Skejby sygehus og landsby

Transkript

1 Lisbjerg - Skejby Terp - Kasted KVÆRNEN LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD 3. ÅRG. NR. 2 - SEPT Endnu et spændende eksemplar af Kværnen. Denne gang med, sygehuset, trafik, natur, gammelkone, lokalhistorie og meget mere. God fornøjelse. Skriv til Kværnen mv. 2 Sygehus og landsby - fortsat... 3 Skejby Sygehus 4 Ikea-rundkørslen 5 De bløde trafikanter... 6 Egå Engsø Naturområde 6 Nekrolog 6 Gammelgård og Særeng 7 Udgravninger ved Lisbjerg... 8 Skejby-Lisbjerg Ungdomsklub 8 Kombibliotek og lokalarkiv? 8 Gammelnyt fra konen i skoven 9 Lokalcenter nyheder... 9 Kværnens Telefontavle 10 Kværnens kalender 11 Lokalhistorisk udstilling 12 Skejby sygehus og landsby Skejby er en landsby, hvor der har boet mennesker i mere end tusind år. Vores lille nyrenoverede kirke er blandt landets ældste. Men Skejby er også det sygehus, der er udset til at skulle være det store centrale hospital i hele den nye Region Midtjylland. I skrivende stund (21/8) kan man på Århus Kommunes hjemmeside læse beslutningsreferatet til byrådsmødet d. 16. august. Som sag nr. 13 finder man Iværksættelse af forudgående offentlig høring om kommuneplanændring med henblik på udvidelse af Skejby Sygehus. Byrådet indstiller: At 1) der iværksættes en forudgående offentlig høring om kommuneplanændring for et område ved Herredsvej og Marienlystvej mellem Skejby Sygehus og Brendstrup med henblik på en udvidelse af Skejby Sygehus som beskrevet i indstillingens afsnit 3. Sagen henvises til videre behandling i Teknisk Udvalg. Og det kan nok være, der skal udvides! Først en række tal: Sygehuset er i dag arbejdsplads for mennesker. Dette antal forventes i løbet af de næste år at stige til Antallet af etagemeter (byggeri op til 6 etager, enkelte højhuse på etager) vil vokse fra de nuværende ca (incl. igangværende nybyggeri) til ca , hvortil kommer forskningsenheder og parkeringsanlæg. Antallet af indlæggelser bliver på årligt, og de ambulante behandlinger (incl. skadestuen) sættes til (knap pr. dag!). Det hele bliver endnu større, hvis man vælger at flytte Psykiatrisk Hospital fra Risskov til Skejby, som der i øjeblikket er tale om. Alt dette kommer selvfølgelig til at berøre hele vores område, herunder landsbyen Skejby. Først og fremmest trafikken: som det fremgår af vedlagte kort (se s.3) skal den nuværende Herredsvej flyttes i en stor bue vest om Skejby for at give plads til byggeriet. Via en ny rundkørsel ved Humlehusvej forbindes Randersvej/IKEA-krydset med bl.a. Paludan-Müllersvej og den 4-sporede del af Herredsvej ved Rydevænget. Lyskrydset Herredsvej/Randersvej lukkes for at sikre en mere glidende trafik ad Randersvej. Der gøres plads til en kommende letbane fra Havnen, forbi Sygehuset og ud mod Lisbjerg. 21 ha. skov (ved Brendstrup) må fjernes foruden andre arealer og beplantninger, der tilhører de såkaldte grønne kiler i området. Den forlagte Herredsvej skal kunne tages i brug allerede i år 2008/9, for at sygehusbyggeriet ikke skal blive forsinket, og fuldt udbygget ventes en trafik på vejen på ca biler i døgnet (det dobbelte af den nuværende Herredsvej). Hvad kan vi så som borgere i lokalområdet foretage os? En del af planen kan vi jo blot tage til efterretning udviklingen er med ét kommet til Skejby! Andet kan vi såmænd ligefrem glæde os over: lukningen af den stærkt trafikerede Herredsvej ud mod Randersvej, de mange lokale arbejdspladser, udbygningen af den kollektive trafik, nye og sikre cykelstier. Men så er der dele af planen, hvor vi med fordel kan blande os og holde politikerne fast på deres egne visioner og hensigtserklæringer, så vi i sidste ende selv får en smule indflydelse på, om vi kommer til at bo i en motorvejsudfletning eller i en grøn landsby. Det får vi forhåbentlig mulighed for under den kommende offentlige høring. Her bare to punkter: A: det lukkede kryds ved Herredsvej/ Randersvej bør forsynes med en gangtunnel (eller bro), så vi (og ikke mindst vore børn) i Skejby ikke bliver afskåret fra området på den anden side af Randersvej fortsættes s.3

2 SIDE 2 LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD KVÆRNEN Kværnen KVÆRNEN udgives af LSTK fællesråd og omdeles til alle husstande i Lisbjerg, Gl. Skejby, Terp og Kasted (ca. 900 ex.). Henvendelser til redaktionen vedr. artikler eller eventuelle ændringer skal ske på red@lstk.dk Redaktion: red@lstk.dk Medlemmer adr. Telefon Asbjørn Munch Hansen (ansvh.) asbjoernmunch@gmail.com el Lars Wørts lis@aaks.aarhus.dk Boris Sandvad Wolfgang Weissschädel wolfgang@get2net.dk Annie Sørensen larsminde@dlgnet.dk Layout/teknik: Waleed Y. Majeed majeedlyth@privat.dk Skriv til Kværnen De næste numre af Kværnen udkommer således: 3. årg. Nr. 3, november november 2006 deadline er 27. oktober. 4. årg. Nr. 1, marts marts 2007 deadline er 2. februar. 4. årg. Nr. 2, maj maj 2007 deadline er 27. april. Hvis du har lokalområdestof eller billeder til Kværnen, så kan du henvende dig til redaktionen på red@lst.dk eller meget gerne selv skrive. Stoffet kan afleveres pr. mail eller på diskette skrevet i Word. Hvis det ikke er muligt, klarer redaktionen det tekniske. Yderligere oplysninger om nogle af arrangementerne kan findes på: og LSTK fællesråd LSTK fællesråd er fællesråd for Lisbjerg, Skejby, Terp og Kasted lokalområdet. Som medlem kan optages alle foreninger og institutioner i lokalområdet. Beboerforeninger i Lisbjerg, Skejby, Terp og Kasted er beboergrundlaget for fællesrådets virke. Fællesrådets formål og opgave er, at udvikle og koordinere det lokalt forankrede sociale og kulturelle liv i området. Fællesrådet understøtter derfor lokale sociale og kulturelle initiativer og aktiviteter. Fællesrådet bistår ved henvendelse til de kommunale myndigheder og byrådet. Fællesrådet er det samlede lokalområdes kontaktled til kommunale myndigheder og byråd. Forretningsudvalget har pr. 28. marts 2006 denne sammensætning: Lars Wørts, formand, Tlf Mail: lis@aaks.aarhus.dk Annie Sørensen, næstformand, Tlf Mail: larsminde@dlgnet.dk.dk Asbjørn Munch Hansen, kasserer, Tlf (fastnet). Mail: asbjoernmunch@gmail.com Boris Sandvad, Tlf Klaus Wöhlk, Tlf Mail: ganefryd@ofir.dk Suppleanter: Liselotte Randrup, Niels Ole Laursen & Hanne Nybro Henvendelser kan rettes direkte til ethvert medlem af forretningsudvalget eller til skolen, der fungerer som sekretariat for fællesrådet. Referater af repræsentantskabsmøder, forretningsudvalgsmøder m.v. udsendes til medlemmerne og kan læses på fællesrådets hjemmeside:

3 KVÆRNEN LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD SIDE 3 fortsat fra forsiden med dets forretninger, skoler, institutioner og idrætsfaciliteter. Hvorvidt en sådan tunnel kommer er endnu uvist både Vejdirektoratet og Århus Kommune er principielt positivt stemte, men pengene er ikke afsat. B: Udvidelserne går som nævnt hårdt ud over de grønne kiler i området. Disse bør derfor naturligvis erstattes af nye dvs der bør plantes ny skov og etableres nye grønne arealer og stisystemer, ligesom de nye veje bør anlægges, så de skæmmer og støjer mindst muligt. I indstillingen til byrådet kan man bl.a. læse: ny forskning viser, at de fysiske omgivelser har betydning for, hvor hurtigt patienter bliver raske. Her må det være tilladt at bemærke, at de fysiske omgivelser vel også har betydning for, at hidtil raske undgår at blive til patienter! Og videre hedder det i den såkaldte masterplan for sygehusudvidelsen: der skal etableres grønne områder rundt om sygehuset som er tilgængelige for publikum, svarende til Universitetsparken, med træer, bakker, småsøer og engarealer, der skaber optimale vilkår for dyrelivet, til gavn for offentligheden samt patienter, pårørende og personale. Hvis det sidste bliver virkeliggjort, så kan Skejby fortsat både være et Sygehus og en landsby, som det er godt at være i. Hans Peter Thøgersen Download selv kortet i farver på følgende måde, Gå ind på og vælg først Politik derefter > Byrådsmøder > Referater fra byråsdmøder > Referat fra byrådsmødet d. 16. august 2006 Find SAG 13 og klik på følgende PDF: B.Udvidelse af Skejby Sygehus - Bilag 3b.pdf

4 SIDE 4 LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD KVÆRNEN Skejby Sygehus forberedelse og start Et af landets største sygehuse. Første etape blev indviet i 1987, men forud for ibrugtagningen af det store hospital gik der en lang historie forud. KVÆRNEN s redaktion har fået tilladelse til at bringe en beretning fra Østjysk Hjemstavnsforenings Årbog, skrevet af tidligere sygehusudvalgsformand Søren Vestergaard (V). Artiklen vil blive bragt i denne og de to-tre efterfølgende numre af KVÆRNEN. Boris Sandvad Skejby Sygehus forberedelse og start Af Søren Vestergaard Det sygehus bliver aldrig bygget -rejs en skamstøtte i stedet. Sådan lød dommen over det planlagte nye sygehus i Skejby fra modstandernes side, da budgettet for første etape skulle vedtages i Århus Amtsråd i Men der blev ikke nogen skamstøtte. Første etape blev vedtaget af Socialdemokratiet, Venstre og Konservative. Også kommunisternes eneste stemme (Ove Peitersen) stemte for - efter at han have holdt gruppemøde i bussen på vej til amtsrådsmødet. Forud var der gået en heftig debat. Ved kommunalreformen i 1970 blev købstadskommunerne optaget i de nye amter. Det betød, at Århus Kommune måtte aflevere sit sygehusvæsen til det nye Århus Amt. De nye amter skulle forestå koordinering og videreførelse af det samlede sygehusvæsen i amterne. Det tidligere Århus Amt havde købt en grund til et nyt amtssygehus ved Tilst (på grunden blev der senere bygget gymnasium), og Århus Kommune havde planer om at udvide Århus Kommunehospital med et højhus i den sydlige del af sygehusets areal. Disse planer blev ikke fastholdt af det nye Amtsråd. Små sygehuse i fare Ved valget i 1974 blev jeg medlem af Århus Amtsråd for partiet Venstre. Da mit parti gik i valgforbund med Socialdemokratiet, blev jeg medlem af sygehusudvalget, hvor Ib Frederiksen (S) blev formand. Sammen med amtssygehusdirektør N. Winther Møller tog udvalget straks fat på udarbejdelsen af den sygehusplan, som det tidligere amtsråd ikke havde fået færdig - bl.a. på grund af uenigheden om struktur og placering af nyt sygehus. Dertil kom visse perioder med byggestop for offentligt byggeri. Det var nødvendigt og ønskeligt, at skabe størst muligt flertal bag en ny sygehusplan for hele det nye amt. Der var kun enighed om, at behandlingsspecialerne måtte udvides. Sundhedsstyrelsen var mest indstillet på, at dette bedst kunne ordnes gennem centralisering, hvilket ville betyde nyopførelse af et storsygehus. Det kunne let betyde nedlæggelse af små sygehuse i amtet. Der var flertal for at bevare så mange af de lokale sygehuse som muligt. Problemet var, at det var nødvendigt at samle de mange nye specialer, for at tiltrække den nødvendige lægelige ekspertise. De konservative medlemmer af Amtsrådet var mest stemte for den påtænkte udvidelse af Århus Kommunehospital, medens Socialdemokratiet og Venstre mente, at det var nødvendigt at bygge et nyt specialsygehus. Flere bud på placering Socialdemokraterne ville have sygehuset placeret i det sydlige Århus f.eks. nær Hasselager, medens Venstre mente, at det burde ligge nord for Århus. På Venstres foranledning blev kommunerne nær ved Århus spurgt,om de kunne anvise en evt. placering af et nyt sygehus inden for deres kommune. De kom alle med forslag. Skanderborg, som ellers var meget imod et nyt sygehus, kunne anvise en grund ved kommunens nordlige grænse. Hørning tilbød arealer, hvor amtet kunne ønske det, og Hinnerup anviste en grund nær Lisbjerg ved grænsen mod Århus kommune. Århus kunne foreslå arealet syd for Lisbjerg, hvilket måtte afvises, da arealet skrånede, og der ville derfor opstå tilsvarende problemer, som man havde døjet med i årevis på Århus Kommunehospital,der ligger på et skrånende areal. Der kom også andre forslag f.eks. grunden tilhørende Barnows Tømmerhandel overfor Århus Universitet, Universitets parkeringsplads ved Nørrebrogade eller fuld udnyttelse af grunden ved Ortopædisk Hospital. Den sidst nævnte var for lille, hvis man ikke ville/kunne inddrage kolonihavearealet vest for hospitalet, (men det var der ingen, der talte om). Ingen af de foreslåede placeringer af et sygehus var hensigtsmæssige, og Universitetet havde selv brug for disse udvidelsesmuligheder. Ved et møde mellem Økonomiudvalget, Sygehusudvalget, Overlægerådet m.fl. på Århus Kommunehospital, kom der et forslag på bordet om Skejby Mark på den grund,der var reserveret til et nyt universitet ifølge kommuneplanen fra Jeg husker ikke, hvem der kom med forslaget, men det må have været en mødedeltager, der havde nøje kendskab til både kommune og universitet. (Jeg tror ikke, det var amtsborgmester Svane Hansen. Men han var god til at hviske en fornuftig løsning til en anden, hvis han havde på fornemmelsen,at sagen var bedst tjent med, at det ikke var hans forslag!) Skejby Mark vandt Nu (omkring 1977) var det den almindelige opfattelse, at