Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2013

Transkript

1 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2013

2 Indhold Indledning Konklusioner Kendetegn og udvikling i: 1. Strukturer i branchen 2. Regnskabstal 3. Udviklingen i 2012 og forventningerne til Tema 2013: Bedre bundlinje Indledning Temaet i Dansk Transport og Logistiks (DTL) årlige konjunkturundersøgelse er Bedre bundlinje om virksomhedernes andre og nye måder at gøre tingene på, der giver værdi eller nedbringer omkostningerne, så bundlinjen forbedres. At tænke nyt, få nye idéer og arbejde med små og store forbedringer i forretningsidé, organisation, samspil med sine kunder, kolleger og leverandører, forhold til kunderne og forretningsdrift har stor betydning for virksomhedens økonomi. Udviklingen i produktiviteten er desuden i skarp fokus i både den danske og europæiske politiske dagsorden og debat. Konjunkturundersøgelsen er gennemført ved hjælp af besvarelser på et internetbaseret spørgeskema, som DTL har udsendt til af sine medlemsvirksomheder. Der er indkommet svar fra 598 virksomheder i konjunkturundersøgelsen 2013, hvilket giver en svarprocent på 30,9 pct. 157 har også besvaret undersøgelsens temaspørgsmål. Svarantallet og -procenten er meget tilfredsstillende. Virksomhederne har oplyst, at de har i alt lastbiler, 715 varebiler, en samlet beskæftigelse på inkl. selvstændigt erhvervsdrivende og en samlet omsætning på 5,4 milliarder kr. Virksomhederne er blevet spurgt om udviklingen i omsætning, beskæftigelse, økonomisk resultat, transportpriser, investeringer og kapacitetsudnyttelse og er blevet bedt om deres vurdering af udviklingen i det forløbne år (2012) i forhold til året før (2011). Desuden er de blevet bedt om at angive deres forventninger til udviklingen i det kommende år (2013) i forhold til året før (2012). Selve analysen fokuserer på tre baggrundsvariable: National eller international transport, transporttype og virksomhedsstørrelse målt på beskæftigelse. De tre variable belyses i forhold til de økonomiske nøgletal, herunder resultat pr. beskæftiget og overskudsgrad. Forsidefoto: Per Daugaard Ved spørgsmål til konjunkturundersøgelsen henvises til Ove Holm Tlf.: / oho@dtl.eu Morten Pernø Tlf.: / mpe@dtl.eu

3 Konklusioner Den økonomiske krise og den negative prispåvirkning fra lavtlønnede, udenlandske chauffører sætter fortsat sit præg på det danske transportmarked. Branchen har tilpasset sig de nye tider gennem bedre kapacitetsudnyttelse, herunder ved at afskedige medarbejdere og reducere i investeringerne. Derfor har branchen trods nedgangen formået som helhed at holde tallene på bundlinjen sorte. En del virksomheder kører dog med underskud. Udviklingen i transportpriserne er stadig negativ, og overskudsgraden er bekymrende lav. Forventningerne til det kommende år kan for de flestes vedkommende betegnes som status quo. Transportbranchens svage udvikling i antal ansatte, investeringer og priser er dermed et spejlbillede af den generelle krise i Danmark. Heldigvis viser undersøgelsen også, at der blandt DTLs vognmandsvirksomheder er forventninger til en øget omsætning og en positiv bundlinje næste år, dog fortsat på et niveau langt under årene før krisen. De positive forventninger er i tråd med de forventede effekter af de planlagte tiltag for at professionalisere sig, som denne undersøgelse afdækker. Således har langt størstedelen planer om at udvikle sine tilbud, satse på forpligtende samarbejde med kunder, øge uddannelsen og gøre brug af sit netværk. Undersøgelsens konklusioner flugter med DTLs tema for 2013, som er bedre bundlinje, dvs. summen af initiativer, som forbedrer økonomien i den danske vejgodstransport. 1. Strukturer i branchen Transportbranchen har et stort antal virksomheder med én eller meget få beskæftigede, et forholdsvist lille antal store virksomheder med mange beskæftigede, som har ansat en meget stor andel af de beskæftigede i branchen og mange små og få store vognmandsvirksomheder målt efter antallet af lastbiler. De hyppigste transportaktiviteter er transporten af Grus, sten m.v. og Blandet palleteret stykgods m.v. sammen med Byggeelementer m.v., Landbrugs- og gartneriprodukter og Affaldstransport, som samtidig udgør størstedelen af omsætningen hos flest selskaber. I de senere år er der kun sket små forskydninger i andelene for typerne af virksomheder efter deres grad af national og international transport. Udviklingen i resultatet pr. beskæftiget har været meget blandet. Flertallet har oplevet nedgang, især Møbel- og tæppetransporter m.v., selvom enkelte har oplevet en beskeden fremgang. Kurértransport m.v., Byggeelementer m.v. og Dagligvarer har opnået de højeste resultater, men på et lavere niveau end i 2011 for de to sidste. Møbel- og tæppetransporter m.v., Grus, sten m.v. og Blandet palleteret stykgods m.v. har de laveste. Ingen transporttype har dog leveret nul- eller negative resultater pr. beskæftiget. Flertallet præges af en lav overskudsgrad, men tendensen er bedre sammenlignet med sidste år. Flest underskud findes i Levende dyr, Møbel- og tæppetransporter m.v., Grus, sten m.v., Landbrugs- og gartneriprodukter, Blandet palleteret stykgods m.v. og Specialtransporter, hvor mellem 30 og 18 pct. har en negativ overskudsgrad og færrest i Byggeelementer m.v., Affaldstransport og Kurértransport m.v.. 27 pct. af virksomhederne i Kurértransport m.v. har haft overskudsgrader på over 10 pct. Møbel- og tæppetransporter m.v. og Specialtransporter har de næsthøjeste og Affaldstransport og Landbrugs- og gartneriprodukter de laveste andele af virksomheder med høje overskudsgrader. Der er en tendens til, at de større virksomheder er overrepræsenterede, og at de mindre virksomheder tilsvarende er underrepræsenterede. Der foreligger dog besvarelser fra et fuldt tilstrækkeligt antal mindre virksomheder til, at analysens resultater giver et retvisende billede også af dette segment. 2. Regnskabstal Der er fortsat en uændret til svagt stigende indtjeningsevne hos vognmandsvirksomhederne. Overskudsgraden målt efter transporttype er stadig lav, men generelt igen forbedret lidt i forhold til sidste år, mens den omvendt fortsat er moderat forværret målt efter antal beskæftigede. Det gennemsnitlige resultat pr. beskæftiget har fortsat sin forbedring og er steget til kr. mod kr. i 2011 og er næsten 3 gange så stort som i lavpunktet i 2009 og endog på højde med niveauet i Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

