VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17"

Transkript

1 VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD lærervejledning 1/17

2 Lærervejledning Indhold Formål med materialet 3 Fagrelatering 3 Materialets anvendelse i hjemkundskab 3 Materialets opbygning og anvendelse 5 Materialets opbygning 5 Materialets anvendelse 6 Vejledning i brug af elevarkene 7 Basisark 7 Temaark 8 Steg kød rigtigt 8 Kød og smag 9 Kød og hygiejne 11 Sund med kød 13 Eksempel på undervisningsforløb 15 Links og litteratur 17 Materialet er udarbejdet af Hanne Birkum Petersen, pædagogisk konsulent, cand. pæd. i almen pædagogik 2/17

3 Formål med materialet At skoleelever oplever og gør erfaringer med stegningens betydning for kødets spisekvalitet og velsmag. Fagrelatering Materialet Mørt og ikke tørt - stegning af kød er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske hjemkundskabsundervisning. Dele af materialet kan indgå i valgfagsundervisningen. Materialets anvendelse i hjemkundskab Materialet Mørt og ikke tørt - stegning af kød er et netbaseret læremiddel til den obligatoriske hjemkundskabsundervisning, der kan begrundes i forhold til Fælles Mål 2009, Hjemkundskab, faghæfte 11. Det er op til den enkelte underviser at didaktisere materialet i forhold til den konkrete undervisningssituation. Underviseren bør overveje læremidlet i forhold til: udvalgte slutmål fra Fælles Mål den aktuelle elevgruppes forudsætninger undervisningens sammenhæng og progression de lokale rammer for undervisningen Overordnet er materialet udarbejdet ud fra følgende mål: Eleverne tilegner sig viden om og færdigheder i at stege svine- og oksekød korrekt arbejder undersøgende med stegning af mindre hele kødstykker og hakket kød med henblik på kødets smagsmæssige kvaliteter eksperimenterer med stegning af svine- og oksekød på pande og i ovn kan håndtere kød hygiejnisk korrekt i stegeprocessen tilegner sig viden om sikker stegning af svine- og oksekød 3/17

4 Disse mål kan begrundes i forhold til arbejdet med dele af udvalgte slutmål for den obligatoriske undervisning: Sundhed Kost, ernæring og hygiejne Kultur æstetik livskvalitet Madlavning og måltider Samfund ressourcer og miljø etik Fødevarer, forbrug og hygiejne Fagets virksomhedsformer vurdere, planlægge og tilberede dagskost, måltider og retter ud fra kostanbefalinger og digitale kostberegninger anvende almene hygiejneprincipper ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer. tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder sammensætte og tilberede enkle retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer og kulturer eksperimentere med fødevaresammensæt-ninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk reflektere over og sætte ord på sansemæs-sige oplevelsers samspil og følelser, individuelle erfaringer og kultur samt det æstetiske i forbindelse med fødevarer og måltider tage stilling til madens og måltidets betyd-ning for sundhed og livskvalitet for én selv og for andre. sætte navn på almindeligt anvendte råvarer/fødevarer og inddele dem i fødevare- grupperne eksperimentere med ingredienser og meto-der med henblik på at få indsigt i fødevarers madtekniske egenskaber analysere forskellige fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtek-niske egenskaber, sundhed, miljø, etik og priser. opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udrykke sig æstetisk og skabende arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt forklare, forstå, anvende, analysere og vur-dere viden af fagteoretisk art kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske pro-blemstillinger. 4/17

5 Materialets opbygning og anvendelse Materialets opbygning Mørt og ikke tørt - stegning af kød er et netbaseret læremiddel, der består af: Elevark i A4, som kan ses og downloades fra Lærervejledning med didaktiske og metodiske overvejelser samt konkrete forslag til, hvorledes læremidlet kan indgå i hjemkundskabsundervisningen. Lærervejledningen kan ses og downloades fra Opdeling af elevark: Basisark, som omfatter opskrifter på korrekt stegning af: Hakkebøf Bøf Svinekotelet Skinkeschnitzel Skinkemignon Frikadeller HUSK de 8 stegeråd Temaark, som omfatter information og oplæg til undersøgende og eksperimenterende læringssituationer inden for emnerne: Steg kød rigtigt Kød og smag Kød og hygiejne Sund med kød Til alle elevark er der udarbejdet forslag til tilrettelæggelse af undervisningen, forslag til undersøgende elevaktiviteter og henvisning til øvrige elevark og opskrifter, der kan inddrages. 5/17

6 Materialets anvendelse Materialet har fokus på pande- og ovnstegning af svine- og oksekød. I de undersøgende opgaver og i opskrifterne er portionsstørrelse og kødudskæring valgt med blik for, at materialet er målrettet folkeskolens hjemkundskabsundervisning. Det er op til underviseren at vurdere, hvor meget der skal tilberedes af hver ret samt hvor mange elever, der skal være om at tilberede retterne. Hjemkundskab er ikke et bespisningsfag, men et fag hvor eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder om bl.a. råvarer og madlavningsteknikker, ligesom de skal lære at kommunikere om og analysere undersøgelser og eksperimenter. Materialet Mørt og ikke tørt stegning af kød kan anvendes på flere måder. Underviseren kan vælge at arbejde med basisarkene eller temaerne et ad gangen. Alle elever kan arbejde med samme fokus, eller underviseren kan beslutte, at det overordnede tema er Mørt og ikke tørt - stegning af kød og så vælge at fordele temaerne mellem grupperne. Underviseren kan også sammensætte et undervisningsforløb og inddrage netop de dele af materialet, der kan matche de opstillede mål og progressionen i klassens årsplan. Se eksempel på undervisningsforløb s. 15. Valget sker i et didaktisk perspektiv ud fra målet med undervisningen, elevernes forudsætninger og de fysiske rammer. Eleverne bør kende målet for den enkelte undervisningslektion samt for hele forløbet, så det læringsmæssige perspektiv er tydeligt for alle. Dermed bliver det også muligt at evaluere såvel den enkelte lektion som hele forløbet. Dette giver den enkelte elev indsigt i egen læring og for nye mål for tilegnelse af viden og færdigheder inden for emnet. Ud fra et læringsperspektiv er det vigtigt, at eleverne arbejder praktisk og får egne erfaringer med kød og stegning. De konkrete erfaringer sættes i relation til teoretiske betragtninger, så eleverne forstår og kan sætte ord på deres handlinger i forhold til stegning af kød. Dialogen i processerne er vigtigt, idet spørgsmål, refleksion, analyse og syntese medvirker til elevernes læring. Elevernes tilegnede viden og erfaringer kan overføres og anvendes i arbejdet med andre temaer og i mere komplekse opskrifter og madlavningssammenhænge. 6/17

7 Vejledning i brug af elevarkene Basisark Mål At eleverne tilegner sig færdigheder i at stege hakket okse- og svinekød, mindre udskæringer og hele stykker okse- og svinekød korrekt. Basisarkene er opskrifter, der trin for trin leder eleverne gennem stegeprocessen for pande- og ovnstegning for de valgte udskæringer af okse- og svinekød. Basisarkene kan anvendes uafhængigt af det øvrige materiale og kombineres med opskrifter på forskelligt tilbehør, så det stegte kød bliver en del af en ret. Basisarket HUSK kan kopieres i stor størrelse til plakat og hænges op i hjemkundskabslokalet, så eleverne har de 8 stegeråd for pandestegning at støtte sig til under stegeprocesser i hjemkundskabsundervisningen. Undervisningens tilrettelæggelse Basisarkene kan indgå i undervisningen, når eleverne skal lære de basale færdigheder i stegning af kød. Basisarkene er opskrifter på stegning af hakkebøf, bøf af oksetyksteg, svinekotelet, skinkeschnitzel, skinkemignon og frikadeller. Kødet er kun krydret med salt og peber, ligesom smør eller olie er valgt til stegning. Til at understøtte arbejdet med basisarkene kan eleverne se de korte videoklip om stegning af kød på eller underviseren kan anvende filmklippene til at orientere sig i stegemetoderne. Målet med arbejdet med basisarkene er, at eleverne skal fokusere på stegeprocessen og finde frem til, at korrekt stegning giver velsmagende kød. I arbejdet med basisarkene får eleverne erfaringer med stegning af hakket oksekød, frikadeller, bøf af tyksteg, svinekotelet, skinkeschnitzel og skinkemignon. Hele kødstykker fx svinekotelet, bøf af tyksteg eller skinkemignon kan være et forholdsvis dyrt indkøb til hjemkundskabsundervisningen. Materialet lægger op til smageøvelser, hvor eleverne arbejder sammen to og to om stegeprocessen. Ved anretningen skæres kødet ud, så begge elever smager og vurderer det kød, de har stegt. Flere undersøgende opgaver lægger op til, at eleverne præsenterer de fremstillede retter på en fælles buffet, så eleverne smager på de forskellige retter, hele klassen har fremstillet. Underviseren må for hvert tema vurdere, hvor meget eller hvor lidt der skal fremstilles af hver ret, for at målet med undervisningen bliver nået. Alle elever skal indgå i fællesskabets læringsrum og have mulighed for at fremstille, præsentere, smage, vurdere og diskutere de forskellige retter og løsninger på de stillede opgaver og undersøgelser i temaerne. Netop gennem det praktiske arbejde og dialog får eleverne erfaringer med stegeteknikkerne og sat ord på deres præstationer og refleksioner, hvilket medvirker til erkendelse, læring og nye spørgsmål. Eleverne kan fx præsentere deres færdigheder i at stege svine- og oksekød som en slags TV-køkken og lade kammerater smage og vurdere deres stegeresultater. Ved inddragelse af IT og medier kan eleverne fx optage stegeprocessen med kamera eller mobiltelefon og uploade filmklippet på Skoletube, så eleverne via digitale udtryksformer formidler deres viden om stegning. Når fokus i hjemkundskabsundervisningen fx er krydderier, kan basisarkene inddrages. Eleverne kan arbejde med basisopskrifterne og fx opfordres til at eksperimentere med at krydre kødet i stegeprocessen med forskellige krydderier. Hvilken betydning har krydderierne for det stegte køds udseende og smag? Tilbehør har en væsentlig betydning for hele smagsoplevelsen, og basisarkene kan derfor udbygges med forskellige forslag til tilbehør. Eleverne kan hurtigt kopiere basisopskriften over på egne opskriftsark og dermed producere nye opskrifter ud fra basisarkene med tilføjelse af egne ideer og eksperimenter og dermed videndele via egne og kammeraternes opskrifter. 7/17

8 Temaark Steg kød rigtigt Mål At eleverne tilegner sig viden om, hvorfor kød bliver tilberedt At eleverne får kendskab til og erfaringer med pande- og ovnstegning At eleverne vurderer stegeprocessen At eleverne vurderer smag, saftighed og mørhed i det stegte kød. Undervisningens tilrettelæggelse Arbejdet med emnet tilrettelægges over to gange. Den første gang er fokus på pandestegning, og den anden gang er fokus på ovnstegning. 1. gang: Pandestegning Inden eleverne går i gang med det praktiske arbejde, leder underviseren en samtale om, hvorfor man tilbereder kød og introducerer til de to stegeteknikker: Pande- og ovnstegning. Underviseren kan evt. tjekke Skoletube og vurdere, om fx filmklip kan inddrages som en teaser i undervisningen. Fokus er på de 8 stegeråd for pandestegning, som underviseren har kopieret, evt. forstørret og hængt op i hjemkundskabslokalet. Eleverne introduceres i to roller: Den ene elev steger svinekotelet, og den anden elev tjekker og giver feedback på stegeprocessen. Undervejs i processen er underviseren særlig opmærksom på, at eleverne varmer fedtstoffet korrekt, før de lægger kødet på panden, stegning af kødet samt hvorledes flig-testen skal tages. Underviseren er i dialog med eleverne om smagsvurderingen og vejleder i at finde ord, der kan beskrive smagsoplevelsen. 2. gang: Ovnstegning Undervisningen tager udgangspunkt i introduktionen til ovnstegning. Stegetermometer præsenteres for eleverne. Eleverne arbejder i grupper med tre-fire elever i hver og ovnsteger en skinkemignon og tilbereder tilbehøret pastaskruer i tomat. Eleverne skal vurdere resultatet af deres stegning med baggrund i erfaringen fra 1. lektion. Underviseren skal til stadighed være opmærksom på at udvikle elevernes sprog om deres smagsoplevelse. Underviseren sammenfatter og konkluderer sammen med eleverne i forhold til, hvad eleverne har lært om pande- og ovnstegning. 8/17

9 Temaark Kød og smag Mål At eleverne får kendskab til, hvad kød er At eleverne reflekterer over, hvad spisekvalitet er At eleverne arbejder med grundsmagene og deres betydning for en rets smagsoplevelse At eleverne sammensætter en ret ud fra grundsmagene. Undervisningens tilrettelæggelse Emnet Kød og smag er temaet over tre gange i hjemkundskab. 1. gang: Kød og spisekvalitet Læreren præsenterer eleverne for ferske stykker kød fx en svinekotelet af svinekam og en nakkekotelet. Fedtmarmorering, fedtkanter og kødstruktur forklares. Eleverne skal se og dufte til ferskt kød og sætte ord på deres sanseoplevelse. Begrebet spisekvalitet drøftes og de faktorer, der har indflydelse på dette, sættes i spil i forhold til elevernes opfattelse af deres beskrivelse af en smagsoplevelse med kød. Eleverne skal arbejde praktisk med afsnittet Fedtstof, stegning og smag. Har valg af fedtstof betydning for det stegte køds udseende, mørhed og smag? Eleverne arbejder sammen i mindre grupper om stegningen. De vælger selv, hvilket fedtstof de vil stege deres skinkeschnitzel i. Alle tre typer fedtstoffer skal være repræsenteret. Eleverne smager kødtern, der er stegt i henholdsvis smør, margarine og olie og noterer deres smagsoplevelse i skemaet. Eleverne skal argumentere for deres vurdering og evt. fremtidige valg af fedtstof ved stegning. Underviseren sørger for, at der bliver sammenfattet og konkluderet på dagens emne. 2. gang: Kød og grundsmagene Hvad var det, vi arbejdede med i sidste hjemkundskabslektion? Underviseren sammenfatter i dialog med eleverne fra sidste lektion og sætter fokus på kødets smag efter stegning i forskelligt fedtstof. Hvilket fedtstof var det du/i foretrak og hvorfor? Fokus er på spisekvalitet og smag. Underviseren tager tråden op med det smagsmæssige element og formidler eller repeterer, hvilke grundsmage mennesket opfatter i mund og mundhule. Grundsmagene: sødt, surt, salt, bittert og umami samt eksempler på grundsmage findes i dialog med eleverne. 9/17

10 Eleverne skal tilberede to retter med skinkeschnitzel samt tilbehør, hvor de skal analysere sig frem til, hvilke grundsmage retterne indeholder. Opmærksomheden er også hele tiden på korrekt stegning. Eleverne arbejder sammen to og to om stegning af en svinekotelet samt tilbehør og dermed udgør fire elever en gruppe, hvor de to slags tilbehør bliver præsenteret og smagt. Hvis underviseren skønner, at retterne skal være en del af et måltid, kan eleverne koge ris, eller flutes kan indgå som tilbehør. Tilbehøret indgår i smagsvurderingen af retten. Det kan også diskuteres, hvilke andre frugter eller grøntsager der kan vælges til skinkeschnitzlen ud fra et smagsperspektiv. Eleverne skal efterfølgende forberede næste lektion Wrap med smag på baggrund af dagens analyser og vurderinger. To og to sammensætter eleverne deres egen wrap, og eleverne skriver råvarerne ind i skemaet sammen med en vurdering/gæt af råvarens grundsmag. Underviseren vejleder eleverne i hvor meget af hver råvare, der skal bruges til wrappen. Underviseren sætter rammen for elevernes valg fx: en slags kød tre forskellige grøntsager og frugter Eleverne udarbejder indkøbsliste og en kort opskrift ud fra opskriften på wrap i materialet, så de kan tilberede deres helt egen wrap i næste hjemkundskabslektion. 3. gang: Wrap med smag Eleverne tilbereder to og to deres wrap, mens opskriften justeres i digital form på skrift, i lyd, billede eller en kombination af metoderne. Eleverne kan udveksle opskrifter via ElevIntra. Eleverne præsenterer deres wrap for hinanden og fortæller, hvilke grundsmage wrappen smager mest af og hvorfor de har valgt netop de råvarer til deres wrap, som de har. Hvordan ser smagsoplevelsen ud i forhold til det skema, eleverne udfyldte i sidste hjemkundskabslektion, hvor de valgte råvarer? Underviseren evaluerer sammen med eleverne: I hvilken grad er målene for arbejdet med temaet nået? 10/17

11 Temaark Kød og hygiejne Mål At eleverne tilegner sig viden og forståelse for, hvordan kød tilberedes og opbevares hygiejnisk korrekt At eleverne får erfaringer med tilberedning af kød ud fra de tre hygiejnebudskaber: Varm op, køl af og undgå at sprede bakterier. Undervisningens tilrettelæggelse Emnet Kød og hygiejne er temaet over to gange i hjemkundskab. 1. gang: Køkkenhygiejne Underviseren har sørget for at have en lille steg, en svinekotelet, kød i tern og hakket kød med til demonstration af, hvor bakterier kan være i kød. Alternativt kan temaarkets illustrationer understøtte formidlingen. Eleverne skal have indsigt i: Køds opbevaring og holdbarhed At helt kød bliver udskåret i mindre stykker, i tern og hakket og hvilken betydning det har i hygiejneperspektiv. Dialogen fører over til formidling af de tre køkkenhygiejneregler: 1. Varm op 2. Køl af 3. Undgå at sprede bakterier Eleverne kender måske dele af budskaberne, idet disse ofte er dele af mediebilledet. Eleverne kan forholdsvis hurtigt læse den korte tekst på temaarket, og samtalen kan underbygges af arkets illustrationer samt med placering af grøntsager og ferskt kød på forskellige skærebrætter. Dagens praktiske arbejde er stegning af en hakkebøf hakkedrengen. Inden det praktiske arbejde relateres til de tre hygiejneregler. Eleverne skal lære at vurdere, hvornår en hakkebøf er gennemstegt. Eleverne arbejder sammen to og to om stegningen og vurderingen, som de skriver ind i skemaet. Underviseren hjælper eleverne i vurderingen og taler med eleverne om, hvorfor de stegte bøffer måske ikke skulle have lige lang tid. Følgende spørgsmål kan indgå i samtalen: Hvornår er bøffen tilstrækkelig brun? Hvorfor må bøffen ikke være lyserød indeni? Hvor mange skærebrætter blev der brugt i arbejdet med opskriften og til hvad? Hvordan skal en stegt hakkebøf opbevares? 11/17

12 2. gang: Hakkedrengen Underviseren har lagt tre skærebrætter frem: et til grøntsager, et til råt kød og et til stegt kød. Dagens lektion indledes med spørgsmål til eleverne om, hvad de tre skærebrætter har med stegning af kød at gøre? De tre køkkenhygiejneregler repeteres, og erfaringerne med stegning af hakket kød fra sidste lektion inddrages. Hvordan kan I se, at en hakkebøf er gennemstegt? Dagens opgave Eksperimenter med hakkedrengen gennemgås. Eleverne anvender basisarket: Hakkebøf til stegning af hakkebøffen. Underviseren anviser rammen for valg af tilbehør for eleverne. Fokus er på: Tredje køkkenhygiejneregel: Undgå at sprede bakterier At eleverne bruger rene skærebrætter i processen Korrekt stegning af hakkebøf Eksperimenter og anretning Eleverne opfordres til at tage digitale billeder af deres retter med hakkebøf deres hakkedrenge. Billederne kan vises digitalt eller printes ud og udstilles på skolebiblioteket, så eleverne får mulighed for at formidle deres viden om stegning og hygiejne. 12/17

13 Temaark Sund med kød Mål At eleverne tilegner sig indsigt i, at kød indgår i en sund og varieret kost. Undervisningens tilrettelæggelse Sund med kød er temaet i hjemkundskab over tre gange. 1. gang: Sund med kød Med udgangspunkt i de 8 kostråd samtaler underviseren med eleverne om køds betydning i en varieret og sund kost. Der er mange eksempler på magert kød, som eleverne kender fra deres hverdag både pålægsvarer og retter med såvel svine- som oksekød. Nøglehulsmærket på kød angiver, at kødet eller kødproduktet indeholder mindre end 10 g fedt pr. 100 g kød. Samtal med eleverne, og få forslag frem på retter med kød: Hvilke retter indeholder magert kød? Hvilke typer kød er magert kød? Kender eleverne Nøglehulsmærket fra kødprodukter i supermarkedet? Hvad betyder fedtet for sundheden og kødets smag? Gør opmærksom på, at evt. fedtkanter kan skæres væk inden tilberedningen. Det er en myte, at fedtkanten giver mere smag eller øger kødets saftighed. Fedtmarmorering har derimod betydning for kødets spisekvalitet. Samtal med eleverne om punkterne i Spis sundt med kød, og relater punkterne til det kød, der skal bruges i dagens lektion: Skinkeschnitzel. Se på kødpakken sammen med eleverne: Er Nøglehulsmærket på pakken? Hvordan ser kødet ud? Hvad fortæller, at skinkeschnitzel er magert kød? Kød og masser af grønt er ingredienserne i en wok. Eleverne arbejder i grupper og tilbereder en wokret med strimler af skinkeschnitzel og grøntsager, eleverne selv vælger. Underviseren har defineret den ramme, som eleverne vælger grøntsagerne ud fra. Eleverne præsenterer efterfølgende deres wokretter for hinanden og vurderer deres wokret ud fra punkterne i Spis sundt med kød. Underviseren leder dialogen og hjælper eleverne med at konkludere på spørgsmålet: Hvad er det, der gør wokretterne sunde? Valg af tilbehør drøftes i et sundhedsperspektiv. 13/17

14 2. gang: Gør en ret med kød super sund Lektionen indledes med en repetition af sidste gangs fokusering på Spis sundt med kød. Hvad var det, der gjorde, at wokretterne var sunde? I denne lektion arbejder eleverne med at ernæringsforbedre frikadeller gør en ret med kød super sund: Hvad betyder det for frikadellers sundhedsværdi at tilsætte grøntsager i frikadellefarsen? Hvad betyder det for smagen og konsistensen? Underviseren inddeler klassen i grupper, som arbejder med frikadeller tilsat forskellige grøntsager. Et hold elever steger frikadeller uden fyld efter basisarket: Frikadeller. Eleverne præsenterer efterfølgende deres frikadeller på en frikadellebuffet, smager de forskellige frikadeller og vurderer frikadellernes udseende og smag. Det drøftes også, hvilket tilbehør der kan gøre frikadellerne endnu sundere. Underviseren kan inddrage de 8 kostråd. 3. gang: Salat med eller uden kød I denne lektion skal eleverne arbejde med digital kostberegning. Energifordelingen kan give eleverne et eksakt resultat. Husk at energifordelingen i princippet bruges på vurderingen af alle måltider på en dag: Hvorledes er energifordelingen i de to salater i forhold til den anbefalede energifordeling? Kan det konkluderes, at salaterne er sunde? Hvad kan evt. gøre retterne endnu sundere? Hvilken betydning har det at spise brød til salaten? I arbejdet med Spicy salat vil det også være oplagt at inddrage hygiejnereglen: Undgå at sprede bakterier og fokusere på brugen af forskellige skærebrætter til råt kød, rå grøntsager og stegt kød. 14/17

15 Eksempel på undervisningsforløb Basis- og temaark kan anvendes i forskellige undervisningsforløb, som tilgodeser de mål og den progression, underviseren har skitseret i den enkelte klasses årsplan for hjemkundskabsundervisningen. Se forslag til anvendelse af basis- og temaark her i en, og sammensæt undervisningsforløbene på tværs af de skitserede temaer. Kød på panden er hurtig og sund mad er et eksempel på et undervisningsforløb i den obligatoriske undervisning. Kød på panden er hurtig og sund mad Temaet skal medvirke til, at eleverne får kendskab til, at pandestegning af mindre kødstykker er en tilberedningsmetode, der giver velsmagende og mørt kød, som kan indgå i sunde retter, der kun tager kort tid at tilberede. Mål for undervisningsforløbet er, at eleverne: tilegner sig færdigheder i at pandestege svine- og oksekød korrekt udvikler færdigheder i at håndtere svine- og oksekød hygiejnisk korrekt eksperimenterer med retters sammensætning i smags- og sundhedsperspektiv diskuterer begrebet hurtig mad og dets betydning for livskvalitet Undervisningsforløbet strækker sig over tre gange á to lektioner. 1. gang: Kød på panden er let og hurtigt Eleverne arbejder med: Basisark 2, 3 og 4: Stegning af bøf, svinekotelet og skinkeschnitzel Temaark: Sund med kød, Spicy salat Fokus er på korrekt stegning og den tid, det tager at fremstille en ret, hvor pandestegning af et mindre kødstykke indgår. Eleverne noterer starttidspunktet for madlavningsprocessen. Eleverne arbejder i grupper med forskellige udskæringer, så alle tre slags kød bliver repræsenteret. Når kødet er stegt, skæres det i tynde skiver og blandes i salaten. Så snart retten er serveret, noteres tidspunktet, og tilberedningstiden udregnes. Eleverne præsenterer salaterne for hinanden og drøfter: Hvor lang tid tog det at fremstille retten? Til hvilke måltider kan salaten serveres? Forslag til tilbehør til retten? Eleverne smagsvurderer salaterne og diskuterer: Hvad betyder kødtypen for salatens udseende og smag? 15/17

16 2. gang: Sund med hurtig mad fra panden Eleverne arbejder med opgaverne i Temaark: Sund med kød, De 8 kostråd og Wok Med udgangspunkt i elevernes erfaringer fra sidste gang vælger eleverne, om de vil anvende okse- eller svinekød til den wokret, der er dagens praktiske arbejde. Hvis eleverne vælger oksekød, erstatter dette skinkeschnitzel i opskriften på wok. Eleverne vælger tilbehør til retten og skal begrunde valget ud fra de 8 kostråd. Diskuter: Hvor lang tid tog det at fremstille retten? Vurder jeres rets sundhedsværdi ud fra de 8 kostråd Lav en kostberegning på retten. Brug det digitale kostberegningsprogram, I plejer at bruge Sammenlign jeres retters energifordeling Hvordan kan jeres wokret blive endnu sundere? 3. gang: Hakkedrengen Eleverne arbejder med: Basisark 1: Stegning af hakkebøf Temaark: Kød og hygiejne, Eksperimenter med hakkedrengen Fokus er på hakkebøffen som fastfood. Burger og sandwich er kendte fastfoodretter, som eleverne kender fra burgerrestauranterne og cafebesøg. De er hurtige retter, som serveres på meget kort tid. I det praktiske arbejde fokuseres på køkkenhygiejne, korrekt stegning og anretning. Sammenlign elevernes retter med hakkebøf med de kendte fastfoodretter, fx burgeren: Hvad betyder anretning og servering for oplevelse af smag og af måltidet? Diskuter begrebet hurtig mad og begrebets betydning for livskvalitet Konkluder, og evaluer i forhold til de opstillede mål for hele undervisningsforløbet 16/17

17 Links og litteratur Her kan du finde inspiration og materialer til din hjemkundskabsundervisning samt faglig opdatering i forhold til faget. Her kan du finde undervisningsforløb om landbrug og fødevarer og inspiration til virksomheds- og gårdbesøg. Her kan du bl.a. finde informationsvideoer om stegning, børnevenlige opskrifter, information og nyheder. Her kan du finde materiale til din undervisning i hjemkundskab, der fokuserer på elevernes smagsmæssige oplevelser i forhold til fødevarer i sæson. Her kan du finde filmklip om mad og madlavningsprocesser. Her kan du finde filmklip, som skoleelever og lærere har oploadet. Du og dine elever kan oploade filmklip på skoletube. Dig og de 8 kostråd Opgavehæfte for klasse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011 Materialet kan ses og downloades fra Elevmateriale til elevernes selvstændige arbejde med de 8 kostråd. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W 17/17

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDeN VæKsT BaLaNce KøD& SMaG MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD KøD & smag 1/10 Kød & Smag Kød er dyrenes muskler. Kød er bygget op af muskelfibre, der er sat sammen i bundter og omgivet af hinder, som

Læs mere

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDen VÆKSt BaLanCe SunD MeD KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD SunD MeD KøD 1/9 Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD ViDen VÆKST BaLanCe STeG KøD Rigtigt MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD STeG KøD rigtigt 1/5 Steg kød rigtigt Kød bliver tilberedt, så kødet: Bliver sikkert at spise Bliver nemmere at tygge Bliver lettere

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. 1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

VIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere hver dag.

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne Dansk madkultur Hygiejne og sundhed Periode Mål 33-44 Uge 37: lejrskole Eleverne skal: Tilberede enkle retter. Lære at

Læs mere

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave 2. MØDEGANG Mad Introduktion Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave At lære køkkenfaciliteterne at kende At lære de andre i gruppen bedre at kende At deltagerne anvender deres sanser med

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Aarhus 2012 Program Aarhus Torsdag d. 23 august 2012 Kl. 9.00 9.30 Morten Kromann Nielsen, Madkulturen DM i

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab

Læseplan for faget madkundskab Læseplan for faget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 4./5./6./7. klasse 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 6 Madlavning 7 Måltider og madkulturer 8 Sproglig udvikling 9 It og medier 10

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse.

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. Læseplan for faget madkundskab Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe

Læs mere

VIdEn VÆKST BalancE. BaSiSark MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. BaSISarK 1/9

VIdEn VÆKST BalancE. BaSiSark MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. BaSISarK 1/9 VIdEn VÆKST BalancE BaSiSark MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD BaSISarK 1/9 Indhold Hakkebøf 2 Bøf 3 Svinekotelet 4 Skinkeschnitzel 5 Skinkemignon 6 Frikadeller 7 HUSK de 8 stegeråd 8 2/9 Hakkebøf 1

Læs mere

Hjemkundskab Eksperimenterende bageforløb

Hjemkundskab Eksperimenterende bageforløb Hjemkundskab Eksperimenterende bageforløb Undervisningens formål; at eleverne gennem praktisk, eksperimenterende og teoretisk arbejde opnår færdigheder og kundskaber, der giver mulighed for at udvikle

Læs mere

Hjemkundskab. 7. 8. og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen:

Hjemkundskab. 7. 8. og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen: Hjemkundskab Årgang: Lærer: 7. 8. og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen: Formålet med faget hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber

Læs mere

Bilag til Økodag på Madskoler 2009

Bilag til Økodag på Madskoler 2009 Bilag til Økodag på Madskoler 2009 Min mappe: (navn) Ilustration: Morten Telling, Moxtell Productions. Indholdsfortegnelse Viden om økologi: Hvad er økologisk? (2 sider med tekst + opgaver) Viden om økologi:

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab

Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 10-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning Fra hjemkundskab til madkundskab Læringsmålstyret undervisning 1. Velkomst og kaffe/brød 2. Madkundskab 2015 læringsmålstyret undervisning 3. Vi laver vores egen frokost incl. udvikler undervisningseksempler

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g

Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Fedt i 100 g råt kød: Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Skinkeschnitzel af inderlår 2 g Wok strimler af inderlår 2 g Kalkun uden skind 2 g Kalveschnitzel af inderlår

Læs mere

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Huskeregler for god køkkenhygiejne Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER!

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! LÆRERVEJLEDNING: FREMTIDENS KARTOFFELRETTER Et undervisningsmateriale til MELLEMTRINNET Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! Fremtidens kartoffelretter side 2 af

Læs mere

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling verden rundt Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Sundhedsugen uge 17-2011.

Sundhedsugen uge 17-2011. Sundhedsugen uge 17-2011. I årets sundhedsuge er maden planlagt ud fra de 8 kostråd. Det vil sige, at maden har et lavt indhold af fedt og et højt indhold af kulhydrater. I menuen indgår årstidens råvarer,

Læs mere

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at udfordre skoleelever og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige

Læs mere

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8 viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab I skoleåret 2011-2012 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab

Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 4 Generelt 5 Prøveform og -forløb 6 Undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Madskoler 2012 Instruktørmøde

Madskoler 2012 Instruktørmøde Madskoler 2012 Instruktørmøde Lørdag d. 14. april 2012 København Intro Præsentation Mål for oplæg Pædagogak i køkkenet Æg og sundhed materiale til madskoler 2012 At deltagerne: Mål for oplæg Får kendskab

Læs mere

Japansk oksekarry. Japansk oksegryde. 700 gram Oksefilet. Raps olie. 2 store løg. 4 mellemstore gulerødder. 4 mellemstore Kartofler

Japansk oksekarry. Japansk oksegryde. 700 gram Oksefilet. Raps olie. 2 store løg. 4 mellemstore gulerødder. 4 mellemstore Kartofler Japansk oksekarry Japansk oksegryde 700 gram Oksefilet Raps olie 2 store løg 4 mellemstore gulerødder 4 mellemstore Kartofler 1,5 spsk. Karry mellem stærk 2 spsk. Japansk soja Evt. 1 spsk. Rørsukker (kan

Læs mere

Smagens Dag 2015 Smag til

Smagens Dag 2015 Smag til Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop

Læs mere

Forår+sommer OPSKRIFTSSAMLING. Inspiration til nyresyge og andre interesserede

Forår+sommer OPSKRIFTSSAMLING. Inspiration til nyresyge og andre interesserede Forår+sommer OPSKRIFTSSAMLING Inspiration til nyresyge og andre interesserede FORORD Velkommen til Nyreforeningens opskriftssamling, som, vi håber, vil fungere som inspiration til madlavningen i forårs-

Læs mere

Økologisk kød på menuen

Økologisk kød på menuen Fremtid Vækst Balance Økologisk kød på menuen Muligheder med økologisk kød i dit storkøkken. Landbrug & Fødevarer 131014_økokødfolder_8sider.indd 1 21/10/13 15.49 God appetit og arbejdslyst 131014_økokødfolder_8sider.indd

Læs mere

Bedre spisekvalitet mindre svind

Bedre spisekvalitet mindre svind Bedre spisekvalitet mindre svind Hanne Castenschiold Chefkonsulent Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hca@lf.dk maj 2013 Skabe og formidle viden Ernæring og sundhed Køds positive og negative betydning

Læs mere

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Læremidlet

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15

Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15 Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15 I skoleåret 2014-2015 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Smagens Dag 2009. Smag det sure med det søde

Smagens Dag 2009. Smag det sure med det søde Smagens Dag 2009 Smag det sure med det søde Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve, udfordre og træne din smagssans. Du kan smage 5 grundsmage:, surt, salt, bittert og umami. Du smager med tungen

Læs mere

MAD OG MADSPILD ELEVMATERIALE

MAD OG MADSPILD ELEVMATERIALE MAD OG MADSPILD ELEVMATERIALE MAD OG MADSPILD Madsnild mindre madspild Hvert år smider du omkring 50 kg mad i skraldespanden. - Det gør jeg da ikke, vil du måske sige. Men statistik fra 2011-12 over madspild

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener Vejledende uddannelsestid 20 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende

Læs mere

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL - Sovsen er vores DNA Sovs er sød musik, og derfor får du her på blomsterfestivalen mulighed for at smage på vores dejlige sovs. Hæftet indeholder opskrifter på bl.a. kyllingesovs,

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn Nr. 42 898 Udviklet af: Ulla Kirkegaard Hvid Arensbach EUC Nord M P Koefoeds Vej 10 9800 Hjørring Juni 2015

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven

Læs mere

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016 Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til

Læs mere

Meget mere smag til din hverdag

Meget mere smag til din hverdag lynhurtig stegefolie TIBON grillfolie kan også med stor fordel anvendes på grillen Meget mere smag til din hverdag Opskriftshæfte lynhurtig stegefolie enkle trin Ovn-i-ovn princippet Placer fødevaren.

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rosenkålspesto. og kartofler råkost. jordskokker og

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rosenkålspesto. og kartofler råkost. jordskokker og Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakkeforslag med rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Deller fra Vinter suppe Hakkebøf med Dampet Orangemarineret ovnen med med super søde sure løg sejfilet med

Læs mere

www.flensted.dk Flensted i skolemaden - opskrifter og nyttige informationer mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted i skolemaden - opskrifter og nyttige informationer mad med værdi... www.flensted.dk Flensted i skolemaden - opskrifter og nyttige informationer mad med værdi... Flensted i skolemaden Sund, nærende og varieret kost i skolens kantine Med Flensted i skolemaden får du sunde

Læs mere

Buuz med lamme- og oksekød (dampede mongolske dumplinger)

Buuz med lamme- og oksekød (dampede mongolske dumplinger) GER 60:12 Burmaa og Selenge har taget initiativet til vores nye artikelserie med mongolske madopskrifter. Vi lægger ud med opskriften på buuz, som er mongolernes yndlingsret, både til hverdag og fest.

Læs mere

FLERE NEMME OPSKRIFTER MED LAKS OG TORSK FISKE- FARS

FLERE NEMME OPSKRIFTER MED LAKS OG TORSK FISKE- FARS FLERE NEMME OPSKRIFTER MED LAKS OG TORSK FISKE- FARS HAR DU UDFORDRET DIN FISKEFARS? ELLERS KAN DU GØRE DET NU Der skal så lidt til at pifte en fiskefars op eller anvende farsen på en anden måde - prøv

Læs mere

Inspiration fra Royal Greenland Smag forskellen...

Inspiration fra Royal Greenland Smag forskellen... Inspiration fra Royal Greenland Smag forskellen... 2 Inspiration til mere fisk på menuen fra Royal Greenland... Hvordan kan vi hjælpe dig med at få mere fisk på menuen? Vi har et meget spændende sortiment

Læs mere

FISKE RETTER ( OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER)

FISKE RETTER ( OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FISKE RETTER ( OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) TUN I TOMAT PASTA SALAT MED FISK STEGTE FISK MED GRØNSAGER FISKE RATATOUILLE OVNSTEGTE FISK MED GRØNSAGER FISKEFAD PIZZA MED TUN KARTOFFELFAD MED KOGT FISK

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent Vejledende uddannelsestid 20 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at

Læs mere

Til sidst har du mistet overblikket over, hvad der er hvor, og hvor mange gange det har været pakket ud og ned igen. Og så smider du det måske ud.

Til sidst har du mistet overblikket over, hvad der er hvor, og hvor mange gange det har været pakket ud og ned igen. Og så smider du det måske ud. Du kender helt sikkert synet af køleskabet lige efter juledagene masser af plastikbøtter med resten af flæskestegen og risengrøden, en flok fiskefileter pakket ind i stanniol og en gang kogte kartofler.

Læs mere

Karatekokken freckleandpunch

Karatekokken freckleandpunch Japansk filmaften Karatekokken freckleandpunch med & Lørdag d.14 maj inviterede Nanettes køkken i samarbejde med kimono firmaet Freckleandpunch til en japansk filmaften, hvor vi tilberedte et skønt måltid

Læs mere

----------------------- Ribbensteg. 1 stk. ribbensteg Groft salt Laurbærblad Hele peberkorn 1 løg ¾ l vand Fløde

----------------------- Ribbensteg. 1 stk. ribbensteg Groft salt Laurbærblad Hele peberkorn 1 løg ¾ l vand Fløde Gyroskoteletter med varm coleslaw 4 stk. gyroskoteletter 1 4 hvidkål (i fine strimler) 1 forårsløg (skåret i skiver) ½ dl sukker ½ dl eddike 1 ds. tørrede sellerifrø (efter smag) 1 tsk. salt ½ dl vindruekerneolie

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,

Læs mere

Opskrifter SØFF september 2014

Opskrifter SØFF september 2014 Opskrifter SØFF september 2014 Grøntsager markeret med FED i opskrifterne er i poserne med jævne mellemrum, alt efter årstiden. Husk også at kigge på opskrifterne fra tidligere på året med same grøntsager,

Læs mere

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. 1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet

Læs mere

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget

Læs mere

pak maden ind Uhm, Madpakker til aften

pak maden ind Uhm, Madpakker til aften Af Camilla Zarah Lawes. Foto: Columbus Leth. Regi: Bolig & Brocante og privateje Uhm, Madpakker til aften pak maden ind Hvad har butterdej, filodej, serranoskinke, bacon og en stegeso til fælles? De egner

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende kost- og menuplanlægning Nr. 47 673 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P.Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring maj 2013 1. Uddannelsesmålet

Læs mere

Pædagogisk it-vejleder uddannelse. Tema 2, opgave 3 vurdering af digitale læremidler. Jacob Kjær Hansen 2006/2007 Side 1 af 10

Pædagogisk it-vejleder uddannelse. Tema 2, opgave 3 vurdering af digitale læremidler. Jacob Kjær Hansen 2006/2007 Side 1 af 10 Indledning Henvendelsen kommer fra en lærer der bla. underviser i hjemkundskab og idræt, og med udgangspunkt i disse fag har hun overvejet om kostberegningsprogrammet Kend din kost er en investering værd.

Læs mere

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug.

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug. rne i elevhæftet Der er 27 forslag til opgaver i elevhæftet. Du kan vælge dem, som du synes passer bedst til din undervisning og elevernes forudsætninger. rne giver eleverne mulighed for at tilegne sig

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift.

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift. Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift. Periode Mål Eleverne skal: Uge 34-35 -Opnå en erkendelse

Læs mere

Smag smagen Lærervejledning

Smag smagen Lærervejledning 2016 Smag smagen Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold - Smagens Dag 2016 Årets materiale 3 Læringsmålstyret undervisning 4 Overvejelser for underviseren 7 Smage-5-kanten 8

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Kostpolitik for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Mad og måltider er ofte lig med glæde, nydelse og fællesskab. Det er alle vigtige elementer i oplevelsen af det gode efterskole- og højskoleliv.

Læs mere

Mission: Vi vil skabe den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre.

Mission: Vi vil skabe den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre. Restaurant Vi vil. fordi Mission: Vi vil skabe den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre. Kun 4 % af danskerne har børn med i køkkenet. Er den foretrukne madbutik ved at blive

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights Markedsanalyse 4. oktober 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg Highlights Flertallet spiser pålæg

Læs mere

Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette

Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Vores tema omhandler økologisk samt konventionel produktion

Læs mere

DEN ORIGINALE. Mine yndlingsopskrifter. RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse

DEN ORIGINALE. Mine yndlingsopskrifter. RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse DEN ORIGINALE Mine yndlingsopskrifter RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse RÖMERTOPF Mine yndlingsopskrifter RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse 1. Oplag Copyright 2009 by RÖMERTOPF Keramik

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN 2016 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Ernæringsassistent Indhold 1. Fagets formål og profil... 2 1.1 Fagets formål... 2 1.2 Fagets profil... 2 2. Faglige mål og fagligt indhold... 3 2.1. Faglige mål... 3 2.3 Fagligt

Læs mere

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske

Læs mere

Skal trække i et døgn,men det er ventetiden værd. Puls man kan forberede kødet dagen før, hvis man får gæster, eller blot vil forkæle sig selv.

Skal trække i et døgn,men det er ventetiden værd. Puls man kan forberede kødet dagen før, hvis man får gæster, eller blot vil forkæle sig selv. Steak med smag 2 stk entrecote 4 spsk mørk øleddike 1 revet fed hvidløg 1 spsk agave sirup 1 spsk olivenolie Skal trække i et døgn,men det er ventetiden værd. Puls man kan forberede kødet dagen før, hvis

Læs mere

viden vækst balance 7 OPSKRIFTER med kødsovs opskrifter med kødsovs 1/13

viden vækst balance 7 OPSKRIFTER med kødsovs opskrifter med kødsovs 1/13 viden vækst balance 7 OPSKRIFTER med kødsovs 1/13 HALVE BAGTE KARTOFLER med kødsovs af SvinekøD 4 personer 1 løg 1 gulerod 200 g hakket svinekød, ca. 10 % 2. pil og hak løget. 3. Skyl guleroden. 4. Skræl

Læs mere