universitetets udflytning til Skejby ikke mere var aktuel. Bl.a. kunne universitetet i løbet af få år udvides med kasernearealerne og Fødselsstiftelsens grund (begge grunde var ejet af Århus Kommune, men udlejet til henholdsvis staten og amtet på åremål). Løsningen med Skejby Mark vandt tilslutning fra alle sider. Amtet købte grunden i Skejby af Århus kommune og overtog den i l979. Iflg. Kommuneplanen fra 1966 skulle flyvepladsen på Kirstinesminde alligevel nedlægges/flyttes senest (senere udsat til 1984), og det samme var tilfældet med forsvarets skydebaner på Vestereng. (At det så endte med en total lukning af begge dele uden erstatninger, er sygehusbyggeriet uvedkommende). Amtets nye sygehusplan fra indeholdt først en renovering og udbygning af sygehusene uden for Århus for senere at opføre det nye sygehus (Skejby) og renovere byens øvrige sygehuse -inklusive Psykiatrisk Hospital i Risskov. (Amtets overtagelse af Fødselsstiftelsen, Ortopædisk Hospital og Psykiatrisk Hospital fra Staten skete først i 1976.) For Psykiatrisk Hospital i Risskov havde staten haft store byggeplaner, de blev dog skrinlagt. I stedet tog man fat på omlægning af psykiatrien og en hårdt tiltrængt renovering af bestående bygninger i overensstemmelse et nyt syn på og nye muligheder indenfor psykiatrisk behandling. For og imod sygehusplanen Sygehusplanen gav anledning til en ret voldsom debat både i Amtsrådet og i hele amtet.man frygtede at miste de små sygehuse ude i amtet. I de mindre byer havde sygehusene fungeret i mange år som betydningsfulde institutioner og gode og store arbejdspladser, som man nødigt ville miste. Argumenter for og imod sygehusplanen blev ført frem med stor styrke og lidenskab. Selv partierne i amtet eller grupper inden for enkelte partier udarbejdede nye, alternative forslag, og lange protestlister blev afleveret på Amtsgården. Debatten gik i Østjyllands Radio og i aviserne. Der blev holdt debatmøder i de byer, hvor sygehuse blev ramt - og i byer, hvor man frygtede sparekniven skulle blive stukket for dybt. De fleste steder deltog amtsrådsmedlemmer med (afvigende) synspunkter om sygehusplanlægningen. Af aviserne var især Morgenavisen Jyllands-Posten klart imod et nyt Storsygehus -både i lederspalterne og hos lægemedarbejderen - som for øvrigt senere blev behandlet for en hjertesygdom på Skejby Sygehus, hvilket han i sin avis udtrykte stor taknemlighed for og endog roste politikere, der modstod presset og gennemførte det nødvendige trods modstand. Som nævnt var jeg i min første amtsrådsperiode medlem af Sygehusudvalget. I den næste valgperiode ( ) af Økonomiudvalget, hvor syge-

5 KVÆRNEN LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD SIDE 5 fortsat fra s.4 husproblemerne var en ret omfattende del af dagsordenen. Det var antagelig derfor, at et amtsrådsflertal valgte mig til formand for sygehusudvalget for næste fireårige periode ( ). Ægteskabet var truet Jeg havde ellers aftalt med amtsrådsmedlem Mogens Bille fra Socialdemokratiet, at vi begge blev i Økonomiudvalget. Men dagen efter valget, hvor jeg - overbevist om denne placering - gik derhjemme, havde Ib Frederiksen og Venstres gruppeformand Knud Erik Særkjær stukket hovederne sammen. De ringede til mig og fortalte, at de ville bringe mig i forslag som formand for sygehusudvalget. Det var jeg inderst inde glad for, men min familie syntes ikke om det (Det kan ofte være vanskeligt - til tider endog ubehageligt - udefra at følge med i nyhedsformidlingens udlægning og omtale af politiske handlinger og beslutninger). Så i første omgang sagde jeg nej med en Ombygningen af Ikea-rundkørslen er en gordisk knude, og samtidig helt afgørende for udnyttelsen af Søften- Skødstrup motorvejen, samt lokalområdets interne trafik. Vejdirektoratet er nu færdige med rapporten, der skal danne grundlag for valget af løsning i relation til en optimering af knudepunktet ved Ikea. Der er i rapporten peget på to løsnings- modeller, kaldet B1 og B2. Det er indlysende, at vejmyndigheder i høj grad skal fokusere på en løsning, der eliminerer de nuværende problemer med lange kødannelser. Derfor indebærer begge forslag at der skal bygges broer til den overordnede trafik, som derved fremover ikke skal gennem rundkørslen for at komme til E45 eller Lisbjerg og omvendt til Århus. Det interessante er så, hvorledes lokalområdets befolkning kommer til og fra de enkelte lokaliteter eller op på det overordnede vejnet. Her adskiller de to løsningsmodeller sig ret meget fra hinanden, idet model B1 forekommer at være noget bedre end model B2. Det handler om to forhold, nemlig hvor kringlet ruterne er og hvor lange afstandene bliver. I det følgende beskrives forholdene for bilister fra de fire byer i en situation, hvor man har været i Ålborg og gerne vil hjem til byen: B1-løsningen Lisbjerg: Kort før den nuværende rundkørsel drejes ad en ny vej mod højre, ned til den nye Herredsvej. Drej til venstre og kør under Søftenvej (ny bro) hen til den eksisterende rundkørsel. Kør ud ved første udkørsel og kør under Randersvej (ny bro). Drej derefter forklaring om, at jeg var sendt hjemmefra med den besked, at mit evt.tilsagn om at blive formand for Sygehusudvalget ville være skilsmissegrund. Men ved senere natlige forhandlinger, sagde jeg et endeligt Ja. (En aften et par dage senere ringede telefonen. Min kone, Gerda, tog den. Det var Ib Frederiksen. Han blev (lod som om) forbavset og udbrød: Hwa - er du der endnu? ). Den første januar 1982 overtog jeg formandsposten for Sygehusudvalget. En måned senere skiftede vi amtssygehusdirektør. Den tidligere direktør N. Winther Møller havde søgt sin afsked pr. 1.2., men skulle de sidste 14 dage på ferie. Jeg nåede dog at få mange gode samtaler med ham mest i fred og ro efter kontorets lukketid. Det blev en god introduktion til arbejdet, selvom vi ikke var enige i alle forhold. Det var især hjerteafdelingen på Århus Kommunehospital,der var problemet. Forholdene var utidssvarende, og en udvidelse og andre nødvendige foranstaltninger Ikea-rundkørslen straks mod venstre ad en ny accelerationsbane ud på Randersvej. Kasted: Kort før den nuværende rundkørsel drejes ad en ny vej mod højre, ned til den nye Herredsvej. Drej til højre ad Herredsvej. Efter ca. 200 m drej til højre ad Humlehusvej mod Kasted. Skejby: Kort før den nuværende rundkørsel drejes ad en ny vej mod højre, ned til den nye Herredsvej. Drej til højre ad Herredsvej. Efter ca. 200 m drej til venstre ad Humlehusvej mod Skejby. (Dette forudsætter, at Humlehusvej ikke lukkes). Terp: Kort før den nuværende rundkørsel drejes ad en ny vej mod højre, ned til den nye Herredsvej. Drej til venstre og kør under Søftenvej (ny bro) hen til den eksisterende rundkørsel. Kør ud ved første udkørsel, under Randersvej (ny bro) og fortsæt til rundkørslen på Graham Bells Vej. Derefter den vanlige nye vej ned ad Graham Bells Vej. B2-løsningen Lisbjerg: Kør næsten op til Skejby og sving til højre ad ny vej mod vest. Efter ca. 450 m kommer en ny rundkørsel. Drej ud ved første udkørsel og kør under Søftenvej (ny bro) og ind i den gamle rundkørsel. Tag første udkørsel og kør igen mod Skejby. Efter ca. 250 m støder den på Søftenvej. Kør igen mod nord ca. 500 m til en ny udfletning mod Lisbjerg. Kasted: Kør næsten op til Skejby og sving til højre ad ny vej mod vest. Efter ca. 450 m kommer en ny rundkørsel. Tag den anden udkørsel og kør ca. 50 m til Humlehusvej og drej til højre mod Kasted. var ikke mulige. Ved et møde i sygehusforvaltningen på Amtsgården i Højbjerg i foråret 1982, hvor der deltog repræsentanter fra Indenrigsministeriet, Sundhedsstyrelsen og brugeramterne (Viborg, Ålborg og Vejle), drøftedes forholdene, og vi forsøgte at fastlægge behovet for antallet af operationer i det nye sygehus. Under de vanskelige forhold på Århus Kommunehospital var det lykkedes at komme op på ca. 200 hjerteoperationer årligt. Desuden havde Ålborg Sygehus ca. 40 årlige behandlinger. Vurderingen var, at behovet ville være ca. 500 operationer årligt i Skejby. Ålborg skulle så standse sine hjertebehandlinger, for det var for få til at erhverve den nødvendige rutine. (Aktuelt foretages nu ca hjerteoperationer årligt i Skejby. Det er indlysende kun muligt, fordi der er kommet nye metoder - ballonudvidelser, større rutine o.lign. Af samme grund er de i sin tid planlagte lokaliteter stadig tilstrækkelige.) Fortsættes i næste nr. Skejby: Som Kasted, men drej til venstre ved Humlehusvej mod Skejby. Terp: Kør næsten op til Skejby og sving til højre ad ny vej mod vest. Efter ca. 450 m kommer en ny rundkørsel. Drej ud ved første udkørsel og kør under Søftenvej (ny bro) og ind i den gamle rundkørsel. Tag den anden udkørsel mod Graham Bells Vej og herfra som vanligt. For såvel Kasteds som Lisbjergs vedkommende kan de ovenfor beskrevne ruter ændres betydeligt, såfremt Vejdirektoratet vælger at anlægge en ny kommunal vej, parallelt med Søftenvejen. I så fald, vil Lisbjerg skulle dreje fra ved Lisbjerg Parkvej, mens Kasted skal køre få hundrede meter mere til Kærbyvej. Vi, der bor i området, vil naturligvis hurtigt vænne os til de nye adgangsveje. Men for gæster til området, kan det nok blive lidt af en opgave at finde frem uden at køre forkert. En ordentlig skiltning kan selvfølgelig lette overblikket, men mon ikke GPS-udstyr bliver et stort hit fremover? Statens andel: Det ovenfor beskrevne projekt er statens andel af Søftens-Skødstrup projektet. Nu er problemet så at de to bygherrer ikke har koordineret opgaveløsningen, hvorved statens andel bliver forsinket i forhold til amtets andel. Det kan få fatale følger for trafikafviklingen i området i en længere periode med enorme kødannelser og regulære trafikpropper. For lokalområdets beboere vil det indvirke voldsomt på adgangsforholdene til Århus N og C. I den sammenhæng, ville det være ønskeligt om lokalpolitikerne viste større interesse for en koordineret gennemførelse af projektet. Wolfgang Weissschädel

6 SIDE 6 LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD KVÆRNEN De bløde trafikanter på Randersvej Nu er der klar bane for bilisterne på Randersvej. Efter at vejbroen over motorvejen er færdiggjort er der al mulig grund til at forvente, at flere bilister vil gi den fuld gas på strækningen fra Ikea rundkørslen til lysreguleringen i Lisbjerg. Det er straks sværere at være cyklist. Ombygningen af Randersvej var dårligt påbegyndt, før Amtet stoppede arbejdet, formodentlig fordi pengekassen er ved at være tom. Flere gange siden har beboerforening og fællesråd fået tilsagn om, at arbejdet ville blive genoptaget, men altid i næste uge. I sidste omgang (6. juli) er beskeden imidlertid, at arbejdet "midlertidigt stoppes". I skrivende stund (14. aug.) kan vi ikke vide, om Udvalg for Miljø og Trafik vil beslutte en genoptagning af arbejdet. Problemet for cyklisterne, som cykelstierne ser ud lige nu, er at cykelstien Det nye naturområde i Egådalen Projektet med genskabelse af sø og enge i Egådalen nærmer sig sin afslutning. Planen er, at der i september lukkes vand i den nye engsø ved at stoppe pumperne og opstemme Egåen ved Lystrupvej. Det betyder, at der i løbet af kort tid danner sig en 100 ha. lavvandet engsø med omkringliggende ca. 60 ha. vådområder. Forventningen er så, at der over få år vil ske markante ændringer i plante- og dyreliv i naturområdet. Området vil uden tvivl få stor rekreativ værdi - ikke mindst for borgerne på alle sider af Egådalen. Der vil, som led i projektet blive etableret en 5,5 km. Gang- og cykelsti omkring søen. Fællesrådene på alle sider af naturområdet er gået sammen om at give forslag til navn, som Rådmanden så skal beslutte. Man er blevet enige om, at søen skal hedde Egå Engsø. Håbet og forventningen er, at sø og vådområde bliver et rekreativt område, fælles for alle. Lars Wørts i Lisbjerg på vestsiden af Randersvej stopper umotiveret midt på bakken. På østsiden mangler der flere steder afstribninger, og der er ikke tilstrækkelig skiltning, som adviserer bilister, der kører ud fra "Tanken" og fra skolen om krydsende cyklister. Det har allerede givet flere farlige situationer. Planen med en dobbeltrettet cykelsti fra Lisbjerg og helt frem til Ikea rudkørslen er ikke ført igennem. Der mangler stykket fra Egåen og frem til Ikea rundkørslen. Så lige nu må man som cyklist vælge: om man vil fortsætte frem til Ikea rundkørslen som om cykelstien var dobbeltrettet, eller man vil krydse Randersvej midt på bakken bogstaveligt over hals og hoved. Det første er trods alt nok det klogeste. Indtil nu har sagen ikke styrket borgernes tillid og tiltro til planlægning i det offentlige. Lars Wørts Nekrolog Vikingemarkedet i Terp For femte gang afholdt Terp i år vikingemarked. I alle årene har det været en krævende opgave at forberede og gennemføre markedet. Men det har samtidig været en stor glæde og fornøjelse at deltage i arrangementet, at gense vikingerne og mange af gæsterne og ikke mindst mærke den entusiasme, som vikingerne har lagt i deres deltagelse. Men på grund af et sammenfald af uheldige omstændigheder, hvoraf vejret absolut var den værste modstander, led vi i år et større tab. På et efterfølgende møde med medhjælpere og bestyrelse for landsbyforeningen, besluttedes det at indstille denne aktivitet. Terp har altså afholdt sit sidste vikingemarked. Bestyrelsen vil gerne takke alle, der gennem årene har bistået markedet med praktisk hjælp. Ligeledes en tak til vikingerne for den autentiske gengivelse af dette berømte kapitel i den danske historie. Wolfgang Weissschädel

7 KVÆRNEN LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD SIDE 7 Fra det gamle Lisbjerg - Gammelgård og Særeng Af de gårde der i gammel tid lå i rundkreds omkring den åbne plads forten i Lisbjerg, var Gammelgård den sydøstligste og efter sigende en af de ældste. Gårdens bygninger lå hvor nu gaden Særeng ligger og dens historie kan følges fra ca og til den blev nedrevet i Hvis man drejer ned ad Særeng fra Bymandsvej kan man ud for Særeng nr. 4 forestille sig at man kører gennem indkørslen i nordligste udlænge og straks efter "står på gårdspladsen". Gårdens bygninger var ældgamle og i bindingsværk. I udlængerne var der mod vest svinesti, mod nord kostald og mod øst hestestald. Endvidere var der mod øst en stor lade. Mod syd lå stuehuset med haven der strakte sig kileformet ned ad skråningen hvor nu husene på Særeng 13 og 15 ligger. Før 1855 gik hovedlandevejen Århus Randers forbi lige øst for. Rasmus Bendixen, Arkivet , har skrevet om de forskellige fæstere og ejere gennem årene. Gården hørte under Århusgård, eller Haureballegård, der var kongens gods. Den først kendte fæster var i 1580 Niels Iensen. Afgiften til Århusgård skulle han i 1580 af en eller anden grund dog betale til sognepræsten her Niels Gammel. Efter Niels Iensen overtog sønnen Niels Nielsen fæstet i I 1631 er han stadig fæster af gården men har været udsat for plyndringer af Wallensteins tropper, som for øvrigt størstedelen af bønderne i Skejby og Lisbjerg. Han betegnes som aldeles forarmet og befries i dette år for landgilde, altså den afgift han skal svare til Århusgård. I 1634 går fæstet over til Frandtz Offersen og under ham skifter gården ejer, idet kongen tilskøder Århusgård til Gabriel Marselis. I 1688 går fæstet videre til et familiemedlem Christen Offersen. I 1735 er det hans datter og hendes mand der får fæstet. De dør dog begge i 1742 og deres søn Christen Pedersen fæstes. Han skal " forrette gårdens sædvanlige ægt og ægtkørsel (pligtarbejde, pligtkørsel) og være sit høye og nådige herskab og dets fuldmægtige, hørig og lydig". Efter ham bliver sønnen Iens Christensen, født 1750, fæstet den 30 april Jens var liden af vækst og blev på sessionen anset for aldeles utjenlig til Hans Majestæts tjeneste. Han får nu gården i fæste fordi faderen formedelst fattigdom og svagelighed "ej kan den besidde". Men i 1806 får Iens Christensen så muligheden for at blive selvejer. Der er udstedt allernådigst bevilling til at måtte udstykke fra baroniet Marselisborg Gods og nu kan der underskrives kiøbekontract mellem "Ieg Kammerherre og Stiftamtmand Baron Güldencrone, Friherre til Baroniet Wilhelmsborg og Herre til Moesgaard og Baroniet Marselis, og Ieg Iens Christensen, gaardmand i Liisberg". Købsprisen er 2588 Rigsdaler og 12 Skilling. I købekontrakten står der, at der i skødet skal indføres at denne gårds besiddere stedse skal være fri for hoveri og at gården aldrig må bruges til at komplettere nogen hovedgård. Efter Iens Christensen bliver hans søn Peder Jensen ejer i Peder Jensen bliver sognefoged i Lisbjerg. Hans søn igen, Jens Pedersen, bliver ejer i 1851 og har gården indtil 1886 hvor den overdrages til sønnen Peder Jensen. Han har gården til 1898 hvor han sælger den og flytter ind i et hus i Lisbjerg. Gården havde i en årrække været samlingssted for uhyggelige drikkeorgier. Lisbjergs beboere var sidst i 1800-tallet berygtede for drikkeri i uhyggelig grad. Et mundheld på egnen sagde at "hvis man kunne komme ubeskænket gennem Lisbjerg kunne man komme ubrændt igennem helvede". Under et drikkegilde i oktober 1897 døde en deltager. Dette fik den indremissionske præst, pastor Krarup til at sige "Denne mand faldt blandt røvere og jeg kan nævne røvernes navne". Derefter pinlig stilhed i kirken. Men navnene blev ikke nævnt. Lisbjerg - Skejby - Terp Lokalarkiv Den første og tredje torsdag i hver måned, undt. juli, er der åbent i lokalarkivet fra kl. 16 til 18. Her vil vi gerne vil finde frem, hjælpe og fortælle. Vi modtager gerne alt i billeder, dokumenter, erindringer m.m. Ja, alt med tilknytning til området. Formålet er at tingene bliver bevaret og at arkivet stadig bliver bedre til at formidle viden om vort lokalområde. Inger - Marie - Else - Henning. Den nye ejer hed også Peder Jensen og kom, ligesom sin kone Petrine, fra Tved. Peder Jensen havde været landvæsenselev og havde også taget styrmands- og skibsførereksamen. Den 14 april 1889 bekræfter politimesteren for Mols og Sønder Herred at papirerne er i orden og at Peder Jensen nu må føre Sejl- og Dampskib " af enhver drægtighed ". Peder Jensen sejlede 12 år på Kina og Japan for et engelsk rederi og blev i Lisbjerg altid omtalt som Kaptajnen. Gården drev han indtil Så flyttede han til Randersvej nr. 370 i den tidligere dyrlægebolig. Enkelte personer kan endnu huske kaptajnen. Han døde i De fleste husker bedst kaptajnens søn Arthur Jensen og han kone Maren. De drev gården fra 1923 og indtil de solgte til Århus Kommune i Kaptajnen havde to andre sønner, August som fik gården Holmsminde i Terp og Peder der blev købmand i Lisbjerg. Til Gammelgård hørte i 1923 matrikel 5a og 6h der var gårdens marker mod syd, et stykke matr. 5a i Lisbjerg skov, et stykke eng, matr. 12 vest for Lisbjerg bro og matr. 6l og 6m med huset vest for gården. Nu Særeng 4. Gårdens udlænger blev nedrevet i 1969 og stuehuset i I et par år var der åbent areal på stedet, børnene legede der og byggede huler på grunden. I et par år blev der afholdt Sct. Hansbål der. De nye huse på Særeng påbegyndtes Med vort kendskab til gården og stedet kan vi nu forestille os livet som det har været levet i århundrede. Mange familier og mange tjenestefolk og ansatte har slidt og slæbt med jord, afgrøder og husdyr og været en del af landsbyfællesskabet. Nu er det hele borte og nye familier har indtaget området ved Særeng. Arkivet efterlyser billeder og dokumenter af enhver art fra stedet, gammelt eller nyt. Vi kan måske skanne eller kopiere det. Henning Nielsen. Arkivet i Lisbjerg. Rutebilen Kasted - Skejby - Århus - Lyngby ca Lisbjerg-Skejby-Terp Lokalarkiv Randersvej 384, Lisbjerg. Tlf e.mail: ebn.jhn@vip.cybercity.dk

8 SIDE 8 LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD KVÆRNEN Udgravningerne ved Lisbjerg Vestergård I år graver Moesgård Museum atter på markerne ved Lisbjerg Vestergård. Dette års udgravning ligger umiddelbart over for gården. I forbindelse med vores prøvegravninger i 2004, hvor der blev anlagt 3 m brede grøfter over området, observerede vi, at der var masser af fyldskifter (stolpehuller og gruber), og det blev derfor besluttet, at området skulle udgraves. Vi startede den egentlige udgravning i juni 2006 og har på nuværende tidspunkt aftaget muldjorden på et ca. 1 hektar stort område. Derved er der blevet fundet stolpehuller fra hen ved 40 langhuse og lader, som dateres til tiden omkring Kristi fødsel, også kaldet Romersk Jernalder. Husene har ikke alle fungeret på samme tid men afspejler en bebyggelse, som måske har eksisteret i et par hundrede år. Efter en brugstid på ca år er stolperne i husene blevet så rådne, at man har valgt at rive husene ned og bygge nye. Vi må derfor regne med, at bebyggelsen har bestået af 5-10 gårde med tilhørende småhuse og lader. Dette kan dog først endelig afgøres, når hele bebyggelsen er udgravet. Vi har i forbindelse med flere af husene fundet stenlægninger, nogle af disse har dannet en lille gårdsplads foran husene, andre indgår i selve huskonstruktionen som en stensyld, hvor vægstolperne har stået. En enkelt stensamling tolkes som resterne af et lille vejforløb i kanten af landsbyen. Mange af stensamlingerne indeholder udtjente kværnstene, der efter at være blevet kasseret som kværne efterfølgende er blevet brugt i stensamlingerne på grund af deres flade side, der er ideel til at træde på eller bruge som syldsten for en stolpe. Udover stolpehuller, gruber og stensamlinger har vi fundet bevarede kulturlag. Kulturlag er, rent ud sagt, gamle affaldspladser, hvor man har smidt møg fra dyr og mennesker. Det er ikke ofte at disse lag er bevarede, da 2000 års pløjning ofte har pløjet lagene ud. Men her er de altså godt bevaret. Dette giver os et godt indblik i datidens dyrehold, da der er knogler bevaret, og indtil videre har vi fundet knogler fra både grise, køer, heste og får. Men lagene indeholder også store mængder af keramik fra kar og giver os også et godt indblik i datidens husgeråd og hvilke ornamenter man foretrak at dekorere sine kar med. Det sjoveste enkeltfund vi på nuværende tidspunkt har gjort er en lille lerfigur af en gris. Figuren er ca. 5 cm lang og er en afbildning af datidens grisetype, som havde længere snude end nutidens grise. Grisen er formodentlig et barns legetøj og da den ikke var interessant at lege med længere er den endt i en affaldsgrube. Vi påtænker at fortsætte udgravningen indtil udgangen af september. Claus Skriver, arkæolog Moesgård Museum Hus med syld Ladebygning Kombibibliotek og lokalarkiv på den nye Lisbjergskole et usikkert fremtidsperspektiv! Beboerforeninger og menighedsråd i vores lokalområde har i fællesskab rettet henvendelse til rådmanden for Kultur og Borgerservice Flemming Knudsen om etablering af kombibibliotek og lokalarkiv som en del af 1. etape af den nye Lisbjergskole. Kombibiblioteket og lokalarkivet er en del af projektet, men først i 2. etape. Ydermere er der ikke i Kultur- og Borgerservice afsat anlægsmidler til disse ting (en anlægsinvestering på 4-5 mio.). Beboerforeningerne og menighedsrådene har i henvendelsen argumenteret dels for bibliotek og lokalarkiv som betydningsfulde elementer i skolens funktion som videns- og kulturcenter åben for alle borgere dels for, at der ikke behøver være store driftsudgifter forbundet med etablering af disse funktioner på skolen. Rådmandens svar er i første omgang et beklagende nej til anmodningen. Rådmanden tilkendegiver sympati og forståelse for, "at I ønsker en række kommunale tilbud forankret i lokalområdet som rådmand mener jeg også, at et fremtidigt bibliotekstilbud i Lisbjergområdet skal tænkes sammen med den nye skole. Og videre, at det er "prisværdigt at lokalsamfund og skole giver udtryk for stor fleksibilitet og samarbejdsvilje". Når rådmanden på trods af dette afviser anmodningen, er det som nævnt, dels fordi der ikke er afsat anlægsmidler, dels fordi det i den aktuelle sparerunde kan blive tale om at nedlægge lokalbiblioteker, hvorfor det vil være vanskeligt at skabe forståelse for etablering af et kombibibliotek i Lisbjergområdet. Eneste mulighed både mht. folkebiblioteksservice og lokalarkiv vil ifølge rådmanden være, at disse funktioner kan indeholdes i det nuværende skoleprojekt. Flemming Knudsen er afslutningsvis åben for, at der etableres en dialog med Børn og Unge om at finde eventuelle løsninger indenfor skoleprojektets ramme. Det der står tilbage er forståelse og principiel enighed i intentionerne, men ringe udsigter til, at der kan findes ressourcer i den aktuelle situation. Lars Wørts

9 KVÆRNEN LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD SIDE 9 Gammelnyt fra konen i skoven Konen i skoven sveder på denne første augustdag. Termometret, det bæst, har nu igen sneget sig op på de 30 grader i skyggen. Dagen i dag skulle være skrivedag til Kværnen, og emnet har længe været på plads i konens hoved. Men varmen gør et eller andet ved det emnet altså. Det vil ikke på papir i dag, det må lide under en eller anden form for varmeskræk. Konen må tænke på noget køligt, noget koldt for ikke at koge over, og lader nu tankerne gå til en rigtig kold vinterdag med sne, frost, is og blæst. Sådan en rigtig snestorm, hvor vi alle søger ind for at se ud på det voldsomme vejr, som vi faktisk både elsker og hader. Konen har i "gemmebogen" et avisudklip fra Århus Stiftstidendes "DET VAR DENGANG" fra søndag d.17. februar 2002, der sætter gang i erindringen om en vinterdag, da hun var barn her i Lisbjerg. Vi skal nu tilbage til hin februardag i I notitsen fra avisen fortælles, at de 46 rutebiler på Århus Rutebilstation i går måtte indstille kørslen på grund af det kraftige snevejr, og tankerne går straks tilbage til den dag for nu mere end 50 år siden. Vi børn var mødt som vi skulle kl. 8 om morgenen på Lisbjergskolen. Vi gik til skole, når vejret gjorde, at vi ikke kunne cykle. Godt klædt på med tørklæde om hovedet, vanter, en lun vinterfrakke, gummistøvler og vor mors hjemmestrikkede eller hjemmehæklede sutsko med filtsåler i skoletasken. Således udstyret traskede vi unger i den mørke vintermorgen af sted her fra skoven. I løbet af formiddagen blev der den dag et frygteligt snevejr, en rigtig snestorm blev det til. Rahbæk, skoleinspektøren, valgte at sende os hjem, og kontaktede gårdejer Aksel Jensen til at hente vi børn fra Lisbjerg med traktor og vogn. Vi krøb sammen i bunden af vognen for at værne os mod den fygende sne, medens vi kørte op ad Lisbjergbakken. Vi der boede uden for byen, kom ind på gården, hvor Gudrun stod og ventede os i køkkenet med dejlig varm kakao og boller, der lige var kommet ud af ovnen, og hvor smørret fra bollerne løb smeltende ned over fingrene. Hvor var det dejligt. En eller anden må have ringet til Lisbjerg nr. 21, for i løbet af en times tid kom min far Anders Holm gående med sin gamle rygsæk på ryggen, for der skulle så lige købes ind hos købmand Danielsen, hvis nu sneen ville lukke vejene i flere dage. Alle vi unger, der skulle ned ad Elevvej, blev igen klædt på til det barske vintervejr og kom nu trygt hjem. Men ikke ad vejen. Den var føget til. Vi måtte gå på Aksel Jørgensens mark, og hvor er det godt efter sådan en snestormsvandring at blive varmet ved kakkelovnen, ja den kunne såmænd nemt varme stuen op til de varmegrader, som vi her i sommer går og stønner over. Om et halvt år er vi igen i februar måned, hvor landskabet kan være pudret med den hvide sne, hvor frosten bider og hvor blæsten kan flytte godt og grundogt rundt med de hvis, dunlette snefnug, og hvor vi så sidder og drømmer om en rigtig dejlig varm dansk sommerdag. Og tak for det. Inga Holm Nyt fra Lokalcenter Skelager og Bjørnshøj. Sundhedsklinik nyt tilbud til alle borgere i Lokalcenter Skelager og Bjørnshøjs område. D. 8. juni klippede brugerrådsformand Anton Thomsen snoren til den nye sundhedsklinik på Lokalcenter Skelager. D. 6. juni klippede brugerrådsformand Chr. Honoré ligeledes snoren til den tilsvarende sundhedsklinik på Bjørnshøjcentret i Trige Sundhedsklinikken henvender sig til alle borgere. Klinikken er åben, det vil sige, at alle borgere kan komme på klinikken uden at være henvist eller visiteret. Her kan sygeplejersken eller anden fagperson give råd og vejledning omkring sundhed og sygdom. Hvis der skal iværksættes en behandling, skal der dog rettes henvendelse til en visitator med henblik på visitation. Sundhedsklinikken er bemandet med en fast sygeplejerske Trine Helø. Afløser for Trine er sygeplejerske Kirsten Berg. Klinikkens faste åbningstider på Lokalcenter Skelager: Mandage, onsdage og torsdage kl Klinikkens faste åbningstider på Lokalcenter Bjørnshøj: Tirsdage og fredage kl Daglig telefontid: kl på telefon Her udover kan du møde uddannet personale med særlig viden inden for demens, psykiatri, smerter, sårpleje, vandladningsproblemer og kost. En gang om ugen kan fysio- eller ergoterapeut træffes i Sundhedsklinikken - På Lokalcenter Skelager er træffetiden for terapeuterne tirsdage kl , og på Bjørnshøjcentret er terapeutens træffetid torsdage kl Terapeuterne kan give vejledninger om træningsprogrammer, hjælpemidler, motion m.v. Sundhedsklinikken er et gratis tilbud til alle i lokalområdet! Helbred er hvordan du har det Sundhed er hvordan du ta r det Piet Hein Med venlig hilsen Lokalcenter Skelager og Bjørnshøj

10 SIDE 10 LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD KVÆRNEN Kværnens Telefontavle Erhverv ABR, byggerådgivningsfirma, Randersvej 329, Lisbjerg tlf. nr.: Assurance Forum, forsikringsmægler, Randersvej 335, Lisbjerg tlf. nr.: BJ Biler, mekaniker, v. Bent Jonassen, Elevvej 20, Lisbjerg tlf. nr.: BK Maler v/ Janne Rasmussen, Bymandsvej 20, Lisbjerg tlf. nr.: Carl Hansen, tømrerfirma, Nedergårdsvej 93, Gl. Skejby tlf. nr.: Clinique Velvære, fod- og zoneterapi, Ølstedvej 2B, Lisbjerg tlf. nr.: DK Benzin, Randersvej 346, Lisbjerg tlf. nr.: Franske Autodele, Randersvej 256, Gl. Skejby tlf. nr.: Galleri Lotte Linnet, Nedergårdsvej 39, Gl. Skejby tlf. nr.: Gartneriet Jens Nørgaard Poulsen A/S, Elevvej 84, Lisbjerg tlf. nr.: Gert Helbo, frilandsgartner og maskinstation, Elevvej 62, Lisbjerg tlf. nr.: Jala Helsekost ApS, Nedergårdsvej 7, Gl. Skejby tlf. nr.: Kunstmageren.dk, K. og J. Buhl, Revelhøjvej 11, Kasted tlf. nr.: Køre-Center Århus, køreskole, Nedergårdsvej 40 C, Gl. Skejby tlf. nr.: Køreskole Nord, Randersvej 325, Lisbjerg tlf. nr.: Leo Brøgger, el-installatør, Funch Thomsens Gade 1, Århus tlf. nr.: Lisbjerg Transport v. Ian Way, Elvvej 6, Lisbjerg tlf. nr.: Løbner VVS, Nedergårdsvej 4, Gl. Skejby tlf. nr.: Oliefyr-1, Randersvej 348, Lisbjerg tlf. nr.: Rørbæk El-service ApS, el-installatør, Humlehusvej 4, Gl. Skejby tlf. nr.: Terp Maskinudlejning v. Svend Erik Kristensen, Elstedvej 36, Terp tlf. nr.: Tømrermester Søren Birkeland, Bymandsvej 34, Lisbjerg tlf. nr.: Århus Nord Camping, Randersvej 400, Lisbjerg tlf. nr.: Institutioner Børnehuset Rønnebo, Elevvej 14, Lisbjerg tlf. nr.: Caritas, plejehjem, Graham Bellsvej 2, Gl. Skejby tlf. nr.: Gl. Skejby kirke, graver Asbjørn M. Hansen, Kirkely 3, Gl. Skejby tlf. nr.: Kasted Kirke, graver Viktor Carlsen tlf. nr.: Kriminalforsorgen Pensionen Skejby, P.O. Pedersensvej tlf. nr.: Lisbjerg - Skejby - Terp Lokalarkiv, Randersvej 384, Lisbjerg tlf. nr.: Åbent den 1. og 3. torsdag i hver måned (undt. Juli), fra kl. 16 til ebn.jhn@vip.cybercity.dk Lisbjerg Fritids- og juniorklub, Randersvej 343, Lisbjerg tlf. nr.: Lisbjerg kirke, graver Marianne Christensen tlf. nr.: Lisbjergskolen, Randersvej 306, Lisbjerg tlf. nr.: Lyngåkollegiet, Graham Bellsvej 4, Skejby tlf. nr.: Lyngåskolen, Karavana og Neurohuset, Graham Bells Vej 1, Skejby, tlf. nr.: SFO på Lisbjergskolen, Randersvej 306, Lisbjerg tlf. nr.: Sognegården, Randersvej 384, Lisbjerg kontakt Peter Bjerring tlf. nr.: Sognepræst Karin Rank Gottlieb, Langeløkke 14, Tilst (Kasted K.) tlf. nr.: Sognepræst Lars Lindgrav (kbf), Tilst Østervænge 1, Tilst (Kasted K.) tlf. nr.: Sognepræst Torben Brink (kbf), Marie Belows Vej 14, Lisbjerg tlf. nr.: Sommerlyst Børnehave, Sommerlystvej 53, Gl. Skejby tlf. nr.: Tilst-Kasted Kirkekontor, Havkærvej 9, Tilst tlf. nr.: Tilst-Kasted Lokalhistoriske Arkiv, Tilst bibliotek tlf. nr.: Tilst-Kasted Ungdomsklub, Tåstumvænget 8, Tilst tlf. nr.: Ovenstående liste er en lokal telefonliste, der forhåbentlig er nyttig at have ved hånden. Ved eventuelle rettelser og tilføjelser til, eller fjernelser fra listen; bedes man henvende sig til redaktionsgruppen, se side 2 for kontakt.

11 KVÆRNEN LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD SIDE september Søndag Familiegudstjeneste i Lisbjerg Kirke kl og efterfølgende Åben Præstegård. 13. september Onsdag Børnehuset Rønnebo. Forældremøde med valg til institutionsbestyrelsen. 28. september Torsdag Lisbjerg Præstegård kl Foredrag ved sognepræst Thorkild Grosbøll. 29. september Fredag Fællesspisning i Sognegården. Arr.: LST. 3. oktober Tirsdag Lisbjerg Kirke kl Fløjte og orgelkoncert, fransk-dansk musik krydret med bossanovarytmer og ragtime. Værker af Godard, Milhaud, Hartmann, Nielsen, Debussy m.fl. Arr.: Organisten/Menighedsrådet. 12. oktober Torsdag Kl i Sognegården foredrag/oplæg til debat ved den bogaktuelle hjerneforsker Ann Elisabeth Knudsen under overskriften: "Drenge og piger fordele og ulemper ved at være født med eller uden - i skolen, i familien,i samfundet.." Arr.: Forældrerådet ved SFO, LST og LSTK fællesråd. 10. november Fredag Gule ærter i Sognegården. Arr.: LST november lør/søn Sognegården i Lisbjerg kl. 11 til 16 begge dage Stor lokalhistorisk udstilling. Se også bagsiden november-lør/søn Julemarked i Sognegården. Arr.: LST. 7. december Torsdag Julebanko i Sognegården. Arr.: LST. Kværnens kalender Yderligere oplysninger kan bl.a. findes på og Andre relevante hjemmesider er bl.a. samt Gymnastik for børn i aldersgruppen 5 år (kommende 0.kl.) 2.kl. I Lisbjergskolens gymnastiksal. Onsdage kl Første gang er onsdag i uge 37. I alt 24 gange (slut til påske 2007). Min. deltagerantal er børn. Pris 400 kr. betaling senest 3. gang. Hej piger og drenge. Så starter vi med børnegymnastik igen. Både gamle og nye børn er velkomne, og der er plads til alle både prinsesser der går på line og spidermænd der kravler i ribber. Eneste betingelse er, at du er kommende 0., går i 0. klasse, 1. klasse eller 2.klasse. Så er det dig, og kan du lide at lege, slå kolbøtter og spille bold så mød op og prøv den første onsdag. Vi ses Anne (samme instruktør som sidste år) Basketball på Lisbjergskolen For drenge i 5. og 6. klasse. I Lisbjergskolens gymnastiksal. Onsdage kl Så skal der spilles basket også i Lisbjerg! Er du dreng og går du i 5. eller 6. klasse så kom og prøv kræfter med basket onsdag d.13 september. I alt 24 gange (slut til påske 2007) Pris 300 kr. betaling senest 3. gang Dette er et nyt tilbud og vi er ikke med i nogen turnering. Men er der interesse for det, kan vi sikkert arrangere et par kampe. I hvert fald skal vi nok blive så seje, at vi kan slå Bakken Bears! Vi ses - Anne Voksengymnastik på Lisbjergskolen For kvinder m/k i alle aldre. I Lisbjergskolens gymnastiksal. Mandage kl Første gang er mandag d. 11. september. I alt 24 gange (slut til påske 2007). Pris 400 kr. betaling senest 3. gang. Motionsgymnastik, styrkelse af alle muskelgrupper til god musik. Instruktør: Christina Jørgensen Har man spørgsmål til holdene kan man ringe på skolens kontor og spørge efter Anne i SFO en.

12 SIDE 12 LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD KVÆRNEN Stor lokalhistorisk udstilling I Sognegården i Lisbjerg, Randersvej 384. Lørdag - søndag den november 2006, begge dage fra kl. 11 til 16. Udstillingen Lokalarkivet i Lisbjerg lægger op til at skabe en interessant udstilling der mest kredser om årene fra 1900 til Hvordan så Lisbjerg, Skejby og Terp området ud i første halvdel af århundredet og hvordan ændrede det hele sig totalt i anden halvdel, da mekanisering, industrialisering og ikke mindst Århus by begyndte at få indflydelse på vores daglige liv og virke. Hvordan så det hele ud dengang og hvad blev der egentlig af det gamle landsbyliv, da gårdene blev opkøbt, husdyrene forsvandt og samtidig dermed, mejeri, smede, købmænd og håndværkere. I udstillingen vil vi prøve at forbinde fortiden med nutiden så vi kan sammenligne. Hvad kan man se på udstillingen Særlige spots over temaet Før og Nu i Lisbjerg, Skejby, Terp området. Et meget stort udsnit af arkivets omfattende billedsamling. Heriblandt skolebilleder. Luftfotosamlingen med billeder af huse og gårde fra omkring Skolehistorie, erindringer og gamle dokumenter, kort og protokoller. og meget andet spændende. For de slægtshistorisk interesserede vil der også være adgang til kirkebøger og folketællinger. Og vil man vide hvem der har ejet huset man bor i, kan vi kigge i skøde og panteprotokollerne. Besøg udstillingen og få en god oplevelse På udstillingen mødes både børn og voksne, unge og ældre fra lokalområdet. Er du ny på stedet så kom og kig. Og få en snak med de folk der har boet her længe. Vi håber også at se rigtig mange af dem der boede her engang eller er vokset op her. For at skabe en hyggelig stemning vil der i hele udstillingen forløb være lokale at snakke med. I et hjørne vil vi indrette en lille café, og hvem ved, måske kan vi overtale nogen til at fortælle om gamle dage, f. eks. om at være barn i 60 erne, eller en anden god historie. Husk på fortiden men glem ikke at bevare nutiden for eftertiden. Bevar billeder og dokumenter, gammelt og nyt. Læg det i arkivet og giv vore efterkommere et indblik i vor tid og det liv vi har. Smid ikke noget væk. Alt har interesse. Arkivet efterlyser p.t. billeder og andet fra tidsrummet 1950 erne og frem til nu. Udstillingen arrangeres af: Marie Kejser og Lotte Linnet, Skejby. Jytte Løkke og Wolfgang Weissshädel, Terp. Inger Holm, Marie Bomholt, Else B. Rasmussen og Henning Nielsen, Lisbjerg. Har du materiale til udstillingen, så ring til ovennævnte eller til Henning Nielsen Foto: Set fra Skejby mod Lisbjerg, juni Fotograf: Børge Venge - anvendt med tilladelse fra