4 3. Udviklingen i 2012 og forventningerne til 2013 Det overordnede indtryk af udviklingen i aktivitet og økonomi i vognmandserhvervet i det forløbne år er forsigtigt positivt. For det kommende år venter mange fortsat en situation med vækst i de fleste nøgletal, bortset fra transportpriserne og beskæftigelsen, men forventningerne er mere afdæmpede end sidste år. Et flertal venter især vækst i kapacitetsudnyttelsen, det økonomiske resultat og omsætningen, mens et stort flertal nu venter uændrede eller faldende transportpriser. Et flertal beretter igen, dog i mindre grad, om vækst eller kraftig vækst i de fleste nøgletal i 2012, bortset fra transportpriserne. Væksten har været tydeligst i omsætningen og kapacitetsudnyttelsen. Virkningen af krisen varierer fortsat mellem transporttyperne, men flere brancher end sidste år har nu haft en mindre entydig fremgang i nøgletallene, og de positive nettotal er generelt lavere end sidste år. Færre transporttyper end sidste år, Levende dyr, Byggeelementer m.v. og Andet, har haft rent positive nettotal. Specialtransporter, Maskintransporter, Møbel- og tæppetransporter m.v. og Dagligvarer har rent negative nettotal. I forventningerne til det kommende år har de fleste transporttyper mere afdæmpede positive forventninger til udviklingen i omsætningen og det økonomiske resultat, men negative for transportpriserne. Maskintransport og Asfalt og tjære skiller sig ud ved at have negative forventninger til udviklingen i alle tre nøgletal. Uanset andelen af internationale transporter har udviklingen overordnet været uændret i det forløbne år. Forventningerne til det kommende år er generelt mere afdæmpede i forhold til det forløbne år. Også i år er særligt virksomheder med pct. internationale transporter hårdest ramt, men i noget mindre grad end sidste år, men skiller sig ud ved at have de stærkeste, meget negative forventninger til det kommende år, mest i beskæftigelsen og kapacitetsudnyttelsen. Virksomheder med Mindre end 10 pct. internationale transporter skiller sig ud ved at have haft entydigt positive nettotal i alle nøgletal for det forløbne år, men er mere afdæmpet for det kommende år, bortset fra kapacitetsudnyttelsen. 4. Bedre bundlinje Temaet i DTLs konjunkturundersøgelse 2013 fokuserer på virksomhedernes måde at finde andre og nye måder at gøre tingene på, som bidrager til værdi eller nedbringer omkostningerne for vognmandsvirksomheden, så bundlinjen forbedres. Idérigdom og kreativitet er vigtig for vognmandsvirksomhedens økonomi. Ved at tænke nyt, få nye idéer og arbejde med små og store forbedringer på flere planer kan vognmandsvirksomheden styrke sin konkurrenceevne. Med årets tema har vi fået et billede af virksomhedernes initiativer og samspil for at forny, forbedre og udvikle deres forretningsidé, organisation, materiel, metoder, kundeforhold og drift og de hindringer, som de møder. Hovedkonklusionerne er: For at forny og forbedre forretningsidéen benytter eller overvejer virksomhederne især at finde nye og andre måder at skille sig ud fra konkurrenterne på (82 pct.), som 3 ud af 4 at finde nye kundegrupper eller lancere nye produkter eller tjenester for at tiltrække nye kunder og at indkøbe/udvikle det rullende (51 pct.) eller andet materiel (47 pct.). I styrkelsen af organisationen benyttes eller overvejes især at fokusere på arbejdsmiljøet (72 pct.), uddannelse (77 pct.) og aktivt at inddrage medarbejderne (68 pct.) sammen med omlægning af arbejdsgange, så det daglige arbejde bliver mere effektivt (60 pct.) og udvikling af samarbejdsformerne (69 pct.). Ca. hver tredje arbejder med eller overvejer at udvide eller styrke ledelsen. Færrest arbejder med eller overvejer udvidelse eller styrkelse af bestyrelsen (17 pct.) eller ansættelsen af andre typer af medarbejdere (11 pct.). Virksomhederne har eller overvejer et samspil om ny- eller videreudvikling af materiel, metoder eller andet med især kunderne (72 pct.), kollegerne (61 pct.), lastbilforhandleren (56 pct.) og opbyggeren (55 pct.). Over halvdelen har eller overvejer et samspil med forsikringsselskabet (55 pct.) eller revisoren (53 pct.), og 46 og 43 pct. har eller overvejer det i forhold til banken/ leasingselskabet og brancheforeningen. Ca. hver fjerde 27 og 24 pct. har eller overvejer det i forhold til arbejdsgiverforeningen og myndighederne. I konsolideringen af forholdet til kunderne benyttes eller overvejes især en ændret netværksdannelse (61 pct.), afprøvning af nye måder til at opnå en stærkere identitet og et bedre omdømme (59 pct.) og en ændret markedsføring og nye salgsmetoder (46 og 44 pct.). I effektiviseringen af driften benyttes eller overvejes især nye og andre måder til at opnå en bedre omkostningsstyring (70 pct.) og logistik (59 pct.), efterfulgt af yderligere strømlining af transportydelsen (45 pct.). 19 pct. overvejer at skaffe finansiering til de gode idéer fra andre kilder end de traditionelle. Det er især regler og administrative krav (72 pct.), efterfulgt af tiden (56 pct.), som virksomhederne oplever som en barriere for at kunne arbejde med nye og andre måder at gøre tingene på. 4 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2013

