kapiteloversigt 16 Endokrinologi og arvelige stofskiftesygdomme Reumatologi Børneortopædi og arvelige sygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kapiteloversigt 16 Endokrinologi og arvelige stofskiftesygdomme.. 327 17 Reumatologi... 349 18 Børneortopædi og arvelige sygdomme"

Transkript

1 kapiteloversigt Forord VII Oversigt over referenter IX Anamnese og objektiv undersøgelse Den normale udvikling Fosterdiagnostik og behandling Neonatologi Ernæring Vækst og pubertet Akut pædiatri Infektionssygdomme Gastroenterologi Allergologi og immunologi Luftvejssygdomme Hjertesygdomme Nyrer og urinveje Hæmatologi Børneonkologi Endokrinologi og arvelige stofskiftesygdomme Reumatologi Børneortopædi og arvelige sygdomme i bevægeapparatet Udviklingsforstyrrelser Neuropædiatri Genetik og syndromer Leversygdomme Genitalia Hud Ulykker, forgiftninger og børnemishandling Børnepsykiatri, følelser og adfærd Ungdomsmedicin Smerter, medicin, den svære samtale og etik Appendiks Stikordsregister

2

3 Forord Pædiatri en illustreret lærebog er en oversættelse af den rigt illustrerede engelske lærebog Illustrated Textbook of Paediatrics. Bogen er blevet grundigt bearbejdet, og alle kapitler tilrettet, så de afspejler danske forhold. De mange illustrationer, bokse, cases, tabeller med mere, som er denne bogs særkende, er bibeholdt, omend opdaterede. Pædiatri er aldersdefineret, men den er både andet og langt mere end intern medicin i mindre målestok. En række sygdomme ses således kun hos børn, og symptombilledet varierer ofte med alderen. De fleste sygdomme har desuden indflydelse på barnets vækst og udvikling og kan afspejle og påvirke hele familien. Børn skal derfor udredes og behandles af børnelæger, almen praktiserende læger og andet personale med særlig uddannelse i og erfaring med børn. Indlæggelser skal foregå på børneafdelinger, så vidt det overhovedet er muligt. I Danmark varetages de almindelige børneundersøgelser og -vaccinationer samt en stor del af den akutte pædiatri (f.eks. luftvejssygdomme) i almen praksis, mens den mere komplekse pædiatri udredes og behandles på børneafdelinger eller hos specialpraktiserende pædiatere. De enkelte sygdommes relative sjældenhed og de stigende krav til diagnostik og behandling har medført en øget specialisering af pædiatrien. Således er en række af pædiatriens fagområder centraliseret til få højt specialiserede afdelinger, f.eks. behandling af ekstremt for tidligt fødte børn, børnekardiologi og børneonkologi. Med Pædiatri en illustreret lærebog har vi ønsket at dække dels de pensumkrav, der stilles til de medicinstuderende, og dels behovet hos læger i introduktions- og uddannelsesstilling i pædiatri. Det er desuden vores håb, at færdiguddannede speciallæger og andet sundhedspersonale, der har kontakt med børn, vil kunne få glæde af bogen. Alle kapitler er blevet gennemlæst og kommenteret af specialister inden for de enkelte pædiatriske fagområder. Vi er disse kolleger overordentligt taknemmelige for, at de har bidraget til at gøre denne lærebog så dækkende og fagligt korrekt som muligt. Litteraturhenvisningerne omfatter ikke pædiatrisk speciallitteratur, men er i stedet lettere tilgængelige, især danske, internetsider, herunder nationale pædiatriske retningslinjer for udredning og behandling af en række sygdomme og tilstande. Ulrikka Nygaard og Kjeld Schmiegelow 200 VII

4

5 Oversigt over referenter Kapitel : Anamnese og objektiv undersøgelse Eva Mosfeldt Jeppesen, overlæge, ph.d., Børneafdelingen, Glostrup Hospital Kapitel 8: Infektionssygdomme Carsten Heilmann, professor, dr.med., De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet Kapitel 2: Den normale udvikling Peter Uldall, professor, dr.med., De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet Lars Holme Nielsen, overlæge, dr.med. og Christian Buchwald, professor, dr.med., Øre-næse-halskirurgisk Klinik, Rigshospitalet (Hørelse) Hans C. Fledelius, overlæge, dr.med., Øjenklinikken, Rigshospitalet (Syn) Kapitel 3: Foster diagnostik og behandling Ann Tabor, professor, dr.med., Klinik for Føtalmedicin og Ultralydskanning, Rigshospitalet Kapitel 4: Neonatologi Tine Brink Henriksen, overlæge, ph.d., Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby Kapitel 5: Ernæring Kim Fleischer Michaelsen, professor, dr.med., Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet Kapitel 6: Vækst og pubertet Anders Juul, professor, dr.med., Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet Kapitel 7: Akut pædiatri Henrik Vendelbo Nielsen, overlæge, ph.d., Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby Kapitel 9: Gastroenterologi Anders Pærregård, overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Hvidovre Hospital Kapitel 0: Allergologi og immunologi Arne Høst, overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Odense Universitetshospital (Allergologi) Carsten Heilmann, professor, dr.med., Pædiatrisk Klinik II, Rigshospitalet (Immunologi) Kapitel : Luftvejssygdomme Kim Gjerum Nielsen, overlæge, dr.med., De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet Kapitel 2: Hjertesygdomme Jesper Reimers, overlæge, dr.med., De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet Kapitel 3: Nyrer og urinveje Søren Rittig, overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby Kapitel 4: Hæmatologi Henrik Hasle, professor, dr.med., Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby (Hæmatologi) Stefan Lethagen, professor, dr.med., Enheden for Trombose og Hæmostase, Rigshospitalet (Koagulopati og trombose) IX

6 Kapitel 5: Børneonkologi Henrik Hasle, professor, dr.med., Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby Kapitel 2: Genetik og syndromer Susanne Kjærgaard, overlæge, dr.med., Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet Kapitel 6: Endokrinologi og arvelige stofskiftesygdomme Anders Juul, professor, dr.med., Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet Henrik B. Mortensen, professor, dr.med., Børneafdelingen, Glostrup Hospital (Diabetes mellitus, hypoglykæmi) Allan Lund, overlæge, dr.med., Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet (Arvelige stofskiftesygdomme, hyperlipidæmi) Kapitel 7: Reumatologi Susan Mary Nielsen, overlæge, De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet Kapitel 8: Børneortopædi og arvelige sygdomme i bevægeapparatet Adam Hede, overlæge, dr.med., Børneortopædisk Sektion, Rigshospitalet Allan Lund, overlæge, dr.med., Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet (Arvelige sygdomme i bevæge apparatet) Kapitel 9: Udviklingsforstyrrelser Peter Uldall, professor, dr.med., De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet Françoise Gautré-Delay, overlæge, dr.med., Børne- og Ungdoms psykiatrisk Center, Bispebjerg Hospital (Autisme, mental retardering) Peter Bækgaard, overlæge, Børneafdelingen, Glostrup Hospital (Dyspraksi, forstyrrelser i sprogforståelse og tale) Lars Holme Nielsen, overlæge, dr.med. og Christian Buchwald, professor, dr.med., Øre-næse-halskirurgisk Klinik, Rigshospitalet (Hørenedsættelse) Hans C. Fledelius, overlæge, dr.med., Øjenklinikken, Rigshospitalet (Synsnedsættelse) Kapitel 20: Neuropædiatri Peter Born, overlæge, ph.d., De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet Lise Lykke Thomsen, overlæge, ph.d., De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet (Hovedpine) Peter Uldall, professor, dr.med., De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet (Epilepsi) Allan Lund, overlæge, dr.med., Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet (Neurodegenerative sygdomme) Kapitel 22: Leversygdomme Marianne Hørby Jørgensen, afdelingslæge, ph.d., De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet Kapitel 23: Genitalia Dina Cortes, overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Hvidovre Hospital Kapitel 24: Hud Robert Gniadecki, professor, dr.med., Dermato-Venerologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Kapitel 25: Ulykker, forgiftninger og børnemishandling Kaare Lundstrøm, overlæge, De Pædiatriske Klinikker, Rigshospitalet (Ulykker) Bjarne Alsbjørn, overlæge, dr.med., Klinik for Plastkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet (Forbrændinger, inhalations skader og skoldninger) Kim Dalhoff, overlæge, dr.med., Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital (Forgiftninger) Bodil Moltesen, overlæge, Børneafdelingen, Glostrup Hospital (Børnemishandling) Kapitel 26: Børnepsykiatri, følelser og adfærd Françoise Gautré-Delay, overlæge, dr.med., Børne- og Ungdoms psykiatrisk Center, Bispebjerg Hospital Liselotte Skov, overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Glostrup Hospital (Tics og Tourettes syndrom, ADHD) Kapitel 27: Ungdomsmedicin Kirsten Boisen, afdelingslæge, ph.d., Ungdomsmedicinsk Videnscenter, Rigshospitalet Kapitel 28: Smerter, medicin, den svære samtale og etik Steen Henneberg, overlæge, dr.med., Anæstesi- og Operationsklinikken, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet (Smerter) Kim Dalhoff, overlæge, dr.med., Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital (Medicin) Anders Castor, overlæge, ph.d., Børneafdelingen, Universitetssygehuset i Lund (Etik) X

7 Anamnese og objektiv undersøgelse Anamneseoptagelse 2 Objektiv undersøgelse 4 Kommunikation med børn 7 Opsummering og behandlingsplan 7 Pædiatri er et bredt speciale, der omfatter spædbørn, småbørn, skolebørn og teenagere. Barndommen er præget af en dynamisk og dramatisk udviklingsproces, og hvert alderstrin er præget af sine særlige sygdomme og symptomer. Anamnese og objektiv undersøgelse er de væsentligste undersøgelsesmetoder, når et barn skal vurderes. Lægen skal have viden om børns sygdomme og reaktionsmønstre for at kunne identificere de væsentligste informationer i anamnesen. Derudover er det vigtigt, at lægen har gode evner til at kommunikere med barnet og familien. Hyppige årsager til lægekontakt er akut opstået sygdom, f.eks. feber, luftvejsinfektion eller mave smerter kroniske problemer, f.eks. astma nyfødte med medfødte misdannelser, f.eks. hoftedysplasi eller Downs syndrom mistanke om forsinket udvikling, f.eks. forsinket gangfunktion adfærdsproblemer, f.eks. hyperaktivitet eller spiseforstyrrelser. Formålet med anamneseoptagelsen og den objektive undersøgelse er at få en grundig og detaljeret kortlægning af relevante fakta om sygdommen opstille en relevant arbejdsdiagnose og dens differentialdiagnoser tilpasse den objektive undersøgelse til de anamnestiske oplysninger og mulige differentialdiagnoser udarbejde en plan for observation, undersøgelser og evt. behandling. Ved den pædiatriske anamneseoptagelse og objektive undersøgelse bør der tages hensyn til at forældrene kender barnet bedst og i reglen har en god fornemmelse af barnets tilstand barnets alder (figur.), idet den har betydning for hvordan undersøgelsen gennemføres (figur.2) diagnosen, f.eks. vil eksplosive opkastninger hos et barn på 3 uger give mistanke om pylorusstenose, mens den mest sandsynlige årsag til eksplosive opkastninger hos et barn på 5 år er gastroenteritis. Pædiatrisk vurdering skal altid relateres til barnets alder Børn < år Småbørn Førskolealder Skolealder Unge Nyfødt (< 4 uger) Spædbarn (< år) -2 år 2-5 år Større børn Teenagere Figur. Sygdomme og problemer hos børn er i høj grad aldersafhængige. Barnets alder er bestemmende for hvilke spørgsmål, der stilles ved anamneseoptagelse, hvordan den objektive undersøgelse udføres, mulige differentialdiagnoser og planlægning af behandlings forløb. anamnese og objektiv undersøgelse

8 NB! Pædiatri dækker alle aldersgrupper, fra nyfødte til teenagere. Barnets alder indgår i overvejelserne ved enhver pædiatrisk problemstilling. Hvornår begyndte lille Carl så at gå? Idiot! Jeg hedder Casper! Hvad har det med hovedpine at gøre? Aktuelle Hovedproblemet kræver detaljeret beskrivelse. Fortæl, at du har læst henvisningen/journalen, men at forældrene eller den unge gerne må beskrive problemstillingen med egne ord, herunder debut, varighed, tidligere lignende episoder, forværring og bedring af symptomerne, tidsforløb og ledsagesymptomer. Det er især vigtigt at få klarhed over, om der er overensstemmelse mellem familiens og lægens opfattelse af symptomer, f.eks. diaré og vejrtrækningsbesvær, da der ofte kan være uoverensstemmelse hvad der førte til, at familien søgte læge hvad forældrene tror, at barnet fejler om der er særlige bekymringer om barnets dagligdag er påvirket, og om barnet har haft fravær fra institution, skole eller fritidsaktiviteter. Figur.2 Anamneseoptagelsen skal tilpasses barnets alder. Vigtige milepæle, såsom hvornår barnet gik alene første gang, er relevante ved anamneseoptagelse hos mindre børn, men irrelevante hos en teenager med hovedpine. Anamneseoptagelse En god anamnese kan oftest opnås ved at bruge sund fornuft, hvilket bl.a. omfatter at sætte sig ind i ind i barnets problemstilling på forhånd ved at læse henvisning og journal grundigt, før konsultationen begynder kende barnets navn (eller køn af spædbarn) (figur.2) byde barnet og familien velkommen introducere sig selv skabe øjenkontakt med både barnet og forældrene afklare ledsagernes tilhørsforhold til barnet lade barnet se dig an, mens du evt. initialt taler med forældrene; små børn er i begyndelsen ofte mistroiske og derfor mest trygge på skødet af en forælder undgå forstyrrelser fra f.eks. vagttelefon (giv den til en kollega) rette spørgsmål direkte til barnet, når det er relevant; specielt vigtigt hos større børn opfylde evt. behov for at tale med lægen alene hos forældrene, f.eks. ved alvorlig sygdom, eller hos teenageren, f.eks. ved stofmisbrug eller dårlig adhærens (komplians) ved kronisk sygdom. Omfanget af den øvrige anamneseoptagelse varierer. I nogle tilfælde er det nødvendigt med en systematisk og omfattende anamnese, som den der gennemgås nedenfor, men ofte er en selektiv, fokuseret anamnese mere relevant, og her suppleres til sidst med de nødvendige oplysninger til journalen med korte og præcise spørgsmål (figur.3). Allergier Der spørges til allergiske reaktioner over for medicin, fødevarer og inhalationsallergener, og ved positivt svar beskrives den allergiske reaktion (kapitel 0). Rutineindsamling af fakta Rutine -anamnese og undersøgelse Vigtige fund kan overses Diagnose Debutsymptomer Logisk strategisk tankegang Mulig diagnose og differentialdiagnoser Målrettet anamnese og undersøgelse Bekræftelse af diagnose Diagnose afkræftet eller uventede fund Figur.3 Anamnese og objektiv undersøgelse skal være fokuseret, problemorienteret og baseret på hovedklagen. Omfattende rutineanamneseoptagelse anvendes ved komplekse multisystemsygdomme (modificeret fra Hutson JM, Beasley SW, The Surgical Examination of Children, 988). 2 anamnese og objektiv undersøgelse

9 Sidder kortvarigt uden støtte (6 mdr.) Går med støtte fra møbler Går alene (2 måneder) Grovmotorik Sprog og Reagerer på hørelse høje lyde (nyfødt) Pludrer (2-3 mdr.) Drejer hovedet efter lyde (5 mdr.) Siger 'mama', 'dada' mv. (9 mdr.) Siger ord ( år) Sætninger med 2 ord (2 år) Følger ansigter (drejer hovedet) (6 uger) Rækker ud efter ting (4 mdr.) Helhåndsgreb (6 mdr.) Samler små ting op (2 mdr.) Finmotorik og syn Følelser og social adfærd Smiler (6 uger) Putter mad i munden (6 mdr.) Drikker fra kop (2 mdr.) Hjælper med på- og afklædning (2 år) Figur.4 Vigtige milepæle i barnets udvikling i de første leveår. Gennemsnitsalder for opnåelse af den pågældende færdighed er angivet i parentes. Mere detaljeret gennemgang fremgår af figur Dispositioner Familier deler bolig, gener og sygdomme, og det er derfor vigtigt at kortlægge, om der er arvelige sygdomme i familien tegn evt. familiens stamtræ med flere generationer forældrenes højde og pubertetsforløb relevant hos børn med forstyrrelser i vækst og pubertetsudvikling konsangvinitet (lat. consanguinitas blodfællesskab) betegner ægteskaber mellem tæt beslægtede personer, f.eks. fætter og kusine; indebærer øget risiko for bl.a. auto somale recessive sygdomme; og ses ofte blandt personer fra Nordafrika, Mellemøsten og Central-, Syd- og Sydøstasien. Ekspositioner syge børn og voksne i familien sygdom i institution eller omgangskreds udlandsrejser, herunder malaria og anden profylakse rygning og husdyr i husstanden (relevant hos børn med recidiverende luftvejsproblemer) særlige ekspositioner, herunder methicillinresistente Staphylococcus aureus. Tidligere graviditet, fødsel og neonatalperiode obstetriske problemer, fødselsforløb, fødselsvægt og -længde, gestationsalder ved fødslen og indlæggelse på neonatalafdeling; specielt relevant for mindre børn, men kan også relevant for større børn, f.eks. børn med vækstforstyrrelser og psykomotoriske udviklingforstyrrelser (figur.2) psykomotorisk udvikling vigtige milepæle (figur.4 og figur ) samt observation og bekymringer vedrørende syn, hørelse, temperament og adfærd vaccinationer tidligere sygdomme tidligere indlæggelser, herunder skadestuebesøg (skader/ ulykker). Ernæring og vækst spædbørn modermælk, modermælkserstatning, overgangskost; relevant bl.a. ved dårlig trivsel og obstipation større børn kostanamnese; relevant ved bl.a. overvægt, jernmangelanæmi, rakitis og spiseforstyrrelser vitamin- og mineraltilskud i forhold til danske rekommandationer (side 87) vækst vægt- og højdekurver fra tidligere (sundhedsplejerske, egen læge, skolelæge) og evt. pubertetsudvikling. Medicin aktuelt og tidligere. Socialt Det er vigtigt at få et indblik i barnets baggrund og sociale forhold, herunder familieforhold, trivsel i institution/skole, fritidsaktiviteter, venskaber og boligforhold. Det er yderligere vigtigt at få et indblik i evt. problematiske forhold hos forældrene, f.eks. alkohol- og stofmisbrug, rygning, psykiatrisk sygdom, skiftende parforhold og langtidsledighed, da dette kan påvirke sygdomsforløbet hos deres børn. En struktureret social anamnese for teenagere ( HEADS ) er angivet i tabel Systematisk gennemgang af øvrige organsystemer Ved behov for systematisk gennemgang spørges til CNS hovedpine, kramper, abnorme bevægelser, tab af færdigheder, syn øre-næse-hals mellemørebetændelse, halsbetændelse og snorken pulmonalt hoste, hvæsen og vejrtrækningsbesvær i hvile og under fysisk aktivitet eller gråd (hos mindre børn) kardielt cyanose, fysisk aktivitetsniveau og tidligere hørte mislyde gastrointestinalt mavesmerter, opkastninger, diaré, obstipation og fækal inkontinens (enkoprese) anamnese og objektiv undersøgelse 3

10 urogenitalt urinvejsinfektioner, dag- og natinkontinens, gener fra genitalia externa bevægeapparat gangforstyrrelser, ekstremitetssmerter, hævelse, kraftnedsættelse og andre funktionsforstyrrelser andet feber, udslæt, aktivitetsniveau, kost, temperament og adfærd, søvn samt nylige ændringer i adfærd eller personlighed. Objektiv undersøgelse Før undersøgelsen påbegyndes Kontakt og samarbejde med barnet Det er en udfordring at undersøge små børn uden protest, men med lidt opfindsomhed og tålmodighed kan det ofte lykkes. Det er vigtigt, at barnet har tillid til lægen og samarbejder, eller mindst muligt modsætter sig undersøgelsen. Dette kan som regel opnås ved, at lægen er tillidsfuld og venlig barnet får tid til at føle sig trygt og se lægen an, f.eks. under anamneseoptagelse med forældrene observere barnet på afstand og derved få vigtige objektive oplysninger forklare hvad du vil gøre i et sprog, som barnet forstår; bed ikke om lov til at undersøge barnet, da et evt. nej ikke kan respekteres inddrage leg i undersøgelsen, da det ofte virker beroligende, f.eks. ved at lytte til bamsens hjerte eller moderens hånd, før der lyttes på barnet begynde undersøgelsen af hænder eller ben, da det virker mindst intimiderende vente med de ubehagelige og smertefulde undersøgelser til sidst. Hvis barnet, på trods af ovenstående tiltag, ikke kan samarbejde, er det en fordel at gennemføre undersøgelsen kort og kontant, idet forældrene instrueres i at hjælpe barn og undersøger bedst muligt. I nogle tilfælde kan undersøgelsen med fordel udskydes til et senere tidspunkt, hvor barnet er mere trygt. Tilpasning af undersøgelsen til barnets alder Den objektive undersøgelse skal tilpasses barnets alder for at opnå det bedste resultat og børn < ½ år undersøges bedst på en briks med mor eller far ved siden af Figur.5 Stetoskopi af hjertet hos småbørn kan ofte lettere gennemføres, hvis barnet distraheres med et stykke legetøj. Lyt evt. på en forældres arm eller en bamse først. småbørn (½-2 år) undersøges bedst på forældrenes skød eller på armen, da forældrene skaber tryghed og kan instrueres i, hvordan de kan hjælpe med at få gennemført undersøgelsen (figur.5); ved palpation af abdomen kan barnet ligge på forældrenes skød børn i førskolealderen kan tit undersøges, mens de leger større børn og unge er ofte meget blufærdige, hvilket skal respekteres så vidt muligt; nogle ønsker, at der skal være en forælder til stede ved undersøgelsen, mens andre ønsker, at de skal gå udenfor; der skal ligeledes tages højde for kulturelle holdninger hos forskellige etniske grupper. Afklædning af børn Respekter barnets blufærdighed. Det er mest hensigtsmæssigt at bede barnet selv, eller forældrene, om at tage barnets tøj af, fraset spædbørn, hvor man ofte kan få et godt indtryk af barnets tilstand, mens det afklædes. Afklædningen kan gøres i flere stadier, således at man først afklæder og undersøger et område, som så bliver tildækket igen, før næste område undersøges. Det kan virke omstændeligt, men er i mange tilfælde den bedste måde til at sikre samarbejdet med barnet. Varme og rene hænder Vask hænder før og efter undersøgelsen. Varme hænder, et varmt stetoskop og et varmt smil er med til at sikre de bedste resultater. 4 anamnese og objektiv undersøgelse

11 Primære observationer Grundig observation af barnet, før man begynder den objektive undersøgelse, f.eks. i venteværelset eller under anamnese optagelsen, giver mange værdifulde informationer ved bl.a. akut sygdom bevidsthedsniveau, vejrtrækningsmønster og farve samt f.eks. sværhedsgrad af mavesmerter ikke-akut sygdom udseende, ernæringstilstand, fin- og grovmotorik, sprog og adfærd. Sygdommens alvor Hvis barnet er akut påvirket, skal det inden for de første minutter vurderes efter nedenstående algoritme for at afgøre, hvor alvorlig tilstanden er (se også figur 7.2): A (airway) frie, truede eller obstruerede luftveje B (breathing) respiration, herunder respirationsfrekvens, luftskifte, vejrtrækningsbesvær og cyanose/iltsaturation C (circulation) kredsløb, herunder hjertefrekvens, pulsvolumen, kapillærrespons (figur 7.3), hudfarve og temperatur samt blodtryk D (disability) neurologisk status, herunder bevidsthedsniveau (reaktion på tiltale, reaktion på smerte, bevidstløs), motorisk repons og pupiller (se figur 7.2) samt almen tilstand (opmærksom/sløv, trøstbar/irritabel, normale kræfter/slap) (se side 38). Vægt, højde og hovedomfang Ændringer i barnets vækst kan være den første sygdomsmanifestation. Ved alle undersøgelser måles vægt, længde (< 2 år)/højde (> 2 år) samt hovedomfang (< -2 år), og værdierne indtegnes på vækstkurver og sammenlignes med tidligere målinger. Vægtestimering i akutte situationer (mhp. på udregning af medicindoser) gøres ud fra tommelfingerreglerne 5 måneder fordoblet fødselsvægt år tredoblet fødselsvægt; gennemsnitsvægt 0 kg -0 år 2 x (alder i år + 4). Udseende Ansigt, hoved og hals samt hænder undersøges, herunder fontaneller og suturer hos børn < -½ år. Det vurderes, om der er dysmorfe træk, der tyder på et syndrom (kapitel 2, side 43) eller dyskrine træk, der kan pege på f.eks. Cushings syndrom. Respiration Inspektion En meget hyppig årsag til lægekonsultation er besværet vejrtrækning. Ved omhyggelig observation og lytten kan respirationsmønster, -arbejde og -frekvens vurderes på afstand, og diagnosen kan ofte stilles uden brug af stetoskop. Besværet inspiration ses primært ved pseudokrup, epiglottitis og fremmedlegeme i luftveje uden for thorax, mens besværet eksspiration ses ved astma, astmatisk bronkitis og fremmedlegeme i de intratorakale luftveje. Dyspnø Dyspnø (besværet vejrtrækning eller åndenød) kan manifestere sig ved indtrækninger supraklavikulært, interkostalt og subkostalt samt brug af accessoriske muskler, især m. sternocleidomastoideus knirken (nyfødte og spædbørn) eksspiration mod delvist lukkede stemmelæber, hvilket ekspanderer lungerne og bedrer iltning stødende vejrtrækning (ved pneumoni) spil af alae nasi næseborene udspiles under inspiration hos nyfødte og mindre børn talebesvær eller pauser ved amning. Takypnø Respirationsfrekvensen er en vigtig parameter at vurdere hos et sygt barn. Respirationsfrekvensen afhænger af alderen og skal tælles over et minut, da børn har uregelmæssig vejrtrækning (specielt spædbørn) (tabel.). Takypnø forekommer ved feber for hver grads temperaturstigning stiger respirationsfrekvensen cirka fire vejrtrækninger/minut lungesygdom hjertesygdom et af de tidligste tegn på inkompenseret hjertesygdom metabolisk acidose ved f.eks. diaré (tab af bikarbonat), sepsis (laktatacidose) og diabetisk ketoacidose; respirations frekvensen og -dybden stiger for at kompensere for acidosen ved at udlufte CO 2 forhøjet ammoniak; f.eks. svær leversygdom eller urinstofcyklusdefekt. Cyanose (se side 8) anamnese og objektiv undersøgelse 5

12 Thoraxform Det er sjældent, at formen af thorax giver diagnostiske ledetråde, men ved svær astma kan thorax være hyperinflateret eller tøndeformet (figur.6b). Asymmetriske thoraxbevægelser kan f.eks. skyldes pneumothorax. Palpation Lokalisering af trachea og ictus cordis kan give information om forskydninger, f.eks. ved trykpneumothorax. Anvendes ikke rutinemæssigt. Perkussion Perkussion af thorax er sjældent informativ hos børn, men kan udføres forsigtigt med langfingeren, med sammenligning af de to sider. Lokaliseret dæmpning findes ved atelektase, empyem, hydrothorax og diafragmahernie. Auskultation Auskultation (lat. auscultatio lytten) ved stetoskopi og brug af ørerne hæshed påvirkning af stemmelæber, f.eks. ved pseudokrup stridor hård, skurrende inspiratorisk lyd pga. obstruktion af øvre luftveje, f.eks. pseudokrup, epiglottitis og fremmedlegeme stetoskopi hos små børn overdøves ofte af sekretlyde, transmitteret fra øvre luftveje respirationslyde vesikulær respiration normal respirationslyd, forårsaget af luftstrømmens turbulens i trachea og de store bronkier, der høres i inspirationen og tabes under eksspirationen bronkial respiration kraftigere end vesikulær respiration, som høres i både in- og eksspiration; høres, når Respiratorisk Tabel. Respirationsfrekvens hos børn (åndedræt/minut) (WHO-kriterier) Alder Normal Takypnø Nyfødt > 60 Børn < år > 50-5 år > år 5-20 > 30 Tabel.2 kliniske fund ved hyppige respiratoriske sygdomme hos børn Thorax Perkussion Stetoskopi Bronkiolitis Takypnø Hyperresonans Fin krepitation (over det hele) Indtrækninger Rhonchi/hvæsen Hyperinflation Pneumoni Takypnø Dæmpning Bronkial respiration Stødende Krepitation respiration Spil af alae nasi Astma Nedsat bevægelse, men hyperinflation Hyperresonans Forlænget eksspiration Brug af accessoriske Rhonchi/hvæsen muskler Indtrækninger Figur.6a Trommestikfingre hos barn med cystisk fibrose. Der ses fortykkelse af fingrenes yderstykker (clubbing) og kuplede negle (urglasnegle). Figur.6b Hyperinflation af thorax ses ved kroniske obstruktive lungesygdomme, her hos en dreng med svær astma. NB! Der er ikke altid abnorme fund ved stetoskopi hos små børn med pneumoni. 6 anamnese og objektiv undersøgelse

13 luft ledes igennem pneumonisk, atelektatisk eller lufttomt lungevæv (og normalt over trachea) (tabel.2) pueril respiration begrebet anvendes om den normale respirationslyd hos spædbørn og minder om bronkial respiration, dvs. en tydeligere lyd end hos større børn og voksne; skyldes en kortere afstand mellem stetoskopet og den normale turbulente luftstrøm i bronkierne (bl.a. pga. et tyndere lag alveoler) bilyde ronchi kontinuerlige pibende eller fløjtende lyde pga. forsnævrede luftveje, primært i eksspirationen, som er forlænget; klassisk ved astma hvæsen (eng. wheeze hvæsen/piben) begrebet anvendes om småbørn med kraftig eksspiratorisk lyd pga. obstruktion af nedre luftveje, typisk ved astmatisk bronkitis, hvor de i svære tilfælde også høres i inspirationen krepitation knitrende eller fintboblende lyde, som høres under inspiration ved åbning af kollaberede luftvejsafsnit, f.eks. ved pneumoni og lungestase pleurale gnidningslyde kraftige, skrabende lyde, der opstår pga. inflammerede lungehinders forskydning i forhold til hinanden. Specielle former for respiration Kussmauls respiration en hurtig og dyb vejrtrækning, hvor CO 2 udluftes for at kompensere for metabolisk acidose; ses klassisk ved diabetisk ketoacidose Cheyne-Stokes respiration en vekslen mellem dyb frekvent vejrtrækning og pauser i vejrtrækningen (apnø); tegn på alvorlig cerebral påvirkning. Trommestikfingre og -tæer Trommestikfingre og -tæer opstår hyppigst i forbindelse med kroniske lungeforandringer, f.eks. cystisk fibrose, eller cyanotisk hjertesygdom (figur.6a). Sjældnere kan trommestikfingre ses ved andre kroniske sygdomme, f.eks. inflammatorisk tarmsygdom og levercirrose. Det kardiovaskulære system Puls frekvens (tabel.3) takykardi ved bl.a. feber og dehydrering; bradykardi ved akut sygdom er tegn på cirkulationssvigt og kræver akut intervention (præterminalt tegn) rytme sinusarytmi er fysiologisk (hurtigere puls under inspiration) centrale pulse a. femoralis anvendes i neonatalperioden, a. brachialis (på indersiden af overarmen) hos børn < år og a. carotis hos børn > år fyldighed svag puls ved kredsløbsinsufficiens (f.eks. svær dehydrering eller blødning) og aortastenose; kraftig puls ved stress, anæmi, feber samt ved persisterende ductus arteriosus. Inspektion takypnø tidligt tegn ved hjertesygdom voussure fremhvælvning af prækordiet ved kardiomegali impetus cordis hjertets samlede anslag mod brystvæggen (lat. impetus angreb); er forøget ( hyperaktivt præcordium ) ved stor venstre-højre-shunt og hypertrofi af venstre ventrikel, og tydeligst hos slanke børn ar fra tidligere operation sternotomi eller ventresidig torakotomi. Palpation frémissement (snurren) palpapel mislyd (styrke 4) ictus cordis hjertets spidsstød, dvs. anslag af apex mod brystvæggen, er normalt i interkostalrum i midtklavikulærlinjen; ved hypertrofi af venstre ventrikel er ictus forskudt nedadtil og lateralt; kan dog ikke altid palperes, især ikke hos overvægtige børn eller ved dekstrokardi. impetus som ovenfor. Perkussion perkussion af hjertet er sjældent brugbart hos børn. Auskultation Hjertelyde normalt høres en spaltning af anden hjertelyd under inspirationen hos børn (figur.7) fikseret spaltning af anden hjertelyd (dvs. spaltning i både inspiration og eksspiration) høres ved atrieseptumdefekt (ASD) og pulmonalstenose tredje hjertelyd kan under normale omstændigheder høres hos nogle børn i mitralområdet. Mislyde Fysiologiske mislyde kan høres hos % af alle børn > år på et tidspunkt i barndommen, hyppigst ved feber og anæmi. Den kliniske udfordring består i at skelne fysiologiske og patologiske mislyde, og det gøres bl.a. ud fra anamnese og objektiv undersøgelse 7

14 styrke gradinddeles fra til 6 (tabel 2.2) lokalisation af maksimal styrke mitral-, pulmonal-, aortaeller trikuspidalområdet udstråling til hals, ryg og venstre aksil placering i hjertecyklus systolisk, diastolisk eller kontinuerlig (se kapitel 2, side 234). Hepatomegali Hepatomegali er et vigtigt fund ved hjerteinsufficiens. Leveren kan normalt palperes op til 2 cm under kurvaturen i midtklavikulærlinjen (ca. fingerbredde), dog op til 3,5 cm hos nyfødte (ca. 2 fingerbredder). Femoralispulse svage eller manglende femoralispulse ved coarctatio aortae (kan debutere i hele barndommen, også som hovedpine og hypertension hos teenagere). Cyanose Central cyanose ses tydeligst på tunge og læber, men oftest først når iltsaturationen er < 85 %. I udtalte tilfælde er huden også blågrå. Central cyanose er tegn på nedsat iltindhold i arterielt blod og kan bl.a. skyldes alvorlig hjerte- og lungesygdom (se side 23). Ses i reglen kun, hvis desatureret hæmoglobin er > 3 mmol/l, hvorfor tilstanden er mindre tydelig ved anæmi. Omvendt kan nyfødte med polycytæmi (total hæmoglobin > 4,5 mmol/l), f.eks. pga. maternel diabetes, være cyanotiske trods normalt iltindhold i arterieblodet. Perifer cyanose (akrocyanose, blåfarvning af hænder og fødder) er et normalt fænomen hos nyfødte og ses relativt hyppigt hos småbørn, når de er kolde. Tilstanden skyldes nedsat iltindhold i venøst blod pga. langsom kapillærgennemstrømning med øget iltudnytning. Perifer cyanose kan også ses rundt om munden (cirkumoral cyanose) hos raske børn, der fryser (klassisk i svømme hallen), hvor veneplekserne træder tydeligt frem under den tynde hud, evt. også på læber. Hos syge børn er perifer cyanose et alvorligt tegn, idet det kan skyldes nedsat perifer cirkulation pga. shock, f.eks. ved sepsis eller dehydrering (se side 80). NB! Hvis forældre eller sundhedspersonale mistænker cyanose, skal iltsaturationen måles med pulsoximeter. Trommestikfingre og -tæer forekommer bl.a. ved kongenitte hjertesygdomme (figur.6a). Blodtryk (se side 4) Abdomen Undersøgelse af abdomen hos børn foretages hyppigst som del af en rutineundersøgelse pga. symptomer på akut abdomen pga. recidiverende abdominalsmerter, obstipation eller distension. Kardiovaskulært Tabel.3 Hjertefrekvens hos børn (slag/min) Alder Normal Takykardi < år > 80-5 år > 60 > 5 år 60-0 > 30 Frekvensen øges ved stress, fysisk aktivitet og feber (for hver C temperaturstigning stiger pulsen 0 slag/minut). NB! Karakteristiske fund ved hjerteinsufficiens hos børn < år spiseproblemer og suboptimal vægtøgning svedtendens takypnø takykardi kardiomegali hepatomegali. Normal Inspiration Eksspiration A P A P I II I II Figur.7 Den normale spaltning af 2. hjertelyd under inspiration. NB! Kendetegn ved patologiske hjertemislyde mislyd, der høres over hele prækordiet kraftige, evt. med frémissement diastoliske mislyde ledsagende kardielle symptomer og/eller fund alder < år (hyppigt). 8 anamnese og objektiv undersøgelse

15 Inspektion Hos mindre børn er det normalt, at maven strutter. De hyppigste årsager til abdominal distension er fedt obstipation flatus malabsorption eller tarmobstruktion væske ascites er sjældent hos børn, men kan forekomme ved f.eks. nefrotisk syndrom og leversygdom lokaliseret distension af øvre abdomen dilateret ventrikel ved pylorusstenose, hepato- og/eller splenomegali lokaliseret distension af nedre abdomen distenderet blære eller udfyldninger nedsat tonus i muskulaturen sjældent tumor sjældent. graviditet må ikke overses hos teenagepiger Andre observationer ved mistanke om abdominal sygdom dilaterede vener ved leversygdom abdominale striae fedme eller Cushings syndrom synlig peristaltik ved pylorusstenose eller tarm obstruktion atrofi af nates tegn på underernæring/malabsorption, f.eks. ved cøliaki ikterus trommestikfingre og -tæer ses ved inflammatoriske tarmsygdomme og cirrose. ar fra operation Palpation abdominalmuskulaturen skal være afslappet, for at abdomen kan undersøges prøv at få barnet til at slappe af ved at forklare, hvad du skal gøre og ved at have en forælder i nærheden; mindre børn kan med fordel undersøges liggende på en forælders skød og afledes med legetøj; de kan være mere samarbejdsvillige, hvis de selv får lov at palpere først, eller der først palperes med lægens hånd oven på barnets; hos større børn kan afslapning af abdominalmuskulatur ofte opnås ved at bede dem løse en regneopgave eller lignende, mens der palperes varme hænder er obligatorisk start med at spørge om, eller hvor, det gør ondt, og palpér det område sidst palpér på en systematisk måde lever, milt, nyrer, blære og gennemgå alle fire kvadranter spørg løbende, om det gør ondt, og observer barnets ansigt for grimasser. Smerter lokalisation lokaliseret ved appendicitis, hepatitis og pyelonefritis, og genereliseret ved mesenterial adenitis, peritonitis og gastroenteritis smerter omkring umbilikus kan skyldes sygdom uden for abdomen hos mindre børn, f.eks. otitis media, tonsillitis eller pneumoni défense (reflektorisk muskelspænding) er sjældent udtalt ved direkte palpation hos børn med peritonitis; peritoneal irritation debuterer oftere som smerter ved hoste, ved aktivitet eller ved bump på vejen under biltransport til hospitalet; akutte mavesmerter hos børn, der ligger helt stille, er et advarselssymptom modstand mod at strække ryggen ud kan være tegn på psoasinflammation ved appendicitis. Hepatomegali (tabel.4 og figur.8) palpation begynder i højre fossa iliaca, og der palperes derefter op imod leveren underkanten af leveren kan føles med siden af fingrene eller fingerspidserne, og overkanten kan udperkuteres leveren bevæger sig med respirationen mål, hvor langt under kurvaturen leverkanten kan palperes i midtklavikulærlinjen (figur.8) ømhed ved palpation af leveren skyldes ofte inflammation pga. hepatitis (± hepatomegali) leveren kan være displaceret ved hyperinflation af thorax pga. bronkiolitis eller astma. NB! Leveren kan palperes op til 2 cm ( fingerbredde) under kurvaturen hos raske børn. Splenomegali (tabel.5) palpation begynder i venstre fossa iliaca, og der palperes op imod milten hvis, der er usikkerhed, om milten kan palperes, kan bimanuel palpation forsøges; alternativt kan barnet lægges på højre side underkanten er oftest blød; ved udtalt forstørrelse kan furen mærkes milten bevæger sig med respirationen mål (i cm), hvor langt under kurvaturen miltkanten kan palperes anamnese og objektiv undersøgelse 9

16 hvis milten kan palperes, er den i de fleste tilfælde mindst dobbelt så stor som normalt. NB! Hvis milten kan palperes under kurvaturen, er den forstørret. Nyrer palpation foretages med bimanuelt greb en hånd på hver side af flanken nyrebevægelser mærkes i takt med respirationen ømhed skyldes ofte inflammation nyrerne kan normalt ikke palperes efter neonatalperioden, med mindre de er forstørrede, eller tonus i abdominalmuskulaturen er nedsat. Abnorme udfyldninger fækalier mobile, uømme, ofte i venstre, nedre kvadrant Wilms tumor nyretumor, oftest hos børn < 5 år; kan være et tilfældigt fund hos et alment upåvirket barn neuroblastom tumor udgående fra binyre eller grænsestreng, oftest småbørn med påvirket almentilstand tarminvagination pølselignende udfyldning, hyppigst under højre kurvatur hos småbørn med akutte mavesmerter pylorusstenose udfyldning i øvre højre kvadrant hos spædbørn med eksplosive opkastninger. Perkussion lever dæmpning afgrænser øvre og nedre leverkant; normalområde beskrevet ovenfor milt dæmpning ved de nederste costae fortil kan være udtryk for splenomegali ascites dæmpning kan flyttes ved lejringsændring fra rygleje til sideleje; der perkuteres fra område med resonans til område med dæmpning. Abdomen Tabel.4 Årsager til hepatomegali Infektioner Kongenit virusinfektion, mononukleose, hepatitis, malaria, parasitinfektion Hæmatologiske sygdomme Blodsygdomme med ekstramedullær hæmatopoiese Leversygdomme Kronisk aktiv hepatitis, portal hypertension, polycystisk sygdom Maligne sygdomme Leukæmi, lymfom, neuroblastom, levertumorer Arvelige stofskiftesygdomme Glykogenoser, tyrosinæmi, lysosomale aflejringssygdomme Hjertesygdomme Hjerteinsufficiens, levervenetrombose Andet Displaceret lever ved hyperinflation af thorax som følge af bronkiolitis eller astma Tabel.5 Årsager til splenomegali Infektioner Viral, bakteriel, protozoal (malaria, leishmaniasis), parasit, endokarditis Hæmatologiske sygdomme Hæmolytisk anæmi Maligne sygdomme Leukæmi, lymfom Andre Portal hypertension, systemisk artritis (Stills sygdom), arvelige stofskiftesygdomme NB! Undersøgelse af abdomen hos børn først observation, dernæst palpation défense er sjældent udtalt hos børn akutte mavesmerter hos et barn, der ikke bevæger sig, er et advarselssignal tyst abdomen er et advarselssignal. Figur.8 Normale kliniske fund. Leverkanten kan palperes 2 cm under højre kurvatur hos mindre børn (3,5 cm i neonatalperioden). En blød miltrand kan til tider palperes under venstre kurvatur hos mindre børn. 0 anamnese og objektiv undersøgelse

17 Auskultation Auskultation giver ikke væsentlig information ved rutineundersøgelse, men ved akut abdomen kan livlige tarmlyde skyldes tarmobstruktion eller gastro enteritis manglende tarmlyde skyldes paralytisk ileus, f.eks. pga. peritonitis. Rektaleksploration ved mistanke om obstipation, hvis diagnosen ikke er oplagt til at påvise en posteriort beliggende appendix ved akut abdomen; dette er dog problematisk, da proceduren i sig selv kan være smertefuld, hvilket giver problemer med tolkningen af barnets reaktion ved mistanke om tarminvagination, hvor der i nogle tilfælde kan påvises blodig, slimet, ildelugtende afføring. Genitalia externa Undersøgelse af genitalierne skal indgå i rutineundersøgelsen af små børn, men hos større børn og unge, bør den kun udføres ved relevante problemstillinger, såsom pubertetsvurdering (Tannerstadium, figur 6.5), vaginalt udflåd, akutte abdominalsmerter (torsio testis eller inkarcereret ingvinalhernie) eller malign hæmatologisk sygdom (testisinvolvering). Hos drenge vurderes, afhængigt af problemstillingen, penis størrelse, urethras placering (hypospadi) scrotum normalt udviklet, hævelse (hydrocele eller hernie), pubertetsvurdering testikler palpation udføres bedst med den ene hånd over ingvinalkanalen, mens den anden palperer scrotum; notér størrelse (ved pubertetsvurdering anvendes orkidometer) (figur 6.7) og smerter, og om testes er i scrotum, er retraktile eller ikke-palpable hernier pubesbehåring ved pubertetsvurdering. Hos piger vurderes udseende udslæt, labia minora dækket, evt. klitoris størrelse pubesbehåring ved pubertetsvurdering udflåd. Neurologisk undersøgelse Neurologisk vurdering af et akut medtaget barn Hos akut medtagede børn vurderes, efter ABC, neurologisk status ( D ) (se side 5). Fontanellen skal palperes hos børn < -½ år, når barnet er i ro og i oprejst stilling. En normal fontanelle er let indsunken med pulsation, når barnet sidder, og udfyldt, komprimérbar og pulserende, når barnet ligger ned. Abnorme fund omfatter indsunken fontanelle tegn på dehydrering spændt fontanelle tegn på forhøjet intrakranielt tryk, hyppigst meningitis eller hydrocefalus; et barn, der skriger, kan have en fyldig fontanelle, og undersøgelsen skal gentages, når barnet er i ro. Kort neurologisk vurdering hos et alment upåvirket barn Ved alle undersøgelser af børn bør man foretage en hurtig neurologisk vurdering og observation af barnets psykomotoriske udvikling, med inddragelse af forældrenes vurdering, herunder grovmotorisk udvikling kan barnet holde hovedet, sidde, gå, løbe, klatre, hoppe, cykle, sjippe, kaste og gribe (afhængigt af alder) (figur 2.2) finmotorik og syn undersøg den finmotoriske udvikling ved at observere barnet samle ting op, bygge med klodser, tegne eller skrive (figur 2.3) sprog og hørelse (figur 2.4) social- og følelsesmæssig udvikling relevant kontakt til forældre, søskende og sundhedspersonale (figur 2.5). 80 -undersøgelse Børn i alderen -8 måneder kan med fordel vurderes ved en 80 -undersøgelse, hvor barnets spontanmotorik, tonus og kraft vurderes i forskellige positioner. Derudover opnås også information om vigtige grovmotoriske milepæle, bl.a. hovedkontrol og siddeevne (figur.9). Detaljeret neurologisk undersøgelse og vurdering Langt de fleste børn er neurologisk normale, og der er derfor ikke behov for detaljeret neurologisk undersøgelse. Denne foretages ved specifikke neurologiske problemstillinger, såsom udviklingsforstyrrelser og mistanke om hjernetumor. anamnese og objektiv undersøgelse

18 Siddende - hoved- og truncuskontrol - siddeevne Aksilhængegreb/vægtbæring - tonus og kraft - overkrydsning (CP) - avanceret vægtbæring (CP) Optrækning (+ blikkontakt) - hovedkontrol Ventral suspension - stilling Rygliggende - stilling og bevægelse Fremliggende - hovedkontrol - evne til at løfte kroppen Figur undersøgelse. Neurologisk undersøgelse af børn i alderen -8 måneder, her illustreret på et raskt barn på 5 måneder. Bevægelser observér barnet gå og løbe normal gang er hæl-tå-gang; i tvivlstilfælde kan man undersøge slidmønsteret på barnets fodtøj ren tå-gang hos småbørn er oftest idiopatisk, men kan også være tegn på bl.a. stram achillessene og spasticitet pga. cerebral parese bredsporet gang er normalt hos mindre børn, men hos større børn kan det være tegn på cerebellar patologi vraltende gang ses som følge af svaghed af proksimale muskelgrupper omkring hofterne eller ubehandlet hoftedysplasi asymmetrisk gang ses ved unilateral kraftnedsættelse og hemiparese, hvor barnet ofte svinger kroppen for at trække det svage ben med sig; diskret asymmetri ved gang kan nogle gange afsløres ved at bede barnet gå på hælene samt på indre og ydre fodrand; observér for abnorme bevægelser ved løb samt samtidige abnorme bevægelser af overekstremiteterne (figur 9.4); derudover ses asymmetrisk gang ved sygdomme i knogler og led (f.eks. hoftedysplasi og smerter) observér, hvordan barnet rejser sig fra liggende eller siddende stilling; børn drejer sig om på maven for at rejse sig op til 3-års alderen, men efter 3-års alderen kan det være 2 anamnese og objektiv undersøgelse

19 tegn på neuromuskulær sygdom, f.eks. Duchennes muskeldystrofi eller cerebral årsag til manglende tonus; når større børn rejser sig på ovennævnte måde, eller rejser sig ved at bruge armene til at klatre op ad benene, kaldes det Gowers tegn (figur 20.2). Koordination observér barnet samle ting op, sætte klodser oven på hinanden samt knappe sit tøj, tegne, kopiere tegninger eller skrive Rombergs prøve barnet står med fødderne samlet og lukker øjnene, og prøven er positiv ved faldtendens; undersøger, om synet kan kompensere for faldtendens finger-næse-forsøg bed barnet holde armene strakt ud fra kroppen med lukkede øjne og derefter sætte pegefingrene skiftevis på næsen; kan suppleres med finger-næsefinger forsøg, hvor et mindre barn kan opfordres til at flytte pegefingeren fra sin egen næse til en bamses snude (eller undersøgernes finger) diadokokinese kan normalt testes fra 6-års alderen; observér hurtige alternerende supinations- og pronationsbevægelser af hånd og fingre, eller ved at bede barnet om at røre fingerspidserne én efter én med tommelfingeren observér barnet hoppe og udføre linjegang. Muskeltonus undersøges ved 80 -undersøgelse hos børn i -8-måneders alderen (figur.9) hos større børn vurderes graden af muskelmodstand ved passivt at bevæge et led ad gangen; knæ- og ankelled er lettest at vurdere øget tonus i hofteadduktorer og -rotatorer, eller øget tonus ved pronation af underarmene i hvile, er som regel tegn på cerebral parese; andre tegn på spasticitet (catch og foldeknivsfænomen) er beskrevet på side 375 stillingen af ekstremiteterne kan ofte afsløre tonus, f.eks. kan krydsede ben, pronerede underarme, knyttede hænder og ekstenderede stive ben ses ved øget tonus (se figur ), mens ekstension og ufrivillige bevægelser tyder på fluktuerende tonus (dyskinesi). Kraft Kraft er svært at undersøge hos spædbørn, men observation af motorisk funktion, især bevægelser imod tyngdekraften, kan være informativ. Fra 6-måneders alderen observeres bevægelsesmønster og gang, særligt observeres det, hvordan barnet rejser sig fra liggende/siddende stilling, samt evt. trappegang. Fra 4-års alderen kan formel test af muskelkraft udføres, med test af bevægelse mod tyngdekraft og aktiv modstand. Proksimale muskelgrupper testes før distale muskelgrupper, med sammenligning af højre og venstre side. Reflekser Reflekser undersøges bedst på et afslappet barn. Forklar, hvad der skal ske, og vis evt., hvordan reflekshammeren bruges på en forælder eller en bamse. Ved forstyrrelser i pyramidebanerne, eller hos nervøse børn, er reflekserne livlige. Manglende reflekser kan være resultatet af dårlig teknik, men kan også være tegn på neuromuskulære sygdomme eller læsioner i medulla spinalis. Plantarrefleksen er svær at undersøge hos børn, da undersøgelsen kan opleves som ubehagelig, og derfor er resultatet ofte svært at fortolke. Undersøgelsen anvendes ikke på børn < år, da Babinskis tåfænomen er fysiologisk i denne aldersgruppe. Fodklonus kan udløses ved pludselig dorsalfleksion af foden og er normalt hos nyfødte. Efter de første levemåneder er fodklonus patologisk og udtryk for hyperrefleksi. Sensibilitet I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt at undersøge, om barnet med lukkede øjne kan lokalisere, hvor undersøgeren kilder eller rører huden. Mere detaljeret undersøgelse udføres, på samme måde som hos voksne, hvis der er mistanke om sensibilitetsforstyrrelser, f.eks. ved myelomeningocele eller anden spinal patologi. Ved sygdomme med påvirkning af medulla spinalis eller cauda equina skal man være opmærksom på at undersøge for blæredistension og sensibilitetsforstyrrelser i perineum. Trofik (muskelfylde) Muskelatrofi kan være tegn på cerebral parese, myelomeningocele og muskelsygdomme. Hypertrofi af lægmuskulaturen kan være tegn på Duchennes muskeldystrofi eller myotonier. Kranienerver Det kan være en udfordring at få børn til at samarbejde til kranienerveundersøgelse før 4-års alderen. Med lidt opfindsomhed, hvor barnet f.eks. opfordres til at efterligne lægens ansigtsudtryk, som en del af en leg, kan der observeres for asymmetri eller andre abnormiteter. Undersøgelsen omfatter I (n. olfactorius) lugtesans; undersøges ikke rutinemæssigt; genkendelse af dufte (kaffe, pebermynte) II (n. opticus) synsstyrke og synsfelt, farvesans, pupiller; undersøgelsesform afhænger af alderen; pupillernes lys- anamnese og objektiv undersøgelse 3

20 og akkomodationsreaktion undersøges på begge øjne; syns feltet undersøges hos børn, der er store nok til at samarbejde III, IV, VI (n. oculomotorius, n. trochlearis, n. abducens) øjenstilling og bevægelser, ptose; øjenbevægelser undersøges både horisontalt og vertikalt; se efter skelen og nystagmus (nystagmus kan ses hos normale børn ved bevægelse af øjet ud i den laterale yderposition) V (n. trigeminus) bidstyrke, sensibilitet i ansigt; bed barnet bide tænderne sammen VII (n. facialis) styrke i ansigtsmuskulatur; bed barnet smile, vise tænder, lukke øjnene kraftigt i og rynke panden VIII (n. vestibulocochelaris) hørelse; undersøg, om barnet kan høre fingergnidning, og spørg forældrene, om barnet er hørescreenet, og om de har mistanke om hørenedsættelse (unilateral hørenedsættelse kan let overses) IX, X (n. glossopharyngeus, n. vagus) hæshed, synkerefleks, dysartri; undersøg m. levator palati ( sig aaaah ) og se efter uvuladeviation; lyt efter hæshed og stridor, når barnet taler XI (n. accessorius) styrke i m. trapezius og m. sternocleidomastoideus; bed barnet løfte skuldrene og dreje hovedet mod modstand XII (n. hypoglossus) tunge; bed barnet række tunge og se efter deviation, atrofi og fascikulationer. Knogler og led Undersøgelse af knogler og led omfatter inspektion observér for hævelse pga. væskeansamling eller fortykket synovialismembran, rødme, smerter ved bevægelse, bevægeindskrænkning samt muskelatrofi over og under det afficerede led palpation palpér for varme (sammenlign med den anden side), ømhed samt fluktuation ved væskeansamling bevægelse bed barnet udføre aktive bevægelser før under søgelse af passive bevægelser for at undgå at påføre barnet unødige smerter; forklar, hvad der skal ske, og vis evt. på egne led, hvilke bevægelser, der skal undersøges; registrer ledbevægelser i grader halten kan være tegn på smerter i hofte-, knæ- eller ankelled (foruden neurologisk sygdom); smerter i knæet kan komme fra hoften skoliose observér rygraden, især hos ældre børn og teenagere; bed dem om at stå lige med ret ryg (som en soldat) og derefter læne sig frem og røre tæerne (figur 8.7). Hals Thyroidea observér struma er relativt sjældent hos børn og hyppigst i puberteten palpér forfra og bagfra for hævelse og noduli stetoskopér, hvis forstørret øget vaskularisering og perfusion ved diffus toksisk struma kan undertiden høres som en susen, og evt. føles (frémissement) tegn på hypo- eller hypertyreose. Lymfeknuder undersøges systematisk occipitalt, cervikalt, aksillært og ingvinalt størrelse forstørrede ved diameter på > cm cervikalt og i aksil, eller > ½ cm ingvinalt antal og konsistens registreres små mobile, ærtestore glandler (< cm) findes hyppigt hos normale børn på hals og i lysken multiple -2 cm store glandler på halsen forekommer hyppigt under og efter infektioner i øvre luftveje (både virale og bakterielle) solitær glandel på halsen, der er forstørret, varm, øm og evt. fluktuerende, giver mistanke om absces sjældne årsager til forstørrede lymfeknuder er maligne sygdomme, Kawasakis sygdom, kattekradssyge (Bartonella henselae) og mykobakterier (atypiske eller tuberkulose) samt systemiske inflammatoriske sygdomme (se side 309). Blodtryk For at kunne vurdere et barns blodtryk, skal det sammenlignes med normalområdet for barnets køn, alder og højde (se appendiks). En abnormt høj måling skal altid gentages mindst tre gange på forskellige tidspunkter, når barnet er afslappet. En grov tommelfingerregel for hypotension, som kan bruges hos akut syge børn, ses i figur 7.. Forskellige metoder for blodtryksmåling er vist i boks.. Ved blodtryksmåling er det vigtigt, at vise barnet, at der er en ballon i cuffen, og hvordan den blæses op bruge en cuff, der dækker 2/3 af overarmen det er bedre at anvende en for stor, end en for lille cuff, da sidstnævnte giver falsk forhøjede målinger barnet er afslappet og ikke grædende; skal optimalt sidde stille, med understøttede ben, i 5 minutter før målingen 4 anamnese og objektiv undersøgelse

Børneundersøgelse. Anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse af barn som er mistænkt for helbredsmæssigt problem med henblik på at afklare:

Børneundersøgelse. Anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse af barn som er mistænkt for helbredsmæssigt problem med henblik på at afklare: INDIKATION Børneundersøgelse Anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse af barn som er mistænkt for helbredsmæssigt problem med henblik på at afklare: årsagen til undersøgelsen, dvs. barnets symptomer

Læs mere

Anamnese 0-1 år vidensdelingsdag 2014

Anamnese 0-1 år vidensdelingsdag 2014 Anamnese 0-1 år vidensdelingsdag 2014 Hvilke symptomer (Overskuelighed i anamnesen) a. Henvendelsesårsag b. Debuttidspunkt c. Udløsende årsag d. Døgnvariation e. Udvikling af forløbet forværring, uændret

Læs mere

Objektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU

Objektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU Objektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af

Læs mere

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer 1 4.1 Medicinsk ekspert Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn 122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette

Læs mere

Forhøjet intrakranialt tryk 9 Hjerne og Sanser 5 Energi og vitale funktioner 10. Åndenød 5 Energi og vitale funktioner 7 Regulation og kommunikation 2

Forhøjet intrakranialt tryk 9 Hjerne og Sanser 5 Energi og vitale funktioner 10. Åndenød 5 Energi og vitale funktioner 7 Regulation og kommunikation 2 Fordeling af ICS på moduler UDKAST 2/5/06 Efter P A O'Neill et al. - Core undergraduate curriculum ICS, symptoms (fuldstændig liste) ICS, symptoms (udvalgte) Første Modulnr. Antal emne Ledhævelse 4 Bevægelse

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom BESLUTNINGSALGORITME PTOKS Score Minimums observationsinterval Beslutningsalgoritme 0 Hver 12. time 1-2 Hver 6. time 3-5 Hver 4. time 6 Hver 2. time 7-8 Hver

Læs mere

Anamnese 1-5 år sammenfatning fra vidensdelingsdag 2014

Anamnese 1-5 år sammenfatning fra vidensdelingsdag 2014 Anamnese 15 år sammenfatning fra vidensdelingsdag 2014 Hvilke symptomer: Årsag hvilke symptomer Debut og varighed Forværrende faktorer Forbedrende faktorer Tidligere lignende Traumer Døgnvariation Har

Læs mere

Rollen som medicinsk ekspert - børn

Rollen som medicinsk ekspert - børn Rollen som medicinsk ekspert - børn Samarbejdspartnere FAMILIE Myndigheder Sociale & legale forhold Lægens kompetencer RASK Ernæring Udvikling Omsorg Børneundersøgelse Vaccinationer SOMA SYG PSYKE Omsorgssvigt

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Hvor meget haster det?

Hvor meget haster det? Hvor meget haster det? Målgruppe: Personale Nordjysk Praksisdag 2016 Præsentation Dannebrogsgade 19, 9700 Brønderslev Gitte Pedersen Lægesekretær Henrik Jensen Praktiserende læge Dagens program Hvordan

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes

Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes SHS-teamet s sygeplejersker benytter altid ABCDE metoden 1 som systematisk gennemgang af alle borgere, når der skal laves en vurdering af borgerens

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

BØRNE-TOKS handlingsalgoritme

BØRNE-TOKS handlingsalgoritme BØRNE-TOKS handlingsalgoritme TOKSscore Minimumsobservations interval Handlingsalgoritme Plejeansvar 0 Hver 12. Fortsæt scoring hver 12.. Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination. Øget hyppighed

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren

Læs mere

Patient med akutte abdominalsmerter

Patient med akutte abdominalsmerter Akutte tilstande Patient med akutte abdominalsmerter Af Svend Schulze, Flemming Bendtsen og Merete Friis Hvorledes håndteres patienten med akutte abdominalsmerter? En ud af ti vil have tegn på en akut

Læs mere

Akut abdomen. Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed.

Akut abdomen. Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed. Akut abdomen Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed. Børn og unge: Appendicitis acuta Mesenteriel adenit Ældre: Divertikelsygdomme Ileus Galdevejssygdomme Cancerrelaterede

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle

Læs mere

Traumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN

Traumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Indhold Statistik Skadesmekanisme Struktureret tilgang til traumemodtagelse Fysiologiske og anatomiske forskelle fra voksne Radiologi

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog anbefalet af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Cerebral parese (spastisk lammelse).

Cerebral parese (spastisk lammelse). Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan undgår du hævede sider ben i sommervarmen Gode råd Øvelser

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan undgår du hævede sider ben i sommervarmen Gode råd Øvelser Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan undgår du 22 sider hævede ben i sommervarmen Gode råd Øvelser Hævede ben i sommervarmen INDHOLD I DETTE HÆFTE: Hævede ben plager

Læs mere

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm

Læs mere

Palliativ indsats for personer med demens.

Palliativ indsats for personer med demens. Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Anamnese - Columna Thoracalis

Anamnese - Columna Thoracalis Anamnese - Columna Thoracalis 3,01 3,00 B A 1. Data: alder erhverv, fritidsinteresser, sport. (begrænsninger i disse pga. smerter?) 2. Symptomområder: (indtegn på personkort) a. lokalisation: angiv - dyb/superficiel,

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

OTO-RHINO-LARYNGOLOGISK UNDERSØGELSESTEKNIK FT18 OTONEUROLOGISK UNDERSØGELSE FÆRDIGHEDSTRÆNING

OTO-RHINO-LARYNGOLOGISK UNDERSØGELSESTEKNIK FT18 OTONEUROLOGISK UNDERSØGELSE FÆRDIGHEDSTRÆNING OTO-RHINO-LARYNGOLOGISK UNDERSØGELSESTEKNIK FT18 OTONEUROLOGISK UNDERSØGELSE FÆRDIGHEDSTRÆNING FORORD Dette hæfte beskriver den otoneurologiske undersøgelsesteknik i ord og billeder. Hæftet er udarbejdet

Læs mere

Disse områder beskrives :

Disse områder beskrives : Disse retningslinjer er lavet for at sikre, at I ved, hvordan I skal forholde jer, når et barn har brug for hjælp i forhold til sygdom eller tilskadekomst. Hvis et barn kommer til skade eller bliver syg

Læs mere

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkesmerter v/per Kjær, ph.d Inge Ris, DipMT, MR, ph.d-stud Heidi Eirikstoft, fys Dip MDT Udredning og klassificering - Praktiske

Læs mere

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Se på mig jeg taler til dig

Se på mig jeg taler til dig TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes

Læs mere

Modtagelse af Traumatiserede Børn

Modtagelse af Traumatiserede Børn Modtagelse af Traumatiserede Børn Ole Pedersen, børneintensiv BRITA, OUH Indhold Indledning - problemet størrelse Vurdering af det kritisk syge barn ABCDE også for børn Specielle forhold Take home messages

Læs mere

Danske Fysioterapeuters Fagforum for gynækologisk/obstetrisk fysioterapi

Danske Fysioterapeuters Fagforum for gynækologisk/obstetrisk fysioterapi Danske Fysioterapeuters Fagforum for gynækologisk/obstetrisk fysioterapi Bilag 1 Fysioterapeutisk undersøgelse af bækkenbunden hos kvinder - standard undersøgelse Udarbejdet af Tove Boe, Fysioterapien,

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune. Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset

Læs mere

Forsamtale interview Unge version

Forsamtale interview Unge version Forsamtale interview Unge version Interviewer: Interviewede: Den unges navn: Cpr. nr.: Alder: Den unges adresse: Hjemmetelefon: Den unges telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE 1

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE 1 Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog godkendt af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre? Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du

Læs mere

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE

HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE + POST NR.: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS + BØRN & BØRNEBØRN: TELEFON & MOBIL NR: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder

En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder Hvis du har spørgsmål til skemaet eller undersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte Susan Ishøy Michelsen, Statens Institut for Folkesundhed, på e-mail:

Læs mere

Færdighedstræning 1 Delkursus 1: Almen klinikforberedelse

Færdighedstræning 1 Delkursus 1: Almen klinikforberedelse Delkursus 1: Almen klinikforberedelse Omfang og placering kan kommunikere skriftligt mellem sygehus /almen praksis og relevante specialenheder kan skrive recepter, rekvirere undersøgelser og varetage andet

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B Århus Universitetshospital Afhænger af undersøgelsesmetoden og af typen af lungesygdom 40-90% har lungefibrose 70% nedsat lungefunktion 33% symptomgivende

Læs mere

Indhold. anerkendelser 11 forord 13 introduktion 15. 1. del de diagnostiske søjler 23

Indhold. anerkendelser 11 forord 13 introduktion 15. 1. del de diagnostiske søjler 23 Indhold anerkendelser 11 forord 13 introduktion 15 1. del de diagnostiske søjler 23 Sektion 1 Den Diagnostiske Søjle At observere 27 Observation af Shen 29 Observation af Krops bygningen/kropsholdningen

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) (Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere