Statens rolle i udviklingen af det rurale Sarawak Muligheder og barriere for Dayakbefolkningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statens rolle i udviklingen af det rurale Sarawak Muligheder og barriere for Dayakbefolkningen"

Transkript

1 Statens rolle i udviklingen af det rurale Sarawak Muligheder og barriere for Dayakbefolkningen Speciale Esben H. Bendixen Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering (ISG) Foråret 2013 Vejleder Johan Fischer, Internationale Udviklingsstudier

2 Abstract This thesis investigates rural development in relations to palm oil plantations in the Malaysian state of Sarawak. The main focus will be on the Malaysian national development strategy Vision 2020 and increased palm oil production as a tool for economic and social development among Sarawak's rural Dayak population. It will be discussed how the Dayak-population is affected by the government interventions and which conflicts that are possible to arise in relation to the implementation of the national development strategy Vision The discussion focuses on the opportunities and barriers to the State rural development strategy and how Sarawak Land Consolidation & Rehabilitation Authority (SALCRA) establishment of palm oil projects is affecting access to land and the livelihood of the Dayak communities. Theoretically, this thesis applies a theoretical framework on state intervention based on Norman Longs deconstruction of planned interventions, and Jesse C. Ribot and Nancy Lee Pelusos theory of access. This theoretical framework is used in a discussion on the underlying interests of the Malaysian State, Sarawak state government and various development agencies in relation to access land in Sarawak. Including how the government intervention target groups and obstacles are identified. The theoretical framework is also used to discuss which access opportunities state development agencies such as SALCRA and recipients (Dayak) have and the access mechanisms used, in the attempt to obtain, verify and maintain access to land. Finally, the framework is used to discuss different dominant power relations in relation to access to land and trends that may influence the development of the rural Sarawak. i

3 Indhold 1. INTRODUKTION PROBLEMFORMULERING FORKLARING AF PROBLEMFORMULERINGEN METODISKE OVERVEJELSER SPECIALETS OPBYGNING AFGRÆNSNING TEORETISKE GRUNDLAG EMPIRISKE GRUNDLAG TEORETISKE RAMME PLANLAGT STATSINTERVENTION Dekonstruktion af planlagte interventioner Forestillingen om interventioner som et afgrænset projekt Forestillingen af interventioner som tilvejebringelsen af goder Udvikling i landbruget og heterogenitet Aktørstrategier ADGANGSTEORI Adgangsbegrebet Adgangskontrol og adgangsvedligeholdelse Adgangsmekanismerne Rettighedsbaseret adgang De strukturelle adgangsmekanismer DISKUSSIONSSTRATEGI UDVIKLING I MALAYSIA OG SARAWAK MALAYSIA OG LANDETS UDVIKLINGSSTRATEGIER Udviklingsstrategier New Economic Policy PALMEOLIENS BETYDNING FOR MALAYSIA OG UDVIKLING I SARAWAK SARAWAK OG DAYAKBEFOLKNINGENS JORDRETTIGHEDER Jordrettigheder og Native Customary Land SARAWAK LAND CONSOLIDATION AND REHABILITATION AUTHORITY

4 5. STATSINTERVENERENDE UDVIKLING I MALAYSIA OG SARAWAK STRATEGIEN BAG DEN MALAYSISKE STATSINTERVENERENDE UDVIKLING Barriere for- og tilgange til udvikling i Vision Interventionens målgruppe MINISTRY OF LAND DEVELOPMENT SARAWAK SALCRA Udviklingsprojektet SALCRA DELKONKLUSION MULIGHEDER OG BARRIERER FOR DAYAKBEFOLKNINGEN DAYAKBEFOLKNINGENS INCITAMENT FOR DELTAGELSE I SALCRA ADGANGEN TIL KAPITAL, ARBEJDSKRAFT OG BESKÆFTIGELSE Frigivelse af arbejdskraft DELKONKLUSION KONKLUSION LITTERATUR BILAG 1 - UDREGNINGEN AF LANDEFAKTA

5 1. Introduktion Malaysia har ligesom flere andre lande i Sydøstasien de seneste år oplevet en markant økonomisk vækst. En økonomisk politik orienteret mod eksport har været en af hovedårsagerne til denne vækst. (Harding 2007:127,Hill 2012:10). Den malaysiske stat har muliggjort denne økonomiske vækst i tæt samarbejde med det private erhvervsliv og ved at åbne den malaysiske økonomi for udenlandske investeringer i landet. (Gomez 2012:63ff, Hill 2012:3ff) Sammenlignet med andre udviklingslande har Malaysia ført en meget åben økonomisk politik, hvilket har gjort landet attraktivt for investorerne, og mange udenlandske firmaer har etableret sig i landet (Hill 2012:10f). Den økonomiske vækst har primært været baseret på optimeret udnyttelse af rige økosystemer, naturressourcer samt diversificering af produktionen. Tidligere var Malaysia afhængig af eksport af tin og gummi, men med tiden har landet satset på flere forskellige former for råmaterialer. Palmeolie anses som værende den mest betydningsfulde af disse nye former for råmaterialer og udgangspunktet for landets økonomiske fremgang (Simeh & Ahmad 2001:1). Malaysia stræber som en relativ ny industrialiseret nation med en forøget voksende industri stadig frem mod en kontinuerlig modernisering af landbrugssektoren. Dette sker med udgangspunkt i en tankegang om at landets rurale befolknings sociale og økonomiske muligheder styrkes samtidig med, at der sker en styrkelse af nationaløkonomien. Den malaysiske stat fokuserer derfor til stadighed på forøget udvikling og etablering af en landbrugsindustri med fokus på eksportorienterede salgsafgrøder såsom palmeolie og gummi. Denne tilgang har resulteret i, at Malaysia er en af verdens førende producenter og eksportører af palmeolie på det globale marked, og den malaysiske palmolie-industri udgjorde i % af den globale palmeolieproduktion, og 44 % af verdens eksport (MPOC, 2012). Palmolien omtales ofte som Malaysias gyldne afgrøde og har, udover at være med til at forandre den malaysiske økonomi, ligeledes ændret traditionelle landbrugspraksis og tilværelsen for store dele af befolkningen (Simeh & Ahmad 2001:1). Diversificeringen af økonomien er et resultat af den økonomiske strategi The New Economic Policy (NEP) fra 1971 (Airriess 2000:341,Rudner 1994:240). NEP var i sin oprindelige form baseret på to overordnede mål: dels udryddelse af fattigdommen i den malaysiske befolkning, uagtet etnisk tilhørsforhold, og derudover en målsætning om en omstrukturering de socioøkonomiske systemer, så sammenhængen mellem etnicitet, økonomisk funktion samt geografisk placering blev 3

6 reduceret og elimineret i det malaysiske samfund (Vincent et al 1997:11, Airriess 2000:341). Målet var at reducere fattigdommen igennem statslige moderniseringsprojekter med økonomisk udvikling som hovedfokusområde (Gomez 2012:64, Vincent et al 1997:11). NEP resulterer som ønsket i en hastig vækst og økonomisk udvikling af det malaysiske samfund. I 1990 erne blev NEP videreudviklet i National Development Policy (NDP ), hvis formål var lig de målsætninger formuleret i NEP. Men i forbindelse med NDP var der mindre fokus på specifikke mål og direkte regeringsintervention i økonomien (Vincent et al 1997:11, Hill 2012). I dette speciale diskuteres de malaysiske udviklingsmålsætninger i relation til ønsket om øget palmeolieproduktion, med primær fokus på udviklingen af delstaten Sarawaks rurale områder. Den delstatslige udviklingsorganisation Sarawak Land Consolidation and Rehabilitation Authority (SALCRA) og dets olieplantageprojekter inddrages som et eksempel på, hvorledes de statslige udviklingsmålsætninger implementeres i Sarawak. En udfordring i forbindelse med den øgede udvikling og etablering af palmeolieindustri er at få adgang til større sammenhængende jordområder, hvorpå det er muligt at etablere rentable stordrifts plantager. Det er derfor vigtigt for den malaysiske stat at sikre og opnå kontrol over jord og over adgangen til jord. Delstaten Sarawak er et af de områder, hvor den malaysiske stat og palmeolieindustri ser et stort potentiale for etableringen af oliepalmeplantager (SALCRA, 2012). Sarawak er hovedsagelig en rural og relativ fattig malaysisk delstat (Airriess 2000:362). Sarawak er lokaliseret på den nordvestlige del af øen Borneo og er med sine km 2 Malaysias største delstat, og den udgør cirka 38 % af landet samlede areal. Delstaten er beboet af ca. 2,4 millioner mennesker, hvilket svarer til 8,2 % af Malaysias samlede befolkning (Bilag 1). Befolkningen i Sarawak udgøres af 27 forskellige etniske grupper (Sarawak (1), 2013). Størsteparten af de etniske grupper i Sarawak går under fællesbetegnelsen Dayak, en definition der henviser til alle ikke-muslimske etniske befolkningsgrupper. Dermed adskilles de fra de malayer, der per definition er muslimer. Sarawaks dayakbefolkning har traditionelt boet i langhussamfund, og livsgrundlaget har været og er mange steder stadig baseret på jordbrug fx indsamling fra junglen og mindre svedjebrug som den primære landbrugspraksis (Bulan 2006:46, King 1993:29). 4

7 Sarawaks subtropiske klimatiske forhold, de store uopdyrkede landområder samt den relative lave befolkningstæthed gør delstaten interessant for aktører, der ønsker at etablere plantager til eksempelvis storstilet produktion af palmeolie. Sarawaks regionale delstatsregering har fået til opgave med udgangspunkt de nationale udviklingsmål, at modernisere de rurale områder og transformere landbrugssektoren efter de nationale retningslinjer og udviklingsstrategier. Til det formål har Ministry of Land Development Sarawak (MLDS) fået ansvar og bemyndigelse til at udvikle jord i de rurale områder i delstaten. Fremgangsmåden, som MLDS benytter sig af, er udvikling genereret gennem statsintervention, og den retter sig primært mod dayakbefolkningens jord, der officielt identificeres som Native Customary Rights (NCR) jord (MLDS, 2012). MLDS vision og målsætning er at fremskynde udviklingen af NCR jord og andet uudnyttet jord gennem etableringen af plantager og andre kommercielle orienterede programmer i Sarawak (MLDS, 2012). Historisk set blev jordområder i Sarawak under den britiske koloniperiode fra klassificeret i forskellige jordkodekser. Dette jordklassifikationssystem havde oprindelig til formål at værne om dayakbefolkningens jord imod udefrakommende aktører og andre etniske grupper i Sarawak, som kunne have interesse i at anvende jorden til kommercielle formål eller på anden måde gøre krav på jorden fx ved bosættelse i dayakområder, Desuden blev jordkodekserne indført for at forhindre, at dayakbefolkningen kunne overdrage deres jord til andre aktører (Cooke 2002(1):198). Dette jordklassifikationssystem udgør stadig udgangspunktet for nutidige jordlove og ændringer af regler i Sarawak, og det resulterer i række konsekvenser for dayakbefolkningens adgang til jord og anvendelsen heraf. Sarawak Land Code (SLC), som blev introduceret i 1958, udgør fundamentet i delstatens nuværende jordpolitik. I SLC stadfæstes, at al jord der ikke kan påvises ejerskab af i form af fx skøder, per definition tilkommer staten (Cramb 2007(1):224). I forbindelse med udviklingen af de rurale områder og etableringen af stordrifts oliepalmeplantager, spiller jordklassifikationerne og jordkodekset en central rolle. Dette kommer blandt andet til udtryk i forbindelse med Sarawaks udviklingsorganisationers forsøg på at samle den fornødne mængde anvendelig NCR-jord til store sammenhængende oliepalmeplantager. Begrebet NCR refereres til som en videreudvikling af dayakbefolkningens traditionelle uformelle system af jordbesiddelse baseret på adat. Adat dækker over dayakbefolkningens traditionelle levemåde, 5

8 værdigrundlag, kultur, accepterede adfærdskodeks, konventioner og sædvanlige love (Nativecustoms, 2013). Det er kun muligt for en person som defineres som indfødt (Dayak) eller en person, der følger de traditionelle love og dermed anses for at være indfødt at gøre krav på NCR. Tidligere indbefattede NCR en række adgangsrettigheder til jord, blandt andet retten til at dyrke jorden, rettighed til indsamling fra junglen, til jagt og fiskeri, til brug af jord til begravelse og ceremonielle formål, samt retten til at videregive adgangen til jorden via arv. Skovrydning og opdyrkning af et givent stykke jord har traditionelt gennem adat-systemet og senere NCR givet permanent rettighed over adgangen til denne jord (Bulan 2006:46). Malaysia har, i forlængelse af ønsket om fortsat økonomisk vækst, formuleret en udviklingsmålsætning om at blive [ ] a fully developed country[ ]. inden 2020 (PMO, 2013, Ragayah 2012:232). Dette stadfæstes i Vision 2020, der identificerer en række områder, som vurderes at have betydning for, hvorvidt Malaysia kan imødekomme den overordnede målsætning. Vision 2020 er grundlæggende en stadfæstelse af Malaysias opfattelse af, hvad udvikling frem mod 2020 indebærer, hvilket medfører en identifikation af hindringerne for udvikling, og hvorledes disse barrierer skal håndteres. Vision 2020 strategien italesætter traditionelle landbrugspraksis blandt den rurale befolkning fx hos Sarawaks dayakbefolkning, som værende ineffektiv, gammeldags og en af udviklingshindringerne for Malaysias forsatte vækst (PMO, 2013, Hamid 1993:415f). I en malaysisk kontekst er udviklingsmålsætninger som Vision 2020 ikke et udtryk for et nyt fænomen. Den nationale malaysiske stat samt den regionale delstatsregering i Sarawak har historisk set benyttet forskellige strategier og tilgange til udviklingen af de rurale områder. I erne fokuserede man på genbosættelsesordninger som den primære udviklingsstrategi, i 1970'erne blev det såkaldte in-situ (på stedet) jordudviklingsprogram indført gennem blandt andet organisationen SALCRA, og 1990'erne blev joint venturebegrebet (JVC 1 ) introduceret som udviklingsstrategi i Sarawak for de rurale NCR områder (Ngidang 2002:158). JVC kan langt hen af vejen betragtes som en videreudvikling af de 1 Joint-venture company (JVC) er en tilgang til jordudvikling, som tilsigter at fremstå som et fælles partnerskab mellem den private sektor, jordejerne og statsagenturer. Jordejerne får 30 % af andelen i joint-venture oliepalmeprojektet, mens den private investor får 60 %. De sidste 10 % ejes af det administrerende agentur (Ngidang, 2002:165). 6

9 tilgange in-situ gør brug af. Derfor kan det ofte være svært at adskille de to tilgange og distinktionerne mellem in-situ og JVC tilgangene er med årene blevet mere og mere udvisket. Dette begrundes blandt andet med, at fx SALCRA oprindeligt var 100 % statsstyret, men på baggrund af økonomisk underskud er SALCRA blevet omlagt og private investorer er blevet inddraget i jordudviklingsprogrammerne. Dette har ifølge SALCRA selv resulteret i en forvaltning som tager udgangspunkt i en mere kommerciel orientering, dog stadig med fokus på målsætninger om fattigdomsreduktion og forbedring af levestandard (SALCRA, 2012). SALCRA er i dag en af de væsentligste udviklingsorganisationer og et udtryk for de forskellige statslige udviklingsinitiativer i forbindelse med udviklingen af den rurale NCRjord. SALCRA blev etableret allerede i 1976 og er underlagt Ministry of Land Development Sarawak (MLDS). Formålet med etableringen af denne institution var at skabe socioøkonomisk udvikling i de rurale områder i Sarawak blandt andet gennem kommerciel udvikling af NCR-jord. SALCRA s primære formål er at skabe udvikling af NCR-jord gennem etablering af oliepalmeplantager (SALCRA, 2012). SALCRA gør brug af in-situ tilgangen, hvor projekterne bringes ud til de områder, hvor arbejdskraften er, i stedet for at arbejdskraften skal flytte sig i forhold til arbejdets placering (Ngidang 2002:161). Derudover har SALCRA som målsætning at højne levestandarden, skabe beskæftigelse og sikre formelle adgangsrettigheder for de implicerede jordejere i form af udstedelse af skøder. Denne udviklingstilgang som SALCRA gør brug af fremstår umiddelbart som et program med stort potentiale for udvikling af Sarawaks rurale områder og dayakbefolkningen. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt SALCRA s tilgang virker efter hensigten, blandet andet idet at de økonomiske fordele for de implicerede dayaksamfund, er afhængige af, i hvilket omfang de anlagte olieplantager giver overskud. Derudover ses der en tendens til at folk i de rurale områder ikke i tilstrækkelig grad ønsker at beskæftige sig i SALCRA s olieplantager (Ngidang 2002:163, Andersen et al 2005:45, Banerjee & Bojsen 2003:100). Der kan altså være en forskel i hvilke udviklingsbehov, man fra statslig side mener befolkningen har, og de behov som befolkningen i de rurale område i Sarawak reelt har. Dermed er det muligt, at et statsintervenerende udviklingsprojekt som SALCRA ikke har den tiltænkte effekt, hvormed forbedringerne i livsgrundlaget for befolkningen kan begrænses. Denne balance mellem nationale samt delstatslige udviklingsintentioner og resultater på lokalt niveau, finder jeg det interessant at undersøge. 7

10 1.1 Problemformulering Hvordan påvirker den malaysiske stats satsning på rural udvikling baseret på etablering af oliepalmeplantager dayakbefolkningen i Sarawak? 1.2 Forklaring af problemformuleringen Formålet med nærværende speciale er at diskutere, hvorledes dayakbefolkningen påvirkes af statslige intervention i forbindelise med oliepalmeprojekter. Adgangen til jord bliver ofte baggrunden for interessekonflikter i relation til statens modernisering og udviklingsstrategier for de rurale områder i Sarawak. Interessekonflikterne udspilles i et magtrum, hvor staten, delstaten og dayakbefolkningen forsøger at opnå, kontrollere eller vedligeholde adgangen til jord. I undersøgelsen fokuseres der på, hvilke muligheder og barrigere den statsintervenerede rurale udvikling medfører for dayakbefolkningen. Det primære fokus i specialet er centret omkring, hvilken udviklingsforståelse Vision 2020 er et udtryk for samt hvorledes SALCRA s plantageprojekter påvirker levestandarden for Sarawaks dayakbefolkning. I ovenstående er udgangspunktet for specialet opstillet samt den problemformulering, der afslutningsvis besvares. I det følgende kapitel præsenteres de metodistisk overvejelser der ligger til grund for speciales undersøgelse. 8

11 2. Metodiske overvejelser I det følgende kapitel gives der et overblik over metodiske overvejer i forbindelse med tilrettelæggelsen af nærværende speciale, herunder udvælgelse, indsamling samt bearbejdelse af empiri. Kapitlet indeholder tillige de afgrænsninger, som har haft betydning for specialets diskussion. Endvidere begrundes det teoretiske grundlag som danner rammen for diskussionen af den valgte empiri. 2.1 Specialets opbygning Formålet med specialets introduktion i kapitel 1 er at præsentere og indkredse den undersøgte problemstilling. Denne indkredsning opstiller specialets undersøgelsesfokus samt problemformulering. Det efterfølgende kapitel 2 præsenterer med udgangspunkt i den opstillede problemformulering de metodiske overvejelser, teoretiske valg og det empiriske grundlag, som udgør specialets overordnede ramme. I kapitel 3 introduceres specialets teoretiske ramme med udgangspunkt i Norman Long s teori om statsintervenerende udvikling samt Ribot og Peluso s teori og begrebsapparat vedrørende adgangsmekanismer. Disse teorier danner grundlaget for analyse og efterfølgende diskussion af problemstillingens undersøgelsesfelt. Kapitel 4 er et forklarende kontekst kapitel, der har til formål at give en overordnet baggrundsforståelse af specialets genstandsfelt, hvis kompleksitet vil have indvirkning på specialets to diskussionsdele i kapitel 5 og 6. Kapitlet belyser malaysiske udviklingsstrategier, palmeoliens betydning for Malaysia og Sarawak samt oliepalmeplantagernes rolle. Endvidere vil der blive diskuteret nogle af de bagvedliggende grunde for konflikter i forbindelse med dayakbefolknings jordrettigheder. Slutteligt vil Sarawak Land Consolidation and Rehabilitation Authority (SALCRA) palmeolieprojekter blive belyst i forhold til mål, struktur samt implementeringspraksis. Den overordnede funktion af diskussionens første del i kapitel 5 er at anskueliggøre, hvilke bagvedliggende interesser de implicerede aktører herunder den malaysiske stat, Sarawaks 9

12 delstatsregering samt forskellige udviklingsorganisationer har i forhold til adgangen til jord i Sarawak. Til dette formål bruges Long s teori om dekonstruktion af planlagte interventioner til at belyse statsintervention i forbindelse med udviklingsstrategien Vision Det diskuteres endvidere hvilke antagelser den malaysiske stat samt delstatsregeringen i Sarawak arbejder ud fra i forhold til, udviklingen af de rurale områder. Denne første del af diskussionen har ligeledes til formål at identificere statsinterventionens målgruppe inklusiv de gældende praksis, der ønskes udviklet. Statens strategier for løsning af fattigdomsproblemer og manglende vækst for den formulerede udviklingshindring undersøges og problematiseres. Dette fokus begrundes i, at det er i spændingsfeltet mellem statsintervention og hidtil herskende praksis, at interessekonflikter over adgangen til jord i Sarawak opstår. Specialets anden diskussionsdel følger i kapitel 6 og her diskuteres der med udgangspunkt i Ribot og Peluso s begrebsapparat, hvilke adgangsmuligheder aktørerne, staten, udviklingsorganisationer samt modtagerne (dayak) af statslige udviklingsprojekter har, samt hvilke adgangsmekanismer der gøres brug af i forsøget på opnå, kontrollere og vedligeholde adgangen til jord. Endvidere vil det blive diskuteret, hvilke muligheder og barrierer dayakbefolkningen i Sarawak har for at opnå fordele og drage nytte af interventionen. Kapitel 6 har også til formål at diskutere forskellige dominerende magtrelationer i relation til adgang til jord, og hvilke tendenser der kan have indflydelse for udviklingen af det rurale Sarawak. Specialet afsluttes med en sammenfattende konklusion i kapitel 7, hvis formål er at besvare den opstillede problemformulering samt at fremdrage nogle af de vigtigste pointer og tendenser, der er fremkommet i forbindelse med analyse og diskussionen af problemstillingen. 2.2 Afgrænsning Da det overordnede undersøgelsesfelt, statsinterveneret udvikling samt forskellige statslige såvel som private aktørers rolle heri, er et kompleks felt, har jeg fundet det nødvendigt at afgrænse og fokusere dette speciale mod en enkelt sektor. Gennem tidligere studier af området og forstudie til dette speciale har jeg erfaret, at problematikker vedrørende malaysisk statsintervention og udvikling overvejende opstår i forbindelse med transformationen af landbrugssektoren frem imod en mere moderne og økonomisk rentabel sektor. Dette gør sig 10

13 især gældende i forbindelse med udviklingen af rurale områder i delstaten Sarawak. Udgangspunktet for specialet er derfor den overordnede målsætning om udvikling og transformation af Native Customary Rights (NCR) jord frem imod en økonomisk indbringende forretning i tråd med Malaysias nationale eksportorienterede økonomiske politik. Det primære fokus på stordrifts palmeolieplantager gør, at statsinterventionen kan og har resulteret i en række forskellige miljømæssige samt socioøkonomiske konsekvenser. Jeg har valgt at afholde mig fra at diskutere de mulige miljømæssige konsekvenser der kan opstå i forbindelse med etableringen af intensivt storproduktionslandbrug, herunder udpining og degradering af jord samt konsekvenser for biodiversiteten i Sarawak. Jeg er dog bevist om, at miljømæssige konsekvenser kan have indflydelse for Sarawaks rurale dayakbefolknings livsvilkår, i forhold til adgangen til jord, men dette aspekt vil ikke blive undersøgt yderligere. Dette skyldes, at fokus i dette speciale er på statsintervention i forbindelse med palmolieproduktion og dermed de muligheder og barrigere det afstedkommer for dayakbefolkningen. Jeg er ligeledes bevidst om, at en eksportorienteret økonomisk politik, som den malaysiske, er funderet i afsætningsmuligheder for palmeolieprodukter på det globale verdensmarked. Diskussion og fokus på globale værdikæder, har jeg har også valgt at afgrænse mig fra, da dette vil flytte fokus over på faktorer, som har betydning for produktion, forarbejdning, distribution og konsumering af palmeolieprodukter og dermed væk fra muligheder og barrigere for dayakbefolkningen. Denne afgrænsning medfører, at potentielle vindere og tabere i selve globaliseringsprocessen heller ikke vil blive, vurderet, inddraget og diskuteret. Jeg har også valgt at afholde mig fra at diskutere, hvorvidt statsinterventionens bagvedliggende udviklingsperspektiv er rigtigt eller forkert. Jeg vil dog løbende gennem specialet forholde mig kritisk til statsinterventioner, men vil ikke fremkomme med en definitiv konklusion på, om denne tilgang er hensigtsmæssig i forbindelse med udvikling og modernisering. Gennem en diskussion af handlinger og de erfaringer, som gør sig gældende for den rurale befolkning i Sarawak, har jeg valgt at sætte spørgsmålstegn ved interventionerne i forbindelse med udvikling. I forbindelse hermed har jeg valgt at afgrænse den inddragede empiri til at omhandle statsinterventionen i forbindelse med SALCRA palmeolieprojekter i en række udvalgte cases fra Sarawak. 11

14 2.3 Teoretiske grundlag Igennem specialet stilles der spørgsmålstegn ved det gennemgående tema vedrørende gældende praksis, både i staten og blandt Sarawaks dayakbefolkning. Dette gøres ud fra et ønske om at anskueliggøre nogle af de grundlæggende sociale dynamikker som statsinterventionen konstitueres ud fra. Formålet med specialet er at belyse de gældende strukturer og opfattelser i interaktionen mellem intervention og dens tiltænkte målgruppe. En teoretisk fremstilling af statsinterventioner og adgangsmekanismer danner som den overordnede ramme for specialets diskussion. I første del af diskussion tager jeg afsæt i Norman Long s teori om dekonstruktion af planlagte interventioner, og jeg vil gennem hans optik forholde mig til og opnå forståelse af opståede problemstillinger i Sarawak med udgangspunkt i intervention i forbindelse med Vision En sådan dekonstruktion vil gøre det muligt at anskueliggøre nogle af de bagvedliggende betragtninger og tilgange for statsinterventionen. Dekonstruktion af statsinterventionerne har til formål at belyse bagvedliggende interesser i forhold til adgangen til jord i Sarawak. Dette ud fra et ønske om at kunne anskueliggøre de hensigter den malaysiske stat og delstatsregeringen i Sarawak har om udvikling i de rurale områder i Sarawak, samt hvilke målgrupper statsinterventionen omfatter. En dekonstruktion muliggør endvidere en identifikation af målgruppen for interventionen og en forståelse af de praksis, som den malaysiske stat gennem intervention ønsker ændret. Endvidere opnår jeg via en sådan dekonstruktion mulighed for at forholde mig til de måder, hvorpå den malaysiske stat forsøger at løse det identificerede problem eller praksis som anses som værende årsag til hindringer for den ønskede udvikling. Dekonstruktion gør det også muligt at identificere forskellige aktørers interesser i forhold til opnåelse, kontrol og vedligeholdelse af adgang til jord i Sarawak set i relation til den af staten igangsatte moderniseringsproces herunder Vision Ribot og Peluso s teori og begreber vedrørende adgangsmekanismer inddrages primært i diskussionens anden del i kapitel 6. For at kunne diskutere dayakbefolkningens muligheder i forhold til at opnåelsen, kontrollen og vedligeholdelsen af deres adgang til jord i forbindelse med statsintervention, inddrages i kapitel 6 Ribot og Peluso s adgangsteori. 12

15 Ribot og Peluso s adgangsteori er i tråd med Long s forankret i en forståelse af intervention som række sociale interaktioner og teorien gør brug af begrebet adgang der beskrives som en række samfundsskabte faktorer, heriblandt gældende virkemidler, processer og relationer i undersøgelsesfeltet (Ribot & Peluso 2003:155). Inddragelsen og valget af denne teori er gjort på baggrund af et ønske om at være i stand til at kunne opnå forståelse af årsagen til at nogle aktører kan drage fordel af ressourcer i visse tilfælde, mens andre aktører ikke kan. Ydermere ønsker jeg med denne teori at kunne belyse hvilke adgangsmekanismer der gør sig gældende i forbindelse med dette. Ribot og Peluso introducerer begrebet mekanismer som inkluderer på hvilken måde aktører kan opnå, kontrollere og vedligeholde adgang (Ribot & Peluso 2003:160). Ribot og Peluso begrebsapparat brugs i anden analysedel til at belyse, hvordan de forskellige aktører i Sarawak kan opnå, kontrollere og vedligeholde adgangen til jord. Desuden bruges begreberne fra adgangsteori til diskussionen af nogle af de muligheder og barrierer den planlagte statsintervention afføder for dayakbefolkningen, En sådan teoretisering er ikke en naturlig opdeling af muligheder, da disse adgangsmekanismer skal anskues som sammenhængende dele i et større perspektiv. Adgangsmekanismerne gennemgås ikke slavisk, men inddrages hvor de enkelte mekanismer kan identificeres i samspil med andre mekanismer. Ribot og Peluso sonderer der mellem rettigheder til en given ressource og det bredere begreb adgang til sådanne ressourcer (Ribot & Peluso ). I opdelingen af disse to begreber muliggøres en undersøgelse af de magtrelationer, der gør sig gældende mellem de implicerede aktører samt de muligheder og barrierer, disse magtrelationer fører med sig. Mekanismerne vil med andre ord blive anvendt som et redskab til at anskueliggøre magtrelationerne mellem statsinterventions aktører og dayakbefolkningen. I diskussionen lægges der dermed ikke lige stor vægt på de enkelte mekanismer. 2.4 Empiriske grundlag I specialet anvendes der empiri fra forskellige kilder, for derigennem at belyse den malaysiske stats intervention og dermed at kunne foretage en dekonstruktion af denne. Specialets empiriske grundlag er opbygget omkring empiri fra malaysiske forbundsstats- og delstats hjemmesider, omhandlende den officielle malaysiske føderale regeringspolitik samt om den statslige moderniseringsproces og de implementerende initiativer. Denne del af det empiriske 13

16 grundlag omfatter blandt andet den nationale malaysiske udviklingsstrategi Vision 2020, udviklingsstrategier formuleret af Ministry of Land Development Sarawak (MLDS), samt visioner samt opsatte mål for opnåelse af den ønskede udvikling formuleret af SALCRA. Denne del af det empiriske grundlag vurderer jeg som værdende repræsentativ for det positive syn i forhold til statsintervention. Til at underbygge den todelte diskussion af problemstillingen inddrages endvidere forskellige videnskabelige artikler og rapporter om effekten af palmeolieplantageprojekterne, og hvilken effekt disse har haft for Sarawaks befolkning. Det har ikke været muligt at foretage feltarbejde og indsamle egen empiri i Sarawak. Derfor har jeg valgt at basere dele af specialets diskussion på feltrapporter og empirisk materiale indsamlet i forbindelse med SLUSE tværfagligt feltkursus i perioden SLUSE feltkurset har siden midten af 1990ér hvert år sendt kandidatstuderende til Sarawak og gennem årene har det resulteret i adskillige feltrapporter og empiri om forholdene og udviklingen af de rurale områder. Ud fra disse rapporter har jeg udvalgt rapporter, der har beskæftiget sig med palmeolieprojekter i de enkelte landsbysamfund. I alle de anvendte feltrapporter undersøges specifikke eksempler på SALCRA palmeolieplantage-udviklingsprojekter i Sarawak, og herunder nogle af de konsekvenser disse har haft for befolkningen. Rapporterne bidrager endvidere med detaljeret data om forholdene og om erfaringer med udviklingsprojekter lokalt i de enkelte dayaksamfund. I og med disse feltrapporter er fortaget indenfor en begrænset tidsperiode, har jeg fundet det nødvendigt at inddrage flere og de benyttes i sammenspil med den resterende empiri. Ved at gøre brug af specialets teoretiske ramme i gennemgangen af empirien i disse rapporter, bliver jeg i stand til at kunne anskueliggøre hvilke adgangsmekanismer dayakbefolkningen kan benytte. Derudover medvirker denne empiri til at give indblik i og viden om det komplicerede interaktionsfelt mellem de intervenerende aktører og målgruppen samt de interne magtrelationer, der udspiller sig. I forbindelse med brugen af data fra diverse hjemmesider er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan den enkelte hjemmeside forholder sig til palmeolieproduktion og udviklingsstrategier. Flere af de anvendte hjemmesider er ofte et udtryk for en subjektiv fremlæggelse af oliepalmens betydning for befolkningen i Sarawak. Dette gør sig blandt andet 14

17 gældende på de statslige hjemmesider, hvor der ikke figurerer negative historier eller ulemper ved fx SALCRA, stordrift-plantager eller palmeolie. Modsat er det vanskeligt at finde positive vinkler på palmeolieproduktion og rurale udviklingsprogrammer i Sarawak på fx nationale eller internationale NGO ers hjemmesider. SALCRA s officielle hjemmeside udgør udgangspunktet for information vedrørende dette udviklingsprogram, dets projekt herunder krav og forpligtigelser til de deltagende jordejere, samt om hvad SALCRA til gengæld tilbyder disse jordejere. Formålet med disse data er at kunne vurdere, hvorvidt SALCRA opfylder egne målsætninger. I ovenstående er de metodiske overvejelser gennemgået, hvorefter det teoretiske grundlag som danner rammen for diskussionen vil blive introduceret i det følgende kapitel. 15

18 3. Teoretiske ramme Som fremstillet i introduktionen er fokus i speciales en diskussion af statsinterventioner i Sarawak og de muligheder og barrierer interventionerne afstedkommer for den rurale dayakbefolkningens levevilkår og praksis. I det foregående kapitel, har jeg beskrevet, at der i kapitel 5 og 6 diskuteres ud fra en teoretisk ramme der indeholder en dekonstruktion af planlagte statsinterventioner, samt en begrebsliggørelse af adgang forstået som den sociale interaktion der forekommer mellem den malaysiske stat, forskellige udviklingsorganisationer fx Sarawak Land Consolidation and Rehabilitation Authority (SALCRA) og Sarawaks dayakbefolkning. I indeværende kapitel ville denne teoretiske ramme blive introduceret med udgangspunkt i Norman Long s teori om statsintervenerende udvikling og Ribot og Peluso s teori og begrebsapparat vedrørende adgangsmekanismer. 3.1 Planlagt statsintervention Gennem inddragelse af Norman Long s teoretiske ramme muliggøres det at fokusere på relationerne mellem stat og lokalbefolkning, og dermed belyse hvordan de forskellige aktører spiller ind over for hinanden. Det bliver således muligt at vurdere, hvordan Sarawaks rurale dayakbefolkning agerer i relation til den statslige intervention i forbindelse med etableringen af palmeolieplantager, samt det at resultatet af interventionen ikke opfattes ens ud fra de intervenerede og de intervenerende Dekonstruktion af planlagte interventioner Det essentielle i dekonstruktionen af planlagte interventioner, som de malaysiske udviklingsstrategier og palmeolieprojekter er et udtryk for, er rationalet om, at en adskillelse af politik, implementering og udfald ifølge Long er en simplifikation. Processen forløber ikke lineært mellem formuleret politik og faktisk udfald. Virkeligheden er mere kompleks, hvilket gør det relevant at betragte politik, implementering og udfald som en række processer, der implicerer en transformation af politikken via selve implementeringsprocessen. Et eksempel på dette er, at der i Sarawak ses en tendens til, at udviklingsprojekter tænkt som værende fattigdomsreducerende ofte ikke kommer de fattigste dayaksamfund eller individuelle husholdninger til gode. Denne tendens vil blive yderlig belyst senere i kapitel 6. 16

19 Implementeringen af en given udviklingspolitik kan og skal derfor heller ikke kun betragtes som en top-down proces. Implementeringsprocessen påvirkes desuden af de aktører, der befinder sig i det rum, hvor implementeringen gennemføres (Long 2001:31). Aktørerne vil udforme og tilsigte at transformere implementeringsprocessen, således at det passer ind i deres ønsker, målsætninger og arbejdsgange og dermed opnå, at flest mulige fordele falder ud til deres side. Det er netop i dette spændingsfelt mellem top-down og bottom-up processer, at der ifølge Long kan opstå konflikter imellem de intervenerende (staten), implementerende (SALCRA) og operationelle aktører (Dayak). Dermed bliver det essentielle for en dekonstruktion, ifølge Long, forståelsen af de processer og mekanismer, som er udslagsgivende for de implicerede aktørers muligheder og barrierer i forhold til at forme implementeringen deriblandt de ressourcer og sociale strategier, som de benytter. Interventioner er begrundet i denne transformeringsproces altid i spil og skal således ikke forstås som en fastlagt handlingsplan med et forventet slutresultat. Interventioner bør derimod betragtes som igangværende og socialt konstruerede processer (Long 2001:31) Forestillingen om interventioner som et afgrænset projekt Interventioner skal med udgangspunkt i det ovenstående anskues som åbne processer, hvilket dog ikke altid gør sig gældende i forbindelse med statsinterventioner. En given stat betragter ifølge Long dets interventioner som et projekt med klart definerede grænser i tid og rum. En sådan klart defineret ramme benytter som oftest en forenklet årsags-virkningssammenhæng, hvor der ikke tages højde for de sociale strategier, der kan søges implementeret som bottomup processer. Som en igangværende og socialt konstrueret proces skal en intervention derfor analyseres i en kæde af hændelser, hvor tidligere interventioner, civilsamfundets interesser og herskende diskurser ligeledes spiller ind. Interventioner kan således ikke afgrænses til en specifik sektor eller sfære, som i kraft af sin eksistens og iboende aktører også definerer selve målgruppen (Long 2001:31). Derfor er det i forbindelse med Sarawak, centralt at se på både nuværende og tidligere udviklingsstrategier, målsætninger samt på hvilke andre faktorer, der kan spille ind i forbindelse med rural udvikling gennem palmeolieprojekter. Eftersom en intervention ligeledes skal ses som socialt konstrueret, er selve konstruktionen af de indførte politikker og implementeringsprocesser også knyttet til en bestemt virkelighedsforståelse og de sammenhænge, som gør sig gældende heri. Denne forståelse og 17

20 de problematikker som er forbundet hermed og søges løst heraf, kan derfor ikke afgrænses til denne aktør alene. I og med en given implementering intervenerer i forskellige aktørers liv, vil en sådan implementering også blive udfordret af aktørenes virkelighedsforståelse og magtkampene omhandlende muligheden for at drage mest mulig nytte og fordel af interventionen. Indenfor den statsintervenerende sfære etablerer aktørerne ifølge Long ligeledes deres egne erfaringer og forståelser af det etablerede projektet. Denne forståelse tager udgangspunkt i individuelle såvel som kollektive erfaringer indenfor det netværk, hvori aktørerne agerer (Long 2001:32). Ifølge Long er det muligt gennem interventioner at forandre de gældende sociale praksis i fx dayaksamfundene ved at tage udgangspunkt i de gældende socio-politiske forestillinger om hvad udvikling implicerer. Dette kan udgøre en strategisk position i hænderne på de intervenerende institutioner ved at abonnere på de gældende forestillinger om, at et projekt er defineret i tid og rum og har et særlig mål. (Long 2001:33). Ved eksempelvis at abonnere på forståelsen af at fattigdom beror på traditionelle praksis og benytte fortiden som reference, muliggøres det ifølge Long for den intervenerende aktør (staten) at fremme udvikling uanset, hvilken karakteristika denne måtte have (Long 2001:33). Planlagte interventioner er således et sæt komplekse sociale mekanismer, adgangsmetoder og -kampe, som ikke kan afgrænses i tid og rum Forestillingen af interventioner som tilvejebringelsen af goder Interventionsdiskurser gør ofte brug af en bestemt terminologi, der indbefatter at beskrivelsen af mødet mellem de to aktører er underlagt forestillingen af, at den intervenerende aktør fx SALCRA kommer med udefrakommende varer eller goder, som ikke kan produceres eller opnås gennem de indenfor givne forhold. Dermed skabes en relation med et magtfuldt ydre og et underlegent indre. En sådan klassificering af interne eller eksterne faktorer og mekanismer samt relationen indenfor eller udenfor kan ifølge Long benyttes strategisk i interventionen blandt andet til at forandre forskellige sociale praksis (Long 2001:33f). Ideologien bag denne opfattelse er, at tilførslen af eksterne bidrag vil skabe bedre løsninger på de foreliggende problematikker end de tilgange, der allerede gøres brug af. Udgangspunktet er således at åbne for nye muligheder, der forbedrer folks velfærd og levevilkår (Long 2001:34). Ud fra dette kan det sluttes, at interventioner både forstås og legitimeres som en fortsat produktion af 18

KAPITEL 1 INTRODUKTION...3 KAPITEL 2 METODE...8 KAPITEL 3 TEORETISK RAMME... 15

KAPITEL 1 INTRODUKTION...3 KAPITEL 2 METODE...8 KAPITEL 3 TEORETISK RAMME... 15 KAPITEL 1 INTRODUKTION...3 1.1 INTRODUKTION...3 1.2 PROBLEMSTILLING...6 1.3 PROBLEMFORMULERING...7 1.4 ARBEJDSSPØRGSMÅL...7 KAPITEL 2 METODE...8 2.1 INDLEDNING...8 2.2 RAPPORTENS STRUKTUR...8 2.3 AFGRÆSNINGER...9

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET

PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET GRIBES AN? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Planlægning for og med landskabet

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Konkrete forslag til initiativer:

Konkrete forslag til initiativer: Konkrete forslag til initiativer: 1. At forsøge at involvere udvalgte erhvervsvirksomheder som kunne være relevante for projektet. Her drejer det sig om virksomheder indenfor lys, lyd og nye medier f.eks.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Jonas Hedegaard Essayopgave MSE Hold 6 Forårssemesteret 2013 Vejleder: Linda Lundgaard Andersen Antal anslag: 19.536 1. Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius Når kommune og frivillige skaber sammen

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius   Når kommune og frivillige skaber sammen Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius E-mail: nif@ishoj.dk Når kommune og frivillige skaber sammen At lære af andres erfaringer Når det kommer til udvikling af den offentlige sektor

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate GLOBALT FOKUS - Folkelige organisationers udviklingssamarbejde Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1 Model: To be to do to relate Pulje Praxis er en række korte dokumenter,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Bilag 4 - Historie Kompetencemål Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede landskaber Behov

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere