Valby Have. September Fra vor egen verden... side 3. Fokus på Valby Have... side 4-5. Møde med Den kriminalpræventive Afd...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valby Have. September 2012. Fra vor egen verden... side 3. Fokus på Valby Have... side 4-5. Møde med Den kriminalpræventive Afd..."

Transkript

1 F æ l l e s f o r e n i n g e n Valby Have a f G r u n d e j e r f o r e n i n g e r i K ø b e n h a v n 22 September 2012 Fra vor egen verden... side 3 Fokus på Valby Have... side 4-5 Møde med Den kriminalpræventive Afd... side 6-7 Trafikgenerne i Svanemøllekvarteret... side 8-9 Når regnvand er en ressource side Kortlægning af Vanløses vand- og vildveje... side Åbning af Ladegårdsåen... side Forfatterkvarteret i 100 år... side Danas Park i 100 år... side Genopretning af gadebelysningen... side Tips, test og råd på nettet... side 22 Første møde i affaldsbrugerforum... side 23 Nabostøj... Nabostøj... side 24

2 Fakta om grundejeren.dk Valgt på repræsentantskabsmødet: Formand: Hans-Jørgen Lykkeboe Valgt i 2011 for Valby og Omegns Byggeforening Kommunalplaner Kasserer: Poul Hounsgaard Valgt i 2012 for GF Sundbyvang Vand og kloak Hans Bo Larsen Valgt i 2011 for GF Utterslevhøj Naturforhold & redaktionsudvalg Hanne Skovsgaard Valgt i 2012 for GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej Arrangementer & redaktionsudvalg Gurbakhsh Singh Sanotra Valgt i 2011 for Brønshøj Præstegårds GF Skilte, veje & snerydning Jørn Palm Valgt i 2012 for GF Søndervang Vedtægter Bestyrelsen Bydelsudpegede medlemmer: Næstformand: Birgit Philipp Udpeget af Valby bydel, valgt for Jura Steen A. S. von Lorenzen Udpeget af Vanløse Grundejersammenslutning Parkering, skiltning & veje Hans Aage Zabel Udpeget af Brønshøj Grundejerforening Vejsyn & renovation Valgte suppleanter: Leif Petersen Valgt i 2011 for GF Søndervang Inge-Merete Feilberg Valgt i 2011 for Vejforeningen af 11/ Michael Christensen Valgt i 2012 for Danas Park Valgte revisorer: 1. Per Rahbek 2. Henning Jensen 2012 for Valby og Omegns Byggeforening 2011 for GF Søndre Hanssted Suppleant: Bent Roloff 2012 for GF Ulriksdal Medlemsforeninger Sekretariat Grundejeren.dk - sekretariatet v/sekretariatsleder Erik Honoré Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse Tlf.: Juridisk Hot-line Til hurtige spørgsmål om ejendomme, ejd.skat, vedtægter, hegn, deklarationer, servitutter, vejforhold, parkering, lejeforhold, byggesager m.m. Forsikring Kollektiv ledelsesog bestyrelsesesansvar, erhvervsansvar samt underslæb. 900 årligt Medlemsblad Redaktionsudvalget: Hans Bo Larsen, Hanne Skovsgaard og Erik Honoré. Fotografer: Jan Mørch, Erik Honoré og Jon Bondebjerg Udgiver: Grundejeren.dk Layout: Erik Honoré Tryk: Lasertryk ISSN: Østerbro 2500 Valby 2700 Brønshøj 2720 Vanløse Horserødvej Vejlaug Ny Ryvang Villakvarters Vejlaug Solvænget m.v., Ejerlaug vedr. rækkehuse Strandpromenade Kvarterets Grundejerlaug 2100 Sundbyerne Fredenshøj GF Italiensvej Nordøst GF Lykkehøj GF Møllely GF Odin GF Strandengen GF Sundbyvang GF Ulrick Birchs Allé Vejlaug Valhal GF Vestre Solvang GF 2400 NV Dortheavejs Vejlaug Enebærvej GF Utterslevhøj GF Ankeret GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej Frilands Allé GF Gl. Østengaard GF Hestehaven GF Højmark GF Kirsebærparken 1 GF Kløverbladet GF Lyset GF Nordre Hanssted GF Nybovej GF Ny Østergaard Villaby GF Strandlyst GF Søholm GF Søholm Park GF Søndervang GF Søndre Hanssted GF Trekantens Vejlaug Ulriksdal GF Valby Bakkes Vejlaug Valby og Omegns Byggeforening Vigerslev Haveforstad GF Boeslunde GF Brønshøjgårds Haveby GF Brønshøj Kirkevejs Vejlaug Brønshøj Parcelforening Brønshøjs Præstegård GF Brønshøj Præstegårdsø Danas Park GF Enighedens Vejlaug Frederikssundsvej 333 EF Holcks Plads Husum Haveby GF Håbets Allé Vejlaug m.fl. Kirkemosens Haveby GF Lille Husum GF Solhøj GF Søgaard GF Vejforeningen af 11/ Bakke Allé GF Bakkedal GF Damhussøen GF, Fossgården GF Frederiksgårds Allé Vejlaug Hasselvængets Ejerlaug Holmestien GF Katrinedal GF Kildeåens Haveby GF Kirkestiens Villakvarter GF Kæragervej GF Langkærvej/Ledagersti GF Løvholmens Vejlaug Morsøvej af 1945 GF Ofea Plads GF Slotsherrens Bro GF Thorupgårdens Haveby GF Toftøjevejens Vejlaug Vanløse Haveby GF Vanløse Ny Villakvarter GF Vanløse Stationsby GF Aabakken GF 2

3 Fra vor egen verden... Mindeord om bestyrelsesmedlem i grundejeren.dk og revisor Bjarne Kallesøe Bjarne Kallesøe s pludselige og alt for tidlige død kom som et chok for hele bestyrelsen i grundejeren.dk, da man fra Sundbyerne orienterede os om hans bortgang den 28. juni. Bjarnes indsigt, professionalisme og entusiasme vil blive stærkt savnet i det fremtidige bestyrelsesarbejde. Det gælder også hans lune, hans humor, lyst til debat og en skarp kommentar. Foreningsmand Han var da også bestyrelsens vagthund, der så til, at alt gik efter bogen. Hans viden og især erfaring har hjulpet adskillige foreninger med ondt i regnskabsføringen eller problemer med vedtægterne. Det store fremmøde ved bisættelsen fra Sundkirken den 5. juli vidnede da også om Bjarnes utallige engagementer i foreningslivet m.v. Ud over bestyrelsesarbejdet hos os var han et aktivt medlem i Sundbyernes Grundejerfællesskabs bestyrelse. Hans interesse for den politiske proces fik ham også til at indtræde i Amager Øst Lokaludvalg, hvor han repræsenterede grundejerne. Her var han primus motor i et samarbejde mellem lokaludvalg og grundejere om energiforbruget og nåede lige at tage initiativ til arbejdet med skybrudssikring i parcelhuse på Amager. Bjarne har været impliceret i grundejerarbejdet i en lang årrække og var fast medlem af det daværende R98 s repræsentantskab og i en periode i DONG Energy s bestyrelse som vores brugerrepræsentant. Familiemenneske Med alle de jern i ilden - og ikke mindst interessen for den lokale sejlklub - er det jo fantastisk, at han havde tid til hustru, børn, børnebørn, hus, have, hobby og meget mere. Bjarne Kallesøes død er et svært tab for familie og venner. Og mange foreningsbestyrelser savner nu en stærk medspiller. Æret være hans minde Mange varme hilsner til familien fra Grundejeren.dk - med sympatitilkendegivelser fra mange medlemsforeninger. Vagtskifte i Grundejeren.dk s sekretariatet Sekretariatsleder Jette Balslev afløstes pr. 1. august 2012 af Erik Honoré Vores sekretariatsleder stoppede sit virke i Grundejeren.dk den 1. juli, da hun udvider sit engagement i sit øvrige foreningsarbejde. På det sidste bestyrelsesmøde i grundejeren.dk den 20. juni takkede formand og betyrelse for det store engagement i foreningen og den flexible indstilling over for de mangeartede opgaver. Man tog behørig afsked med Jette ved overrækkelse af blomster og champagne med ønsket om held og lykke i det fremtidige virke. Ny sekretariatsleder bliver Erik Honoré fra 1. august. Erik har været med i grundejerarbejdet i mere end 12 år og vil fortsat være redaktør af vores medlemsblad. Sekretariatet har herefter skiftet adresse til Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse, mens telefonnummer og mailadresse er de samme som hidtil. Der bliver stadig travlhed i sekretariatet ikke mindst pga. de mange nye medlemsforeninger, der løbende indmelder sig i vores paraplyorganisation. Tid for 100 års jubilæerne Mange grundejerforeninger blev stiftet i starten af 1900-tallet og kan i disse år fejre 100 års jubilæum. Danas Park i Brønshøj fejrede med deres 176 medlemmer100 års jubilæum med en festivitas lørdag den 25. august. GF Bjørnsonsvej og Strindbergsvej (forfatterkvarteret) kunne for deres 251 medlemmer fejre de 100 år lørdag den 18. august. Du kan læse mere om jubilæerne inde i bladet. 3

4 Fokus på Valby Have og Kirsebærparken 1 Grundejeren.dk har besøgt bebyggelsen G/F Valby Have og dens formand Jens Emmersen Aktiviteter på nabogrundene I Valby er der fuld skrue på boligbyggeriet. På den store gamle F. L. Schmidtgrund i Valby er der i de sidste år skudt nye boligkvarterer op og nye bebyggelser støder stadig til. Vi har besøgt formanden for Valby Have Jens Emmersen. Dette kvarter, der består af en blanding af karréejendomme og rækkehuse med vejnavne opkaldt efter de gode danske skuespillere Bodil Ipsen, Poul Reichhardt, Clara Pontoppidan, Ib Schønberg, Lilly Broberg og Buster Larsen, består af 11 ejer- og grundejerforeninger. Ud over at være formand for Valby Have er Jens Emmersen også formand for GF Kirsebærparken 1, der rummer 53 af Valby Haves ialt 119 rækkehuse. Færdige vedtægter Jens Emmersen fortæller at bygherren (Sjælsøgruppen) havde udarbejdet vedtægter for kvarterets foreninger, som lå klar ved indflytningen. Og det er da en rigtig god idé at vedtægterne ligger klar fra start. Men vi ikke er helt tilfredse med, at evt. ændringer skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Dem får vi nu en advokat til at gennemgå, idet vi gerne vil se på mulighederne for at gøre visse ændringer, siger Jens og fortsætter: I et sådant nybyggeri er der selvfølgelig altid startvanskeligheder og derfor tog vi kontakt til grundejeren.dk for at få hjælp til at løse nogle af dem. Foreløbig lader vi grundejeren.dk s egen jurist gennemgå vedtægterne, men også formand HansJørgen Lykkeboe er gået i aktion for at få løst nogle praktiske problemer omkring renovationsafhentning og de private fællesveje med p-vanskeligheder. Navngivningen i G/F Valby Have KNP: Karin Nellemoses Plads BA: E/F Brombærparken A BB: E/F Brombærparken B B1: E/F Brombærparken 1 B2: E/F Brombærparken 2 K1: G/F Kirsebærparken 1 4 K2: K3: S: BAL: PH: G/F Kirsebærparken 2 G/F Kirsebærparken 3 E/F Solbærparken E/F Ballinghus E/F Parkeringshuset Valby Have

5 Knald i låget Mange rækkehusejere kender problemet med de små haver og den ringe plads til de mange skraldespande, der skal presses ind i trange skure. Ikke desto mindre har kommunen godkendt disse forhold. Renovationsfolkene klager dog over at håndtagene på skraldespandende vender ind ad, hvorved udtagning af spanden besværliggøres. Nu er spandende imidlertid konstrueret således at låget åbnes i den modsatte side af hvor håndtagene sidder. Skulle håndtagene vende ud af bliver det derfor temmelig svært at åbne spanden, når man skal af med sit affald. Københavns Kommunes Affaldsservice har dog anmodet beboerne om, at man stiller spanden omvendt og har ved telefonisk henvendelse truet med at stoppe affaldsafhentningen, hvis ikke ønsket bliver opfyldt. Jens Emmersen har derfor rettet henvendelse til grundejeren.dk og anmodet Rækkehusbebyggelsen i Valby Have om hjælp til at få løst problemet. Rigtigt låg på større spande Ihærdig formand De private fællesveje Formanden for grundejeren.dk, HansJørgen Lykkeboe, har derfor henvendt sig til Jens Purup i Affaldssevice, som var forstående over for situationen og lovede at sende en konsulent ud for at besigtige forholdende. Der findes spande, som kan åbnes fra håndtagssiden, men åbenbart ikke til de 180 liters spande, som beboerne i Valby Have er blevet udstyret med, men derimod til 240 liters spande fortæller konsulenten. Det vil så koste beboerne små 500 mere om året, idet de så får en spand med større volumen. Der vil jo nok være en del beboere, som synes at det er en urimelig pris at skulle betale for at løse afhentningsproblemerne. Jens Emmersen er vedholdende mht. at få vendt lågene rigtigt. Og måske for at lukke munden på ham - er der sat et en 180 liters spand med mulighed for åbning i begge spandens sider. Altså den model som ikke eksisterer. Men de får nok ikke lukket munden på Jens, idet han dels gerne vil have løst problemet for samtlige beboere og dels er den magiske 180 literspand fejlagtigt blevt stillet hos naboen, som naturligvis er glad for denne nye mulighed. Nu følger grundejeren.dk op på sagen, idet mange rækkehusejere har det samme problem som man trækkes med i Kirsebærparken, hvor adgangsforholdende tillige er besværlige. Vejnettet i Valby Have er naturligvis private fællesveje med nogenlunde samme bredde som de smalle veje ude i villakvartererne. Og det er ret tydeligt at se, at der ikke er en p-plads til hver enkelt bolig. Og det burde der næsten være, hvis ellers reglen om én p-plads pr. 100 m3 bolig er blevet fulgt. Nu er det store spørgsmål om kommunen i det foreskrevne antal p-pladser har medregnet betalingspladserne i P-huset, der ligger i den sydlige udkant af Valby Have. Den daglige kamp om P-pladserne kunne måske undgås, om man havde arrangeret skråparkering i stedet for båse på langs med husene. Erik Honoré H. J. Lykeboe og Jens Emmersen ved den omdiskuterede skraldespand. 180 litersspanden med åbning i begge sider (som altså ikke eksisterer). P-båsene langs med bygningerne på Bodil Ipsensvej. 5

6 Politiets Kriminalpræventive Afdeling Af Erik Honoré I sidste nummer af grundejeren.dk berettede vi om det succesfulde møde - om indbrud i private hjem - som vi arrangerede i Kulturstationen Vanløse den 27. marts med med bl. a. Niels Larsen fra Den kriminalpræventive Afd.(DKA). Niels Larsen, der fik bladet tilsendt, inviterede herefter redaktøren til et møde for at undersøge eventuelle samarbejdsmuligheder mellem hans afdeling og Københavns grundejere. Vi takkede ja, idet der måske kunne være en gevinst for begge parter. Besøg hos Niels Larsen Onsdag den 11. juli troppede vi op i DKA s kontorer i Puggårdsgade, der påtager sig en del arbejdsopgaver og Niels Larsen er netop er i gang med forberedelserne til et besøg i en grundejerforening i Brønshøj, hvor beboerne føler sig utrygge i deres eget kvarter. Han inviterede på kaffe i kantinen og fortalte om nye tiltag i det præventive arbejde. Selvom vi ikke har de store ressourcer, indrømmer Niels Larsen, og politiet har, som du kan se, utallige og mangeartede opgaver, så tager vi det præventive arbejde særdeles alvor-ligt og prioriter det højt. Derfor er møder - som f.eks. i Vanløse - vigtige med en direkte kontakt til grundejere og boligforeninger. Vi kan fortælle om, hvordan man simpelt og effektivt kan sikre de private hjem, om naboovervågning og om det mønster, indbrudstyve ofte følger. Og så er der nogle myter, som vi gerne vil aflive, fortsætter Niels Larsen, det er f. eks. ikke længere narkomaner, som udgør skaren af indbudstyve, men derimod ofte udenlandske bander, som har sat ugerningerne i system. Det blev aftalt, at vi holder tæt kontakt med hinanden. Grundejeren.dk kan videreformidle politiets viden på området, de nyeste sikringsmuligheder, evt. ændringer i de kriminelles adfærdsmønstre og oplysninger om særligt udsatte områder. Besøg i foreningerne Omvendt kan bolig- og grundejerforeninger f.eks. på deres generalforsamlinger, eller andre arrangementer, aftale et besøg af de to - og snart tre - særligt uddannede politifolk fra DKA til en snak om indbrudssikring og om hvordan, der kan skabes tryghed i kvarteret. Man ved fra både USA og England, at naboovervågning er en af de mest effektive foranstaltninger til at forhindre indbrud. Har man hos grundejerne spørgsmål, er man velkommen til at henvende sig hos DKA på tlf eller direkte til Niels Larsen Hertil kan man også rette henvendelse angående besøg i foreningen, som er ganske gratis. Endelig ligger DKA inde med en mængde materiale om forskellige emner. TV-overvågning I kølvandet på sidste blads omtale af tyveri og indbrud har der været rettet henvendelse til grundejeren.dk med spørgsmål om muligheden for TVovervågning. Bolig- og grundejerforeninger samt ejere af idrætsanlæg har mulighed for at TVovervåge områder med almindelig adgang, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitets-bekæmpelse. Der skal dog søges tilladelse hos politiet. Man kan uden politiets tilladelse overvåge steder, hvor der ikke er almindelig adgang, f.eks. kældergange, affaldsrum, vaskekældre osv. Inden man ansøger om opsættelse af TVovervågning på områder med almindelig adgang, vil det være nyttigt at skelne mellem, om TV-overvågning primært skal bruges til at forebygge eller bekæmpe kriminalitet Forebyggelse eller bekæmpelse Der er forskel på forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet. -Forebyggelse sigter mod at undgå, at en kriminel hændelse opstår. -Bekæmpelse drejer sig om at opklare eller på anden måde nedbringe kriminalitet, som allerede er sket. Med hensyn til forebyggelse er teorien, at potentielle gerningsmænd afholder sig fra at begå kriminalitet på steder med overvågning, fordi risikoen for at blive opdaget er for stor. Med hensyn til bekæmpelse kan billederne fra overvågningen bruges til at identificere en kriminel og efterforske allerede begåede forbrydelser. Hvornår forebygger TV-overvågning Mange undersøgelser viser uklare eller modsatrettede resultater. Som hovedregel kan man dog sige, at TVovervågning som forebyggende metode: - har størst effekt på planlagt kriminalitet i modsætning til den impulsive. - ser ud til at have en effekt på berigelseskriminalitet, særligt biltyveri, tyveri fra - og hærværk - mod biler. Forebyggende effekt Billederne på de enkelte kameraer skal tydeligt vise, hvad der sker, og hvem der er på, og en høj teknisk standard er derfor nødvendig. Gerningsmændene skal samtidig være klar over, at der er effektive overvågningskameraer på stedet. Derfor skal der skiltes klart og tydeligt - i modsat fald kan overvågningen udelukkende bruges til opklaring, ikke forebyggelse. Dummykameraer bør ikke bruges, og der må ikke være blind spots. 6

7 Sikring og sund fornuft Gode råd og tips inde, der kan holde indbrudstyven ude Mange års indbrudsstatistik viser, at tyve går ind på steder, der ligger skjult eller tilbagetrukket fra vejen, og at han benytter sig af dårlige vinduer og døre, som er nemme at bryde op. Du skal derfor gøre boligen svær at komme ind i, og det gøres bedst ved at sikre døre og vinduer. Nogle af rådene her kan virke lidt tekniske og kræver måske hjælp fra en fagmand. Vinduerne skal sidde ordentligt fast, så de er svære at afmomtere udefra. Listerne omkring vinduerne må ikke være rådne eller nemme at fjerne med en skruetrækker eller et koben. På udvendige lister kan du bruge envejsskruer, der ikke kan skrues ud. Solide døre og karme Forstærk svage karme på forskellige måder, f.eks. med en stålplade, der er bukket i karmens profil. Hvis døren har udvendige hængsler, kan du sikre dem med bagkantsnokker. Hæve-/skydedøre kan sikres med et indvendigt beslag, der kan låses. Det kan give en ekstra tryghed at lægge et afsavet kosteskaft i glideskinnen. Det forhindrer, at døren kan åbnes udefra. Skal du have ny yderdør, så overvej at købe en, der låser døren flere steder samtidig En god dør skal være solid og slutte tæt til karmen. Karmen skal være ordentligt fastgjort til murværket. Du kan forstærke mindre modstandsdygtige døre - f.eks. finér- eller fyldningsdøre - ved at sætte en stålplade eller en krydsfinérplade fast på dørens indvendige side. Du kan forstærke dørkarmen med et sikkerhedsslutblik. Brug skråtstillede skruer, som bedre kan modstå tryk. Terrassedøre er særligt udsatte. Få en fagmand til at montere en lås på håndtaget, hvis der ikke er en lås i forvejen. Så kan tyven ikke bruge terrassen som flugtvej. Du kan forsyne særligt udsatte vinduer, f.eks. i kælderen, med vindueslåse eller sikringsbeslag. Indbrudstyve kan ikke lide støj, og en lydløs måde at bryde ind på er ved at afmontere glaslisterne - måske på bagsiden af huset, hvor tyven ikke kan ses udefra. Du kan forhindre dette ved at lime ruden fast med silikone eller skrue glaslisten fast med envejsskruer. Sund fornuft gør det svært for tyven! Døre og vinduer skal være forsvarligt låste, når du forlader dit hjem. Prøv at se dit hjem med tyvens øjne. Tænk på, hvad tyven kan se gennem dine vinduer. Lås værktøj og haveredskaber inde, så tyven ikke kan bruge det til indbrud. Låse Den vigtigste sikring af hjemmets yderdøre er en eller flere gode låse. To låse er bedre end én og gør arbejdet dobbelt så besværligt for tyven. Skift låsen ud, hvis der er tegn på slid. Sikre låse er borebeskyttede og har en høj dirke- og kopieringssikkerhed. Spørg en fagmand til råds, når du udskifter låsen. Hvis dine yderlåse låses med nøgle på både inderog ydersiden, er der færre flugtveje. Vinduer Monter suppleringslåsen Vinduer i kælder og i stueplan kan være mindst 40 cm. fra hovedlette indbrudsveje. Almindelige hasper på låsen, fordi døren så kan vinduerne er ikke nok til at holde tyven modstå større belastning ude. eller tryk. 7 En høj hæk eller et plankeværk giver tyven arbejdsro. Opsæt bevægelsessensorer, der tænder lys uden for boligen. Tænd lyset i et par værelser, når du forlader hjemmet om aftenen, og brug tænd/sluk-ure, når du er bortrejst. Lad en radio være tændt, når du er ude. Lad ikke udendørsbelysningen være tændt alene. Det viser tydeligt, at huset er tomt, når der er mørkt indenfor. Undgå at fortælle på internet og telefonsvarer, at du er bortrejst. Lav lidt rod i haven, så det ser ud som om, der er nogen hjemme. Lad f.eks. haveslange eller trillebør stå fremme. Lav nogle gode aftaler med din nabo om, at I holder øje med hinandens boliger.

8 Trafikgenerne i Svanemøllekvarteret Efter omtalen i Grundejeren.dk af de tre vejlaug i Svanemøllekvarteret, der generes af megen uvedkommende trafik pga. byggeriet med Nordhavnstunnelen, blev sagen rejst af Jakob Hougaard (A) i Teknik- & Miljøudvalget den 4. juni og herefter udsat til den 18. juni osv., idet det er et generelt problem, som skal løses. Efter omtalen i grundejeren.dk og indslaget i TV2 vedrørende ødelæggelserne af veje og fortove fik Jakob Hougaard sat sagen på dagsordenen i Teknik- & Miljøudvalget. 32 Drøftelsesindstilling om vejødelæggelser (udsat på sidste møde) ( ) Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte vejslitage i Svanemøllekvarteret pga. vejomlægninger i forbindelse med byggeriet af Nordhavnstunnelen. Problemstilling De små private fællesveje i Svanemøllekvarteret bliver påvirket af ekstra biltrafik i myldretiderne. Dette skyldes bilister, der ikke vil holde i kø på Strandpromenaden, men i stedet vælger en smutvej op ad de smalle veje i kvarteret. Grundejerne ønsker, at Københavns Kommune som vejmyndighed skaber forhold, der forhindrer denne smutvejstrafik, afholder udgifterne til disse foranstaltninger, samt betaler en andel af omkostningerne ved det forøgede slid på vejene. Nordhavnsprojektet berører kun indirekte Svanemøllekvarteret, da alle lovkrav omkring skilte og trafikafviklingen ved dette projekt er overholdt og godkendt af både forvaltningen og Københavns Politi. Ydermere omdirigeres der ikke trafik til disse veje. Forvaltningen ønsker derfor at få tilkendegivet, i hvilket omfang forvaltningen skal imødekomme grundejeres ønsker om afværgeforanstaltninger og kompensationer, når grundejerne ikke er direkte berørt af de store anlægsprojekter. Løsning Trængselsproblemet Politiet har foretaget ekstra patruljeringer i området uden at kunne konstatere overtrædelser af færdselsloven. Der er dog enighed om, at der er en del sivetrafik i området, især i myldretiden. For at kvarteret kan fungere, kan indkørselsvejene til området ikke spærres. Det skal være muligt at komme ind i området for at hente affald, at foretage de nødvendige beredskabsopgaver, at sikre ind- og udflytning samt opretholde den øvrige trafik til parcellerne. Derfor kan forvaltningen og politiet ikke tillade, at kvarteret lukkes mere af. Forvaltningen kan derimod udlægge midlertidige bump på tværs af vejene, hvilket ville gøre det mindre interessant at benytte vejene til smutvejstrafik. Forvaltningen har kontaktet grundejerne med dette løsningsforslag og afventer pt grundejernes tilbage-melding, om de ønsker denne løsning. I givet fald placeres bumpene efter aftale med grundejerne. Belægningskvaliteten Vejene var hverken nye eller i en særlig god vedligeholdelsesstand, da Nordhavnsvejen opstartede. Kvaliteten af vejene var middel, og det vurderes, at vejene ikke bliver forringet af den øgede trafikmængde. Der skal personbiler til at påvirke vejens bæreevne på samme måde som én enkelt lastbil. Og det vurderes ikke, at mængden af lastbiler er øget. Der er ingen fra Nordhavnsprojektet, der foretager smutvejskørsel af disse veje. Når Nordhavnsprojektet er færdigt indkalder forvaltningen grundejerne til en fornyet gennemgang for at sikre, at vejene i Svanemøllekvarteret er i samme stand som før projektet startede. Konstaterede skader Der er som følge af de forberedende ledningsarbejder til Nordhavnsprojektet opstået skader på Svanemølle-kvarterets veje. Forvaltningen har derfor foretaget en vejgennemgang med ledningsejere og berørte grundejere for at konstatere skadernes omfang. Ledningsejerne har ladet deres entreprenør igangsætte udbedringen af disse skader. Når de er meldt færdige, indkaldes grundejerne til en fornyet gennemgang af det færdige arbejde. Nye løsningsforslag Den nye privatvejslov, der trådte i kraft den 1. januar 2012, giver grund-ejerne mulighed for at få foretaget trafiktællinger og få deres private fællesveje overdraget til offentlige veje, hvis trafikandelen af fremmed trafik overstiger 50 % /alternativt vil forvaltningen i overensstemmelse med tidligere TMU beslutning om dette foretage trafikale reguleringer, der sænker andelen af gennemkørende trafik. Der kunne overvejes en model, hvor vejen stadig er en privat fællesvej, men hvor forvaltningen betaler alle vedligeholdelsesomkostninger i den periode, hvor Nordhavnsvejen udføres. Her skal det dog overvejes hvilke kriterier, som skal opfyldes, for at dette kan ske på en saglig forsvarlig måde, når alle grundejere i kommunen skal behandles ens. 8

9 De mange byggearbejder i byen! Perspektivering Svanemøllekvarteret er ikke i så høj grad trafikpåvirket af de store trafikprojekter som andre steder i København. Projekter som NyNørreport og Metrocityringen giver i højere grad indirekte gener for flere borgere. Disse gener kan gøres op i langt flere biler, der kører smutvejskørsel eller holder i kø og spærrer for beboernes brug af vejen. Derfor vil ændringer i normalpraksis ifb. Svanemøllekvarteret have vidtrækkende konsekvenser for mange andre større trafikprojekter, jfr. lighedsprincippet i forvaltningsloven. Forvaltningens anbefaling Forvaltningen anbefaler, at den nuværende praksis opretholdes, så ekstraordinære og direkte konstaterede skader på private fællesveje håndteres konkret på baggrund af en faktuel og dokumenterbar bedømmelse. Derudover bør det overvejes i en tid med ekstraordinært meget byggearbejde at udvide mulighederne for ekstraordinære afværgeforanstaltninger og informationsarbejde til berørte borgere og grundejere. Dette forslag er af forvaltningen udarbejdet som budgetønske afværge-foranstaltninger på 5 mio. årligt. Økonomi Forvaltningen har i et budgetnotat i forbindelse med budgetforhandling-erne for 2013 ønsket midler til at fore-tage afværgeforanstaltninger ifm. de mange anlægsprojekter, som påvirker byen de næste mange år se bilag 1. Dette budgetnotat beskriver de afværgeforanstaltninger, forvaltningen foreslår, og som skal udføres i København i denne periode. Videre proces Forvaltningen vil bruge drøftelsen til, at få sat retningslinjer for, hvad forvaltningen skal gøre i de situationer, der ligger uden for kravene til et anlægsprojekt, samt hvad borgerne kan forvente af gener i København, som har så mange store anlægsprojekter. Hjalte Aaberg/Niels Tørsløv Afværgeforanstaltninger til de mange byggearbejder (bilag 1) Baggrund De kommende års store trafikprojekter Metrobyggeriet, Nørreport, Nordhavnsvejen, samt et stort antal renoveringer af fjernvarmenettet og etablering af nye skybrudsledninger, samt andre store og små vej og trafikprojekter, giver udfordringer for trafikafvikling og håndtering af nabostøj i byen. Der er behov for at Teknik- og Miljøforvaltningen håndterer disse udfordringer i en helhed og kommunikerer klart, rettidigt, entydigt og målrettet til offentligheden for at øge forståelsen hos københavnerne samt byens gæster og trafikanter for den midlertidige situation. Samtidig er der behov for, at forvaltningen samlet undersøger mulighederne for at etablere forskellige former for afværgeforanstaltninger i forbindelse med de trafikale gener, der opstår imellem alle disse byggearbejder. Indhold Der skal laves en kommunikationskampagne, der giver borgerne et indblik og en forståelse for situationen, ved at fortælle den gode historie. Vi bygger verdens bedste by, så undskyld vi roder og midlertidigt gør livet mere besværlig, men det er desværre nødvendigt. Målet er at opbygge et godt image ved proaktivt at skabe good will i forhold til at hele byen er gravet op. Der vil blive udarbejdet en overordnet kommunikationsplan med et kampagnedesign, der i samspil med Sammen om byen vil gå igen på skilte, annoncer, byggepladshegn og i digitale medier. De borgere, der bor direkte op ad en byggesag bliver der taget hånd om i den konkrete byggesag. Men derudover opstår der desværre også en masse gener for borgere, der ikke bor op ad et byggeprojekt. Disse gener vil vi gerne mindske ved at etablere ekstraordinære foranstaltninger, der afværger generne på disse veje i den berørte periode. Afværgeforanstaltningerne vil blive tilpasset de konkrete behov, som varierer fra sted til sted. Der kan være tale om hastighedsnedsættelser, midlertidige bump eller andre trafiktiltag. For trafikanterne finder egne smutveje, og eksisterende skilte og signaler skal i nogle tilfælde ændres, selvom de står langt fra arbejdsom-rådet, fordi de ikke er tilpasset den midlertidige situation. Budgetnotat Derudover kommer trafikken nogle gange ind på veje, der ikke kan tåle den øgede belastning. Veje, der kan være private fællesveje, og som vi derfor bør afværge den ekstraordinære nedslidning af. Endelig vil de midlertidige forhold forbi arbejdsstedet i nogle tilfælde kunne forbedres, hvis entreprenørerne i særlige tilfælde får et mindre tilskud til at udvikle nye metoder, der kan forbedre fremkommeligheden for cyklister og gående forbi vejarbejdet. Tiltag, der skal forbedre forholdene fra god til fremragende. Disse forhold er blot eksempler på ting, der opstår spontant, og skal løses så hurtigt som muligt, da de vil afværge mange trafikale gener, de mange byggesager giver i København. De økonomiske konsekvenser Den ekstraordinære situation, de mange store byggeprojekter giver for trafikafviklingen i København, forventer vi vil strække sig over de næste 8 år. I hvert år vil der være nye konkrete behov for både at kommunikere og etablere afværgeforanstaltninger. De økonomiske konsekvenser af denne proaktive holdning til at mindske de gener, københavnerne oplever, vil udgøre 5 mio. pr. år. fra 2013 til 2016 Tidsangivelse Projektet kan igangsættes straks. 9

10 Når regnvand er en ressource! Bispebjerg Lokaludvalg har besøgt familien Press Bøgebo i Brønshøj - der udnytter regnvand til toiletskyl og maskinvask - har en misundelsesværdig lav varmeregning og er snart selvforsynende med elektricitet. Onsdag 27. juni havde miljømedarbejder Tanja Møller Jensen fra Bispebjerg Lokaludvalg arrangeret et besøg hos familien Press Bøgebo i Brønshøj. Formålet var, at de besøgende derved kunne se regnløsninger (regnvandsanlæg og faskiner) i praksis og lære af familiens erfaringer med løsningerne.»for de fleste mennesker er regnvand og spildevand ikke noget man har behøvet at forholde sig til, systemet har fungeret - lige indtil 2. juli Nu står mange villaejere med en konkret udfordring og hvor finder man kvalificeret hjælp? Som miljømedarbejder i Bispebjerg Lokaludvalg vil jeg selvfølgelig gerne hjælpe med at finde inspiration og derfor står vi bag rundvisninger og arrangementer med fokus på regn vandshåndtering,«siger Tanja Møller Jensen. Miljøingeniør Kåre Press- Kristensen, der er medlem af Vanløse Lokaludvalg og Rikke Bøgebo samt parrets to døtre flyttede for knapt et år siden ind i deres nye miljø- og energirigtige hus. Huset er lavenergi- klasse 1 og miljømærket og har derved et minimalt el- og varmeforbrug. Der bruges regnvand til vask og toiletskyl og overskydende regn nedsives i en faskine, så intet regnvand tilledes kloarken. Endelig er huset ekstra radonsikret. Kåre Press-Kristensen har fun-geret som byggeleder på projektet og har derved i detaljer fået kendskab til alle de udfordringer, der er knyttet til miljø- og energirigtigt byggeri. Men det har absolut været besværet værd at tage udfordringen op. Ud over sin faglige baggrund, så har Kåre hentet inspiration til byggeriet fra foreningen Det Økologiske Råd. Kåre Press-Kristensen stod for rundvisningen. Indledningsvis slog han fast, at for ham var det vigtigste LUR (Lokal Udnyttelse af Regnvand) frem for LAR (Lokal Afledning af Regnvand).»Politikerne taler om LAR som det store dyr i åbenbaringen. Men ved LAR gøres regn til et problem, der skal afledes. Ved LUR gøres regnvand derimod til en ressource, der kan udnyttes,«sagde Kåre PressKristensen. Af Jan Diament, Lokalavisen Brønshøj-weekend. Der var en god drøftelse af udfordringer knyttet til LAR og LUR (Privatfoto). Faskinen ligger under jorden og er derfor usynlig. Ovenpå faskinen er græsplæne, der kan bruges helt normalt, blandt andet til børnenes havetrampolin. En faskine består af en masse plastikkassetter stablet ovenpå og ved siden af hinanden. Da kassetterne er mindre moduler, så kan faskinen sættes sammen i netop de former, der passer til havens udformning, afstandskrav mm. Kassetterne er pakket ind i en vandgennemtrængelig dug for, at der ikke skal falde jord ind i dem. Kassetterne minder en del om de grønne plastikmælkekasser, som vi kender fra supermarkedet. De er bare blå og større.»det vigtigste ved en faskine er dimensioneringen og den kan kun dimensioneres for lille,«understregede Press-Kristensen. Familiens faskine er 16 kubikmeter dvs. ca. 15 kubikmeter hulrum. Kåre Press- Kristensen rådede alle til at tænke i volumener, når de dimensionerer faskinen. Regn med, at der ikke sker nedsivning under regn, Faskine og personligt mener han, at faskinen skal Men familien kan slet ikke nå at bruge kunne rumme 80 mm regn dvs. 8 alt regnvandet. Derfor løber det over- kubikmeter hulrum pr. 100 kvadratmeter skydende regnvand videre til en faskine, tag, da der ikke kan forventes stor udsivhvor det siver ud i jorden. ning indenfor en uges tid. Han viste stolt brønddækslet til tanken på liter, hvori regnvandet fra taget opsamles til toiletskyl og maskinvask. Når tanken er fuld rækker det ca. til toiletskyl, da familiens toiletter kun bruger hhv. 3 og 6 liter pr. skyl. Alligevel har familien sparet ca. 35% af vandforbruget svarende til knap kr årligt siden anlægget blev sat i drift sidste år. Besparelsen vil være væsentlig større i familier med ældre toiletter.»regnvandsanlægget har fungeret uden problemer indtil nu og så undgår vi endda kalk i toiletterne og det kalkløse regnvand gør vaskepulveret mere effektivt,«fortalte Press- Kristensen. De besøgende havde en række spørgsmål til anlægget. En af deltagerne spurgte ganske fornuftigt, hvad der sker, hvis tanken løber tør for regnvand.»så slår toiletterne og vaskemaskinen automatisk over til vand fra vandværket,«beroligede Press-Kristensen. 10

11 Agnete ved siden af regnvandstanken i det tidlige forår 2011 (Privatfoto)»Og gå alle kloakmesterens beregninger og forudsætninger efter i sømmene de kan være forkerte, og der er ikke altid taget hensyn til afstandskrav, tagtype, jordtype, lerlag, grundvandsstand m.v.«hvad med monsterregn? En af deltagerne spurgte, hvad der sker, hvis vi igen får en monsterregn som sidste sommer.»så er selv vores faskine for lille,«smilede Kåre. Men så sker der opstuvning baglæns i systemet, hvorved vandstanden i hele systemet stiger og vandet løber ud af det lavestliggende hul i systemet f.eks. der hvor nedløbsrøret fra tagrenden går ned i jorden. Man skal så sikre sig, at vandet der løber ud her ender på græsplænen og ikke i kælderskakten. Da vandet jo stiger jævnt i systemet er det let at lave en simpel risikovurdering. Endelig vil meget af vandet under så kraftigt et regnskyl nok vælte ud over tagrenden og slet ikke ende i nedløbsrøret og derved i faskinen forklarede miljøingeniøren.»selv om regnvandsanlæg og faskiner ikke er en rentabel løsning på nuværende tidspunkt, så er jeg glad for, at vi er med til at skåne de sparsomme grundvandsressourcer og kloakken ved at udnytte og nedsive regnvandet lokalt frem for at bruge rent drikkevand til toiletskyl og gøre regnvandet til et problem i folks kældre,«sagde Press-Kristensen og fremhævede prikken over i et:»en faskine er en forudsætning for at etablere en højvandsslukker mod vejen, der blokerer for, at kloakvand ved heftig regn kan løbe baglæns ind i husets kloakrør og op gennem gulvafløbet i kælderen. Derved kan man undgå kloakvand i kælderen.det at kunne se tingene i praksis og høre om Kåres udfordringer under byggeriet er guld værd! Hvor meget fylder en faskine? Hvad gør man når der er lerjord i haven? og hvad gør man når man bor tæt på mosen med høj grundvandsstand? Det var blot nogle af de diskussioner som de besøgende bragte på banen. Som villaejer med en konkret udfordring er det rart at kunne drøfte det med en anden villaejer som kender processen fra A til Z,«sagde miljømedarbejder Tanja Møller Jensen fra Bispebjerg Lokaludvalg efter besøget. Efter rundvisningen i haven gik de besøgende ind i huset, hvor Kåre med tilfredshed kunne konstatere, at familiens samlede varmeregning ligger på ca kr årligt for alle 182 kvadratmeter bolig. Miljømærket Elregningen ligger på kr årligt. Ingen tvivl om at isolering og moderne elektronik gør en forskel. Huset er desuden miljømærket med det Nordiske Miljømærke Svanen, hvilket sikrer et minimum af skadelige kemikalier, at intet træ er fra illegal skovhugst og der stilles krav til affaldssortering og hvidevarernes elforbrug. Derefter blev der serveret kage og kaffe i haven, hvor det næsten var blevet sommer. Der var en god debat og mange spørgsmål om højvandsslukkere, afstandskrav til faskiner, udsivning gennem faskinens sider frem for nedsivning gennem bunden, risiko i forhold til kældre og meget mere.»men frem for alt så husk en ting. Mange af jer repræsenterer en grundejerforening. Lad mig understrege ordet forening en gang for alle. Hvis I går sammen som en forening og bestiller mange regnvandsanlæg og faskiner på en gang, så kan I garanteret få det meget billigere end mig,«sluttede Kåre Press-Kristensen. Sidste nye skud på stammen er et netop bestilt solcelleanlæg, så familien fremover bliver selvforsynende med miljørigtig elektricitet. Dong uddeler dummebøder til forbrugerne i København Nedgravning af forsyningsnettet til elbrugerne er startet op, og vil over de kommende år rulle gennem Københavns Kommune. Så langt så godt. Men arbejdet, som gennemføres med virksomheden Kemp & Lauritzen, er med en underentreprenør til gravearbejdet, som igen har underentreprenører i bundter i form af gravehold og i øvrigt blæser på resultatet. Indenfor den seneste måned har der været 10 forskellige gravefirmaer i spil i et begrænset område ved Utterslev Mose med opgravning af godt 3 kilometer fortov. Grundejerforeningens tilsyn, som er i spil, er ved at køre træt. Han har han medvirket i tidligere renoveringer, men har ikke før set, at fliser lægges direkte på jord uden bærelag af nogen art, samt at arbejdet udføre langt under regelsættet for nedgravning af el ledninger. Men det præsterede et 8 mands gravehold fra Polen. Beboerne har ikke noget mod folk fra andre lande, men at rydde op og betale ekstraregninger efter Dong, bryder de sig ikke om. Retfærdigvis skal det med, at kvaliteten er hævet takket være et tilkaldt tilsyn fra Københavns Kommune. Men når de er færdige i Grundejerforeningen ved Utterslev, står beboerne tilbage med et meget broget udført arbejde og det resterende Københavns mange fortovsejere står pligtskyldige og uforberedte for tur til dummebøder. Denne omgang nedgravning er ganske gratis for Dong. 2/3-del af elregningen omfatter forsyningsnettet og burde specificeres med en post for dummebøder til forbrugerne. Hans Bo Larsen Utterslevhøj Grundejerforening Mob: Grundejeren.dk følger op på sagen! 11

12 Ambitiøs kortlægning af Vanløses vand- og vildveje Vanløse Lokaludvalg undersøger følgevirkningerne af skybruddet den 2. juli 2011 med henblik på, at indarbejde LAR-løsninger i Vanløses bydelsplan. Islev Station S Slotsherrensvej I maj måned omdelte Vanløse Lokaludvalg i samarbejde med Vanløse Grundejersammenslutning et spørgeskema til husejere i bydelen. Her blev husejerne spurgt, om de havde vandproblemer den 2. juli 2011 med følgende svarmuligheder: Ingen problemer Spildevand(kloakvand) op gennem gulvafløb, toilet og/ eller udvendig kælderhals i kælderen. Vand (grundvand/spildevand/ regnvand) i kælderen gennem gulv og/eller gennem vægge. Oversvømmelser fra overfladevand (regnvand/spildevand fra terræn eller bygningsflader) i kælderen. Oversvømmelser fra overfladevand (regnvand/spildevand fra terræn eller bygningsflader) i værelser i stueplan. Supplerende oplysninger Hvor lang tid var der vand i kælder, hvor højt stod vandet osv. Andre bygningsskader Hvilken/hvilke forebyggende foranstaltninger har du tænkt på. Indkomne svar Den 10. juni var der indkommet svar fra mere end husejere repræsenterende knap husstande - eller ca. 15% af samtlige husstande i Vanløse. Selv om det er et ualmindeligt flot resultat, kunne svarprocenten have været meget højere. Men mange husejere havde betænkeligheder ved at svare, da man ikke ønskede husets problemer offentliggjort på et oversigtsskema, der kunne besværliggøre et eventuelt salg senere hen. Omvendt har man kunnet mærke, at fremtidens klimaændringer med en mere koncentreret regn i sommerperioden stadig optager husejerne, der ser frem til resultatet af undersøgelserne og eventuelle løsningsmodeller. Kæmpe analysearbejde De mange besvarelser og fyldige supplerende oplysninger har - sammen med de medsendte fotos og videofilm - over sommeren sendt lokaludvalgets arbejdsgruppe på overarbejde. Målet har været en præcis kortlægning af Vanløses vand- og vildveje.hvor er de sårbare områder, hvor må grundejerne gøre en indsats, og hvor kan kommunen med held sætte ind. Bymidten og Damhusområdet På kortet ses den geografiske fordeling af de svar - gældende husstande. Den præcise analyse forventes færdig i løbet af efteråret, men vi kan allerede nu konstatere, at de fleste har været ramt af vandindtrængen, og især det centrale og sydvestlige Vanløse har haft store problemer. Når analysearbejdet er tilendebragt, vil der blive udarbejdet et idékatalog til husejerne, hvor der kraftigt opfordres til løsninger i større områder evt. i grundejerforeningsregi. Kun ved fællesprojekter med hjælp fra kvalificerede fagfolk, kan der laves effektive løsninger, der er økonomisk overkommelige. RØDOVRE Damhusengen S Vanløse Stadion Alekistevej K Jyllin Stat Damhuss 12

13 Offentlig vej Privat fællesvej Bydelsgrænse Besvarelser: 1-2 husstande 4-24 husstande Bellahøjbadet BISPEBJERG S-bane og metro over 30 husstande BRØNSHØJ Bellahøjvej Grøndalscentret Hulgårdsvej Borups Allé Hillerødgade irkebjerg Skole S Fuglebakken Station Godthåbsvej Sallingvej Jernbane Allé gevej ion S Grøndal Station S M Vanløse Station S M Flintholm Station FREDERIKSBERG Alekistevej Grøndals Parkvej VLU øen VALBY 13

14 Åbning af Ladegårdsåen 2012 Anders Jørn Jensen fra Miljøpunkt Nørrebro promoverer et spændende og ambitiøst projekt, som forsikringsselskaberne opfordres til at medfinansiere. Borgmestrene Ayfer Baykal og Frank Jensen er begejstrede. Miljøpunkt Nørrebro foreslår en åbning af Ladegårdsåen i åens historiske leje i Åboulevarden og Ågade. Området omkring er tæt bebygget, har få grønne områder og er meget forurenet. Området er udsat for ekstreme vejrfænomener og skal tilpasses klimaforandringer. Hovedstaden skal i de kommende år til-passe sig et mere ekstremt klima, der kan byde på voldsomme skybrud eller perioder med tørke og meget høje temperaturer. Grønne områder og åbne vandløb nedkøler byen, når der er hedebølge, og afleder sky-brudsvand, så det ikke havner i borgernes kældre (KKs Klimatilpasningsplan). Grønne områder giver også et mere attraktivt og sundt bymiljø og efterspørges i stigende grad af borgerne. Ladegårdsåen og klimatilpasning En åbning af Ladegårdsåen i det naturlige lavtliggende flodleje i Åboulevarden kan under skybrud opsamle store mængder vand via stormveje, der naturligt hælder mod Ladegårdsåen. Hver liter vand, der opsamles i Ladegårdsåen, vil aflaste det eksisterende kloaknet og borgernes kældre. Borgere og erhvervsdrivende i store dele af byen vil opleve, at der ikke længere er vand i kælderen efter skybrud. Der anlægges grønne rekreative områder langs åen. Hvor der i dag er en 6-sporet indfaldsvej, vil beboerne få et nyt blågrønt byrum, der kan danne ramme om en opblomstring af lokalliv på tværs af bydele og sociale skel. I byrummet vil der være et behageligt mikroklima på grund af åens kølende effekt, kraftig reduceret partikel- og støjforurening og forøget biodiversitet. Ladegårdsåen vil være et vartegn for byen, styrke hovedstadens image som miljømetropol og tiltrække besøgende fra nær og fjern. Erfaringer fra åbning af Aarhus Å viser, at hele området kan imødese et økonomisk løft med kraftig øget omsætning i erhvervslivet og stigende ejendomspriser. Motorvejstunnel og vandreservoir Motortrafikken henlægges til en cut and cover tunnel under Ladegårdsåen, og tunnellen konstrueres efter SMART princippet (Stormwater Management and Road Tunnel). SMART betyder, at tunnellen under normale forhold er motortrafiktunnel, men at den i skybrudsituationer inddrages til vandreservoir. SMART teknologien blev i 2007 implementeret i Kuala Lumpur og har sparet byen for milliarder i oversvømmelsesskader. SMART tunnellen konstrueres i to separate dele, der hver for sig har kapacitet til m³ vand. Den ene tunnel vil under skybrud afvikle trafik i begge retninger. Kun under de største skybrud vil begge tunneller blive inddraget til reservoir. Det meste af motortrafikken på Åboulevarden og Ågade er gennemkørende, og i en tunnel vil denne del af trafikken afvikles betydeligt hurtigere end i dag. Bilejerskab i byen er lavt, og den begrænsede lokale trafik henlægges til nabogaderne, og ved at der anlægges underjordiske p-pladser langs motortrafiktunnellen. Tværgående trafik kan føres over Ladegårdsåen via broer, eller der kan laves enkelte tilledninger til biltunnellen (f.eks. ved Jagtvej, der er eneste større krydsende trafikkorridor). Grøn transport Der anlægges brede cykelstier på begge sider af åen. Permeable belægninger (armeret græs) langs facaderne vil sikre, at udrykningskøretøjer kan komme frem, samtidig med at det grønne udtryk bevares. Beboere og besøgende fra hele byen kan besøge byrummet via de 2 metrostationer ved Forum og Jagtvej (Landsarkivet), og der er er plads til at anlægge offentlig transport langs åen. En åbning af Ladegårdsåen og nedgravning af trafikken vil styrke fodgængere og cyklisters mulighed for at bevæge sig gennem byen i grønne korridorer. I de senere år er der sket fremskridt inden for biodiversitet og grøn mobilitet med grønne korridorer på tværs af byen. En åbning af Ladegårdsåen på langs af byen vil binde de eksisterende forbindelser sammen i en gitterstruktur, og på den måde skabe blå og grøn sammenhæng i byen. Vand Ladegårdsåen har en begrænset vandtilførsel. Der skal derfor tilledes vand fra hustage (LAR Lokal Afledning af Regnvand) og omfangsdræn, der renses i regnvandsbede, inden det tilgår åen (ifølge Orbicon er op mod 30% af vandet i kloakkerne i dag forholdsvist rent vand fra omfangsdræn). Overskudsvand skal genbruges i et sekundavandsystem og på den måde lette presset på byens sparsomme drikkevandsressourcer. LAR løsninger, rensning af vand i regnbede og sekundavand er lokale og miljørigtige løsninger, der gør det muligt for borgerne at få det moderne byliv og bæredygtighed til at gå hånd i hånd. Kilde:Anders Jørn Jensen Projektleder, Miljøpunkt Nørrebro ladegårdsåen.dk Visualisering: Kamilla Aggerlund og Helle Ryge Westphall Borgmester Ayfer Baykals kommentar:»det ville være en drøm for mig at få Åboulevardens mange biler ned under jorden og åen lagt frit. Det ville fjerne støj, røg og møg fra gaden og give plads til fodgængere, cyklister, vand og byliv. Men forslaget er også meget dyrt. Det vil kræve hjælp fra fonde, hvis vi skal gennemføre projektet som det er skitseret«, siger hun til ibyen.dk 14

15 Lidt om Ladegårdsåen Ved Falkoner Allé Nyt forsøg skal beskytte mod skybrud Transport af regnvand på vejene skal forebygge oversvømmelser i kældre og hjælpe til at undgå nye massive investeringer i kloakker Ladegårdsåen er en å, der løber fra Bispeengbuen under Københavns gader og munder ud i Peblinge Sø. Den er ukendt for de fleste, da den fra 1897 til 1962 blev lagt i rør. I dag lever åen en ganske ubemærket tilværelse under en af Københavns mest befærdede indfaldsveje, Åboulevarden. Grøndals Å og Lygte Å møder hinanden ved Nordre Fasanvej og fortsætter som Ladegårds Å under Ågade og Åboulevarden ind til Peblingesøen. Alle tre åer er rørlagt, men der arbejdes på at åbne Grøndalsåen. Ladegårdsåen forsynede byen med drikkevand, og den sørgede for at holde søerne med vand, hvilket den stadig gør i dag. En spids sten til at måle vandstanden i åen står den dag i dag på Åboulevarden. Ladegårdsåen er opkaldt efter Ladegården, som Christian 4. lod bygge i 1620 som avlsgård. Den lå, hvor Radiohuset i dag ligger. Ladegården fungerede i mange år som sindssygehospital og tvangsarbejdsanstalt for Københavns Kommune. Historisk er vandsystemet i København etableret helt tilbage i 1500 tallet for at lede drikkevand til København. Grøndals Å og Lygte Å blev gravet og forbundet med den eksisterende Ladegårds Å for at tilføre byen vand fra Harrestrup Å og fra de nordlige vandsystemer. Der kan ligeledes tilføres vand fra Damhussøen via Grøndals Å og Ladegårdsåen. Denne tilledning er imidlertid ringe og meget sporadisk (Danmarks Naturfredningsforening). Fra søerne afledes overskydende vand i rør til Østre Anlæg og derfra videre til kastelgraven ved Kastellet for endelig at løbe ud ved Langelinie. Ved Østre Anlæg kan man se vandet løbe ud i den sydligste af de små søer. Luk kloakristene, og transporter regnvandet på vejene. Sådan lyder den simple opskrift på at spare millioner af kroner ved skybrud over danske villakvarterer. Bl. a. Teknologisk Institut, Københavns Energi og Københavns Kommune er til september med til at starte et forsøgsprojekt med transport af regnvand for at forhindre oversvømmelser ved skybrud. Efter at hovedstadsområdet 2. juli 2011 blev ramt af rekordstore mængder regn, der kostede forsikringsselskaberne op mod 5 milliarder kroner, har Københavns Kommune ledt med lys og lygte efter mulige løsninger på problemet. Politiken har tidligere omtalt forslaget om at fritlægge Ladegårds Å under Åboulevarden i København for at kunne rumme voldsomme regnmængder i byen. Denne gang drejer det sig om at forebygge vandskader i villakvarterene i og omkring København. Jeg ved ikke, hvor mange millioner vi kan spare ved denne løsning, og vi ved ikke, om det kan indføres i 10 eller 50 procent af villakvartererne. Men vi er sikre på på, at det er en løsning, der kan virke, siger Ulrik Hindsberger, centerchef på Teknologisk Institut. Ulrik Hindsberger vurderer, at der kan være tale om at indføre tiltaget i villakvarterer i bl. a. Brønshøj, Brøndby, Vanløse og Østerbro. Projektet Byer i vandbalance skal blandt andet foregå i Vanløse, hvor man forsøger sig med to villaveje for at lede vandet bort via render langs kantstenene. Regnvandet skal dernæst ledes over i et nybygget filtreringsanlæg til rensning af vejvand, som efter planen skal graves ned i den nærliggende Krogagerparken. Dermed regner man med at kunne undgå investeringer i udvidelse af kloakkerne. Hvis vi holder regnvandet på vejen, bliver der plads til til tagvand og spildevand i kloakkerne, siger Ulrik Hindsberger. Han vurderer, at transporten af regnvand på vejene kan forøge kloakkernes kapacitet med 30%. Ideen med at transportere vandet langs med kantstenen stammer fra Sydeuropa, hvor man har brugt metoden ved regnskyl i både Spanien og Italien. Derfor er Københavns Kommune også fortrøstningsfuld i forhold til forsøgets effekt. Det har fungeret i årevis i udlandet, så selvfølgelig kan det også fungere her, siger Jan Burgdorf Nielsen, projektleder i Center for Park og Natur i Københavns Kommune. Projektdeltagerne er opmærksomme på, at beboerne muligvis kan komme til at opleve nye tiltag som en gene, da vandet naturligvis bliver mere synligt, når det ledes væk fra vejkanterne. Derfor er det også et af målene at villakvartererne bliver grønnere. Lige nu arbejder man på at finde planter, der kan gro i såkaldte vejbede, der skal anvendes langs med kantstenene. Kravet er, at planterne skal kunne overleve både perioder med tørke og dage med store mængder vand. Projektet er finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og løber i to år til efteråret Jan Burgdorf Nielsen fra Københavns Kommune mener, at projektet handler om rettidig omhu : 2. juli sidste år viste, at vi har et problem, vi skal have løst. Vi ved jo, at klimaet har forandret sig, og der vil komme flere voldsomme byger. Målet er derfor at spare en masse penge på nye kloakrør og omlægning af ledninger, samtidig med at vi kombinerer det med noget grønt. Kilde: Anders Haubart Madsen Politiken den 24. juli

16 Forfatterkvarteret i 100 år GF Bjørnsonsvej og Strindbergsvej fejrede den 18. august foreningens 100 års jubilæum. Forfatterkvarteret er en lille idyllisk villaoase i Valby omgivet af Vigerslev Allé, Sjælør Boulevard, Gammel Køge Landevej og Ringbanen mellem Sjælør og Ellebjerg Stationer. Grundejerforeningens mangeårige formand Hanne Skovsgaard fortæller, at man har valgt at markere jubilæet i august, da den oprindelige dato står hen i det uvisse. Foreningen vides at være stiftet en dag i december De nærmere omstændigheder fortaber sig i historiens tåger sammen med foreningen arkivalier, der under uheldige omstændigheder er gået tabt. Bestyrelsesmedlem Bo Jørgen Nielsen er i gang med et ambitiøst projekt, hvor foreningens 251 medlemmer opfordres til at lede i fotoalbums og alle husets gemmer efter effekter, der kan være med Fine nybyggede huse på Bjørnsonsvej i 1916 med det let genkendelige bryggeri til at kaste lys over Forfatterkvarterets på Trekronersgade i historie. baggrunden og Desværre kan det allerede omfangsrige gaslampen i forgrunden. materiale ikke nås publiceret til 100 års jubilæet, men et jubilæumsskrift med (Billeder fra Valby brudstykker af foreningens og nabolokalhistoriske Selskab områdernes historie bliver en lille og Arkiv.) forsmag. Bo Jørgen Nielsen har selv fundet historisk materiale i huset på Bjørnsonsvej 36, som hans farfar byggede. Bl. a. er husets byggeregnskab fra blevet meget sirligt opført i kladdehæfte Familiebillede foran og giver et glimrende indblik i byggestrindbergsvej 37 forløbet og tidens priser. Foreningens veje 16

17 16.809,30 Ca rl J aco bse ns Ve j Kløverbladsgade Gl. Køg e La nde vej Krumtapp vej s Vej Carl Torp en Karens gade vard r Boule 56,60 Bryggeri Vestre Kirkegård Sjælø v Allé Vigersle dsvej 33,00 97,85 9,20 39,00 82,00 225,88 52,28 32,00 300,00 47,00 71,53 49,02 22,00 80,00 27,00 S ade Trekronerg Valby St. Kjeldsgår 2,00 113, ,00 20,00 49,50 15,00 143,00 57, ,00 5,56 2,00 150,00 2, ,00 3,50 22,60 30,00 28,00 4,00 1,00 25,20 4,00 23,64 45,00 7,70 10,00 75,00 GF Bjørnsonsvej og Strindbergsvej med 251 medlemmer 2.400,00 60,50 25,00 2,00 7,00 2,30 19,50 21,50 10,00 75,00 svej Bjørnson svej Strindberg Ialt Valgårdsvej Grunden til Huset Renter i Sparekassen Honorar Hr. Jørgensen Foreningskontingent Rentepenge til Ejby Stempel af Byggekontrakt Til Vejanlæg sidste rate Købekontrakt og Skøde Rejsegilde Arkitekthonorar 1. Rate Foreningskontingent Januar og April Renter af Byggelaan Bygmester Olsen 1. Rate Rente til Ejby Rente af egne Penge Kloakplan Kakkelovn og Vaskekedel Badeovne Bygmester Olsen 2. Rate Tapet fra Larsen, Vesterbro Nøgle og Husnr Maler Jensen 1. Rate Skortensfejerattest Foreningskontingent Juli Grus til Gange Pantebogsattest Brandforsikring Bygningsattest Kørsel af jord Skatteattest Kroge til Tørreloft Vurdering til Kreditf Navn til huset Tapet fra Fakoner Allé Træer og Planter til haven elektriske pærer Kloakattest Arkitekthonorar 2. Rate Tinglæsning af Pantebrevsobligationer Regning fra Install. Bech Kurstab på Obligationer Omkostninger ved laanet Tømrermester Olsen Rest Stakit, fliser og kantsten Ekstra på elektriske install Ekstra regning blikkensl Maler Jensen 2. Rate Maler Jensen 3. Rate Regning Elektricitetsværk Regning Elektricitetsværk Snedker for gasborde Bidrag til Gaasebækrenden 1916 Kakkelovn i stue Kakkelovn med rør og gulvplade Området i 1906 Byggeomkostninger på huset Arnen Bjørnsonsvej 36 ssens Vej Julius. La S S Ny Ellebjerg St. Sjælør St. Ellebjergvej 17

18 Haveforeningen Danas Park i 100 år 100 års jubilæet blev fejret den 25. august I december 2004 samlede Jan Mejsing foreningens arkivalier til en sammenhængende historie, hvoraf redaktionen har plukket nogle uddrag. Ve st vo ld en Væ ng le edd et slevru - ba kken Mølle ning mm keka B ak Skrå t en Viger n ding løbe e Åv ge Åven e- en en ken rløk Vest e ken Tårnvej par Kild get in nd get erg Islevbro Vandværk Bro - v æn æn sev ebj Foreningens bestyrelse anmodede en landinspektør om at udarbejde en udstykningsplan for området, og det samme blev gjort for Kransager Villaby. Udstykningsplanen fastlægger de enkelte grundes størrelse og placering, samt hvor der skulle anlægges veje. Da grænsen mellem Danas Park 2 og Kransager Villaby gik tværs gennem et stort antal grunde, var det nødvendigt at fortage et magelæg, så hver af grundene kun kom til at høre til én grundejerforening.herved blev Danas Park ca kvm. større end ved købet. j ve us h ev Isl Østerlågen g Kro Gårdejer Ole Karl Larsen køber i 1897 matr. Nr. 476 af Husum og i 1909 matr. 472 samme sted. Det er de area-ler, der i dag udgør Danas Park. Den 2. april 1912 sælger han de 2 matrikler til grosserer P.C.C. Schmidt for , Den offentlige grundværdi var Denne grosserer Schmidt var åbenbart en driftig mand, for den 25. oktober 1912 sælges de videre til Foreningen Havebyen Danas Park. Denne dato er altså vores fødselsdag. Prisen var og var fremkommet ved, at der blev betalt 35 øre for hver af de kvadratalen. En alen er ca. 0,628 meter, så det svarer til kvadratmeter eller ca. 1,15 pr. kvadratmeter. Pladsen på Åvendingen Dys Fra bondeland til haveby Matrikelkortet fra 1809 over landsbyen Husum ligner et edderkoppespind med gårdene i midten og med skellene mellem de enkelte gårdes marker som trådene. Matrikel nr. 17 var ejet af gårdmand Jochum Jensen, og matrikel nr. 1a af sognefoged Christian Rasmussen. Danas Park ligger i dag på den sydvestligste del af disse gårdes marker. Ved anlægget af jernbanen til Frederikssund i sidste halvdel af 1800-tallet blev disse arealer afskåret fra gårdene og fik i den forbindelse nye matrikelnumre. ten Foreningens veje Østerlågen tidl. O. Brydings Allé (efter foreningens første formand) Brovænget tidl. Adils Allé (svensk sagnkonge - stedfader til Rolf Krake) Møllebakken tidl. Danas Allé Bakkekammen tidl. Kransager Allé Åvendingen tidl. Danas Boulevard Brovænget tidl. Tokes Allé (bueskytten) Dyssevænget tidl. Slotsfruens Allé Kildeløbet tidl. Frodes Allé (sagnkonge) 18

19 Kørebaner, fortove og kloakker Der har fra begyndelsen kun været tale om jordveje uden belægning. I 1917 købes 12 læs slagger til fordeling på vejene. I 1924 indgås en entreprisekontrakt om at belægge alle veje med et 10 cm tykt slaggelag i en bredde af 2,20 meter. Der er igennem årene stadig udgifter til at vedligeholde disse primitive veje. Der spares dog op i en vej- og kloakfond, der i 1930 har en kapital på ca I 1928 afholdes der med Kransager Villaby licitation over et vej og kloak-anlæg. 16 entreprenører afgiver tilbud, og foreningerne vælger firmaet Rasmussen & Schiøtz, det der i dag hedder NCC. Tilbuddet omfatter bl.a.: - kloakledninger i alle veje - ca meter kantsten, med en række brosten i rendestenen - fortove med gangstigrus - kørebanebelægning af skærver med grusdække - 86 rendestensbrønde Udgiften for Danas Park udgør ,-. Fratrukket det beløb, der er i vejfonden, er udgiften herefter 936 pr. grundejer. Disse penge kan lånes af kommunen til 5,5% i rente og skal afdrages over 13 år. Rodekontoret opkræver fra hver grundejer 36 plus renter hvert ½ år. Gangsti til Krogebjergparken fra Kildeløbet Nogle prøvegravninger havde vist, at den i gennemsnit var 16 cm og ikke de foreskrevne 19 cm. Entreprenøren sagde, at det måtte skyldes slid på vejene, da de havde brugt den mængde materiale, der var foreskrevet. Endvidere krævede entreprenøren i erstatning, fordi beskyldningen havde skadet firmaets omdømme. Foreningen krævede enerstatning på Tilbuddet og betalingsbetingelserne blev for ikke at have fået den rigtige godkendt på generalforsamlingen i 1929 kvalitet af arbejdet. med 77 ja, 30 nej og 4 blanke. Den blev der skrevet kon- Sagen blev indanket til Dansk Ingeniørtrakt. Arbejdet udførtes under tilsyn af forenings Voldgiftsret, der i september Stadsingeniørens Direktorat og var 1932 konkluderede, at det ikke var bevist, at tykkelsen på vejbelægningen færdig i slutningen af Sagen fik et efterspil, idet foreningen ikke havde den foreskrevne tykkelse ved klagede til kommunen over, at kørebane- arbejdets afslutning. Ingen af parterne belægningen ikke havde den foreskrevne kunne få erstatning, men hver især betalte sagens omkostninger. tykkelse. I 1932 blev der lagt et asfaltslidlag på kørebanerne, udgiften var ca I 1957 lægges der fliser på fortovene, og forrabatten asfalteres. Udgiften er ca kr, hvoraf Arbejds- og Økonomiministeriet betaler ca som en beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Kommunen betaler ca for de 4 grunde ved Kildeløbet. Længst siddende formænd: O Bryding fra bortset fra og Johs. V. Andersen fra Oscar Brandrup fra og A.P. Sørensen fra og Frank Madsen fra Kassererne var også stabile: I.F. Johansen fra og E.C.V. Olsen fra og F. Blædel Elmer fra (æresmedlem) Kontingentindtægter : : : : : ( 40 for hver af de 162 parceller) : : : :

20 Genopretning af gadebelysningen Udmøntning af anlægsmidler til til genopretning af gadebelysning i ( ) Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til udmøntning af anlægsmidler til genopretning af gadebelysning på gader, pladser og i parker. INDSTILLING OG BESLUTNING Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der gives en anlægsbevilling på 43,775 mio. (2012 p/l) til udskiftning af kviksølvarmaturer på gader, pladser og i parker. Midlerne frigives på Teknik- og Miljøud-valgets bevilling Ordinær anlæg, funktion fordelt med 13,755 mio. i 2012, 15,0 mio. i 2013 og 15,0 mio. i PROBLEMSTILLING Kommunen skal udskifte gadebelysningsarmaturer med kviksølvlyskilder til miljøvenlige lyskilder inden 1. januar Det er et nødvendigt led i kommunens miljømål om at spare 20 % CO2-udslip i 2015 i forhold til 2005-udslippet fra gadebelysning. Desuden er der i 2009 blevet gennemført lovgivning i EU i det såkaldte ECOdirektiv (gennemført i Danmark ved lov nr. 308 af 30. april 2008), som medfører, at kviksølvlyskilder skal erstattes af mere miljøvenlig belysning inden april LØSNING Konkret vil godt styk wirehængte Københavnerarmaturer med kviksølvlyskilde blive udskiftet i Knap styk kviksølvarmaturer af typen Københavnerarmatur og såkaldte kuffertarmaturer på master vil blive udskiftet i De resterende godt styk GVparklygter udskiftes i Alle armaturer udskiftes til nye armaturer med LED-lyskilde og godt hvidt lys med god farvegengivelse, som dæmpes til halvt niveau mellem klokken Der vedlægges lister over de områder, hvor der udskiftes armaturer i 2012, se bilag 1. Efterfølgende vil der blive udarbejdet lister over udskiftningen i 2013 og 2014 til udvalgets orientering i marts måned i henholdsvis 2013 og Bilag 2 viser kort over det samlede resterende antal kviksølv-armaturer, som udskiftes i , og disses placering i kommunen. Der kan være mindre afvigelser i styktal. Kriterier for udvalgte projekter i 2012 Forvaltningen har i udvælgelsen for 2012 prioriteret at udskifte belys-ningen på de private fællesveje i de områder, hvor der de seneste to år udelukkende er blevet udskiftet på offentlige gader med wirehængte kvik-sølvarmaturer, og hvor al offentlig kviksølvbelysning allerede er udskiftet. Dette for at få byrummet til at fremstå i et sammenhængende hele, hvor alle armaturer er udskiftet til samme udtryk på samme typer af veje. Det drejer sig om dele af Nørrebro, Østerbro, Nordvest, Vanløse, Valby og Amager. Her har stort set samtlige offentlige gader fået udskiftet deres kviksølvlyskilder til metalhalogenlyskilder over de seneste år, hvorimod de private fællesveje er forbigået i afventning af beslutningen om, hvorvidt de private fællesveje selv skulle betale for udskiftningen eller ej. Den 1. december 2011 besluttede Borgerrepræsentationen så, at udgiften til drift og vedligeholdelse af gadebelysning på private fællesveje fortsat afholdes af kommunen, herunder hele udgiften til fremtidig udskiftning. Udskiftningen er i øvrigt en naturlig forlængelse af de seneste års tiltag i en række utrygge byområder, hvor ny belysning er blevet opsat af tryghedsmæssige, trafiksikkerhedsmæssige og kriminalpræventive årsager. Positive effekter Udskiftningerne giver både en tryghedsskabende og energibesparende effekt: Energibesparelsen er et afgørende element i opfyldelsen af kommunens overordnede miljømål om at reducere CO2-udslippet i Køben-havn med 20 % inden LED-lyskilderne dæmpes til halvt niveau i otte timer fra kl til kl på gaderne. Dette betyder, at besparelsen med LED-lyskilde forventes at komme op på mellem % i de berørte områder. Således opnås et reduceret el-forbrug og deraf mindre CO2-udslip på omkring % på gaderne og omkring % i parker og på pladser. Udskiftningens tryghedsskabende effekt skyldes bl.a., at de nye lyskilder har hvidt lys med god farvegengivelse. Dæmpning til halvt lysniveau (belysningsstyrke) vil ikke umiddelbart opfattes af det menneskelige øje, og det vurderes derfor at være trafikmæssigt og tryghedsmæssigt forsvarligt med dæmpning på de timer af døgnet, hvor færdsel og trafik er forholdsvis lille. Det fulde belysningsniveau er stadig påkrævet i de timer, hvor færdslen er mere intens, og øjet dermed skal kunne overskue flere detaljer i byrummet uden anstrengelse. Forvaltningen er opmærksom på at opretholde den samme regelmæssighed af belysningen som ved fuldt belysningsniveau. Regelmæssigheden af lyset er vigtig, for at det skal føles trygt at færdes, uden at øjet skal omstille sig fra lys til mørke som ved ringe regelmæssighed. Dette opnås ved at dæmpe alle armaturer på en given strækning, i modsætning til f.eks. at slukke hvert andet armatur, som flere andre kommuner gør det, hvorved regelmæssigheden i lyset forringes drastisk. Armaturer og master indkøbes over forvaltningens udbudte Rammeaftale for indkøb af belysningsmateriel, og arbejdet med udskiftning af armaturer udføres, jævnfør gadebelysningens udbudte drifts- og vedligeholdelsesaftale, af kommunens driftspartner for gadebelysning. 20

Skybrudskortlægning Registrering af oversvømmelser i Vanløse den 2. juli 2011

Skybrudskortlægning Registrering af oversvømmelser i Vanløse den 2. juli 2011 kybrudskortlægning Registrering af oversvømmelser i den 2. juli 2011 Bellahøjmarken Islev tation Kirkebjerg kole Fuglebakken tation tation Grøndal tation Damhusengen tadion M tation M Flintholm tation

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

TRYGHEDSAMBASSADØR NYHEDSBREV

TRYGHEDSAMBASSADØR NYHEDSBREV Juni 2016 TRYGHEDSAMBASSADØR NYHEDSBREV Særudgave sådan kan du forebygge indbrud Gode råd - sådan kan du forebygge indbrud 1.Se på dit hus med tyvens øjne en tyv vil vælge det hus: Hvor det er lettest

Læs mere

!"##$%&'()"*+,'-%./(0+12*34%-%.5(-%+67..,*2&'5(6,)"'4%-%.12328,+9! 3

!##$%&'()*+,'-%./(0+12*34%-%.5(-%+67..,*2&'5(6,)'4%-%.12328,+9! 3 Sjælsmark 2 !"##$%&'()"*+,'-%./(0+12*34%-%.5(-%+67..,*2&'5(6,)"'4%-%.12328,+9! 3 Indbrudssikring/Nabohjælp KRIMINALITETSTREKANTEN Motiveret gerningsmand Gerningssted Offer/Forurettet - Tyvens indgang 26

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014 Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej 150 2610 Rødovre 9. november 2014 Rødovre Boligselskab, afdeling 15 v/ Susanne Mørck Voigt Næsbyvej 19, 3.tv. 2610 Rødovre Forslag / bemærkninger til

Læs mere

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG b Ansvar b Afhjælpning b Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom

Læs mere

Det Kriminalpræventive Råd. Nabohjælp. -tryghed i dit nærmiljø. Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råd. Nabohjælp. -tryghed i dit nærmiljø. Det Kriminalpræventive Råd Det Kriminalpræventive Råd Nabohjælp -tryghed i dit nærmiljø Det Kriminalpræventive Råd Gode naboer Gode - trygge naboer naboer - trygge naboer Mange mennesker føler, at naboernes opsyn med deres bolig

Læs mere

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder

Læs mere

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger. ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Alleen

Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Alleen Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Alleen afholdt på Islev Skole den 23.september 2015 fra kl. 19.00 21.00 1. Valg af dirigent: Søren fra 27B blev valgt. 2. Formanden berettede om, at

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Adskillelse af regn- og spildevand PÅ PRIVAT GRUND BAGGRUND, EKSEMPLER OG GODE RÅD

Adskillelse af regn- og spildevand PÅ PRIVAT GRUND BAGGRUND, EKSEMPLER OG GODE RÅD Adskillelse af regn- og spildevand PÅ PRIVAT GRUND BAGGRUND, EKSEMPLER OG GODE RÅD DEN GAMLE FÆLLESKLOAKLEDNING I VEJEN SKIFTES UD 2/3 EKSEMPLER PÅ SEPARATKLOAKERING Hvorfor skal regnvand og spildevand

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand

Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand Derfor skal din kloak laves om Lolland Forsyning er i samarbejde med Lolland Kommune i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og

Læs mere

TM35 Begrønning flere træer i København

TM35 Begrønning flere træer i København Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM35 Begrønning flere træer i København 24-03-2014 Sagsbehandler Peter Andreasen Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER

CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER Denne kommunikationsmanual er en vejledning til anlægsprojekter med små gener, som Center for Byens Anvendelse anbefaler

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

27 november 2013. Fokus på Vanløse

27 november 2013. Fokus på Vanløse Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København 27 november 2013 Fokus på Vanløse Foretræde i TMU... side 3 Rockerborgen i Vanløse... side 4-5 Beslutnninger i TMU... side 6 Jakob Hougaard... side 7

Læs mere

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. i et villaområde. Et erfaringshæfte

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. i et villaområde. Et erfaringshæfte Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring i et villaområde Et erfaringshæfte Erfaringshæftet er udarbejdet af Gemeinschaft og P21 i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd Det Kriminalpræventive

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker:

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker: Indledning: Blidahlund og Esperancegaarden har valgt at tilslutte sig andre miljøbevidste boligforeninger ved at håndtere regnvand på egen grund og opnå en række fordele., herunder separering af regnvand

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Beskyt dig mod indbrud...

Beskyt dig mod indbrud... Beskyt dig mod indbrud... Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup 45 15 36 50 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Marts 2010 - Kopiering tilladt med angivelse af kilde. Fotos: Stig Hansen Tryk: Prinfo

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Formandens beretning.

Formandens beretning. Frederikshavn, Maj 2015 Formandens beretning Indledning Jeg vil gerne byde velkommen til alle, der er mødt frem til generalforsamling i Suderbo 1 Vanen tro vil jeg byde en særlig velkomst til nye medlemmer

Læs mere

Grundejerforeningen Stagebjergparken. Referat Ordinær generalforsamling 26. august 2010 kl. 19.30 21.30

Grundejerforeningen Stagebjergparken. Referat Ordinær generalforsamling 26. august 2010 kl. 19.30 21.30 Referat Ordinær generalforsamling 26. august 2010 kl. 19.30 21.30 1.Valg af dirigent Søren Krab blev valgt. 2. Formandens beretning om det forløbne år Formanden berettede: Bestyrelsen har i det forløbne

Læs mere

Vejlaget Bispebjærg By

Vejlaget Bispebjærg By Vejlaget Bispebjærg By Referat af ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 9. april 2014 i "salen" på TK's Ungdomsgård, Tuborgvej 185. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

Det blev meddelt, at der på generalforsamlingen, ud over hvad der var oplyst på indkaldelsen, skulle vælges en kasserer samt en revisorsuppleant.

Det blev meddelt, at der på generalforsamlingen, ud over hvad der var oplyst på indkaldelsen, skulle vælges en kasserer samt en revisorsuppleant. Referat af grundejerforeningens generalforsamling, 26.04.2010. Der var mødt ca. 23 deltagere op på generalforsamlingen. Bestyrelsen så med glæde, at en del af dem var unge, formentlig nytilflyttede, beboere

Læs mere

Nordre Fasanvej Kvarteret. Et GRØNT, SPISELIGT og. KLIMATILPASSET kvarter. d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m

Nordre Fasanvej Kvarteret. Et GRØNT, SPISELIGT og. KLIMATILPASSET kvarter. d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m Nordre Fasanvej Kvarteret Et GRØNT, SPISELIGT og KLIMATILPASSET kvarter d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m Vores kvarter skal være et mere grønt og spiseligt kvarter. Vi skal bruge regnvand og klimatilpasning

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur 15. august 2010 2. juli 2011 15. august 2011 2 Disposition 1. Tilpasning til hverdagsregn 2. Tilpasning til skybrud 3. Implementeringsplan

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Skriftlig beretning for året 2008-2009

Skriftlig beretning for året 2008-2009 Skriftlig beretning for året 2008-2009 Mødeaktivitet Siden sidste generalforsamling har bestyrelsen holdt 4 møder. Trekanten på Valløvej Vejudvalget har været i dialog med naboforeningen Grundejerforeningen

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Bispebjerg Lokaludvalg kan acceptere scenarie K men mener, at der skal skaffes flere midler.

Bispebjerg Lokaludvalg kan acceptere scenarie K men mener, at der skal skaffes flere midler. Bilag 5 01148 Nordvestpassagen - Notat om høringssvar Scenarie J og K har været i høring hos Bispebjerg Lokaludvalg, Nørrebro Lokaludvalg, Dansk Handicap Forbund og Københavns Politi(bilag A og bilag B).

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015

Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015 K L I M A K L A R I S K I B H U S F R A R E G N V A N D T I L N Y E R E K R E AT I V E M U L I G H E D E R Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015 1 AFTENENS PROGRAM 18.30 Velkomst og status

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

F æ l l e s f o r e n i n g e n a f G r u n d e j e r f o r e n i n g e r i K ø b e n h a v n

F æ l l e s f o r e n i n g e n a f G r u n d e j e r f o r e n i n g e r i K ø b e n h a v n F æ l l e s f o r e n i n g e n a f G r u n d e j e r f o r e n i n g e r i K ø b e n h a v n 24 februar 2013 13 0 2 de ø m s b a k s rts t a n m a. t 6 n n e e s d ræ nsdag p e R ten O kitek by, r a s

Læs mere

Beskyt dig mod indbrud...

Beskyt dig mod indbrud... Beskyt dig mod indbrud... Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup 45 15 36 50 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Kopiering tilladt med angivelse af kilde. April 2014 Fotos: Stig Hansen DKR.nr: 08-060-0161

Læs mere

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Vand i kælderen 2/3 a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Aarhus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

grundejeren.dk Fortætning af Københavns villabyer Dobbelthuse og byfornyelse forslag til ændring af kommunens praksis

grundejeren.dk Fortætning af Københavns villabyer Dobbelthuse og byfornyelse forslag til ændring af kommunens praksis grundejeren.dk FÆLLESFORENINGEN AF GRUNDEJERFORENINGER I KØBENHAVN Fortætning af Københavns villabyer Dobbelthuse og byfornyelse forslag til ændring af kommunens praksis Af bestyrelsen i Grundejeren.dk

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Der er indkaldt rettidigt, da der er sendt ud inden 15. februar. Der er omdelt i weekenden 12. februar.

Der er indkaldt rettidigt, da der er sendt ud inden 15. februar. Der er omdelt i weekenden 12. februar. Generalforsamling i Vængerne 29. marts 2011 Antal fremmødte: 22 fremmødte + 6 bestyrelsesmedlemmer, 3 uden stemmeret Valg af dirigent Steen valg t Der er indkaldt rettidigt, da der er sendt ud inden 15.

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Klerkegården. Det skal du vide om udskiftning af varmeanlægget

Klerkegården. Det skal du vide om udskiftning af varmeanlægget Klerkegården Det skal du vide om udskiftning af varmeanlægget Indhold Hvad bliver nyt i din bolig? Side 4 Arbejdet udføres i to omgange Side 4 Reparationer udføres bedst muligt Side 5 Her kan du stille

Læs mere

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd Vand i kælderen Lejre Forsyning Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Lejre Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB Kallemosen 16 6200 Aabenraa Tlf. 74 64 36 00 Fax 74 64 36 32 Til beboere i afdeling 1 Kirkevej Tinglev Cvr-nr 14 79 86 17 Sydbank A/S Kto. 7910-1751331 30. marts 2012 Referat

Læs mere

Alle præsentationer, der blev vist på borgermødet, vil blive fremlagt på kommunens hjemmeside.

Alle præsentationer, der blev vist på borgermødet, vil blive fremlagt på kommunens hjemmeside. Referat af borgermøde Referat af borgermøde den 16. februar 2016 Spildevandsplantillæg for Jyllinge Nordmark Afholdt i hallen på Baunehøjskolen, tirsdag den 16. februar, 2016, kl. 19.00-21.00. Alle præsentationer,

Læs mere

HOFOR snart klar til at bore den nye kloaktunnel

HOFOR snart klar til at bore den nye kloaktunnel Nyhedsbrev Damhusledningen/Hvidovre, oktober/november 2013 HOFOR snart klar til at bore den nye kloaktunnel Straks i det nye år er HOFOR klar til at sende den underjordiske boremaskine af sted, som skal

Læs mere

Notat Afdeling 23 - Beboermøde den 22.04.2015, kl. 19.00, Sdr. Kongevej 66. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse.

Notat Afdeling 23 - Beboermøde den 22.04.2015, kl. 19.00, Sdr. Kongevej 66. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse. Side 1/6 Notat Afdeling 23 - Beboermøde den 22.04.2015, kl. 19.00, Sdr. Kongevej 66. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse. I mødet deltog: Beboere: 10 incl. afdelingsbestyrelsen.

Læs mere

Hovedbestyrelsens årlige beretning til repræsentantskabet torsdag den 26. november 2015

Hovedbestyrelsens årlige beretning til repræsentantskabet torsdag den 26. november 2015 Hovedbestyrelsens årlige beretning til repræsentantskabet torsdag den 26. november 2015 Vi har siden sidste repræsentantskabsmøde den 21. maj afholdt 6 hovedbestyrelsesmøder, 2 byggemøder, et målsætningsmøde,

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD

VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD ORDFORKLARING Højvandsslukke: Lukkemekanisme, der bruges i afløbssystemer, hvor der er risiko for tilbageløb af spildevand. Skelbrønd: Brønd, der adskiller

Læs mere

Ordinært afdelingsmøde

Ordinært afdelingsmøde Svendborg Andels-boligforening Afdeling 1 & 3 Ordinært afdelingsmøde Den 24. august 2015 Side nummer: 1 Til stede fra afdelingsbestyrelsen Torben Olsen Svend Muhlig Lars Kalmar Hansen Erik Rasmussen Sekretær

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Grundejerforeningen Villabyen Hindholm

Grundejerforeningen Villabyen Hindholm Referat fra generalforsamlingen onsdag den 26. marts 2014 Formanden Mark Schiller bød velkommen til den ordinære generalforsamling 2014. Formanden gik derefter over til første punkt på dagsorden, valg

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/2 2014.

Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/2 2014. Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/2 2014. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslog Peter Dahl nr. 80. der blev valgt uden modkandidater. Peter kunne

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Å r h u s V a n d V i r k e r k l o a k k e n i k k e? 2 0 1 0 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

Separatkloakering PÅ PRIVAT GRUND EKSEMPELSAMLING

Separatkloakering PÅ PRIVAT GRUND EKSEMPELSAMLING Separatkloakering PÅ PRIVAT GRUND EKSEMPELSAMLING DEN GAMLE FÆLLESKLOAKLEDNING I VEJEN SKIFTES UD 2/3 EKSEMPLER PÅ SEPARATKLOAKERING Derfor separatkloakerer vi TRE GODE GRUNDE Separatkloakering betyder,

Læs mere

Byggesagen er afsluttet. Tagudhæng, udskiftning af plader, og nye nedløbsrør.

Byggesagen er afsluttet. Tagudhæng, udskiftning af plader, og nye nedløbsrør. Aktivitet Ansvarlig Status Underlag parkeringspladserne Bestyrelsen Vi vil til foråret smide ekstra jord eller gødning på P- pladserne så græsset måske kan vokse mere op. Der er mange beboer der er faldet

Læs mere

Referat LUFT 1. december 2014

Referat LUFT 1. december 2014 Referat LUFT 1. december 2014 Fremmødt: Østerbro/ Axel Thrige Laursen Vanløse/ Bent Christensen Indre By/Bent Lohmann Brønshøj-Husum/Erik Fisker Valby/Michael Fjeldsøe Amager Øst/Ole Pedersen Christianshavn/Poul

Læs mere

Ejerlauget RENDSAGERPARKEN

Ejerlauget RENDSAGERPARKEN 12. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling Mandag den 12. marts 2012 kl. 19:30. Sted: Korsagergård, salen. Der var repræsenteret 42 grundejere. Formand, Erik Ødemark bød velkommen. 1. Valg af

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

for Miljø i byggeri og anlæg samt, En liste over forsøg i kommunen med anvendelsen af regnvand i toiletskyl

for Miljø i byggeri og anlæg samt, En liste over forsøg i kommunen med anvendelsen af regnvand i toiletskyl NOTAT Anvendelse af regnvand Center for Miljø blev i forbindelse med TMU møde den 9. januar 2008 bedt om følgende i forlængelse af punkt 12: Medlemsforslag om at anvendelse af regnvand indgår i kommunens

Læs mere

Nyt ejendomsskattesystem

Nyt ejendomsskattesystem FÆLLESFORENINGEN AF GRUNDEJERFORENINGER I KØBENHAVN Hvem har ansvaret for glatførebekæmpelse? side 3 Brænderøg er vores største miljøproblem side 4 Nyt ejendomsskattesystem Flere og flere går sammen om

Læs mere

Byggesagen er afsluttet. Tagudhæng, udskiftning af plader, og nye nedløbsrør.

Byggesagen er afsluttet. Tagudhæng, udskiftning af plader, og nye nedløbsrør. Aktivitet Ansvarlig Status Underlag parkeringspladserne Bestyrelsen Vi vil til foråret smide ekstra jord eller gødning på P- pladserne så græsset måske kan vokse mere op. Der er mange beboer der er faldet

Læs mere

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Udledning til Aarhus Vands nye regnvandssystem eller håndtering af regnvand i egen have Adskillelse

Læs mere

Beskyt dig mod indbrud...

Beskyt dig mod indbrud... Beskyt dig mod indbrud... Det Kriminalpræventive Råd Polititorvet 14 1780 København V 45 15 36 50 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Januar 2015 Kopiering tilladt med angivelse af kilde. Fotos: Frederik Johs, Skovdal

Læs mere