Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2013"

Transkript

1 Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2013

2 2 Fem operationer, 33 strålebehandlinger, flere kemokure og nu palliativ (lindrende) behandling. Sådan er situationen for 50-årige Villads Jørgensen, der for tre år siden fik konstateret sarkomkræft. De mange behandlinger har smadret mig mere eller mindre. Men jeg er meget taknemmelig over, at der hele tiden har været og er behandlingstilbud til mig, siger han. På de dage, hvor han har det godt, står den på samvær med drengene 19-årige Mathias og Frederik på 16 år.

3 Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2013 Kræftens Bekæmpelse frem mod 2020 Vision Kræftens Bekæmpelses vision er et liv uden kræft. Mission Kræftens Bekæmpelse vil med sin folkelige forankring og den ekspertise og kompetence, der opnås ved forskning, patientstøtte og forebyggelse arbejde for: At færre får kræft. At flere overlever kræft. Et bedre liv efter kræft. Frem mod 2020 har Kræftens Bekæmpelse formuleret fem strategiske mål for kræftsagen og foreningens arbejde: Sammenhæng Kræftpatienter skal have sammenhæng og bedste kvalitet i behandlingen og opleve ansvarlighed i alle led af kræftforløbet. Det vil sige: At kræftpatienter ikke tabes undervejs i forløbet. At kræftpatienter skal opleve kvalitetsforbedringer. At kræftpatienter og pårørende skal opleve, at der tages aktivt hånd om den enkelte. Alle Alle skal have mindsket risikoen for kræft, og alle skal have del i de bedste behandlingsresultater, særligt de grupper og områder, som klarer sig dårligt, skal løftes. Det vil sige: At indsatsen skal tilrettelægges individuelt, så alle opnår de bedst mulige resultater. At uanset, hvor man bor i landet, skal man have del i de bedste resultater. At kræftpatienter, der lider af andre sygdomme, skal behandles kvalificeret. Handling Viden om forebyggelse og behandling af kræft skal omsættes til mærkbare forbedringer. Det vil sige: At den tid, der går fra viden foreligger, til handling iværk sættes, skal mindskes. At viden om forebyggelse af kræft skal implementeres. Godt liv Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve en god hverdag. Det vil sige: At kræftpatienter og pårørende tilbydes de bedste rammer og betingelser for selv at skabe et godt og aktivt liv. At kræftpatienter og pårørende skal have støtte og hjælp, når de har behov for det. At kræftpatienter skal have professionel hjælp til at mindske senfølger. At nødvendig viden om det oplevede hverdagsliv bringes frem. Forskning med gennemslagskraft Det vil sige: At Kræftens Bekæmpelse hvert år yder støtte til de bedste dele af dansk kræftforskning og dokumenterer, at resultaterne anerkendes internationalt. At Kræftens Bekæmpelses egen forskningsafdeling skaber resultater, der anerkendes internationalt og bidrager til et stærkt forskningsmiljø i Danmark. At Kræftens Bekæmpelse støtter og aktivt fremmer indsamling af forskningsbaseret viden på områder, hvor kræftpatienter har brug for en særlig indsats, herunder viden om, hvordan kræftbehandlingen indrettes, så den fungerer bedst muligt. At Kræftens Bekæmpelse i øvrigt bidrager til at fremme kræftforskningen i Danmark. 3

4 FORSIDEN: Først fik Liff Olivia Bytov (34 år) og Jakob Kargaards nu 2½-årige Julius diagnosen leukæmi. Mindre end et halvt år senere fik Liff konstateret brystkræft. Liff er nu i antihormonbehandling. Julius er færdig med sin behandling om nogle måneder. Det begynder at lysne for os, og vi ser i den grad frem til igen at få et helt almindeligt liv som alle andre, siger Liff Bytov. Indhold Ledelsens beretning 6 Kræftforskning 8 Forebyggelse 20 Patientstøtte 26 Det skete i Fokuspunkter Økonomi 36 Ledelse og udvalg 66 Forskningsbevillinger 68 Patientforeninger 80 Kræftrådgivninger 81 Organisation 83 Redaktion: Kurt Damsgaard (ansvh.) kommunikationschef Jytte Dreier, redaktør Design: Dorte Kayser, Datagraf Communications Tryk: Datagraf Communications Oplag: Foto: Tomas Bertelsen og Kaare Viemose Illustration: Mikkel Henssel ISSN: Følg os på:

5 Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2013 FORORD Nøgleordet er ansvarlighed Leif Vestergaard Pedersen, adm. direktør Når jeg kommer på besøg i en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger, bliver jeg mødt med ansvarlighed. Der står mennesker klar til at lytte, hjælpe og støtte, og det er tydeligt, at jeg er i centrum. Et andet sted, hvor jeg også møder stor ansvarlighed, er inden for det frivillige arbejde i Kræftens Bekæmpelse. Hver eneste frivillig viser ansvarlighed for det arbejde, der bliver udført, og her er patienten eller sagen også altid i centrum. Samme oplevelse har jeg ikke altid i sundhedsvæsenet. Der er det alt for ofte, at patienten ikke er i centrum. Det skyldes ikke, at de sundhedsprofessionelle ikke ønsker det, men det handler i stedet om sundhedssystemets organisering og kultur. Derfor er én af Kræftens Bekæmpelses største udfordringer her og nu at sikre, at vi får et mere ansvarligt sundhedsvæsen, der sætter den enkelte patient i centrum. Det nytter ikke at tro, at regler løser problemerne. Det, der skal til, er et holdningsskifte. Den enkelte ansatte skal tage sin del af ansvaret. Og systemet skal indrettes, så man får mulighed for at påtage sig et ansvar. Det må være et krav, at der altid skal være nogen, der tager et entydigt ansvar for, at der er sammenhæng i behandlingen for hver eneste kræftpatient, og at patientens ønsker og individuelle behov er i centrum. Forskning i verdensklasse Jeg er rigtig stolt af, at Kræftens Bekæmpelses forskning fortsat er i verdensklasse. Hertil kommer de flotte resultater fra forskningsprojekter, som Kræftens Bekæmpelse støtter på hospitaler og universiteter. En af de helt store udfordringer for forskningen er fortsat at finde årsager til kræft, så vi kan forske i bedre og mere målrettet behandling. Samtidig skal vi blive langt bedre til at forebygge, at vi får kræft. Det er også vigtig at holde fokus på de problemer, vi patienter, pårørende, læger og sygeplejersker oplever i hverdagen. Vi må ikke sidde med hænderne i skødet og vente på, at der nok sker noget. Nej, vi skal lytte og handle, når vi møder problemer, som berører kræftpatienter og deres pårørende. Når vi ser behovet for ny viden, skal vi sørge for, at forskningen giver os den nødvendige viden. Det kunne eksempelvis være forskning i senfølger efter kræftbehandlingen, som rigtig mange kræftpatienter døjer med. Der skal også regler til Alle skal have mindsket risikoen for kræft, og alle skal have del i de bedste behandlingsresultater. Det er et af Kræftens Bekæmpelses nye mål, som skal nås inden Vi vil hver eneste dag gøre vores ypperste for at realisere vores mål, herunder også målet om at mindske risikoen for kræft. Skal det lykkes, kommer vi ikke uden om, at der også må regler til. Et eksempel er en forbedring af rygeloven. Det berører de fleste af os, og vi skal huske på, at regler er med til at regulere den måde, vi omgås og tager hensyn til hinanden på. Jeg glæder mig meget over de resultater, vi nåede i 2013, og vi arbejder målrettet frem mod at nå vores 2020 mål, så vi sikrer, at kræft ikke er en sygdom, man dør af, men en sygdom, man kan leve med. Rigtig god læselyst. Ved at scanne QR-koden nedenfor kan du se en film med adm. direktør Leif Vestergaard Pedersen, der fortæller om foreningens arbejde. Sådan gør du: Hent og installer en gratis applikation (f.eks. Scanlife) til din smartphone og scan koden Eller send en sms med teksten scan til Følg instruktionen og scan koden. Vær opmærksom på, at anvendelse af 2d-koder og sms sker til alm. sms- og datatakst og betales via mobilregningen. 5

6 Antallet af kræfttilfælde vil stige med 30 pct. over de næste 10 år, især fordi vi bliver ældre. Det er en udfordring for kapaciteten i sundhedsvæsenet. Ledelsens beretning Kræftens Bekæmpelse har sat nye mål for kræftindsatsen frem til år Foreningen har valgt de områder, hvor der skal ske forbedringer til gavn for kræftpatienter og deres pårørende og til befolkningen i det hele taget. Alle skal have del i de gode resultater. Viden om forebyggelse, forskning og rehabilitering skal omsættes til mærkbare forbedringer. Sammenhæng i behandlingen skal sikre kvalitet og gode forløb, og patienten skal opleve ansvarlighed i alle led af behandlingen. Mennesker, der er ramt af kræft, skal kort sagt opleve så god en hverdag som overhovedet muligt. Flere får kræft Antallet af kræfttilfælde vil stige med 30 pct. over de næste 10 år, især fordi vi bliver ældre, og mange vil overleve deres kræftsygdom. Det er en udfordring for kapaciteten i sundhedsvæsenet og for kommunerne. En udfordring, som ingen må sidde overhørig. Foreningens 2020 mål skal blandt andet være med til at sikre, at Kræftens Bekæmp else bidrager til, at sundhedsvæsenet og kommunerne bliver gearet til at tage imod de mange flere patienter. Kræftens Bekæmpelse har pligt til at sikre, at alle får den bedste behandling uden ventetid. Akut kræft I maj 2013 kom den første offentliggørelse af ventetider. Det vil sige, at man kan se, om patienterne kommer i behandling inden for den frist, lægerne selv anbefaler, de såkaldte kræftpakkeforløb. Siden da har indberetningerne vist, at for mange kræftpatienter venter for lang tid på at komme i behandling. Og øget ventetid betyder dårligere prognose for at overleve sygdommen. Derfor holder Kræftens Bekæmpelse konstant øje med udviklingen i ventetiderne og har i det kommende år særligt fokus på den ventetid, der går, indtil diagnosen stilles, og på de undersøgelser, der iværksættes, inden kræftbe handlingen går i gang. Kræftbehandling, der gavner Kræftpatienter skal have den behandling, der virker. Kræftens Bekæmpelse arbejder for, at der bliver en bedre dialog mellem læge og patient, når der skal tages beslutning om en behandling, eller når den skal ændres. Kræftpatienter skal have tillid til, at lægen altid tilbyder den bedste behandling og medicin. Der må ikke spares på medicin, som kan gavne patienten. Der skal være et åbent og tillidsfuldt forhold mellem patient og læge, så de sammen kan tage den samtale, der er nødvendig for at afgøre, hvad der er bedst for patienten. Flere operationer eller mere medicin er ikke altid det rigtige valg. Det er 6

