Geologiske og geofysiske undersøgelser af den sydlige bred af Amitsorsuaq

Transkript

1 Geologiske og geofysiske undersøgelser af den sydlige bred af Amitsorsuaq Afrapportering af del af Helikopterprojektet 2006 Aja Brodal s Sisimiut Kommune

2 1 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING BAGGRUND HELIKOPTERPROJEKTET FORUDSÆTNINGER FOR GRUPPERNE FORUDSÆTNINGER FOR DENNE RAPPORT OG KORT BESKRIVELSE AF OMRÅDET METODER GEOLOGISK KORTLÆGNING REGISTRERING MED GPS FOTODOKUMENTATION PRØVETAGNING BESKRIVELSE I FELTEN BESKRIVELSE I LABORATORIET USIKKERHEDER VED GEOLOGISK KORTLÆGNING GEO-ELEKTRISKE MÅLINGER TEORI FOR GEO-ELEKTRIK WENNER -OPSTILLING SCHLUMBERGER-OPSTILLING TOLKNING AF DATA REGISTRERING I MAPINFO RESULTATER GEOLOGISK KORTLÆGNING VÅDOMRÅDER FLYDEJORD STENSKRED OG BLOTNINGER GRUNDFJELD SEDIMENTER JORDPRØVE S JORDPRØVE S JORDPRØVE S JORDPRØVE S JORDPRØVE S JORDPRØVE S JORDPRØVE S JORDPRØVE S JORDPRØVE S GEO-ELEKTRISK KORTLÆGNING WENNER-PROFIL F WENNER-PROFIL F WENNER-PROFIL F

3 5.2.4 WENNER-PROFIL F WENNER-PROFIL F WENNER-PROFIL F SCHLUMBERGER-SONDERING N SCHLUMBERGER-SONDERING N SCHLUMBERGER-SONDERING N SCHLUMBERGER-SONDERING N SAMMENFATNING KONKLUSION A BILAG I

4 2 Indledning Formålet med denne rapport er at gøre rede for overordnede resultater opnået ved søen Amitsorsuaq på strækningen Kangerlussuaq - Sisimiut under Helikopterprojektet, august Dette projekt blev gennemført i forbindelse med feltarbejde i Sisimiut Kommune (fig. 1) under kurserne Arktisk Teknologi, Videregående Arktisk Teknologi og Ingeniørgeologi i Arktis ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Under Helikopterprojektet blev der foretaget en række undersøgelser på strækningen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut, da der på denne strækning ønskes bygget en vej til godstransport, turisme mv. Vejtracéet (fig. 2A) er foreløbig blevet valgt ved hjælp af luftfotos fra 2003 og under Helikopterprojektet i august 2006 er udvalgte områder på tracéet undersøgt og kortlagt på lokaliteten, nogle endvidere med geoelektrisk udstyr. Undersøgelserne er lavet med henblik på at bestemme hvorvidt det valgte vejtracé er realistisk i forhold til f.eks. hældning af fjeldsider, bredde af vej og grundfjeldets og permafrostspejlets dybde. I denne rapport vil baggrunden for projektet blive gennemgået indledningsvis, herunder forudsætningerne for gennemførelsen af projektet. Herefter vil de anvendte metoder kort blive gennemgået og resultater opnået ved søen Amitsorsuaq (fig. 2B) vil blive behandlet. Slutteligt vil disse resultater blive gennemgået med henblik på at gøre rede for den generelle geologi i området. Der vil ikke blive draget nogle konklusioner omkring vejtracéets placering. Fig. 1. Kort over Grønland. Sisimiut Kommune er markeret med blå rektangel. Fra Grønlands Statistik, 3 Baggrund I dette afsnit vil Helikopterprojektet blive beskrevet og herefter vil de involverede gruppers forudsætninger for gennemførelse af projektet blive gennemgået. Der vil blive lagt vægt på hvilke informationer og materialer grupperne havde til rådighed. Til sidst vil forudsætningerne for denne 4

5 rapport blive beskrevet. A B N Fig. 2. A: Luftfotos over hele strækningen Kangerlussuaq (højre) - Sisimiut (venstre). Ingen af byerne er med på luftfotos. Vejtracéet er markeret med rødt. B: Udsnit med søen Amitsorsuaq med vejtracé. 3.1 Helikopterprojektet Helikopterprojektet er en del af undersøgelserne i forbindelse med den mulige vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Undersøgelserne fra projektet skal indgå i arbejdet frem mod fuldførelsen af et færdigt forslag til vedtagelse og eventuel senere gennemførelse. Helikopterprojektet blev gennemført med økonomisk støtte fra Sisimiut Kommune og hjælp fra vejledere og studerende fra DTU og Århus Universitet. Projektets formål var at undersøge svært tilgængelige områder på den planlagte vej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut. Områderne blev undersøgt med vægt på geologien og i mindre grad med vægt på ingeniørmæssige forudsætninger for vejbebyggelsen. I alt fem lokaliteter blev undersøgt af grupper af ingeniør- og geologistuderende fra DTU og Århus Universitet. Udgangspunktet for undersøgelserne var at grupperne selv strukturerede deres arbejde ud fra faste geografiske og tidsmæssige start- og slutpunkter - heraf navnet på projektet, da grupperne blev sat ud og hentet med helikopter. Alle grupper havde mulighed for at tage prøver af sedimenter og grundfjeld i deres områder, foretage billeddokumentation og registreringer af særligt interessante områder med GPS-udstyr (se 4 Metoder). Tre af grupperne havde derudover mulighed for at foretage geo-elektriske undersøgelser med simple opstillinger (se 4.2 Geo-elektriske målinger) til undersøgelse af grundfjelds- og permafrostspejlets dybde. Alle grupper var bundne af at deres bagage ikke måtte overstige en 5

6 bestemt vægt, på grund af transporten med helikopter, og dermed måtte f.eks. antallet af prøver afhænge af denne vægt. Grupperne havde fem dage til rådighed i felten, svarende til en ca. ti kilometer strækning og en enkelt gruppe havde ti dage og dermed også et større område, ca. tyve kilometer. Projektets afrapportering foregår både til DTU og Sisimiut Kommune. 3.2 Forudsætninger for grupperne Grupperne der deltog i projektet var sammensat af ingeniørstuderende fra DTU, geoteknikstuderende fra Århus Universitet og geologistuderende fra Århus Universitet. Deltagerne var på forskellige afdelinger af deres respektive uddannelser og der var ligeledes studerende fra flere forskellige årgange. Vejlederne for grupperne var adjunkt Thomas Ingeman-Nielsen og lektor Niels Brock, begge fra Center for Arktisk Teknologi, Institut for Byggeri og Anlæg, DTU. Grupperne havde forskelligt materiale til rådighed. Alle grupper havde luftfotos med den planlagte vej indtegnet, for forudgående planlægning og registrering af særligt interessante områder og desuden til brug i felten. Desuden havde alle grupper GPS og satellittelefon med. Grupperne valgte selv hvilket feltudstyr de ønskede at medbringe i felten, f.eks. spade, prøveposer, mv. Før projektets start var det ikke alle deltagere der havde forudgående kendskab til vejforhold, men alle deltagere blev kort informeret om hvorledes vejen var planlagt i forhold til bredde, hastighedsbegrænsninger mv. Herunder fik alle udleveret et referat med disse informationer. Sikkerhedsmæssigt blev alle grupper kort sat ind i forholdsregler for færdsel i fjeldene og alle grupper havde en satellittelefon med og et fast tidspunkt til at ringe til den projektansvarlige. Med disse forudsætninger blev grupperne fløjet med helikopter ud til de pågældende områder og senere hentet på aftalte opsamlingssteder Forudsætninger for denne rapport og kort beskrivelse af området Denne rapport omhandler et område på ca. tyve kilometers udstrækning ved søen Amitsorsuaq, ca. tredive kilometer vest for Kangerlussuaq (fig. 2B). Dette område blev undersøgt af Gruppe 3, der havde ti dage til rådighed. Gruppen bestod af to fjerdeårs- og en femteårsstuderende fra Århus Universitet og en tredjeårsstuderende i civilbachelor i byggeteknologi. Området, der blev undersøgt af gruppen, dækkede hele den sydlige side af søen, hvor vejen generelt var projekteret til at ligge parallelt med og ca. 100 m fra søen, med enkle strækninger med særlige forhold, der gjorde at tracéet var lagt længere fra søen. Området var præget af et ofte fugtigt sedimentdække og få mindre områder med blottet grundfjeld. 6

7 Selve feltarbejdet blev udført i løbet af fem hele arbejdsdage. Gruppen blev sat ud med helikopter i den østligste ende af søen og fik en båd til rådighed. Gruppen gik selv strækningen ind til Kelly Ville efter feltarbejdet var afsluttet. Denne rapport er udført af Aja Brodal, femteårsstuderende på Geofysisk Afdeling, Geologisk Institut, Århus Universitet. 4 Metoder I dette afsnit vil de metoder til geologisk kortlægning og geo-elektriske målinger, der er blevet benyttet under feltarbejdet kort blive beskrevet. Desuden vil hovedtrækkene i teori for de geoelektriske metoder kort gennemgåes. 4.1 Geologisk kortlægning Den geologiske kortlægning i dette projekt er foretaget med henblik på at registrere områder, der kræver særlig opmærksomhed under vejanlæggelsen, f.eks. områder med stor frostfare eller områder med sediment velegnet til evt. brug under vejbygning. De områder der er vurderet til at have interesse er blevet kortlagt i felten via følgende metoder: registrering med GPS (koordinater, kote), fotodokumentation efter behov, prøver efter behov og kort beskrivelse. Efter hjemkomst er der blevet foretaget en kornstørrelsesanalyse på prøverne. Alle oplysninger fra felten blev efter hjemkomst blevet indtastet i en database i MapInfo (se 4.3 Registrering i MapInfo) Registrering med GPS Registreringen med GPS foregik i felten ved simpel markering inkl. nummerering af interessante områder på GPS-udstyret. Punkterne blev desuden nedskrevet i en feltbog efter et system med løbenumre tilsvarende de numre, der blev givet i udstyret. Idet gruppen havde to GPS er til rådighed blev der overvejende benyttet lige numre i den ene, mens der i den anden blev benyttet ulige numre. Usikkerheden på punkterne var typisk mellem 5 m og 20 m. Der blev benyttet både UTM-koordinater og grader med WGS84 som datum, ved hjemkomst og registrering i MapInfo blev der dog kun benyttet UTM-koordinater. Ved alle interessante områder blev der foretaget GPS-registrering. Punkternes nummerering er ændret efter hjemkomst ved registrering i MapInfo. 7

8 4.1.2 Fotodokumentation I felten blev der foretaget fotodokumentation efter behov. Billederne blev altid knyttet til et GPSpunkt. Der blev i videst muligt omfang foretaget registrering direkte på billedet, via sedler med løbenumret holdt frem (fig. 3), enkelte billeder er dog udelukkende registreret med beskrivelse i feltbog. Billedets retning blev nedskrevet sammen med koordinaterne. Da billederne ofte illustrerede større områder med en bestemt tendens, f.eks. vådområde, var det ofte ikke muligt at have genstande til størrelsesforhold på billedet. Ved billeder af små områder, f.eks. huller fra prøvetagning, er det forsøgt at få genstande til størrelsesforhold med på billedet. Beskrivelserne af billederne er ikke ændret eller udvidet efter hjemkomst. Fotodokumentationen foregik efter behov. Billederne er registreret i MapInfo med følgende betegnelse: Ax-06, hvor x er et løbenummer. Ikke alle løbenumre forekommer. Der er registreret 148 billeder Prøvetagning Fig. 3. Fotodokumentation af interessant område. Billedet er et eksempel på hvorledes den direkte registrering på billedet blev foretaget med fremholdt nummer. Der blev taget jordprøver efter mindste behov i felten, da alle prøver skulle bæres ind til Kangerlussuaq efter feltarbejdets afslutning (se Forudsætninger for denne rapport og kort beskrivelse af området). Prøverne blev taget så repræsentativt som muligt. Der blev typisk indsamlet omkring 300 til 600 g sediment og efter behov blev større sten sorteret fra. Jordprøverne blev indsamlet i områder der kunne have interesse som fyld til vejen eller områder som kunne skabe særlige forhold under vejanlæggelsen, f.eks. vådområder eller siltede områder. Efter hjemkomst er jordprøverne blevet undersøgt i laboratorium (se Beskrivelse i laboratoriet) og resultater herfra er registreret i MapInfo. Prøverne er registreret med følgende betegnelse: Sx-06, hvor x er et løbenummer. Der er registreret ni jordprøver. 8

9 4.1.4 Beskrivelse i felten Beskrivelsen i felten blev noteret i feltbogen efter GPS-registrering. Beskrivelsen blev foretaget ud fra vurdering via øjemål. Beskrivelser er primært rettet mod sediment (f.eks. silt) eller område (f.eks. vådområde). Nogle beskrivelser kan derudover indeholde yderligere oplysninger som f.eks. udbredelse eller en foreløbig tolkning af området. Beskrivelsen blev foretaget ved alle områder, hvor der blev foretaget billeddokumentation, jordprøve eller geo-elektrik. Der forekommer desuden beskrivelser uden yderligere data og disse beskrivelser er registreret i MapInfo med følgende betegnelse: Tx-06, hvor x er et løbenummer. Der er registreret 22 noter Beskrivelse i laboratoriet Jordprøverne blev efter hjemkomst undersøgt i laboratorium. De blev indledningsvis tørret og herefter blev der foretaget en sigteanalyse. Prøverne er også undersøgt med glødetab. Resultaterne fra alle jordprøver er skrevet ind i et fælles regneark, der er blevet henvist til fra alle registreringer i MapInfo Usikkerheder ved geologisk kortlægning Usikkerhederne i geologisk kortlægning afhænger i høj grad af erfaringen og overblikket hos de involverede kortlæggere. Fejlkilderne ved GPS afhænger af at udstyret har fået tid til at finde det rigtige punkt, hvilket kan tage tid, hvis GPS en har været slukket i lang tid. Desuden er der altid en mindre afvigelse på koordinaterne. Fotodokumentationen indeholder ikke mange naturlige fejlkilder, ud over deciderede fejlregistreringer i GPS eller feltbog (f.eks. retning). Desuden kan mangel på registrering direkte på billedet give en risiko for senere forkert registrering i MapInfo, da der ikke er garanti for at det er det rigtige billede, der registreres. Jordprøverne indeholder risikoen for at blive opblandet med andet udefrakommende materiale, hvis f.eks. spaden ikke er ordentlig ren under selve prøvetagningen. Herudover er der en risiko for at prøverne ikke er ordentligt repræsentative, hvis et større område ikke er undersøgt nærmere med spaden. I denne undersøgelse er flere af prøverne dog ikke kun taget for at være repræsentative, men for at give et eksempel på et bestemt type sediment et bestemt sted, hvormed denne fejlkilde ikke bliver relevant. Når der sorteres særlige fraktioner fra, risikeres frasorteringen også at fjerne 9

10 mere materiale end vurderet og det vil dermed give et endeligt forkert indtryk af sedimentet efter hjemkomst. Beskrivelserne i felten afhænger også i høj grad af beskriverens erfaring og kendskab til geologi. Disse beskrivelser er dog ofte knyttet til andet data. Hermed kan det undersøges om data er konsistent og hvis de ikke er, skal der i hvert tilfælde bedømmes om usikkerheden er for stor til at fortsætte med at bruge data eller om det kan vurderes hvilke oplysninger der er de korrekte. I laboratoriet afhænger kvaliteten af data af omhyggelig omgang med materialet i laboratoriet, så sigterne med videre bliver ordentligt renset efter hvert forsøg, således at ingen prøver bliver forurenet efter hjemkomst. Desuden skal alle forsøgene udføres ensartet efter foreskrevne regler for dermed at sikre sammenlignelige resultater. 4.2 Geo-elektriske målinger De geo-elektriske målinger i dette projekt blev udført med henblik på at kortlægge om sedimenterne i området var overlejret på grundfjeld eller permafrost. Desuden skulle målingerne bestemme hvor dybt det pågældende emne ligger. Målingerne blev foretaget med to simple geo-elektriske målinger, Schlumberger og Wenner (se Wenner-opstilling og Schlumberger-opstilling), da det er disse målinger der kræver mindst udstyr (se Forudsætninger for denne rapport og kort beskrivelse af området). Først gennemgåes teorien for geo-elektrik meget kort Teori for geo-elektrik Formålet med geoelektriske målinger er at bestemme jordlags dybde og tilsyneladende resistivitet. Dette gøres ved hjælp af sammenhørende værdier for strømstyrke, spændingsforskel og geometri. De basale målinger foregår ved hjælp af fire elektrisk ledende spyd, der placeres i et bestemt indbyrdes forhold. Der sendes strøm ud gennem to spyd og potentialforskellen mellem de to andre spyd måles (fig. 4). Herved kan man ved hjælp af Ohm s lov og spyddenes indbyrdes geometri bestemme den tilsyneladende resistivitet, da man kender strømstyrken og potentialforskellen og strømmens forløb i jorden afhænger af jordlagenes resistivitet og tykkelse. A V A M N B a a a L Fig. 4. Oversigt over den grundlæggende opstilling i geo-elektriske målinger. Pilene viser hvordan spydene sættes i jorden. A og B er potentialspyddene, mens M og N er strømspyddene. a er afstanden mellem de enkelte spyd og og L er afstanden mellem de yderste spyd. 10

11 Der er visse usikkerheder forbundet med de geo-elektriske metoder, både under målingen og under tolkningen af data (se Tolkning af data). Usikkerhederne under målingerne bliver udjævnet under målingerne, f.eks. ved midling over flere målinger. Under det aktuelle projekt blev de geo-elektriske opstillinger Wenner og Schlumberger benyttet. Disse opstillinger har fordelen at de kun bruger fire spyd og dermed ikke er udstyrstunge Wenner -opstilling Opstillingen for Wenner er med fast afstand, a, mellem spyddene. Herefter flyttes hele opstillingen successivt frem og dermed fås en lang række målinger ved siden af hinanden langs et profil. Da afstanden mellem spyddene netop er den samme betyder dette at alle målinger vil have deres koncentration i omtrent samme dybde, ca. 0.3 a. Når der foretages målinger med Wenner-opstilling er det en fordel at bruge forskellige a-afstande på samme profil, idet det vil give en mere sikker geometrisk opløsning af området. I dette projekt blev Wenner-opstillingerne brugt med a-afstande på 5 m (dvs. en koncentration i omkring halvanden meters dybde) og 10 m (dvs. en koncentration i omkring tre meters dybde). Se figur 5 for opstilling i felten. Efter hjemkomst er data plottet og registreret i MapInfo, hvor data er registreret med følgende betegnelse: Fx-06, hvor x er et løbenummer. Der er registreret seks Wenner-profiler Schlumberger-opstilling Schlumberger-opstillingen benyttes i modsætning til Wenneropstillingens profilering til at undersøge jordlags dybde og resistivitet i et bestemt punkt. Målingerne foregår ved at lade de inderste spyd stå fast, mens de yderste spyd flyttes udad ad en ret linie med logaritmisk bestemte afstande. Ved meget store afstande flyttes de inderste spyd udad, således at målingerne stadig kan gennemføres uden kraftig strømstyrke. Se figur 6 for opstilling i felten. Fig. 5. Wenner-opstilling med 10 m mellem spyddene. Personerne står ved de tre spyd længst fra fotografen. Der er to personer ved det tredje spyd fra fotografen. Personen med den mørke jakke her bærer måleudstyret - den orange kasse. 11

12 Efter hjemkomst er data processeret, tolket, plottet og registreret i MapInfo, hvor data er registreret med følgende betegnelse: Nx-06, hvor x er et løbenummer. Der er registreret fire Schlumberger-sonderinger Tolkning af data Efter hjemkomst tolkes de geoelektriske data med henblik på at bestemme jordlagenes resistivitet og dybde. Under tolkningen er det vigtigt at være opmærksom på de usikkerheder, der kan opstå herunder. Usikkerhederne drejer sig om geologiske lagfølger, der på grund af geometri, anisotropi, tykkelse og resistivitet af lagene vil give en falsk tolkning. Ved geometrien menes lagfølger, hvor der forekommer laterale inhomogeniteter, hvilket de geoelektriske metoder har svært ved at opløse. Anisotropien, hvor resistiviteten er forskellig i forskellige retninger, hvilket ikke passe roverens med den oprindelige antagelse. Fig. 6. Schlumberger-opstilling. De røde pile markerer de inderste spyd, der er stationære, indtil store afstande mellem de yderste spyd. De yderste spyd er markeret med blå pile. Disse spyd flyttes væk fra midten efter en logaritmisk skala. De sidste og vigtigste usikkerheder under tolkningen er lagundertrykkelse og diverse modstandsækvivalenser. Lagundertrykkelse forekommer, hvor der er et lag med væsentlig mindre mægtighed end de omkringliggende. Herved vil dette lag ikke kunne tolkes og den endelige model vil få færre lag end der reelt er. Normalt tolkes geo-elektriske data dog med så få lag som muligt. Modstandsækvivalenserne forekommer hvor de geo-elektriske data kan tolkes med flere forskellige lagfølger. Det drejer sig typisk om lagfølger hvor et særligt lavresistivt lag ligger mellem to højresistive eller vice versa. Hermed bliver parametrene på det midterste lag svære at opløse. Under tolkningen af data er det en hjælp at have et forudgående kendskab til geologien i området og også en ide om hvilke resistiviteter, der kan forventes. I det aktuelle område forventes det at 12

13 finde et sedimentdække med relativ lav resistivitet - op til ca Ωm. Herunder forventes permafrost eller grundfjeld, begge med relativ høj resistivitet - fra ca Ωm til ca Ωm. 4.3 Registrering i MapInfo Ved hjemkomst er al data registreret i MapInfo ved en markering med et tilhørende hyperlink. Det fremgår af typen og symbolet om det drejer sig om billeder (Ax-06), jordprøver (Sx-06), Wenner (Fx-06), Schlumberger (Nx-06) eller yderligere noter (fig. 7). På alle hyperlink er der angivet type, stedbetegnelse (Amitsorsuaq), koordinater og beskrivelse. Beskrivelsen er skrevet direkte af fra feltbøgerne. Ved billederne og de to geo-elektrik-typer er der desuden angivet retning. Ved de geo-elektrik-typerne er der også vedhæftet de rå data og ved jordprøverne er sigtekurver og den fulde prøvebeskrivelse vedhæftet. 5 Resultater I dette afsnit vil udvalgte enkelt-resultater fra feltarbejdet blive gennemgået. De resterende resultater og figurer til data og tolkning kan ses ved registreringerne i MapInfo. I afsnit 5.3 Sammenfatning vil det generelle billede som resultaterne har givet blive gennemgået. 5.1 Geologisk kortlægning I dette afsnit vil nogle repræsentative billeder fra feltarbejdet blive gennemgået og herudover vil alle jordprøverne gennemgås. Det generelle indtryk af området er blevet delt ind i fem overordnede emner: vådområder, flydejord, stenskred og blotninger, grundfjeld og sedimenter. Hver af disse typer vil blive gennemgået via nogle repræsentative billeder og alle billeder vil i Bilag I blive indordnet under disse kategorier. Billederne kan indeholde flere kategorier. N Note Jordprøve Schlumberger Wenner Billede Fig. 7. Luftfotudsnit med vejtracéet og alle typer registreringer repræsenteret. Boksene angiver hvilke typer registreringer symbolerne står for. 13

14 5.1.1 Vådområder Flere steder langs strækningen fandtes støre eller mindre vådområder. Disse områder bar præg af tuer med vand mellem. Da feltarbejdet blev udført efter en tid med lidt nedbør var flere af disse områder mere eller mindre udtørrede, men bar stadig tydeligt præg af fugt eller vand i en del af året. Figur 8A viser et større vådområde og figur 8B viser et nærbillede af et sådan område. A B Fig. 8. Billede af vådområder. A: Overblik over større vådområde. B: Nærbillede af vådområde Flydejord Flere steder i området blev der observeret flydejord, der bar tydelig præg af frostfænomener. Det øverste sedimentdække gav et tydeligt indtryk af at være i bevægelse som følge af tø-frost. Figur 9A og 9B viser denne flydejord på to skråninger af forskellig hældning. A B Fig. 9A og 9B. Billede af flydejord. 14

15 A B C D Fig. 10. Billeder af stenskred og blotninger. A: Stenskred ud til vandet set fra siden. B: Stenskred ud til vandet set forfra. C: Fladt skred, sandsynligvis betinget af afsmeltningsvand. D: Blotning af blokke og sediment Stenskred og blotninger Selvom området generelt var præget af et sedimentdække var der flere områder hvor grundfjeldet kom i dagen. Figur 10A viser et stenskred set fra siden, mens det er set forfra på figur 10B. Skredene var typisk på stejle skrænter og de blokke, der prægede dem, var op til mandsstore. Figur 10C viser et længere skred ned til søen, i den østligste ende, hvor det tydeligvis er smeltevandet, der har flyttet den store mængde blokke. Her er skredet fladere end de to øvrige og desuden kan kilden til blokkene ikke umiddelbart erkendes, hvor den i de to andre tydeligt ses i landskabet som en stejl klippevæg. Figur 10D viser en blotning af blokke og sediment. Der var kun få blotninger af denne type og det generelle indtryk var at denne blanding af større blokke med fraktioner helt ned til sand var et reelt bud på hvordan sedimentdækket over permafrosten eller grundfjeldet var. 15

16 A B C Fig. 11. Billeder af grundfjeld. A: Generelt indtryk af fjelde og grundfjeld i dagen. B: Område med sedimentdække og blokke/grundfjeld i dagen. C: Grundfjeld i dagen Grundfjeld Hele området var primært præget af et sedimentdække med kun få mindre områder med sikkert grundfjeld i dagen og ofte var disse blotninger stejle skrænter med skred (se Stenskred og blotninger). Enkelte steder var der dog blotninger, som følge af fjelde i nærheden af søbredden (fig. 11A). Figur 11B viser et område, hvor der er et sedimentdække, hvor der flere steder er blotter større blokke, der ikke umiddelbart er til at bestemme om de ligger løst eller er decideret grundfjeld. Dette var den typiske måde at grundfjeldet. Figur 11C viser hvordan grundfjeldet fremstod de steder hvor det var sikkert at det drejede sig om netop grundfjeld. Det drejede sig om en relativt lys granit. Ingen steder i området blev der observeret råddent grundfjeld Sedimenter Sedimentdækket i området gav et meget ensartet indtryk gennem hele strækningen. Figur 12A viser hvorledes dette indtryk var med relativt bløde skrænter med en del bevoksning og nogle grundfjelds (?)-blokke i dagen. Figur 12B viser et firkantet område med siltet materiale, der var til stede i mindre mængder flere steder langs strækningen. Figur 12C viser denne type materiale i nærbillede. Enkelte steder lags søen, men især langs mindre fjeldsøer syd for Amitsorsuaq, fandtes sandstrande. Figur 13D viser en sådan. 16

17 A B C D Fig. 12. Billeder af sediment. A: Sedimentdække i området. B: Siltforekomst. C: Nærbillede af silt. D: Sandstrand Jordprøve S1-06 Jordprøve nummer S1-06 er taget længst mod vest (fig. 13). Der er tale om fint grus/groft sand, med en hovedfraktion på 0,5-3 mm, men generelt under 8 mm. Der er kun lidt ler-silt-fraktion repræsenteret. Prøven består mest af kvarts, men der ses en små andele af både gnejsbidder (3-6 mm), orthoklas og nogle få mørke mineraler. Kornformen er let rundet, hvilket tyder på nogen transport før aflejring på trods af prøvens velgraderethed. Prøven vurderes til at være frostsikker Jordprøve S2-06 S1-06 Fig. 13. Placering af jordprøve S1-06. Jordprøve nummer S2-06 er taget vest for midten af strækningen (fig. 14). Prøven er siltet, med enkelte større korn omsluttet af et meget finkornet materiale. Nogle enkeltkorn kan akkurat mærkes 17

18 S2-06 Fig. 14. Placering af jordprøve S2-06. S3-06 Fig. 15. Placering af jordprøve S3-06. S9-06 S4-06 og S5-06 Fig. 16. Placering af jordprøve S4-06, S5-06 og S9-06. S7-06 S6-06 mellem fingrene. Efter tørring er prøven klumpet og med en konsistens som pimpsten. Prøven er generelt meget støvet og grålig. Den primære kornstørrelse er 0,125-0,25 mm. Prøven vurderes til at være frostfarlig Jordprøve S3-06 Jordprøve nummer S3-06 er taget vest på strækningen (fig. 15). Prøven er siltet, med meget finkornet materiale med stor kapillaritet. Der er enkelte større korn, der er omsluttet af det mere siltedemateriale. Prøven vurderes til at være frostfarlig Jordprøve S4-06 Jordprøve nummer S4-06 er taget ca. midt på strækningen, men lidt mod vest (fig. 16). Denne prøve er taget i 5-15 cm s dybde og består af meget fint sand/grov silt. Der er et tydeligt organisk indhold fra den overliggende vegetation. Kornstørrelserne er mindre end 2 mm o prøven er let siltlignende, der kan dog anes et mindre indhold af mørke mineraler. Prøven vurderes til at være frostfarlig Jordprøve S5-06 Jordprøve S5-06 er taget samme sted som S4-06 (fig. 16), men i cm s dybde. Prøven består af grov silt med nogen kapillaritet. Kornstørrelserne er mindre end 0,5 mm. Farven på prøven er grålig. Prøven vurderes til at være frostfarlig. S8-06 Fig. 17. Placering af jordprøve S6-06, S7-06 og S Jordprøve S6-06 Jordprøve nummer S6-06 er taget lidt øst for midten af strækningen (fig. 17). Prøven består af velgraderet og usorteret materiale med en betydelig (~16%) finkornsfraktion (< 0,125). I prøven er der flager af biotit og andre mørke mineraler kan desuden anes. Ellers er hovedbestanddelen af prøven kvartssand 18

19 med store korn af gnejs. Prøven har en brunlig okkerfarve, hvilket tyder på et mindre jernindhold. Den fine fraktion synes ikke at være domineret af silt. Prøven vurderes til at være frostfarlig Jordprøve S7-06 Jordprøve nummer S7-06 er taget lidt øst for midten af strækningen (fig. 17). Prøven består af grus med fin silt og er grålig. Der er meget stor kapillaritet, idet de større korn i prøven er behæftet med et silt-lag, som sikrer en meget god vandledningsevne. De større korn består primært af kvarts. Prøven vurderes til at være frostfarlig Jordprøve S8-06 Jordprøve nummer S8-06 er taget lidt øst for midten af strækningen (fig. 17) og findestedet var tydelig smeltevandsslette. Prøven består af kvartssand i grå/gule nuancer, der er dog også mindre mængder af orthoklas og mørke mineraler. Den primære kornstørrelse er 0,25-1 mm. Prøven er meget enskornet og velsorteret og kornene er rundede. Prøven vurderes til at være frostsikker Jordprøve S9-06 Jordprøve nummer S9-06 er taget ca. midt på strækningen, men lidt mod vest (fig. 16). Prøven består af usorteret, velgraderet materiale med alle kornstørrelser repræsenteret. En lille del mørke mineraler bryder den ellers brune/okker-farve. De primære bestanddele er kvarts og knust gnejs. Materialet besidder en ganske fin kapillaritet, hvilket tyder på en dominerende tilstedeværelse af silt iblandt de fine korn. Prøven vurderes til at være frostfarlig. 5.2 Geo-elektrisk kortlægning I dette afsnit vil resultaterne fra de seks Wenner-profiler og fire Schlumberger-sonderinger blive gennemgået. Tolkningen af Wenner-data er udelukkende baseret på en kvantitativ tolkning af højere og lavere resistiviteter. Relativt lave resistiviteter tolkes som sedimentdække - altså at strømmen koncentreres i en dybde, hvor der stadig er sedimentdække, mens relativt høje resistiviteter tolkes til grundfjeld - altså at strømmen koncentreres i dybde, hvor der er grundfjeld. Generelt kan der ikke tolkes detaljer på data, da der ikke er topografi på. Tolkningen af Schlumberger-data er baseret på flere-lagsmodeller, der er fundet via computer. 19

20 5.2.1 Wenner-profil F1-06 Wenner-profil nummer F1-06 ligger ca. midt på strækningen og er orienteret nord-syd (fig. 18). Profilet er ca. 250 m langt. Den generelle tendens er at 10 meter Wenner og 5 meter Wenner følges ad, hvad angår stigninger og fald i resistiviteter. De laveste resistiviteter for 10 m Wenner er ca Ωm og de højeste er Ωm. For 5 m Wenner er det Ωm og Ωm. Resistiviteten begynder relativt højt de første ca. 50 m. Derefter er der et forholdsvis brat fald til det laveste niveau af resistivitet. Dette niveau holdes ca. 75 m, hvorefter der sker en gradvis stigning langs de sidste ca. 100 m til det højeste niveau. Der er et fald i resistivitet i slutningen af profilet. Datasættet tolkes til at der indledningsvis er grundfjeld fra ca. 1,5 meters dybde og nedefter. Herefter er der et længere stykke, hvor der er sedimentdække. Omkring 150 m begynder grundfjeldet at nærme sig overfladen igen. Det sker gradvist, hvilket kan ses af at 5 m Wennerkurven stiger senere end 10 m Wenner-kurven. Der er grundfjeld i senest 1,5 meters dybde efter 170 m Wenner-profil F2-06 Wenner-profil nummer F2-06 ligger ca. midt på strækningen og er orienteret øst-vest (fig. 18). Profilet er ca. 200 m langt. Den generelle tendens er at 10 meter Wenner og 5 meter Wenner følges ad, hvad angår stigninger og fald i resistiviteter. Kurven er generel meget flad, med højeste niveau for 10 m Wenner på ca Ωm og laveste på ca Ωm. Det generelle niveau er på ca Ωm. For 5 m Wenner er det højeste niveau på ca Ωm og det laveste på ca Ωm. Begge kurver begynder i deres højeste niveau, men falder begge inden for 10 m til et fast niveau på ca Ωm og Ωm for henholdsvis 10 og 5 m Wenner. Ca. ved 100 m er der et fald i begge kurver til deres laveste niveau. 10 m-kurven stiger igen til sit generelle niveau ved ca. 130 m. Herefter er der en svag stigning gennem resten af profilet til et niveau på ca Ωm. 5 m Wenner har en relativt kraftig stigning efter faldet til ca Ωm ved ca. 130 m. Herefter falder kurven igen til ca Ωm ved ca. 160 m. På den sidste strækning af profilet lægger kurven sig på et niveau omkring ca Ωm. F2-06 F1-06 Fig. 18. Placering af Wennerprofiler F1-06 og F

21 Profilet tolkes til at begynde med grundfjeld i mindst 1,5 meters dybde. Grundfjeldet dykker hurtigt og herefter måles der primært i sedimentdækket, der går ned til mindst 3 m. Omkring 100 m dykker grundfjeldet yderligere, men stiger igen umiddelbart efter og ender i ca. samme niveau som resten af profilet Wenner-profil F3-06 Wenner-profil nummer F3-06 ligger øst for midten af strækningen og er orienteret nord-syd (fig. 19). Profilet er ca. 100 m langt. I dette profil følges 5 og 10 m kurven igen ad, bortset fra et enkelt markant fald, der kun ses på 5 m kurven i begyndelsen. Den højeste måling for 10 m Wenner er på ca Ωm, mens den for 5 m Wenner er på ca Ωm. De laveste målinger er på henholdsvis ca Ωm og ca Ωm. Profilet begynder med relativt høje værdier, hvor 5 m Wenner ligger på ca Ωm og 10 m Wenner på ca Ωm. 5 m Wenner-kurven har et kort og markant dyk til ca Ωm omkring 15 m, mens 10 m har en flad kurve ned til ca Ωm ved ca. 35 m. Umiddelbart før, ved knap 30 m er 5 m Wenner begyndt en længere stigning mod sit højeste niveau, der ligger omkring 50 m. Her har 10 m Wenner også sit højeste niveau, med en stigning direkte fra det relativt lavere niveau ved ca. 35 m. Begge kurver falder herefter til et niveau tilsvarende det før stigningen og herefter stiger begge kurver igen. Ved knap 70 m har begge kurver et lokalt maksimum på ca Ωm og Ωm for henholdsvis 5 m og 10 m Wenner. Begge kurver dykker herefter gennem resten af profilet og begge ender på deres laveste niveau. Profilet tolkes til at ligge i et område, hvor grundfjeldet ligger højt i begyndelsen - mindst 1,5 m. Først efter ca. 90 m begynder grundfjeldet at falde, således at der i højere grad måles i sedimentdækket. Sedimentdækket er dog ikke over ca. 1 meter Wenner-profil F4-06 Wenner-profil nummer F4-06 ligger vest for midten af strækningen og er orienteret øst-vest (fig. 20). Profilet er ca. 170 m langt. F3-06 Fig. 19. Placering af Wennerprofil F3-06. Igen kan det observeres at 5 og 10 Wenner-kurverne følges ad i forhold til stigninger og fald. Det laveste niveau for 10 m Wenner ligger omkring Ωm, mens det højeste niveau ligger omkring Ωm. For 5 m Wenner er det laveste niveau ca Ωm og det højeste ca Ωm. 21

22 10 m Wenner-kurven begynder omkring Ωm, mens 5 m Wenner-kurven begynder omkring Ωm. Begge kurver begynder med et fald til ca Ωm for 10 m Wenner og godt Ωm for 5 m Wenner. Herefter stiger de begge til et højdepunkt omkring 75 m, hvor 10 m Wenner ligger på ca F6-06 F5-06 F4-06 Ωm og 5 m Wenner ligger på ca Ωm. Begge kurver falder med ca Ωm på ca. 10 m, hvorefter begge kurver har en støt stigning til deres højeste niveau ved ca. 135 m. 10 m Wenner-kurven falder herefter til ca Ωm og 5 m Wenner-kurven falder til ca Ωm i løbet af den sidste del af profilet. Profilet tolkes til at begynde hvor grundfjeldet ligger relativt lavt. Gennem hele profilet stiger grundfjeldet til omkring 140 m, hvor grundfjeldet ligger højest, men dog ikke helt ved spyddene. Altså under ca cm. Til slut dykker grundfjeldet igen Wenner-profil F5-06 Wenner-profil nummer F5-06 ligger vest for midten af strækningen og er orienteret øst-vest (fig. 20). Profilet er ca. 170 m langt. Den generelle tendens er at 10 meter Wenner og 5 meter Wenner følges ad, hvad angår stigninger og fald i resistiviteter. Begge kurver bærer præg af bratte stigninger og fald over enkelte datapunkter. Det højeste niveau for 10 m Wenner-kurven er ca Ωm, mens det for 5 m Wenner-kurven er ca Ωm. Det laveste niveau for 10 m Wenner-kurven er ca Ωm og for 5 m Wenner-kurven er det ca Ωm. Begge kurver begynder med en stigning fra ca Ωm for 10 m Wenner og ca Ωm for 5 m Wenner frem til ca. 40 m, hvor de når deres højeste niveau. Herefter har de begge, men især 5 m Wenner-kurven et ujævnt fald frem til ca. 95 m, hvor 5 m Wenner ender på ca Ωm og 10 m Wenner på ca Ωm. Begge kurver har en hurtig stigning over ca. 10 m til godt Ωm for 10 m Wenner og ca Ωm for 5 m Wenner. Herefter falder begge kurver støt over de næste ca. 20 m til et niveau på ca Ωm og ca Ωm for henholdsvis 10 m Wenner og 5 m Wenner. Begge kurver stiger gennem resten af profilet til et endeligt niveau omkring Ωm for 10 m Wenner og Ωm for 5 m Wenner. Fig. 20. Placering af Wennerprofiler F4-06, F5-06 og F6-06. Kurverne tolkes til at profilet generelt stiger og falder med grundfjeldet, med det højest-liggende grundfjeld omkring 40 m og det lavest-liggende omkring 140 m. Fra ca. 60 m til ca. 100 m er 22

23 kurverne, især 5 m Wenner, så ustabile at det er svært at konkludere noget. Sandsynligvis ligger grundfjeldet relativt højt og forstyrrer dermed målingerne Wenner-profil F6-06 Wenner-profil nummer F6-06 ligger vest for midten af strækningen og er orienteret øst-vest (fig. 20). Profilet er ca. 170 m langt. Igen kan det observeres at 5 m Wenner-kurverne og 10 m Wenner-kurverne generelt stiger og falder de samme steder. 10 m Wenner-kurven har sit maksimum omkring Ωm og 5 m Wenner omkring Ωm. De laveste niveauer er omkring Ωm for 10 m Wenner-kurven og omkring Ωm for 5 m Wenner-kurven. Begge kurver begynder i et højt middel niveau i forhold til hele profilet, svarende til omkring Ωm for 10 m Wenner og Ωm for 5 m Wenner. Derpå stiger de begge til deres maksimum ved ca. 40 m. Der er store udsving på begge kurver over ca. 20 m, hvorefter de begge falder støt. For 5 m Wenner.kurven frem til ca. 100 m, hvor den opnår et lokalt minimum på ca Ωm, hvorefter den stiger frem til ca. 130 m, hvor den når et niveau på ca Ωm. 10 m Wenner-kurven falder helt frem til ca. 130 m, hvor den har et lokalt minimum på ca Ωm. Herefter deler kurverne sig over de næste ca. 10 m og 10 m Wenner-kurven stiger, mens 5 m Wenner-kurven falder. Begge kurver falder brat ved ca. 150 m og opnår deres laveste niveau. Herefter lægger 5 m Wenner-kurven sig på et stabilt leje omkring Ωm, mens 10 m Wennerkurven kun har et datapunkt yderligere på ca Ωm. Igen måler begge konfigurationer fra begyndelsen af profilet primært i grundfjeld. Begge kurver er dog så ustabile i begyndelsen at der ikke kan tolkes yderligere. Grundefjeldet dykker generelt efter ca. 60 m og profilet ud. Omkring ca. 135 m stiger det svagt eller opnår en let højere resistivitet, f.eks. gennem større opsprækning Schlumberger-sondering N1-06 Schlumberger-sondering N1-06 ligger ca. midt på strækningen (fig. 21). Sonderingen er lavet i et område med grundfjeld, derfor forventes data at give et billede af resistiviteten af grundfjeldet i området. Data er blevet tolket med både en 2-lags- og en 4-lagsmodel. 2-lagsmodellen har først et lag på ca. halvanden meters tykkelse, med en resistivitet på omkring Ωm. Herefter stiger resistiviteten til ca Ωm. Residualet på modellen er 1,66. Ved 4-lags-modellen er der først tre lag på 1 m, 23

24 ca. 4 m og 5 m på henholdsvis ca Ωm, Ωm og Ωm. Herefter falder resistiviteten til ca Ωm. Residualet er på 1,51. Begge modeller tolkes til grundfjeld, hvor 4-lagsmodellen viser forskellige typer grundfjeld, med en større opsprækning i N2-06 N3-06 N1-06 toppen, hvilket ses af den stigende resistivitet. I begge tilfælde er der grundfjeld i hele sonderingen, altså er sedimentdækket mindre end 1 m. Fig.21. Placering af Sclumbergersonderinger N1-06, N2-06 og N Schlumberger-sondering N2-06 Schlumberger-sondering N2-06 ligger ca. midt på strækningen (fig. 21). Sonderingen er lavet i et vådområde. Data er blevet tolket til en 3-lagsmodel, med et første lag på ca. 30 cm med en resistivitet på ca. 85 Ωm. Herefter er der to lag, begge med en resistivitet på ca Ωm. Residualet er på Modellen tolkes til at være sedimentdække i toppen og herefter grundfjeld. Da residualet er meget højt kan der ikke konkluderes yderligere på data Schlumberger-sondering N3-06 Schlumberger-sondering N3-06 ligger ca. midt på strækningen (fig. 21). Sonderingen er lavet i et område med grundfjeld, derfor forventes data at give et billede af resistiviteten af grundfjeldet i området. Data er blevet tolket med en 3-lagsmodel. Modellen indeholder først et lag på ca. 1,2 m med en resistivitet på ca Ωm. Det midterste lag er ca. 33 m tykt og har en resistivitet på ca Ωm og bundlaget har en resistivitet på ca Ωm. Residualet er på 1,77. Igen i denne model ses der først et indledende sedimentdække, der dog sandsynligvis er tyndere end modellen viser - altså under 1,2 m. Herefter er der igen grundfjeld Schlumberger-sondering N4-06 Schlumberger-sondering N4-06 ligger ca. midt på strækningen, men lidt mod vest (fig. 22). Sonderingen er lavet i et område med grundfjeld, derfor forventes data at give et billede af resistiviteten af grundfjeldet i området. 24

25 Data er tolket med en 2-lagsmodel. Modellen indledes af et lag på ca Ωm, der er ca. 1,4 m tykt. Herefter er der et lag på ca Ωm. Residualet på 0,41. Data tolkes til at indledes med et meget tyndt sedimentdække - under 1,4 m, der afløses af grundfjeld, der er mere opsprækket i toppen end i bunden. N4-06 Fig. 22. Placering af Schlumbergersondering N Sammenfatning Det generelle billede data giver er et område præget af et tyndt sedimentdække, under 1 m, der til tider er frostfarligt. De prøver der er taget, der giver indtrykket af et frostfarligt område, er dog taget på lokaliteter med særlig siltet udfældning. De geo-elektriske data viser alle samme højresistive tendens, hvilket skyldes grundfjeldet, eller evt. permafrost. Det er ikke muligt at tolke mellem disse to typer. Erfaringen fra feltarbejdet i området tyder dog på at det primært drejer sig om permafrost, hvilket yderligere bekræftes af Schlumberger-sonderingerne N1-06, N2-06 og N4-06, der alle er taget med henblik på at bestemme grundfjeldets resistivitet. Disse sonderinger viser alle meget høje resistiviteter, hvilket passer overens med alle geo-elektriske målinger. Da resistiviteterne er høje er det ikke muligt at tolke detaljer via de geo-elektriske målinger. Erfaringen fra feltarbejdet i området og fotodokumentationen bekræfter dog at der overvejende er et sedimentdække i alle områder og dermed må de høje resistiviteter omkring Ωm til Ωm tolkes til sedimentdække. De høje resistiviteter for sedimenterne passer yderligere overens med jordprøverne, der alle viser sediment uden lav-resistive egenskaber. Derfor må al modstand i jorden skyldes porevæsken, der ikke kan være salt - altså høje resistiviteter. Områdets geometri viser flade skrænter ned til søen, ofte præget af flydejord. Enkelte steder er der endvidere stejle grundfjeldsblotninger, der resulterer i skred med store blokke. Det er ikke muligt at bestemme om skredene er aktive. Disse skred ligger ofte meget nær bredden på søen, mellem ca.50 og 100 m. Især den østligste del af søen er præget af disse skred. Alt i alt giver data et ensartet indtryk af lokaliteten. 25

26 6 Konklusion Med denne rapport er Helikopterprojektet 2006 afrapporteret for feltarbejdet ved søen Amitsorsuaq. Rapporten har lagt vægt på præsentation af overordnede resultater. Generelt er der ikke konkluderet på vejtracéets forløb. De overordnede geologiske resultater er gennemgået i 5.3 Sammenfatning. Alle resultater tyder på at området er præget af et tyndt sedimentdække med underliggende grundfjeld. I den østlige ende af søen er området præget af mange grundfjeldsblotninger og stenskred. Mange steder i området er der desuden konkluderet flydejord og vådområder af varierende størrelse. Vejtracéet ligger på de vestligste totredjedele af søen på brede skråninger ud til bredden af søen. Yderligere undersøgelser i forhold til f.eks. effekter af tø-frost og endelig bestemmelse af f.eks. sand- og siltsedimenternes omfang kan blive nødvendige for en endelig konklusion. Aja Brodal s

27 A Bilag I Skema over alle geo-kodede billeder og deres overordnede tema(er). Se desuden afsnit 5.1 Geologisk kortlægning. Vådområder Flydejord Stenskred og blotninger Grundfjeld Sedimenter A1-06 X X X A2-06 X X A3-06 X X X A4-06 X X A5-06 X X X X A6-06 X A7-06 X A8-06 X A9-06 X A10-06 X A11-06 X X A12-06 X A13-06 X X A14-06 X A15-06 X A16-06 X X A17-06 X X A19-06 X X A20-06 X A21-06 X A22-06 X A23-06 X X A24-06 X X A25-06 X X A26-06 X X A27-06 X X A28-06 X X A29-06 X X A32-06 X A33-06 X X A34-06 X X A35-06 X A38-06 X A39-06 X A40-06 X A41-06 X X A42-06 X X A43-06 X A44-06 X A45-06 X A46-06 X 1

28 A47-07 X X A48-06 X A49-06 X A50-06 X A51-06 X A52-06 X A53-06 X X A54-06 X X A55-06 X X A56-06 X A57-06 X A58-06 X A59-06 X A60-06 X X A61-06 X A62-06 X A63-06 X A64-06 X X A65-06 X A66-06 X X A67-06 X X A68-06 X X A69-06 X A70-06 X A71-06 X A72-06 X A73-06 X A74-06 X X A75-06 X X A76-06 X A77-06 X A78-06 X A79-06 X X X A80-06 X X X A81-06 X X X A82-06 X X A83-06 X X A84-06 X X A85-06 X A86-06 X X X A87-06 X X X X A88-06 X X X A89-06 X A90-06 X A91-06 X X A92-06 X A93-06 X A94-06 X A95-06 X X 2

29 A96-06 X X A97-06 X A98-06 X A99-06 X A X X A X X A X X A X X A X X A X X A X X A X X A X X A X A X X A X A X A X A X A X A X A X A X A X X A X X A X X A X X A X X A X X A X X A X X A X X A X A X X A X A X A X X A X X A X A X A X X A X X A X X A X X A X A X A X A X A X 3

30 A X A X X A X A X A X A X A X A X 4