H V A D D U K A N V I S. Motion - ældre. DGIbadminton
|
|
- Bente Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 V I S H V A D D U K A N Motion - ældre DGIbadminton
2 Motion- og ældrebadminton DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2. udgave. Skrivegruppe: DGIbadmintons kursusudvalg i sam- arbejde med en række amtsinstruktører. Indholdsfortegnelse: Vis hvad du kan... 3 Indledning... 3 Motion- og ældrebadminton....4 Skadesforebyggelse Slagtræning for motionister og ældre... 9 Fejlfinding grove træk Turneringsformer Spilformer og øvelser Taktisk træning De bedste træningsemner Øvelser Side 2
3 VIS HVAD DU KAN Velkommen på kursus i DGIbadminton DGIbadminton står også for stævner, lejre, skoler, internationale arrangementer og meget andet. Se dette på kontakt DGI s landskontor i Vingsted på telefon eller din lokale amtsforening (se bagsiden) tag udfordringen op DGIbadmintons kurser er baseret på dialog og vidensdeling. Vi tror på, at to-vejs kommunikation giver forøget udbytte for den enkelte. Ved aktivt at udnytte hinandens erfaringer kan der desuden skabes gode netværk. Indledning For år tilbage kunne man betegne de eksisterende materialer om badmintonteknik og badmintontaktik som manualer. Trænerens undervisning af spillere lagde uvægerligt op til instruktionsmetoden, hvor indlæringen foregik ved præsentation af det rigtige, som spillerne roligt og trygt kunne kopiere, og som trænerne let kunne undervise i. Du skal derfor spille dig selv på banen, deltage i samtalerne og engagere dig i fællesskabet. Kort sagt: bidrage med det bedste du har: dig selv. Vi udfordrer dig på din kunnen og dine holdninger. Vi giver dig mange redskaber, du kan bruge i din dagligdag som træner og/eller leder i din forening. I dag er det ganske anderledes. Alle foreslåede retningslinier, som er beskrevet i dette materiale kan diskuteres og bør diskuteres. Det gør trænergerningen langt mere kompliceret, men også langt mere nuanceret og dynamisk. DGIbadminton sætter i denne serie af korte kurser fokus på enkelte emner eller målgrupper indenfor badminton. Du kan således frit vælge hvilke kurser, der passer dig bedst. Kurserne har en varighed af 4 8 lektioner á 45 min. Badminton bliver dermed en idræt i konstant udvikling. En udvikling som smitter af på de mennesker, der involverer sig i den. En udvikling hvori holdning, oplysning og kvalitet vil være nøglebegreber på lige fod med engagement, udfordring og fællesskab. Udover de korte kurser har DGIbadminton et længere kursusforløb på 2 kurser med en varighed på henholdsvis 21 og 20 lektioner. Imellem kurserne ligger der et 4-timers modul med opsamling af emner og kurserne afsluttes med en konkret opgave i samarbejde med den lokale amtsforening. Brug materialet konstruktivt og tilføj selv dine erfaringer og ideer. God fornøjelse. Side 3
4 Motion og ældrebadminton At være badmintoninstruktør eller -træner er mange ting og kan foregå på mange forskellige niveauer. Traditionelt er der forskel på store og små klubbers træningsindsats, -kapacitet, og økonomi. Dermed er der også forskel på, hvilke spillergrupper der tilbydes en egentlig træning, og hvilke spillergrupper der alene tilbydes leje af baner. Som et generelt billede vil det ikke være helt forkert at konkludere, at de fleste klubber, uanset om de er store eller små, som udgangspunkt ikke tilbyder egentlig instruktion til eller træning af deres motions- eller ældrebadmintonspillere. De 2 spillerkategorier passer sig selv på de baner som de via badmintonklubberne kan leje. De eneste tilbud motions- og ældrebadmintonspillere tilbydes er et eller flere stævner - enten i klubregi, naboklubregi, eller via det DGI amt klubben er tilknyttet. Endelig findes der på landsplan en række tilbud til motionister og ældre. Motions- og ældrebadminton set ud fra en instruktørsynsvinkel er typisk træning af spillere på lavere spillerniveau end man plejer. Det stiller særlige krav, idet det dels er andre forhold man skal fokusere på, og spillerne har et andet ambitionsniveau - og de kan være sværere at motivere til at yde en indsats i træningen. Sidstnævnte skal forstås på den måde, at deres primære mål er at spille kampe - og ikke at lave hård fysisk træning. Derfor skal der være en meget klar afstemning mellem mål og forventninger - og en god intern sammenhæng mellem spil og øvelser, dels i de enkelte træningsmoduler og i løbet af hele sæsonen. Omvendt er der heller ingen tvivl om, at fanger man deres opmærksomhed, og lærer man dem f.eks. et taktisk fif som de senere kan bruge i en kamp, så er de også villige til at yde en indsats, for at få mere ud af træningen end blot kampe. Man har altså deres opmærksomhed m.h.t. indlæring og instruktion. Man skal også være opmærksom på, at motionsog ældrebadmintonspillere ikke længere blot er 4 personer som har lejet en badmintonbane torsdag aften kl og som samtidig er med til at give klubberne et betragtelig overskud. Et overskud som de dygtige ungdomsspillere og seniorerne forbruger på bolde og gode trænere. Motionister og ældre stiller også krav - krav som foreningerne skal vide at efterkomme, da de ellers vil søge andre udfordringer og idrætsaktiviteter. Der er ingen tvivl om, at fremtidens motionister og ældre er forbrugere som kræver noget for deres kontingentkroner. Der er også tale om mere kritiske ældre forbrugere. Forbrugere der efterspørger en vare, som badmintonforeningerne skal udbyde. Dette materiale er lidt anderledes i forhold til andre emnekurser - idet det er opbygget om de bløde forhold og relationer man skal være opmærksom på ved motions- og ældrebadmintonspillere. En del steder kan det virke som om der "tales ned til de 2 spillerkategorier - hvilket absolut IKKE er Side 4
5 tilsigtet. Men ved at sætte forholdene lidt på spidsen, kan man gøde jorden for debatter og dermed forholde sig til disse måske lidt oversete målgrupper i badmintonspillet. også alle andre spillerkategorier og spillertyper er, at der er individuel accept af deres ønsker og behov, og at de så vidt muligt skal behandles individuelt. Ved aktivt at forholde sig til motionisternes og de ældres behov og muligheder, kan der skabes aktiviteter til gavn for målgrupperne, foreningerne og DGI. Om begreberne motionist og ældre herunder afklaring af klubbernes strategi og muligheder. Derfor er det vigtigt, at badmintonklubberne har gjort sig nogle tanker om hvad de vil med et evt. motions- og ældrebadmintontilbud. Hvad er klubbens strategi og muligheder? Motions- og ældrebadmintonspillere som bevidste forbrugere: Begreberne "motionist og ældre" er meget brede, og dækker for begge vedkommende over badmintonniveauer helt fra begynder til elitespiller. Det gør fokus og træning af disse målgrupper meget kompleks - men samtidig også spændende. Meget overordnet bliver målgruppen ofte betragtet som en pengemaskine til klubberne, forstået på den måde, at de lejer nogle baner, passer sig selv, forstyrrer ikke, kræver ingen ressourcer (bolde og trænertimer). Det giver mulighed for fokus på de badmintonspillere der kræver mere fokus, og det er oftest børne- og ungdomsspillere, seniortræningen og elitetræningen - hvis klubben har en sådan. Nærværende kursusmateriale omhandler såvel motions- som ældrebadmintonspillere, og indenfor de 2 kategorier, er alle spillestyrker også repræsenteret. Det vil typisk også være tilfældet i relation til et træningshold i denne målgruppe. Det vigtigste for alle der har med motions- og ældrebadmintonspillere at gøre - og for så vidt Det er en stor fejl, hvis man betragte motions- og ældrebadmintonspillere som før omtalt. Dels fordi det er manglende respekt i forhold til at de også er en del af en klub, dels at kvaliteten af klubbens tilbud måske ikke hænger sammen med klubbens andre ideer og målsætninger. I værste fald er der heller ikke sammenhæng mellem økonomi og kvalitet af den vare som klubberne sælger til motionisterne og ældre badmintonspillere. Derfor kan man groft sagt betegne motionsmålgrupper ud fra nedenstående teser: Begrebet "motionist" er ikke en beskyttet eller specielt velafgrænset og defineret titel. Det gør det svært at kategorisere dem. Hvad er en motionist? Kan en divisionsspiller stoppe på topniveau og blive motionsspiller - og i hvilke turneringer og rækker kan vedkommende stille op? Motionistbegrebet starter allerede fra års alderen, specielt i små klubber som ikke har en seniortræning at tilbyde de ungdomsspillere som overgår til voksentræning. Side 5
6 Motionister går ofte efter den lige kamp, frem for sejre. Hellere tabe end vinde Motionister bliver mere og mere krævende forbrugere i klubberne, og de stiller sig ikke længere til tåls med blot at få en bane stillet til rådighed for x kr. for en sæson. Motionister er selektive i deres valg af aktiviteter. Hvis en klub kun kan tilbyde baneleje, vil man ofte miste mange motionistbaner, hvis der er et par stykker der holder op, p.g.a. at der ikke er andet at tilbyde - og de måske har fundet en anden aktivitet eller badmintonklub som har noget at tilbyde dem. Det vi skal være opmærksom på i forhold til målgruppen ældre er bl.a.: Der bliver flere og flere ældre i samfundet De ældre bliver mere og mere bevidste om deres helbred. De ældre ved, at sport kan være med til at holde kroppen i gang. De ældre bliver mere og mere kræsne og forbrugerbevidste. De ældre bliver mere krævende og selekterende i udbudet af aktiviteter. Generelt set vil motions- og ældrebadmintonspillere i fremtiden være kritiske forbrugere, som vil hoppe til andre og mere spændende aktiviteter, hvis badminton fortsat bare er en bane man kan leje på ukurante tidspunkter. Hvordan gør vi det at være motionist og ældre badmintonspiller spændende, og hvordan holder vi dem i klubben. Alt efter den enkelte spillers individuelle målsætning med at komme i badmintonklubben, er der mange faktorer man skal forholde sig til. Nogle af dem er nævnt tidligere i materialet, men generelt set skal vi som badmintonklubber (foreninger, bestyrelse og trænere) sørge for, at der er reelle tilbud til målgruppen. Det vil sige at de kan føle sig som en del af klubben, også selvom de kun lejer en bane i en eller to timer om ugen. Der skal være tilbud om forskellige arrangementer, eksempelvis: turneringer julestævner klubmesterskab motionsweekend motionsdag træningssamling m.v. foredrag hyggearrangementer. Derudover skal der være mulighed for, at de får den lige kamp. Dette specielt hvis badmintonspillet ikke foregår som baneudleje, men som egentlig træning. Groft sagt kan man sige, at forskellen på seniortræning og træning af motions- og ældrebadmintonspillere er, at motionisterne og de ældre spillere ikke er så kritiske i relation til hvem de skal Side 6
7 spille sammen med eller mod. De har heller ikke så meget imod at spille sammen med den samme flere træningsaftener i træk - blot det er en de hygger sig med og spiller lige op med. Det behøver ikke være klubben, foreningen, bestyrelsen, trænerne der skal bruge tid på at skabe muligheder og arrangementer til motions- og ældrebadmintonspillere. Flere amter har haft succes med at køre en motionistklassificering. Det har givet mulighed for netop den lige kamp. Et eksempel på motionister og ældres ønsker om at blive hørt og få en respektabel behandling. Med det rette incitament og koordinering - kan meget klares via de frivillige / spillerne selv. Finder man en tovholder eller ressourceperson - og måske stiller lidt faglig bistand til rådighed - kan de personer der ønsker løsninger ofte selv skabe mulighed for at en løsning kan findes og implementeres. En række ældre havde et ønske om at spille badminton. De kunne næste fylde en hal. Alle klubbers haltid var disponeret, men de vidste at nogle formiddagstimer var ledige (formiddag og eftermiddag bruger skolerne ofte haller - men ikke hele tiden). De gik til kommunen, men fik afslag. Det vil være administrativt for stort et besvær at finde ud af og koordinere (var formentlig den skjulte dagsorden fra kommunens side) - og påstanden var, at al haltid var disponeret til kommunens skoler. Det fandt de ældre sig ikke i. De etablerede vagthold ved hallerne, i de perioder som de vidste hallerne var ledige, og hvor de ønskede at få tid. Efter 3 ugers observation forelagde de kommunen en færdig skitse til, hvornår hallen var ledig, hvornår de skulle være ude for at skolerne kunne overtage faciliteterne uden problemer, hvordan koordineringen kunne ske m.v. Med en lang række faktuelle argumenter kunne kommunen ikke komme uden om de ældre, og de spiller nu badminton på flere af de ledige formiddage. Læren af den historie! Som foreningsleder og badmintontræner skal man vide at udnytte sådanne situationer og ressourcepersoner. Medinddragelse og uddelegering er nøgleordene. Der må ikke tænkes i at efterlysning af tilbud fra en given spillerkategori er at ligestille med problemer og arbejde, men der skal tværtimod ses i muligheder og løsninger. Skadesforebyggelse - opvarmning og udstrækning Pædagogisk lærer vi børnene - lige fra de begynder at spille badminton i 7-9 års alderen, at der er noget der hedder opvarmning og nedvarmning (udstrækning). At det leges ind i træningstimerne er en anden side, men det bør og skal indgå i alle træningslektioner. Det skal ind på rygraden! Dette bl.a. på grund af det pædagogiske og opdragende element. Side 7
8 Det er lettere at vedligeholde en god træningsopbygning - og gode vaner - som hedder: Opvarmning Slag eller taktik Spil Nedvarmning / strækøvelser Hvis man gennem hele livet har kørt det som en træningscyklus. Også selvom cyklusen har haft individuel prioritering, således at man i tider har gjort mest ud af opvarmning og i andre tider mest ud af udstrækning. Blot man har det med som en rytme i en badmintontræningslektion. Derfor er det godt at der i forbindelse med træning af motionister og ældre badmintonspillere af og til bliver sat fokus på disse faktorer. Det skal der faktisk. Dette kan gøres ved at møde op i hallen, og samle alle spillere. Også selvom det er i en time, hvor det kun er baneudlejning. Man kan evt. annoncere med, at der en given dag vil være korte indlæg om f.eks. opvarmning eller nedvarmning/udstrækning. Det kan f.eks. være 10 min. ved hver baneudlejningsskifte. Der kan laves forskellige temaer - hvor der er mulighed for, at man over en periode fanger de flestes interesse nogle gange. Så kan interesserede investere lidt banetid i lidt undervisning. Dem der møder op til sådanne seancer, vil så også være dem der er interesserede i at være aktivt lyttende. De kan så måske bringe nogle budskaber videre til de på denne front passive medspillere. Med hensyn til opvarmning kan man sagtens benytte opvarmningslege (fra ungdomstræning). De første gange er det måske lidt kunstigt, men når isen først er brudt er det ofte en stor succes. Man skal blot turde og så huske at ingen er for gammel til at lege. Emnet opvarmning vil også være helt naturlig i forbindelse med træningslejre og -weekender. Der bør også ske en tilsvarende fokusering på førstehjælp. Dels at de trænere der har (eventuelle) motions- og ældrebadmintonhold ved lidt mere om førstehjælp end man normalt måske forventer. Ikke at det er et must, men for ikke at bringe en instruktør ud i en situation, hvor en skade er mere kompleks end vedkommende kan magte. Endelig vil den skadede spiller fra disse målgrupper forvente, at man som instruktør og autoritet ved hvad der skal gøres i en situation med en skade. En anden årsag til forventningen til øget viden om idrætsskader er, at det ikke kun er de hårde fysiske skader man skal vide noget om, som f.eks. ledbåndsskader forvridninger kramper m.v. Man bør også have viden om de indre skader som f.eks. symptomer på overanstrengelse hjerteproblemer / -flimmer blodpropper m.v. Side 8
9 Man skal kunne læse kroppens signaler - og vel og mærket signaler fra de spillere man træner. I kampens hede kan de selv overse nogle vigtige faresignaler. Det er ikke kun træneren der bør have viden om disse emner, men også motionisterne og de ældre selv. At sætte fokus på egenviden om disse problemer er også et godt element i træningen eller træningsweekenden. Du kan finde inspiration i emnekurset Idrætsskader - genoptræning. Slagtræning for motionister og ældre Største udfordring ved de rene motions- og ældrebadmintonspillere er, at man skal pille forkerte og uhensigtsmæssige slagmønstre ud af rygraden. Det er svært! Vanens magt er enorm! Det er fuldstændig det samme man oplever hos motions- og ældrebadmintonspillere, og det er netop en af de store udfordringer i denne type træning. Når der skal laves slagtræning for motionister og ældre skal der i særdeleshed undervises individuelt. Der kan godt ske en traditionel gennemgang af slagteknik eller spilletaktik - men det skal øves individuelt. Dette skal gøres for hele tiden at være over de dårlige vaner - med eksempelvis højrøstet tilråb og gribe fejlen i nuet og rette den nu og her. Man må ikke forudsætte, at denne spillertype selv kan resonere sig til, hvordan givne slag og slagmønstre ser ud og fungerer, herunder hvad der naturligt er til hindre for et godt slag. Den teoretiske og praktiske viden er der ikke mange motionsog ældrebadmintonspillere der bare har. Eksempel: Prøv blot at folde dine hænder. Du har formentlig foldet dem på samme måde gennem hele livet. F.eks. med din lillefinger på højre hånd nederst og din tommelfinger på venstre hånd øverst. Eller omvendt. Derfor vil man også ofte opleve, at motions- og ældrebadmintonspillere er meget spørgende ind til forskellige problemstillinger - fordi de ikke bare accepterer en forklaring om, at sådan er det, fordi det er mest effektivt. Ofte skal den fysiologiske forklaring med ind i billedet. Hvis du nu får at vide, at det er forkert. Du skal folde din hænder modsat af hvad du altid har gjort. Det vil du have svært ved. Måske ikke i nuet - hvis du bliver bedt om det, men hvis du senere ubevidst skal lave en øvelse, hvor du pludselig og spontant skal folde dine hænder. Så vil du - alt andet lige - folde dem som du altid har gjort. En ting er at forklare en svingsløjfe til en ungdomsspiller som blot forsøger at kopiere slaget En anden ting er at forklare en svingsløjfen til en motionist eller ældre badmintonspiller som vil gøre meget for at forstå, at det er effektivt, og at det faktisk er mere effektivt end det udmærkede tæppeban- Side 9
10 kerslag som vedkommende nu har brugt i 25 år. Får man først overbevist vedkommende om rigtigheden i det man siger, så vil han/hun også virkelig arbejde for at bruge slaget korrekt. Samtidig vil andre opdragende og smårettelser fremover være lettere at sælge overfor spilleren. DET at instruere motionister og ældre badmintonspillere er faktisk en god øvelse for mange trænere. Det gør nemlig, at man selv skal forstå teorien 100% og kunne koble og forklare den i forhold til praktikken. Overanstrengelser er nok det der er lettest at fokusere på, idet de fleste godt kan mærke, at de er trætte i slagarmen efter 1 times tæppebanker slag. Hvis det kan rettes ved kortvarig, men intens træning / overvågning, vil personen ofte opleve, at der faktisk var en lettelse i det antal muskler som der skulle bruges til at lave et givent slag. Sådanne ahaoplevelser er gode, og dem skal der bygges videre på. Kan man også få motionisten eller den ældre badmintonspiller til at sælge budskabet og være ambassadør for forandringer, er der banet vej for yderligere træningsindsats på hele holdet. Du kan finde inspiration på basale slagtræningsøvelser i emnekurset Slagtræning. Du kan også finde inspiration i emnekurset Fysisk træning i relation til at forstå bevægemønstre. Fejlfinding - grove træk Som nævnt i slagtræningsafsnittet er vi m.h.t. motions- og ældrebadmintonspillere oppe mod vanens magt. Modsat er de ofte meget lydhør overfor forslag som kan forbedre deres slag eller taktik. Det sværeste er blot at huske at implementere gode rettelser, råd og vejledning i de efterfølgende spillesituationer. Specielt efter få minutter - trænere har vendt ryggen til - kampen er igen hed - så overtager vanen spillet og styringen! Der skal derfor fokuseres på, at deciderede uhensigtsmæssige eller farlige slagteknikker rettes. Med farlig menes i relation til, at det på sigt kan give skader eller overanstrengelser. Du kan i emnekurset fejlfinding og retteteknik få mange gode råd til, hvordan du kan rette uhensigtsmæssige slag. Turneringsformer Det er vigtigt, at der også for motionister og ældre skabes en forskellig og varieret træning. Det vil sige, at der skal være en vekselvirkning i de slag og slagtræning der øves, men også en variation i de spillesituationer der gennemføres i en træningslektion. Det kan helt banalt ske ved, at der veksles mellem modstanderne, så det ikke er de samme 4 der står på samme bane. Der kan spilles på tid. Et godt eksempel på en alternativ turnering, hvor også andre idrætsgrene indgår er turneringen Triatbold (også kendt som trebold). Se sidst i materialet, hvor beskrivelsen af øvelsen er indsat. Side 10
11 Spilformer og øvelser Som alle andre alderstrin og spillerniveau kan der med fordel laves forskellige spilformer for motions- og ældrebadmintonspillere. Når der trænes motions- og ældrebadmintonspillere er det dog vigtigt, at man har afstemt forventninger og ambitioner - og det vil være naturligt at lave differentieret træning. Det skyldes, at der formentlig på f.eks. et motionshold vil være større spredning mellem spillerniveau, ønsker og ambitioner til hvad den enkelte opfatter som en god træningslektion. Derfor er det essentielt, at man ikke presser hele holdet til at lave slagtræning eller øvelse i forskellige spilformer. Det giver modsat mulighed for at de spillere der vil indgå i træningselementer vil og kan få meget ud af lektionerne. Taktisk træning Et sted hvor det er vigtigt at lave egentlig træning er ved supervision af kampe. Det vil sige at man står og overvåger en kamp, og løbende foretager rettelser i spillet. Det er bl.a. et af de instruktionsområder man oftest vil finde den største iver for at lære noget nyt! elementer skal så umiddelbart trænes i kamp- /spillesituation. Det bedste vil være at lave taktisk træning med en bane ad gangen - og løbende tage udgangspunkt i spilsituationer. Disse situationer skal så løbende drøftes, så spillerne kan lære af deres "fejl" eller uhensigtsmæssige slag eller taktiske formåen. Sådan undervisning kan sagtens foregå i en god og positiv tone - hvor der netop arbejdes i og med muligheder. De bedste træningsemner - der rammer motions- og ældre målgruppen Et af de områder det faktisk er mest formålstjenligt at træne motionister og ældre er helt klart på det taktiske område - samt slagtræning. Taktikken for at udnytte hinandens muligheder og dække svagheder (double/mix), samt det faktum at motions- og ældrebadmintonspillere ofte har meget lidt erfaring med teoretisk gennemgang (og dermed teorien bag) single, double- og mixed doubletaktik. Slagtræning - da det også er et område som mange motions- og ældrebadmintonspillere ikke har haft megen teoretisk og/eller praktisk erfaring med. Selve undervisningen skal ske på baggrund af tidligere gennemgåede teoretisk instruktion i f.eks. double-, mixed double- eller singletaktik. De taktiske elementer kan med fordel deles op i mindre emner i teoretiske gennemgange, og disse Med hensyn til begge områder har det den fordel, at man med forholdsvis få virkemidler kan få skabt en træning som giver et konkret udbytte og mange ahaoplevelser for spillerne. Side 11
12 Ved at træne disse elementer vil man også kunne imødegå skader - hvilket specielt gælder med hensyn til slagtræningen. Et klart resultat af målrettet træning indenfor taktik og slagtræning vil desuden være, at spillerne vil bruge deres ressourcer og kræfter bedre og mere målrettet, og det kan have en god forebyggende virkning med hensyn til skadesforebyggelse. Det skal sluttelig nævnes, at situationen med træningstilrettelæggelse er en helt anden, hvis vi taler om de gode motions- og ældrebadmintonspillere. De gode seniorer som er overgået til at træne på motionsbasis, er ofte meget gode og erfarne badmintonspillere. For de gode badmintonspillere der har skiftet ambitionsniveau og begyndt at spille motions- eller ældrebadminton er det et spørgsmål om at lave træning som fænger, og ikke så meget for at træne taktik eller slagteknik - det kan de allerede. Her er det bestemt heller ikke den fysiske træning der vil være i højsæde, men ønsket om den gode/lige kamp. Øvelser Der kan i de andre kurser (kursusmaterialer) findes en række øvelser som kan bruges til at træne motions- og ældrebadmintonspillere. Det være sig hårde taktiske og tekniske øvelser, men også øvelser som kan være med til at gøre en træningsaften / -weekend sjov og underholdende. I dette materiale er det valgt i første omgang kun at tage en alternativ øvelse med. En øvelse som kan bruges f.eks. i forbindelse med en træningsweekend, sæsonstart eller -slut. Triatbold (også kendt som trebold) Der spilles badminton, bordtennis og minitennis efter et selvvalgssystem, hvor deltagerne kan komme og gå som de vil. Udgangspunkt er double. Tilrettelæggelse og administration er forholdsvis let, idet deltagerne ikke behøver at tilmelde sig på forhånd, og ret hurtigt selv overtager styringen af turneringen ved hjælp af det foreskrevne udfordringssystem. Tidsplan er let at overholde, idet stævnelederen min. før stævnets afslutning lukker for udfordringer, hvorefter resten af kampene spilles færdigt, og man kan afslutte stævnet til den fastsatte tid. Spillet består af 3 idrætsgrene. De enkelte kampe i slagboldsturneringen består af doubler hvor der spilles et sæt til 21 i bordtennis et sæt til 15 i badminton et sæt til 4 i minitennis. Pointniveau kan varieres. Antal baner og borde kan varieres efter lokaleforhold, men i en traditionel hal kan der være 2 badmintonbaner, 2 minitennisbaner (spilles også Side 12
13 på badmintonbaner) og 2 bordtennisborde. Er der plads til mere, kan ekstra baner og borde regulere eventuelle kødannelser. Bordtennis: Der anvendes et almindelig bordtennisbord, hvor der spilles efter doublereglerne. Badminton: Der spilles på en almindelig badmintonbane efter doubleregler. Minitennis: Der spilles på badmintonbane, hvor nettet sættes ned, så den nederste del rører gulvet, det vil sige nethøjden er ca. 0,8 meter. Der spilles med skumbold og særlige miniketchere (evt. badmintonketchere). De almindelige tennisregler for double anvendes. Turneringssystem: 3 lister hænges op, en til hver aktivitet. Deltagerne skriver sig på en af listerne, helst jævnt fordelt. Alle deltagerne tildeles et ratingtal, og normalt får alle deltagerne samme starttal, f.eks. 50. De øverste deltagere på hver liste har nu udfordringsretten, og vælger sig en modstander fra samme liste. De streger deres navne, og kampen går i gang. De deltagere, der nu bliver topfigurer på listen, finder sig nu en modstander, streger sig og går i gang. Så længe der er ledige borde eller baner skal det øverste deltagerpar på den aktuelle liste finde sig en modstander. Når en kamp er færdigspillet, skal de to spillere beregne deres nye ratingtal, og skrive navn og ratingtal nederst på en af listerne. Taberparret kan frit vælge den liste, som de ønsker at skrive sig på, mens vinderen skal vælge ny idrætsgren. Har et par, trods det tvungne skift, vundet to kampe i træk, skal de skifte til tredje idrætsgren. Turneringens endelige vinder er de spillere, som slutter med det højeste ratingtal. Rating: Rating er et særligt pointsystem, som giver point efter fortjeneste efter hver kamp. Deltagerne er udstyret med et ratingtal, som reguleres efter antallet af tabte og vundne. Efter hver kamp skal spillerne beregne forskellen på deres ratingtal, og derefter via tabellen finde ud af, hvor meget vinderen skal have fra taberen for sejren. Om der er tale om en favoritsejr eller en overraskelsessejr afgøres alene ud fra spillernes ratingtal. Ratingtabel: Pointforskel Favoritsejre Overraskelser point 8 point point 10 point point 13 point point 16 point point 20 point point 25 point point 30 point point 35 point point 40 point point 50 point point 50 point Eksempel på pointberegninger: Eksempel 1 To par med hver 50 rating-point spiller mod hinanden i en af idrætsgrenene. Side 13
14 Pointforskel er efter ratingtabellen 0. Vinderparret får nu 8 point fra taberparret, således at vinderparret nu fører sig på listen med 58 ratingpoint og taberparret fører sig på listen med 42 point. Eksempel 2 To andre par spiller, hvor det ene par har 190 point og det andet har 42 point. Pointforskellen er efter ratingtabellen "148". Det par med 190 point vinder. Der er efter systemet tale om en "favoritsejr". Vinderparret får nu 2 point fra taberparret, således at vinderparret fører sig på listen med 192 ratingpoint og taberparret fører sig på listen med 40 point. Eksempel 3 To andre par spiller, hvor det ene par har 250 point og det andet har 35 point. Pointforskellen er efter ratingtabellen 215. Det par med 35 point vinder. Der er efter systemet tale om en overraskelsessejr. Vinderparret får nu 50 point fra taberparret, således at vinderparret fører sig på listen med 85 ratingpoint og taberparret fører sig på listen med 200 point. Side 14
15
16 DGIVendsyssel DGINordvest DGIHimmerland DGINordøstjylland DGIVestjylland DGIHammerum Herred DGIMidtjylland Randersegnens GI DGIÅrhusegnen DGIHorsensegnen DGIRibe Amt DGIVejle Amt DGISønderjylland SdU DGIOdense DGISvendborg DGINordvestsjælland DGIFrederiksborg Amt DGISorø Amt DGIRoskilde Amt DGIStorkøbenhavn DGIPræstø Amt DGISydhavsøerne DGIBornholm DGIbadminton Vingsted Skovvej Vejle tlf.: Fax: mail: info@dgi.dk, www. dgi.dk/badminton
H V A D D U K A N V I S. Feeding. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton
V I S H V A D D U K A N Feeding www.dgi.dk/badminton DGIbadminton Feeding DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2. udgave. Feedingmateriale
Læs mereH V A D D U K A N V I S. Mixed double taktik. DGIbadminton
V I S H V A D D U K A N Mixed double taktik www.dgi.dk/badminton DGIbadminton Mixed double taktik DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002,
Læs mereUdvidet singletaktik
V I S H V A D D U K A N Udvidet singletaktik www.dgi.dk/badminton DGIbadminton Singletaktik DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2.
Læs mereH V A D D U K A N V I S. Fejlfinding. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton
V I S H V A D D U K A N Fejlfinding www.dgi.dk/badminton DGIbadminton Fejlfinding DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2. udgave. Skrivegruppe:
Læs mereH V A D D U K A N V I S. Slagtræning. DGIbadminton
V I S H V A D D U K A N Slagtræning www.dgi.dk/badminton DGIbadminton Slagtræning DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2. udgave. Skrivegruppe:
Læs mereH V A D D U K A N V I S. 15-17 år. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton
V I S H V A D D U K A N 15-17 år www.dgi.dk/badminton DGIbadminton 15-17 år DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2. udgave. Skrivegruppe:
Læs mereUdvidet doubletaktik
V I S H V A D D U K A N Udvidet doubletaktik www.dgi.dk/badminton DGIbadminton Avanceret doubletaktik DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli
Læs mereH V A D D U K A N V I S. 7-11 år. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton
V I S H V A D D U K A N 7-11 år www.dgi.dk/badminton DGIbadminton 7 11 år DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2. udgave. Skrivegruppe:
Læs mereIdræt om dagen. Idræt for seniorer i DGI s lokalforeninger. dgi.dk/senior
Idræt for seniorer i DGI s lokalforeninger Idræt om dagen Skab liv i dagtimerne ved at udvikle tilbud til seniorer i din forening. Med Idræt om dagen er der mange muligheder for at invitere en stadig større
Læs mereBadminton og leg. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton
S I V N AA K U D D A V H Badminton og leg www.dgi.dk/badminton DGIbadminton Badminton og leg DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2.
Læs mereH V A D D U K A N V I S. 11-15 år. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton
V I S H V A D D U K A N 11-15 år www.dgi.dk/badminton DGIbadminton 11 15 år DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2. udgave. Skrivegruppe:
Læs mereH V A D D U K A N V I S. De dygtige unge. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton
V I S H V A D D U K A N De dygtige unge www.dgi.dk/badminton DGIbadminton De Dygtige Unge DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2. udgave.
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Badmintonregler. Nik til bolden kamp SJOVE KAMPLEGE SJOVE KAMPLEGE
Nr.6653 Nr.6651 Badmintonregler lov til at serve og får et point. Bordtennisbold og bat Nik til bolden kamp Der kan spilles med kun 3 jongleringer før bolden skal returneres. Kan spilles som double, hvor
Læs mereSå er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter
Årsberetning 2013-14 AVGIF gymnastik Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter Vi er takket være vores 29 kompetente og succesfulde
Læs mereBaggrunds materiale omkring:
Baggrunds materiale omkring: Bagrund Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men i høj
Læs mereDGI Fairfodbold Fair Fodbold er et spil, der kan spilles af alle. Respekt, glæde og fascination er nøgleordene for den særlige form for gadefodbold.
DGI Fairfodbold Fair Fodbold er et spil, der kan spilles af alle. Respekt, glæde og fascination er nøgleordene for den særlige form for gadefodbold. En anden måde at spille fodbold på Fair Fodbold er et
Læs mereursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening
D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E ursisthæfte Navn Forening Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Velkommen - som kursist på Dansk Håndbold Forbunds Træneruddannelse For alle trænere
Læs mereSkolereformens betydning for idrætsforeningerne En spørgeskemaundersøgelse foretaget i perioden 2.-12. oktober 2014
S Skolereformens betydning for idrætsforeningerne En spørgeskemaundersøgelse foretaget i perioden 2.-12. oktober 2014 Samlet status pr. 15. oktober: 1668 formænd for enstrengede foreninger, hovedforeninger
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK
Nr.1605 Alder: 10-12 år - Tid: 6 min. Nr.1603 Flamingoen spiller kaster bolden til makkerens hoved. Spilleren, som står på et ben, header tilbage. Drillepinden med en bold mellem knæene. Den anden spiller
Læs mere- en aktivitet på tværs af alder og køn
- en aktivitet på tværs af alder og køn 1 Redaktion: Mona Olsgaard Fotos: Privat Layout: DGI kommunikation, Marianne Kristensen Tryk: DGI print September 2008 2 Krocket er en aktivitet for alle aldersgrupper.
Læs mereDEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN
DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN Hvordan får vi skabt en mere varieret skoledag for eleverne, så alle elever lærer mere og trives i skolen? En flydende skoledag, som ikke er
Læs mereFormandens beretning på repræsentantskabsmødet 2013:
Formandens beretning på repræsentantskabsmødet 2013: Samarbejdet i bestyrelsen. Vi har afholdt 6 bestyrelsesmøder i 2012 med deltagelse af alle medlemmer. Herudover deltager bestyrelsesmedlemmerne i mange
Læs mereHÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold
HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6 Begyndelsen på et liv med fodbold Træningen skal tilpasses så alle kan være med og føler at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd SLAGELSE B&I Slagelse
Læs mereÅrsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2014/15
Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2014/15 Så går vi videre med den ordinære generalforsamling og også velkommen til den. Første punkt på dagsordenen er valg af dirigent, jeg vil gerne
Læs mereTeenager, Sport. Leder?
Teenager, Sport. Leder? Målrettet lederuddannelse for de 14-19 årringe i idrættens verden Morgendagens ledere kan findes og udvikles i idrættens verden hvis vi vil! Oplæg til en excellent proces udarbejdet
Læs mereVærdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3
Vore værdier Indholdsfortegnelse Brug indholdsfortegnelsen til at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit ved at klikke på den ønskede linie. Fra de enkelte sider kommer du hurtigt tilbage til indholdsfortegnelsen
Læs mereFYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON
FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON KOM I GANG KOM I GANG! Motorisk udvikling sker over et helt livsforløb. I børneårene op til puberteten er den motoriske udvikling essentiel, da indlæring af bevægelser
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereBUM 2006 Slagelse. Hej med dig! Men hvad er det nu egentlig BUM er for noget??? Hvordan kan du deltage? Idrætsgrene.
Hej med dig! BUM 2006 Vi har netop modtaget et brev fra Ahorn, Ringsted, som denne gang er vært for BUM 2006 i den 3.-5. november for Teenager BUM 14-18 år og 17.-19. november for Junior BUM 10-13 år.
Læs mereIDRÆTSLEDER- AKADEMI
IDRÆTSLEDER- AKADEMI Tag det første nye skridt til at blive en endnu bedre leder. Et personligt lederudviklingsforløb for kommende, nye og nuværende ledere i idrætsforeninger i Herning Kommune. Organisation
Læs mereFRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.-
FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- Bordtennis en svingdørsidræt? Næ nej, den egenforståelse kan vi godt gøre op med. Frafaldsanalysen viser, at 70% af de
Læs mereKurser efterår 2014. - nu også for børnehavepædagoger
Kurser efterår 2014 - nu også for børnehavepædagoger Kære børnehavepædagoger I har modtaget en folder fra Center for Undervisningsmidler, henvendt til pædagoger, der arbejder med kommende skolestartere.
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereVelkommen til Humlebæk Badminton Klub
Velkommen til Humlebæk Badminton Klub Information til nye og øvede ungdomsspillere Kort information om sæsonen 2014-2015 Sæsonen 2014-2015 starter med første træningsdag den 1. september. Vi har til denne
Læs mereDIG OG DIT GOLFSPIL. Lad PGA-Pro en komme pa banen og hjælpe dig videre
DIG OG DIT GOLFSPIL Lad PGA-Pro en komme pa banen og hjælpe dig videre PGA-Pro en gør det sjovt at spille golf PGA of Denmark Foreningen PGA, Professionel Golfers Association, blev stiftet i England i
Læs mereBØRNEHÅNDBOLD STÆVNER
HÅNDBOLD REGION ØST BØRNEHÅNDBOLD STÆVNER Håndbog 2011-2012 til: Børnetrænere Børneledere Forældre Andre interesserede INDHOLDSFORTEGNELSE - HÅNDBOG BØRNEHÅNDBOLDSTÆVNER Side 2 Side 3 Side 4-7 Side 7-9
Læs mereMotionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014
Bevægelsesbånd Bevægelsesbånd kan anvendes på mange forskellige måder samt tidspunkter i løbet af skoledagen alt efter hvor i skolen man befinder sig indskoling, mellemtrin eller udskoling. Forskningen
Læs mereForslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at
Læs mereHjælp til jobsøgningen
Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret
Læs mereDGI Bornholm. På rette vej med foreningsarbejdet
På rette vej med foreningsarbejdet DGI Bornholm I DGI Bornholm hjælper vi foreningerne mod nye oplevelser. I denne folder fortæller vi om nogle af de fordele, man kan opnå som medlem af DGI. www.dgi.dk/bornholm
Læs mereSEB Next Generation er en målrettet indsats i samarbejde med DTF og tennisklubberne. Omdrejningspunktet er det Internationale Tennisforbunds
Dette Play & Stay øvelseshæfte er målrettet alle aldersgrupper og niveauer inden for tennissporten. For at give alle tennisspillere en sjov og udfordrende tilgang til tennis, er hæftet inddelt i Play &
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereMove@School LEGEKATALOG
Move@School LEGEKATALOG Legekataloget er udgivet af Move@School, Folkesundhed København December 2006 For yderligere information eller spørgsmål kontakt: Glen Nielsen Projektleder Projekt Move@School E-mail:
Læs mereSprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats
Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,
Læs mereKære spillere og forældre til Øvede (niveau 3) Træningstider
Holte, den 19. juli 2013 I dette nummer 1 Træningstider 2 Fysisk træning 2 Orienteringsmøde for forældre 3 Priser 3 Holdturnering 4 Individuelle turneringer 4 Forældre og spilleres rolle i klubben Kære
Læs mereDenedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning!
På Indre Missions Lederkonference 23. - 25. marts 2012 var en del af undervisningen udformet som et "LK12-køkken" med Helene Svinth Mathiassen, Brian Madsen og Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen som de
Læs mereFormandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015
Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015 Så står jeg her igen ved min 7. beretning som formand. Jeg tager nu hul på mit sidste år som formand da det må være på tide
Læs mereDEN GRØNNE TRÅD. Den motoriske guldalder starter og mottoet er: Lære at træne træne for at lære.
DEN GRØNNE TRÅD 1 BØRNEFODBOLD U9-10 Den motoriske guldalder starter og mottoet er: Lære at træne træne for at lære. At lære nyt bliver motiverende for spillerne og den fysiske opbygning af kroppen begynder,
Læs mereSamarbejde Forståelse Værdier Kompetence
Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Stikbold. Konkurrence mellem bordene LEGE LEGE
Nr.4556 Nr.4553 Stikbold Et afgrænset område, der gradvis kan gøres mindre efterhånden som spillerne bliver ramt. Konkurrence mellem bordene straf alt efter, hvornår de ryger ud. Vinderholdet undgår straf.
Læs mereSammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet
Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Udfordringen Udfordringen var en sammenlægning af to organisationer med 12 kilometers afstand mellem sig: Åparken
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereTENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens
TENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens Dag-arrangement. Manualen er delt op tre i afsnit om henholdsvis
Læs mereHLIF Gymnastik. Info-folder til trænere, hjælpetrænere og holdledere
HLIF Gymnastik Info-folder til trænere, hjælpetrænere og holdledere Velkommen til HLIF Denne brochure er tænkt som et nyttigt arbejdsredskab for alle de personer, der hvert år lægger en kæmpe frivillig
Læs mere8500 Undervisningsteori
Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 4 HVS 8500-004-24 FEB 2011 Lektion 4: Instruktørens optræden Vedligeholdelseslektion med forudsætningskontrol Lektionsplan for en vedligeholdelseslektion
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereVision. Med ønske om en god sæson. Børne- og Ungdomsudvalget i Løgstør HK
Trænermappen r Г Vision Ungdomsudvalget vil gerne med denne trænermappe prøve at gøre dagligdagen nemmere for alle Jer trænere, der gør et fantastisk stykke arbejde med klubbens ungdomsspillere. Vi håber
Læs mereGeneralforsamling Mandag d. 5. maj 2014 kl. 19.00, i Vipperødhallen
Generalforsamling Mandag d. kl. 19.00, i Vipperødhallen Til stede: Fra bestyrelsen: Malene, Pia, Charlotte, Mette, Malene, Anne Dorthe, samt 6 medlemmer. Fraværende: Marianne. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen
Læs mereEt år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær
Jeg har i to år taget tilløb til dette oplæg. For to år siden, den 19. november 2011 stod jeg lige her til Dansk Sejlunions klubkonference. Jeg var som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps inviteret
Læs mereBORDTENNIS I FOLKESKOLEN
BORDTENNIS I FOLKESKOLEN - et inspirationsmateriale DBTU 2007 Udarbejdet af Claus Wandall Udgiver: Dansk BordTennis Union, www.dbtu.dk Forfatter: Claus Wandall Redaktion: Claus Wandall og Jakob Staun Foto:
Læs mereKa vi være med? - personer med udviklingshandicap i din idrætsforening
Hvad gør vi nu? Ka vi være med? - personer med udviklingshandicap i din idrætsforening Hvis ovenstående har givet jeres klub lyst til at starte et Special Olympics-hold eller blot at høre nærmere om indholdet,
Læs mereSygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.
Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS
OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull (Se demonstration i videomateriale) Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereResume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde
Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Projektet går ud på at alle børn (0-6 årige) i Aalborg Kommunes institutioner skal have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereReferat af Dagbadmintons møde, tirsdag den 8. september.
Referat af Dagbadmintons møde, tirsdag den 8. september. Følgende blev meddelt og drøftet: INTERNT: KONTINGENT Kontingentet er uændret 600 kr. Det opkræves af Vivian Rasch, - og jeg har som sådan ikke
Læs mereDet overordnede program
Skoleturnering for 6 hold timer fra 9.00 til.00 Det overordnede program 9.00 Alle mødes omklædte i hallen til velkomst, holdene fordeles ud påbanerne og Kidsvolley vises. 9.5 Der spilles Kidsvolley 0.5
Læs mereAnsøgning til udviklingspuljen
Ansøgning til udviklingspuljen Futsal en ny slags fodbold som trækker nye spillere til Randers d. 31. marts 2016 Oplysninger om foreningen Randers Futsal stiftes som selvstændig afdeling i Dronningborg
Læs mereHIF Fodbold. Årgangsbog for U9. Det blå bånd & den. Røde tråd! Hiferen.dk
HIF Fodbold Årgangsbog for U9 Det blå bånd & den Røde tråd! HIF s fodboldafdelings formål Foreningens formål er gennem fodboldspil og almindeligt socialt samvær for børn og voksne, at fremme kammeratskab
Læs mereAGILITY CONVENTION. En lørdag sprængfyldt. med inspiration til dig og din forening. DGI agility. 26. maj 2012 kl. 9.00-18.15 Fjelsted Skovkro
AGILITY CONVENTION En lørdag sprængfyldt med inspiration til dig og din forening 26. maj 2012 kl. 9.00-18.15 Fjelsted Skovkro DGI agility Kære nye som erfarne Agilityinstruktører, Rallyinstruktører og
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereForslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs mereWORKSHOP. 5 TING du ikke vidste (men gerne vil vide) OM PILATES 1/6 BENTE TROMBORG
WORKSHOP 5 TING du ikke vidste (men gerne vil vide) OM PILATES BENTE TROMBORG 1/6 MERE ENERGI, RO OG FOKUS Det er mandag aften, klokken er 19.05, og jeg sidder på mit træningsunderlag i det lokale fitnesscenter.
Læs mereboys only DGI badminton boys only www.dgi.dk/badminton 1
boys only 1 2 Indhold: Drenge trænings samling.................... 4 Drenge Camp............................... 5 Drenge badmintonskoler..................... 6 Drenge holdturneringer......................
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereFormandens beretning af klubbens virksomhed i 2012. Nå, men tilbage til beretningen, og for at citere en gammel julerap.
Beretning for året 2012 Formandens beretning af klubbens virksomhed i 2012. Hvad er året gået med? Når man skruer beretningen sammen er det jo ikke så meget hvad vi som bestyrelse egentlig skal berette.
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereC-Licens Evaluering. 23. november 2013. Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF.
23. november 2013 C-Licens Evaluering Forløb fra 19. april 2013-12. november 2013 (Online Eksamen - 25 spørgsmål indenfor en time) Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF. December 2012 startede
Læs mereSamskabelse på den gode måde
PROJEKTBESKRIVELSE Samskabelse på den gode måde Baggrund for projektet I de seneste år er den danske velfærd under stadig stigende pres. Pres forstået som prioritering af at få velfærdskronerne til at
Læs mereVelkommen til badminton i Københavns Badminton Klub
Velkommen til badminton i Københavns Badminton Klub Kære ungdomsspillere og forældre Velkommen til KBK. Badmintonklubben der blev stiftet tilbage i 1928, og som gennem alle år har samlet badmintonspillere
Læs mereDet overordnede program
Skoleturnering for hold timer fra 9.00 til.00 Det overordnede program 9.00 Alle mødes omklædte i hallen til velkomst, holdene fordeles ud påbanerne og Kidsvolley vises. 9. Der spilles Kidsvolley 0. Frokost
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereSUND SKOLE Jesper Carls 2010 1
SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereåbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer
åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste
Læs mereflyt fødderne og løb let!
Dansk Håndbold Forbund s Håndboldskoler for børn og unge 2002 flyt fødderne og løb let! - koordinations- og bevægelsestræning - DET TEKNISKE SATSNINGSOMRÅDE 2002: Koordinations- og bevægelsestræning Som
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereSelvsikkerhed, evaluering efter kamp
Selvsikkerhed, evaluering efter kamp -5 Spørgsmål Når jeg har vundet et point, tænker jeg at det er mest på grund af mine tekniske og taktiske færdigheder. Når jeg har vundet et point, tænker jeg at det
Læs mereInformation om hjemmehjælp
Information om hjemmehjælp Marts 2012 Social- og Sundhedsforvaltningen 1 Indledning Denne pjece er for dig, der ønsker at søge - eller modtager hjemmehjælp i Herlev Kommune. Du finder information om, hvordan
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mere10. september 2009 TAK!
TORSDAGS-NYT 10. september 2009 25.000,- kr Mange penge i en tom kasse!! Skolen har netop holdt 32 års fødselsdag! Mandag var vi alle samlet i hallen, hvor der blev sunget og talt. Dejlige sange, hvor
Læs mere?????????? Brobyggeren
?????????? Brobyggeren 34-årige Nikolaj Smith Lorenzen står i spidsen for SH Groups bidrag til tilblivelsen af en af Skandinaviens største klapbroer i norske Frederikstad. En højkompliceret proces, der
Læs mereNyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 45+46 2012
Nyt fra 0. årgang Juleværksted. Vi kan nu se en ende på vores hemmelige værksteds arbejde. Børnene har nydt at arbejde der nede i fred og ro. Vi har haft nogle gode snakke og vi voksne har nydt deres selskab
Læs merewww.dsqf.dk www.facebook.com/dansksquash Skolesquash Turnerings-/aktivitetsdag
Skolesquash Turnerings-/aktivitetsdag Målgruppe er 6. klassetrin, og Skolesquasheventen bliver et dagsarrangement bygget op omkring en squashturnering samt nogle suppleringsaktiviteter/faglige opgaver,
Læs mere