7 Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2013 alene patientens afgørelse, hvad der er vigtigst, men afgørelsen skal ske på et oplyst grundlag. Kræftrehabilitering Ved udgangen af 2013 havde 87 pct. af landets kommuner tilbud om rehabilitering til deres kræftramte borgere, og 12 pct. er på vej med tilbud. Kun én ud af landets 98 kommuner har endnu ikke et tilbud. Det er kommunernes ansvar at tilbyde kræftrehabilitering, og det glæder Kræftens Bekæmpelse, at kommunerne har taget ansvaret på sig. Det skyldes ikke mindst det store fodarbejde, som frivillige over hele landet har gjort for at få sat rehabiliteringen på dagsordenen. Det frivillige arbejde Det frivillige arbejde i Kræftens Bekæmpelse er i rivende udvikling, og flere og flere danskere ønsker at gøre en forskel. En indsats, som bidrager til betydelige resultater for kræftsagen. Det er eksempelvis det daglige seje arbejde med at holde kommuner og regioner på sporet, som giver mærkbare resultater til gavn for kræftpatienterne. Flere end , herunder såkaldte fightere, holddeltagere og frivillige deltog i Stafet for Livet i Hele 25 lokalforeninger og 25 byer havde engageret sig, og de skabte en livsbekræftende og for mange en livsforandrende oplevelse af styrke og fællesskab. De frivilliges indsats har også betydet, at Danmark har verdensrekord i HPV vaccinerede, fordi frivillige blandt andet uddelte kampagnemateriale til målgruppen i lokalområderne og skrev læserbreve i lokalaviserne om vigtigheden af at blive vaccineret. De frivilliges store engagement i det hele taget gør en direkte, men også indirekte forskel. Deres engagement er for eksempel med til at give Knæk Cancer opmærksomhed. Knæk Cancer Der blev i alt indsamlet 144,7 mio. kr. under Knæk Cancer i uge 43. Ugen, hvor TV 2 og Kræftens Bekæmpelse sammen sætter fokus på kræftpatienter deres håb og deres kamp mod sygdommen. Det fantastiske indsamlingsresultat viser med al tydelighed, at kampen mod kræft også er danskernes, og at de er parate til at give en hjælpende hånd til foreningens arbejde. De mange penge, som blev indsamlet, betyder, at der nu kan sættes forskningsprojekter i gang inden for eksempelvis: Bedre og mere skånsom kræftkirurgi. Opfølgning på behandlingen. Et godt liv efter kræft. Ældre med flere sygdomme, og bedre lægemidler til børn. Knæk Cancer indsamlingen finder sted igen i 2014 i uge 43. Nye kræftrådgivninger Kræftens Bekæmpelse og Realdania bygger syv nye kræftrådgivninger, der kommer til at ligge tæt på de store kræfthospitaler. Indtil videre har Kræftens Bekæmpelse åbnet nye kræftrådgivninger i Næstved, Aalborg, Vejle og Odense. Herning og Roskilde åbner i løbet af foråret 2014, og nu mangler kun Herlev at blive afklaret. De nye rådgivninger er synlige og tilgængelige for kræftpatienter og deres pårørende. Kræftrådgivningerne giver blandt andet rammer for uformelle og fortrolige samtaler med professionelle. Man kan møde ligesindede i samme situation som en selv, eller man kan deltage i motionstilbud. I hver rådgivning er der en bred vifte af tilbud og aktiviteter, der udvikles sammen med brugerne. Forskning Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning skaber resultater, der anerkendes internationalt, og bidrager til et stærkt forskningsmiljø i Danmark. Kræftens Bekæmpelse har et stærkt samarbejde med de faglige miljøer i sundhedsvæsenet, med universiteterne og store fonde. Det betyder forstærket forskning og en bedre indsats inden for eksempelvis tidlig diagnose og hurtig kræftbehandling (Novo Nordisk Fonden). Psykosocial støtte til familier efter endt kræftbehandling (Egtmont Fonden). Donation fra Nordea Fonden til motion og cykling samt øget viden om årsager til kræft (A.P. Møller Fonden). 7

8 Kræftens Bekæmpelse Årsrapport

9 Kræftforskning Kræftens Bekæmpelses forskning er i verdensklasse. Center for Kræftforskning skaber resultater, der anerkendes internationalt, og centeret bidrager til et stærkt forskningsmiljø i Danmark. Kræftens Bekæmpelse bruger årligt 300 mio. kr. på forskning. mio. kr 400 Forskningsbevillinger fra Kræftens Bekæmpelse

10 Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2013 Forskning Knap halvdelen af de penge, som Kræftens Bekæmpelse modtager i støtte, går til forskning. Kræftens Bekæmpelse driver både egen forskning og støtter kræftforskning på hospitaler og universiteter over hele landet. Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning huser mere end 220 forskere og teknikere fra alle dele af verden. Forskningscenteret, som ligger på Østerbro midt i København, rummer avancerede forskningslaboratorier og kontorfaciliteter, og centeret råder over en af Danmarks største biobanker med forskningsdata og biologiske prøver. Centeret indtager en fremtrædende rolle i europæisk kræftforskning, og centerets størrelse betyder, at der kan gennemføres frontlinjeforskning på flere områder: Årsagerne til kræft skal findes, så forebyggelsen bliver bedre, og færre får kræft. Metoder til tidlig diagnose skal udvikles, så sygdommen opdages i tide, og flere kan kureres. Målrettet kræftbehandling skal udvikles til at supplere eller erstatte den bivirkningstunge behandling med kemoterapi og strålebehandling. Det er de tre vigtigste fronter i kampen mod kræft. Ingen af dem kan undværes, hvis det i nær fremtid skal lykkes at bringe sygdommene under kontrol. Mål og vision godt på vej Selvom Kræftens Bekæmpelses vision er et liv uden kræft, vil der mange år fremover fortsat være mennesker, som ikke kan blive helbredt. For dem er målet, at sygdommen bringes under kontrol, så ingen dør af kræft. Det er et mål, som forskerne kan se, er indenfor rækkevidde takket være et hastigt voksende antal nye lægemidler. Forskning i verdensklasse gennem ni år Kræftens Bekæmpelses forskning har siden 2004 ligget i toppen af den absolutte verdenselite. Det internationale 'Scimago Institutions Rankings', som hvert år rangordner verdens ca universiteter og forskningsinstitutioner efter forskningskvalitet og gennemslagskraft, placerede i 2013 Kræftens Bekæmpelse som nr. 1 i Danmark og i Norden, som nr. 40 i Europa og nr. 68 på verdensplan. Centerets mange forskningsresultater, som løbende offentliggøres i anerkendte, videnskabelige tidsskrifter, er grundlaget for placeringen. Flere end 80 pct. af centerets artikler optages, og hver tredje artikel tilhører de 10 pct. mest citerede artikler i verden på det givne forskningsfelt. I 2013 var centerets forskere ansvarlig for i alt 244 publikationer, og 16 unge forskere opnåede ph.d. graden. Nyskabelser Foruden de mange forskningsresultater i årsager til og mekanismer bag kræft har der i 2013 været fokus på forskning i social skævhed i kræftoverlevelse og betydningen af andre samtidige kroniske sygdomme var også året, da en stor udvidelse af befolkningsundersøgelsen Kost, Kræft og Helbred blev sat på skinner. Undersøgelsen suppleres i de kommende år med data og biologiske prøver fra nye generationer, det vil sige børn og børnebørn til de nuværende deltagere. Et projekt, som åbner for helt nye muligheder for at kortlægge sammenhængen mellem livsstil, kræft, arv og miljø. I løbet af året blev centeret yderligere styrket med en juniorforskergruppe og en ny forskningsenhed Cellestress og overlevelse. Med grupperne tilføres centeret nogle af de mest avancerede forskningsmetoder indenfor hjernekræft og stressmekanismer på celleniveau. I tæt samarbejde med Københavns Universitet har centeret også etableret Forskningsenhed for Anvendt Kræftforskning, som har til formål at bringe centerets grundforskningsresultater ind i patientbehandlingen på hospitalerne. Samarbejdet mellem Københavns Universitet og Kræftens Bekæmpelse er foreløbig aftalt for en periode på fem år. 10

11 KræftforsKning Ny viden om årsager til kræft Kræftens Bekæmpelses projekt Kost, Kræft og Helbred er med deltagelse af flere end danskere en af Danmarks største befolkningsundersøgelser. Nu udvides projektet, så undersøgelsen i fremtiden kommer til at omfatte data og prøver fra deltagernes børn, børnebørn og ægtefæller. 15 mio kr. fra Knæk Cancer Danskerne gav over 100 mio. kr., da TV 2 og Kræftens Bekæmpelse i 2012 samlede penge ind til kampen mod kræft. Befolkningsundersøgelsen Kost, Kræft og Helbred fik 15 mio. kr. til at udvide under søgelsen med børn, svigerbørn og børnebørn af de oprindelige deltagere. Projektet starter efter planen i 2014 og gennemføres af forskere fra Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med forskere fra blandt andet den danske Nationale Biobank, Aarhus og Københavns Universiteter, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Lundbeck Foundation Center for Medical Science og De Danske Multidisciplinære Cancer Grupper. Indsamlingen af data til Kost, Kræft og Helbred begyndte tilbage i 1993 og sluttede i danskere i alderen 50 og 64 år havde da givet detaljerede oplysninger om deres kost og livsstil samt afleveret prøver af blod, fedtvæv, urin og tånegle. Siden da er alle deltagerne blevet fulgt i de meget omfattende danske sygdomsregistre, og indtil nu har biobanken dannet grundlag for flere end 500 videnskabelige undersøgelser. Sammenligne flere generationer Men hvad betyder den genetiske og sociale arv for risikoen for at udvikle kræft og andre alvorlige sygdomme? Hvad betyder det sociale miljø, som vores børn og børnebørn vokser op i? Og hvordan påvirker forældrenes livsstil arveanlæggene hos deres børn og børnebørn? Det er nogle af de spørgsmål, som forskerne indtil videre ikke har kunnet svare på. Derfor vil de nu kontakte de tidligere deltageres børn, svigerbørn og børnebørn. Vi håber, at ca af deltagernes familiemedlemmer vil hjælpe os med at bringe vores viden endnu et skridt videre. Udvidelsen af Kost, Kræft og Helbred vil give os mulighed for at sammenligne flere generationer og for at undersøge de sammenhænge, der kan være mellem en families helbred og eksempelvis kostvaner, motion, alkoholforbrug og rygning, siger forskningsleder Anne Tjønneland, som står i spidsen for det nye projekt. Projektet starter i løbet af 2014, hvor børn og børnebørn, der er fyldt 18 år, får brev fra Kræftens Bekæmpelse med invitation til at deltage i befolknings undersøgelsen, sådan som deres forældre har gjort tidligere. Ægtefæller til børnene inviteres også til at deltage. Siger de ja, skal de udfylde spørgeskemaer på internettet om deres helbred og livsstil og møde op på centre i København eller Århus og blandt andet få taget blodprøver. Apps og smartphones Som noget nyt vil forskerne også bruge smartphones, SMS er og apps, som giver mulighed for at kommunikere løbende med deltagerne. Vi arbejder på at udvikle en app, hvor deltagerne eksempelvis fire fem gange om året får målt, hvor meget de motionerer på et døgn. Det giver mere troværdige svar end interviews og spørgeskemaer, som er afhængige af folks hukommelse og dermed behæftet med en vis usikkerhed, fortæller Anne Tjønneland. Anne Tjønneland er 100 pct. sikker på, at man inden for en kort årrække kan levere værdifuld viden om årsager til kræft, herunder om arvelighed og genetik. Og vi vil kunne svare på flere af de uafklarede spørgsmål, som de data, vi har i dag, ikke kan gøre os kloge på, fastslår hun. 11

12 Kræftens Bekæmpelse Årsrapport

13 KræftforsKning I 2013 startede et nyt samarbejde mellem kræftforskere fra Kræftens Bekæmpelse og Københavns Universitet. Formålet er at speede forskningen op, så nye resultater fra laboratorierne hurtigst muligt kommer patienterne til gavn. Samarbejdet har ført til oprettelsen af en fælles forskningsafdeling, Afdeling for Anvendt Kræftforskning. Patienten i centrum Leder af den nye afdeling er professor Nils Brünner, som er ansat ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Hans afdeling har stor ekspertise inden for den patientnære forskning og har et stærkt netværk af nationale og internationale samarbejdspartnere, som gør det muligt at formidle resultaterne fra grundforskningen ud i klinisk praksis, så den kan afprøves hos behandlere og patienter. Liv uden kræft Forskningen starter typisk i laboratoriet med grundforskning, hvor der anvendes kræftceller, som er dyrket i laboratoriet. Men resultaterne skal hurtigst muligt ud og afprøves i virkeligheden hos patienten den såkaldte patientnære forskning. Og det er her, at vi blandt andet kan rådgive og formidle kontakten til de kræftlæger, der skal afprøve resultaterne i praksis, fortæller Nils Brünner. Et af de første, store forskningssamarbejder, den nye afdeling sætter i værk, har som mål at finde vejen til et liv uden kræft altså et liv, hvor kræft forebygges, så sygdommen forhindres i at opstå. Dette mål skal nås ved at forene epidemiologisk viden om risikofaktorer for udvikling af kræft med biologisk forskning i effektiv forebyggelse, og indsatsen koordineres af den nye afdeling. Foruden rådgivningen driver forskerne en række kræftforskningsprojekter i form af både kliniske forsøg og klassisk grundforskning. Og det arbejde fortsætter med både nye og gamle samarbejdspartnere: Vi samarbejder blandt andet om at udvikle nye såkaldte biomarkører, som kan afsløre kræftcellers følsomhed og modstandskraft overfor kemoterapi. Biomarkører er en slags vejvisere til mere præcise og effektive behandlinger, siger Nils Brünner. Afdeling for Anvendt Kræftforskning Afdelingen består af ca. 20 medarbejdere fra Københavns Universitet. De aflønnes af universitetet, men arbejder i Kræftens Bekæmpelses laboratorier i tæt samarbejde med de øvrige forskere, blandt andre professor Jiri Bartek og lederen af centerets brystkræftgruppe Anne Lykkesfeldt. Jiri Bartek har allerede et samarbejde med universitetet omkring modstandsdygtige kræftceller og DNA-reparationsmekanismer i cellerne: Med den nye afdeling kan vi styrke samarbejdet i det daglige og få nogle fantastiske synergieffekter. Ved at forene vores viden inden for grundforskning med erfaringer fra den patientnære forskning ude på hospitalerne kan vi sætte ekstra turbo på kræftforskningen, siger Jiri Bartek. 13

14 Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2013 En forskel på 10 µg/m 3 PM10 ved bopælen svarede til 22% øget risiko for lungekræft Mennesker, der bor i områder med meget partikelforurening i luften, har større risiko for at få lungekræft. Det viser en stor undersøgelse, som forskere fra Afdeling for Kost, Gener og Miljø har deltaget i sammen med kolleger fra otte europæiske lande. Resultaterne dannede grundlag for, at WHOs kræftforskningscenter (IARC) i efteråret 2013 for første gang klassificerede udendørs luftforurening og partikler i luften, som er kræftfremkaldende for mennesker. Luftforurening øger risikoen for lungekræft Tidligere studier har peget på en sammenhæng mellem lungekræft og luftforurening, men resultaterne fra en fælles europæisk undersøgelse er et væsentligt grundlag for den nye klassificering. Undersøgelsen er unik, fordi vi har sammenholdt data fra mange forskellige europæiske områder og befolkninger fra nord til syd. Alle undersøgelser er lavet efter samme metode og ud fra samme beregningsmodeller. Når vi i en samlet analyse finder, at luftforurening øger risikoen for lungekræft, så vejer det tungt, siger gruppeleder Ole Raaschou Nielsen, som står bag den danske del af undersøgelsen mennesker i otte europæiske lande deltog i undersøgelsen. Farligt også under grænseværdien Den europæiske undersøgelse viser, at den luftforurening, man typisk finder i trafikerede gader i større, danske byer, øger risikoen for at udvikle lungekræft med ca. 25 pct. i forhold til den forurening, som findes i renere luft udenfor byerne. Det svarer til risikoen for lungekræft, når man udsættes for tobaksrøg i omgivelserne. Danmark har i flere år i lighed med flere andre europæiske lande overskredet EU's grænseværdier for kvælstofdioxid (NO 2 ) i de mest trafikerede gader i de største danske byer, hvorimod grænseværdierne for partikler ikke overskrides. Undersøgelsen viser, at luftforurening, selv under EU s grænseværdier, øger risikoen for lungekræft, siger Ole Raaschou Nielsen. Og undersøgelsen viser i øvrigt også, at der er mere luftforurening i sydeuropæiske storbyer som Athen og Rom i forhold til nordeuropæiske byer som Stockholm, Oslo og København. Luftforurening skal nedsættes Resultaterne fra undersøgelsen vil sætte et skarpt fokus på luftforurening i fremtiden, spår Ole Raaschou Nielsen: Konklusionen om, at luftforurening er årsag til lungekræft i mennesker, vil sætte ren luft langt højere på dagsordenen. Hvor kommer partiklerne fra? Partiklerne kan stamme fra mange forskellige kilder blandt andet dieselbiler, industri og brændeovne. Partikelforurening er kendt som en af de helt store miljøsyndere og er nu klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker. Scan og se mere Ved at scanne QR-koden nedenfor kan du få mere info om partikler. Sådan gør du Hent og installer en gratis applikation (f.eks. Scanlife) til din smartphone og scan koden. Eller send en sms med teksten scan til Følg instruktionen og scan koden. Vær opmærksom på, at anvendelse af 2d-koder og sms sker til alm. sms- og datatakst og betales via mobilregningen. 14

15 KræftforsKning Behandling kan ramme modstandsdygtige kræftceller Kræftceller har en række særlige egenskaber, der adskiller dem fra normale celler. Blandt andet deler de sig uhæmmet og kan samtidig undgå det selvmordsprogram, som normalt starter, hvis celler har skader, der er så alvorlige, at de ikke kan repareres. Og hvor normale celler trofast kopierer deres DNA i eksakte kopier, når cellen deler sig, sker der ofte ændringer i kræftcellers gener. Ændringer, der kan føre til en af de store udfordringer i behandlingen af kræft, nemlig at kræftceller bliver modstandsdygtige overfor behandling. Et af de store spørgsmål blandt kræftforskerne er derfor: Findes der egenskaber ved kræftceller, som er så grundlæggende, at de bevares selv hos de modstandsdygtige kræftceller? Svaret på det spørgsmål kan være nøglen til en præcis behandling med få eller ingen bivirkninger, som kræftcellerne ikke kan blive modstandsdygtige overfor. Svaret findes i cellens indre I 2013 viste forskere fra afdeling for Celledød og Metabolisme, at svaret meget vel kunne være lysosomer. Lysosomer er små blærer fyldt med fordøjelsesenzymer, der ligner små vandballoner i cellens indre. De bruges som en slags skraldespand til at nedbryde affaldsstoffer, for eksempel cellerester og bakterier. Lysosomer findes både i normale celler og kræftceller, men de er større og mere ustabile i kræftcellerne. Lysosomernes væg består af forskellige fedtstoffer, og det er vigtigt, at væggen er tæt og holder enzymerne inde. For hvis de løber ud, dør cellen. Og det er her, at kræftcellernes akilleshæl ligger. Forskerne har nemlig udpeget et enzym, ASM, som er med til at forstærke membranen. Som prikken over i et findes der allerede lægemidler, der indeholder et stof, der ved at påvirke fedtstofferne i membranen hæmmer ASM, så membranen bliver utæt. De midler bruges i dag til behandling af en række meget forskellige sygdomme, såsom depressioner, allergier, hjertekarsygdomme og malaria. Medicinen er ikke i sig selv nok til at bekæmpe kræftcellerne. Men kombinerer man eksempelvis kemoterapi med et af disse lægemidler, kan man forstærke processen, så kræftcellerne bekæmpes mere effektivt. Behandlingen kan tilsyneladende også overvinde kræftcellernes resistens mod kemoterapi, og kombinationsbehandlingen kan slå de nye og mere sejlivede kræftceller ihjel, siger professor Marja Jäättelä, som er leder af afdelingen for Celledød og Metabolisme. Tillægsbehandling med få bivirkninger Kombinationsbehandlingen kan vise sig at være et stort fremskridt. Dels virker behandlingen på stort set alle de kræftformer, forskerne hidtil har undersøgt. Dels er lægemidlerne velkendte og har meget få bivirkninger. Næste skridt bliver nu at undersøge epidemiologiske data fra befolkningsundersøgelser for at få svar på, hvilke af de eksisterende lægemidler der virker bedst i kombination med kemoterapi. For at få data nok håber forskerne at kunne lave en fælles nordisk undersøgelse i samarbejde med Sverige, Norge og Finland. Med tiden er målet at starte kliniske forsøg, hvor kræftpatienter tilbydes den nye kombinerede behandling. Billederne viser brystkræftceller med lysosomer, set gennem et mikroskop. Foto 1: Tre brystkræftceller med lysosomer (gule prikker). Foto 2 og 3: Cellerne har fået to forskellige slags medicin, der bruges mod depression: Siramesine og Desipramine. Der går hul på lysosomerne, og fordøjelsesenzymerne (den gule væske) siver ud og dræber kræftcellerne indefra. 15

