Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 29. december 2006 (sag nr R)

Transkript

1 Side 1 af 8 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 29. december 2006 (sag nr R) ToldSkat mod Registreret revisor R Ved skrivelse af 2. november 2005 har ToldSkat på foranledning af P Skatteforvaltning klaget over registreret revisor R. Det er oplyst, at indklagede har været beskikket som registreret revisor siden den 8. oktober Indklagede er tidligere ved Disciplinærnævnets kendelse af 1. maj 2001 idømt en bøde på kr. ved i strid med erklæringsbekendtgørelsens 19, stk. 2, nr. 2, og stk. 3 at have undladt at optage bemærkninger i revisionsprotokollen om væsentlige fejl eller mangler vedrørende en virksomheds bogholderi, regnskabsvæsen eller interne kontrol. Sagens omstændigheder: Indklagede er ifølge det af Told og Skat oplyste nu ansat hos Revisionsfirmaet NN. Indklagede blev valgt til revisor for selskabet A ApS, der siden ændrede navn til AA ApS, den 21. februar 1997 og har siden regnskabsåret 1996/97 udarbejdet regnskaber for selskabet. Om den udførte revision har indklagede i regnskaberne for anført følgende: Vi har kun i ringe grad kunnet bygge vor revision på den interne kontrol i de systemer og forretningsgange, der anvendes i virksomheden. Årsagen hertil er, at der ikke er mulighed for at opbygge systemer med indbyggede kontroller, når få personer varetager samtlige funktioner. Vi må derfor konstatere, at fejl, der er opstået som følge af, at samme person bestrider udførende og kontrollerende funktion, har vi ingen eller kun

2 Side 2 af 8 begrænsede muligheder for at opdage, og der findes ikke praktisable revisionsmetoder til at afsløre sådanne fejl. Revisionen er derfor i væsentlig grad baseret på en gennemgang af registreringerne og det hertil hørende bilagsmateriale. I forbindelse med revisionen af resultatopgørelsen og balance har vi foretaget sådanne analyser, sammenligninger og afstemninger, som vi har fundet nødvendige til bekræftelse af de enkelte posters rigtighed. Vi har i overensstemmelse med god revisionsskik overbevist os om de opførte aktivers tilhørsforhold til virksomheden, om deres tilstedeværelse og forsvarlige vurdering. Vi har ligeledes påset, at alle os bekendte forpligtelser er rigtigt udtrykt i årsregnskabet. I regnskaberne vedrørende indkomstårene har indklagede anført følgende forbehold: Selskabets ledelse skal iagttage reglerne i Anpartsselskabslovens 52. Som konklusionen er i regnskaberne for årene anført: Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat. Af referat af ekstraordinær generalforsamling afholdt i selskabet den 21. februar 1997 fremgår, at X havde overtaget anparterne i selskabet. Referatet er underskrevet af indklagede som dirigent. Indklagede er anført som anmelder på den med samme dato indgivne anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Af referaterne for de ordinære generalforsamlinger for 1999, 2000 og 2001 fremgår, at samtlige anpartshavere, der tillige udgør direktionen, var til stede. Referaterne er underskrevet af indklagede som dirigent og af Y som direktør. Af selskabets selvangivelser for de enkelte regnskabsår (sidste side med skema til indberetning af hovedaktionærforhold m.v.) fremgår, at X er registreret som hovedanpartshaver alle år. Det sidst aflagte regnskab for regnskabsåret 2002 er godkendt på en generalforsamling den 27. juni Selskabet blev taget under konkursbehandling den 13. februar 2004.

