Statens rolle i udviklingen af det rurale Sarawak Muligheder og barriere for Dayakbefolkningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statens rolle i udviklingen af det rurale Sarawak Muligheder og barriere for Dayakbefolkningen"

Transkript

1 Statens rolle i udviklingen af det rurale Sarawak Muligheder og barriere for Dayakbefolkningen Speciale Esben H. Bendixen Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering (ISG) Foråret 2013 Vejleder Johan Fischer, Internationale Udviklingsstudier

2 Abstract This thesis investigates rural development in relations to palm oil plantations in the Malaysian state of Sarawak. The main focus will be on the Malaysian national development strategy Vision 2020 and increased palm oil production as a tool for economic and social development among Sarawak's rural Dayak population. It will be discussed how the Dayak-population is affected by the government interventions and which conflicts that are possible to arise in relation to the implementation of the national development strategy Vision The discussion focuses on the opportunities and barriers to the State rural development strategy and how Sarawak Land Consolidation & Rehabilitation Authority (SALCRA) establishment of palm oil projects is affecting access to land and the livelihood of the Dayak communities. Theoretically, this thesis applies a theoretical framework on state intervention based on Norman Longs deconstruction of planned interventions, and Jesse C. Ribot and Nancy Lee Pelusos theory of access. This theoretical framework is used in a discussion on the underlying interests of the Malaysian State, Sarawak state government and various development agencies in relation to access land in Sarawak. Including how the government intervention target groups and obstacles are identified. The theoretical framework is also used to discuss which access opportunities state development agencies such as SALCRA and recipients (Dayak) have and the access mechanisms used, in the attempt to obtain, verify and maintain access to land. Finally, the framework is used to discuss different dominant power relations in relation to access to land and trends that may influence the development of the rural Sarawak. i

3 Indhold 1. INTRODUKTION PROBLEMFORMULERING FORKLARING AF PROBLEMFORMULERINGEN METODISKE OVERVEJELSER SPECIALETS OPBYGNING AFGRÆNSNING TEORETISKE GRUNDLAG EMPIRISKE GRUNDLAG TEORETISKE RAMME PLANLAGT STATSINTERVENTION Dekonstruktion af planlagte interventioner Forestillingen om interventioner som et afgrænset projekt Forestillingen af interventioner som tilvejebringelsen af goder Udvikling i landbruget og heterogenitet Aktørstrategier ADGANGSTEORI Adgangsbegrebet Adgangskontrol og adgangsvedligeholdelse Adgangsmekanismerne Rettighedsbaseret adgang De strukturelle adgangsmekanismer DISKUSSIONSSTRATEGI UDVIKLING I MALAYSIA OG SARAWAK MALAYSIA OG LANDETS UDVIKLINGSSTRATEGIER Udviklingsstrategier New Economic Policy PALMEOLIENS BETYDNING FOR MALAYSIA OG UDVIKLING I SARAWAK SARAWAK OG DAYAKBEFOLKNINGENS JORDRETTIGHEDER Jordrettigheder og Native Customary Land SARAWAK LAND CONSOLIDATION AND REHABILITATION AUTHORITY

4 5. STATSINTERVENERENDE UDVIKLING I MALAYSIA OG SARAWAK STRATEGIEN BAG DEN MALAYSISKE STATSINTERVENERENDE UDVIKLING Barriere for- og tilgange til udvikling i Vision Interventionens målgruppe MINISTRY OF LAND DEVELOPMENT SARAWAK SALCRA Udviklingsprojektet SALCRA DELKONKLUSION MULIGHEDER OG BARRIERER FOR DAYAKBEFOLKNINGEN DAYAKBEFOLKNINGENS INCITAMENT FOR DELTAGELSE I SALCRA ADGANGEN TIL KAPITAL, ARBEJDSKRAFT OG BESKÆFTIGELSE Frigivelse af arbejdskraft DELKONKLUSION KONKLUSION LITTERATUR BILAG 1 - UDREGNINGEN AF LANDEFAKTA

5 1. Introduktion Malaysia har ligesom flere andre lande i Sydøstasien de seneste år oplevet en markant økonomisk vækst. En økonomisk politik orienteret mod eksport har været en af hovedårsagerne til denne vækst. (Harding 2007:127,Hill 2012:10). Den malaysiske stat har muliggjort denne økonomiske vækst i tæt samarbejde med det private erhvervsliv og ved at åbne den malaysiske økonomi for udenlandske investeringer i landet. (Gomez 2012:63ff, Hill 2012:3ff) Sammenlignet med andre udviklingslande har Malaysia ført en meget åben økonomisk politik, hvilket har gjort landet attraktivt for investorerne, og mange udenlandske firmaer har etableret sig i landet (Hill 2012:10f). Den økonomiske vækst har primært været baseret på optimeret udnyttelse af rige økosystemer, naturressourcer samt diversificering af produktionen. Tidligere var Malaysia afhængig af eksport af tin og gummi, men med tiden har landet satset på flere forskellige former for råmaterialer. Palmeolie anses som værende den mest betydningsfulde af disse nye former for råmaterialer og udgangspunktet for landets økonomiske fremgang (Simeh & Ahmad 2001:1). Malaysia stræber som en relativ ny industrialiseret nation med en forøget voksende industri stadig frem mod en kontinuerlig modernisering af landbrugssektoren. Dette sker med udgangspunkt i en tankegang om at landets rurale befolknings sociale og økonomiske muligheder styrkes samtidig med, at der sker en styrkelse af nationaløkonomien. Den malaysiske stat fokuserer derfor til stadighed på forøget udvikling og etablering af en landbrugsindustri med fokus på eksportorienterede salgsafgrøder såsom palmeolie og gummi. Denne tilgang har resulteret i, at Malaysia er en af verdens førende producenter og eksportører af palmeolie på det globale marked, og den malaysiske palmolie-industri udgjorde i % af den globale palmeolieproduktion, og 44 % af verdens eksport (MPOC, 2012). Palmolien omtales ofte som Malaysias gyldne afgrøde og har, udover at være med til at forandre den malaysiske økonomi, ligeledes ændret traditionelle landbrugspraksis og tilværelsen for store dele af befolkningen (Simeh & Ahmad 2001:1). Diversificeringen af økonomien er et resultat af den økonomiske strategi The New Economic Policy (NEP) fra 1971 (Airriess 2000:341,Rudner 1994:240). NEP var i sin oprindelige form baseret på to overordnede mål: dels udryddelse af fattigdommen i den malaysiske befolkning, uagtet etnisk tilhørsforhold, og derudover en målsætning om en omstrukturering de socioøkonomiske systemer, så sammenhængen mellem etnicitet, økonomisk funktion samt geografisk placering blev 3

6 reduceret og elimineret i det malaysiske samfund (Vincent et al 1997:11, Airriess 2000:341). Målet var at reducere fattigdommen igennem statslige moderniseringsprojekter med økonomisk udvikling som hovedfokusområde (Gomez 2012:64, Vincent et al 1997:11). NEP resulterer som ønsket i en hastig vækst og økonomisk udvikling af det malaysiske samfund. I 1990 erne blev NEP videreudviklet i National Development Policy (NDP ), hvis formål var lig de målsætninger formuleret i NEP. Men i forbindelse med NDP var der mindre fokus på specifikke mål og direkte regeringsintervention i økonomien (Vincent et al 1997:11, Hill 2012). I dette speciale diskuteres de malaysiske udviklingsmålsætninger i relation til ønsket om øget palmeolieproduktion, med primær fokus på udviklingen af delstaten Sarawaks rurale områder. Den delstatslige udviklingsorganisation Sarawak Land Consolidation and Rehabilitation Authority (SALCRA) og dets olieplantageprojekter inddrages som et eksempel på, hvorledes de statslige udviklingsmålsætninger implementeres i Sarawak. En udfordring i forbindelse med den øgede udvikling og etablering af palmeolieindustri er at få adgang til større sammenhængende jordområder, hvorpå det er muligt at etablere rentable stordrifts plantager. Det er derfor vigtigt for den malaysiske stat at sikre og opnå kontrol over jord og over adgangen til jord. Delstaten Sarawak er et af de områder, hvor den malaysiske stat og palmeolieindustri ser et stort potentiale for etableringen af oliepalmeplantager (SALCRA, 2012). Sarawak er hovedsagelig en rural og relativ fattig malaysisk delstat (Airriess 2000:362). Sarawak er lokaliseret på den nordvestlige del af øen Borneo og er med sine km 2 Malaysias største delstat, og den udgør cirka 38 % af landet samlede areal. Delstaten er beboet af ca. 2,4 millioner mennesker, hvilket svarer til 8,2 % af Malaysias samlede befolkning (Bilag 1). Befolkningen i Sarawak udgøres af 27 forskellige etniske grupper (Sarawak (1), 2013). Størsteparten af de etniske grupper i Sarawak går under fællesbetegnelsen Dayak, en definition der henviser til alle ikke-muslimske etniske befolkningsgrupper. Dermed adskilles de fra de malayer, der per definition er muslimer. Sarawaks dayakbefolkning har traditionelt boet i langhussamfund, og livsgrundlaget har været og er mange steder stadig baseret på jordbrug fx indsamling fra junglen og mindre svedjebrug som den primære landbrugspraksis (Bulan 2006:46, King 1993:29). 4

7 Sarawaks subtropiske klimatiske forhold, de store uopdyrkede landområder samt den relative lave befolkningstæthed gør delstaten interessant for aktører, der ønsker at etablere plantager til eksempelvis storstilet produktion af palmeolie. Sarawaks regionale delstatsregering har fået til opgave med udgangspunkt de nationale udviklingsmål, at modernisere de rurale områder og transformere landbrugssektoren efter de nationale retningslinjer og udviklingsstrategier. Til det formål har Ministry of Land Development Sarawak (MLDS) fået ansvar og bemyndigelse til at udvikle jord i de rurale områder i delstaten. Fremgangsmåden, som MLDS benytter sig af, er udvikling genereret gennem statsintervention, og den retter sig primært mod dayakbefolkningens jord, der officielt identificeres som Native Customary Rights (NCR) jord (MLDS, 2012). MLDS vision og målsætning er at fremskynde udviklingen af NCR jord og andet uudnyttet jord gennem etableringen af plantager og andre kommercielle orienterede programmer i Sarawak (MLDS, 2012). Historisk set blev jordområder i Sarawak under den britiske koloniperiode fra klassificeret i forskellige jordkodekser. Dette jordklassifikationssystem havde oprindelig til formål at værne om dayakbefolkningens jord imod udefrakommende aktører og andre etniske grupper i Sarawak, som kunne have interesse i at anvende jorden til kommercielle formål eller på anden måde gøre krav på jorden fx ved bosættelse i dayakområder, Desuden blev jordkodekserne indført for at forhindre, at dayakbefolkningen kunne overdrage deres jord til andre aktører (Cooke 2002(1):198). Dette jordklassifikationssystem udgør stadig udgangspunktet for nutidige jordlove og ændringer af regler i Sarawak, og det resulterer i række konsekvenser for dayakbefolkningens adgang til jord og anvendelsen heraf. Sarawak Land Code (SLC), som blev introduceret i 1958, udgør fundamentet i delstatens nuværende jordpolitik. I SLC stadfæstes, at al jord der ikke kan påvises ejerskab af i form af fx skøder, per definition tilkommer staten (Cramb 2007(1):224). I forbindelse med udviklingen af de rurale områder og etableringen af stordrifts oliepalmeplantager, spiller jordklassifikationerne og jordkodekset en central rolle. Dette kommer blandt andet til udtryk i forbindelse med Sarawaks udviklingsorganisationers forsøg på at samle den fornødne mængde anvendelig NCR-jord til store sammenhængende oliepalmeplantager. Begrebet NCR refereres til som en videreudvikling af dayakbefolkningens traditionelle uformelle system af jordbesiddelse baseret på adat. Adat dækker over dayakbefolkningens traditionelle levemåde, 5

8 værdigrundlag, kultur, accepterede adfærdskodeks, konventioner og sædvanlige love (Nativecustoms, 2013). Det er kun muligt for en person som defineres som indfødt (Dayak) eller en person, der følger de traditionelle love og dermed anses for at være indfødt at gøre krav på NCR. Tidligere indbefattede NCR en række adgangsrettigheder til jord, blandt andet retten til at dyrke jorden, rettighed til indsamling fra junglen, til jagt og fiskeri, til brug af jord til begravelse og ceremonielle formål, samt retten til at videregive adgangen til jorden via arv. Skovrydning og opdyrkning af et givent stykke jord har traditionelt gennem adat-systemet og senere NCR givet permanent rettighed over adgangen til denne jord (Bulan 2006:46). Malaysia har, i forlængelse af ønsket om fortsat økonomisk vækst, formuleret en udviklingsmålsætning om at blive [ ] a fully developed country[ ]. inden 2020 (PMO, 2013, Ragayah 2012:232). Dette stadfæstes i Vision 2020, der identificerer en række områder, som vurderes at have betydning for, hvorvidt Malaysia kan imødekomme den overordnede målsætning. Vision 2020 er grundlæggende en stadfæstelse af Malaysias opfattelse af, hvad udvikling frem mod 2020 indebærer, hvilket medfører en identifikation af hindringerne for udvikling, og hvorledes disse barrierer skal håndteres. Vision 2020 strategien italesætter traditionelle landbrugspraksis blandt den rurale befolkning fx hos Sarawaks dayakbefolkning, som værende ineffektiv, gammeldags og en af udviklingshindringerne for Malaysias forsatte vækst (PMO, 2013, Hamid 1993:415f). I en malaysisk kontekst er udviklingsmålsætninger som Vision 2020 ikke et udtryk for et nyt fænomen. Den nationale malaysiske stat samt den regionale delstatsregering i Sarawak har historisk set benyttet forskellige strategier og tilgange til udviklingen af de rurale områder. I erne fokuserede man på genbosættelsesordninger som den primære udviklingsstrategi, i 1970'erne blev det såkaldte in-situ (på stedet) jordudviklingsprogram indført gennem blandt andet organisationen SALCRA, og 1990'erne blev joint venturebegrebet (JVC 1 ) introduceret som udviklingsstrategi i Sarawak for de rurale NCR områder (Ngidang 2002:158). JVC kan langt hen af vejen betragtes som en videreudvikling af de 1 Joint-venture company (JVC) er en tilgang til jordudvikling, som tilsigter at fremstå som et fælles partnerskab mellem den private sektor, jordejerne og statsagenturer. Jordejerne får 30 % af andelen i joint-venture oliepalmeprojektet, mens den private investor får 60 %. De sidste 10 % ejes af det administrerende agentur (Ngidang, 2002:165). 6

9 tilgange in-situ gør brug af. Derfor kan det ofte være svært at adskille de to tilgange og distinktionerne mellem in-situ og JVC tilgangene er med årene blevet mere og mere udvisket. Dette begrundes blandt andet med, at fx SALCRA oprindeligt var 100 % statsstyret, men på baggrund af økonomisk underskud er SALCRA blevet omlagt og private investorer er blevet inddraget i jordudviklingsprogrammerne. Dette har ifølge SALCRA selv resulteret i en forvaltning som tager udgangspunkt i en mere kommerciel orientering, dog stadig med fokus på målsætninger om fattigdomsreduktion og forbedring af levestandard (SALCRA, 2012). SALCRA er i dag en af de væsentligste udviklingsorganisationer og et udtryk for de forskellige statslige udviklingsinitiativer i forbindelse med udviklingen af den rurale NCRjord. SALCRA blev etableret allerede i 1976 og er underlagt Ministry of Land Development Sarawak (MLDS). Formålet med etableringen af denne institution var at skabe socioøkonomisk udvikling i de rurale områder i Sarawak blandt andet gennem kommerciel udvikling af NCR-jord. SALCRA s primære formål er at skabe udvikling af NCR-jord gennem etablering af oliepalmeplantager (SALCRA, 2012). SALCRA gør brug af in-situ tilgangen, hvor projekterne bringes ud til de områder, hvor arbejdskraften er, i stedet for at arbejdskraften skal flytte sig i forhold til arbejdets placering (Ngidang 2002:161). Derudover har SALCRA som målsætning at højne levestandarden, skabe beskæftigelse og sikre formelle adgangsrettigheder for de implicerede jordejere i form af udstedelse af skøder. Denne udviklingstilgang som SALCRA gør brug af fremstår umiddelbart som et program med stort potentiale for udvikling af Sarawaks rurale områder og dayakbefolkningen. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt SALCRA s tilgang virker efter hensigten, blandet andet idet at de økonomiske fordele for de implicerede dayaksamfund, er afhængige af, i hvilket omfang de anlagte olieplantager giver overskud. Derudover ses der en tendens til at folk i de rurale områder ikke i tilstrækkelig grad ønsker at beskæftige sig i SALCRA s olieplantager (Ngidang 2002:163, Andersen et al 2005:45, Banerjee & Bojsen 2003:100). Der kan altså være en forskel i hvilke udviklingsbehov, man fra statslig side mener befolkningen har, og de behov som befolkningen i de rurale område i Sarawak reelt har. Dermed er det muligt, at et statsintervenerende udviklingsprojekt som SALCRA ikke har den tiltænkte effekt, hvormed forbedringerne i livsgrundlaget for befolkningen kan begrænses. Denne balance mellem nationale samt delstatslige udviklingsintentioner og resultater på lokalt niveau, finder jeg det interessant at undersøge. 7

10 1.1 Problemformulering Hvordan påvirker den malaysiske stats satsning på rural udvikling baseret på etablering af oliepalmeplantager dayakbefolkningen i Sarawak? 1.2 Forklaring af problemformuleringen Formålet med nærværende speciale er at diskutere, hvorledes dayakbefolkningen påvirkes af statslige intervention i forbindelise med oliepalmeprojekter. Adgangen til jord bliver ofte baggrunden for interessekonflikter i relation til statens modernisering og udviklingsstrategier for de rurale områder i Sarawak. Interessekonflikterne udspilles i et magtrum, hvor staten, delstaten og dayakbefolkningen forsøger at opnå, kontrollere eller vedligeholde adgangen til jord. I undersøgelsen fokuseres der på, hvilke muligheder og barrigere den statsintervenerede rurale udvikling medfører for dayakbefolkningen. Det primære fokus i specialet er centret omkring, hvilken udviklingsforståelse Vision 2020 er et udtryk for samt hvorledes SALCRA s plantageprojekter påvirker levestandarden for Sarawaks dayakbefolkning. I ovenstående er udgangspunktet for specialet opstillet samt den problemformulering, der afslutningsvis besvares. I det følgende kapitel præsenteres de metodistisk overvejelser der ligger til grund for speciales undersøgelse. 8

11 2. Metodiske overvejelser I det følgende kapitel gives der et overblik over metodiske overvejer i forbindelse med tilrettelæggelsen af nærværende speciale, herunder udvælgelse, indsamling samt bearbejdelse af empiri. Kapitlet indeholder tillige de afgrænsninger, som har haft betydning for specialets diskussion. Endvidere begrundes det teoretiske grundlag som danner rammen for diskussionen af den valgte empiri. 2.1 Specialets opbygning Formålet med specialets introduktion i kapitel 1 er at præsentere og indkredse den undersøgte problemstilling. Denne indkredsning opstiller specialets undersøgelsesfokus samt problemformulering. Det efterfølgende kapitel 2 præsenterer med udgangspunkt i den opstillede problemformulering de metodiske overvejelser, teoretiske valg og det empiriske grundlag, som udgør specialets overordnede ramme. I kapitel 3 introduceres specialets teoretiske ramme med udgangspunkt i Norman Long s teori om statsintervenerende udvikling samt Ribot og Peluso s teori og begrebsapparat vedrørende adgangsmekanismer. Disse teorier danner grundlaget for analyse og efterfølgende diskussion af problemstillingens undersøgelsesfelt. Kapitel 4 er et forklarende kontekst kapitel, der har til formål at give en overordnet baggrundsforståelse af specialets genstandsfelt, hvis kompleksitet vil have indvirkning på specialets to diskussionsdele i kapitel 5 og 6. Kapitlet belyser malaysiske udviklingsstrategier, palmeoliens betydning for Malaysia og Sarawak samt oliepalmeplantagernes rolle. Endvidere vil der blive diskuteret nogle af de bagvedliggende grunde for konflikter i forbindelse med dayakbefolknings jordrettigheder. Slutteligt vil Sarawak Land Consolidation and Rehabilitation Authority (SALCRA) palmeolieprojekter blive belyst i forhold til mål, struktur samt implementeringspraksis. Den overordnede funktion af diskussionens første del i kapitel 5 er at anskueliggøre, hvilke bagvedliggende interesser de implicerede aktører herunder den malaysiske stat, Sarawaks 9

12 delstatsregering samt forskellige udviklingsorganisationer har i forhold til adgangen til jord i Sarawak. Til dette formål bruges Long s teori om dekonstruktion af planlagte interventioner til at belyse statsintervention i forbindelse med udviklingsstrategien Vision Det diskuteres endvidere hvilke antagelser den malaysiske stat samt delstatsregeringen i Sarawak arbejder ud fra i forhold til, udviklingen af de rurale områder. Denne første del af diskussionen har ligeledes til formål at identificere statsinterventionens målgruppe inklusiv de gældende praksis, der ønskes udviklet. Statens strategier for løsning af fattigdomsproblemer og manglende vækst for den formulerede udviklingshindring undersøges og problematiseres. Dette fokus begrundes i, at det er i spændingsfeltet mellem statsintervention og hidtil herskende praksis, at interessekonflikter over adgangen til jord i Sarawak opstår. Specialets anden diskussionsdel følger i kapitel 6 og her diskuteres der med udgangspunkt i Ribot og Peluso s begrebsapparat, hvilke adgangsmuligheder aktørerne, staten, udviklingsorganisationer samt modtagerne (dayak) af statslige udviklingsprojekter har, samt hvilke adgangsmekanismer der gøres brug af i forsøget på opnå, kontrollere og vedligeholde adgangen til jord. Endvidere vil det blive diskuteret, hvilke muligheder og barrierer dayakbefolkningen i Sarawak har for at opnå fordele og drage nytte af interventionen. Kapitel 6 har også til formål at diskutere forskellige dominerende magtrelationer i relation til adgang til jord, og hvilke tendenser der kan have indflydelse for udviklingen af det rurale Sarawak. Specialet afsluttes med en sammenfattende konklusion i kapitel 7, hvis formål er at besvare den opstillede problemformulering samt at fremdrage nogle af de vigtigste pointer og tendenser, der er fremkommet i forbindelse med analyse og diskussionen af problemstillingen. 2.2 Afgrænsning Da det overordnede undersøgelsesfelt, statsinterveneret udvikling samt forskellige statslige såvel som private aktørers rolle heri, er et kompleks felt, har jeg fundet det nødvendigt at afgrænse og fokusere dette speciale mod en enkelt sektor. Gennem tidligere studier af området og forstudie til dette speciale har jeg erfaret, at problematikker vedrørende malaysisk statsintervention og udvikling overvejende opstår i forbindelse med transformationen af landbrugssektoren frem imod en mere moderne og økonomisk rentabel sektor. Dette gør sig 10

13 især gældende i forbindelse med udviklingen af rurale områder i delstaten Sarawak. Udgangspunktet for specialet er derfor den overordnede målsætning om udvikling og transformation af Native Customary Rights (NCR) jord frem imod en økonomisk indbringende forretning i tråd med Malaysias nationale eksportorienterede økonomiske politik. Det primære fokus på stordrifts palmeolieplantager gør, at statsinterventionen kan og har resulteret i en række forskellige miljømæssige samt socioøkonomiske konsekvenser. Jeg har valgt at afholde mig fra at diskutere de mulige miljømæssige konsekvenser der kan opstå i forbindelse med etableringen af intensivt storproduktionslandbrug, herunder udpining og degradering af jord samt konsekvenser for biodiversiteten i Sarawak. Jeg er dog bevist om, at miljømæssige konsekvenser kan have indflydelse for Sarawaks rurale dayakbefolknings livsvilkår, i forhold til adgangen til jord, men dette aspekt vil ikke blive undersøgt yderligere. Dette skyldes, at fokus i dette speciale er på statsintervention i forbindelse med palmolieproduktion og dermed de muligheder og barrigere det afstedkommer for dayakbefolkningen. Jeg er ligeledes bevidst om, at en eksportorienteret økonomisk politik, som den malaysiske, er funderet i afsætningsmuligheder for palmeolieprodukter på det globale verdensmarked. Diskussion og fokus på globale værdikæder, har jeg har også valgt at afgrænse mig fra, da dette vil flytte fokus over på faktorer, som har betydning for produktion, forarbejdning, distribution og konsumering af palmeolieprodukter og dermed væk fra muligheder og barrigere for dayakbefolkningen. Denne afgrænsning medfører, at potentielle vindere og tabere i selve globaliseringsprocessen heller ikke vil blive, vurderet, inddraget og diskuteret. Jeg har også valgt at afholde mig fra at diskutere, hvorvidt statsinterventionens bagvedliggende udviklingsperspektiv er rigtigt eller forkert. Jeg vil dog løbende gennem specialet forholde mig kritisk til statsinterventioner, men vil ikke fremkomme med en definitiv konklusion på, om denne tilgang er hensigtsmæssig i forbindelse med udvikling og modernisering. Gennem en diskussion af handlinger og de erfaringer, som gør sig gældende for den rurale befolkning i Sarawak, har jeg valgt at sætte spørgsmålstegn ved interventionerne i forbindelse med udvikling. I forbindelse hermed har jeg valgt at afgrænse den inddragede empiri til at omhandle statsinterventionen i forbindelse med SALCRA palmeolieprojekter i en række udvalgte cases fra Sarawak. 11

14 2.3 Teoretiske grundlag Igennem specialet stilles der spørgsmålstegn ved det gennemgående tema vedrørende gældende praksis, både i staten og blandt Sarawaks dayakbefolkning. Dette gøres ud fra et ønske om at anskueliggøre nogle af de grundlæggende sociale dynamikker som statsinterventionen konstitueres ud fra. Formålet med specialet er at belyse de gældende strukturer og opfattelser i interaktionen mellem intervention og dens tiltænkte målgruppe. En teoretisk fremstilling af statsinterventioner og adgangsmekanismer danner som den overordnede ramme for specialets diskussion. I første del af diskussion tager jeg afsæt i Norman Long s teori om dekonstruktion af planlagte interventioner, og jeg vil gennem hans optik forholde mig til og opnå forståelse af opståede problemstillinger i Sarawak med udgangspunkt i intervention i forbindelse med Vision En sådan dekonstruktion vil gøre det muligt at anskueliggøre nogle af de bagvedliggende betragtninger og tilgange for statsinterventionen. Dekonstruktion af statsinterventionerne har til formål at belyse bagvedliggende interesser i forhold til adgangen til jord i Sarawak. Dette ud fra et ønske om at kunne anskueliggøre de hensigter den malaysiske stat og delstatsregeringen i Sarawak har om udvikling i de rurale områder i Sarawak, samt hvilke målgrupper statsinterventionen omfatter. En dekonstruktion muliggør endvidere en identifikation af målgruppen for interventionen og en forståelse af de praksis, som den malaysiske stat gennem intervention ønsker ændret. Endvidere opnår jeg via en sådan dekonstruktion mulighed for at forholde mig til de måder, hvorpå den malaysiske stat forsøger at løse det identificerede problem eller praksis som anses som værende årsag til hindringer for den ønskede udvikling. Dekonstruktion gør det også muligt at identificere forskellige aktørers interesser i forhold til opnåelse, kontrol og vedligeholdelse af adgang til jord i Sarawak set i relation til den af staten igangsatte moderniseringsproces herunder Vision Ribot og Peluso s teori og begreber vedrørende adgangsmekanismer inddrages primært i diskussionens anden del i kapitel 6. For at kunne diskutere dayakbefolkningens muligheder i forhold til at opnåelsen, kontrollen og vedligeholdelsen af deres adgang til jord i forbindelse med statsintervention, inddrages i kapitel 6 Ribot og Peluso s adgangsteori. 12

15 Ribot og Peluso s adgangsteori er i tråd med Long s forankret i en forståelse af intervention som række sociale interaktioner og teorien gør brug af begrebet adgang der beskrives som en række samfundsskabte faktorer, heriblandt gældende virkemidler, processer og relationer i undersøgelsesfeltet (Ribot & Peluso 2003:155). Inddragelsen og valget af denne teori er gjort på baggrund af et ønske om at være i stand til at kunne opnå forståelse af årsagen til at nogle aktører kan drage fordel af ressourcer i visse tilfælde, mens andre aktører ikke kan. Ydermere ønsker jeg med denne teori at kunne belyse hvilke adgangsmekanismer der gør sig gældende i forbindelse med dette. Ribot og Peluso introducerer begrebet mekanismer som inkluderer på hvilken måde aktører kan opnå, kontrollere og vedligeholde adgang (Ribot & Peluso 2003:160). Ribot og Peluso begrebsapparat brugs i anden analysedel til at belyse, hvordan de forskellige aktører i Sarawak kan opnå, kontrollere og vedligeholde adgangen til jord. Desuden bruges begreberne fra adgangsteori til diskussionen af nogle af de muligheder og barrierer den planlagte statsintervention afføder for dayakbefolkningen, En sådan teoretisering er ikke en naturlig opdeling af muligheder, da disse adgangsmekanismer skal anskues som sammenhængende dele i et større perspektiv. Adgangsmekanismerne gennemgås ikke slavisk, men inddrages hvor de enkelte mekanismer kan identificeres i samspil med andre mekanismer. Ribot og Peluso sonderer der mellem rettigheder til en given ressource og det bredere begreb adgang til sådanne ressourcer (Ribot & Peluso ). I opdelingen af disse to begreber muliggøres en undersøgelse af de magtrelationer, der gør sig gældende mellem de implicerede aktører samt de muligheder og barrierer, disse magtrelationer fører med sig. Mekanismerne vil med andre ord blive anvendt som et redskab til at anskueliggøre magtrelationerne mellem statsinterventions aktører og dayakbefolkningen. I diskussionen lægges der dermed ikke lige stor vægt på de enkelte mekanismer. 2.4 Empiriske grundlag I specialet anvendes der empiri fra forskellige kilder, for derigennem at belyse den malaysiske stats intervention og dermed at kunne foretage en dekonstruktion af denne. Specialets empiriske grundlag er opbygget omkring empiri fra malaysiske forbundsstats- og delstats hjemmesider, omhandlende den officielle malaysiske føderale regeringspolitik samt om den statslige moderniseringsproces og de implementerende initiativer. Denne del af det empiriske 13

16 grundlag omfatter blandt andet den nationale malaysiske udviklingsstrategi Vision 2020, udviklingsstrategier formuleret af Ministry of Land Development Sarawak (MLDS), samt visioner samt opsatte mål for opnåelse af den ønskede udvikling formuleret af SALCRA. Denne del af det empiriske grundlag vurderer jeg som værdende repræsentativ for det positive syn i forhold til statsintervention. Til at underbygge den todelte diskussion af problemstillingen inddrages endvidere forskellige videnskabelige artikler og rapporter om effekten af palmeolieplantageprojekterne, og hvilken effekt disse har haft for Sarawaks befolkning. Det har ikke været muligt at foretage feltarbejde og indsamle egen empiri i Sarawak. Derfor har jeg valgt at basere dele af specialets diskussion på feltrapporter og empirisk materiale indsamlet i forbindelse med SLUSE tværfagligt feltkursus i perioden SLUSE feltkurset har siden midten af 1990ér hvert år sendt kandidatstuderende til Sarawak og gennem årene har det resulteret i adskillige feltrapporter og empiri om forholdene og udviklingen af de rurale områder. Ud fra disse rapporter har jeg udvalgt rapporter, der har beskæftiget sig med palmeolieprojekter i de enkelte landsbysamfund. I alle de anvendte feltrapporter undersøges specifikke eksempler på SALCRA palmeolieplantage-udviklingsprojekter i Sarawak, og herunder nogle af de konsekvenser disse har haft for befolkningen. Rapporterne bidrager endvidere med detaljeret data om forholdene og om erfaringer med udviklingsprojekter lokalt i de enkelte dayaksamfund. I og med disse feltrapporter er fortaget indenfor en begrænset tidsperiode, har jeg fundet det nødvendigt at inddrage flere og de benyttes i sammenspil med den resterende empiri. Ved at gøre brug af specialets teoretiske ramme i gennemgangen af empirien i disse rapporter, bliver jeg i stand til at kunne anskueliggøre hvilke adgangsmekanismer dayakbefolkningen kan benytte. Derudover medvirker denne empiri til at give indblik i og viden om det komplicerede interaktionsfelt mellem de intervenerende aktører og målgruppen samt de interne magtrelationer, der udspiller sig. I forbindelse med brugen af data fra diverse hjemmesider er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan den enkelte hjemmeside forholder sig til palmeolieproduktion og udviklingsstrategier. Flere af de anvendte hjemmesider er ofte et udtryk for en subjektiv fremlæggelse af oliepalmens betydning for befolkningen i Sarawak. Dette gør sig blandt andet 14

17 gældende på de statslige hjemmesider, hvor der ikke figurerer negative historier eller ulemper ved fx SALCRA, stordrift-plantager eller palmeolie. Modsat er det vanskeligt at finde positive vinkler på palmeolieproduktion og rurale udviklingsprogrammer i Sarawak på fx nationale eller internationale NGO ers hjemmesider. SALCRA s officielle hjemmeside udgør udgangspunktet for information vedrørende dette udviklingsprogram, dets projekt herunder krav og forpligtigelser til de deltagende jordejere, samt om hvad SALCRA til gengæld tilbyder disse jordejere. Formålet med disse data er at kunne vurdere, hvorvidt SALCRA opfylder egne målsætninger. I ovenstående er de metodiske overvejelser gennemgået, hvorefter det teoretiske grundlag som danner rammen for diskussionen vil blive introduceret i det følgende kapitel. 15

18 3. Teoretiske ramme Som fremstillet i introduktionen er fokus i speciales en diskussion af statsinterventioner i Sarawak og de muligheder og barrierer interventionerne afstedkommer for den rurale dayakbefolkningens levevilkår og praksis. I det foregående kapitel, har jeg beskrevet, at der i kapitel 5 og 6 diskuteres ud fra en teoretisk ramme der indeholder en dekonstruktion af planlagte statsinterventioner, samt en begrebsliggørelse af adgang forstået som den sociale interaktion der forekommer mellem den malaysiske stat, forskellige udviklingsorganisationer fx Sarawak Land Consolidation and Rehabilitation Authority (SALCRA) og Sarawaks dayakbefolkning. I indeværende kapitel ville denne teoretiske ramme blive introduceret med udgangspunkt i Norman Long s teori om statsintervenerende udvikling og Ribot og Peluso s teori og begrebsapparat vedrørende adgangsmekanismer. 3.1 Planlagt statsintervention Gennem inddragelse af Norman Long s teoretiske ramme muliggøres det at fokusere på relationerne mellem stat og lokalbefolkning, og dermed belyse hvordan de forskellige aktører spiller ind over for hinanden. Det bliver således muligt at vurdere, hvordan Sarawaks rurale dayakbefolkning agerer i relation til den statslige intervention i forbindelse med etableringen af palmeolieplantager, samt det at resultatet af interventionen ikke opfattes ens ud fra de intervenerede og de intervenerende Dekonstruktion af planlagte interventioner Det essentielle i dekonstruktionen af planlagte interventioner, som de malaysiske udviklingsstrategier og palmeolieprojekter er et udtryk for, er rationalet om, at en adskillelse af politik, implementering og udfald ifølge Long er en simplifikation. Processen forløber ikke lineært mellem formuleret politik og faktisk udfald. Virkeligheden er mere kompleks, hvilket gør det relevant at betragte politik, implementering og udfald som en række processer, der implicerer en transformation af politikken via selve implementeringsprocessen. Et eksempel på dette er, at der i Sarawak ses en tendens til, at udviklingsprojekter tænkt som værende fattigdomsreducerende ofte ikke kommer de fattigste dayaksamfund eller individuelle husholdninger til gode. Denne tendens vil blive yderlig belyst senere i kapitel 6. 16

19 Implementeringen af en given udviklingspolitik kan og skal derfor heller ikke kun betragtes som en top-down proces. Implementeringsprocessen påvirkes desuden af de aktører, der befinder sig i det rum, hvor implementeringen gennemføres (Long 2001:31). Aktørerne vil udforme og tilsigte at transformere implementeringsprocessen, således at det passer ind i deres ønsker, målsætninger og arbejdsgange og dermed opnå, at flest mulige fordele falder ud til deres side. Det er netop i dette spændingsfelt mellem top-down og bottom-up processer, at der ifølge Long kan opstå konflikter imellem de intervenerende (staten), implementerende (SALCRA) og operationelle aktører (Dayak). Dermed bliver det essentielle for en dekonstruktion, ifølge Long, forståelsen af de processer og mekanismer, som er udslagsgivende for de implicerede aktørers muligheder og barrierer i forhold til at forme implementeringen deriblandt de ressourcer og sociale strategier, som de benytter. Interventioner er begrundet i denne transformeringsproces altid i spil og skal således ikke forstås som en fastlagt handlingsplan med et forventet slutresultat. Interventioner bør derimod betragtes som igangværende og socialt konstruerede processer (Long 2001:31) Forestillingen om interventioner som et afgrænset projekt Interventioner skal med udgangspunkt i det ovenstående anskues som åbne processer, hvilket dog ikke altid gør sig gældende i forbindelse med statsinterventioner. En given stat betragter ifølge Long dets interventioner som et projekt med klart definerede grænser i tid og rum. En sådan klart defineret ramme benytter som oftest en forenklet årsags-virkningssammenhæng, hvor der ikke tages højde for de sociale strategier, der kan søges implementeret som bottomup processer. Som en igangværende og socialt konstrueret proces skal en intervention derfor analyseres i en kæde af hændelser, hvor tidligere interventioner, civilsamfundets interesser og herskende diskurser ligeledes spiller ind. Interventioner kan således ikke afgrænses til en specifik sektor eller sfære, som i kraft af sin eksistens og iboende aktører også definerer selve målgruppen (Long 2001:31). Derfor er det i forbindelse med Sarawak, centralt at se på både nuværende og tidligere udviklingsstrategier, målsætninger samt på hvilke andre faktorer, der kan spille ind i forbindelse med rural udvikling gennem palmeolieprojekter. Eftersom en intervention ligeledes skal ses som socialt konstrueret, er selve konstruktionen af de indførte politikker og implementeringsprocesser også knyttet til en bestemt virkelighedsforståelse og de sammenhænge, som gør sig gældende heri. Denne forståelse og 17

20 de problematikker som er forbundet hermed og søges løst heraf, kan derfor ikke afgrænses til denne aktør alene. I og med en given implementering intervenerer i forskellige aktørers liv, vil en sådan implementering også blive udfordret af aktørenes virkelighedsforståelse og magtkampene omhandlende muligheden for at drage mest mulig nytte og fordel af interventionen. Indenfor den statsintervenerende sfære etablerer aktørerne ifølge Long ligeledes deres egne erfaringer og forståelser af det etablerede projektet. Denne forståelse tager udgangspunkt i individuelle såvel som kollektive erfaringer indenfor det netværk, hvori aktørerne agerer (Long 2001:32). Ifølge Long er det muligt gennem interventioner at forandre de gældende sociale praksis i fx dayaksamfundene ved at tage udgangspunkt i de gældende socio-politiske forestillinger om hvad udvikling implicerer. Dette kan udgøre en strategisk position i hænderne på de intervenerende institutioner ved at abonnere på de gældende forestillinger om, at et projekt er defineret i tid og rum og har et særlig mål. (Long 2001:33). Ved eksempelvis at abonnere på forståelsen af at fattigdom beror på traditionelle praksis og benytte fortiden som reference, muliggøres det ifølge Long for den intervenerende aktør (staten) at fremme udvikling uanset, hvilken karakteristika denne måtte have (Long 2001:33). Planlagte interventioner er således et sæt komplekse sociale mekanismer, adgangsmetoder og -kampe, som ikke kan afgrænses i tid og rum Forestillingen af interventioner som tilvejebringelsen af goder Interventionsdiskurser gør ofte brug af en bestemt terminologi, der indbefatter at beskrivelsen af mødet mellem de to aktører er underlagt forestillingen af, at den intervenerende aktør fx SALCRA kommer med udefrakommende varer eller goder, som ikke kan produceres eller opnås gennem de indenfor givne forhold. Dermed skabes en relation med et magtfuldt ydre og et underlegent indre. En sådan klassificering af interne eller eksterne faktorer og mekanismer samt relationen indenfor eller udenfor kan ifølge Long benyttes strategisk i interventionen blandt andet til at forandre forskellige sociale praksis (Long 2001:33f). Ideologien bag denne opfattelse er, at tilførslen af eksterne bidrag vil skabe bedre løsninger på de foreliggende problematikker end de tilgange, der allerede gøres brug af. Udgangspunktet er således at åbne for nye muligheder, der forbedrer folks velfærd og levevilkår (Long 2001:34). Ud fra dette kan det sluttes, at interventioner både forstås og legitimeres som en fortsat produktion af 18

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Resume af inhabilitetspolitikerklæringen 1. Introduktion 1.1. Denne inhabilitetspolitikerklæring konturer hvordan Plus500CY Ltd. ("Plus500" eller "Firmaet")

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale!

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale! 1.Indledning...2 2.Problemformulering...3 3.Afgrænsning...4 4.Dimensionsforankring...5 5.Metodologiogempiri...5 5.1Teoretikerne...6 5.2Reklamerne...6 5.3Semiotiskanalyse...7 5.4Reklamenversusvidenskaben...8

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Landskabsstrategier som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Regulering af arealanvendelsen Effektiv planlægning Planlægning gennem

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity Erik Holm De mange myter om kapitalfonde Myter De er skadelige for beskæftigelsen (samfundet) De er meget lukkede De skaber kun værdi med låneteknik De

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Organisations og udviklingsprojekt for

Organisations og udviklingsprojekt for Organisations og udviklingsprojekt for Af konsulent Mogens Sparre Wise Mind & forretningsfører John Hjelm Vanggården. 01. Forord. Dette skrift skal beskrive hvorfor vi har igangsat et udviklingsprojekt

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference.

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference. MÅLET. 2+2=7 EN HIGH PERFORMANCE VIRKSOMHED ER EN VIRKSOMHED, DER KAN OVERSKUE OG MESTRE EN KOMPLEKS VIRKSOMHEDSKONTEKST OG SKABE UNIKKE RESULTATER GENNEM ANDRE, FOR ANDRE OG SAMMEN MED ANDRE. LEGO SERIOUS

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere