Guide til danske råvarer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide til danske råvarer"

Transkript

1 VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer

2 guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle, der ønsker viden om opbevaring og brug af råvarer, der produceres i Danmark, og som indgår i danskernes måltider. Denne lærervejledning er udarbejdet med henblik på råvareguidens brug i folkeskolen fra 6. klasse og med særligt blik for hjemkundskabsundervisning, idet arbejdet med råvarer indgår som et centralt element i hjemkundskabs kundskabs- og færdighedsområder. Råvareguidens opbygning og indhold Guiden ligger på og på Guide til danske råvarer er et elektronisk opslagsværk, hvor informationer om danske råvarer er samlet i et link. Guiden kan bruges i elektronisk form til at orientere sig i flere afsnit eller til at fordybe sig i enkelte afsnit om en råvare. Ved opslag på guidens forside giver menupunkterne i venstre side en hurtig oversigt over guidens indhold, og det er let og hurtigt at klikke sig videre ind på de forskellige hovedafsnit. Hvert hovedafsnit er opdelt i flere delafsnit, som vises i menuform under hovedafsnittene. Antallet af underafsnit er meget forskelligt fra to til femten, ligesom tekstafsnittene er forskellige i omfang. De fleste afsnit er illustreret med billeder eller andre illustrationer, fx en tabel, og der linkes flere steder til hjemmesider, hvor der kan hentes yderligere informationer om råvaren eller emnet. De fleste afsnit afsluttes med en ordbog, der ganske kort definerer forskellige begreber i forhold til afsnittet. Råvareguiden og hvert afsnit kan hentes i pdf format på hjemmesiden. Råvareguidens indhold Guide til danske råvarer indeholder følgende afsnit: Dansk madkultur Madens opgave i din krop Vi spiser med alle sanser Mærkning Kartofler Sukker Kød Vildt Fisk og skaldyr Korn, mel og gryn Mælkeprodukter og ernæring Æg Fedtstoffer Frugt og grønt Som det ses af afsnitsoverskrifterne, omhandler guiden danske råvarer, men der er også afsnit om dansk madkultur, madens opgave i kroppen, sanser og grundsmage og mærkning. Disse fire afsnit relaterer sig til valg af råvarer og den kontekst, råvarer er en del af, når forbrugeren reflekterer over valg af råvarer. Råvareguiden i hjemkundskab Guide til danske råvarer er et opslagsværk, hvor elever og lærer hurtigt kan finde information om de enkelte råvarer. Det er vigtigt, at denne teoretiske viden indgår sammen med praktiske, analyserende og æstetiske opgaver med råvarerne. Eleverne skal præsenteres for råvarerne og arbejde med dem gennem alsidige læringsforløb, så de tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle og agere i deres eget liv, som det står i formålet for hjemkundskab. Råvareguiden og Fælles Mål for hjemkundskab Råvareguidens afsnit er alle relevante i forhold til undervis- LaNDBRUG & FØDEVARER side 2

3 ningen i hjemkundskab, hvor Fælles Mål 2009 er retningsgivende og bindende for valg af indhold og undervisningens tilrettelæggelse. Råvareguiden kan inddrages, når der arbejdes efter udvalgte slutmål for den obligatoriske undervisning, hvor undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kundskabs- og færdighedsområde Sundhed Kost, ernæring, hygiejne Slutmål redegøre for energibehov og energigivende stoffers, fibres, vitaminers og mineralers ernæringsmæssige betydning vurdere, planlægge og tilberede dagskost, måltider og retter ud fra kostanbefalinger og digitale kostberegninger have en forståelse af de almindeligste opbevarings- og konserveringsprincipper anvende almene hygiejneprincipper ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer. Kultur æstetik livskvalitet Madlavning og måltider tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder få en forståelse af mad og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv tage stilling til madens og måltidets betydning for sundhed og livskvalitet for én selv og for andre. Samfund ressourcer og miljø etik Fødevarer, forbrug, hygiejne sætte navne på almindeligt anvendte råvarer/fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne vurdere en vare ud fra en varedeklaration og have kendskab til mærkningsordninger få en forståelse af fødevarers vej fra jord til bord (oprindelse, sæson, produktion, distribution, indkøb, anvendelse og bortskaffelse) analysere forskellige fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik og pris forklare madens, forbrugets og hygiejnens/husholdningens betydning for miljø, sundhed og livskvalitet tage kritisk stilling som forbruger såvel som til vilkår for at leve bæredygtigt og med både sundhed og livskvalitet. Fagets virksomhedsformer forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske problemstillinger. LaNDBRUG & FØDEVARER side 3

4 Råvareguiden i undervisningen Råvareguiden kan være et læremiddel i hjemkundskab i mange sammenhænge, når fokus er på råvarekendskab. Det kan fx være i forhold til en råvares produktion, opbevaring, mærkning, anvendelse, sundhed og smag. Guide til danske råvarer er ikke didaktiseret. Det er den enkelte undervisers opgave at vurdere, hvorledes guiden kan anvendes i forhold til den aktuelle undervisning, hvor elevforudsætninger, sammenhæng og progression i klassens årsplan og rammer er væsentlige elementer i forhold til valg af læremiddel. En råvare er et læremiddel i sig selv, og guiden kan let bringes i spil, når der skal findes svar på elevernes spørgsmål, nysgerrighed og undren i forhold til arbejdet med danske råvarer. Læreren kan bruge råvareguiden i sin forberedelse og evt. printe enkelte afsnit ud, som eleverne skal arbejde ud fra i undervisningen. Læreren kan også forberede sig ved at orientere sig i den elektroniske form og vælge afsnit og links ud, som eleverne skal arbejde med i elektronisk form i undervisningen og som optakt eller underbygning af det praktiske arbejde og dermed i relation til de råvarer, der skal arbejdes praktisk med i den givne hjemkundskabslektion. Råvareguidens afsnit indeholder fakta og informationer, som den enkelte elev eller mindre grupper kan orientere sig i og drøfte i forbindelse med det teoretiske og praktiske arbejde i hjemkundskab. Med adgang til Internettet i hjemkundskabslokalet er det hurtigt at finde information og svar på mange spørgsmål om danske råvarer fra produktion til råvaren præsenteres for forbrugeren i supermarkedet. Med skærm eller interaktiv tavle i hjemkundskabslokalet er det let hurtigt at fremvise billeder eller andre illustrationer fra råvareguiden, som kan drøftes, bearbejdes og sammenfattes i fællesskab. LaNDBRUG & FØDEVARER side 4

5 VIDEN VÆKST BALANCE GUIDE TIL DANSKE RÅVARER eksempler på anvendelse af Guide til danske råvarer i hjemkundskabsundervisningen. Fokus på en råvare: Fisk Emnet fisk er ofte et emne i årsplanen. Underviseren opstiller mål for forløbet fisk under hensyntagen til elevforudsætninger, progression i undervisningen og de antal gange, emnet er en del af årsplanen. Eleverne kan inddrages i planlægningen af emnet, blandt andet ved at de orienterer sig i råvareguiden i afsnittet: Fisk og skaldyr. Her kan eleverne læse det indledende afsnit og dermed komme med forslag til, hvilke slags fisk de kunne tænke sig at arbejde med under emnet fisk. Hvis det er muligt, kan eleverne besøge den lokale fiskehandler, der på baggrund af elevernes spørgsmål, som de har forberedt ud fra råvareguiden om fx opbevaring, sæson og tilberedning, fortæller om forskellige fisk. Måske får eleverne en spændende opskrift med hjem fra fiskehandleren? I hjemkundskabslokalet tilbereder eleverne de friske fisk. Kendetegn på god og frisk fisk repeteres, evt. ud fra en plakat, hvor kendetegnene fra guiden er printet i stor størrelse og hængt op i lokalet. Landbrug & Fødevarer Ved hjælp af afsnittet ernæring og de opgivne tabeller kan eleverne undersøge de valgte fisks sundhedsværdi og diskutere hvordan fisk kan indgå i en sund kost. Eksemplet vil let kunne overføres til andre råvarer. Eleverne vælger i grupper en dansk råvare, de vil arbejde med i undervisningen. Hver gruppe skal vælge en råvare fra guiden. Grupperne får til opgave at undersøge: Hvordan produceres råvaren? Hvordan skal råvaren opbevares? Hvordan kan I se, at råvarens kvalitet er i top? Beskriv råvarens sundhedsværdi Hvilke retter kender I, hvor råvaren indgår? Tilbered mindst to retter, hvor råvaren indgår. Anvend forskellige tilberedningsteknikker. Hver gruppe udarbejder et kort oplæg om råvaren, og præsenter råvaren og de retter, den har tilberedt, for klassen. Hvad blev grupperne mest overrasket over at lære om den valgte råvare? Evaluer: I hvor høj grad nåede klassen de opstillede mål? Scoremiddagen Undervisningen starter med blindsmagning af tre forskellige råvarer, som læreren har valgt, fx et stykke gulerod, lidt havregryn og et lille stykke skinke. Eleverne skal gætte, hvilke råvarer de smager. Læreren vejleder eleverne undervejs i at smage. Er det ikke praktisk muligt at besøge en lokal fødevareforhandler i skolens nærområde, kan underviseren medbringe den valgte råvare og føre dialogen med eleverne om råvaren. Vælg en råvare Underviseren og eleverne opstiller i fællesskab mål for forløbet. Hvad er vigtigt at lære om en råvare? Hvad står der i Fælles Mål? Læreren beder eleverne smage på tre andre råvarer, fx et stykke æble, lidt rasp og et lille stykke røget fisk. Er der forskel på smagsoplevelsen ved blindsmagning og ved smagning, hvor råvaren kan ses? Svarene begrundes. Hvilke sanser bruger vi, når vi smager? Diskuter! Del eleverne i fem grupper: en smags-, lugte-, syns-, høre- og følesansgruppe. LaNDBRUG & FØDEVARER side 5

6 Hver gruppe demonstrerer deres sans. Grupperne kan hente hjælp i råvareguidens afsnit: Vi spiser med alle sanser. Hvad betyder sanserne for smagsoplevelsen? Planlæg i fællesskab en scoremiddag, hvor der er tænkt på alle sanser. Sammensæt en score-menu. Indtænk alle sanserne: Smags-, lugte-, syns-, høre- og følesansen. Stikord: Madens smag, konsistens og lugt Madens udseende, bl.a. farver, anretning og pynt Valg af service Borddækning Omgivelser Musik Tilbered scoremiddagen som en del af et filmklip: Scoremiddagen. Optag filmklippet på mobiltelefonen, og læg det på Skoletube. Aftal med en parallelklasse, at den skal se filmklippet og give feedback på deres oplevelse af det. Forklar parallelklassen, hvilke overvejelser og valg, der var gjort i forhold til opgaven om scoremiddagen. Top 10 aftensmad Klassen undersøger, hvilke retter der er mest populære i klassen, på årgangen eller på skolen. De 10 mest populære retter samles til en Top 10 liste. Top 10 listen sammenlignes med den liste, der er under afsnittet Dansk madkultur i råvareguiden. Eleverne læser hele afsnittet, og begrebet sund mad diskuteres ud fra teksten og afsnittet: Kostråd. Via Internettet kan eleverne finde flere oplysninger om de 8 kostråd. Eleverne kan via de 8 kostråd vurdere, om retterne på Top 10 listen lever op til anbefalingerne i de 8 kostråd. Eleverne tilbereder i grupper de tre mest sunde retter fra Top 10 listen. Forbrug og deklaration Et mål i hjemkundskab er, at eleverne kan læse og forstå en varedeklaration. Læreren har indkøbt forskellige produkter, hvorpå eleverne kan læse varedeklarationerne. Hvilke oplysninger oplever eleverne, at de får fra deklarationen? Hvordan synes eleverne en varedeklaration burde se ud? Hvilke oplysninger mener eleverne, forbrugerne har brug for? To og to fremstiller eleverne en enkel salat, som de udarbejder en deklaration for. Salaten skal pakkes som en færdigret, og deklarationen sættes fast på salaten. Eleverne studerer hinandens produkter og deklarationer og giver hinandens respons på opgaven. Læreren sammenfatter og konkluderer i forhold til elevernes ønsker for deklarationer. Den korte skriftlige sammenfatning hænges op i lokalet. Eleverne fordeler salaterne imellem sig. Har deklarationen betydning for, hvilken salat den enkelte har lyst til at spise? Salaterne smagsvurderes. Kan smag deklareres? Næste lektion i hjemkundskab starter med, at eleverne læser afsnittet: Mærkning i råvareguiden, der beskriver en deklaration og viser eksempler på en kort og en lang deklaration, som kan hjælpe eleverne til at vide, hvad deklarationen skal indeholde og forstå oplysningerne. Det diskuteres, om de officielle retningslinier passer til elevernes ønsker for deklarationer, som blev sammenfattet i sidste lektion. Andre mærkninger inddrages. Råvareguiden indeholder flere eksempler på mærkninger, som lærer og elever kan studere, inden eleverne tager på besøg i et supermarked eller anden butik i skolens nærmiljø. Eleverne medbringer et skema, hvor de kan gøre notater om, hvilke deklarationer og andre mærkninger forskellige fødevarer har. Eleverne får måske mulighed for at købe produkter med hjem, hvor deklarationen er særlig tydelig og i overensstemmelse med de beskrevne elevønsker. Opdager eleverne mærkninger, som ikke har været en del af undervisningen, fotograferer eller tegner eleverne dem, så de kan arbejde videre med disse i undervisningen. Morgenmad Målet er, at eleverne skal sammensætte et morgenmåltid, der giver energi til dagens udfordringer. I dialogisk form finder elever og lærer frem til kriterier for et energifyldt morgenmåltid. Forslag til morgenmadsprodukter noteres løbende på tavlen, så der efterhånden er en liste over forslag til råvarer, der kan indgå i et morgenmåltid. Listen gennemgås, og det vurderes, og der konkluderes i forhold til, hvilke levnedsmiddelgrupper de energifyldte råvarer tilhører. I afsnittet: Mælk og ernæring under Mælk og mælkeprodukter kan tabellen over mælkeprodukternes energi- og ernæringsindhold være en hjælp til at vurdere mælkeprodukterne i forhold til at vælge mælkeprodukt til morgenmaden. I afsnittet: Ernæring under Korn, mel og gryn kan tabellen over kornprodukter være en hjælp til eleverne, når de skal vurdere valg af brødtype til deres morgenmad. Eleverne tilbereder i grupper et energifyldt morgenmåltid. Grupperne præsenterer deres morgenmåltider for hinanden og begrunder deres valg. Grupperne giver respons på hinandens valg af morgenmåltider i forhold til de opstillede mål for undervisningen. LaNDBRUG & FØDEVARER side 6

7 GUIDE TIL DANSKE RÅVARER lærervejledning Udgivet af: Landbrug & Fødevarer, januar 2012 Forfatter: Hanne Birkum Grafisk design: e-types Grafisk opsætning: artegrafix ved Søs Jensen Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V landbruget.dk

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17 VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD lærervejledning 1/17 Lærervejledning Indhold Formål med materialet 3 Fagrelatering 3 Materialets anvendelse i hjemkundskab 3 Materialets

Læs mere

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne Dansk madkultur Hygiejne og sundhed Periode Mål 33-44 Uge 37: lejrskole Eleverne skal: Tilberede enkle retter. Lære at

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8 viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning Fra hjemkundskab til madkundskab Læringsmålstyret undervisning 1. Velkomst og kaffe/brød 2. Madkundskab 2015 læringsmålstyret undervisning 3. Vi laver vores egen frokost incl. udvikler undervisningseksempler

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Madskoler 2012 Instruktørmøde

Madskoler 2012 Instruktørmøde Madskoler 2012 Instruktørmøde Lørdag d. 14. april 2012 København Intro Præsentation Mål for oplæg Pædagogak i køkkenet Æg og sundhed materiale til madskoler 2012 At deltagerne: Mål for oplæg Får kendskab

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab

Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 10-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler.

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler. Årsplan for hjemkundskab 7. årgang 2010/2011 RL+CB Periode Fagområde/ emne Mål for eleven / Fælles mål Eleven skal: Uge 32 Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter Opnå indsigt i forskellige

Læs mere

Hjemkundskab Eksperimenterende bageforløb

Hjemkundskab Eksperimenterende bageforløb Hjemkundskab Eksperimenterende bageforløb Undervisningens formål; at eleverne gennem praktisk, eksperimenterende og teoretisk arbejde opnår færdigheder og kundskaber, der giver mulighed for at udvikle

Læs mere

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Delmål for idræt, kost og Delmål for idræt efter 2. klasse Leg Kende til og gennemføre nye og gamle lege. Lære at indgå i legens betingelser; forstå aftalte regler

Læs mere

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab I skoleåret 2011-2012 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber

Læs mere

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Kostpolitik for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Mad og måltider er ofte lig med glæde, nydelse og fællesskab. Det er alle vigtige elementer i oplevelsen af det gode efterskole- og højskoleliv.

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn Nr. 42 898 Udviklet af: Ulla Kirkegaard Hvid Arensbach EUC Nord M P Koefoeds Vej 10 9800 Hjørring Juni 2015

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15

Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15 Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15 I skoleåret 2014-2015 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Læs mere

Hjemkundskab. 7. 8. og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen:

Hjemkundskab. 7. 8. og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen: Hjemkundskab Årgang: Lærer: 7. 8. og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen: Formålet med faget hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab

Læseplan for faget madkundskab Læseplan for faget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 4./5./6./7. klasse 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 6 Madlavning 7 Måltider og madkulturer 8 Sproglig udvikling 9 It og medier 10

Læs mere

AL HILAL SKOLEN. Slutmål for faget hjemkundskab

AL HILAL SKOLEN. Slutmål for faget hjemkundskab Sundhed: Kost, ernæring, hygiejne Slutmål for faget hjemkundskab Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for energibehov

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse.

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. Læseplan for faget madkundskab Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe

Læs mere

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften Børnehuset Bakketoppen Børnehaven Porskjær Børnehuset Gyvelhøjen Børnehaven Rønnehaven Børnehaven Viften Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kostpolitikken... 3 Kostpolitikken i praksis:... 7

Læs mere

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer Økonomisk analyse 6. maj 13 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er gode til at købe økologisk Highlights - 9 pct. af danskerne køber i større

Læs mere

Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette

Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Vores tema omhandler økologisk samt konventionel produktion

Læs mere

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 33 Feriebreve om sommerferien 34 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse 35 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse læseteknikker 36 læseteknikker og læseforståelse Diktat

Læs mere

Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09.

Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09. Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09. Uge 34: Introduktion til faget Vi taler om, hvad hjemkundskabsfaget går ud på og om, hvilke regler der er i hjemkundskabslokalet. Vi går ned og ser lokalet og

Læs mere

Kompetencemål for Hjemkundskab

Kompetencemål for Hjemkundskab Kompetencemål for Hjemkundskab Hjemkundskab omhandler valg af mad såvel ved indkøb som fremstilling og indtagelse. Som grundlag herfor kombineres teoretisk viden og praktiske færdigheder med æstetiske

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDeN VæKsT BaLaNce KøD& SMaG MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD KøD & smag 1/10 Kød & Smag Kød er dyrenes muskler. Kød er bygget op af muskelfibre, der er sat sammen i bundter og omgivet af hinder, som

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven

Læs mere

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDen VÆKSt BaLanCe SunD MeD KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD SunD MeD KøD 1/9 Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15 Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed De 10 kostråd 2 Eleven kan omsætte viden (del 1) om sund mad i madlavningen Eleven har viden om sund mad og madlavning Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift.

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift. Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift. Periode Mål Eleverne skal: Uge 34-35 -Opnå en erkendelse

Læs mere

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling verden rundt Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og

Læs mere

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent Vejledende uddannelsestid 20 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi Økonomisk analyse 4. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Endnu flere køber økologi I en ny undersøgelse har Landbrug & Fødevarer undersøgt

Læs mere

FAGPLANER FOR DE PRAKTISK-MUSISKE FAG PÅ BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE

FAGPLANER FOR DE PRAKTISK-MUSISKE FAG PÅ BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE FAGPLANER FOR DE PRAKTISK-MUSISKE FAG PÅ BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE Fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab dækkes på Bjørns Internationale Skole gennem tværfaglige projekter fra 0.- 9. klasse. Arbejdet

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug.

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug. rne i elevhæftet Der er 27 forslag til opgaver i elevhæftet. Du kan vælge dem, som du synes passer bedst til din undervisning og elevernes forudsætninger. rne giver eleverne mulighed for at tilegne sig

Læs mere

Pædagogisk it-vejleder uddannelse. Tema 2, opgave 3 vurdering af digitale læremidler. Jacob Kjær Hansen 2006/2007 Side 1 af 10

Pædagogisk it-vejleder uddannelse. Tema 2, opgave 3 vurdering af digitale læremidler. Jacob Kjær Hansen 2006/2007 Side 1 af 10 Indledning Henvendelsen kommer fra en lærer der bla. underviser i hjemkundskab og idræt, og med udgangspunkt i disse fag har hun overvejet om kostberegningsprogrammet Kend din kost er en investering værd.

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab

Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 4 Generelt 5 Prøveform og -forløb 6 Undervisningsbeskrivelse

Læs mere

KOSTPOLITIK. Emmerske Efterskoles

KOSTPOLITIK. Emmerske Efterskoles Emmerske Efterskoles KOSTPOLITIK Vi vil gerne servere en sund og varieret kost. Vi vil give gode spisevaner og madkultur. Vi vil opdrage til god dansk bordskik. Et måltid skal være en god sanseoplevelse.

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. Børnehuset Nysgerrium

Kost- og bevægelsespolitik. Børnehuset Nysgerrium Kost- og bevægelsespolitik Børnehuset Nysgerrium Revideret december 2015 Indledning Denne kost og bevægelsespolitik er blevet til på baggrund af drøftelser i forældrebestyrelsen, Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN 2016 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Ernæringsassistent Indhold 1. Fagets formål og profil... 2 1.1 Fagets formål... 2 1.2 Fagets profil... 2 2. Faglige mål og fagligt indhold... 3 2.1. Faglige mål... 3 2.3 Fagligt

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. 1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du

Læs mere

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er

Læs mere

Fælles Mål 2009. Hjemkundskab. Faghæfte 11

Fælles Mål 2009. Hjemkundskab. Faghæfte 11 Fælles Mål 2009 Hjemkundskab Faghæfte 11 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 13 2009 Fælles Mål 2009 Hjemkundskab Faghæfte 11 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 13 2009 Indhold Hjemkundskab

Læs mere

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016 Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til

Læs mere

Mad- og måltidspolitik i Marthagården

Mad- og måltidspolitik i Marthagården Mad- og måltidspolitik i Marthagården På baggrund af sundhedsprofilen af de 0-25-årige i Frederiksberg Kommune har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes og implementeres mad- og måltidspolitikker

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD

KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD TEMA Stevns Kommune overordnede kostpolitik for dagtilbud KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD STEVNS KOMMUNE ØNSKER MED EN KOSTPOLITIK AT SÆTTE FOKUS PÅ MAD, MÅLTIDER OG FYSISK AKTIVITET

Læs mere

Børnecentret Høllevang kostpolitik

Børnecentret Høllevang kostpolitik Børnecentret Høllevang kostpolitik Børnecentret Høllevangs kostpolitik Børnecentret Høllevangs kostpolitik er udarbejdet i samarbejde med personale og forældrebestyrelse. Vi følger de retningslinjer som

Læs mere

En løftestang for bedre måltidskvalitet. Judith Kyst, direktør, Madkulturen

En løftestang for bedre måltidskvalitet. Judith Kyst, direktør, Madkulturen Offentlige fødevareindkøb En løftestang for bedre måltidskvalitet og lokal fødevarevækst Judith Kyst, direktør, Madkulturen Oplægget vil handle om: Præsentation af Madkulturen Offentlige fødevareindkøb

Læs mere

Kostpolitik i Regnbuen Udarbejdet 2010

Kostpolitik i Regnbuen Udarbejdet 2010 Kostpolitik i Regnbuen Udarbejdet 2010 Indledning Det er vigtigt for børns trivsel og helbred, at de under deres opvækst får en god og ernæringsrigtig kost. Regnbuen har siden august 2005 haft en forældrebetalt

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener Vejledende uddannelsestid 20 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende

Læs mere

Profil af ernæringsassistenten

Profil af ernæringsassistenten Profil af ernæringsassistenten Indholdsfortegnelse Indledning Faglige kompetencer Rådgivning, vejledning og samarbejde Personlige kompetencer Indledning Formålet med profilen er at beskrive de ansvarsområder,

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights Markedsanalyse 4. oktober 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg Highlights Flertallet spiser pålæg

Læs mere

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Overordnede rammer - visioner og mål for politikken Formålet med at have en mad- og måltidspolitik i Kræmmerhuset er at sikre den ernæringsmæssige kvalitet af den mad,

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

Fagene i Haver til Maver

Fagene i Haver til Maver Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Kostpolitik for Duponts Gård

Kostpolitik for Duponts Gård Kostpolitik for Duponts Gård VI MINDSKER SUKKERET Fredericia Kommune vælger at se råderummet som forældrenes, og derfor skal børn og unge så vidt muligt ikke tilbydes sukkerholdig kost og drikke, mens

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

Trinmål for Hjemkundskab De ovenstående opgaver opfylder de følgende trinmål for Hjemkundskab.

Trinmål for Hjemkundskab De ovenstående opgaver opfylder de følgende trinmål for Hjemkundskab. Opgaver til hjemkundskab I indgangen Mad i Nicaragua har eleverne mulighed for at læse om nogle af de typiske fødevarer, der findes i Nicaragua. Ved at lære om nicaraguanske madvarer oplever eleverne en

Læs mere

Kompetencemål efter 9. klasse:

Kompetencemål efter 9. klasse: Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor

Læs mere