen til 5 år udgør da også cirka 9 procent af alle genindlæggelser. Herudover er der en stor overrepræsentation af kvinder mellem 2 og 4 år, der genindlægges op imod 4 procent oftere, end andelen af deres indlæggelser ville foreskrive. Det skyldes blandt andet sygdomme relateret til graviditet. Kvinder i denne aldersgruppe udgør knap 2 procent af alle genindlæggelser. Der er også en mindre overrepræsentation af især ældre mænd over 6 år. Genindlæggelser af mænd og kvinder over 6 år udgør samlet set 42 procent af alle genindlæggelser, men denne gruppe patienter har altså også samlet set en stort antal indlæggelser. I forhold til de sygdomme, som forårsager genindlæggelser, så skyldes cirka 16 procent af alle genindlæggelser sygdomme i åndedrætsorganerne, som for eksempel influenza og lungebetændelse. 14 procent skyldes hjertesygdomme og 12 procent kan henføres til sygdomme i forbindelse med graviditet. 66