PASSAGERFART. Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer. November 2003 NR.1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PASSAGERFART. Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer. November 2003 NR.1"

Transkript

1 PASSAGERFART Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer November 2003 NR.1 Indhold: Betaling af syn - sådan bliver det billigere Portræt af»pip«vejrmeldinger - sådan bliver de til NYHEDSBREV FRA SME NYT FRA SKIBSBEVARINGSFONDEN SME november 2003.indd 1

2 Leder: Hvorfor et fagblad? Du sidder nu med første nummer af SME s nye fagblad, der er planlagt til at udkomme en gang i kvartalet fremover. Hvad skal det nu gøre godt for, spørger du måske? I SME ser vi det som en naturlig udvikling af foreningens aktiviteter, og ideen om at lave et egentligt fagblad har længe været diskuteret i SME s bestyrelse. Der er mange gode grunde til at gå i gang. Vi vil gerne profilere branchen og foreningen udadtil. Vi er i dag 85 rederier med 125 skibe som medlemmer. Vi transporterer omkring passagerer om året, og branchens samlede indtjening ligger på ca. 90 mio. kr. pr. år. En branche i den størrelse har nytte af et eget talerør, frem for bare at sende pressemeddelelser ud, der måske måske ikke bliver trykt i den øvrige presse. Derfor er det heller ikke først og fremmest et medlemsblad, selvom SME s medlemmer naturligvis modtager det. Nej, det er et fagblad, der også sendes til de skibe og redere, der ikke er medlemmer, men som kunne/ burde være det. Endvidere sendes bladet til relevante folketingspolitikere og til nøglepersoner i ministerier og styrelser, herunder Søfartsstyrelsen, Fiskeridirektoratet, Told & Skat m.fl. Endelig går bladet ud til de andre af landets rederiforeninger og til Danmarks Fiskeriforening. Også samtlige danske havnemestre og alle småskibsværfterne er på modtagerlisten, og det samme gælder turistchefer i kommuner med havne. Men er der brug for en profilering af branchen? Ja, det er der i høj grad. Selvom vi, jævnfør ovennævnte tal, er en relativt stor branche (og en branche i vækst), ligger vi alligevel i søfartssammenhænge i småtingsafdelingen. Det betyder naturligvis, at vi hele tiden skal være på vagt overfor at blive glemt. Risikoen for at f.eks. regler og tekniske forskrifter bliver udarbejdet med helt andre fartøjsstørrelser, rederier og formål i tankerne, selvom de også skal gælde for vore skibe, er konstant til stede. Og man må vel også sige, at branchen som sådan ufortjent har lidt et rygte af at være det vilde vesten til søs. Det skyldes naturligvis, at det ikke altid er til at se forskel på et lystfartøj, der sejler sort charter, og et passagerskib, der har orden i sagerne og arbejder seriøst. Det er vel også det, der kommer til udtryk, når man får en henvendelse fra en potentiel kunde, der forestiller sig, at han og hans firma kan komme ud på et hel dags skovturssejlads mod at forære skipperen to kasser øl og andel i frokosten. Det tilbud har de fleste fået på et eller andet tidspunkt. Så jo; branchen kan bruge den profilering, som nærværende nye fagblad giver mulighed for. Vi er redere, der arbejder seriøst og professionelt, og dét budskab skal ud. Ole Vistrup SME november 2003.indd 2

3 Velkommen til SME s nye blad PASSAGERFART Der fremover vil udkomme fire gange årligt. Gode ideer til artikler modtages gerne. Henvendelse til SME, Tlf / og adresse at se herunder. Som det ses, har SKIBSBEVARINGSFONDEN købt sig ind på en side i bladet. Det er en fast ordning, der skal være med til at finansiere udgivelsen, samt gøre bladet mere interessant for vores læsere. PASSAGERFART skal gerne være annoncefinansieret, hvorfor gode ideer og kontakter til relevante annoncører modtages med stor fornøjelse. God læselyst! Indhold: Indhold: Afgift for syn side Afgift for syn Portræt af»pip«side side 4 Alt godt fra havet Vejret - et internationalt projekt side side 5 Portræt af»pip«halon skal ud fra 2004 side side 6 Halon skal ud fra 2004 Alt godt fra havet side side 8 Vejret - et internationalt projekt side 12 Orientering fra Orientering fra SKIBEVARINGSFONDEN SKIBEVARINGSFONDEN side 14 side Passagerfarten Udgiver: Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Passagerfart SME Udgiver: Udgivelsestidspunkt:Fire Sammenslutningen gang af årligt Mindre Erhvervsfartøjer, Ansvarshavende redaktør: SME Ole Vistrup, SME Udgivelsestidspunkt: Redaktion og layout: Fire Lise gang Mortensen årligt Høy Ansvarshavende redaktør: Ole Vistrup, SME Redaktion Annoncer: og Ole layout: Vistrup, Lise SME: Mortensen Høy Annoncer: Ole Vistrup, SME: Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer Strandpromenaden Helsingør Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer Strandpromenaden Tel: Helsingør Fax: Tel: Fax: SME november 2003.indd 3

4 Nye ideer mindsker synsafgiften SME bliver inviteret med, når Skibstilsynsrådet skal se på, hvordan Søfartsstyrelsens synsvirksomhed fremover skal tilrettelægges Første januar i år blev der indført betaling for Søfartsstyrelsens syn af skibe, og siden har SME arbejdet på at få Sammenslutningens skibe friholdt fra betalingen. En sag, der trods flere møder i Søfartsstyrelsen og et brev til ministeren, i første omgang ikke har ført til noget resultat, ud over det lakoniske: Det er en sag, der er politisk bestemt og det kan ikke ændres. Så langt så godt Men faktisk viser der sig nu en åbning. Ikke sådan at forstå, at der er udsigt til gratis syn for SMEskibene. Men forstået sådan, at Søfartsstyrelsen har planer om at se på forskellige ordninger, der kan gøre synene billigere for bl.a. SME-skibene. Det er vicedirektør i Søfartsstyrelsen, Christian Breinholt, der er tovholder på synsområdet, og han forklarer, at betalingen for syn også kan ses i sammenhæng med den trimning af Søfartsstyrelsens virksomhed, der for tiden er i gang, for at få Styrelsens aktiviteter tilpasset rammerne i finanslovsforslaget.»det er en stor eksercits, som vi er på vej ind i,«understreger Breinholt:»Den del af trimningen, der berører tilsynsområdet, vil vi tage op i et såkaldt udvidet Skibstilsynsråd, hvor vi inviterer interessenter, der ikke almindeligvis sidder i Rådet, men som deltager i udvalgsarbejdet.«sme og Småøernes Færgeselskaber vil blandt andet bliver inviteret, noterer vicedirektøren og tilføjer:»derfor vil det være utidigt, at komme med detaljerede planer nu, før mødet.«fem forslag Men Christian Breinholt er dog villig til at løfte lidt af sløret for, hvilke ideer der foreligger, til at gøre udgiften til syn overkommelig for småskibene: For det første er et af nøgleordene øget brug af enhedsinspektører. For det andet er der overvejelser om yderligere uddelegering af inspektionsopgaver. For det tredje peger Breinholt på bedre synsforberedelse, hvor man fra skibets side med udgangspunkt i Søfartsstyrelsens synsskemaer sørger for, at skibet er i orden og klar til syn. Inspektørens rolle kan derved få mindre karakter af konsulenttjeneste til fordel for myndighedsrollen, der tager mindre tid. For det fjerde vil det generelt blive overvejet, hvorledes regeringens Noget for Noget filosofi, kan tænkes ind i synsvirksomheden, hvor dette er foreneligt med bl.a. EU-retten. De, der kan og vil, skal belønnes. De, der kan og ikke vil, skal mærke konsekvenserne. De der ikke kan, men vil, skal hjælpes:»hvis et skib har klaret sig fremragende igennem syn det ene år, skal det jo ikke lide unødigt under tilsyn det følgende år,«er Breinholts udlægning af princippet. Syns-centre Til gengæld forventer Breinholt, at SME-skibene bidrager til at reducere Søfartsstyrlsens udgifter ved at møde op til syn i udvalgte havne på bestemte tider. Sydfyn og Øresund er nævnt som centrale synssteder for denne type skibe.»det er klart, at betaling af syn vil betyde ændret adfærd både for inspektørerne og for vores kunder. Det kommer til at betyde et yderligere skridt bort fra»konsulentrollen«og hen imod myndighedsrollen,«slutter Breinholt. s y n s a f g i f t 4 SME november 2003.indd 4

5 Signifikant - hva fornoget For at have styr på påvirkningerne på kysten, måler Kystdirektoratet bølger en række steder ud for den jyske vestkyst, ligesom de modtager bølgemålinger fra enkelte havne på Vestkysten. Måling af bølger foretages med en kugleformet bøje, som er forankret til havbunden med fortøjninger, der er så elastiske, at bøjen kan følge bølgernes bevægelser. Hver tredje time måler bøjen bevægelserne i alle retninger i en periode på 20 minutter. I princippet beregnes bølgernes højde og periode, som igen bruges til at beregne nogle typiske parametre, der repræsenterer bølgeforholdene i de 20 minutter, målingen er foretaget over. Der beregnes bl.a. en signifikant bølgehøjde, som er gennemsnittet af den højeste tredjedel af bølgerne i perioden. Desuden beregnes en periode, som er en middelperiode, samt en repræsentativ retning for bølgerne. Den signifikante bølgehøjde svarer nogenlunde til den bølgehøjde, som en trænet iagttager vil bedømme bølgehøjden til. Alle de beregnede værdier overføres umiddelbart efter via TDC s alarm-net til Kystdirektoratets centrale database, hvor de ligger ca. 5 minutter efter, at beregningen i bøjen er foretaget, og de vil ligge på internettet ca minutter senere. Aktuelle målinger på internettet findes på: Aktuelle bølgehøjder oplyses også telefonsevice: Kanal 16 fortsætter For et års tid siden blev en institution i ethvert styrehus, lyttevagten på kanal 2182, nedlagt til fordel for ny digital teknologi. Kanal 16 s hyggelige skratten henne i hjørnet var også bestemt til at skulle kvæles i løbet af et par år, men nu er det besluttet på højeste plan, at lyttevagten på kanal 16 skal fortsætte på ubestemt tid. DSC-systemet (Digital Selective Call) vil i de kommende år vinde større og større udbredelse, og dermed var der lagt op til, at Lyngby Radios nu 40- årige døgn-lyttevagt på kanalen skulle ophøre, ligesom lyttepligten for skibe også skulle høre op. Februar 2005 var oprindelig skæringsdatoen, men nu er datoen udskudt på ubestemt tid. Spørgsmålet er bestemt igennem den Internationale Maritime Organisation IMO og her er den endelige beslutning om, hvornår lyttevagten skal ophøre simpelthen udsat. Det betyder, at der indtil da vil eksistere to alarmeringsprocedurer, nemlig den»nye«der gælder for DSC og den»gamle«på kanal 16. WWW. skibsregister. dk Søfartsstyrelsen åbnede midt i januar for direkte adgang til det elektroniske opslagssystem»register over danske skibe«. Det giver mulighed for at søge på data om skibe optaget i Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister og i Fartøjsfortegnelsen. Det er muligt at søge på det enkelte skibs navn kaldesignal IMOnr. Men det er også muligt at søge på tværs, så man for eksempel går ind med»esbjerg«for at finde alle de skibe, der har Esbjerg som hjemhavn. På samme vis kan man indsætte navnet på et rederi og få en liste over alle rederiets dansk registrerede skibe. Prøv selv at klikke Først går man ind på Herfra klikker man på registrering af skibe helt ude til venstre på denne side. Og voila, her findes Register over danske skibe. 5 SME november 2003.indd 5

6 ... God kvalitet, ordentlig komfort Pip hedder skibet. Siden 15. februar sidste år sejlet og bestyret af Johnny Therkildsen, og ejet af skipperens kone, Åse Therkildsen. Samt makkeren af Kim Jensen. Og nej, han har ikke været i økonomisk uføre, men har været ansat i Fiskeridirektoratet, og måtte derfor ikke selv stå som ejer af en lystfiskerbåd. Til gengæld må han gerne administrere Pip, og det gør han med et gennemgående motto: God kvalitet og komfort. Et motto, der i løbet af de seneste halvandet år har ført Pip igennem en lang række af forbedringer og nyanskaffelser. Op mod en halv million er der postet i det lille skib, der nu er totalt slebet ned og malet med tokomponent maling. Der er sat to nye kraner på. Der er kommet rustfrit søgelænder, nye døre og vinduer i styrehuset, ligesom gæstekøjerne har fået nye madrasser og sengetøj. Elektronik så hatten passer Og endelig er der købt stort ind af elektronik, så styrehuset nu er rustet til tænderne med en skov af elektroniske instrumenter: Sidste skud på stammen er et satellitkompas, bestående af tre GPS er, der sidder i en drome oven på radaren. GPS, satellitkompas og radar er koblet sammen med det elektroniske søkort, og radaren viser selvfølgelig true motion. Unøjagtigheder på positionen regnes i centimeter om bord på Pip.»Når gæsterne kommer op i styrehuset, kører øjnene jo rundt i hovedet på dem som en spilleautomat,«forklarer kaptajnen. Satser på dykning Men det er nu ikke kun for underholdningsværdien, Johnny Therkildsen har anskaffet elektronikken:»vi satser på at kunne udvide forretningen til også at omfatte dykkervirksomhed. Lystfiskeri alene er simpelthen for usikkert. Så snart folk læser om iltsvind, tror de, at alle fiskene er døde. Og så vil de ikke ud at fiske.«johnnys faste makker, styrmanden Kim Jensen, er uddannet erhvervsdykker, og med det nye udstyr der for resten også omfatter en hurtiggående alubåd, hvor hele den ene side kan klappes ned og virke som lejder for dykkerne byder Pip sig nu ind på dykkermarkedet:»dels som værtsskib for dykkere. Dels til professionelle dykkeropgaver; fra inspektion, undervandsoptagelser og undervandsarbejde på skibe. Der er forbedret og nyanskaffet for en rund halv million på Pip i løbet af de seneste halvandet år.»købt og betalt,«understreger skipper Johnny Therkildsen. 6 SME november 2003.indd 6

7 Med det udstyr vi har nu, kan vi finde fx et vrag med sonaren og stedfæste det inden for få centimeter. Desuden anskaffer vi snart et undervandssvejseanlæg.«mad og komfort Men ind til nu kommer den væsentlige del af skibets indtjening fortsat fra lystfiskere. Typisk mande-klubber, der skal en weekend ud og fiske og drikke øl, eller firmaer, der inviterer deres kunder på fisketur. Pip udbyder desuden nogle få opsamlingsture i løbet af sæsonen. Men også mere specielle ordrer løber ind i det lille rederi; Pip har i årets løb lagt dæk både til to står i styrehuset, mens Johnny kokkerer så englene synger om læ.»hvis man vil have folk til at komme igen, skal tingene være i orden,«er Johnnys filosofi. Og fremtiden? Tjah, vinterens store opgaver på Pip hedder to nye toiletter og to nye baderum i gæsteapteringen. Desuden ligger der en 380 hk. Mercedes V10 motor og venter på at bliver monteret i løbet af januar måned, hvor skibet bliver lagt op. Og som Johnny siger:»hvis vi ikke gjorde noget, og bare sad med hænderne i skødet, ville jeg frygte fremtiden.... og mad så englene synger begravelser og til et bryllup. Nu er det ingen hemmelighed, at vejen til mandens hjerte går gennem maven. Og med et klientel af mandlige lystfiskere, har Pip et hemmeligt våben, der går rent ind hos gæsterne: God mad. For foruden at være kaptajn, har Johnny en fortid som søkok i Fiskeridirektoratets skibe, og når der er overnattende - og spisende gæster, er det Kim, der Men vi satser på mere end lystfiskeri og vi arbejder hele tiden på at gøre skibet bedre.«for resten har skibet egen hjemmeside: og kan i øvrigt nemt søges på Internettet. Johnny har nemlig købt sig ind på Jubii, så alle, der søger på et ord, der bare lugter af lystfiskeri får skibet Pip op som første bud! 7 SME november 2003.indd 7

8 Halon er forbudt fra årsskiftet Reglen skal administreres af Miljøstyrelsen, og herfra er der ikke lagt op til nogen form for dispensationer Ved årsskiftet skal alle Halonslukningsanlæg være ude af danske skibe. Helt præcis handler det om Bekendtgørelse nr. 243 af 19/04/2002, udgivet af Miljøministeriet i april Her er ordlyden i 4, at skibe under 100 meters længde er omfattet af forbudet fra 31. december Det siger Søfartsstyrelsen Og da der før har været varslet bål og brand over Halonen, uden at det gjaldt for alvor, ja, så har vi spurgt skibsinspektør i Søfartsstyrelsen, Peter Brandt om, hvordan Søfartsstyrelsen vil håndhæve bekendtgørelsen:»måden vi (SFS) vil håndhæve forbudet på for skibe under 100 meters længde, vil være, at såfremt vi (SFS), under rutinemæssigt besøg ombord efter 31. december 2003 konstaterer, at et skib stadig har Halon installeret, skal vi (SFS) gøre ejeren opmærksom på forbudet imod Halon samt indberette forholdet til Miljøstyrelsen. Men det skal forstås således, at vi (SFS) ikke vil holde skibet tilbage, idet skibet jo ikke (med vore øjne) er at betragte som usødygtigt. I øvrigt skal eventuel dispensation/ udsættelse ansøges hos Miljøstyrelsen. Ikke hos Søfartsstyrelsen.«Endelig oplyser Peter Brandt, at Søfartsstyrelsen har godkendt to typer Aerosol-slukningsanlæg: Fire- Eater samt FirePro til last- og fiskeskibe med en længde under 24 meter. Han tilføjer, at det kan forventes at denne godkendelse vil blive udvidet til at gælde for skibe med en længde på op til 45 meter. Vi iler straks til Miljøstyrelsen, for at få svar på, hvordan de stiller sig til spørgsmålene: Hvilke skridt vil Miljøstyrelsen tage, hvis og når I modtager en indberetning fra Søfartsstyrelsen om, at et skib fortsat sejler rundt med Halonbrandslukningsudstyr?? Vil I være villige til at give dispensation for udskiftning til andet udstyr, eventuelt indtil en bestemt fastsat dato, hvor skibet alligevel skal tages ud af drift og på værft for reparation / skal gennemgå hovedsyn etc.? Det siger Miljøstyrelsen Mikkel Aaman Sørensen, Miljøstyrelsen har følgende svar til vores spørgsmål:»en eventuel anmeldelse om halon anlæg vil blive behandlet på lige fod med alle andre anmeldelser af overtrædelser af kemikalielovgivningen. Det indebærer at Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion kan bede politiet rejse en straffesag. Ifølge bekendtgørelsen om ozonlagsnedbrydende stoffer kan overtrædelse straffes med bøde eller under skærpede omstændigheder med fængsel i indtil 2 år. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade at reglerne fraviges. Der skal altså særlige grunde til en dispensation, f.eks at der er tale om såkaldt kritisk anvendelse, hvor der ikke findes alternativer. Men netop vedrørende halonanlæg til almindelige skibe og fiskefartøjer, er der enighed om, at der er tilfredsstillende alternativer. Forbudet har været kendt siden 1995, og Miljøstyrelsen forventer derfor, at der kun vil være tale om et meget lille antal sager, om overhovedet nogen.«8 SME november 2003.indd 8

9 Aerosol: Sådan ser installationen ud Næsten for småt til at være sandt Aerosol-slukningsanlæg kan ofte monteres sammen med det gamle brandmeldersystem, det fylder ikke meget - og så er det rimeligt billigt Står du og mangler et nyt brandslukningsanlæg, findes der faktisk et ret nyt system, der næsten lyder for godt til at være sandt. Aerosol-slukningsanlæg. Det fylder næsten ingen ting. Det er enkelt at installere, og man vil i mange tilfælde kunne bruge både central og detektorer fra det gamle Halonanlæg. Det er godkendt til skibe op til 45 meter, og endelig er prisen til at have med at gøre. FirePro hedder et af de aerosolanlæg, der er godkendt af Søfartsstyrelsen. Forhandleren hedder Ulrik Bjelbæk; uddannet inden for Brandvæsenet, og har solgt FirePro i Danmark det sidste halvandet år. Mest til fiskekuttere, men også til SME-skibe, bl.a. Johanne, Pernille Gry m.fl. Sådan virker det Nu bliver det lidt teknisk. FirePro er en lille cylinder, der hedder en generator - som sættes op i maskinrummet. I et maskinrum på 25 m³ skal der for eksempel sættes tre enheder op. Hver cylinder er 22 cm lang og ca. 9 cm i diameter og er forbundet til brandcentralen med ledninger. Inde i cylinderen er der et fast fedtstenslignende stof, der dels består af magnesium, og dels af kalium. Magnesiumet skal bruges som brændstof: Når FirePro fyres af, er der simpelthen en tændsats, der sætter ild i magnesiumet. Når magnesiumet brænder, sender det kaliumet ud i rummet som luftpartikler, der straks kaster sig over ilten, og binder sig til den. Og når ilten er gået i forbindelse med kalium, kan det ikke længere nære en brand. Ilden går altså ud! Men det fine ved systemet er, at ilt med kalium fortsat kan indåndes af mennesker, så der er ingen fare for dem, der evt. skulle opholde sig i maskinrummet; de kan fortsat trække vejret almindeligt. Det koster det Prisen på installationen er selvfølgelig afhængig af antallet af kubikmeter i maskinrummet, hvor meget af det gamle anlæg, der kan benyttes osv. Men ifølge Ulrik Bjelbæk vil en installation i et gennemsnitligt SME-skib ligge på mellem 10- og kroner. FirePro skal ikke, som de øvrige systemer på markedet, gennemgå en fullscale test, hvad der i sig selv gør anlægget billigt i anskaffelse. Også det årlige eftersyn er nemt og billigt: Cylinderne skal ikke ud af skibet, anlægget skal blot måles igennem og efterses visuelt, hvad der normalt kan gøres på en halv installatør-time. Skulle uheldet være ude, og Fire Pro bliver fyret af, kan cylinderne ikke genanvendes.»en refill vil koste ca. halvdelen af nyinstallationen,«vurderer Ulrik Bjelbæk. 9 SME november 2003.indd 9

10 VTS sådan Vi har spurgt VTS på Storebælt, hvordan de egentlig helst vil have, SME-skibene agerer, når de kommer ind i bro-området I VTS centret på Flådestationen i Korsør kontrollerer de vagthavende hele broområdet med radarer og kameraer, og reglen er, at alle skibe over 50 tons og/eller 15 m mastehøjde skal kalde VTS en over skibsradioen (VHF), når de sejler ind i VTS området nord eller syd for Storebæltsbroen. Herefter bliver skibenes navne plottet ind på VTS centrets radarbillede, så navigatørerne i VTS centret kan følge skibenes sejlads og har mulighed for at kalde dem op, hvis de f.eks. sejler forkert, eller hvis de skal have oplysninger om et andet skib, etc. Vi har spurgt Jørgen Brandt, der er chef for VTS Storebælt, hvordan de egentlig stiller sig til SMEfartøjerne:»For det første skal skibe, der sejler for sejl, så vidt muligt holde sig ude af trafikseparationsområdet. Hvis masten er under 18 meter, er det bedst at sejle under Vestbroen, hvis man alligevel er vest for Sprogø og dermed langt væk fra den trafikerede rute. Hvis SME-skibe er på vej øst for Sprogø og vil under Østbroen, er det fast procedure, at VTS en beder dem om at sejle mellem pylonen og ankerblokken; enten i østsiden ind mod Korsør eller i vestsiden ud mod Sprogø - altså uden for separationen.«frivilligt at kalde På spørgsmålet, om alle SME-skibe skal kalde VTS en over skibsradioen, svarer Jørgen Brandt:»Ifølge bekendtgørelsen skal alle ovennævnte skibe (over 50 tons og/eller 15 m), der sejler ind i VTS Storebælts område, kalde os på kanal 11 eller 16. Men i det omfang, det drejer sig om mindre fartøjer under 20 meter - der under ingen omstændigheder kan gøre skade på broen, og som holder sig uden for trafikseparationen, mener vi ikke, at det er afgørende, at de kalder os. Vi forfølger det heller ikke, hvis de ikke kalder. Vores hovedopgave er trods alt at sørge for, at de store skibe kommer godt igennem broområdet, og ikke gør skade på broen. Men selvfølgelig er alle velkomne til at kalde og få rådgivning.«jørgen Brandt tilføjer, at VTS Storebælt altid gerne vil tale med skibe, der sejler ind i trafikseparationsområdet både hvis de gør det for at følge ruten, og hvis de ønsker at krydse den.»så kender vi deres skibsnavn og har mulighed for at kalde dem op over VHF en!«fiskeri forbudt Endelig minder Jørgen Brandt om, at både de Internationale Søvejsregler og Bekendtgørelsen vedr. sejlads i broområdet har meget klare regler; både for skibe under sejl og for fiskeskibe: Regel 10, punkt, j i Søvejsreglerne siger, at Et skib under 20 m i længden eller et sejlskib må ikke vanskeliggøre sikker passage for et maskindrevet skib, der følger en trafikrute. Jørgen Brandt understreger, at der i henhold til Bekendtgørelsen er fiskeriforbud i både Trafiksepareringen, og også i de afmærkede sejlløb gennem Vestbroen.»Vi rapporterer både professionelle fiskere og lystfiskere, hvis de fisker i Trafiksepareringszonen,«understreger VTS chefen. Det siger Bekendtgørelsen Østerrenden Fiskeri er forbudt i den N.-gående og S.- gående trafikrute i trafiksepareringen mellem Korsør og Sprogø. Vesterrenden Ankring og fiskeri er forbudt i de afmærkede sejlløb gennem Vestbroen, samt over en strækning på 500 m i disse sejlløbs forlængelse på den anden side af broen. Inden for en afstand af 500 m fra Vestbroen er sejlads på tværs af farvandet ud for gennemsejlingsfagene forbudt. V T S 10 SME november 2003.indd 10

11 Ny lov om arbejdsskadeforsikring Fra 1. januar 2004 gælder en ny lov om arbejdsskadeforsikring. Lovteksten betyder dels noget for, hvordan ulykker defineres dels åbner den op for frivillig forsikring for arbejdsgivere. Forsikringsselskaberne bedømmer, at loven kommer til at betyde flere anerkendte arbejdsskader og dermed højere præmier. Det væsentligste er følgende: Ulykkesbegrebet ændret Der findes fremover kun to former for arbejdsskader: Ulykker og hvad dermed ligestilles; samt erhvervssygdomme. Erhvervssygdom er en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår. En ulykke forstås som en personskade, forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. I den gamle lov er en ulykke, en udefra kommende, viljesuafhængig pludselig indtrædende begivenhed, der har beskadigelse af legemet til følge. Det nye er, at der ikke kræves en udefra kommende hændelse/begivenhed. De meget omtalte»pludselige løfteskader«falder altså fra nu af ind under denne definition, og er derved tilbageført til ulykkesforsikringsselskaberne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Bevisbyrden lettet Selve erhvervssygdoms-begrebet ændres også, sådan at bevisbyrden bliver gjort lettere. Før skulle det være videnskabeligt bevist, at det var arbejdet, der havde gjort personen syg. Med den nye lov kræves kun medicinsk dokumentation. Svarende til den viden der rent faktisk findes eller kan skaffes på området uden fuldt videnskabeligt bevis. En ændring, der fremover vil gøre det lettere at få anerkendt en erhvervssygdom Endelig åbner loven op for, at der bliver fastsat bestemmelser om, at skader indtruffet under transport til og fra arbejde kan anerkendes. Udvidelse af den sikrede personkreds Med den nye lov indføres frivillig forsikring for arbejdsgiveren og dennes ægtefælle; dette har særligt betydning for mindre redere, der selv udfører arbejde på et skib, som han selv helt eller delvist ejer. Objektivt ansvar Det anføres udtrykkeligt i loven, at en arbejdsgiver ikke behøver at have handlet ansvarspådragende, ansvaret er objektivt. Altså: arbejdsgiveren har altid ansvar for sine ansatte når de arbejder for ham. Også selv om han ikke lige er på stedet! Dette er ikke i sig selv nyt, men det er nyt, at står i en særlig formålsparagraf i loven. Højere præmier Den nye regel medfører klart en mulighed for, at flere får anerkendt deres arbejdsskader og erhvervssygdomme. Dermed er der chance for øgede udgifter for forsikringsselskaberne og ja; vi ved jo godt, hvem der skal betale: Forsikringstagerne. Loven træder i kraft af to omgange: Det ændrede ulykkesbegreb skal benyttes efter 1. januar 2004, medens ændringen af erhvervssygdoms-begrebet der vil gøre det lettere at få anerkendt en erhvervssygdom - først træder i kraft den 1. januar Sager, der er afvist efter lovgivningen før henholdsvis den 1. januar 2004 og den 1. januar 2005 kan ikke genoptages på baggrund af lovændringen. 11 SME november 2003.indd 11

12 Vejret... et internationalt En vejrmelding fra Danmarks Meteorologiske Institut bygger på internationale observationer, opsamlet af alle verdens lande i et internationalt vejrsamarbejde Det siges, at en sommerfugl, der bevæger vingerne i Japan kan få betydning for vejret i Danmark. Og faktisk skal der ikke ske ret meget ude i verden, før der bliver taget højde for det i vejrforudsigelserne fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Måske er samarbejdet om at sikre vejrforudsigelserne det mest omfattende internationale samarbejde overhovedet. Stort set alle verdens lande har indgået et samarbejde under FN om at samle alle indkomne vejrobservationer i et fast opkoblet internationalt netværk med aftalte dataveje, hvor meteorologerne så samtidig kan trække alle oplysningerne ud til deres vejrmodeller. Vejrstationer på land, på skibe, på platforme, i fly og i satellitter opsamler løbende de data, der influerer på verdens vejr: Temperatur, tryk, fugtighed, vind, nedbør og skydække registreres og lægges ind netværket. De fleste stationer, og selvfølgelig satellitterne, sender oplysningerne digitalt direkte ind i netværket. På landstationer og på skibe kræver det en person, der tjekker skydækket og vejret, det er der endnu ikke opfundet målere, der kan gøre helt automatisk og helt så godt som et menneske. Generelt vil en observation, der kommer fra en vejrstation eller et skib, ligge ude på det internationale netværk et kvarter efter, at den er afgivet. Økonomisk samarbejde Når observationerne sendes fra skibene over skibsradioen, eller satellittelefonen - til den nærmeste radiostation, er der opnået enighed om, at det er modtagerlandet, der betaler udgiften til radiostationen, uanset skibets nationalitet. Satellitterne er opsendt af bl.a. Europa og USA, der stiller de mange oplysninger til rådighed for resten af verden, ligesom flere af de store lande har meldt sig som ansvarlige for vejrmeldingerne for store områder af oceanerne, svarende til vejrmeldingsområderne i Admirality List of Radiosignals.»Danmarks bidrag til systemet består dels af en temmelig stor afgift til de europæiske satellitter, der drives af organisationen EUMETSAT. Desuden har DMI aftaler med omkring 50 danske og grønlandske skibe om, at de har vejrstationer om bord og indsender observationer hver tredje time, og endelig sejler to af skibene langs Grønlands kyster og mellem Grønland og Danmark med vejrballoner. Disse stationer er forbundet med store udgifter for DMI, men dataene er af meget stor betydning p r o j e k t Vindkort fra DMIs eksperimentet i forbindelse med Sjælland Rundt 2001, hvor blandt andet tilbagemeldinger fra sejlerne var med til at give DMI et fingerpeg om, at det kan lade sig gøre at køre en så detaljeret model og få gode resultater. Modellen beregner vejret i et gitter med 1,6 km - kvadrater, i stedet for det nuværende 5 km gitter. Vindpilene giver et indtryk af, hvor detaljeret modellen er, og hvor detaljerede prognoser farvandsmeteorologerne har til rådighed. 12 SME november 2003.indd 12

13 Der er en farvandsmeterolog på vagt på DMI døgnet rundt, parat til at udsende for vejrprognoserne,«forklarer Søren E. Olufsen, der under titlen chef for Centralvejrtjenesten, er den øverste ansvarlige for forudsigelserne af det danske vejr. Desuden driver DMI naturligvis de danske vejrstationer. En halv million observationer Og det er virkelig mange observationer, der kommer ind verden over. Når meteorologerne på DMI hver sjette time trykker GO på beregningsknappen på Instituttets store computer, foreligger der normalt omkring vejrobservationer, som vejrmodellen tygger igennem og samler til den danske vejrforudsigelse. Omkring en time tager beregningen. Hvis det store internationale netværk synes kompliceret, så er selve vejrmodellen for vores lille Danmark også et puslespil af oplysninger! Beregningsmodellen for det danske vejr er udformet af forskerne på DMI, og er utrolig detaljeret. Den deler landet op i et gittersystem med kvadrater på fem km, hvor der for hver kvadrat foreligger oplysninger; om der er hav eller land; om det er kystområde; om der er bebyggelse, skov, marker, højdedrag osv. Alle de faktorer, der betyder noget for modstanden for vinden er lagt ind, sammen med oplysninger, der har betydning for udstrålingen af varme. Altså om jorden optager solvarmen, eller om den reflekterer den. Forår og efterår ændres modellen efter, om markerne er bevoksede eller sort pløjemuld - om der er blade på træerne, eller stammerne står bare. Om vinteren betyder desuden snedække og havis, at stort set al varmen bliver reflekteret, og om sommeren er jordfugtigheden helt afgørende for, om solvarmen forbruges til at fordampe vandet, eller om den varmer jorden op. Og udsigten er Når computeren er færdig med beregningerne, udkommer den med en lang række vejrkort, hvor vind, temperaturer, tryk osv. er angivet for hver af kvadraterne i fem km gitteret, og det er på baggrund af disse kort, at de vagthavende meteorologer skriver dagens vejrmeldinger. Udsigten for de næste 24 timer bygger mest på de nære, danske observationer, og her er tale om ca. 100 observationsposter, der for halvdelens vedkommende melder ind hver tiende minut, mens de er oppe på fuldt antal en gang i timen. Fem- og syvdøgnsprognoserne bygger på oplysningerne fra hele kloden.»posten som farvandsmeteorolog er døgnbemandet. Der sidder simpelthen en meteorolog, som ikke laver andet end at følge med i observationerne, og f.eks. opfanger, hvis der pludselig sker ændringer i vejret,«forklarer Søren E. Olufsen:»Det er også farvandsmeteorologen, der sørger for at kuling- og stormvarsler kommer ud over Lyngby Radio og i radioavisen. Bedre vejrudsigter! Kvaliteten af fremtidens vejrforudsigelser vil Søren E. Olufsen også gerne give en prognose på:»fremtidens bedre og sikrere vejrforudsigelser er allerede under udvikling; både internationalt og lokalt på DMI. På det store plan handler det om flere observationer. Som det er nu, er der sorte pletter i systemet, og det er dem, der giver usikkerhederne i vores lange prognoser. Men der er flere satellitter undervejs; det er en glidende overgang, hvor satellitterne udskiftes med en ny generation, der både kan måle mere, og som dækker større dele af jorden. Det kommer til at betyde, at vores datagrundlag bliver bedre; og jo flere observationer vi har fra hele verden, jo sikrere bliver prognoserne,«forklarer Søren Olufsen. Også lokalt på DMI er der fremskridt undervejs. Her er forskerne bogstaveligt talt ved at gøre gitteret over Danmark mere finmasket. De tester i øjeblikket en model, hvor gitterets kvadrater er på 1,4 km, i stedet for de nuværende 5 km:»vi regner med at kunne se forbedringerne inden for et par år. Særligt de lange prognoser op til femdagsprognoserne, regner jeg med bliver væsentligt sikrere,«lover vejrchefen. 13 SME november 2003.indd 13

14 SKIBSBEVARINGSFONDEN o r i e n t e r e r Skibsbevaringsfonden har i finansåret , udover de bevilgede projekter, igangsat en række initiativer, der tager sigte på at løse nogle af de problemstillinger der fra tid til anden opstår. Svamp Et af tidens store problemer, har vist sig at være svamp i skibene. Der er vel at mærke tale om svamp, som er opstået i nyere tømmer, der er indsat i skibene indenfor de seneste år. Således er f. eks. et fem år gammelt dæk på fiskefartøjet Svalen af Hjarbæk svampeangrebet. Det samme gælder en 10 år gammel stævn og et stort antal lønningsstøtter på jagten Jensine af Haderslev. Fonden har på det seneste fået kendskab til flere sager, hvor svamp har været involveret. Det viser sig nu også, at TræskibsSammenslutningen s forsikringsordning er meldt under ændring, idet der har været et stort antal svampesager. Hvad grunden til alle disse svampeangreb er, kan der spekuleres meget over, og Fonden har derfor taget initiativ til, at se nærmere på sagen. At det er gået så galt på mange fartøjer, skyldes formentligt flere faktorer. Blandt andet er nutidens bådebyggere ikke så velfunderede med henblik på udvælgelse af det rette tømmer, som en bådebygger var for 100 år siden. Desuden er dagens brug af fartøjerne en helt anden, end den var for 100 år eller bare for 50 år siden, da vore fartøjer stadig var i aktiv brug. Vi ser desværre alt for ofte, at skibene er garnerede og apterede på en sådan måde, at frisk luft ikke finder vej til skibets indre konstruktioner. Centralvarme og utilstrækkelig ventilation er formodentlig hovedingredienserne i den cocktail, der efter få år kommer til syne som svamp. Selv meget erfarne bådejere oplever svampeangreb, selvom de troede, at de havde luftet godt nok ud. Men det er klart at en ændret brug af skibene, fra at være på havet dagligt med god luftgennemstrømning under dæk og overpøsning af saltvand på dækket, til at være anvendt til weekendog feriefartøjer, hvor der som regel er skalket så tæt som muligt for at undgå indbrud, er en stigende trussel mod fartøjerne. Desuden er trækvaliteten desværre heller ikke i dag som ønsket, idet det tømmer, der kan fås, sjældent er tørret og kvalitetssorteret, så det egner sig til skibsbygningsformål. Der ses også eksempler på, at savværkerne har fået billigt syd- og østeuropæisk tømmer hjem, som i virkeligheden er uegnet til at bygge skibe af. Skibsbevaringsfonden har valgt, at tage denne udfordring op, og planlægger derfor et seminar om træ og svamp. Seminaret vil blive afholdt hurtigst muligt, og hvis det er muligt, allerede i år. Sejl En anden problemstilling, som Skibsbevaringsfonden har været involveret i, er sejl på bevaringsværdige skibe. De seneste år har flere skibe fået leveret sejl af enten tvivlsom kvalitet, eller i dårlig pasform. Skibsbevaringsfonden har i forbindelse med flere projekter foretaget forsøg med indkøb af sejl fra forskellige sejlmagere, af forskellige materialer og i forskellige udførelser. Senest har Fonden været involveret i et sejlprojekt i forbindelse med snurrevodskutteren W. Klitgaard i Frederikshavn, hvor der er syet et helt stel sejl efter traditionelle metoder og efter anvisninger fra Skibsbevaringsfonden. I forbindelse med udførelsen af sejlene, der er udført af Studsgårds Sejlmageri i Frederikshavn, er der foretaget en intensiv dokumentation af den håndværksmæssige udførelse af arbejdet. Denne dokumentation er nu under bearbejdelse og vil på et senere tidspunkt blive tilgængeliggjort for skibsejerne. En plan har længe været, at lave et seminar omkring sejl, og dette seminar, der har afventet syningen og afprøvning af sejlene til W. Klitgaard, er nu planlagt til foråret Meddelelse herom vil blive formidlet senere. Skonnert Mira Skonnerten Mira, der er et af Skibsbevaringsfondens store projekter i samarbejde med Arbejds-markedets Feriefond, gik i 2002 konkurs. Skibet henlå herefter ubenyttet i Nyhavn, og Skibs-bevaringsfonden har i den forbindelse følt sig foranlediget til at føre tilsyn med fartøjet, således at skibets værdi ikke forringedes. Af samme grund blev det besluttet, at Mira i 14 SME november 2003.indd 14

15 sommeren 2003 skulle udlejes og det blev besluttet, at skibet skulle udlejes på en korttidskontrakt, indtil en fremtidig løsning kunne findes. Skibet blev udlejet til advokat Jesper Anhøj og skibsfører Henrik Hersom, som i sommer har sejlet med skibet i Limfjorden ud fra Lemvig. Denne kontrakt er pr ophørt, og der er ikke fundet nogen endelig løsning på det fremtidige ejerforhold. Havgassen Som det er mange bekendt, er Havgassen sejlet til varmere himmelstrøg. Den oprindelige plan var, at Havgassen skulle til Karibien, men skibet er senere blevet omdirigeret og ligger nu i Grækenland. Ifølge ejerne er det meningen, at skibet skal ligge i Grækenland vinteren over, for så forhåbentligt, at returnere til Danmark næste år. Der har været mange rygter i sagen, og mange har undret sig over, at Skibsbevaringsfonden kan acceptere, at et fartøj, der er statsstøttet, kan tillades at sejle ud af landet på denne måde. Det er naturligvis en sag, som har været diskuteret i Skibsbevaringsfondens bestyrelse flere gange, men på baggrund af de regler, der allerede ligger på området, har der ikke været mulighed for, at nedlægge forbud mod denne sejlads. Sagen får dog konsekvenser, idet problemstillingen om skibenes forsejling til fjerne himmelstrøg, atter vil blive taget op i Fondens bestyrelse. Det er således ikke ukompliceret at lade et fartøj sejle af sted, idet klimatiske forhold vil være med til at nedbryde skibet hurtigere end normalt, og andre juridiske problemer kan opstå i forbindelse med en rejse. Det værste eksempel er skonnerten Elinor, som blev solgt på en tvangsauktion i USA, og nu ligger på bunden af havnen i Fort Lauderdale. Dette er ikke en situation som Fonden kan acceptere, og det vil derfor blive diskuteret, om man skal lægge begrænsninger på skibenes sejlads. SME - dit talerør SME tilbyder sine medlemsskibe: - Mulighed for deltagelse i fordelagtig forsikringsordning. - Mulighed for deltagelse i telefonisk passagermeldesystem (godkendt af Søfartsstyrelsen) - Assistance til udarbejdelse af sikkerhedsstyringssystem (ISM-koden) - Assistance til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering og arbejdspladsbeskrivelse (APV og APB) Endvidere er det SME s formål - at repræsentere medlemmernes fælles interesser over for statslige og andre myndigheder, - at virke for sikker skibsdrift med rimelig hensyntagen til de mindre erhvervsfartøjers arbejdsbetingelser og -forudsætninger, samt - at virke for sammenhold og samarbejde medlemmerne imellem. Meld dig ind! Ring Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer Brancheorganisation for skibe i passagerfart 15 SME november 2003.indd 15

16 TIG-svejs på»g e o r g S t a g e «Første august sidste år blev undervisningskravene til grunduddannelsen ændret, sådan at 40% af undervisningen - svarende til 296 ud af i alt 740 timer - skal være håndværksmæssig uddannelse. Altså værkstedsskole, arbejdssikkerhed, tegningslæsning og vedligeholdelse. Ledelsen for skoleskibet Danmark valgte at gøre togtet otte uger kortere til fordel for værkstedsskole i land. På Georg Stage»læste man teksten«anderledes. Der står blandt andet i formålsbeskrivelsen, at eleverne skal lave små reparationer på et skibunder vejledning, forklarer overstyrmand Helle Barner Jespersen. Så i stedet for at gøre togterne kortere, ændrede Georg Stage organiseringen om bord og indkøbte mere værktøj - blandt andet et TIG-svejseanlæg. Nyt på dækket Den største forandring, der er sket, er for vagtskiftet på dæk. På dækket er undervisningen differentieret: Der undervises i vagthold med vagthavende styrmand, kabysgasterne er i kabyssen med hovmesteren, resten af skiftet har henholdsvis praktisk sømandsskab og håndværksmæssig uddannelse. -Det giver selvfølgelig mere administration at kontrollere den enkelte elev med hensyn til at opfylde undervisningsprogrammet. Men samtidig får eleven også et større ansvar for egen indlæring, og det er en vigtig pædagogisk sidegevinst. -Opgaverne består i, at eleverne laver f.eks. beslag til Neptun-dunkene under bakken, surringsbeslag i forpeaken og andre fine forbedringer på skibet. Gode opgaver De starter med at skrive en arbejdsseddel, hvor de skal beskrive arbejdsgangene, hvilket værktøj de får brug for, og hvordan de vil udføre arbejdet. Derefter udfører de opgaven. Og faktisk tager det ofte meget lang tid, fordi de skal finde ud af tingene selv. De skal finde alt det, de skal bruge, sørge for korrekt arbejdssikkerhed og selv løse problemerne. -Mens man på en skole normalt får en opgave, hvor alle materialer og værktøj ligger til»højre ret«- får vores elever indtryk af, hvor vigtigt det er at rydde op efter sig, således at den næste vagt ikke skal bruge uforholdsmæssig meget tid på at finde værktøj. Værkstedsskole i land -Før hen var programmet meget styret; hele vagtskiftet sad og arbejdede med samme wiresplejs. Nu har den enkelte elev selv ansvar for, at han/ hun har gennemgået alle dele af programmet, fortæller overstyrmanden. Ud over det håndværksmæssige arbejde om bord, får eleverne i alt ti dages intensiv værkstedsundervisning med 4 instruktører til 30 elever. Seks dage før togtet og fire dages afpudsning, når de kommer hjem. Værktedsskole om bord. Ekstra beslag, kroge og ophæng. Foto udlånt af Georg Stage 16 SME november 2003.indd 16

17 Aalborg og Århus får sejlskibsbesøg Sail Training International har udpeget Århus som en af fire værtshavne for Tall Ships Race i Et arrangement, der traditionelt nyder stor publikumsbevågenhed i Danmark. Ifølge Danish Sail Training Association (DSTA) er baggrunden for at vælge Århus, at byen er fundet idéel til et sådant arrangement; dels på grund af beliggenheden, dels på grund af byens havneområde og nærheden mellem by og havn. Endelig er der set på de særdeles værdifulde erfaringer, som Århus har høstet i forbindelse med arrangementet Ship Ahoy i sommer. Flåden, der må forventes at omfatte 70 til 80 skole- og øvelsesskibe, ankommer til Århus i juli 2007, hvorfra der efter fire dage i land sejles kapsejlads til Kotka i Finland. Herfra er der venskabssejlads til den svenske hovedstad Stockholm, mens den anden og sidste kapsejlads har Szczecini Polen som mål. Århus, der er DSTA s nyeste bymedlem, har ikke tidligere haft - eller søgt om at få et tall ships race, men som bekendt har Danmark stolte traditioner som vært. Allerede til næste sommer kommer arrangementet endnu en gang til Aalborg, og det har tidligere gæstet såvel København som Esbjerg og Frederikshavn. Da Aalborg senest var vært for et tall ships race (1999) samlede arrangementet tæt ved 80 skibe, omkring gaster og besøgende. Forsikring med fordele Dansk System Assurance formidler fordelagtig sø-kasko, ansvars- samt passageransvarsforsikring for medlemmer af Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer (SME). Forsikringen etableres med en konkurrencedygtig præmie samt en meget attraktiv bonusordning med op til 50% tilbagebetaling af kaskopræmien. Ansvarsforsikring samt passageransvarsforsikring indgår ligeledes som en del af den samlede forsikring. Forsikring for besætning skal tegnes særskilt og er ikke en del af forsikringsordningen. Dansk System Assurance er uafhængig af forsikringsselskaberne og fremstår derfor alene som vore klienters personlige forsikringsrådgiver. Vi varetager vore klienters interesser over for forsikringsselskaberne, herunder forsikringsaftaler, præmieaftaler samt bistand ved opståede skader. Ved at behytte Dansk System Assurance som forsikringsmægler, opnår vore klienter tidsbesparelser, således at egne ressourcer kan udnyttes bedst muligt. Dansk System Assurance Forsikringsmæglere A/S Allégade 14, 2000 Frederiksberg Tel: Fax: SME november 2003.indd 17

18 Nyd Danmarks bedste udsigt fra toppen af et fyr De fleste af os kender kun fyrtårnene fra søkortet og fra den skarpe lyskegle, der fejer hen over havet som tryg vejledning i sorte nætter. Men faktisk er der en god gammel tradition for, at besøgende er velkomne i en lang række af de danske fyrtårne - en oplagt mulighed, hvis man alligevel ligger i nærheden, og gæsterne trænger til en maritim vandrertur. I alt 16 fyr fordelt over hele Danmark, fra Christiansø Fyr i øst til Blåvandshug i vest har officielle åbningstider, hvor besøgende kan se de spændende bygningsværker. Skønt fyrene i dag er automatiserede med fotoceller og elektricitet, kan man i en del af fyrene se de oprindelige urværker, der benyttedes til at drive fyrene, før de blev automatiseret. Man kan se de fantastiske linser i fyrets top, maskinerierne til nødstrømsanlægget og man kan nyde nogle af Danmarks bedste udsigter; både ud over havet og ind over land. Nogle af fyrene ligger så tæt på en havn, at de passer til en rask gåtur andre kræver en cykel eller en bus. Historiske vingesus De danske fyr udgør hver i sær et lille stykke danmarkshistorie. De er bygget omkring 1900-tallet, enkelte helt tilbage omkring og de fortæller historien om fantastiske bygningsværker og lysteknik og linser i stadig udvikling. En af de sjove ting ved fyrene er, at selv om alle jo har samme funktion er de ikke bygget ud fra nogen standardudformning - hvert enkelt fyrtårn er tegnet og bygget lokalt. Endelig hører det med til historien, at fyrene har været rigtig store arbejdspladser mange er bygget med et omliggende bygningskompleks med plads til flere familier, der har haft deres udkomme ved fyret. Mange steder har 5 10 mand arbejdet i døgndrift for at holde fyr og tågesignal i gang, indberette is- og vejrmeldinger og holde kystudkig. Se mere på farvandsvæsenets hjemmeside: viewer.htm Vesborg Fyr Position N , E Adresse: 8305 Tranebjerg, Samsø Åbent: daglig 9-17 i perioden maj til september. Nærmeste havn: Kolbykås på Samsø. Fyret ligger ca. 5 km fra havnen. Vesborg fyr er oprettet i 1858 og står på den sydvestlige pynt af Vesborg bakker. I 1894 blev her yderligere bygget en tågesignalstation til brug for dampskibsforbindelsen mellem København og Århus, tågesignalet blev dog nedlagt i Det 19 meter høje tårn er bygget i mursten og har en flammehøjde på 36 meter over havoverfladen. Mod vest er der på tårnet anbragt årstallet 1858 og herover Frederik den VII s navnetræk. Selve lanternen er bygget af bronze med kobbertag. Der var kystudkik på stationen frem til slutningen af I forbindelse med nedlæggelse af kystudkiggen blev fyret tekniske udstyr moderniseret med bl.a. automatisk start på fotocelle, lampeveksler til indkobling af reservelampe, samt nyt nødgeneratoranlæg. Foto udlånt af Farvandsvæsenst 18 SME november 2003.indd 18

19 PASSAGERFART NÅ UD TIL ALLE DANMARKS SMÅSKIBE - OG STORE DELE AF DEN MARITIME VERDEN De får bladet Bladet vil blive distribueret til cirka modtagere indenfor følgende grupper: SME s medlemsrederier (ca. 85 rederier repræsenterende omkring 125 skibe) Småskibsrederier i passagerfart, der ikke er medlem af SME. Danske fjord- og øfærgerederier Turistkontorer i havnebyer Danske erhvervshavne Dagspressen Nøglepersoner i ministerier (Erhvervsministeriet, Fødevareministeriet, Kulturministeriet) Nøglepersoner i myndigheder (Søfartsstyrelsen, Fiskeridirektoratet, Told&Skat) Maritime skoler Danske småskibsværfter Relevante folketingspolitikere Endvidere vil der blive mulighed for at modtage bladet i abonnement. Det koster en annonce Annonceinformation Annoncetype Landskabsformat Højformat Pris (bredde x højde) (bredde x højde) 1/1 side 185 x 265 mm 185 x 265 mm kr. 1/2 side 185 x 130 mm 90 x 265 mm kr. 1/3 side 185 x 85 mm 58 x 265 mm kr. 1/4 side 185 x 60 mm 90 x 130 mm 990 kr. 4-farvetillæg 500 kr. Bagsiden (altid + farvetillæg) kr Ved bestilling af et helt år (4 numre) gives 10% rabat. Supportannoncer 90 x 40 mm kr. Der gives ikke genbestillingsrabat på supportannoncer. Alle annoncepriser er ex. moms. Annoncer kan sættes op i samarbejde med bladet efter levering af tekst, logo og evt. fotos, eller de kan leveres som færdige filer. Filformat efter nærmere aftale. Annoncebestilling: Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer Allégade Helsingør SME november 2003.indd 19

20 SME november 2003.indd 20

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Forsikring af dit fartøj. Sikkerhed til søs! Dansk Fartøjsforsikring

Forsikring af dit fartøj. Sikkerhed til søs! Dansk Fartøjsforsikring Forsikring af dit fartøj Sikkerhed til søs! Fiskefartøjer Fritidsfiskefartøjer Erhvervsfartøjer Lystfartøjer Arbejdsskader mv. Dansk Fartøjsforsikring Dansk Fartøjsforsikring A/S forsikrer l Erhvervsfiskefartøjer

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024172 Senere ændringer til

Læs mere

Restaureringsguide for værfter

Restaureringsguide for værfter Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk

Værd at vide om mobiltelefoni til søs. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk Værd at vide om mobiltelefoni til søs Kommunikation & stedbestemmelse til søs www.soesport.dk Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

Oftest stillede spørgsmål!

Oftest stillede spørgsmål! Oftest stillede spørgsmål! På denne side finder du nogle af de spørgsmål som jeg oftest får stillet. Skulle du have problemer med et eller andet du ikke finder et svar på her, er du velkommen til at sende

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

Evalueringsskema for elever Skoleskibet GEORG STAGES togt 2013

Evalueringsskema for elever Skoleskibet GEORG STAGES togt 2013 Evalueringsskema for elever Skoleskibet GEORG STAGES togt 2013 Besvar venligst spørgeskemaet, det er et vigtigt redskab for os for at kunne forbedre opholdet for de næste elever. Tak J I slutningen af

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Version 1.0 Dato: 27. juli 2006 Indhold: Forudsætninger... 2 Formål... 2 Varighed...

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

AFTALE MELLEM HAN HERRED HAVBÅDE OG DE BÅDELAG, DER ER DANNET OMKRING FORENINGENS FARTØJER.

AFTALE MELLEM HAN HERRED HAVBÅDE OG DE BÅDELAG, DER ER DANNET OMKRING FORENINGENS FARTØJER. Han Herred Havbåde September 2014 Bådelagsaftale AFTALE MELLEM HAN HERRED HAVBÅDE OG DE BÅDELAG, DER ER DANNET OMKRING FORENINGENS FARTØJER. 1. Definition af "bådelag". Interesserede medlemmer af Han Herred

Læs mere

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER FOR NAVIGATØRER BEVIS 1.1 Du skal til prøven kunne demonstrere: Skibsfører Styrmand 1. grad Styrmand 2. grad Sætteskipper Styrmand af 3. grad Fiskeskipper af 1. grad Styrmand af 1. grad i fiskeskibe Kystskipper

Læs mere

power to the sea integrerede elektriske løsninger

power to the sea integrerede elektriske løsninger power to the sea integrerede elektriske løsninger fra det store overblik til de små detaljer vi gør det komplicerede enkelt for dig hvor svært skal det være? Der er noget specielt over det maritime. Noget

Læs mere

LILLA DAN Togtplan 2015

LILLA DAN Togtplan 2015 ! LILLA DAN Togtplan 2015 Hvad med en anderledes og aktiv ferie? Oplev det danske ørige eller den svenske skærgård ombord på skonnerten Lilla Dan. 64 års aktiv drift for J. Lauritzen A/S! Rederiet J. Lauritzen

Læs mere

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler 1)

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler 1) Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler BEK nr 1185 af 06/12/2004 (Gældende) Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Sted: Tejn Havn Alle både skal under konkurrencen afgå fra og komme tilbage til Tejn Havn af hensyn til muligheden for at håndhæve kontrollen af

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Evaluering af DM i Fladfisk 2011

Evaluering af DM i Fladfisk 2011 Nyhedsbrev 211/8 Danmarks næststørste fiskestævne 1 Onsevig Havn www.onsevighavn.dk Evaluering af 211 www.gadusn.dk Selv om har høstet mange roser, kan alt gøres bedre, derfor har vi i lighed med efter

Læs mere

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen September 2012 KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Gældende fra den 14. februar 2008

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK Slipkrog til "Tyskertræk" SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK En ny-udviklet slipkrog kan hurtigt fjern-udløse tyskertrækket. Det har været lovpligtigt siden 1. december. Trækpunktet skal også ned. Den nye slipkrog

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 7. maj 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 110-120 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61 110 188 116 103

Læs mere

HANDELSAGENT HVORDAN KOMMER JEG I GANG?

HANDELSAGENT HVORDAN KOMMER JEG I GANG? HANDELSAGENT HVORDAN KOMMER JEG I GANG? Det kræver ikke meget at nedsætte sig som handelsagent. Som regel kan man klare sig med en telefon, en computer, et skrivebord og måske en bil til at besøge kunderne

Læs mere

Compliance og international forsikring til erhvervslivet

Compliance og international forsikring til erhvervslivet Europæiske ERV sætter fokus på : Compliance og international forsikring til erhvervslivet Hvad betyder det for din virksomhed? Compliance i et forsikringsperspektiv ved forretningsrejse og udstationering

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inviterer alle fiskere, deres pårørende og andre interesserede til åbningen af Projekt Hanstholm.

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inviterer alle fiskere, deres pårørende og andre interesserede til åbningen af Projekt Hanstholm. 26-02-2004 Tema om Projekt Hanstholm 3 MÅNEDER I ARBEJDSMILJØETS TEGN 15. marts inviterer Fiskeriets Arbejdsmiljøråd alle til åbningen af Projekt Hanstholm. Det kommer til at løbe over tre måneder. Den

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm!

Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm! Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm! Velkommen til det opkoblede smarte hjem. Smarte tjenester til familien og hjemmet. Forestil dig et alarmsystem, der kan slukke for kaffemaskinen,

Læs mere

CykelSportMessen. Brochure 2015. Cykler - Udstyr - Rejser - Træning. Bliv udstiller på Skandinaviens største cykel- og triatlonmesse

CykelSportMessen. Brochure 2015. Cykler - Udstyr - Rejser - Træning. Bliv udstiller på Skandinaviens største cykel- og triatlonmesse Cykler - Udstyr - Rejser - Træning Brochure 2015 Bliv udstiller på Skandinaviens største cykel- og triatlonmesse Vest: 24. og 25. oktober Arena Midt Kjellerup Øst: 7. og 8. november Roskilde Kongrescenter

Læs mere

Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Sendt pr. e-mail til: iho@sum.dk og jurmed@sum.dk

Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Sendt pr. e-mail til: iho@sum.dk og jurmed@sum.dk Ministeriet for sundhed og forebyggelse Sendt pr. e-mail til: iho@sum.dk og jurmed@sum.dk Ændring af sundhedsloven (ophævelse af den offentlige rejsesygesikring) - høringssvar takker for muligheden for

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 29. februar 2012 blev der i sag 150-2011 Ejendomsmæglervirksomheden RR indbragt af Erhvervs- og Byggestyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 18. februar 2011 har Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Evalueringsskema for elever Skoleskibet GEORG STAGES togt 2014

Evalueringsskema for elever Skoleskibet GEORG STAGES togt 2014 Evalueringsskema for elever Skoleskibet GEORG STAGES togt 2014 Elev nr:_optalt af 59 elever Besvar venligst spørgeskemaet, det er et vigtigt redskab for os for at kunne forbedre opholdet for de næst elever.

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351.

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351. ABONNEMENTS- OG MEDLEMSKABSBETINGELSER for Berlingske Business Premium For IP-adgang til biblioteker, uddannelsesinstitutioner og højere læreanstalter, 21-08-2013 (Version 1.2) Biblioteker på uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december 2006 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis I medfør

Læs mere

Erhvervsjura. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord

Erhvervsjura. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord Erhvervsjura Nr. 7 oktober 2011 1. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord 2. Inddriv selv dine fordringer på op til 100.000,- kr. ved at benytte en enkelt blanket 3. Du må

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Indbydelse. Tursejlere. 5.-7. juni 2015 KERTEMINDE SEJLKLUB K E R T E M I N D E S E J L K L U B

Indbydelse. Tursejlere. 5.-7. juni 2015 KERTEMINDE SEJLKLUB K E R T E M I N D E S E J L K L U B Indbydelse Tursejlere 5.-7. juni 2015 K E R T E M I N D E S E J L K L U B Velkommen til Kerteminde Kerteminde Sejlklub har fornøjelsen af at indbyde til Classic Fyn Rundt 2015 Kerteminde Sejlklub indbyder

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)

Læs mere

Forsikringsbetingelser for Kollektiv ulykkesforsikring. (udgave per. 1.12.2008)

Forsikringsbetingelser for Kollektiv ulykkesforsikring. (udgave per. 1.12.2008) Forsikringsbetingelser for Kollektiv ulykkesforsikring (udgave per. 1.12.2008) Indholdsfortegnelse Forsikringens omfang. 1. Hvem er dækket af forsikringen? 2. Hvor gælder forsikringen? 3. Hvilke skader

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 3kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Toyota Mirai brintbil lanceret i Danmark September 2015 Side 1 Brintbiler på markedet i Danmark Målsætning: Mere end 500 brintbiler i 2018

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 2kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Nye brintbiler i Aalborg Kommune Juni 2015 Side 1 Officiel åbning af brint tankstation i Gladsaxe Stationen åbnede officielt i april 2015

Læs mere

BESLUTNINGSREFERAT Bestyrelsesmøde i SKS Onsdag den 27. april 2011 kl. 19.00

BESLUTNINGSREFERAT Bestyrelsesmøde i SKS Onsdag den 27. april 2011 kl. 19.00 BESLUTNINGSREFERAT Bestyrelsesmøde i SKS Onsdag den 27. april 2011 kl. 19.00 Til stede: Erik Skov Rasmussen (ESR), Jørgen Danielsen (JD), Knud Toft Jensen (KTJ), Erik Kidmose (EKI), Kell Sahlholdt (KS),

Læs mere

1. bemærkninger/punkter til dagsorden. Prioritering.

1. bemærkninger/punkter til dagsorden. Prioritering. 1 Horsens d. 26.8.2014 Referat af bestyrelsesmøde den 25.8.2014 Fra klokken 19.00 til 22.00 Deltagere :Svend Smedegaard, Anne Skjerning, Knud Erik Feldt, Ole Harby, Henrik Frederiksen, Jens Troense, Ole

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Lørdag d. 24 januar 2004. På skonnerten HÅBET i Helsingør.

Lørdag d. 24 januar 2004. På skonnerten HÅBET i Helsingør. INVITATION Kære sejler Vi vil gerne gentage succesen fra sidste år og invitere dig og din familie til det 2 Lotus møde, i rækken af de årlige møder der gerne skulle blive en hyggelig og udbytterig tradition

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Illustration fjernet. IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM. - rådgiverforsikringen

Illustration fjernet. IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM. - rådgiverforsikringen IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM - rådgiverforsikringen Ved Paul K. Jeppesen Resulterer BIM i nye forsikringskrav til arkitekter og ingeniører (kaldet rådgivere)?

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Det betaler sig at være medlem af CAD. Brancheorganisation for værksteder

Det betaler sig at være medlem af CAD. Brancheorganisation for værksteder Det betaler sig at være medlem af CAD Brancheorganisation for værksteder Vi er klar til at servicere dig CAD s viden din tryghed CAD er en moderne brancheorganisation, der består af mere end 1700 autoværksteder,

Læs mere

Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING

Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler og lov om forsikringsvirksomhed. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Megin jolle 1. Identifikation af rederen Center for Kystfriluftsliv Kirkestræde

Læs mere

Sejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub.

Sejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub. En rigtig god dag på vandet Udarbejdet af: Vemmelev Junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev. Vemmelev d. 8. maj 2012. 1 1. Redder. Vemmelev junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev V/ leder:

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 24. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2013. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 24. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2013. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 24. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2013 Læs inde i bladet: INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING SPÆNDENDE FOREDRAG I FORBINDELSE MED GENERALFORSAMLINGEN SE ÅRETS ARRANGEMENTSKALENDER

Læs mere

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4 Nyhedsbrev Årgang 3 Udgave 4 SUPERDIVE Hermed har SuperDive Aps. fornøjelsen af, at udgive sit syvende nyhedsbrev. Siden vi startede i april 2000 har SuperDive været gennem en løbende udvikling mod målet

Læs mere

Særnummer Konkurrenceret

Særnummer Konkurrenceret SÆRNUMMER om forslag til ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. - forkortelse af klagefrister og begrænsning af mulighederne for at erklære kontrakter for uden virkning Forslag til ændring

Læs mere

en rejse, der kræver god rådgivning

en rejse, der kræver god rådgivning Ejerskifte en rejse, der kræver god rådgivning På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvem skal overtage efter dig? 2. Hvad kan virksomheden tilbyde en køber? 3. Hvad er din virksomhed værd?

Læs mere

Ny autorisationsordning for elinstallatører. der gælder fra 1. januar 2001

Ny autorisationsordning for elinstallatører. der gælder fra 1. januar 2001 Ny autorisationsordning for elinstallatører der gælder fra 1. januar 2001 Indhold Indledning.................................. 3 Den gamle ordning var ikke længere tidssvarende...... 4 En autorisationsordning

Læs mere

Grønnegårds Allé 5, 5300 Kerteminde, tlf. 63 32 46 03 Mail: adm@fph.dk, www.fph.dk. Program

Grønnegårds Allé 5, 5300 Kerteminde, tlf. 63 32 46 03 Mail: adm@fph.dk, www.fph.dk. Program Grønnegårds Allé 5, 5300 Kerteminde, tlf. 63 32 46 03 Mail: adm@fph.dk, www.fph.dk Program Temadage 4. maj 8. maj 2013 Valg 1 Den kolde krig Fra 1945 til starten af 90 erne levede verden med frygten for

Læs mere

NYT FRA Q-PARK. Q-Park Partner // #03 // november 2013

NYT FRA Q-PARK. Q-Park Partner // #03 // november 2013 NYT FRA Q-PARK Q-Park Partner // #03 // november 2013 P-TILLADELSER - nu og i fremtiden Læs om vores nye HÅNDTERMINALER Q-PARK AFGIFTSSERVICE - er til for at hjælpe Forbedret SKILTNING på P-arealer NYT

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en rejsegarantifond

Bekendtgørelse af lov om en rejsegarantifond Side 1 af 6 LBK nr 1192 af 08/12/2009 Gældende (Rejsegarantifondsloven) Offentliggørelsesdato: 11-12-2009 Økonomi- og Erhvervsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde

Læs mere

VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS)

VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS) VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS) Søfartsstyrelsen, 27. november 2007 Alle skibe omfattet af ISPS koden skal udstyres med et sikringsalarmsystem efter nærmere

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

I.1.3 Salg, ombygning, reparation og udlejning af visse skibe 34, stk. 1, nr. 7

I.1.3 Salg, ombygning, reparation og udlejning af visse skibe 34, stk. 1, nr. 7 Side 1 af 5 I.1.3 Salg, ombygning, reparation og udlejning af visse skibe 34, stk. 1, nr. 7 Dato for offentliggørelse Overordnede emner Resumé 15 jul 2011 11:21 Moms og lønsumsafgift SKAT udgiver 2 gange

Læs mere

Pantaenius FORDELE. Dine fordele ved forsikring hos Pantaenius. anfordern!

Pantaenius FORDELE. Dine fordele ved forsikring hos Pantaenius. anfordern! Pantaenius FORDELE Dine fordele ved forsikring hos Pantaenius Få Jetzt dit Angebot tilbud nu! anfordern! Indhold Pantaenius - Nr. 1 til bådforsikringer 3 Dine fordele ved bådforsikring 4 Dine fordele ved

Læs mere

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få internet

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter Afgørelsen): METROPOL FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TELEFON: 33 11 45 45 TELEFAX: 33 11 80 81 www.nnlaw.dk OLE FINN NIELSEN JACOB NØRAGER-NIELSEN EIGIL LEGO ANDERSEN, DR. JUR. MORTEN ELDRUP-JØRGENSEN, MBA HENRIK

Læs mere

fra Dig. Idet denne sag måtte give dig anledning til en hurtig h

fra Dig. Idet denne sag måtte give dig anledning til en hurtig h Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Fra: Marianne Bak Bjørst [mailto:marianne@bak-bjoerst.dk] Sendt: 24. marts 2008 14:19 Til: ktmsk@sm.dk; min@sm.dk Emne: VS:

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer

Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer Gary Rebholz Disse dage, digital skiltning er overalt. Utvivlsomt du har set det, selvom du måske ikke har identificeret, hvad du oplevede som digital

Læs mere

Dit fag på www.foa.dk

Dit fag på www.foa.dk f o a f a g o g a r b e j d e Dit fag på www.foa.dk Indledning Faglig identitet skaber faglig stolthed Sådan lød en af overskrifterne, da FOA for nogle år siden besluttede, at fagligheden skulle sættes

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 8. januar 1998. 97-28.199. Spørgsmål vedrørende lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Lov om forsikringsvirksomhed 210 g. (Holger Dock, Eskil Trolle og Niels Larsen) Advokat D har i skrivelse

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Flyt og spar millioner

Flyt og spar millioner NR. 3 MARTS 2014 Flyt og spar millioner Boligpriserne i hovedstaden er steget de seneste kvartaler, hvorfor du sagtens kan spare en million ved at flytte lidt uden for centrum. I forrige uge udkom Boligmarkedsstatistikken

Læs mere

TILKENDEGIVELSE. Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod

TILKENDEGIVELSE. Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod TILKENDEGIVELSE i Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod Kommunernes Landsforening (KL) for Næstved Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) Den

Læs mere

WEB-LOG systemet. Om WEB-LOG

WEB-LOG systemet. Om WEB-LOG DK WEB-LOG Om WEB-LOG Med WEB-LOG systemet er det muligt at registrere køretøjets aktiviteter via GPS f.eks. hvor køretøjet har været anvendt, hvilke funktioner på køretøjet der anvendes, samt i hvilket

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv STCW kurser Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt Formålet med dette 1 dags kursus er

Læs mere