Hurtig velsmagende kærlighedserklærning

Transkript

1 Hurtig velsmagende kærlighedserklærning I denne uge har jeg haft fokus på hjemmelavet pålæg. Normalt bager jeg selv alt vores brød, og fylder fryseren op. Men væk var alle bollerne fra fryseren før jeg opdagede det. Så denne dag blev det færdigkøbt fuldkornstoastbrød. Hvis og når jeg køber købebrød studere jeg altid indholdet i brødet. Jeg tjekker for sukker, salt og tilsætningsstoffer. Så madpakken denne gang består af hjemmerørt æggesalat, rørt af creme 38 %, mayo, dijon, spicy karry og urtesalt. Lidt revet citronskral, salt og peber. Så er der bønnespirer, agurk strimler og bitter salat i sandwichen. Salaten i madpakken er strimlet sprød iceberg, agurk, blandet spirer, sesam og en mild dressing af sesam, soja, honning og fishsauce. Mandler og rosiner som den

2 søde snack, og et mini mellem måltid af de bedste økologiske slagter pølser, fuldkornspenne, brøndkarse, og frisk oregano. Jeg køber engangespisepinde, 100 stk for kr. 20,-, og vedlægger til salaterne og mellemsnack. Jeg påstår at det at spise med pinde skaber et mindfull måltid, hvor opmærksomheden er på netop den bid man har fanget med sine pinde. Det sætter et tempo som er sundt for kroppen, når vi taler om dens opfattelse af hvornår man er mæt. Så spisepinde er fast inventar i vores husholdning og professionelle virke. Det er jo ikke fordi at denne madpakke netop idag er noget nytænkende, det er jo alle lettilgængelige råvarer. Men jeg vil gerne skræpe opmærksomheden på det smukke i at tilberede en madpakke til et andet menneske, eller for den sags skyld til sig selv, med en taknemmelighed og kærlighed til den mad som skal holde os i gang. Pålæg af kyllingbryst

3 8 ferske kyllingbryst 1 stang kanel 1 frisk rød chili 1 håndfuld persille 2 fed hvidløg Lidt salt og peber Bring en gryde vand i kog, tilsæt lidt krydderi eller urter, måske du har nogle rester liggende. Lig dine stuetempereret kyllingstykker i vandet når det koger, skru ned og lad dem simre i 6 minutter. Sluk for vandet og lad kyllingen trække smag under lå i 20 minutter. Hæld vandet fra. Du kan evt. skær alt kyllingen ud i tynde skiver med det samme og opbevare det i en tæt beholder, eller det kan skæres efterhånden som det

4 skal bruges. Hurtig funktionel madpakke En hurtig madpakke, fyldt med funktion og smag. Grov sandwich, med japansk mayonnaise, bønnespirer, blandet salat, revet gulerod, og hjemmekogt kyllingpålæg. Jordbær med lidt økologisk sirup. Spirersalat med blødkogt æg og persille, og lidt nøddesnack. Her har jeg tilberedt eget kyllingpålæg, det er ikke besværligt. Faktisk passer det sig selv, og så er det bare at samle madpakke. Jeg planlægger altid 1-2 dage i løbet af en

5 uge, hvor jeg forbereder grundretter til madpakke, og til hurtige retter på de travle dage. Det gør også at alle i huset, har nem adgang, til at skabe sig en funktionel mellemret eller snack. Vi ynder i perioder at have kogte nudler, æg og snittet grønt på køl. På 5 minutter kan man stege det samme i en wok, og derefter har man en vidunderlig lækker ret.jeg opbevare mine forberedte råvarer i stablebare bokse i køleskabet. Prøv at lav dit eget kødpålæg. Det man køber i supermarkedet er vanvittigt dyrt, og fyldt med salt. Jeg kan finde på at købe 3 kg kamsteg hos slagteren og bruge den som kommende uges pålæg. De sidste skiver som bliver tilbage strimler jeg og krydder i en spicy ret. Alt bliver brugt. Så jeg anbefaler klart at du skaber dit eget kødpålæg ( og ps slut med plastik emballage i hobevis) Det som man køber færdigt og skiveskåret indeholder meget salt, vand og sukker. Kyllingpålæg: Bring en gryde vand i kog, tilsæt lidt krydderi eller urter, måske du har nogle rester liggende.lig dine stuetempereret kyllingbryster i vandet når det koger, skru ned og lad dem simre i 6 minutter. sluk for vandet og lad kyllingen trække smag under lå i 20 minutter. hæld vandet fra. Du kan evt skær alt kyllingen ud i tynde skiver med det samme og opbevare det i en tæt beholder, eller det kan skæres efterhånden som det skal bruges. Der findes ikke kræsne børn

6 Påstand Der findes ikke kræsne børn, men voksne som glemmer at børn skal udvikle deres smagssans gennem oplevelser og

7 erfaringer. Når børn bliver kræsne er det ofte fordi voksne begrænser dem i deres madudvikling Natur materialer Jeg elsker et godt massivt skærebræt af træ. Sådan et tungt tykt et som bare ligger der hvor der er lagt. Der er noget lækkert ved at forberede en råvare på et bræt af træ. Det hænger sammen på en naturlig facon. Natur møder natur. Jeg har lidt forskellige: et til kød, et til fisk, og et til grønt, og et til brød. Så har jeg de små meget gammeldages som lige passer til en mad. Dem bruger vi tit i familien, til en hurtig snak. Et bræt af træ former sig med tiden efter dens virke. ligesom mennesker fortæller slidtagne en historie. Man kan virkelig se meget i træbrættet om den som har brugt det: ligger de snit og hak i de samme riller? ligger de til venstre eller højre? Træ fortæller en historie, og i et køkken er der mange historie at formidler videre.

8 Overskud fra aftensmad Her til aften fik vi ingefær kylling, stegt i mild soja med fuldkornspasta og gomasio. Dertil fik vi Sojabønner, broccoli, asparges, og rosenkål i wok. Mens jeg tilbereder aftensmåltidet bygger jeg sideløbende en madpakke op til husets teenager. Jeg har købt en original bento-madkasse fra Japan, som har de mest fantastiske rum og derved muligheder

9 til at lave en indbydende madpakke. Jeg pakker altid en engangsspisepind ved, og en pose med sunde snack. jeg husker altid at kryddere maden så det at spise er en oplevelse for smagssansen. desuden gør det at maden dufter godt. Det handler om at tænke forud, og ikke være bange for at udfordre madpakkespiseren til at prøve nye mulighedder. Jeg er ikke rugbrødsmad forskrækket, engang i mellem syntes jeg en klappemad smager fantastisk, men i min optik handler det om at får pakket en madpakke som er funktionel, smagfuld og en oplevelse værdig. Skåle af alle slags Salatskåle og tekande De fleste af mine redskaber i køkkenet er simple, dem er lidt tilfældige. Især de skåle og fade som og anretter på. Jeg har en svaghed for skåle personlighed. Det gør mig ikke noget at den er og mange af jeg servere der er har skæv eller

10 uperfekt, det finder jeg blot at den bliver mere smuk af. Jeg har efterhånden en stor samling af skåle som jeg har fundet på min vej, og flere kommer til. Jeg nyder at tilberede små snack af overskudsmad i dem, og se mad og skål komme til live Den nøgne krop lyver ikke Som ung spirende kunster brugte jeg mange timer på Glyptoteket i salene med deres store samling af marmorskulpturer. Særligt de romerske skulpturer har altid fascineret mig, men også andre skulpturer fra antikken i Middelhavsområdet. De har formået at fange de fineste finesser af menneskets krop, og gengivet et smukt billede af kvinde såvel som mand. Kroppen er unik og noget smukt og følsomt. Jeg sad tit med min tegneblok,

11 fast besluttet på at jeg skulle arbejde med menneskekroppen, og dens kunstform og funktion. Jeg var så heldig at komme til at tegne hos billedkunstner Ulrik Hoff, som i mange år havde sin egen tegne- og maleskole på Enighedsvej i Charlottenlund.Skolen betragtes som et vigtigt skridt i forberedelsen til optagelse på Danmarks design-, arkitekturog kunstuddannelser. Hos ham tegnede jeg Croquis, og fandt en ro og forståelse af kroppen som jeg videreførte i mit amatør malearbejde. Min fascination af menneskekroppen har altid været stor. Dens funktion, og hvordan vi kan præge den, med vores livstilvalg. Jeg har altid set kroppen som noget smukt, som skal respekteres. Når jeg ser på skulpturer af menneskekroppe, får jeg altid lyst til at lægge min hånd nænsomt på den. At stryge den blidt og mærke dens former. De stærke romerske mænd hugget ud i stenhårdt marmor, og de smukke kurvede kvinder som slænger sig, de fortæller alle en historie. Kroppen er vores værktøj, og den fortæller vores livshistorie: man kan læse meget i mennesker, ved at se og observere deres kroppe, og deres egen holdning og opfattelses af netop deres egen krop. Som ivrig sportsudøver og madelsker, har min fascination af kroppen, fulgt mine fag tæt. Om jeg har dyrket fitness, svømning eller kampsport, har mad altid været en vigtig del. Jeg troede i mange år at det ville være kunst, i form af billedeskabelse, som ville blive mit fag, men min glæde ved mad og skabelsen af denne, vandt. Jeg dyrker min kunst på hobbyplan, det bliver til lidt skitser engang imellem, men for mig er kunsten i naturen så stor, at jeg nu nyder denne, og forsøger respektfuldt at skabe mer-kunst-funktionalitet ud af naturens råvare. Og den nøgne krop? Ja mange år med kunst, mad og sport har givet mig en stærk krop. Jeg påstår at hvis vi ser på vores krop som et

12 taknemmeligt værktøj, husker at bruge vores sanser, og lytte til vores mavefornemmelse, så vil vores krop genere kraft og overskud.og hvis man har en påstand, om at netop éns holdning til mad kan skabe en stærk krop, er det helt i min optik, en selvfølge at så man også være stærk nok til at vise beviset. Billedet i min bog hvor jeg ligger nøgen og spiser nudler, er inspireret af det indsatte billede, og mine minder fra Glyptoteket :Det handler om at have et nøgent åbent sind og stå ved det man tror på. Tænketank og glade wabi sabi dage

13 Noget der ligner 14 dage er gået siden min første bog kom på markedet. Jeg har på sidelinje fulgt med på folks reaktioner, og finder det super interessant hvordan bogen opleves. Da jeg startede på bogprojektet i 2009 var det grundet en tanke og observation omkring hvordan vi omgås vores mad og det at skabe den. Jeg startede med en stor sort notesbog hvor jeg begyndte at skrive min tanker ned, og de opskrifter som jeg udviklede undervejs, blev lagt som løse lapper deri. Det gik

14 op for mig undervejs hvor problematisk mad er blevet for mange. Mad er i dag virkelig forbundet med det vi kalder Sund eller usund og det er så blevet til god og dårlig samvittighed. Dertil kommer det så at madlavning og madprogrammer ar blevet det nye sorte. De fleste madprogrammer (så vidt som jeg er orienteret- jeg har ikke fjernsyn!) er konkurrencepræget. Jeg savnede et åndehul hvor der var nogen som stoppede op. De fleste bøger og programmer er gjort af topfolk som er ernæringseksperter eller topstjernekokke. Jeg savner, trods jeg beundre begge, at der er bøger for almindelig folk som også koger grå kyllingboller, og hvis mad ikke ligner det i de flotte pyntede bøger og programmer. Jeg oplevede at mange andre har det som jeg, og en sætning jeg har hørt mange steder er jamen det ligner aldrig de billeder der er i bogen når jeg er færdig. Jeg er hverken ernæringsekspert eller topstjernekok, og jeg har aldrig påstået det nogen steder. Jeg er en kvinde, en veninde, en ven, en kæreste, en mor og en pige som godt kan lide sport. Ikke andet. Min passion er kunst, sport og mad, men også at få hverdagen til at glide uden præsentationsangst genereret af hvad man tror alle forventer af en. Især når maden skal på bordet. Inden bogen så sit endelig lys har jeg været igennem mange forhindringer. Jeg havde samarbejdet med to fotografer, før det gik op for mig at det var en ikke uddannet fotograf jeg skulle brug til at formidle mine tanker og observationer. Jeg vidste pludselig at en arkitekt ville være hvad jeg manglede. En person som kunne se råvaren som enkeltstående smuk og funktionel ligesom et hus eller en dør der åbner op for en funktion. Sådan har jeg det også med mad. Jeg er dybt fascineret af det enkle og smukke i de små enkle retter som er så obligatoriske i det japanske køkken. Igen: jeg er ikke ernæringsekspert men jeg har levet med mad tæt ind på kroppen i form af mine jobs og mit virke som ivrig og de senere år elitesportsudøver. Igennem min baggrund har jeg skabt meget viden om mad og brugt min egen krop og sjæl til at forstå hvad

15 der virker og hvordan det virker, det som er benzin for krop og sjæl. Billederne i min bog skulle være helt ærlige og vise hvad virkeligheden er: nemlig at en kogt kyllingboller er grå, og mine køkkenredskaber er gamle og slidte, mine hænder er arbejdshænder og min krop er et stærkt resultat af min egen erfaret viden. Alle de udtryk var vigtige at få med i bogen, og igen, derfor valgte jeg bevidst en arkitekt med sans for at fange og forstå udtryk og følelser, og som ikke havde trang til at pynte på virkeligheden med grønne blade og madkosmetik. Jeg ser bogen som et manifest, og som et produkt der skal sætte gang i folks følelser. Men det er selvfølge også en bog med mad, som skal nydes og bydes med to hænder til andre, eller måske blot nydes alene stående over komfuret mens det bliver til. Pistacie kager

16

17 50 stk 2 tsk ingefærpulver 2 tsk bagepulver 300 gram brun farin 3 tsk vaniljesukker 2 knivspids salt 2 æg 100 gram mandelflager 400 g smør Topping: 2 æggeblommer 4 spsk mælk 100 gram hakket pistacienødder 100 gram hvide sesamfrø Tag smørret ud i god tid så det kan blive blødt Afmål alle ingredienser Sigt mel, bagepulver, vaniljesukker ned i en skål Skær smørret i ingredienserne små tern, og tilsæt Pisk dejen grundigt sammen med en elpisker Del dejen i fire lige store dele samt resten af

18 Drys sesam ud på et rent bord Tril fire pølser, og form den trekantet Sørg for de er dækket helt af sesamfrø Pak dem i film og læg dem på køl Forvarm ovnen til 190 grader Pisk æggeblomme og smør sammen Hak pistacienødderne Beklæd bageplader med bagepapir Skær dejen ud i 1 cm ensartet tykke skiver, og læg dem med afstand på pladen. Pensl dem med æggeblandingen og drys gavmildt med pistacie Bages i minutter på midterste rille til de er gyldne Afkøles på en rist