Idræts- og Motionspolitik. Kommissorium

Transkript

1 Idræts- og Motionspolitik Kommissorium 1

2 INDLEDNING Hvorfor Idræts- og Motionspolitik? Idræt og motion er dannende, giver fysisk og psykisk velvære. Det er sundhedsfremmende og livsforlængende. Idræt og motion er derudover kompetencegivende, skaber fællesskaber, er netværksdannende og er sjovt. Stort set alle mennesker har interesse i eller lyst til idræt og motion. 84 % af alle 7-15-årige og 56 % af alle voksne dyrker regelmæssig sport eller motion. 1 Flere og flere nye grupper efterspørger mulighed for at dyrke idræt og motion (ældre, familier, selvorganiserede unge). Idræt og motion medvirker til at skabe tilfredse borgere, der gennem en god tilværelse kan holde sig sunde og raske i længere tid. Desuden kan idræt og motion være et middel til at løfte den kommunale indsats for borgerrettet sundhed, integration, rehabilitering og aktivering, o.l.. Idræts- og motionspolitikken tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed Dialog og samarbejde Sundhed, trivsel og livskvalitet Tradition og fornyelse Formålet med Idræts- og Motionspolitik Politikken er et værdibaseret redskab for kommunalpolitikere og medarbejdere i det daglige arbejde. Den bruges til at føre visioner og indsatser om idræt og motion ud i livet, så borgerne får mulighed for og animeres til at dyrke idræt og motion. De deraf følgende mål vil blive besluttet og implementeret i forlængelse af respektive virksomhedsplaner i området - herunder Kultur- og Fritidsudvalgets sektorvirksomhedsplan. Idræts- og motionspolitikken er kommunens grundlag for samarbejdet med idrætsforeninger, firmaidrætsforeninger, institutioner, private aktører, oplysningsforbund og de selvorganiserede aktive idrætsudøvere uden for foreningslivet. Eftersom at interessentkredsen er meget bred, vil politikken blive fulgt af en følgegruppe, idet der er mange kommunale virksomheder inddraget i udmøntningen af idræts- og motionspolitikken. Politikken er udarbejdet i samarbejde med borgere og foreninger i Rudersdal Kommune. Politikken skal endvidere ses i sammenhæng med Rudersdal Kommunes kommuneplan fra 2009, Skolepolitikken, Sundhedspolitikken og den kommende Park og Naturpolitik. Kommuneplanen og de tre delpolitikker er reflekteret ind i indsatsen for at skabe gode vilkår for idræt og motion til alle. Fra ældrepolitikken tages hensyn til at kommunen skaber rammer, der medvirker til at udbygge og etablere sociale netværk og naturlige kontaktflade mellem ældre og andre borgere. Der er desuden taget hensyn til Rudersdal Kommunes Psykiatri- og handicappolitik. 2

3 Baggrund for Idræts- og Motionspolitikken Trends og Tendenser De selvorganiserede er en voksende gruppe. Danskernes idrætsvaner er i en betydelig ændring. Den idrætsaktive befolkning veksler i højere grad mellem at dyrke idræt i de traditionelle idrætsforeninger, i den kommercielle fitnessbranche eller andre private udbydere, eller ved at dyrke idræt på egen hånd i den "selvorganiserede" ramme. 2 De syv mest dyrkede aktiviteter blandt voksne er alle individuelle og bærer præg af, at kunne dyrkes med stor fleksibilitet. Aktiviteterne er vandring, jogging, styrketræning, gymnastik, aerobic, svømning og cykelsport % af den idrætsaktive voksne befolkning dyrker idræt eller motion på egen hånd. 4 Børn og ældre er mest aktive i den organiserede idræt Selvom langt flere voksne dyrker aktiviteter "på egen hånd" frem for i foreninger, er der siden 1998 sket en fremgang fra % blandt hele den voksne gruppe, som er medlem af en idrætsforening. Det er primært aldersgrupperne over 40 år, som står for denne fremgang. 5 Det forventes, at den ældre del af befolkningen bliver markant mere idrætsaktiv. Tal fra Dansk Statistik viser, at i 2010 er 27 % af alle borgere i Rudersdal Kommune over 60 år. I 2022 vil den andel stige til 31 %, og i 2040 vil andelen være 35 % svarende til mennesker, flere end i % af de 7-12-årige dyrker primært foreningsidræt hvor de traditionelle idrætsgrene stadig er populære. 7 Unge er delt mellem dem, der er meget aktive i foreningslivet, de selvorganiserede, og de helt inaktive, men som ville være aktive, hvis der var flere/bedre faciliteter og deltagelsesformer. 8 De 7-12-årige dyrker som før nævnt primært foreningsidræt. I målgruppen årige sker der dog en polarisering mellem de aktive og de inaktive. Fra 13 år er der dog flere, som vælger at organisere sig selv udenfor foreningsidrætten. De inaktive børn og unge angiver som primære årsager til ikke at dyrke regelmæssig sport eller motion, at de bruger tid på venner, har andre fritidsinteresser, eller at de ikke gider dyrke sport eller motion. Piger svarer desuden i stort omfang, at de mangler nogen at følges med. Det er tilnærmelsesvist de samme årsager, som nævnes blandt børn og unge, der er stoppet i en idrætsforening det seneste år. De mister interessen, får andre interesser eller synes, at aktiviteten i foreningen er blevet for kedelig. Det viser sig også, at børn og unge, der stopper i forening, stadig i nogen grad dyrker sport eller motion, men i andre organiserede sammenhænge. Målgruppen 6-15-årige vil være en faldende befolkningsgruppe. Fra 2010 til 2022 falder gruppen med 17,8 % eller svarende til børn i Rudersdal. 9 3

4 Adgang til gode faciliteter indendørs og udendørs er essentielt for livskvalitet og aktivitet. 10 Naturen og byens grønne områder spiller i praksis en større rolle for den voksne befolknings idrætsdeltagelse end de traditionelle, kommunalt støttede idrætsfaciliteter. Dog er børn og unge fortsat afhængige af det offentlige facilitetsudbud. Idrætsudøverne efterspørger fleksibelt brug af moderne faciliteter. Idrætsfremmende by- og naturarealer har stor betydning for idrætsdeltagelsen. Spørger man direkte om naturens betydning for voksne, når de dyrker sport eller motion, svarer 81 %, at det har "stor" eller "nogen" betydning. Befolkningsgrupper, der er udsat for grønne miljøer, har de laveste niveauer for sundhedsmæssige problemer uanset indkomst. Nærhed til grønne miljøer kan således være et redskab til at reducere den socioøkonomiske ulighed på sundhedsområdet. En tredjedel af de 7 til 15-årige mener, at de ville dyrke en anden sport eller motion, hvis der fandtes andre faciliteter i nærområdet. Desuden er der en andel på mellem %, som svarer at ville dyrke mere sport eller motion, hvis der var bedre faciliteter. Det er både i forvejen aktive samt inaktive, som svarer dette. Det organiserede idrætsliv skal sikres gode udviklingsvilkår. 11 De 7-12-årige dyrker som sagt primært foreningsidræt. Derudover er der et stigende behov for foreningstilbud for den ældre målgruppe. Nye grupper presser på det organiserede foreningsliv. Den voksne motionist er den nye målgruppe, som der kæmpes om blandt alle idrætsaktører. Flere specialforbund er ved at udvikle redskaber til deres medlemsforeninger til at rekruttere den nye målgruppe med anderledes tilbud. Grupper som familier, voksne motionister og de årige efterspørger nye motionsformer og organisationsformer. Det organiserede foreningsliv står således foran en udvikling fra den etablerede organisationsform med kun kernetilbud i hovedaktiviteten til også at indeholde fleksible tilbud, tilbud der ligger uden for hovedaktiviteten, samt sundhedsfremmende velfærdsøkonomiske aktiviteter 12. Med en fastholdelse af folkeoplysningslovens eksisterende lovgivning sikres det, at foreningslivet og idrætten selv kan tilpasse sig tidens politiske fokusområder. 13 En vigtig del af den organiserede idræt er eliteidrætten. Eliteidrætten er identitetsskabende, kvalitetssikrende, skaber rollemodeller og styrker dybden og organisationen i foreningen. Derfor er det vigtigt at holde fokus på at understøtte gode talentudviklingsmiljøer, og at eliteudøverne sikres muligheden for at fastholde deres nuværende nationale og internationale niveau. Familielivet kræver ny tænkning. 14 Idrætsdeltagelsen bliver ofte sat på standby, når småbørn bliver en del af hverdagen, for familierne tænker sjældent familieliv og fritidsliv sammen. Mange børneforældre har dog meget fokus på børns sundhed, herunder idræt især i småbørnsalderen. Motion og sundhed skal passe ind i et travlt hverdagsliv, og gerne både de voksne og børnene på samme tid. Derfor vælger mange småbørnsforældre de selvorganiserede former som løb i naturen og fitness, når det passer ind. Det er værd at bemærke, at ikke-idrætsaktive forældre medvirker til, at færre børn og især færre drenge trækker i træningstøjet. 4

5 Børnefamilierne er dog de mest aktive frivillige i foreningslivet på idrætsområdet, men mindst aktive selv. Især dem med børn under 12 år. Frem for kun at prøve at præge børnene gennem forældrene, så hvad vil der ske, hvis man går den modsatte vej og forsøger at påvirke hele familien gennem barnets idrætsdeltagelse? Børn skal kunne lege og bevæge sig overalt, hvor de færdes. Børn skal bevæges både i det organiserede foreningsliv, i det strukturerede skole- og institutionsliv og ikke mindst i det private liv sammen med familie, venner eller alene. Hvis børn og forældre har mulighed for at gå til sport eller motion sammen eller i det mindste på samme tid og sted, kan det muligvis bidrage til at afhjælpe nogle af de organisatoriske og tidsmæssige udfordringer, forældrene oplever. Vision for Idræts- og Motionspolitik Overordnet Vision: At skabe gode vilkår for idræt og motion til alle. - Gode vilkår for organiseret idræt og motion - Gode vilkår for selvorganiseret motion Gode vilkår for organiseret idræt og motion Indeholder eliteidræt, breddeidræt, ældreidræt, handicapidræt, firmaidræt, børne- og ungeidræt. Brug og tilgængelighed af faciliteter både indendørs og udendørs. Gode vilkår for selvorganiseret idræt Indeholder multianvendelse og tilgængeligheden af natur, udendørs faciliteter (bl.a. klatrevæg, skaterbane, multibane) og indendørs og udendørs idrætsfaciliteter, mm. Derudover fitnesscentre og andre private aktører. 5

6 PROCES FOR IDRÆTS- OG MOTIONSPOLITIK Organisation Styregruppe Formål: At godkende og styre politisk agenda, samt procesform Formand: Birgit Hoé Knudsen, Kulturchef Leverandør: Teri Lønborg, Parkchef Leverandør: Christian Tranberg, Idrætsinspektør Eva Michelle Burchard, Sundhedskoordinator Brugerrepræsentant: Jørn P. Madsen, FOU/Rudersdal Idrætsråd Projektleder: Sven-Erik Lauridsen, Idræts og Motionskonsulent Projekt- og Redaktionsgruppe Formål: At styre dokumentet og sparre på indhold og form Projektleder: Sven-Erik Lauridsen Bo Eriksen Anette Schjødt Thorsen Pernille Langkjær Mads Harder Johnni Mosevang Christensen Borgerinddragelsesgruppe Formål: At inddrage borgere, både i medindflydelses-, hørings- og informationsprocesser Projektleder: Sven-Erik Lauridsen Ansvarlig: Pernille Langkjær Mia Bursø Kristensen Louise Klint Nielsen Sparringsgruppe: Bibliotek, skole og kommunikation Tværkommunal referencegruppe Teknik og Miljø Skole Ældre Psykiatri og Handicap Kommunal sundhedskoordinator Sundhedsplejen Dagtilbud Referencegruppe Formål: Projektleder: At sikre borgernes indflydelse. Kan rekrutteres fra borgerinddragelsesprocesser Sven-Erik Lauridsen Organiseret idræt Organiseret idræt (ung/ældre) Organiseret eliteidræt Selvorganiseret motion Selvorganiseret motion (ung/ældre) Særlige forudsætninger Særlige behov Anden 6

7 Projektplan Oktober: November: December-marts April: Maj: August: Forelæggelse af forslag og procesplan til politisk godkendelse Projektarbejde Borgerinddragelse Forelæggelse af forslag til politisk principbehandling Høring Politisk godkendelse af politik Formidling og borgerinddragelse Arbejdet med temapolitikkerne udføres med størst mulig borgerinddragelse fra alle relevante interessenter i forhold til den enkelte temapolitik, herunder inddragelse af paraplyorganisationer som f.eks. Rudersdal Idrætsråd, BUS Rudersdal, Seniorrådet, Handicaprådet, handicaporganisationer, handels- og erhvervsliv m.fl. Borgerinddragelsen medvirker til at kvalificere kommunens beslutninger og til at opnå ejerskab hos borgerne. Derfor er det vigtigt at have en åben og direkte kommunikationsveje til politikkens tilblivelse. Der skal oprettes en hjemmeside med online diskussionsforum samt en -adresse til input. På hjemmesiden skal borgerinddragelsesstrategien være tydelig beskrevet, så interesserede kan følge med. Der skal oprettes en blog med procesbeskrivelser fra projektlederen. Dertil facebook/twitter, så den unge målgruppe har en platform til inddragelse. Borgerinddragelsen vil endvidere foregå ved temamøder, der skal sikre, at alle målgrupper er repræsenteret, og vil blive foranlediget og rekrutteret, så der tages højde for målgruppens formåen og dens forventede samt formulerede interesse. Interessenter og samarbejdspartnere Nationalt Kulturministeriet DIF DGI DUF DFIF DHO SNS Regionalt DGI Nordsjælland SNS Øresund Kommunalt Teknik og Miljø Skole Ældre Børn og Unge Psykiatri og Handicap Lokalt Selvorganiserede borgere Forældre Rudersdal Idrætsråd BUS Rudersdal Idrætsforeninger Firmaer Aftenskoler Private udbydere 7

8 BILAG Uddrag fra Kommuneplanen 2009 Nærhed eller let adgang til varieret natur og til faciliteter i naturen fra alle byområder er en vigtig værdi for friluftslivet. Stinettet sørger for forbindelser mellem og i skovene, boligområderne og byerne. Et højt aktivitetsniveau og stærke og engagerede borgere er en ressource for inddragelsen af brugere og frivillige. Kultur- og friluftslivet spiller en særlig rolle for livskvalitet og sundhed med de muligheder, der tilbydes for intellektuel og fysisk stimulation. Naturoplevelser kan være en motivationsfaktor for et mere aktivt liv, der igen er med til at skabe meningsfulde oplevelser i dagligdagen. Vi vil fokusere på sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og genoptræning ved at udnytte kulturog fritidslivets potentialer. Naturen bruges allerede af mange som motionsrum, og med nye tilbud og aktiviteter på alle tider af året vil den kunne bruges af endnu flere. Vi vil i dialog med borgerne om ønsker og behov samt involvere dem i løsninger og beslutninger herunder gennem brugerfora. Vi vil støtte og udvikle formidlingen via digitale portaler, herunder med en borger til borger opslagstavle. Vi vil sammen med det lokale kultur- og foreningsliv formulere nye fælles værdigrundlag i politikker for kultur-, fritids-, idræts- og ungeområdet. Vi vil samarbejde på tværs af kommunegrænser om faciliteter, formidling og, tilgængelighed. Vi vil udarbejde en plan for faciliteter både for idræts og kulturfaciliteter, så vi ved hvad vi har, og hvad vi får brug for. Det skal vurderes, hvordan brugen af faciliteterne kan optimeres og ressourcerne kan udnyttes bedst muligt. Med planen i hånden kan vi tage stilling til de mange ønsker i en fremtidig udbygningsplan. Den selvorganiserede idræts behov (som rulleskøjteløb, motionsløb, klatring) skal indgå heri. Vi vil inspirere borgerne til at leve et sundt liv. Vi vil forebygge folkesygdomme og fremme sund kost og motion. Kultur og fritid Der skal fortsat udvikles nye attraktive muligheder for et godt og sundt fritidsliv gennem hele livet uanset alder. Der skal være plads til både eliten og bredden og såvel organiserede som uorganiserede aktiviteter. Kendskabet til kulturens mange muligheder, herunder kulturarv og natur, skal udbredes. Kultur- og fritidstilbuddene bruges flittigt af kommunens borgere. Det medvirker til at give borgerne et aktivt liv i form af oplevelser, motion, samvær, relationer og kompetencer. Kommunen råder over et stort naturgrundlag som året rundt kan danne ramme for mange typer udendørs friluftsliv, aktiviteter, afslapning, afstresning og naturstudier. Der er ca. 320 foreninger med et samlet medlemstal på ca Frivillige foreninger modtager støtte fra kommunen og dækker såvel idræt, unge, kulturaftenskole og socialt arbejde. Støtte til foreningslivet skal give mulighed for, at der skabes liv og rum i lokalsamfundet med en mangfoldighed af oplevelser og gensidig inspiration mellem alle befolkningsgrupper og generationer. Der skal sikres et bredt og varieret udbud af fritidsfaciliteter til alle borgere også de med særlige 8

9 behov ligesom der skal arbejdes for at integrere de grupper, der generelt ikke er repræsenteret i foreningslivet. Samarbejdet skal støttes og videreudvikles på tværs af professionelle / amatører, foreningsliv / erhvervsliv, skoler / institutioner m.v. Det frivillige foreningsliv skal have indflydelse på rammer, vilkår og indhold. De selvejende foreninger driver idrætsanlæg til tennis, roning og andre vandsportsgrene, golf, ridning, m.v. Der ydes tilskud og stilles i et vist omfang lokaliteter til rådighed for disse foreninger, og der skal fortsat ydes støtte og vejledning i arbejdet med at vedligeholde og udbygge deres faciliteter. Unge Arbejdet med unge skal ske med udgangspunkt i en åbenhed, en rummelighed, fleksibilitet samt i en projektorienteret kultur. Til de unge udvikles og tilbydes forskelligartede tilbud i fritiden, hvor der er gode muligheder for sociale relationer og personlig udvikling. De unge skal have medindflydelse i en struktur og form, som er attraktiv og dermed kan motivere de unge til at engagere sig. Rudersdal Kommune ligger kun 15 km fra hovedstaden København og dets mangfoldige kulturliv. Det skal derfor prioriteres, hvad kommunens kulturudbud skal tilbyde, og kulturudbuddene skal ses i en sammenhæng og prioritering med Københavns kulturtilbud. Gennem udnyttelse af kultur- og fritidslivets potentialer skal sundhed, sygdomsforebyggelse og genoptræning fremmes. Der skal skabes forbedrede adgangs- og aktivitetsmuligheder i de rekreative områder. Der skal udvikles aktiviteter både i relation til vand, skov og land i form af motionsstier, skiløjper, mountainbikeruter, vandsport, golf, primitive overnatningspladser og offentlige legepladser. Klub- og væresteder for unge i nærområderne skal understøttes. Der skal udvikles mobile og sæsonprægede aktiviteter såsom skøjtebaner, beachvolley, skaterbaner etc. og der skal ydes støtte til samlede kulturelle events, der dækker hele kommunen. Der skal være steder for naturformidling som naturskoler etc. Kulturpolitiske værdier Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed Dialog og samarbejde Sundhed, trivsel og livskvalitet Tradition og fornyelse 9

10 Ideer som opstår undervejs Idrætsefterskole, eliteklasser, idrætsgymnasium At indtænke ny brug i fremtidige og nuværende faciliteter Byrummet Elite talent udviklingsplatforme Events messer Digitalisering Projektpuljer Se på de andre forslag om konsulenter Ernæring sunde valg Idrætsværesteder Enkeltmands booking på idrætsanlæg Erhvervsnetværk med idrætsstillinger og boliger? SFO Attraktivt at være foreningsleder/aktiv/frivillig Foreningslivet støttes gennem folkeoplysningen og der etableres faciliteter til selvorganiserede aktiviteter Beslutning om foreninger skal løfte samfundsopgaver og hvordan? Brugerråd medindflydelse dialog Kommercialiseret elite Aktiv hver dag Spejder og friluftsforeninger Indendørs / udendørs brug / værdier Råd for selvorganiserede? I Folkeoplysning? Ældreidrætten også? 1 Danskernes motions- og sportsvaner 2007, Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni Idrætten og folkeoplysningsloven, Idrættens analyseinstitut, maj Danskernes motions- og sportsvaner 2007, Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni Danskernes motions- og sportsvaner 2007, Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni Danskernes motions- og sportsvaner 2007, Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni Dansk Statistik, 7 Idræt for alle, Kulturministeriet, marts Danskernes motions- og sportsvaner 2007, Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni Befolkningsprognose , Rudersdal Kommune 10 Danskernes motions- og sportsvaner 2007, Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni Danskernes motions- og sportsvaner 2007, Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni IDANS Nyhedsbrev nr 32, juni Idrætten og folkeoplysningsloven, Idrættens analyseinstitut, maj Center for fremtidsforskning, Forskningschef Marianne Levinsen 10