16 Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2013 RESULTATER 2013 I 2013, som er EU's Year of Air, satte forskerne fokus på partikelforureningen af luften over Europa. I en stor undersøgelse under navnet ESCAPE blev det dokumenteret, at europæere, som bor i områder med stor partikelforurening, har en øget risiko for lungekræft. Se side 14. Etablering af ny forskningsenhed: Cellestress og overlevelse, hvor man beskæftiger sig med biologisk forskning i de komplicerede cellemekanismer, som beskytter mod kræft. FREM MOD 2020 VIL VI: Styrke kampen mod kræft gennem forskning på højeste internationale niveau. Udnytte Kræftens Bekæmpelses stærke position i Danmark til at samordne og udvikle dansk kræftforskning set i en europæisk og international sammenhæng. Bygge bro og styrke samarbejdet mellem de forskellige forskningsgrene indenfor kræftforskningen. Udvikle et kreativt, integreret forskningsmiljø, som kan skabe et væksthus for næste generation af kræftforskere. 16

17 KræftforsKning Et strategisk samarbejde med Københavns Universitet gennem etablering af en fælles enhed for translationel forskning i Kræftens Bekæmpelse er en realitet. Enheden har som mål, at lovende basale forskningsresultater så hurtigt som muligt afprøves i klinisk sammenhæng. Se side 13. Forskning viser, at visse almindeligt benyttede lægemidler mod for eksempel depression og allergi kan forstærke virkningen af kemoterapi. Se side 15. En landsdækkende undersøgelse har vist, at især uddannelse spiller ind, når det gælder overlevelse efter livmoderhalskræft. Det skyldes først og fremmest, at kvinder med lang uddannelse har større chance for, at deres kræft opdages, inden den har spredt sig. Tre vigtige gener er afsløret, og de giver ny viden om, hvorfor kræftceller bliver modstandsdygtige overfor behandling. Det er en viden, som kan bruges i behandlingen gennem målrettet manipulation af disse gener. Ny form for kræftimmunterapi er udviklet. Forskerne har i laboratoriet udviklet en metode, der gør immunsystemet bedre i stand til at genkende og dræbe kræftceller. Metoden er nu under afprøvning blandt patienter. På baggrund af et internationalt stillingsopslag er der etableret en gruppe af meget unge kræftforskere. Gruppen er tildelt en finansiering i fem år til at vise nye veje til behandling af kræft i hjernen (glioblastom) og til at etablere sig internationalt med egne fondsmidler. Udvikle metoder (biomarkører) til tidlig opsporing eller forstadier til kræft, så sygdommen diagnosti ceres, mens den endnu kan helbredes. Afdække ukendte, men vitale mekanismer i kræftcellen, som kan udnyttes i målrettet kræftbehandling. Udvikle metoder, der kan udpege personer, som er i risiko for at udvikle kræft, det vil sige mennesker, som har behov for en målrettet, forebyggende indsats gennem adfærdsændring og/eller forebyggende medicinsk behandling. Afdække risikofaktorer for kræft, også når de virker gennem et negativt samspil af miljøpåvirkninger, risikoadfærd og genetisk disponering. Foretage livskvalitetsundersøgelser hos kræftpatienter. Undersøge trafikforureningens betydning for kræftrisiko. På løbende basis identificere og inddrage minimum tre juniorforskergrupper med plads og støtte til at udvikle deres eget forskningsfelt over fem år i international konkurrence. Kortlægge helbredsmæssige senfølger efter behandling for kræft hos børn og unge og etablere et dokumenteret grundlag for en forebyggende indsats mod senfølger. Undersøge processer i kræft, som er påvirkelige over for medicinsk behandling. Informere og synliggøre Kræftens Bekæmpelses forskning for offentligheden, herunder ikke mindst overfor patienter og pårørende. 17