5 Foto: Per Daugaard Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

6 1. Strukturer i branchen Denne del af konjunkturundersøgelsen fokuserer på strukturer i vognmandserhvervet, herunder størrelse af virksomhederne, selskabsform og typer af transportaktivitet. Fordelingen af de forskellige typer transportaktiviteter fremgår af følgende figur. Den enkelte virksomhed kan have flere transportaktiviteter. Virksomhedens transportaktivitet efter type Den enkelte virksomhed kan have flere transportaktiviteter Værdigods (tobak, spiritus, IT-udstyr, antikviteter m.v.) Vintertjeneste Træ (kævler, forarbejdet og flis) Trucking, søcontainere og veksellad Specialtransporter (inkl. sværgods) Møbel- og tæppetransporter samt flytning Maskintransport (ikke specialtransporter) Levende dyr Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Køle- og frysegods (ikke dagligvarer) Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot) Grus, sten, sand, jord, cement og lignende Farligt gods Dagligvarer (kølede og ikke-kølede) Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Bulkvarer fra industrien (ikke temperaturreguleret silo, tank og lad) Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Beton (kørsel med betonkanon) Autotransporter Autobugsering/Redningstjeneste/Vejhjælp Asfalt og tjære Andet Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Antal virksomheder, som udfører transportaktiviteten Antal virksomheder ud af i alt 598 Antal virksomheder, hvor transportaktiviteten udgør mere end 25% af omsætningen 6 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2013

7 Figuren angiver både hvor mange virksomheder, som udfører den pågældende transportaktivitet, og antallet af virksomheder, hvor transporttypen udgør mere end 25 pct. af virksomhedens omsætning. Mange virksomheder har flere forskellige transporttyper. Atter engang er transport af Grus, sten m.v. den hyppigst forekommende transportaktivitet, men efterfølges nu af Blandet palleteret stykgods m.v. og først derefter af Byggeelementer m.v. og nu med Landbrugs- og gartneriprodukter foran Affaldstransport. Det er også disse transporttyper, som udgør størstedelen af omsætningen hos flest selskaber. 63 pct. af virksomhederne med transport af Landbrugs- og gartneriprodukter angiver, at transporttypen udgør mere end 25 pct. af omsætningen, mens hhv. 58, 56 og 52 pct. af virksomhederne med transport af Blandet palleteret stykgods m.v., Grus, sten m.v. og Byggeelementer m.v. angiver det samme. Det er kendetegnende i forhold til konjunkturundersøgelserne fra de seneste år, at affaldstransport er steget støt med ca. 10 virksomheder pr. år, men i de sidste par år er denne tendens vendt. I år har kun 132 virksomheder været aktiv i transporttypen mod 145 sidste år. Fordeling af virksomheder efter udbud af logistikydelser Antal virksomheder ud af 598 virksomheder Varedistribution Oplagring af gods Emballering, pluk og mærkning/ etikettering af gods Ordremodtagelse Lagerstyring Fakturering Dokumentbehandling i øvrigt Logistikrådgivning og -optimering Spedition Virksomheden tilbyder ikke logistikydelser Andet Figuren ovenfor viser også, at de mest almindelige logistikydelser stadig er Varedistribution og Oplagring af gods. Det fremgår af figuren, at 338 virksomheder, dvs. mere end halvdelen, ikke udbyder logistikydelser. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

8 Fordeling af virksomheder efter udbud af serviceydelser Antal virksomheder ud af 598 virksomheder Kranarbejde og hejsning Udlejning af materiel Opstilling og eftermontering Færdiggørelse af produkter Landbrugsrelaterede ydelser (eks. roevaskning, kørsel m. kyllingefanger eller lign.) Virksomheden udfører ikke serviceydelser Andet Den mest udbudte serviceydelse er igen i år Kranarbejde og hejsning, efterfulgt af Udlejning af materiel. Personligt ejet virksomhed Anpartsselskab (ApS) Aktieselskab (A/S) Interessentskab (I/S) Øvrige Fordeling af virksomheder efter selskabstype 4% 0,4% Vognmandsvirksomhederne er i stort omfang personligt ejede, selvom mange har valgt anparts- og aktieselskabsformen. Antallet af interessentskaber og andre selskabsformer er stadig ganske få. 18% Også i år er både antallet af de personligt ejede vognmandsvirksomheder og anpartsselskaberne tiltaget lidt til hhv. 53 og 25 pct. Derimod er antallet af aktieselskaber igen i år aftaget yderligere i betydning. Det er nu under hver femte selskab, som er et aktieselskab mod 20 pct. sidste år. 25% 53% 8 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2013

9 Fordelingen af det samlede antal virksomheder efter størrelse målt på beskæftigelse 5% 2% 1% Ses på virksomheders størrelse efter antal beskæftigede, fremgår det, at lidt mere end en tredjedel af virksomhederne er selvkørende vognmænd uden andre beskæftigede i virksomheden, mens virksomheder med under 10 beskæftigede udgør næsten fire ud af fem 78 pct. af det samlede antal virksomheder. Virksomheder med og flere end 50 beskæftigede udgør hhv. lidt under en femtedel 19 pct. og 3 pct. af det samlede antal virksomheder. 14% 21% 34% 23% 1 beskæftiget 2-3 beskæftigede 4-9 beskæftigede beskæftigede beskæftigede beskæftigede 100+ beskæftigede 8% 4% 7% 16% 16% Fordelingen af beskæftigelsen i forhold til virksomhedernes størrelse målt på beskæftigelse 21% 1 beskæftiget 2-3 beskæftigede 4-9 beskæftigede beskæftigede beskæftigede beskæftigede 100+ beskæftigede 28% Ses i stedet på beskæftigelsen fordelt på størrelsen af virksomhederne fremgår det, at de tidligere omtalte 78 pct. virksomheder med under 10 beskæftigede tegner for sig 27 pct. af beskæftigelsen. Det er 2 procentpoint mere end sidste år. Omvendt tegner de 3 pct. af virksomhederne, der har mere end 50 beskæftigede, sig for lidt under en fjerdedel 24 pct. af den samlede beskæftigelse, hvilket er 6 procentpoint mindre end sidste år. De 19 pct. af virksomhederne, der har beskæftigede, tegner sig for 49 pct. af beskæftigelsen. Det er 2 procentpoint mere end sidste år. Dette bekræfter konklusionen fra tidligere år om, at transportbranchen karakteriseres af et stort antal virksomheder med 1 eller meget få beskæftigede, og et forholdsvis lille antal store virksomheder med mange beskæftigede, som har ansat en stor andel af de beskæftigede i vejtransporterhvervet. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

10 12% 3% 1% 0,2% Fordelingen af virksomheder efter størrelse fordelt på antal lastbiler 39% 21% Figuren viser, at 84 pct. har op til 9 lastbiler, og at lidt over 4 pct. af virksomhederne har 26 eller flere lastbiler, hvilket bekræfter billedet fra beskæftigelsen at der er mange små og få store vognmandsvirksomheder. 24% 1 lastbil 2-3 lastbiler 4-9 lastbiler lastbiler lastbiler lastbiler 100+ lastbiler 6% 2% 4% Fordelingen af virksomheder efter andelen af nationale og internationale transporter 19% 69% Figuren viser virksomhederne fordelt efter deres andel af nationale og internationale transporter. Der er i de senere år kun sket ganske små forskydninger i andelene for typerne af virksomheder efter deres grad af national og international transport. Andelen af virksomheder med mere end 50 pct. internationale transporter er i år faldet til 6 pct. mod 7 pct. i de sidste 2 år, da andelen af virksomheder med pct. internationale transporter er faldet lidt til 2 pct. 100 pct. nationale transporter Mindre end 10 pct. internationale transporter pct. internationale transporter pct. internationale transporter Mere end 80 pct. internationale transporter Andelen af virksomheder med pct. internationale transporter udgør i år 6 pct. og andelen af virksomheder med Mindre end 10 pct. internationale transporter 19 pct. Det er et lille fald i forhold til sidste år. Andelen af virksomheder med 100 pct. nationale transporter udgør 69 pct., hvilket er højere end sidste år. 10 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2013

11 Foto: Sarah Buthmann 2. Regnskabstal De følgende figurer viser resultat pr. beskæftiget. Personligt ejede virksomheder og interessentskaber er ikke medtaget, da det opgivne resultat som hovedregel ikke er fratrukket indehaverens løn. Derfor vil denne type virksomheder ofte vise et relativt højt resultat pr. beskæftiget. Den samme problematik kan gøre sig gældende med hensyn til medhjælpende familiemedlemmer i mindre virksomheder. Bemærk også, at der ikke skelnes mellem heltids- og deltidsbeskæftigede. Resultat pr. beskæftiget Kr Gennemsnit 2 til 9 10 til til Det gennemsnitlige resultat pr. beskæftiget for virksomheder, som ikke er personligt ejede, viser fortsat tegn på en væsentlig bedring siden det historiske lavpunkt i 2009 på blot kr., idet det i 2012 er steget til kr. Det er 16 pct. højere end i 2011, hvor det udgjorde kr., hele 183 pct. højere end i 2009 og endog på højde med 1 pct. over niveauet på kr. fra Det er dog fortsat kun hhv. 85 og 80 pct. af resultatet pr. beskæftiget fra de gode år i 2006 og Udviklingen dækker samtidig over en betydelig variation virksomhederne imellem alt afhængig af deres størrelse målt ud fra antallet af beskæftigede. Fra 2011 til 2012 er der sket en kraftig forbedring for især virksomheder med beskæftigede på hele 306 pct. til kr. fra blot kr., hvilket er 32 pct. højere end i 2008, men stadig 20 pct. under de kr. fra Også virksomheder med og i væsentlig mindre grad 2-9 beskæftigede, hvis resultat pr. beskæftiget kun udgør hhv. 75 og 87 pct. af resultaterne fra 2007 og 2008, har oplevet en forbedring med en vækst på hhv. 30 og 3 pct. til hhv og kr. i 2012 mod hhv og kr. i Derimod har virksomheder med flere end 50 beskæftigede oplevet et fald på 28 pct. til kr. i 2012 mod kr. i 2011, hvilket er 14 pct. under niveauet på kr. fra Udviklingen i resultatet pr. beskæftiget afhænger i sagens natur både af virksomhedernes resultat og deres beskæftigelse, og der er en klar formodning om, at forbedringen i både 2010, 2011 og 2012 ikke mindst skyldes en tilpasning af beskæftigelsen. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

12 Resultat pr. beskæftiget fordelt på transporttype i 2012 i forhold til 2011 Kr Kurér-, ekspresog budkørsel, pakketransport Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Dagligvarer (kølede og ikke-kølede) Levende dyr Specialtransporter (inkl. sværgods) Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Grus, sten, sand, jord, cement og lignende Møbel- og tæppetransporter samt flytning Målt på resultatet pr. beskæftiget fordelt på transporttyper fremgår det, at udviklingen har været meget blandet. I flertallet af transporttyperne er resultatet pr. beskæftiget faldet, selvom enkelte har oplevet en generelt beskeden stigning i Heller ikke i år har nogen transporttyper præsteret et negativt eller nulagtigt resultat pr. beskæftiget, selvom det er meget lavt i Møbel- og tæppetransporter m.v.. Virksomheder beskæftiget med transport af Kurértransport m.v. er med en vækst på 20 pct. og et resultat pr. beskæftiget på kr. igen i år den transporttype, der har opnået det højeste resultat pr. beskæftiget med et godt stykke ned til efterfølgerne Byggeelementer m.v. med kr. og Dagligvarer med kr. pr. beskæftiget. Også Affaldstransport og Blandet palleteret stykgods m.v., som sidste år oplevede hhv. fald og en svag præstation, har haft moderat fremgang til hhv og kr. pr. beskæftiget. Omvendt er resultatet pr. beskæftiget faldet i især Møbel- og tæppetransporter m.v. som med blot kr. pr. beskæftiget mod hele kr. i 2011 kraftigt forstærker sin nedgang fra sidste år Levende dyr, Landbrugs- og gartneriprodukter, Specialtransporter, som sidste år havde stor fremgang, og Grus, sten m.v. I 2012 er resultatet pr. beskæftiget i Møbel- og tæppetransporter m.v. tæt på kun at være en tiendedel af resultatet fra 2011 og er i Levende dyr kun tre fjerdedele af sidste års niveau. Nedgangen er mindst i Dagligvarer. Udover Møbel- og tæppetransporter m.v. har Grus, sten m.v. og Blandet palleteret stykgods m.v. med hhv og kr. pr. beskæftiget leveret de svageste præstationer. Som følge af et for lavt antal respondenter har det ikke været muligt at analysere transporttyperne Asfalt m.v., Autobugsering m.v., Autotransporter, Beton (kørsel med betonkanon), Bulkvarer, Farligt gods, Jern og metalvarer, Køle- og frysegods, Maskintransport, Træ (kævler, forarbejdet og flis), Vintertjeneste, Værdigods, Andet og Trucking. 12 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2013

13 Overskudsgradens størrelse afhængig af transporttype i 2012 i forhold til Transporttype 2011 Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Grus, sten, sand, jord, cement og lignende Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Levende dyr Møbel- og tæppetransporter samt flytning Specialtransporter (inkl. sværgods) 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Under 0 pct. 0-5 pct pct. Over 10 pct. Fordelingen af virksomhedernes overskudsgrad for de enkelte transporttyper er vist i figuren i en sammenligning med sidste år. Bemærk, at figuren kun viser de 9 (ud af 24) transporttyper, der har mindst 8 virksomheder. Det ses, at overskudsgraden i de viste brancher fortsat er lav, men moderat forbedret, da der er en lavere andel end sidste år, men fortsat et flertal, i størstedelen af transporttyperne med underskud eller en lav overskudsgrad. Indtrykket er blandet. I lige mange transporttyper beretter en større som mindre andel af virksomhederne om underskud i forhold til sidste år. Men bortset fra Møbel- og tæppetransporter m.v. beretter en lavere andel end sidste år samtidig om en meget høj overskudsgrad. Dog beretter flere end sidste år også om en høj og færre om en lav overskudsgrad i flertallet af transporttyperne. Affaldstransport skiller sig ud ved at have det største fald i andelen af virksomheder med underskud fra 19 til 6 pct., efterfulgt af Byggematerialer m.v. fra 14 til 5 pct., men også den største stigning i andelen med en lav overskudsgrad fra 52 til 82 pct. og det største fald i andelen med en meget høj overskudsgrad fra 19 til blot 6 pct. Byggematerialer m.v. og Levende dyr har også en stigning i andelen med en lav overskudsgrad til hhv. 62 og 50 pct. mod 57 og 44 pct. Levende dyr og Møbel- og tæppetransporter m.v., som er de transporttyper, hvor flest 30 og 25 pct. har underskud, efterfulgt af Grus, sten m.v., Landbrugs- og gartneriprodukter, Blandet palleteret stykgods m.v. og Specialtransporter med hhv. 24, 23, 21 og 18 pct., har de næststørste stigninger i denne andel, efterfulgt af Specialtransporter. Levende dyr har desuden det største fald i andelen med en høj overskudsgrad og er den eneste transporttype med en entydigt negativ udvikling i overskudsgraden i forhold til sidste år. Kurértransport m.v., som igen i år, men i noget mindre grad end i 2011 (36 mod 27 pct.) præsterer de højeste overskudsgrader over 10 pct., efterfulgt af Møbel- og tæppetransporter m.v. (25 pct.) og Specialtransporter (18 pct.), skiller sig ud ved at være den eneste transporttype med et flertal 54 pct. med en høj eller meget høj overskudsgrad. Affaldstransport og Landbrugs- og gartneriprodukter har de laveste høje overskudsgrader. Der er kun medtaget de transporttyper, hvor mindst 8 virksomheder har angivet både resultat og omsætning. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

14 Overskudsgradens størrelse afhængigt af antal beskæftigede i 2012 i forhold til Antal beskæftigede % 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Under 0 pct. 0-5 pct pct. Over 10 pct. Figuren viser fordelingen af virksomhedernes overskudsgrad afhængigt af virksomhedens størrelse målt ved antal beskæftigede i en sammenligning med sidste år. Som sidste år ses nu overvejende en tendens til en moderat forværret overskudsgrad, idet overskudsgraderne på over 5 pct. som følge af udviklingen i andelene med en meget høj overskudsgrad har været faldende i 2012 i forhold til 2011 i tre af de fem virksomhedstyper virksomheder med beskæftigede undtaget. Især blandt virksomheder med over 26 beskæftigede er der en høj andel, som beretter om en lav overskudsgrad på 5 pct. eller derunder, mens den laveste findes blandt de mindste virksomheder med 2-3 beskæftigede, som igen i år har den største andel med en høj eller meget høj overskudsgrad og en faldende andel med underskud. Tendensen fra de sidste år til, at de største overskudsgrader opnås blandt de mindre virksomheder, gælder derfor fortsat overordnet set, selvom virksomheder med beskæftigede i år har mindsket sin andel med en lav og øget sin andel med en høj overskudsgrad, og andelen blandt virksomheder med 4-9 beskæftigede med en meget høj overskudsgrad er faldet, mens andelen med en høj overskudsgrad på over 5 pct. er steget. Virksomheder med beskæftigede skiller sig i år ud ved at have størst fald i og lavest niveau for andelen med underskud, efterfulgt af virksomheder med 2-3 beskæftigede, men også ved at have den største andel, efterfulgt af virksomheder med over 51 beskæftigede, med en lav overskudsgrad på under 5 pct. I år beretter 6 pct. dog også om en meget høj overskudsgrad, hvilket ingen af disse virksomheder gjorde sidste år. De store virksomheder med over 51 beskæftigede fastholder tendensen fra de sidste to års undersøgelser til fald i den gennemsnitlige overskudsgrad og skiller sig ud ved både at have den største andel med underskud, efterfulgt af virksomheder med 4-9 beskæftigede, den laveste andel med en høj overskudsgrad på 6-10 pct. og ved som de eneste ikke at berette om en meget høj overskudsgrad på over 10 pct. 14 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2013

15 Foto: Per Daugaard

16 3. Udviklingen i 2012 og forventningerne til 2013 Udvikling og for alle virksomheder Nøgletal Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Transportpriser Investeringer Kapacitetsudnyttelse 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Faldet kraftigt Faldet Uændret Steget Steget kraftigt I figuren er fordelingen af de fem svarmuligheder fra Faldet kraftigt til Steget kraftigt for en række forskellige parametre angivet, og resultaterne er vægtet i forhold til beskæftigelsen i den enkelte respondentvirksomhed. Der sammenlignes med sidste år. Det overordnede indtryk af udviklingen det seneste år er forsigtigt positivt. Andelen af respondenter med fald ligger under andelen med stigning i de fleste nøgletal, i år også investeringerne, men stadig ikke transportpriserne. I fire af seks nøgletal omsætningen, det økonomiske resultat, transportpriserne, kapacitetsudnyttelsen er andelen, som har svaret Steget eller Steget kraftigt, dog lidt lavere. Samtidig er andelen, som svarer Uændret steget i de fleste nøgletal, undtagen beskæftigelsen. Andelen med negative svar er dog også lavere i især investeringerne, kapacitetsudnyttelsen og det økonomiske resultat, men højere i transportpriserne. Undtagen for transportpriserne er især andelen af Faldet blevet mindre, især for investeringerne og kapacitetsudnyttelsen. Andelen af Faldet kraftigt er blevet mindre for det økonomiske resultat, investeringerne og kapacitetsudnyttelsen, men højere for omsætningen. Omvendt er andelen af Steget og Steget kraftigt især vokset for beskæftigelsen og investeringerne, men faldet for det økonomiske resultat. Udviklingen i det foregående år i omsætningen har været positiv i næsten samme omfang som sidste år, men med lidt stagnation, for andelen, der har svaret Steget eller Steget kraftigt, er faldet til 51 pct. mod 55 pct. sidste år, samtidig med, at andelen, der har haft en Uændret omsætning, er vokset til 26 pct. mod 20 pct. sidste år. Årsagen skal findes i den europæiske gældskrises genopblussen, som skabte fornyet usikkerhed. Andelen, som angiver, at omsætningen er Faldet eller Faldet kraftigt, er dog samtidig faldet til mindre end hver fjerde 23 pct. mod 26 pct. sidste år. Udviklingen i beskæftigelsen har tenderet til at forbedre sig. Et større flertal end sidste år på mere end hver tredje 37 mod 30 pct. har i år oplevet et stigende antal beskæftigede, og andelen, som har oplevet, at beskæftigelsen er Steget kraftigt, er vokset fra blot 1 til 6 pct. Samtidig har under hver femte og færre end sidste år 18 mod 22 pct. svaret, at beskæftigelsen er Faldet eller Faldet kraftigt. Der er dog fortsat et stort antal, som har oplevet en uændret beskæftigelse. Der er fortsat et flertal, som har oplevet en bedring i det økonomiske resultat, men lidt færre end sidste år 46 mod 49 pct. har i år oplevet, at det er Steget eller Steget kraftigt, mens en del flere end sidste år 24 mod 15 pct. blot har oplevet, at det har holdt sig uændret. Andelen, som har oplevet, at nøgletallet er Faldet eller Faldet kraftigt, har dog samtidig forbedret sig. Lidt færre end hver tredje 30 pct. har i år angivet dette mod 36 pct. sidste år. Det er især andelen, som har oplevet, at resultatet er Faldet kraftigt, som er faldet i forhold til sidste år. Transportpriserne har fortsat haft en tendens til at være svagt faldende og i større omfang end sidste år, idet næsten hver tredje 29 pct. har svaret Faldet eller Faldet kraftigt, mens under hver femte 17 pct. har svaret Steget eller Steget kraftigt. Det er værre end sidste år, hvor 26 pct. angav et negativt svar og hver femte et positivt. Andelen, som har oplevet stabile transportpriser, er dog lige så høj som sidste år. Modsat sidste år er der en tendens til, at investeringerne har været stigende. Flere har nu oplevet stigning frem for fald. Kun hver femte har i år svaret, at de er Faldet eller Faldet kraftigt mod næsten hver tredje 32 pct. sidste år, og andelen, som har svaret, at de er Steget eller Steget kraftigt, er vokset fra 29 til 35 pct. Der er dog fortsat lidt flere, som har oplevet et kraftigt fald end stigning, og flere har oplevet et uændret niveau. Igen i år har kapacitetsudnyttelsen overvejende været stigende, da et lidt mindre flertal på 37 pct. af virksomhederne i år mod 41 pct. sidste år har svaret, at den er Steget eller Steget kraftigt, mens kun 15 pct. i år mod 23 pct. sidste år har oplevet, at den er Faldet eller Faldet kraftigt. Samtidig har næsten halvdelen 49 pct. dog oplevet en uændret kapacitetsudnyttelse, hvilket er væsentligt flere end sidste år, hvor blot 35 pct. oplevede dette. 16 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2013

17 Forventning og for alle virksomheder Nøgletal Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Transportpriser Investeringer Kapacitetsudnyttelse 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Falder kraftigt Falder Uændret Stiger Stiger kraftigt Det overordnede indtryk er, at forventningerne til det kommende år fortsat peger i en positiv situation, da en overvægt igen i år venter vækst i de fleste nøgletal, bortset fra transportpriserne og beskæftigelsen, men med noget mere afdæmpede forventninger. I alle nøgletal er andelen, som forventer vækst, lavere i år end sidste år, mindst for investeringerne og kapacitetsudnyttelsen, mest for transportpriserne og det økonomiske resultat. Det samme er tilfældet i forhold til det forløbne år, bortset fra for kapacitetsudnyttelsen. Samtidig er andelen, som forventer, at nøgletallene Falder eller Falder kraftigt i det kommende år, højere i år end sidste år, i mindst grad for kapacitetsudnyttelsen og i størst grad for transportpriserne og omsætningen. Andelen, som blot venter en uændret situation, er også større i år end sidste år, bortset fra for investeringerne. Den vedvarende usikkerhed i forbindelse med den europæiske gældskrise tærer på tilliden til det kommende års udvikling. Mens tæt på halvdelen 47 pct. af virksomhederne sidste år ventede en stigende omsætning, er der i år kun 35 pct., som venter, at omsætningen Stiger eller Stiger kraftigt, samtidig med, at næsten hver fjerde 24 pct. forventer, at den Falder eller Falder kraftigt mod blot 15 pct. sidste år. Der er derfor modsat de sidste par år en mere afdæmpet forventning om en omsætningsfremgang i det kommende år, idet lidt flere end sidste år forventer, at omsætningen blot holder sig uændret. Kun få venter, at den Stiger kraftigt i det kommende år. En ligeså stor og fortsat markant del som sidste år på hele 60 pct. venter en uændret beskæftigelse i det kommende år, men i år venter færre kun 16 pct. mod 23 pct. sidste år at antal beskæftigede Stiger eller Stiger kraftigt, og der er i år et flertal for, at beskæftigelsen Falder eller Falder kraftigt. 23 pct. venter dette i år mod blot 17 pct. sidste år, og kun meget få venter, at den Stiger kraftigt. I relation til det økonomiske resultat forventer kun 37 pct. nu mod halvdelen sidste år, at det Stiger eller Stiger kraftigt, mens mere end hver femte 21 pct. mod kun 17 pct. sidste år venter, at det vil Falde eller Falde kraftigt. Lidt færre end sidste år 2 mod 3 pct. venter, at det vil Stige kraftigt, og samtidig venter nogen flere i år end sidste år 42 pct. mod 33 pct. et uændret økonomisk resultat i det kommende år. Modsat sidste år venter et flertal nu, at transportpriserne Falder eller Falder kraftigt. 22 pct. venter det i år mod blot 9 pct. sidste år og blot 13 pct., at de vil Stige mod hver tredje sidste år. Heller ikke i år venter nogen en kraftig vækst. Samtidig venter et markant flertal på hele 64 pct. mod 58 sidste år uændrede transportpriser i det kommende år. Stort set lige så mange som sidste år 26 mod 27 pct. venter, at investeringerne Stiger eller Stiger kraftigt, men 19 pct. forventer i år, at de Falder eller Falder kraftigt mod 15 pct. sidste år. Ingen venter, at de Stiger kraftigt og kun lidt færre et uændret niveau. Lidt færre end sidste år 38 pct. mod 43 forventer, at kapacitetsudnyttelsen vil Stige eller Stige kraftigt i det kommende år, mens andelen, der forventer en faldende kapacitetsudnyttelse, er stort set uændret på 11 mod 10 pct. Til gengæld venter flere end sidste år en uændret kapacitetsudnyttelse i det kommende år. I nøgletalsberegningerne og resultaterne er alene medtaget grupper, der indeholder mindst 8 svar. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

18 I de følgende figurer er de fem svarmuligheder fra Faldet kraftigt til Steget kraftigt regnet sammen til et nettotal, der desuden er vægtet efter den enkelte virksomheds beskæftigelse. Hvis nettotallet er negativt, er der en overvægt af virksomheder, der har svaret negativt. Tilsvarende ved et positivt nettotal er der en overvægt af virksomheder, der har svaret positivt. Da der benyttes en skala fra meget negativt til meget positivt (-2, -1, 0, 1, 2), kan nettotallet ikke være over 200 og ikke under Nettotallene er vægtet efter beskæftigelse, hvilket vil sige, at svar fra store virksomheder vægter mere end svar fra mindre virksomheder. Der er sat en begrænsning for den enkelte virksomheds påvirkning af nettotallet, idet virksomheder med mere end 200 beskæftigede bliver indregnet i nettotallet som havende 200 beskæftigede. Datagrundlaget har været for lille til at analysere nærmere på autobugsering m.v., autotransporter, beton (kørsel med betonkanon), bulkvarer, farligt gods, køle- og frysegods, træ (kævler, forarbejdet og flis), vintertjeneste og værdigods. Der er kun medtaget transporttyper, hvor virksomheden har angivet, at transporttypen udgør mindst 25 pct. af omsætningen. Udvikling og efter transporttype Nettotal vægtet efter beskæftigelse Levende dyr Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Andet 0 Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot) Grus, sten, sand, jord, cement og lignende Omsætning Økonomisk resultat Transportpriser Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Trucking Specialtransporter (inkl. sværgods) Nettotal vægtet efter beskæftigelse Maskintransport (ikke specialtransporter) Møbel- og tæppetransporter samt flytning Dagligvarer (kølede og ikke-kølede) Asfalt og tjære tal er ikke tilgængelige for Andet pga. et for lavt antal svar Omsætning Økonomisk resultat Transportpriser 18 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2013

19 I grafen er virksomhederne inddelt efter transporttype i en sammenligning med sidste år. Den økonomiske krise påvirker fortsat i meget varierende grad mange transporttyper, og billedet er næsten uændret fra sidste år, men med en generelt mindre positiv oplevelse af udviklingen i nøgletallene i det forgangne år i forhold til sidste år. Der er fortsat et flertal i nøgletallene, bortset fra transportpriserne, som har nogle endog markant positive nettotal, især i omsætningen og for enkeltes vedkommende også det økonomiske resultat, men de er generelt på et lavere niveau end sidste år. Færre transporttyper end sidste år kun Levende dyr, Byggeelementer m.v. og Andet mod også Farligt gods, Grus, sten m.v. og Jern og metalvarer sidste år har haft entydigt positive nettotal i år, så flere transporttyper end sidste år har oplevet en mindre entydig fremgang i nøgletallene. Byggeelementer m.v. havde sidste år det mest positive nettotal inden for både omsætningen og det økonomiske resultat, men er i år overgået af Levende dyr, efterfulgt af Blandet palleteret stykgods m.v. og Kurértransport m.v. i omsætningen og af sidstnævnte og Andet, hvad angår det økonomiske resultat. Trucking har bedret sine nettotal betydeligt, især i det økonomiske resultat og transportpriserne. Specialtransporter, Maskintransport og Møbel- og tæppetransporter m.v. som begge sidste år havde positive nettotal i både omsætning og det økonomiske resultat samt Dagligvarer har i år entydigt negative nettotal i alle nøgletal. Hvad angår omsætningen har også Andet, Affaldstransport, Jern og metalvarer, Grus, sten m.v., Landbrugs- og gartneriprodukter og Trucking positive nettotal, dog på et lavere niveau end sidste år. Asfalt og tjære, som sidste år havde et markant positivt nettotal, har det største negative nettotal, efterfulgt af Dagligvarer, Møbel- og tæppetransporter m.v., Maskintransport og Specialtransporter. Hvad angår det økonomiske resultat har også Levende dyr et markant positivt nettotal, efterfulgt af Grus, sten m.v., Trucking og Affaldstransport, mens Maskintransport i år har det største negative, efterfulgt af Dagligvarer, Specialtransporter, Møbel- og tæppetransporter m.v., Jern og metalvarer og Blandet palleteret stykgods m.v.. Også i år er transportpriserne det nøgletal, hvor flest transporttyper har oplevet en negativ udvikling, og fordelingen mellem antal med negative og positive nøgletal er uændret. Hvor det sidste år var Jern og metalvarer, som havde det mest positive nettotal her, er det i år Byggeelementer m.v., efterfulgt af Andet, Jern og metalvarer, Asfalt og tjære og Levende dyr. Mens Trucking havde det største negative nettotal sidste år, er det i år Maskintransporter, hvis nettotal er meget markant og stærkt forværret, efterfulgt af Blandet palleteret stykgods m.v., Dagligvarer, Specialtransporter, Landbrugs- og gartneriprodukter og Affaldstransport. Grus, sten m.v., Møbel- og tæppetransporter m.v., Kurértransport m.v. og Trucking har de mindst negative nettotal. Transporttyperne er sat i rækkefølge efter udvikling i omsætning. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

20 Forventning og efter transporttype Nettotal vægtet efter beskæftigelse Levende dyr Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde 20 Andet Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot) Grus, sten, sand, jord, cement og lignende Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) -100 Omsætning Økonomisk resultat Transportpriser Trucking Specialtransporter (inkl. sværgods) Nettotal vægtet efter beskæftigelse Maskintransport (ikke specialtransporter) Møbel- og tæppetransporter samt flytning Dagligvarer (kølede og ikke-kølede) 40 Asfalt og tjære tal er ikke tilgængelige for Andet pga. et for lavt antal svar Omsætning Økonomisk resultat Transportpriser Forventningerne til udviklingen i omsætningen og det økonomiske resultat i det kommende år i forhold til vurderingen af det foregående år er i år i højere grad end på samme tid sidste år mere afdæmpet positive hos flertallet af transporttyperne og er hos flertallet nu negative, hvad angår transportprisernes udvikling. Maskintransport og Asfalt og tjære skiller sig ud ved at have negative nettotal i alle nøgletal, for førstnævnte især i det økonomiske resultat, hvor transporttypen har det største negative nettotal, og transportpriserne, for sidstnævnte især i omsætningen og det økonomiske resultat. Kurértransport m.v. har de største positive nettotal i både omsætningen og det økonomiske resultat, efterfulgt af Affaldstransport, hvis forventninger sammen med Blandet palleteret stykgods m.v. er noget lavere end sidste år. Også Møbel- og tæppetransporter m.v. har markant positive nettotal, hvad angår omsætningen, efterfulgt af Dagligvarer, Byggeelementer m.v. og i mindre grad Jern og metalvarer, Blandet palleteret stykgods m.v. og Andet. Asfalt og tjære har de mest negative nettotal, efterfulgt af Maskintransport og Grus, sten m.v.. 20 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2013

21 Byggeelementer m.v. har også et stort positivt nettotal, hvad angår det økonomiske resultat, efterfulgt af Levende dyr, Specialtransporter, Blandet palleteret stykgods m.v. og Møbel- og tæppetransporter m.v.. Mindst positive nettotal har Jern og metalvarer, Grus, sten m.v. og Landbrugs- og gartneriprodukter, mens Asfalt og tjære, Trucking og Dagligvarer efterfølger Maskintransport som negative. Specialtransporter har det største positive og næsten uændrede nettotal, hvad angår transportpriserne, efterfulgt af Kurértransport m.v. hvis var negativ sidste år Dagligvarer og Møbel- og tæppetransporter m.v.. De mest negative nettotal har Landbrugs- og gartneriprodukter og Affaldstransport, efterfulgt af Byggeelementer m.v., Blandet palleteret stykgods m.v., Grus, sten m.v. og Maskintransport. Udvikling og efter andel af internationale transporter Nettotal vægtet efter beskæftigelse procent nationale transporter Mindre end 10 pct. internationale transporter pct. internationale transporter pct. internationale transporter Mere end 80 pct. internationale transporter Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Investeringer Transportpriser Kapacitetsudnyttelse Nettotal vægtet efter beskæftigelse Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Investeringer Transportpriser Kapacitetsudnyttelse Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

22 Overordnet set har udviklingen været uændret set efter virksomhedernes omfang af internationale transporter. Et flertal har overvejende negative nettotal i omsætningen, det økonomiske resultat og transportpriserne, og et flertal det modsatte i investeringerne og kapacitetsudnyttelsen. Modsat sidste år har alle oplevet fremgang i beskæftigelsen i det forgangne år i forhold til sidste år. Ingen har i år entydigt negative nettotal i alle nøgletal. Igen i år er det især virksomheder med pct. internationale transporter, som har oplevet den største tilbagegang over det sidste år, især i transportpriserne, men i noget mindre grad end sidste år. Også i investeringerne, kapacitetsudnyttelsen og det økonomiske resultat har disse virksomheder de mest negative nettotal, men for de to førstnævnte heller ikke her i samme grad som sidste år. Virksomheder med Mindre end 10 pct. internationale transporter skiller sig ud ved at have entydigt positive nettotal i alle nøgletal i år, mindst for transportpriserne, mest for omsætningen. De har den mest positive udvikling blandt alle i omsætningen og, sammen med virksomheder med pct. internationale transporter, beskæftigelsen, den næstbedste i investeringerne, og er de eneste med et positivt nettotal for transportpriserne, men ligger lidt lavere i år for omsætningen og det økonomiske resultat. Kapacitetsudnyttelsen har udviklet sig ganske positivt. Virksomheder med Mere end 80 pct. internationale transporter har som de eneste et negativt nettotal i omsætningen, hvor udviklingen har været særlig negativ, i lighed med transportpriserne og det økonomiske resultat. Udviklingen i beskæftigelsen har været mere afdæmpet i forhold til sidste år, men omvendt ikke så negativ i investeringerne og næstbedst af alle i kapacitetsudnyttelsen. Virksomheder med pct. internationale transporter har i år en bedre udvikling i alt, undtagen transportpriserne og det økonomiske resultat, og det største positive nettotal for investeringerne, men også den mindste fremgang i det økonomiske resultat, kapacitetsudnyttelsen, omsætningen og beskæftigelsen. Virksomheder med 100 pct. nationale transporter har haft den mest positive udvikling af alle i kapacitetsudnyttelsen og det økonomiske resultat og en bedre beskæftigelsesudvikling, men er blevet ramt på transportpriserne, hvor de har de næstmest negative nettotal, og har haft en lidt mere afdæmpet udvikling i omsætningen end sidste år. Forventning og efter andel af internationale transporter Nettotal vægtet efter beskæftigelse Nettotal vægtet efter beskæftigelse Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Investeringer Transportpriser Kapacitetsudnyttelse Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Investeringer Transportpriser Kapacitetsudnyttelse Det skal bemærkes, at virksomheder med pct. internationale transporter og Mere end 80 pct. internationale transporter begge har et lavt antal respondenter. Da figuren viser nettotal vægtet efter beskæftigelse, er begge disse kategorier påvirkelige af enkelte store virksomheders angivelser. 100 procent nationale transporter Mindre end 10 pct. internationale transporter pct. internationale transporter pct. internationale transporter Mere end 80 pct. internationale transporter 22 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2013