3 Side 3 af 8 Skatteforvaltningen foretog revision af selskabets indkomstansættelser for indkomstårene 2000 og Efter skattemyndighedernes opfattelse var der udeholdt indtægter i selskabet, hvorfor Told-og Skatteregionen anmodede om politiets bistand. I august 2004 blev der foretaget ransagning hos blandt andre indklagede, og politiet medtog indklagedes materiale vedrørende selskabet. Parternes bemærkninger: Klageren har anført, at indklagede i følgende tilfælde har tilsidesat god revisionsskik: I flere tilfælde er det i selskabets regnskaber oplyst, at der en gæld til anpartshaver, selv om gælden var til selskabets direktør, Y. - Kommune har dermed mistet muligheden for at gøre udlæg i direktørens tilgodehavende. Indklagede må have været klar over, at Y ikke var anpartshaver, idet det fremgår af indklagedes anmeldelse til Erhvervs - og Selskabsstyrelsen, at X var eneanpartshaver, ligesom dette fremgår af selskabets selvangivelser. I regnskabet for 1999 indgår en negativ kassebeholdning på i posten leverandører af varer og tjenesteydelser. Den negative kassebeholdning fremgår af revisors afslutningsark under regnskabsposten likvide midler. Den negative kassebeholdning er reelt et udtryk for en gæld til direktøren. Hvis forholdet havde været korrekt oplyst i regnskabet, havde skatteforvaltningen haft mulighed for på grundlag af et for direktøren beregnet privatforbrug at undersøge muligheden for udeholdte indtægter. I selskabets regnskab for 2000 er indtægtsført en akkord på kr., som ikke fremgår af afslutningsarket. Akkorden er tilsyneladende ydet af selskabets direktør. Der kan være en sammenhæng mellem følgende tal: Saldo konto indskud Y kr., saldo konto mellemregning anpartshaver kr., gæld til anpartshaver, jf. regnskab kr. Saldo herefter kr. Akkord ifølge regnskab kr. Difference 315 kr. Hvis dette havde været oplyst i regnskabet, havde skatteforvaltningen været opmærksom på udeholdte indtægter. På et møde med skatteforvaltningen den 28. oktober 2003 blev indklagede anmodet om at redegøre for sammenhængen mellem afslutningsarket og regnskabets tal. Dette kunne han ikke på mødet, og han sendte heller ikke efterfølgende en redegørelse. I regnskabet for 2002 er en a conto løn til direktøren på kr. medtaget som debitortilgodehavende. Ifølge afslutningsarket udgør a conto løn kr. før indklagedes omposteringer. Kassebeholdningen i 2002 indgår i modsætning til tidligere år ikke i omposteringerne til mellemregning med selskabets direktør. Som dirigent på selskabets generalforsamlinger i 1999, 2000 og 2001 har indklagede underskrevet referater, hvoraf det fremgår, at tilstede var samtlige anpartshavere, der tillige udgør direktionen. Direktøren, der

4 Side 4 af 8 6. underskriver, var ikke anpartshaver. Det har betydning for skatteforvaltningens behandling af sagen at fastslå, hvem der reelt var anpartshaver. Det har ikke været muligt at følge transaktionssporet fra bogføring/efterposteringsark og til regnskab, f.eks. er der i regnskabet for 2000 indtægtsført en akkord på kr., som ikke fremgår af afslutningsarket.. Indklagede har anført: Ad 1: Det er korrekt, at der i flere tilfælde i selskabets regnskaber er oplyst, at der er gæld til anpartshaver, uanset at gælden var til selskabets direktør. Indklagede var af den opfattelse, at Y både var direktør og anpartshaver. Al kontakt er foregået via Y. Y var den reelle ejer, mens X var den formelle ejer. I øvrigt har det været uden betydning for kommunens mulighed for at gøre udlæg, idet indklagede, hvis han havde været bekendt med, at Y ikke var anpartshaver, ville have angivet direktørens tilgodehavende som anden gæld i regnskabet, idet man i regnskabet ikke specificerer de enkelte kreditorer. Ad 2: Selskabets bogholder har bogført beløbet på kr. under leverandører af vare- og tjenesteydelser. Den rigtige betegnelse ville have været anden gæld. Det har ikke været hensigten at sløre selskabets forhold. Ad 3: Det er korrekt, at der i regnskabet for 2000 er indtægtsført en akkord på kr., men det er ikke korrekt, at dette ikke fremgår af afslutningsarket. Beløbet består af en række enkeltbeløb, som sammenlagt udgør kr. Da indklagede ikke er i besiddelse af hovedmappen, som er beslaglagt af politiet, har indklagede ikke mulighed for nærmere at redegøre for beløbets sammensætning. Det er korrekt, at indklagede på et møde med skatteforvaltningen den 28. oktober 2003 blev anmodet om at redegøre for sammenhængen mellem afslutningsarket og regnskabets tal. Det blev aftalt, at indklagede skulle sende redegørelsen efterfølgende. Da Y traf beslutning om selskabsophør, foretog indklagede sig ikke yderligere. Ad 4: Regnskabet for 2002 er retvisende, idet samtlige mellemværender med direktøren, som indklagede har opfattet som anpartshaver, er bogført over mellemregningen mellem selskabet og Y. Bogholderen bogførte beløbet på kr. som a conto løn, og dette er rettet

5 Side 5 af 8 af indklagede, således at det er medtaget over mellemregningen. Indklagede var ikke bekendt med, at der skulle være nogen kassebeholdning for Ad 5: Der henvises til pkt. 1. Ad 6: Det er muligt at følge transaktionssporet, idet indklagede ved forespørgsel kan redegøre herfor. Generelt har indklagede anført, at da bilagene er beslaglagt af politiet, har han ikke mulighed for at besvare klagepunkterne fyldestgørende. Disciplinærnævnets begrundelse og resultat: I medfør af 30, stk. 4 i lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorer afgøres spørgsmål om overtrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden, efter de hidtil gældende regler. Denne sag afgøres derfor efter reglerne i lov om registrerede revisorer. Ad klagepunkt 1. Det fremgår af referatet af den ordinære generalforsamling i A ApS den 21. februar 1997, at X havde overtaget anparterne i selskabet og blev valgt til ny direktion. Indklagede har underskrevet referatet som dirigent. Indklagede har ligeledes indgivet anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i overensstemmelse hermed. Det fremgår videre af selskabets selvangivelser for de enkelte regnskabsår med skema til indberetning af hovedaktionærforhold, at X er hovedaktionær i selskabet. Indklagede har ikke bestridt, at den i regnskabet for 2000 angivne gæld på kr. til anpartshaver og den i regnskabet for 2001 angivne gæld til anpartshaver på kr. ikke var en mellemregning med anpartshaver, men derimod en mellemregning med Y. Indklagede har imidlertid anført, at han var af den opfattelse, at Y ud over at være direktør tillige var eneanpartshaver i selskabet. Efter det ovenfor anførte om ejerforholdene i selskabets må nævnet være enig med klager i, at indklagede ved revisionen af årsregnskaberne for 2000 og 2001 burde have påset, at den omhandlede gæld til anpartshaver, som rettelig var en gæld til selskabets direktør, blev angivet som sådan. Nævnet bemærker herved, at indklagede efter de oplysninger, han havde om selskabet siden sin tiltræden som revisor, må have været bekendt med eller i hvert fald burde have undersøgt anpartsforholdene i selskabet i forbindelse med revisionen af regnskaberne.

6 Side 6 af 8 Nævnet finder således, at indklagede vedrørende dette klagepunkt har handlet i strid med den dagældende 4a, stk. 2, i lov om registrerede revisorer, hvorefter en revisor skal udføre sit hverv med omhu og nøjagtighed samt i overensstemmelse med god revisorskik, jf. nu 2, stk. 2 i lov om statsautoriserede og registrerede. Det findes i den forbindelse ikke at kunne føre til andet resultat, at indklagede i givet fald ville have angivet direktørens tilgodehavende som anden gæld. Ad klagepunkt 2. Klagepunktet vedrører årsregnskabet for 1999, der er påtegnet af indklagede den 26. juni Ifølge 5, stk. 2, i Bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer skal en klage være indgivet senest 5 år efter, at den pligtstridige handling eller undladelse, som klagen vedrører, er ophørt. Da klagen er indgivet ved en skrivelse af 2. november 2005, d.v.s. mere end 5 år efter, at indklagede har afgivet den omhandlede erklæring, er dette klagepunkt således forældet og afvises derfor, jf. 7 i samme bekendtgørelse. Ad klagepunkt 3. I årsregnskabet for 2000 er under Sekundære poster opført kr., der ifølge noten er akkord. Klager har gjort gældende, at beløbet ikke fremgår af afslutningsarket, og at akkorden tilsyneladende er ydet af selskabets direktør. Hvis dette havde været oplyst, havde skatteforvaltningen haft mulighed for at være opmærksom på udeholdte indtægter. Indklagede har henvist til, at beløbet fremgår af afslutningsarket. Det består af en række enkeltbeløb, som sammenlagt udgør kr. Efter de foreliggende oplysninger ses der som anført af klager ikke at være nogen umiddelbar forklaring på posten akkord. Da årsberetningen heller ikke indeholder nogen redegørelse for beløbet, og da det af årsberetningen fremgår, at selskabet har tabt sin egenkapital, finder nævnet, at indklagede i revisionspåtegningen burde have taget forbehold i relation til posten akkord. Ved at undlade dette har indklagede efter nævnets opfattelse handlet i strid med den dagældende 4a, stk. 2, i lov om registrerede revisorer, hvorefter en revisor skal udføre sit hverv med omhu og nøjagtighed samt i overensstemmelse med god revisorskik, jf. nu 2, stk. 2 i lov om statsautoriserede og registrerede. Ad klagepunkt 4.

7 Side 7 af 8 Klager har gjort gældende, at løn a conto ifølge afslutningsarket for 2002 udgør kr. Der foretages herefter 4 efterposteringer til kontoen, hvorefter saldoen udgør kr. (debetsaldo). I regnskabet medtages beløbet på kr. under posten debitorer. Indklagede har herover for gjort gældende, at regnskabet er retvisende, idet samtlige mellemværender med direktøren er bogført over mellemregningen mellem selskabet og Y. De kr. var bogført som a conto løn, og indklagede rettede det, således at det blev medtaget over mellemregningen. Nævnet lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at der som debitortilgodehavende i regnskabet for 2002 er opført et beløb på kr., der rettelig er a conto løn til selskabets direktør. Nævnet finder, at den omstændighed, at beløbet regnskabsmæssigt er opført som et tilsyneladende ulovligt lån til direktøren, burde have givet indklagede anledning til en supplerende oplysning herom i revisionspåtegningen, jf. den dagældende erklæringsbekendtgørelse 6, stk. 2, jf. nu erklæringsbekendtgørelsens 7. Ved at undlade dette finder nævnet, at indklagede har tilsidesat god revisorskik. Ad klagepunkt 5. Klagepunktet vedrører indklagedes funktion som dirigent på selskabets generalforsamlinger i 1999, 2000 og Klager har anført, at indklagede har underskrevet referater, hvoraf fremgår, at samtlige anpartshavere, der tillige udgjorde direktionen, var til stede, uanset at direktøren, der underskrev, ikke var anpartshaver. Med bemærkning, at indklagedes hverv som dirigent på selskabets generalforsamlinger ikke kan antages at være udført som et led i hans virksomhed som revisor, finder nævnet ikke at have kompetence til at påkende dette klagepunkt. Herefter og da forholdet fra 1999 i øvrigt er forældet vil dette klagepunkt være at afvise, jf. 7 i Bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer. Ad klagepunkt 6. Klager har anført, at det ikke har været muligt at følge transaktionssporet f. eks. i regnskabet for 2000 vedrørende akkorden. Indklagede har bestridt dette og anført, at han kan redegøre for det. Nævnet må være enig med klager i, at det - som det fremgår af det under klagepunkt 3 anførte ikke af en gennemgang af afslutningsarket og regnskabet er muligt at følge transaktionssporet vedrørende akkorden. Herefter og med

8 Side 8 af 8 bemærkning, at klager ikke under dette klagepunkt har konkretiseret andre tilfælde af manglende sammenhæng, finder nævnet, at indklagede på dette punkt har udvist manglende omhu og derved handlet i strid med den dagældende 4a, stk. 2, i lov om registrerede revisorer, jf. nu 2, stk. 2 i lov om statsautoriserede og registrerede og således har tilsidesat god revisorskik. For overtrædelserne i klagepunkterne 1, 3, 4 og 6 pålægges indklagede en bøde på kr., jf. den dagældende 11 a, stk. 1, i lov om registrerede revisorer, jf. nu 20, stk. 1, i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. T h i b e s t e m m e s: Indklagede, registreret revisor R, pålægges en bøde på kr. Klagepunkterne 2 og 5 afvises. Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 21, 2100 København Ø - Tlf E Telefontid mandag fredag kl Cookies