18 Information til pårørende styrkes Der skal langt mere fokus på de pårørendes behov. Et forskningsprojekt skal undersøge, om tidlig og systematisk afdækning af de pårørendes behov for information suppleret med en samtale med en sygeplejerske og evt. læge vil forbedre både de pårørendes og kræftpatienternes tilfredshed med både information og kommunikation med sundhedsvæsenet. Støtter de bedste forskningsprojekter Kræftens Bekæmpelse har to faste udvalg, Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg (KBVU) og Komité for Psykosocial Kræftforskning (KPSK), der er administrativt og politisk uafhængige. Udvalgene uddeler hvert år frie forskningsmidler til kræftforskningsprojekter. De penge, der uddeles, er ikke afsat til særlige forskningsområder. Ud over de frie forskningsmidler anvender Kræftens Bekæmpelse strategiske midler til forskning inden for særligt udvalgte områder. Pengene uddeles af komitéer med relevant, faglig sammensætning. Der stilles meget store krav til ansøgerne for at komme i betragtning til forskningsmidlerne. Der lægges blandt andet vægt på projekternes kræftrelevans, kvalitet, nyhedsværdi og ansøgernes kvalifikationer. Hver anden pårørende har savnet information om, hvordan man bedst hjælper og støtter den kræftsyge. Og hver anden pårørende tilkendegiver, at sundhedspersonalet ikke har udvist tilstrækkelig interesse for, hvordan de pårørende har det. Det viser delresultater fra den første danske, videnskabelige undersøgelse At være pårørende til en kræftpatient, der skal skabe mere viden om, hvordan pårørende til kræftpatienter oplever og indgår i patienternes forløb. Resultaterne er helt entydige. De pårørende savner information om for eksempel symptomer og bivirkninger, man skal holde øje med. Hvordan man bedst støtter den syge. Om ernæring og om, hvor man som pårørende selv kan få hjælp. Udfordring at få inddraget de pårørende Vi har en stor udfordring i sundhedsvæsenet med at få inddraget de pårørende i kræftpatientens sygdom. Det er meget nødvendigt, fordi behandlingen oftest foregår ambulant, eller man kun er indlagt i kort tid på hospitalet. Det stiller store krav til de pårørende. Det er dem, der eksempelvis skal stå for omsorgen og være med til at navigere i et ofte komplekst sygdomsforløb, og så nytter det ikke, at de oplever, at de mangler den viden, der skal til, siger professor Mogens Grønvold fra Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital. Mogens Grønvold har modtaget kr. fra Kræftens Bekæmpelse til at undersøge, om tidlig og systematisk afdækning af de pårørendes behov for information kombineret med en samtale med en sygeplejerske og evt. læge vil forbedre de pårørendes og kræftpatienternes tilfredshed med både information og kommunikation med de sundhedsprofessionelle. Forsøg på Herlev Hospital Undersøgelsen er et lodtrækningsforsøg, som går i gang i kræftpatienter/pårørende par, som er henvist til Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital, bliver inviteret til at deltage. Halvdelen af deltagerne får efter at have udfyldt et spørgeskema en samtale med en sygeplejerske, hvor der tages udgangspunkt i de pårørendes ønsker om information. Kan sygeplejersken ikke svare på alle spørgsmål, skaffes den nødvendige viden, eller man inddrager en læge. De resterende deltagere får det samme tilbud, men på et senere tidspunkt. Effekten vurderes ved, at man et par uger efter den første samtale sender et spørgeskema til alle deltagerne og herefter sammenligner resultaterne. Mogens Grønvold forventer, at projektet viser et meget positivt resultat. Jeg ved godt, at der er susende travlt på kræftafdelingerne, og at læger og sygeplejersker har rigeligt at gøre med at behandle patienterne. Men jeg tror, at man kan vinde rigtig meget tid og få et bedre samarbejde med både den syge og de pårørende ved tidligt i forløbet at sikre, at behovene for information og kommunikation er dækket, siger Mogens Grønvold. Mogens Grønvold mener i øvrigt også, at der er en rigtig god sidegevinst ved den tidlige indsats overfor de pårørende. Hvis både patient og pårørende føler sig trygge og velinformerede, kan det være med til at reducere angst og depression, siger han. 18

19 Hoved-halskræftbehandlingen optimeres Dansk behandling af hoved halskræft er i international topklasse. 85 pct. af patienterne bliver helbredt, men helbredelsen sker ikke uden omkostninger, fordi mange efterfølgende får gener af behandlingen. Nu skal et nyt forskningsprojekt forsøge at identificere de patienter, der har gavn af en mere aggressiv strålebehandling og dem, som ikke har. Målet er at kunne tilbyde individuel og optimal strålebehandling. EKstErn forskning Antallet af hoved halskræfttilfælde har været kraftigt stigende de seneste 40 år, og kurven er fortsat for opadgående. Man har længe vidst, at tobak og alkohol er risikofaktorer for udviklingen af hoved halskræft, men inden for de senere år er det blevet helt klart, at en specifik undergruppe af hoved halskræft sandsynligvis udvikles på grund af den seksuelt overførte human papillomavirus (HPV). Det drejer sig især om kræft i mandlerne. Biologiske forhold tæller Den primære behandling af hoved halskræft er strålebehandling, og strålebehandlingens virkning på kræftsvulsten afhænger af en række faktorer, som både er knyttet til såvel patienten og selve svulsten. Vi taler her om biologiske forhold, for der er eksempelvis celler, som er resistente overfor strålebehandling. Det skyldes, at cellerne ikke får ilt nok. Hvor er de celler? Og hvad kan vi gøre ved dem? Vi studerer derfor kræftsvulsterne meget nøje og arbejder intenst på at få dem karakteriseret, herunder cellernes indbyrdes forhold med det mål at kunne optimere strålebehandlingen, siger professor Jens Overgaard fra Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi på Aarhus Universitetshospital. Til det arbejde har Jens Overgaard og forskerholdet modtaget 4,2 mio. kr. fra Kræftens Bekæmpelse. Skræddersyet behandling Jens Overgaard forklarer, at man allerede i dag forsøger at tage højde for de biologiske forhold, når man strålebehandler, men det betyder, at patienterne risikerer at få sen følger som følge af den aggressive behandling. I dag giver vi en standardbehandling, der virker. Til gengæld er prisen for mange patienter trælse gener efterfølgende. Men i og med, at vi hele tiden bliver klogere på biologien, vil vi i fremtiden kunne identificere de patienter, som har gavn af de mere aggressive behandlinger, og de, som kan blive helbredt med mere skånsomme behandlinger, siger professoren og tilføjer: Målet er at kunne tilbyde patienter en optimal og individuel strålebehandling, der er så skånsom som mulig, så man efterfølgende kan få sig et godt liv igen. Flere får hoved-halskræft Selv om flere vil få diagnosen hoved halskræft, er Jens Overgaard fortrøstningsfuld. Den gode nyhed er, at det skyldes stigningen i antallet af HPV tilfælde, og vi har at gøre med en patientgruppe, hvor vi kan se, at de er mere følsomme overfor strålebehandling eller sagt med andre ord, de tager langt bedre imod strålebehandlingen, og de bliver helbredte. 19

20 Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2013 Forebyggelse I dag ved man, at det er muligt at undgå en tredjedel af alle nye kræfttilfælde og op til halvdelen af alle kræftdødsfald. Men alle skal have mindsket risikoen for kræft. Kræftens Bekæmpelse omsætter viden om forebyggelse til mærkbare forbedringer Alle kræftformer Mænd Kvinder (NORDCAN) 20

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere