kapiteloversigt 16 Endokrinologi og arvelige stofskiftesygdomme Reumatologi Børneortopædi og arvelige sygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kapiteloversigt 16 Endokrinologi og arvelige stofskiftesygdomme.. 327 17 Reumatologi... 349 18 Børneortopædi og arvelige sygdomme"

Transkript

1 kapiteloversigt Forord VII Oversigt over referenter IX Anamnese og objektiv undersøgelse Den normale udvikling Fosterdiagnostik og behandling Neonatologi Ernæring Vækst og pubertet Akut pædiatri Infektionssygdomme Gastroenterologi Allergologi og immunologi Luftvejssygdomme Hjertesygdomme Nyrer og urinveje Hæmatologi Børneonkologi Endokrinologi og arvelige stofskiftesygdomme Reumatologi Børneortopædi og arvelige sygdomme i bevægeapparatet Udviklingsforstyrrelser Neuropædiatri Genetik og syndromer Leversygdomme Genitalia Hud Ulykker, forgiftninger og børnemishandling Børnepsykiatri, følelser og adfærd Ungdomsmedicin Smerter, medicin, den svære samtale og etik Appendiks Stikordsregister

2

3 Forord Pædiatri en illustreret lærebog er en oversættelse af den rigt illustrerede engelske lærebog Illustrated Textbook of Paediatrics. Bogen er blevet grundigt bearbejdet, og alle kapitler tilrettet, så de afspejler danske forhold. De mange illustrationer, bokse, cases, tabeller med mere, som er denne bogs særkende, er bibeholdt, omend opdaterede. Pædiatri er aldersdefineret, men den er både andet og langt mere end intern medicin i mindre målestok. En række sygdomme ses således kun hos børn, og symptombilledet varierer ofte med alderen. De fleste sygdomme har desuden indflydelse på barnets vækst og udvikling og kan afspejle og påvirke hele familien. Børn skal derfor udredes og behandles af børnelæger, almen praktiserende læger og andet personale med særlig uddannelse i og erfaring med børn. Indlæggelser skal foregå på børneafdelinger, så vidt det overhovedet er muligt. I Danmark varetages de almindelige børneundersøgelser og -vaccinationer samt en stor del af den akutte pædiatri (f.eks. luftvejssygdomme) i almen praksis, mens den mere komplekse pædiatri udredes og behandles på børneafdelinger eller hos specialpraktiserende pædiatere. De enkelte sygdommes relative sjældenhed og de stigende krav til diagnostik og behandling har medført en øget specialisering af pædiatrien. Således er en række af pædiatriens fagområder centraliseret til få højt specialiserede afdelinger, f.eks. behandling af ekstremt for tidligt fødte børn, børnekardiologi og børneonkologi. Med Pædiatri en illustreret lærebog har vi ønsket at dække dels de pensumkrav, der stilles til de medicinstuderende, og dels behovet hos læger i introduktions- og uddannelsesstilling i pædiatri. Det er desuden vores håb, at færdiguddannede speciallæger og andet sundhedspersonale, der har kontakt med børn, vil kunne få glæde af bogen. Alle kapitler er blevet gennemlæst og kommenteret af specialister inden for de enkelte pædiatriske fagområder. Vi er disse kolleger overordentligt taknemmelige for, at de har bidraget til at gøre denne lærebog så dækkende og fagligt korrekt som muligt. Litteraturhenvisningerne omfatter ikke pædiatrisk speciallitteratur, men er i stedet lettere tilgængelige, især danske, internetsider, herunder nationale pædiatriske retningslinjer for udredning og behandling af en række sygdomme og tilstande. Ulrikka Nygaard og Kjeld Schmiegelow 200 VII

4

5 Oversigt over referenter Kapitel : Anamnese og objektiv undersøgelse Eva Mosfeldt Jeppesen, overlæge, ph.d., Børneafdelingen, Glostrup Hospital Kapitel 8: Infektionssygdomme Carsten Heilmann, professor, dr.med., De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet Kapitel 2: Den normale udvikling Peter Uldall, professor, dr.med., De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet Lars Holme Nielsen, overlæge, dr.med. og Christian Buchwald, professor, dr.med., Øre-næse-halskirurgisk Klinik, Rigshospitalet (Hørelse) Hans C. Fledelius, overlæge, dr.med., Øjenklinikken, Rigshospitalet (Syn) Kapitel 3: Foster diagnostik og behandling Ann Tabor, professor, dr.med., Klinik for Føtalmedicin og Ultralydskanning, Rigshospitalet Kapitel 4: Neonatologi Tine Brink Henriksen, overlæge, ph.d., Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby Kapitel 5: Ernæring Kim Fleischer Michaelsen, professor, dr.med., Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet Kapitel 6: Vækst og pubertet Anders Juul, professor, dr.med., Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet Kapitel 7: Akut pædiatri Henrik Vendelbo Nielsen, overlæge, ph.d., Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby Kapitel 9: Gastroenterologi Anders Pærregård, overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Hvidovre Hospital Kapitel 0: Allergologi og immunologi Arne Høst, overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Odense Universitetshospital (Allergologi) Carsten Heilmann, professor, dr.med., Pædiatrisk Klinik II, Rigshospitalet (Immunologi) Kapitel : Luftvejssygdomme Kim Gjerum Nielsen, overlæge, dr.med., De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet Kapitel 2: Hjertesygdomme Jesper Reimers, overlæge, dr.med., De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet Kapitel 3: Nyrer og urinveje Søren Rittig, overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby Kapitel 4: Hæmatologi Henrik Hasle, professor, dr.med., Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby (Hæmatologi) Stefan Lethagen, professor, dr.med., Enheden for Trombose og Hæmostase, Rigshospitalet (Koagulopati og trombose) IX

6 Kapitel 5: Børneonkologi Henrik Hasle, professor, dr.med., Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby Kapitel 2: Genetik og syndromer Susanne Kjærgaard, overlæge, dr.med., Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet Kapitel 6: Endokrinologi og arvelige stofskiftesygdomme Anders Juul, professor, dr.med., Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet Henrik B. Mortensen, professor, dr.med., Børneafdelingen, Glostrup Hospital (Diabetes mellitus, hypoglykæmi) Allan Lund, overlæge, dr.med., Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet (Arvelige stofskiftesygdomme, hyperlipidæmi) Kapitel 7: Reumatologi Susan Mary Nielsen, overlæge, De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet Kapitel 8: Børneortopædi og arvelige sygdomme i bevægeapparatet Adam Hede, overlæge, dr.med., Børneortopædisk Sektion, Rigshospitalet Allan Lund, overlæge, dr.med., Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet (Arvelige sygdomme i bevæge apparatet) Kapitel 9: Udviklingsforstyrrelser Peter Uldall, professor, dr.med., De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet Françoise Gautré-Delay, overlæge, dr.med., Børne- og Ungdoms psykiatrisk Center, Bispebjerg Hospital (Autisme, mental retardering) Peter Bækgaard, overlæge, Børneafdelingen, Glostrup Hospital (Dyspraksi, forstyrrelser i sprogforståelse og tale) Lars Holme Nielsen, overlæge, dr.med. og Christian Buchwald, professor, dr.med., Øre-næse-halskirurgisk Klinik, Rigshospitalet (Hørenedsættelse) Hans C. Fledelius, overlæge, dr.med., Øjenklinikken, Rigshospitalet (Synsnedsættelse) Kapitel 20: Neuropædiatri Peter Born, overlæge, ph.d., De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet Lise Lykke Thomsen, overlæge, ph.d., De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet (Hovedpine) Peter Uldall, professor, dr.med., De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet (Epilepsi) Allan Lund, overlæge, dr.med., Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet (Neurodegenerative sygdomme) Kapitel 22: Leversygdomme Marianne Hørby Jørgensen, afdelingslæge, ph.d., De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet Kapitel 23: Genitalia Dina Cortes, overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Hvidovre Hospital Kapitel 24: Hud Robert Gniadecki, professor, dr.med., Dermato-Venerologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Kapitel 25: Ulykker, forgiftninger og børnemishandling Kaare Lundstrøm, overlæge, De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet (Ulykker) Bjarne Alsbjørn, overlæge, dr.med., Klinik for Plastkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet (Forbrændinger, inhalations skader og skoldninger) Kim Dalhoff, overlæge, dr.med., Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital (Forgiftninger) Bodil Moltesen, overlæge, Børneafdelingen, Glostrup Hospital (Børnemishandling) Kapitel 26: Børnepsykiatri, følelser og adfærd Françoise Gautré-Delay, overlæge, dr.med., Børne- og Ungdoms psykiatrisk Center, Bispebjerg Hospital Liselotte Skov, overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Glostrup Hospital (Tics og Tourettes syndrom, ADHD) Kapitel 27: Ungdomsmedicin Kirsten Boisen, afdelingslæge, ph.d., Ungdomsmedicinsk Videnscenter, Rigshospitalet Kapitel 28: Smerter, medicin, den svære samtale og etik Steen Henneberg, overlæge, dr.med., Anæstesi- og Operationsklinikken, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet (Smerter) Kim Dalhoff, overlæge, dr.med., Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital (Medicin) Anders Castor, overlæge, ph.d., Børneafdelingen, Universitetssygehuset i Lund (Etik) X

7 Anamnese og objektiv undersøgelse Anamneseoptagelse 2 Objektiv undersøgelse 4 Kommunikation med børn 7 Opsummering og behandlingsplan 7 Pædiatri er et bredt speciale, der omfatter spædbørn, småbørn, skolebørn og teenagere. Barndommen er præget af en dynamisk og dramatisk udviklingsproces, og hvert alderstrin er præget af sine særlige sygdomme og symptomer. Anamnese og objektiv undersøgelse er de væsentligste undersøgelsesmetoder, når et barn skal vurderes. Lægen skal have viden om børns sygdomme og reaktionsmønstre for at kunne identificere de væsentligste informationer i anamnesen. Derudover er det vigtigt, at lægen har gode evner til at kommunikere med barnet og familien. Hyppige årsager til lægekontakt er akut opstået sygdom, f.eks. feber, luftvejsinfektion eller mave smerter kroniske problemer, f.eks. astma nyfødte med medfødte misdannelser, f.eks. hoftedysplasi eller Downs syndrom mistanke om forsinket udvikling, f.eks. forsinket gangfunktion adfærdsproblemer, f.eks. hyperaktivitet eller spiseforstyrrelser. Formålet med anamneseoptagelsen og den objektive undersøgelse er at få en grundig og detaljeret kortlægning af relevante fakta om sygdommen opstille en relevant arbejdsdiagnose og dens differentialdiagnoser tilpasse den objektive undersøgelse til de anamnestiske oplysninger og mulige differentialdiagnoser udarbejde en plan for observation, undersøgelser og evt. behandling. Ved den pædiatriske anamneseoptagelse og objektive undersøgelse bør der tages hensyn til at forældrene kender barnet bedst og i reglen har en god fornemmelse af barnets tilstand barnets alder (figur.), idet den har betydning for hvordan undersøgelsen gennemføres (figur.2) diagnosen, f.eks. vil eksplosive opkastninger hos et barn på 3 uger give mistanke om pylorusstenose, mens den mest sandsynlige årsag til eksplosive opkastninger hos et barn på 5 år er gastroenteritis. Pædiatrisk vurdering skal altid relateres til barnets alder Børn < år Småbørn Førskolealder Skolealder Unge Nyfødt (< 4 uger) Spædbarn (< år) -2 år 2-5 år Større børn Teenagere Figur. Sygdomme og problemer hos børn er i høj grad aldersafhængige. Barnets alder er bestemmende for hvilke spørgsmål, der stilles ved anamneseoptagelse, hvordan den objektive undersøgelse udføres, mulige differentialdiagnoser og planlægning af behandlings forløb. anamnese og objektiv undersøgelse

8 NB! Pædiatri dækker alle aldersgrupper, fra nyfødte til teenagere. Barnets alder indgår i overvejelserne ved enhver pædiatrisk problemstilling. Hvornår begyndte lille Carl så at gå? Idiot! Jeg hedder Casper! Hvad har det med hovedpine at gøre? Aktuelle Hovedproblemet kræver detaljeret beskrivelse. Fortæl, at du har læst henvisningen/journalen, men at forældrene eller den unge gerne må beskrive problemstillingen med egne ord, herunder debut, varighed, tidligere lignende episoder, forværring og bedring af symptomerne, tidsforløb og ledsagesymptomer. Det er især vigtigt at få klarhed over, om der er overensstemmelse mellem familiens og lægens opfattelse af symptomer, f.eks. diaré og vejrtrækningsbesvær, da der ofte kan være uoverensstemmelse hvad der førte til, at familien søgte læge hvad forældrene tror, at barnet fejler om der er særlige bekymringer om barnets dagligdag er påvirket, og om barnet har haft fravær fra institution, skole eller fritidsaktiviteter. Figur.2 Anamneseoptagelsen skal tilpasses barnets alder. Vigtige milepæle, såsom hvornår barnet gik alene første gang, er relevante ved anamneseoptagelse hos mindre børn, men irrelevante hos en teenager med hovedpine. Anamneseoptagelse En god anamnese kan oftest opnås ved at bruge sund fornuft, hvilket bl.a. omfatter at sætte sig ind i ind i barnets problemstilling på forhånd ved at læse henvisning og journal grundigt, før konsultationen begynder kende barnets navn (eller køn af spædbarn) (figur.2) byde barnet og familien velkommen introducere sig selv skabe øjenkontakt med både barnet og forældrene afklare ledsagernes tilhørsforhold til barnet lade barnet se dig an, mens du evt. initialt taler med forældrene; små børn er i begyndelsen ofte mistroiske og derfor mest trygge på skødet af en forælder undgå forstyrrelser fra f.eks. vagttelefon (giv den til en kollega) rette spørgsmål direkte til barnet, når det er relevant; specielt vigtigt hos større børn opfylde evt. behov for at tale med lægen alene hos forældrene, f.eks. ved alvorlig sygdom, eller hos teenageren, f.eks. ved stofmisbrug eller dårlig adhærens (komplians) ved kronisk sygdom. Omfanget af den øvrige anamneseoptagelse varierer. I nogle tilfælde er det nødvendigt med en systematisk og omfattende anamnese, som den der gennemgås nedenfor, men ofte er en selektiv, fokuseret anamnese mere relevant, og her suppleres til sidst med de nødvendige oplysninger til journalen med korte og præcise spørgsmål (figur.3). Allergier Der spørges til allergiske reaktioner over for medicin, fødevarer og inhalationsallergener, og ved positivt svar beskrives den allergiske reaktion (kapitel 0). Rutineindsamling af fakta Rutine -anamnese og undersøgelse Vigtige fund kan overses Diagnose Debutsymptomer Logisk strategisk tankegang Mulig diagnose og differentialdiagnoser Målrettet anamnese og undersøgelse Bekræftelse af diagnose Diagnose afkræftet eller uventede fund Figur.3 Anamnese og objektiv undersøgelse skal være fokuseret, problemorienteret og baseret på hovedklagen. Omfattende rutineanamneseoptagelse anvendes ved komplekse multisystemsygdomme (modificeret fra Hutson JM, Beasley SW, The Surgical Examination of Children, 988). 2 anamnese og objektiv undersøgelse

9 Sidder kortvarigt uden støtte (6 mdr.) Går med støtte fra møbler Går alene (2 måneder) Grovmotorik Sprog og Reagerer på hørelse høje lyde (nyfødt) Pludrer (2-3 mdr.) Drejer hovedet efter lyde (5 mdr.) Siger 'mama', 'dada' mv. (9 mdr.) Siger ord ( år) Sætninger med 2 ord (2 år) Følger ansigter (drejer hovedet) (6 uger) Rækker ud efter ting (4 mdr.) Helhåndsgreb (6 mdr.) Samler små ting op (2 mdr.) Finmotorik og syn Følelser og social adfærd Smiler (6 uger) Putter mad i munden (6 mdr.) Drikker fra kop (2 mdr.) Hjælper med på- og afklædning (2 år) Figur.4 Vigtige milepæle i barnets udvikling i de første leveår. Gennemsnitsalder for opnåelse af den pågældende færdighed er angivet i parentes. Mere detaljeret gennemgang fremgår af figur Dispositioner Familier deler bolig, gener og sygdomme, og det er derfor vigtigt at kortlægge, om der er arvelige sygdomme i familien tegn evt. familiens stamtræ med flere generationer forældrenes højde og pubertetsforløb relevant hos børn med forstyrrelser i vækst og pubertetsudvikling konsangvinitet (lat. consanguinitas blodfællesskab) betegner ægteskaber mellem tæt beslægtede personer, f.eks. fætter og kusine; indebærer øget risiko for bl.a. auto somale recessive sygdomme; og ses ofte blandt personer fra Nordafrika, Mellemøsten og Central-, Syd- og Sydøstasien. Ekspositioner syge børn og voksne i familien sygdom i institution eller omgangskreds udlandsrejser, herunder malaria og anden profylakse rygning og husdyr i husstanden (relevant hos børn med recidiverende luftvejsproblemer) særlige ekspositioner, herunder methicillinresistente Staphylococcus aureus. Tidligere graviditet, fødsel og neonatalperiode obstetriske problemer, fødselsforløb, fødselsvægt og -længde, gestationsalder ved fødslen og indlæggelse på neonatalafdeling; specielt relevant for mindre børn, men kan også relevant for større børn, f.eks. børn med vækstforstyrrelser og psykomotoriske udviklingforstyrrelser (figur.2) psykomotorisk udvikling vigtige milepæle (figur.4 og figur ) samt observation og bekymringer vedrørende syn, hørelse, temperament og adfærd vaccinationer tidligere sygdomme tidligere indlæggelser, herunder skadestuebesøg (skader/ ulykker). Ernæring og vækst spædbørn modermælk, modermælkserstatning, overgangskost; relevant bl.a. ved dårlig trivsel og obstipation større børn kostanamnese; relevant ved bl.a. overvægt, jernmangelanæmi, rakitis og spiseforstyrrelser vitamin- og mineraltilskud i forhold til danske rekommandationer (side 87) vækst vægt- og højdekurver fra tidligere (sundhedsplejerske, egen læge, skolelæge) og evt. pubertetsudvikling. Medicin aktuelt og tidligere. Socialt Det er vigtigt at få et indblik i barnets baggrund og sociale forhold, herunder familieforhold, trivsel i institution/skole, fritidsaktiviteter, venskaber og boligforhold. Det er yderligere vigtigt at få et indblik i evt. problematiske forhold hos forældrene, f.eks. alkohol- og stofmisbrug, rygning, psykiatrisk sygdom, skiftende parforhold og langtidsledighed, da dette kan påvirke sygdomsforløbet hos deres børn. En struktureret social anamnese for teenagere ( HEADS ) er angivet i tabel Systematisk gennemgang af øvrige organsystemer Ved behov for systematisk gennemgang spørges til CNS hovedpine, kramper, abnorme bevægelser, tab af færdigheder, syn øre-næse-hals mellemørebetændelse, halsbetændelse og snorken pulmonalt hoste, hvæsen og vejrtrækningsbesvær i hvile og under fysisk aktivitet eller gråd (hos mindre børn) kardielt cyanose, fysisk aktivitetsniveau og tidligere hørte mislyde gastrointestinalt mavesmerter, opkastninger, diaré, obstipation og fækal inkontinens (enkoprese) anamnese og objektiv undersøgelse 3

10 urogenitalt urinvejsinfektioner, dag- og natinkontinens, gener fra genitalia externa bevægeapparat gangforstyrrelser, ekstremitetssmerter, hævelse, kraftnedsættelse og andre funktionsforstyrrelser andet feber, udslæt, aktivitetsniveau, kost, temperament og adfærd, søvn samt nylige ændringer i adfærd eller personlighed. Objektiv undersøgelse Før undersøgelsen påbegyndes Kontakt og samarbejde med barnet Det er en udfordring at undersøge små børn uden protest, men med lidt opfindsomhed og tålmodighed kan det ofte lykkes. Det er vigtigt, at barnet har tillid til lægen og samarbejder, eller mindst muligt modsætter sig undersøgelsen. Dette kan som regel opnås ved, at lægen er tillidsfuld og venlig barnet får tid til at føle sig trygt og se lægen an, f.eks. under anamneseoptagelse med forældrene observere barnet på afstand og derved få vigtige objektive oplysninger forklare hvad du vil gøre i et sprog, som barnet forstår; bed ikke om lov til at undersøge barnet, da et evt. nej ikke kan respekteres inddrage leg i undersøgelsen, da det ofte virker beroligende, f.eks. ved at lytte til bamsens hjerte eller moderens hånd, før der lyttes på barnet begynde undersøgelsen af hænder eller ben, da det virker mindst intimiderende vente med de ubehagelige og smertefulde undersøgelser til sidst. Hvis barnet, på trods af ovenstående tiltag, ikke kan samarbejde, er det en fordel at gennemføre undersøgelsen kort og kontant, idet forældrene instrueres i at hjælpe barn og undersøger bedst muligt. I nogle tilfælde kan undersøgelsen med fordel udskydes til et senere tidspunkt, hvor barnet er mere trygt. Tilpasning af undersøgelsen til barnets alder Den objektive undersøgelse skal tilpasses barnets alder for at opnå det bedste resultat og børn < ½ år undersøges bedst på en briks med mor eller far ved siden af Figur.5 Stetoskopi af hjertet hos småbørn kan ofte lettere gennemføres, hvis barnet distraheres med et stykke legetøj. Lyt evt. på en forældres arm eller en bamse først. småbørn (½-2 år) undersøges bedst på forældrenes skød eller på armen, da forældrene skaber tryghed og kan instrueres i, hvordan de kan hjælpe med at få gennemført undersøgelsen (figur.5); ved palpation af abdomen kan barnet ligge på forældrenes skød børn i førskolealderen kan tit undersøges, mens de leger større børn og unge er ofte meget blufærdige, hvilket skal respekteres så vidt muligt; nogle ønsker, at der skal være en forælder til stede ved undersøgelsen, mens andre ønsker, at de skal gå udenfor; der skal ligeledes tages højde for kulturelle holdninger hos forskellige etniske grupper. Afklædning af børn Respekter barnets blufærdighed. Det er mest hensigtsmæssigt at bede barnet selv, eller forældrene, om at tage barnets tøj af, fraset spædbørn, hvor man ofte kan få et godt indtryk af barnets tilstand, mens det afklædes. Afklædningen kan gøres i flere stadier, således at man først afklæder og undersøger et område, som så bliver tildækket igen, før næste område undersøges. Det kan virke omstændeligt, men er i mange tilfælde den bedste måde til at sikre samarbejdet med barnet. Varme og rene hænder Vask hænder før og efter undersøgelsen. Varme hænder, et varmt stetoskop og et varmt smil er med til at sikre de bedste resultater. 4 anamnese og objektiv undersøgelse

11 Primære observationer Grundig observation af barnet, før man begynder den objektive undersøgelse, f.eks. i venteværelset eller under anamnese optagelsen, giver mange værdifulde informationer ved bl.a. akut sygdom bevidsthedsniveau, vejrtrækningsmønster og farve samt f.eks. sværhedsgrad af mavesmerter ikke-akut sygdom udseende, ernæringstilstand, fin- og grovmotorik, sprog og adfærd. Sygdommens alvor Hvis barnet er akut påvirket, skal det inden for de første minutter vurderes efter nedenstående algoritme for at afgøre, hvor alvorlig tilstanden er (se også figur 7.2): A (airway) frie, truede eller obstruerede luftveje B (breathing) respiration, herunder respirationsfrekvens, luftskifte, vejrtrækningsbesvær og cyanose/iltsaturation C (circulation) kredsløb, herunder hjertefrekvens, pulsvolumen, kapillærrespons (figur 7.3), hudfarve og temperatur samt blodtryk D (disability) neurologisk status, herunder bevidsthedsniveau (reaktion på tiltale, reaktion på smerte, bevidstløs), motorisk repons og pupiller (se figur 7.2) samt almen tilstand (opmærksom/sløv, trøstbar/irritabel, normale kræfter/slap) (se side 38). Vægt, højde og hovedomfang Ændringer i barnets vækst kan være den første sygdomsmanifestation. Ved alle undersøgelser måles vægt, længde (< 2 år)/højde (> 2 år) samt hovedomfang (< -2 år), og værdierne indtegnes på vækstkurver og sammenlignes med tidligere målinger. Vægtestimering i akutte situationer (mhp. på udregning af medicindoser) gøres ud fra tommelfingerreglerne 5 måneder fordoblet fødselsvægt år tredoblet fødselsvægt; gennemsnitsvægt 0 kg -0 år 2 x (alder i år + 4). Udseende Ansigt, hoved og hals samt hænder undersøges, herunder fontaneller og suturer hos børn < -½ år. Det vurderes, om der er dysmorfe træk, der tyder på et syndrom (kapitel 2, side 43) eller dyskrine træk, der kan pege på f.eks. Cushings syndrom. Respiration Inspektion En meget hyppig årsag til lægekonsultation er besværet vejrtrækning. Ved omhyggelig observation og lytten kan respirationsmønster, -arbejde og -frekvens vurderes på afstand, og diagnosen kan ofte stilles uden brug af stetoskop. Besværet inspiration ses primært ved pseudokrup, epiglottitis og fremmedlegeme i luftveje uden for thorax, mens besværet eksspiration ses ved astma, astmatisk bronkitis og fremmedlegeme i de intratorakale luftveje. Dyspnø Dyspnø (besværet vejrtrækning eller åndenød) kan manifestere sig ved indtrækninger supraklavikulært, interkostalt og subkostalt samt brug af accessoriske muskler, især m. sternocleidomastoideus knirken (nyfødte og spædbørn) eksspiration mod delvist lukkede stemmelæber, hvilket ekspanderer lungerne og bedrer iltning stødende vejrtrækning (ved pneumoni) spil af alae nasi næseborene udspiles under inspiration hos nyfødte og mindre børn talebesvær eller pauser ved amning. Takypnø Respirationsfrekvensen er en vigtig parameter at vurdere hos et sygt barn. Respirationsfrekvensen afhænger af alderen og skal tælles over et minut, da børn har uregelmæssig vejrtrækning (specielt spædbørn) (tabel.). Takypnø forekommer ved feber for hver grads temperaturstigning stiger respirationsfrekvensen cirka fire vejrtrækninger/minut lungesygdom hjertesygdom et af de tidligste tegn på inkompenseret hjertesygdom metabolisk acidose ved f.eks. diaré (tab af bikarbonat), sepsis (laktatacidose) og diabetisk ketoacidose; respirations frekvensen og -dybden stiger for at kompensere for acidosen ved at udlufte CO 2 forhøjet ammoniak; f.eks. svær leversygdom eller urinstofcyklusdefekt. Cyanose (se side 8) anamnese og objektiv undersøgelse 5

12 Thoraxform Det er sjældent, at formen af thorax giver diagnostiske ledetråde, men ved svær astma kan thorax være hyperinflateret eller tøndeformet (figur.6b). Asymmetriske thoraxbevægelser kan f.eks. skyldes pneumothorax. Palpation Lokalisering af trachea og ictus cordis kan give information om forskydninger, f.eks. ved trykpneumothorax. Anvendes ikke rutinemæssigt. Perkussion Perkussion af thorax er sjældent informativ hos børn, men kan udføres forsigtigt med langfingeren, med sammenligning af de to sider. Lokaliseret dæmpning findes ved atelektase, empyem, hydrothorax og diafragmahernie. Auskultation Auskultation (lat. auscultatio lytten) ved stetoskopi og brug af ørerne hæshed påvirkning af stemmelæber, f.eks. ved pseudokrup stridor hård, skurrende inspiratorisk lyd pga. obstruktion af øvre luftveje, f.eks. pseudokrup, epiglottitis og fremmedlegeme stetoskopi hos små børn overdøves ofte af sekretlyde, transmitteret fra øvre luftveje respirationslyde vesikulær respiration normal respirationslyd, forårsaget af luftstrømmens turbulens i trachea og de store bronkier, der høres i inspirationen og tabes under eksspirationen bronkial respiration kraftigere end vesikulær respiration, som høres i både in- og eksspiration; høres, når Respiratorisk Tabel. Respirationsfrekvens hos børn (åndedræt/minut) (WHO-kriterier) Alder Normal Takypnø Nyfødt > 60 Børn < år > 50-5 år > år 5-20 > 30 Tabel.2 kliniske fund ved hyppige respiratoriske sygdomme hos børn Thorax Perkussion Stetoskopi Bronkiolitis Takypnø Hyperresonans Fin krepitation (over det hele) Indtrækninger Rhonchi/hvæsen Hyperinflation Pneumoni Takypnø Dæmpning Bronkial respiration Stødende Krepitation respiration Spil af alae nasi Astma Nedsat bevægelse, men hyperinflation Hyperresonans Forlænget eksspiration Brug af accessoriske Rhonchi/hvæsen muskler Indtrækninger Figur.6a Trommestikfingre hos barn med cystisk fibrose. Der ses fortykkelse af fingrenes yderstykker (clubbing) og kuplede negle (urglasnegle). Figur.6b Hyperinflation af thorax ses ved kroniske obstruktive lungesygdomme, her hos en dreng med svær astma. NB! Der er ikke altid abnorme fund ved stetoskopi hos små børn med pneumoni. 6 anamnese og objektiv undersøgelse

13 luft ledes igennem pneumonisk, atelektatisk eller lufttomt lungevæv (og normalt over trachea) (tabel.2) pueril respiration begrebet anvendes om den normale respirationslyd hos spædbørn og minder om bronkial respiration, dvs. en tydeligere lyd end hos større børn og voksne; skyldes en kortere afstand mellem stetoskopet og den normale turbulente luftstrøm i bronkierne (bl.a. pga. et tyndere lag alveoler) bilyde ronchi kontinuerlige pibende eller fløjtende lyde pga. forsnævrede luftveje, primært i eksspirationen, som er forlænget; klassisk ved astma hvæsen (eng. wheeze hvæsen/piben) begrebet anvendes om småbørn med kraftig eksspiratorisk lyd pga. obstruktion af nedre luftveje, typisk ved astmatisk bronkitis, hvor de i svære tilfælde også høres i inspirationen krepitation knitrende eller fintboblende lyde, som høres under inspiration ved åbning af kollaberede luftvejsafsnit, f.eks. ved pneumoni og lungestase pleurale gnidningslyde kraftige, skrabende lyde, der opstår pga. inflammerede lungehinders forskydning i forhold til hinanden. Specielle former for respiration Kussmauls respiration en hurtig og dyb vejrtrækning, hvor CO 2 udluftes for at kompensere for metabolisk acidose; ses klassisk ved diabetisk ketoacidose Cheyne-Stokes respiration en vekslen mellem dyb frekvent vejrtrækning og pauser i vejrtrækningen (apnø); tegn på alvorlig cerebral påvirkning. Trommestikfingre og -tæer Trommestikfingre og -tæer opstår hyppigst i forbindelse med kroniske lungeforandringer, f.eks. cystisk fibrose, eller cyanotisk hjertesygdom (figur.6a). Sjældnere kan trommestikfingre ses ved andre kroniske sygdomme, f.eks. inflammatorisk tarmsygdom og levercirrose. Det kardiovaskulære system Puls frekvens (tabel.3) takykardi ved bl.a. feber og dehydrering; bradykardi ved akut sygdom er tegn på cirkulationssvigt og kræver akut intervention (præterminalt tegn) rytme sinusarytmi er fysiologisk (hurtigere puls under inspiration) centrale pulse a. femoralis anvendes i neonatalperioden, a. brachialis (på indersiden af overarmen) hos børn < år og a. carotis hos børn > år fyldighed svag puls ved kredsløbsinsufficiens (f.eks. svær dehydrering eller blødning) og aortastenose; kraftig puls ved stress, anæmi, feber samt ved persisterende ductus arteriosus. Inspektion takypnø tidligt tegn ved hjertesygdom voussure fremhvælvning af prækordiet ved kardiomegali impetus cordis hjertets samlede anslag mod brystvæggen (lat. impetus angreb); er forøget ( hyperaktivt præcordium ) ved stor venstre-højre-shunt og hypertrofi af venstre ventrikel, og tydeligst hos slanke børn ar fra tidligere operation sternotomi eller ventresidig torakotomi. Palpation frémissement (snurren) palpapel mislyd (styrke 4) ictus cordis hjertets spidsstød, dvs. anslag af apex mod brystvæggen, er normalt i interkostalrum i midtklavikulærlinjen; ved hypertrofi af venstre ventrikel er ictus forskudt nedadtil og lateralt; kan dog ikke altid palperes, især ikke hos overvægtige børn eller ved dekstrokardi. impetus som ovenfor. Perkussion perkussion af hjertet er sjældent brugbart hos børn. Auskultation Hjertelyde normalt høres en spaltning af anden hjertelyd under inspirationen hos børn (figur.7) fikseret spaltning af anden hjertelyd (dvs. spaltning i både inspiration og eksspiration) høres ved atrieseptumdefekt (ASD) og pulmonalstenose tredje hjertelyd kan under normale omstændigheder høres hos nogle børn i mitralområdet. Mislyde Fysiologiske mislyde kan høres hos % af alle børn > år på et tidspunkt i barndommen, hyppigst ved feber og anæmi. Den kliniske udfordring består i at skelne fysiologiske og patologiske mislyde, og det gøres bl.a. ud fra anamnese og objektiv undersøgelse 7

14 styrke gradinddeles fra til 6 (tabel 2.2) lokalisation af maksimal styrke mitral-, pulmonal-, aortaeller trikuspidalområdet udstråling til hals, ryg og venstre aksil placering i hjertecyklus systolisk, diastolisk eller kontinuerlig (se kapitel 2, side 234). Hepatomegali Hepatomegali er et vigtigt fund ved hjerteinsufficiens. Leveren kan normalt palperes op til 2 cm under kurvaturen i midtklavikulærlinjen (ca. fingerbredde), dog op til 3,5 cm hos nyfødte (ca. 2 fingerbredder). Femoralispulse svage eller manglende femoralispulse ved coarctatio aortae (kan debutere i hele barndommen, også som hovedpine og hypertension hos teenagere). Cyanose Central cyanose ses tydeligst på tunge og læber, men oftest først når iltsaturationen er < 85 %. I udtalte tilfælde er huden også blågrå. Central cyanose er tegn på nedsat iltindhold i arterielt blod og kan bl.a. skyldes alvorlig hjerte- og lungesygdom (se side 23). Ses i reglen kun, hvis desatureret hæmoglobin er > 3 mmol/l, hvorfor tilstanden er mindre tydelig ved anæmi. Omvendt kan nyfødte med polycytæmi (total hæmoglobin > 4,5 mmol/l), f.eks. pga. maternel diabetes, være cyanotiske trods normalt iltindhold i arterieblodet. Perifer cyanose (akrocyanose, blåfarvning af hænder og fødder) er et normalt fænomen hos nyfødte og ses relativt hyppigt hos småbørn, når de er kolde. Tilstanden skyldes nedsat iltindhold i venøst blod pga. langsom kapillærgennemstrømning med øget iltudnytning. Perifer cyanose kan også ses rundt om munden (cirkumoral cyanose) hos raske børn, der fryser (klassisk i svømme hallen), hvor veneplekserne træder tydeligt frem under den tynde hud, evt. også på læber. Hos syge børn er perifer cyanose et alvorligt tegn, idet det kan skyldes nedsat perifer cirkulation pga. shock, f.eks. ved sepsis eller dehydrering (se side 80). NB! Hvis forældre eller sundhedspersonale mistænker cyanose, skal iltsaturationen måles med pulsoximeter. Trommestikfingre og -tæer forekommer bl.a. ved kongenitte hjertesygdomme (figur.6a). Blodtryk (se side 4) Abdomen Undersøgelse af abdomen hos børn foretages hyppigst som del af en rutineundersøgelse pga. symptomer på akut abdomen pga. recidiverende abdominalsmerter, obstipation eller distension. Kardiovaskulært Tabel.3 Hjertefrekvens hos børn (slag/min) Alder Normal Takykardi < år > 80-5 år > 60 > 5 år 60-0 > 30 Frekvensen øges ved stress, fysisk aktivitet og feber (for hver C temperaturstigning stiger pulsen 0 slag/minut). NB! Karakteristiske fund ved hjerteinsufficiens hos børn < år spiseproblemer og suboptimal vægtøgning svedtendens takypnø takykardi kardiomegali hepatomegali. Normal Inspiration Eksspiration A P A P I II I II Figur.7 Den normale spaltning af 2. hjertelyd under inspiration. NB! Kendetegn ved patologiske hjertemislyde mislyd, der høres over hele prækordiet kraftige, evt. med frémissement diastoliske mislyde ledsagende kardielle symptomer og/eller fund alder < år (hyppigt). 8 anamnese og objektiv undersøgelse

15 Inspektion Hos mindre børn er det normalt, at maven strutter. De hyppigste årsager til abdominal distension er fedt obstipation flatus malabsorption eller tarmobstruktion væske ascites er sjældent hos børn, men kan forekomme ved f.eks. nefrotisk syndrom og leversygdom lokaliseret distension af øvre abdomen dilateret ventrikel ved pylorusstenose, hepato- og/eller splenomegali lokaliseret distension af nedre abdomen distenderet blære eller udfyldninger nedsat tonus i muskulaturen sjældent tumor sjældent. graviditet må ikke overses hos teenagepiger Andre observationer ved mistanke om abdominal sygdom dilaterede vener ved leversygdom abdominale striae fedme eller Cushings syndrom synlig peristaltik ved pylorusstenose eller tarm obstruktion atrofi af nates tegn på underernæring/malabsorption, f.eks. ved cøliaki ikterus trommestikfingre og -tæer ses ved inflammatoriske tarmsygdomme og cirrose. ar fra operation Palpation abdominalmuskulaturen skal være afslappet, for at abdomen kan undersøges prøv at få barnet til at slappe af ved at forklare, hvad du skal gøre og ved at have en forælder i nærheden; mindre børn kan med fordel undersøges liggende på en forælders skød og afledes med legetøj; de kan være mere samarbejdsvillige, hvis de selv får lov at palpere først, eller der først palperes med lægens hånd oven på barnets; hos større børn kan afslapning af abdominalmuskulatur ofte opnås ved at bede dem løse en regneopgave eller lignende, mens der palperes varme hænder er obligatorisk start med at spørge om, eller hvor, det gør ondt, og palpér det område sidst palpér på en systematisk måde lever, milt, nyrer, blære og gennemgå alle fire kvadranter spørg løbende, om det gør ondt, og observer barnets ansigt for grimasser. Smerter lokalisation lokaliseret ved appendicitis, hepatitis og pyelonefritis, og genereliseret ved mesenterial adenitis, peritonitis og gastroenteritis smerter omkring umbilikus kan skyldes sygdom uden for abdomen hos mindre børn, f.eks. otitis media, tonsillitis eller pneumoni défense (reflektorisk muskelspænding) er sjældent udtalt ved direkte palpation hos børn med peritonitis; peritoneal irritation debuterer oftere som smerter ved hoste, ved aktivitet eller ved bump på vejen under biltransport til hospitalet; akutte mavesmerter hos børn, der ligger helt stille, er et advarselssymptom modstand mod at strække ryggen ud kan være tegn på psoasinflammation ved appendicitis. Hepatomegali (tabel.4 og figur.8) palpation begynder i højre fossa iliaca, og der palperes derefter op imod leveren underkanten af leveren kan føles med siden af fingrene eller fingerspidserne, og overkanten kan udperkuteres leveren bevæger sig med respirationen mål, hvor langt under kurvaturen leverkanten kan palperes i midtklavikulærlinjen (figur.8) ømhed ved palpation af leveren skyldes ofte inflammation pga. hepatitis (± hepatomegali) leveren kan være displaceret ved hyperinflation af thorax pga. bronkiolitis eller astma. NB! Leveren kan palperes op til 2 cm ( fingerbredde) under kurvaturen hos raske børn. Splenomegali (tabel.5) palpation begynder i venstre fossa iliaca, og der palperes op imod milten hvis, der er usikkerhed, om milten kan palperes, kan bimanuel palpation forsøges; alternativt kan barnet lægges på højre side underkanten er oftest blød; ved udtalt forstørrelse kan furen mærkes milten bevæger sig med respirationen mål (i cm), hvor langt under kurvaturen miltkanten kan palperes anamnese og objektiv undersøgelse 9

16 hvis milten kan palperes, er den i de fleste tilfælde mindst dobbelt så stor som normalt. NB! Hvis milten kan palperes under kurvaturen, er den forstørret. Nyrer palpation foretages med bimanuelt greb en hånd på hver side af flanken nyrebevægelser mærkes i takt med respirationen ømhed skyldes ofte inflammation nyrerne kan normalt ikke palperes efter neonatalperioden, med mindre de er forstørrede, eller tonus i abdominalmuskulaturen er nedsat. Abnorme udfyldninger fækalier mobile, uømme, ofte i venstre, nedre kvadrant Wilms tumor nyretumor, oftest hos børn < 5 år; kan være et tilfældigt fund hos et alment upåvirket barn neuroblastom tumor udgående fra binyre eller grænsestreng, oftest småbørn med påvirket almentilstand tarminvagination pølselignende udfyldning, hyppigst under højre kurvatur hos småbørn med akutte mavesmerter pylorusstenose udfyldning i øvre højre kvadrant hos spædbørn med eksplosive opkastninger. Perkussion lever dæmpning afgrænser øvre og nedre leverkant; normalområde beskrevet ovenfor milt dæmpning ved de nederste costae fortil kan være udtryk for splenomegali ascites dæmpning kan flyttes ved lejringsændring fra rygleje til sideleje; der perkuteres fra område med resonans til område med dæmpning. Abdomen Tabel.4 Årsager til hepatomegali Infektioner Kongenit virusinfektion, mononukleose, hepatitis, malaria, parasitinfektion Hæmatologiske sygdomme Blodsygdomme med ekstramedullær hæmatopoiese Leversygdomme Kronisk aktiv hepatitis, portal hypertension, polycystisk sygdom Maligne sygdomme Leukæmi, lymfom, neuroblastom, levertumorer Arvelige stofskiftesygdomme Glykogenoser, tyrosinæmi, lysosomale aflejringssygdomme Hjertesygdomme Hjerteinsufficiens, levervenetrombose Andet Displaceret lever ved hyperinflation af thorax som følge af bronkiolitis eller astma Tabel.5 Årsager til splenomegali Infektioner Viral, bakteriel, protozoal (malaria, leishmaniasis), parasit, endokarditis Hæmatologiske sygdomme Hæmolytisk anæmi Maligne sygdomme Leukæmi, lymfom Andre Portal hypertension, systemisk artritis (Stills sygdom), arvelige stofskiftesygdomme NB! Undersøgelse af abdomen hos børn først observation, dernæst palpation défense er sjældent udtalt hos børn akutte mavesmerter hos et barn, der ikke bevæger sig, er et advarselssignal tyst abdomen er et advarselssignal. Figur.8 Normale kliniske fund. Leverkanten kan palperes 2 cm under højre kurvatur hos mindre børn (3,5 cm i neonatalperioden). En blød miltrand kan til tider palperes under venstre kurvatur hos mindre børn. 0 anamnese og objektiv undersøgelse

17 Auskultation Auskultation giver ikke væsentlig information ved rutineundersøgelse, men ved akut abdomen kan livlige tarmlyde skyldes tarmobstruktion eller gastro enteritis manglende tarmlyde skyldes paralytisk ileus, f.eks. pga. peritonitis. Rektaleksploration ved mistanke om obstipation, hvis diagnosen ikke er oplagt til at påvise en posteriort beliggende appendix ved akut abdomen; dette er dog problematisk, da proceduren i sig selv kan være smertefuld, hvilket giver problemer med tolkningen af barnets reaktion ved mistanke om tarminvagination, hvor der i nogle tilfælde kan påvises blodig, slimet, ildelugtende afføring. Genitalia externa Undersøgelse af genitalierne skal indgå i rutineundersøgelsen af små børn, men hos større børn og unge, bør den kun udføres ved relevante problemstillinger, såsom pubertetsvurdering (Tannerstadium, figur 6.5), vaginalt udflåd, akutte abdominalsmerter (torsio testis eller inkarcereret ingvinalhernie) eller malign hæmatologisk sygdom (testisinvolvering). Hos drenge vurderes, afhængigt af problemstillingen, penis størrelse, urethras placering (hypospadi) scrotum normalt udviklet, hævelse (hydrocele eller hernie), pubertetsvurdering testikler palpation udføres bedst med den ene hånd over ingvinalkanalen, mens den anden palperer scrotum; notér størrelse (ved pubertetsvurdering anvendes orkidometer) (figur 6.7) og smerter, og om testes er i scrotum, er retraktile eller ikke-palpable hernier pubesbehåring ved pubertetsvurdering. Hos piger vurderes udseende udslæt, labia minora dækket, evt. klitoris størrelse pubesbehåring ved pubertetsvurdering udflåd. Neurologisk undersøgelse Neurologisk vurdering af et akut medtaget barn Hos akut medtagede børn vurderes, efter ABC, neurologisk status ( D ) (se side 5). Fontanellen skal palperes hos børn < -½ år, når barnet er i ro og i oprejst stilling. En normal fontanelle er let indsunken med pulsation, når barnet sidder, og udfyldt, komprimérbar og pulserende, når barnet ligger ned. Abnorme fund omfatter indsunken fontanelle tegn på dehydrering spændt fontanelle tegn på forhøjet intrakranielt tryk, hyppigst meningitis eller hydrocefalus; et barn, der skriger, kan have en fyldig fontanelle, og undersøgelsen skal gentages, når barnet er i ro. Kort neurologisk vurdering hos et alment upåvirket barn Ved alle undersøgelser af børn bør man foretage en hurtig neurologisk vurdering og observation af barnets psykomotoriske udvikling, med inddragelse af forældrenes vurdering, herunder grovmotorisk udvikling kan barnet holde hovedet, sidde, gå, løbe, klatre, hoppe, cykle, sjippe, kaste og gribe (afhængigt af alder) (figur 2.2) finmotorik og syn undersøg den finmotoriske udvikling ved at observere barnet samle ting op, bygge med klodser, tegne eller skrive (figur 2.3) sprog og hørelse (figur 2.4) social- og følelsesmæssig udvikling relevant kontakt til forældre, søskende og sundhedspersonale (figur 2.5). 80 -undersøgelse Børn i alderen -8 måneder kan med fordel vurderes ved en 80 -undersøgelse, hvor barnets spontanmotorik, tonus og kraft vurderes i forskellige positioner. Derudover opnås også information om vigtige grovmotoriske milepæle, bl.a. hovedkontrol og siddeevne (figur.9). Detaljeret neurologisk undersøgelse og vurdering Langt de fleste børn er neurologisk normale, og der er derfor ikke behov for detaljeret neurologisk undersøgelse. Denne foretages ved specifikke neurologiske problemstillinger, såsom udviklingsforstyrrelser og mistanke om hjernetumor. anamnese og objektiv undersøgelse

18 Siddende - hoved- og truncuskontrol - siddeevne Aksilhængegreb/vægtbæring - tonus og kraft - overkrydsning (CP) - avanceret vægtbæring (CP) Optrækning (+ blikkontakt) - hovedkontrol Ventral suspension - stilling Rygliggende - stilling og bevægelse Fremliggende - hovedkontrol - evne til at løfte kroppen Figur undersøgelse. Neurologisk undersøgelse af børn i alderen -8 måneder, her illustreret på et raskt barn på 5 måneder. Bevægelser observér barnet gå og løbe normal gang er hæl-tå-gang; i tvivlstilfælde kan man undersøge slidmønsteret på barnets fodtøj ren tå-gang hos småbørn er oftest idiopatisk, men kan også være tegn på bl.a. stram achillessene og spasticitet pga. cerebral parese bredsporet gang er normalt hos mindre børn, men hos større børn kan det være tegn på cerebellar patologi vraltende gang ses som følge af svaghed af proksimale muskelgrupper omkring hofterne eller ubehandlet hoftedysplasi asymmetrisk gang ses ved unilateral kraftnedsættelse og hemiparese, hvor barnet ofte svinger kroppen for at trække det svage ben med sig; diskret asymmetri ved gang kan nogle gange afsløres ved at bede barnet gå på hælene samt på indre og ydre fodrand; observér for abnorme bevægelser ved løb samt samtidige abnorme bevægelser af overekstremiteterne (figur 9.4); derudover ses asymmetrisk gang ved sygdomme i knogler og led (f.eks. hoftedysplasi og smerter) observér, hvordan barnet rejser sig fra liggende eller siddende stilling; børn drejer sig om på maven for at rejse sig op til 3-års alderen, men efter 3-års alderen kan det være 2 anamnese og objektiv undersøgelse

19 tegn på neuromuskulær sygdom, f.eks. Duchennes muskeldystrofi eller cerebral årsag til manglende tonus; når større børn rejser sig på ovennævnte måde, eller rejser sig ved at bruge armene til at klatre op ad benene, kaldes det Gowers tegn (figur 20.2). Koordination observér barnet samle ting op, sætte klodser oven på hinanden samt knappe sit tøj, tegne, kopiere tegninger eller skrive Rombergs prøve barnet står med fødderne samlet og lukker øjnene, og prøven er positiv ved faldtendens; undersøger, om synet kan kompensere for faldtendens finger-næse-forsøg bed barnet holde armene strakt ud fra kroppen med lukkede øjne og derefter sætte pegefingrene skiftevis på næsen; kan suppleres med finger-næsefinger forsøg, hvor et mindre barn kan opfordres til at flytte pegefingeren fra sin egen næse til en bamses snude (eller undersøgernes finger) diadokokinese kan normalt testes fra 6-års alderen; observér hurtige alternerende supinations- og pronationsbevægelser af hånd og fingre, eller ved at bede barnet om at røre fingerspidserne én efter én med tommelfingeren observér barnet hoppe og udføre linjegang. Muskeltonus undersøges ved 80 -undersøgelse hos børn i -8-måneders alderen (figur.9) hos større børn vurderes graden af muskelmodstand ved passivt at bevæge et led ad gangen; knæ- og ankelled er lettest at vurdere øget tonus i hofteadduktorer og -rotatorer, eller øget tonus ved pronation af underarmene i hvile, er som regel tegn på cerebral parese; andre tegn på spasticitet (catch og foldeknivsfænomen) er beskrevet på side 375 stillingen af ekstremiteterne kan ofte afsløre tonus, f.eks. kan krydsede ben, pronerede underarme, knyttede hænder og ekstenderede stive ben ses ved øget tonus (se figur ), mens ekstension og ufrivillige bevægelser tyder på fluktuerende tonus (dyskinesi). Kraft Kraft er svært at undersøge hos spædbørn, men observation af motorisk funktion, især bevægelser imod tyngdekraften, kan være informativ. Fra 6-måneders alderen observeres bevægelsesmønster og gang, særligt observeres det, hvordan barnet rejser sig fra liggende/siddende stilling, samt evt. trappegang. Fra 4-års alderen kan formel test af muskelkraft udføres, med test af bevægelse mod tyngdekraft og aktiv modstand. Proksimale muskelgrupper testes før distale muskelgrupper, med sammenligning af højre og venstre side. Reflekser Reflekser undersøges bedst på et afslappet barn. Forklar, hvad der skal ske, og vis evt., hvordan reflekshammeren bruges på en forælder eller en bamse. Ved forstyrrelser i pyramidebanerne, eller hos nervøse børn, er reflekserne livlige. Manglende reflekser kan være resultatet af dårlig teknik, men kan også være tegn på neuromuskulære sygdomme eller læsioner i medulla spinalis. Plantarrefleksen er svær at undersøge hos børn, da undersøgelsen kan opleves som ubehagelig, og derfor er resultatet ofte svært at fortolke. Undersøgelsen anvendes ikke på børn < år, da Babinskis tåfænomen er fysiologisk i denne aldersgruppe. Fodklonus kan udløses ved pludselig dorsalfleksion af foden og er normalt hos nyfødte. Efter de første levemåneder er fodklonus patologisk og udtryk for hyperrefleksi. Sensibilitet I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt at undersøge, om barnet med lukkede øjne kan lokalisere, hvor undersøgeren kilder eller rører huden. Mere detaljeret undersøgelse udføres, på samme måde som hos voksne, hvis der er mistanke om sensibilitetsforstyrrelser, f.eks. ved myelomeningocele eller anden spinal patologi. Ved sygdomme med påvirkning af medulla spinalis eller cauda equina skal man være opmærksom på at undersøge for blæredistension og sensibilitetsforstyrrelser i perineum. Trofik (muskelfylde) Muskelatrofi kan være tegn på cerebral parese, myelomeningocele og muskelsygdomme. Hypertrofi af lægmuskulaturen kan være tegn på Duchennes muskeldystrofi eller myotonier. Kranienerver Det kan være en udfordring at få børn til at samarbejde til kranienerveundersøgelse før 4-års alderen. Med lidt opfindsomhed, hvor barnet f.eks. opfordres til at efterligne lægens ansigtsudtryk, som en del af en leg, kan der observeres for asymmetri eller andre abnormiteter. Undersøgelsen omfatter I (n. olfactorius) lugtesans; undersøges ikke rutinemæssigt; genkendelse af dufte (kaffe, pebermynte) II (n. opticus) synsstyrke og synsfelt, farvesans, pupiller; undersøgelsesform afhænger af alderen; pupillernes lys- anamnese og objektiv undersøgelse 3

20 og akkomodationsreaktion undersøges på begge øjne; syns feltet undersøges hos børn, der er store nok til at samarbejde III, IV, VI (n. oculomotorius, n. trochlearis, n. abducens) øjenstilling og bevægelser, ptose; øjenbevægelser undersøges både horisontalt og vertikalt; se efter skelen og nystagmus (nystagmus kan ses hos normale børn ved bevægelse af øjet ud i den laterale yderposition) V (n. trigeminus) bidstyrke, sensibilitet i ansigt; bed barnet bide tænderne sammen VII (n. facialis) styrke i ansigtsmuskulatur; bed barnet smile, vise tænder, lukke øjnene kraftigt i og rynke panden VIII (n. vestibulocochelaris) hørelse; undersøg, om barnet kan høre fingergnidning, og spørg forældrene, om barnet er hørescreenet, og om de har mistanke om hørenedsættelse (unilateral hørenedsættelse kan let overses) IX, X (n. glossopharyngeus, n. vagus) hæshed, synkerefleks, dysartri; undersøg m. levator palati ( sig aaaah ) og se efter uvuladeviation; lyt efter hæshed og stridor, når barnet taler XI (n. accessorius) styrke i m. trapezius og m. sternocleidomastoideus; bed barnet løfte skuldrene og dreje hovedet mod modstand XII (n. hypoglossus) tunge; bed barnet række tunge og se efter deviation, atrofi og fascikulationer. Knogler og led Undersøgelse af knogler og led omfatter inspektion observér for hævelse pga. væskeansamling eller fortykket synovialismembran, rødme, smerter ved bevægelse, bevægeindskrænkning samt muskelatrofi over og under det afficerede led palpation palpér for varme (sammenlign med den anden side), ømhed samt fluktuation ved væskeansamling bevægelse bed barnet udføre aktive bevægelser før under søgelse af passive bevægelser for at undgå at påføre barnet unødige smerter; forklar, hvad der skal ske, og vis evt. på egne led, hvilke bevægelser, der skal undersøges; registrer ledbevægelser i grader halten kan være tegn på smerter i hofte-, knæ- eller ankelled (foruden neurologisk sygdom); smerter i knæet kan komme fra hoften skoliose observér rygraden, især hos ældre børn og teenagere; bed dem om at stå lige med ret ryg (som en soldat) og derefter læne sig frem og røre tæerne (figur 8.7). Hals Thyroidea observér struma er relativt sjældent hos børn og hyppigst i puberteten palpér forfra og bagfra for hævelse og noduli stetoskopér, hvis forstørret øget vaskularisering og perfusion ved diffus toksisk struma kan undertiden høres som en susen, og evt. føles (frémissement) tegn på hypo- eller hypertyreose. Lymfeknuder undersøges systematisk occipitalt, cervikalt, aksillært og ingvinalt størrelse forstørrede ved diameter på > cm cervikalt og i aksil, eller > ½ cm ingvinalt antal og konsistens registreres små mobile, ærtestore glandler (< cm) findes hyppigt hos normale børn på hals og i lysken multiple -2 cm store glandler på halsen forekommer hyppigt under og efter infektioner i øvre luftveje (både virale og bakterielle) solitær glandel på halsen, der er forstørret, varm, øm og evt. fluktuerende, giver mistanke om absces sjældne årsager til forstørrede lymfeknuder er maligne sygdomme, Kawasakis sygdom, kattekradssyge (Bartonella henselae) og mykobakterier (atypiske eller tuberkulose) samt systemiske inflammatoriske sygdomme (se side 309). Blodtryk For at kunne vurdere et barns blodtryk, skal det sammenlignes med normalområdet for barnets køn, alder og højde (se appendiks). En abnormt høj måling skal altid gentages mindst tre gange på forskellige tidspunkter, når barnet er afslappet. En grov tommelfingerregel for hypotension, som kan bruges hos akut syge børn, ses i figur 7.. Forskellige metoder for blodtryksmåling er vist i boks.. Ved blodtryksmåling er det vigtigt, at vise barnet, at der er en ballon i cuffen, og hvordan den blæses op bruge en cuff, der dækker 2/3 af overarmen det er bedre at anvende en for stor, end en for lille cuff, da sidstnævnte giver falsk forhøjede målinger barnet er afslappet og ikke grædende; skal optimalt sidde stille, med understøttede ben, i 5 minutter før målingen 4 anamnese og objektiv undersøgelse

Anamnese 1-5 år sammenfatning fra vidensdelingsdag 2014

Anamnese 1-5 år sammenfatning fra vidensdelingsdag 2014 Anamnese 15 år sammenfatning fra vidensdelingsdag 2014 Hvilke symptomer: Årsag hvilke symptomer Debut og varighed Forværrende faktorer Forbedrende faktorer Tidligere lignende Traumer Døgnvariation Har

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print

Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Dette materiale er en del af e-learningkurset Modtagelse og behandling af akut syg patient, udarbejdet af DIMS og E-learningenheden i samarbejde

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time)

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time) Velkommen til Kost & Velvære Åhavevej 44 7200 Grindsted Kære.Du har en aftale dag d../. 201 Klokken.. Ved en kostvejledning vil du blive spurgt om en række ting, som er af privat karakter; det er derfor

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Neonatalklinikken Juliane Marie Centret Rigshospitalet. Se på mig. jeg taler til dig! Se og forstå dit for tidligt fødte barn

Neonatalklinikken Juliane Marie Centret Rigshospitalet. Se på mig. jeg taler til dig! Se og forstå dit for tidligt fødte barn Neonatalklinikken Juliane Marie Centret Rigshospitalet Se på mig jeg taler til dig! Se og forstå dit for tidligt fødte barn 1 INDHOLD Se på mig jeg taler til dig! Se på mig jeg taler til dig!...3 Tingene

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND Navn: Dato: Adresse: Personnummer: Telefonnummer: Postnummer og By: E-mailadresse: Du skal udfylde og indsende helbredsspørgeskemaet også selv om du tidligere har gjort det! Når

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge: Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med.

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Myter og Fakta om Børneastma Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Litteratur Global Initiative for Asthma (GINA). Global strategy for the diagnosis and management of asthma

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

HELBREDSATTEST TIL BRUG I REDNINGSBEREDSKABET

HELBREDSATTEST TIL BRUG I REDNINGSBEREDSKABET HELBREDSATTEST TIL BRUG I REDNINGSBEREDSKABET Ansøgerens navn: CPR-nr.: Adresse: Postnr.: By.: Formålet med helbredsattesten er at anskueliggøre, om du lider af en sygdom, som kan have betydning for arbejdet

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Hjemmeblodtryk. Lægeinformation og patientvejledning

Hjemmeblodtryk. Lægeinformation og patientvejledning 70 Hjemmeblodtryk Lægeinformation og patientvejledning Udarbejdet af Lia E. Bang, afdelingslæge, ph.d., Rigshospitalet. Hjertecenter, Kardiologisk klinik B Lægeinformation Indikationer I tilfælde af fri

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

CPOP-dag. Line Kjeldgaard Pedersen Ph.D studerende og Kursist i Ortopædkirurgi

CPOP-dag. Line Kjeldgaard Pedersen Ph.D studerende og Kursist i Ortopædkirurgi CPOP-dag Line Kjeldgaard Pedersen Ph.D studerende og Kursist i Ortopædkirurgi Min Ph.D Børne Ortopædkirurgi og smertebehandling Cerebral Parese Ph.D-projekter: Smerte behandling hos børn med CP i forbindelse

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN 48 000 86 03 Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer Du kan få Emla uden recept. For at opnå de

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere