LHN S NYHEDSMAGASIN - EN LANDBOFORENING DER RYKKER 8. Å R G A N G - N R. 3 / 10. Christiansborg flytter sig langsomt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LHN S NYHEDSMAGASIN - EN LANDBOFORENING DER RYKKER 8. Å R G A N G - N R. 3 / 10. Christiansborg flytter sig langsomt"

Transkript

1 8. Å R G A N G - N R. 3 / 10 TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE LHN S NYHEDSMAGASIN LANDWIRTSCHAFTLICHER HAUPTVEREIN FÜR NORDSCHLESWIG - EN LANDBOFORENING DER RYKKER Christiansborg flytter sig langsomt 2 Bioafgrøder må ikke udfase husdyrene 4 Frygt ikke nationalparken 6 Tjek listen, før kontrollen tjekker dig 8 Vejret har drillet 10 Hyr en farmsekretær 12 Det var møj-irriterende 14 Kære kunder, kære landmænd 16

2 2 MITTEILUNGEN VOM VORSITZENDEN Die Politiker auf Christianborg rücken sich langsam Die Politiker auf Christiansborg sind entgegenkommender geworden. Vielleicht ist das, weil die Organisationen auf Axelborg gedämpfter worden sind. Man muss feststellen, dass das»folketing«sich langsam rückt. Von»grøn vækst«bis»grøn vækst«2.0 ist eine wesentliche Nachgiebigkeit geschehen. Das gilt auch den Wasserplänen, die wir in den technischen Voranhörungen der endgültigen Vorschläge gesehen haben, und die nun zur Anhörung frei gegeben sind. Im LHN meinen wir jedoch fortan, dass der Vorschlag mit den obligatorischen bestellungsfreien Randzonen bei sämtlichen Wasserläufen insgesamt Ha abgewiesen werden muss. Wir entsinnen uns der Probleme mit 2 Meter bestellungsfreier Randzone. Es ist auch zu vermerken, dass die diskutierte Sendung in Danmarks Radio unter dem Titel»Kontanten«betreffend der Schweineproduktion von den Mitgliedern des»folketings«nicht ein einziges Mal kommentiert worden ist. Oft stehen sie sonst Schlange mit Gesetzvorschlägen bevor der Text über den Schirm gelaufen ist. Unterstützung für Brockenhuus & Co Gewiss»Christiansborg«rückt sich. Vielleicht geschieht die Änderung, weil die Politiker im Folketing allmählich eingesehen haben, dass die Landwirtschaft einer der Eckpfeiler in der Volkswirtschaft ist vielleicht hat das auch mit dem gemäßigten Ton von Axelborg zu tun. Eben die Strategie von Axelborg ist ja im letzten Jahr viel diskutiert worden. Auf der letzten Delegiertenversammlung der Landwirtschaftlichen Vereine am 10. und 11 November, konnten Michel Brockenhuus & Co volle Unterstützung verzeichnen. Zu verzeichnen war auch, dass Nordschleswig noch eine Stimme im Landwirtschaftsgipfel bekam. Wir gratulieren Henrik Frandsen dazu. Unsere Strategie ist sehr gut mit der Strategie der Organisationen von Axelborg gedeckt: Erstens gilt es zu informieren, zu erläutern und mit den Politikern, den Meinungsmachern und den Beamten der Behörden zu diskutieren.»laute«versammlungen und scharfe Rhetorik in der Öffentlichkeit ist im Jahre 2010 nicht die richtige Form. Ebenfalls muss da dem Bürger gegenüber generell»offene Landwirtschaft«praktiziert werden und das nicht nur am 3. Sonntag im September. Die Landwirtschaft, die Lebensmittel, die Natur und die Umwelt sind Fragen, die viel zu wichtig sind um auf dem politischen Kampfplatz zu landen. Wir müssen deshalb an einem gemeinsamen Verständnis der Probleme und einer Lösung derer arbeiten. Ergebnisreiches Politikertreffen Unser Politikertreffen am 1. November hatte eben die obenstehende Überschrift. Das Treffen war sehr erfolgreich mit der Teilnahme von sowohl 7 Abgeordnete und Kandidaten des»folketings«als auch eine Reihe Mitglieder der Ausschüsse für Technik und Umwelt der Kommunen in Nordschleswig. Es wurden viele Themen bei dem Treffen erörtert: Das Image, die Detailregulierung, die Fettabgabe, die Notwendigkeit der Feldberegnung, die Schulden der Landwirtschaft, die Wasserpläne, der Medizinverbrauch etc. Das Treffen wurde eingeleitet mit einem Besuch in einer modernen ökologischen/biodynamischen Landwirtschaft. Es war aber zum Nachdenken anregend, dass trotz der durch und durch»politisch korrekten Landwirtschaft«hatte der Landwirt dieselben großen Herausforderungen wie wir alle mit der Detailregulierung der Gesellschaft und damit der Entmündigung und dem fehlenden Respekt. Im Nachhinein haben wir für das Treffen viel Lob bekommen, wo es noch Platz gab für»gute Ratschläge«von Seiten der Politiker. Dafür vielen Dank! Jedes Jahr - etwas klüger Das Jahr neigt sich seinem Ende zu. Bestellungsmäßig werden wir jedes Jahr»klüger«. Ich wage die Behauptung, dass als Folge dieses Herbstes, wird die Nachfrage nach»späten Maissorten«im Jahre 2011 stark reduziert werden. Von Seiten des LHN s möchte ich allen Landwirts Kollegen und deren Angehörige eine hoffentlich fröhliche Weihnacht und ein glückbringendes neues Jahr wünschen. Jørgen Popp Petersen

3 BREV FRA FORMANDEN 3 Christiansborg flytter langsomt på sig Christiansborg er blevet mere lydhør, måske fordi Axelborg er blevet mere afdæmpet. ikke mindre end syv folketingspolitikere og -kandidater samt en række medlemmer fra teknik- og miljøudvalgene i de sønderjyske kommuner. Der blev diskuteret mange emner på mødet: Image, detailregulering, fedtafgift, nødvendigheden af markvanding, landbrugets gæld, vandplaner, medicinforbrug mfl. Landbrug, fødevarer, natur og miljø er alt for vigtige spørgsmål til at være på den politiske kampplads. Så vi må arbejde for en fælles forståelse, lød formandens bud til de politikere, der deltog i LHN s politikerdag. Man kan konstatere, at Folketinget er begyndt at flytte på sig. Fra Grøn Vækst til Grøn Vækst 2.0 er der sket væsentlige indrømmelser. Den samme gælder fra de vandplaner, vi så i den tekniske for-høring til de endelige forslag, som nu er sendt i høring. I LHN synes vi dog stadig, at forslaget om de obligatoriske10 meter dyrkningsfrie randzoner langs samtlige vandløb i alt ha. - skal afvises. Vi husker stadig alle problemerne med indførelsen af 2-meter bræmmerne. Værd at bemærke er også, at den omdiskuterede Kontantudsendelse i DR vedr. svineproduktion sidst i oktober ikke medførte en eneste kommentar fra folketingsmedlemmer. De står ellers ofte i kø med lovforslag, endnu inden rulleteksterne er færdige med at løbe over skærmen! Opbakning til Brockenhuus & Co Jovist flytter Christiansborg på sig. Måske skyldes ændringen, at folketingspolitikerne efterhånden har indset, at landbruget er en af grundpillerne i samfundsøkonomien, måske skyldes det den anderledes tone fra Axelborg. Netop strategien fra Axelborg er jo blevet meget diskuteret det seneste års tid, men på Landbrug og Fødevarers delegeretmødet den 10. og 11. november, kunne Michael Brockenhuus & Co. konstatere fuld opbakning. Og så fik Sønderjylland igen en stemme i landbrugstoppen, tillykke til Henrik Frandsen herfra. Vores strategi stemmer ganske godt overens med den fra Axelborg: Først og fremmest gælder det om at informere, oplyse og diskutere med politikerne, meningsdannere og myndighedernes embedsfolk. Rabalder-møder og skarp retorik i offentligheden er ikke den rette form i Ligeledes skal der generelt praktiseres»åbent Landbrug«overfor borgerne og ikke kun 3. søndag i september. Landbrug, fødevarer, natur og miljø er alt for vigtige spørgsmål til at være på den politiske kampplads. Så vi må arbejde for en fælles forståelse for problemerne og en løsning af dem. Givtigt politikermøde Vores politiker møde den 1. november var netop efter ovenstående opskrift. Mødet var en stor succes med deltagelse af Mødet blev indledt med besøg på et moderne økologisk/biodynamisk landbrug, og det er tankevækkende, at på trods af det helt igennem»politisk korrekt landbrug«, så havde landmanden de samme store udfordringer, som alle vi andre med hensyn til samfundets detailregulering og dermed umyndiggørelse og manglende respekt. Vi har efterfølgende fået megen ros for mødet, hvor der også var plads til»gode råd«til landbruget fra politikerne. Tak for det. Hvert år lidt klogere Så går året på hæld. Rent dyrkningsmæssig bliver vi hvert år»klogere.«jeg vil vove den påstand at som en konsekvens af dette efterår, vil efterspørgslen efter»sildige majs sorter«være stærk reduceret i På vegne af LHN vil jeg gerne ønske alle landmands-kollegaer og jeres familier en forhåbentlig dejlig jul og et lykkebringende nytår. Jørgen Popp Petersen Advokatfirmaet Fink MØDERET FOR LANDSRET OG HØJESTERET Klaus Greve-Thomsen (L) Preben Gundersen (H) Joan Vollertsen (H) Jens Chr. Krabbe (L) Jørn Underbjerg (L) Anders Tourlin Kolte adv.fm. Klinkbjerg 1 - DK-6200 Aabenraa Tlf.: Fax:

4 4 ALTERNATIV ENERGIE Die Biofrüchte dürfen nicht die animalische Produktion ausbooten In Dänemark müssen die animalische- und die Biofruchtproduktion neben einander leben, stellt der Minister für Lebensmittel (Landwirtschaftsminister) Henrik Høegh nach einem Orientierungsbesuch in Südschleswig fest. Was Henrik Høegh besonders in Südschleswig auffiel war, dass Deutschland sich bedeutend mehr als Dänemark bemüht um alternative Energiequellen für Kohle und Öl zu finden. - Die Deutschen setzen sehr und weit gefächert darauf, konkludiert er. Henrik Høegh weist z. B. darauf hin, dass das deutsche System die Bioenergie der Maßen belohnt, so dass die Energiefrüchte zum jetzigen Zeitpunkt 25 30% der landwirtschaftlichen Nutzfläche in Anspruch nehmen. In Dänemark setzen die Politiker eher darauf die Restprodukte (Abfallprodukte) der landwirtschaftlichen Produktion wie z.b. Stroh und Gülle auszunutzen. Der Nachteil des deutschen Modells die Bioenergie zu begünstigen besteht unter Anderem darin, dass eine steigende Anzahl der Landwirte die Kühe aussetzen um danach den Mais direkt in den Gülle Behälter zu füllen. Das bedeutet wiederrum, dass die deutsche Landwirtschaft eine rückläufige Milchproduktion hat. - Den Weg wünschen wir in Dänemark nicht zu betreten, stellt der Minister fest. Wir wollen deshalb in den nächsten Energieabsprachen die Bedingung eingefügt haben, dass ein gewisser prozentueller Teil der Energie von der animalischen Produktion stammen soll. Die Rücksicht auf die Arbeitsplätze Auch wenn es als ein Umweg aussieht den Mais durch die Kühe zu lotsen, bevor er als Biogas endet, meint der Minister, dass sein Argument recht schwerwiegend ist. - Es befinden sich sehr viele Arbeitsplätze im Schlachterei-, Meierei-, und im Lebensmittelsektor als solches, hebt er hervor. Die Arbeitsplätze wollen wir nicht vergeuden, und deshalb müssen wir fortan eine animalische Produktion sichern und gleichzeitig die Bioenergie fördern. Neben der Bioenergie ist es auch in Deutschland sehr günstig die Sonnenenergie zu benutzen. Man sagt, dass ein deutscher Landwirt das Rohgebäude bezahlt bekommen kann, sofern er Sonnenzellen aufs Dach setzt. Aber von Henrik Høeghs Warte aus gesehen, ist die Lösung noch zu teuer. - Wir müssen die gesamte Rechenaufgabe betrachten. Es kostet mehr als 3 Kronen pro KWH mit Sonnenenergie zu produzieren. Dem gegenüber steht, dass es lediglich 0,75 Kronen pro KWH bei der alternativen Energie kostet. EU - Modelle Vielleicht fallen die sehr günstigen deutschen Subventionen weg. Jedenfalls spricht Henrik Høegh mit seinen europäischen Kollegen darüber, ob man gleichartige Preismodelle machen könnte. - Es ist eine generelle Haltung, dass das Niveau zu hoch gelagert ist. Auch sind die Deutschen dies bezüglich nicht uneinig, sagt Henrik Høegh. Wir können nicht ein Modell machen, dass grenzüberschreitend gilt. Das geht nicht, weil das Abgabensystem in den EU- Ländern zu unterschiedlich ist. Mit etwas Erfahrungsaustausch müssten wir jedoch ein Stück des Weges kommen können. 85 Millionen Kronen im Jahr Generell versteht Henrik Høegh es, dass die dänischen Landwirte neidisch den wirtschaftlichen Rückenwind, die die deutschen Alternativen zum Öl und zur Kohle vergolden, betrachten. Das ist etwas, das die dänischen Schweine in Deutschland besonders begrüßt, denn in der Gülle versteckt sich das Geld. So drückt er sich aus. Gleichzeitig ärgert es ihn, dass trotz guter Intentionen nicht mehr Naturdünger in Dänemark gebraucht wird. Viele große Biogasprojekte sind wegen unüberschaubaren Regeln oder wegen zu strammer Ökonomie in die Binsen gegangen. Der Plan ist sonst, dass die Hälfte des Naturdüngers als Energie verwendet werden soll. Wir sollen die Verhinderungen scharf im Visier halten und das gilt sowohl auf dem gesetzmäßigen als auf dem wirtschaftlichen Gebiet, so dass der Plan besser verwirklicht werden kann, sagt er. - Und es besteht die Hoffnung. Im Projekt»Grøn Vækst«(Grünes Wachstum) sind 85 Millionen Kronen pro Jahr in diesem Bereich bereit gestellt, und es ist die Ambition des Ministers, dass die ersten 85 Millionen Kronen schon vor Neujahr in den Umlauf geschickt werden. Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig LHN s ejendomsafdeling ordner også TESTAMENTE - lad os ordne det private skifte Vi tager os af papirarbejdet til skifteretten og skattevæsenet Kontakt LHN s ejendomsafdeling på Hovedgaden Tinglev - Tlf Her er plads til din annonce - kontakt LHN tlf

5 ALTERNATIV ENERGI 5 Bioafgrøder må ikke udfase husdyrene I Danmark skal husdyrproduktion og bioafgrøder leve side om side, fastslår fødevareminister Henrik Høegh, der har set på energi i Sydslesvig. Dét, der sprang Henrik Høegh mest i øjnene i Sydslesvig, var, at Tyskland satser ganske anderledes end Danmark, når det gælder alternativer til kul og olie. - Tyskerne har lagt hårdt og bredt ud, konkluderer han. Henrik Høegh peger f. eks. på, at det tyske system belønner brugen af bioenergi i en sådan grad, at energiafgrøder i dag beslaglægger pct. af det tyske landbrugsareal. I Danmark satser politikerne i stedet på at udnytte restprodukterne fra landbrugsproduktionen, altså halm og den energi der ligger især i gyllens fiberdel. Ulempen ved den tyske favorisering af bioenergien er bl.a., at et stigende antal landmænd sætter køerne på porten og putter majsen direkte i gylletanken. Det betyder, at tysk landbrug i dag har en faldende mælkeproduktion. - Den vej ønsker vi ikke at gå i Danmark, fastslår fødevareministeren. - Vi vil derfor i de næste energiaftaler have indføjet en betingelse om, at en vis procentdel af gassen skal stamme fra husdyrproduktion. Hensyn til arbejdspladser Selv om det virker som en»en omvej«at sende majsen gennem køerne, inden den ender som biogas, mener fødevareministeren, at hans argument er ganske tungtvejende. - Der ligger rigtig mange arbejdspladser i slagteri- og mejerisektoren og i fødevarevirksomhederne, påpeger han. - De arbejdspladser vil vi ikke sætte over styr, derfor skal vi sikre en fortsat husdyrproduktion samtidig med, at vi satser på bio-energien. Ud over bioenergien er det også favorabelt at investere i solvarme syd for grænsen. Efter sigende kan en tysk landmand få betalt råhuset til sin stald, hvis han lægger solceller på taget. Men set med Henrik Høeghs øjne er den løsning endnu for dyr. - Vi er nødt til at se på det samlede prisniveau ved den vedvarende energi, understreger han, - det koster over tre kroner at producere en kilowatt baseret på solenergi mod kun omkring 75 øre, når det er baseret på anden alternativ energi. Mere ens EU-priser Men måske står de meget favorable tyske tilskudsordninger for fald. I hvert fald taler Henrik Høegh med sine europæiske kolleger om, hvorvidt man kunne lave nogle prismodeller, der ligner hinanden mere. - Det er en generel holdning, at niveauet er lagt for højt. Heller ikke tyskerne er uenige, siger Henrik Høegh. Vi kan ikke lave Fødevareministeren vil gerne have mere ensartede prismodeller i EU en model, der gælder over landegrænserne, al den stund afgiftssystemet er forskelligt i EU-landene. Men med lidt erfaringsudveksling kan vi vel komme lidt ad vejen. 85 mio. kr. om året Generelt kan Henrik Høegh godt forstå, at danske landmænd skæver misundeligt til den økonomiske medvind, der forgylder de tyske alternativer til olie og kul. Noget der i øvrigt er med til at gøre de danske grise ekstra velkomne i Tyskland. For der er penge i gyllen, som han udtrykker det. Samtidig ærgrer det ham, at der trods alle gode intentioner ikke er kommet mere gang i anvendelsen af husdyrgødningen herhjemme. Mange store biogasprojekter er kuldsejlet på grund af uoverskuelige regler og for stram økonomi. Planen er ellers, at halvdelen af gyllen skal bruges til biogas inden Vi skal have kikket på hurdlerne, både de lovgivningsmæssige og de økonomiske, så vi kan få planen til at flyve bedre, siger han. Og der er håb. I Grøn Vækst er der afsat 85 mio.kr. om året til projekter på dette område, og det er ministerens ambition, at de første 85 mio. er sendt i omløb inden nytår. Skibbroen Aabenraa Tlf Al nedbrydning Asbestsanering Betonknusning med mobil knuseranlæg Hydraulikhammer Ophugning af beton Sprængning af beton HOVEDGADEN TINGLEV. TELEFON Tlf

6 6 DER NATIONALPARK Man sollte sich nicht vor dem Nationalpark fürchten Der Vorstand des Nationalparks kann der Landwirtschaft nämlich nichts diktieren, stellt der Vorsitzende Bent Poulsen fest. Der Vorsitzende des neueröffneten Nationalparks Wattenmeer, Bent Poulsen kennt inzwischen durch abfahren die etwa 130 Km lange Grenze rund um den Nationalpark aus und ein. Das hat er teils deswegen getan um die Orte kennen zu lernen, wo die Diskussion für oder gegen den Nationalpark am eifrigsten geführt wurde und teils um mit den Leuten zu sprechen, die sich an Ort und Stelle markiert haben um deren Gedanken und Ideen zu erkunden. Als Bewohner des Gebiets kennt Bent Poulsen ausgezeichnet die Gefühle, - die das Projekt besonders in der Landwirtschaft, die ein Eingriff ihres Rechts den Boden zu bewirtschaften befürchten - angetrieben haben. Man versteht die Landwirtschaft - Er versichert aber, dass die Sorge unnötig ist. Die Möglichkeiten im Nationalpark sind genau die gleichen wie außerhalb. Der Vorstand des Nationalparks hat keine Befugnisse über die Landwirtschaft und die Fischerei und kann den Gewerben nichts auferlegen. Hier gelten lediglich die Genehmigungen und Bestimmungen, die dem einzelnen Landwirt von den kommunalen oder staatlichen Behörden auferlegt sind. Bent Poulsen verweist auf die Bekanntgabe für den Nationalpark Wattenmeer. Die besagt klar, dass da fortan im Nationalpark Landwirtschaft betrieben und entwickelt werden soll. Trotz dieser klaren Meldung versteht er sehr wohl die Skepsis der Landwirtschaft. Er hebt in dem Zusammenhang hervor, dass die Landwirtschaft oft schlechte Erfahrungen gehabt hat, weil Beschlüsse und Versprechen von den wechselnden Regierungen geändert worden sind. Der Vorsitzende des Nationalparks kann hierfür natürlich keine Garantie geben. Er mahnt aber zur Gemütsruhe. Am meisten Wasser - Der Nationalpark umfasst Ha. Davon ist der größte Teil Wasser, hebt er hervor. Der Ackerboden macht lediglich einen bescheidenen Teil aus. Hier könnte unter Umständen ein Kampf entstehen, wenn Vorschläge entstehen nach ökologischen oder extensiven Prinzipien Landwirtschaft zu betreiben. Das wird jedoch erfordern, dass ein Plan entworfen werden muss, der nachfolgend zur Anhörung frei gegeben wird. Darüber hinaus müssen die Grundbesitzer sich für Änderungen einigen, und diese können dann nur über freiwillige Absprachen realisiert werden. - Hinzu kommt, fährt Bent Poulsen fort, - dass 95-98% der Arbeit des Vorstandes sehr wenig mit der eigentlichen Landwirtschaft zu tun hat. Es geht hier eher darum die geologischen und kulturgeschichtlichen Werte zu bewahren, Naturerlebnisse zu geben und nicht zuletzt um Forschung und Unterricht bezüglich der Wattenmeer Landschaft anzukurbeln etc. Wir haben deshalb Arbeit für viele Jahre ohne die letzten Prozente zu berühren. Warum sollten wir deshalb die zuerst vornehmen, wenn da viele andere Dinge wichtiger sind? Sichtbar machen Bent Poulsen wurde am 11. Oktober diesen Jahres vom Minister für Umweltfragen ernannt, während der übrige Vorstand erst Ende November seinen Platz gefunden hat. Danach wird vom Vorstand ein Nationalparkrat gebildet, der eine lokale Verankerung hat, und der bei Sachen von größerer Bedeutung eine beratende Funktion haben soll. Der Vorsitzende hat die Wartezeit bis zur ersten Vorstandssitzung konstruktiv benutzt. Unter Anderem ist erwogen worden, wie der Nationalpark sichtbar gemacht werden kann. Das soll zuerst mit Beschilderung getan werden, so dass sichtbar ist wo der Nationalpark Wattenmeer anfängt und wo er endet. Darüber hinaus soll weiter gebaut werden an der Zugänglichkeit zum Park mit Anlegestellen von der Wasserseite, Fußsteige, Aufenthaltsstellen und der Gleichen. - Das sind also Anfangs relativ kleine Initiative, erklärt Bent Poulsen. Unsere große Aufgabe ist es vor Ausgang des Jahres 2012 einen gesamten Entwicklungsplan für den Nationalpark zu erarbeiten. Das bedeutet nicht, dass wir in den nächsten 2 Jahren brach liegen. Es sind viele kleinere Teilprojekte, die wir ankurbeln können, ohne die übergeordnete Linie aus den Augen zu verlieren. Trotz kritischer Stimmen ist Bent Poulsen davon überzeugt, dass der Nationalpark Wattenmeer ein Vorteil für das Gebiet wird, weil dieses einzigartige Naturgebiet Touristen, Forscher oder andere Experten von vielen Ländern anziehen wird, hebt er hervor. Faktabox Den Nationalpark Wattenmeer zu errichten soll bezwecken, dass eine Entwicklung zum Nutzen der Lokalgesellschaft, der Wirtschaft im weitesten Sinne mit Respekt für Schutzinteressen, so dass fortan Landwirtschaft und Fischerei betrieben und entwickelt werden kann. (Bekanntmachung 2, stk 6)

7 NATIONALPARK 7 Frygt ikke nationalparken Nationalparkens bestyrelse kan nemlig ikke diktere landbruget noget, fastslår formanden Bent Poulsen. LHN s direktør og formand havde inviteret Nationalpark Vadehavets formand, Bent Poulsen, (yderst th) og kog-inspektør og landmand Peter Sønnichsen, Ny og Gl. Frederiks Kog, (tv), på besøg for at drøfte landbrugets fremtid i nationalparken. Formanden for den nyåbnede Nationalpark Vadehavet, Bent Poulsen, har efterhånden kørt den ca. 130 km lange grænse rundt om nationalparken tynd. Dels for at lære området godt at kende og se de steder, hvor diskussionen om nationalpark eller-ikke nationalpark har været hedest. Dels for at snakke med de mennesker, der har markeret sig på stedet og høre deres tanker og ideer. Som bosiddende i området er Bent Poulsen fuldt bekendt med de følelser, projektet har sat i gang. Især hos landbruget, der frygter indgreb i deres ret til at dyrke orden. Forstår landbruget - Men, forsikrer han, - den bekymring er unødvendig. Landbrugets muligheder inde i nationalparken er nøjagtige de samme som udenfor. Nationalparkens bestyrelse har ingen myndighed over landbrug og fiskeri og kan ikke påtvinge erhvervene noget. Her gælder alene de tilladelser og bestemmelser, den enkelte landmand har fået af de kommunale myndigheder, eller som er udstukket fra statsligt hold. Bent Poulsen henviser til bekendtgørelsen for Nationalpark Vadehavet. Den siger klart, at der fortsat skal kunne drives og udvikles landbrug i nationalparken. Trods den klare formulering kan han godt forstå landbrugets skepsis. Fordi, som han påpeger, har landbruget ofte haft dårlige erfaringer med, at beslutninger og løfter er blevet ændret af skiftende regeringer. Den slags kan nationalparkens formand selvsagt ikke garantere landbruget imod, men han vil dog godt mane til sindsro. Mest vand - Nationalparken er på ha, hvoraf langt størstedelen er vand, påpeger han. - Kun en beskeden del af arealet er landbrugsjord, hvor der kan opstå en evt. dyst, f.eks. hvis der rejses forslag om økologisk eller ekstensiv drift. Det vil dog kræve, at der udarbejdes en plan, som efterfølgende skal i høring. Yderligere skal der være enighed blandt lodsejerne om ændringen, og den kan kun realiseres gennem frivillige aftaler. - Dertil kommer, fortsætter Bent Poulsen, - at pct. af de arbejdsopgaver bestyrelsen har, er ganske ukontroversielle også set i forhold til landbruget. Det drejer sig om at bevare de geologiske og kulturhistoriske værdier, give naturoplevelser, styrke forskning og undervisning i Vadehavslandskabet mv. Vi har altså arbejde til mange år uden at tage fat på de sidste procent, så hvorfor kaste sig over dem som det første, når der er masser af andre ting at gå i gang i med? Synliggørelse Bent Poulsen blev udpeget af miljøministeren den 11. oktober, mens den øvrige bestyrelse først var på plads sidst i november. Herefter udpeger bestyrelsen et nationalparkråd, der har lokal forankring, og som skal tages med på råd i sager af større betydning. Men formanden har brugt ventetiden frem til det første bestyrelsesmøde konstruktivt. Bl.a. med overvejelser om hvordan nationalparken kan synliggøres i første omgang helt bogstaveligt ved hjælp af skilte, så folk kan se, hvor Nationalpark Vadehavet begynder og ender. Derudover skal der bygges videre på tilgængeligheden til og i parken i form af anløbssteder på vandsiden, stier, opholdssteder og lignende. - Altså relativt små tiltag i starten, forklarer Bent Poulsen. Vores store opgave er inden udgangen af 2012 at udarbejde en samlet udviklingsplan for nationalparken. Det betyder ikke, vi ligger brak i de kommende to år. Der er mange mindre delprojekter, som vi kan sætte i gang, uden det spænder ben for de overordnede linjer. Trods de kritiske røster er Bent Poulsen overbevist om, at Nationalpark Vadehavet vil blive til fordel for området. Fordi det unikke naturområde vil tiltrække flere turister, forskere og andre eksperter fra mange lande, påpeger han. Faktaboks: Formålet med at oprette Nationalpark Vadehavet er, at understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet med respekt for beskyttelsesinteresser, og således at der stadig kan drives og udvikles landbrug og fiskeri. (Bekendtgørelsen, 2, stk. 6) Faktaboks: Bent Poulsen er formand for Nationalpark Vadehavets bestyrelse. Han er tidligere mangeårigt medlem af by- og amtsråd og driver i dag et økologisk deltidslandbrug ved Nymindegab på 50 ha med skotsk højlandskvæg og planteavl. De øvrige medlemmer af bestyrelsen er udpeget af: Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder kommuner Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Landbruget Dansk Ornitologisk Forening Danmarks Jægerforbund Danmarks Sportsfiskerforbund Digelagene Skov- og Naturstyrelsen Desuden udpeger bestyrelsen to medlemmer

8 8 UMWELTGENEHMIGUNG Die Liste kontrollieren, bevor die Kontrolle es tut Die neueste Initiative des LHN s soll dem Landwirt damit behilflich sein die Umweltgenehmigung total in den Griff zu bekommen um dadurch heil durch einen Kontrollbesuch zu kommen. Im LHN haben wir bei den Landwirten im Laufe der Jahre viele Beispiele gehabt, dass sie wenn die Umweltgenehmigung endlich glücklicherweise an Land gekommen ist der Mappe einen verstaubten Platz auf irgendeinem Regalbrett zuteilen. Das kann dann beim Erscheinen der Kontrolle ein böses Erwachen geben, wenn diese kontrollieren will, ob die Anforderungen - die die Genehmigung beinhaltet - auch vollzogen worden sind. Wenn das nicht der Fall ist, fällt der Hammer, und der Landwirt muss sich darauf einstellen, dass er sowohl ein Strafmandat als auch eine Reduktion der E.U. Subvention erwarten kann. Warum eine Kontrollliste Auch wenn die Behörden etwas missweisend die Genehmigung als die»endgültige«genehmigung bezeichnet haben, wissen die Landwirte sehr wohl, dass die Genehmigung durch gearbeitet werden muss. Problematisch ist es lediglich dieses auch in einem hecktischen Alltag auf dem Betrieb zu bewerkstelligen. Mit dieser Tatsache im Hintergrund haben wir eine Mappe erstellt, die den Landwirt als Leithammel durch die Genehmigung leiten kann. Die Achse in der Mappe um die es sich dreht, ist eine Kontrollliste, die teils auf unser aufgebautes Wissen und teils auf unsere Erfahrungen bezüglich der eventuellen Missverständnisse zurück zu führen ist. Die Liste kann gebraucht werden ungeachtet dessen, ob die Umweltgenehmigung die Haustierhaltung, die Feldwirtschaft oder die Gebäudeverhältnisse umfasst. Ebenfalls kann die Liste benutzt werden egal dessen ob die Genehmigung eines älteren oder neuen Datums entsprungen ist. Gut gerüstet Mit der Liste in der einen Hand und die Umweltgenehmigung in der anderen können wir gemeinsam die Genehmigung Forderung auf Forderung durchlaufen. Vor einem Treffen ist die Genehmigung durch gegangen, so dass wir die eingebauten Forderungen und die besonderen Verhältnisse, die da eventuell sein könnten, kennen. Während des gemeinsamen Durchgangs kontrollieren wir ob die Forderungen, die erfüllt und bestätigt sind auch abgehakt sind dass eventuelle fehlende Dokumente gefunden werden dass Forderungen, die nicht erfüllt worden sind, mit der nötigen Dokumentation nachgegangen werden. Das Resultat ist, dass man zuletzt eine erfüllte Kontrollliste mit samt Kommentaren die der (die) Berater(in) bezüglich der einzelnen Punkte haben möchte - in der Hand hat. Sollten da nach der ersten Runde noch Punkte sein, die da verfolgt werden müssen, bestimmt der Landwirt, ob noch eine zweite Runde notwendig ist, um zu sichern, dass die rechte Dokumentation auf dem Platz ist. Man kann es gegebenen Falls auch selbst bewerkstelligen. Auf alle Fälle ist man dann für erwartete oder unerwartete»gäste«gut gerüstet. Vorbeugende Mappe Unser primäres Ziel mit der Mappe ist es die maximale Sicherheit ab zu sichern, dass man bei einem Kontrollbesuch in Zusammenhang mit der Umweltgenehmigung nicht durchfällt. Das ist also eine vorbeugende Veranstaltung oder eine rechtzeitige Sorgfalt. Es ist jedoch fortan die eigene Verantwortung, dass die Dinge in Ordnung sind. Dass z. B. das Logbuch ajour ist, und die laufenden Berichte vollzogen worden sind. Auch in der Situation ist die Mappe behilflich, weil sie den Überblick verschafft, und es leichter macht die Sachen richtig einzuordnen. Weiteres bei Henriette Andersen Pflanzenbau und Umwelt Telefon: Mail: Petersen Beton Tønder ApS Gulve og Fundablockbyg Betongulve for landbrug, ensilagegulve Fra vores betonværk i Tønder produceres alle forskellige silo-elementer. Højde fra 1-3 meter Billige tilbud på: Betongulvbyggeri & betonbyggearbejde Ensilagegulve: Tilbudspris ca kr. pr. m 2 Tlf Henning H. Jessen Tlf MOGENS NIELSEN MASKINSTATION Ravsted Hovedgade Bylderup-Bov Telefon Mobil

9 MILJØGODKENDELSE 9 Tjek listen, inden kontrollen tjekker dig LHN s nyeste udspil skal hjælpe landmanden med at få helt fod på sin miljøgodkendelse og slippe uskadt gennem et kontrolbesøg. Vi har her i LHN gennem årene set mange eksempler på landmænd, der glad for omsider at have fået miljøgodkendelsen i hus - stiller mappen op til en støvet fremtid på hylden. Til stor forskrækkelse den dag kontrollen dukker op og vil se dokumentation for, at de krav, der ligger i godkendelsen, nu også er opfyldt. Er det ikke tilfældet falder hammeren, og landmanden kan se frem til både bøde og træk i støtten. Hvorfor en tjekliste Selv om myndighederne lidt misvisende har døbt tilladelsen»den endelige miljøgodkendelse«er de fleste landmænd formentlig godt klar over, at miljøgodkendelsen skal løbes igennem. Problemet er lige at få det gjort midt i en travl hverdag på bedriften. Det er på den baggrund, vi har udarbejdet en mappe et værktøj som kan gelejde dig igennem din miljøgodkendelse. Omdrejningspunktet i mappen er en tjekliste, der er baseret, dels på den viden vi efterhånden har opsamlet om miljøgodkendelser, dels på vores erfaring med hvilke punkter, der kan give anledning til misforståelser. Listen kan bruges, uanset om miljøgodkendelsen gælder husdyrholdet, markdriften eller bygningsforholdene, ligesom den kan anvendes uanset om din miljøgodkendelsen er af gammel eller ny dato. Godt rustet Med listen i den ene hånd og din miljøgodkendelse i den anden kan vi i fællesskab gennemgå miljøgodkendelsen krav for krav. Inden mødet har vi sørget for at læse godkendelsen, så vi kender de indbyggede krav og evt. særlige forhold, der måtte være. Under den fælles gennemgang tjekker vi At krav, der er opfyldt og dokumenteret, bliver krydset af At evt. manglende dokumenter bliver fundet At krav, der ikke er opfyldt, bliver fulgt op med den nødvendige dokumentation. Resultatet er, at du til sidst sidder med en udfyldt tjekliste plus de kommentarer, konsulenten måtte have under de enkelte punkter. Er der efter den første runde stadig punkter, der skal følges op på, er det op til dig, om vi skal komme på et nyt besøg og sikre, at den rette dokumentation er på plads. Du kan også vælge selv at ordne det. Under alle omstændigheder er du efter gennemgangen godt rustet til både ventede og uventede gæster. Forebyggende mappe Vores primære formål med mappen er at give dig maksimal sikkerhed for, at du ikke»dumper«ved et kontrolbesøg i forbindelse med din miljøgodkendelse. Altså en slags forebyggende foranstaltning eller rettidig omhu. Det er dog altid dit eget ansvar, at tingene er i orden, som f.eks. at logbogen er ført ajour og de løbende indberetninger er foretaget til tiden. Men også her er mappen en god hjælper, fordi den skaber overblik og gør det lettere at få tingene placeret på rette sted. Yderligere hos Henriette Andersen Planteavl og miljø Tlf

10 10 GPS-GESTEUERTE FELDSPRITZE Das Wetter hat uns einen Strich durch die Rechnung gemacht. Peter Pørksens Hoffnung seine neue GPS-gesteuerte Feldspritze auf einem falschen Saatbeet zu prüfen wurde von dem nassen Herbst vernichtet. Peter Pørksen, Hoier, ist einer der 9 Landwirte, die sich seit April diesen Jahres mit einem Demonstrationsprojekt bezüglich GPS- gesteuerte Feldspritzen befasst. Er hat sehr viel Ackerfuchsschwanz auf seinen Feldern, und er hätte es begrüßt das zählebige Unkraut zu vernichten, indem er in diesem Herbst ein»falsches«saatbeet etablierte. - Der Plan ging darauf hinaus eine Fläche aus zu wählen um danach - nachdem alles weg gespritzt war - auf dem»reinen«land zu säen. Aber in diesem Herbst, wo wir eher froh sein sollten die Ernte ins Haus zu bekommen, war es unmöglich. Die Methode fordert, dass man rechtzeitig bestellen kann. Peter Pørksen hat früher mit Erfolg ein falsches Saatbeet etabliert um die Fläche Unkrautmäßig zu bereinigen. In dem Zusammenhang sieht er einen besonderen Vorteil daran die neue GPS-Technik einzusetzen. - Früher brauchte ich konsequent Überschneidung um sicher zu sein, dass ich alles mit bekam, sagt er. Mit der GPS-Steuerung brauche ich das nicht mehr und in Folge dessen können Spritzmittel gespart werden, und wir können hoffentlich - dasselbe gute Ergebnis erreichen. Einsparungen aufdecken Das Demonstrationsprojekt beabsichtigt aufzudecken ob und wie viel der Landwirt bei den Spritzmitteln, beim Brennstoff und bei den Arbeitsstunden einsparen kann, wenn er die Möglichkeiten des GPS s ausnutzt. Das GPS- System ist an die Spritze gekoppelt, und die Technik kann alleine die verschiedenen Sektionen der Spritze steuern und kann die Flächen feststellen, die schon gespritzt sind. Das bedeutet, dass der Landwirt nicht 2 Mal über die schwierigen Ecken und Keile fahren soll. Das sollte dann auch wieder Brennstoff und Zeit einsparen. Während andere meinen, dass die Technik % der Spritzmittel einsparen kann, will Peter Pørksen sich zum jetzigen Zeitpunkt nicht über die Ersparnisse äußern. - Es wird natürlich gewisse Einsparungen auch bei den Brennstoff- und Lohnkosten geben, wenn man weniger mit der Spritze fahren soll. Aber wir fingen mitten in der Saison an, und die Erfahrung sagt uns, dass 2 Jahre selten gleich sind, und das sind die Schäden auch nicht. Deshalb möchte ich das System mindestens ein Jahr ausprobieren, eh ich mich konkret äußere. Man glaubt an neue Möglichkeiten Zum jetzigen Zeitpunkt freut Peter Pørksen sich über die neuen Möglichkeiten, die das GPS- System scheinbar gibt, wenn er erst gelernt hat es optimal auszunutzen. Das kann eine neue Auswahl von Früchten oder eine geänderte Fruchtfolge bedeuten. Vielleicht bedeutet es auch eine geänderte Bodenbearbeitung und dann darf auch wieder das Etablieren des falschen Saatbeetes erwähnt werden, sofern es Witterungsbedingt möglich ist. -Es scheint mir übrigens wichtig, dass die Politiker, die hinter dem Projekt stehen sich darüber im Klaren sind, dass man nicht mit einem Mal die Unkrautbank im Boden ändern kann. Das fordert eine lange zähe Arbeit, wo man initiativreich sein muss, unterstreicht er und hebt wieder das Wetter als den unberechenbaren Faktor hervor. Das Demonstrationsprojekt, das mit Hilfe des Investitionstopfes des Landwirtschaftsministeriums (Fødevareministeriet) für Verbesserungen der Umwelt der Landwirtschaft in Gange gesetzt ist, läuft bis zum Ende des Jahres Telefon Gerrebækvej Tinglev Tlf Fax

11 GPS-STYREDE SPRØJTER 11 Vejret har drillet Peter Pørksens forhåbninger om at afprøve sin nye GPS-styrede sprøjte på et falsk såbed blev ødelagt af det våde efterår. Peter Pørksen ved Højer er en af de ni landmænd, der er med i det demonstrationsprojekt med GPSstyrede sprøjter, som startede i april i år. Han døjer med agerrævehale og havde set frem til at få bugt med det sejlivede ukrudt ved at etablere et falsk såbed her i efteråret. - Planen var at tage et stykke jord ud og sprøjte alt væksten helt ned for derefter at så i den rene jord, fortæller han. Men i et efterår, hvor vi nærmest skal være glade for bare at få høstet, var det umuligt. Metoden kræver, at man kan komme forholdsvis tidligt i jorden. Peter Pørksen har før med succes brugt falske såbed til at rense et areal for ukrudt, men han ser en ekstra fordel ved at kunne anvende metoden sammen med den nye GPS-teknik. - Tidligere brugte jeg konsekvent overlapning med round-up for at være sikker, siger han. Med GPSstyringen kan jeg undlade den overlapning og dermed spare pesticider og forhåbentligt opnå samme gode resultat. Besparelser afdækkes Hensigten med demonstrationsprojektet er at afdække, om og hvor meget landmanden kan spare i pesticider, brændstof og arbejdstimer ved at udnyttet GPS ens muligheder. Monteret på sprøjteudstyret kan teknikken både selv slukke og tænde for de enkelte bomsektioner, og den kan aflæse de arealer, der allerede er sprøjtet. Det betyder, at landmanden ikke kommer til at køre på de vanskelige hjørner og kiler to gange, hvad der igen skulle betyde sparet brændstof og sparet tid. Mens andre mener, at teknikken på sigt kan spare pct. på pesticidforbruget, vil Peter Pørksen på nuværende tidspunkt ikke give sit bud på gevinstens størrelse. - Der vil selvfølgelig være en vis besparelse også i arbejdstimer og brændstof, når man skal køre mindre med sprøjten, påpeger han. - Men vi er startet midt i en plantesæson, og vi ved af erfaring at to år sjældent er ens vejrmæssigt, og det er skadetrykket i afgrøderne heller ikke. Derfor vil jeg gerne have kørt med udstyret mindst et helt år, inden jeg siger noget konkret. Tror på nye muligheder Lige nu glæder Peter Pørksen sig i stedet over de nye muligheder, han tror, der ligger i GPS-styringen, når han først har lært at udnytte den optimalt. Det kan være etablering af nye afgrøder, et mere varieret sædskifte, måske en anden jordbearbejdning - og så er der selvfølgelig lige etableringen af falske såbed, hvis vejret ellers vil arte sig. -.Jeg synes i øvrigt, det er vigtigt, at politikere bag projektet her, er klar over, at man ikke med et slags kan ændre udkrudtsbanken i jorden. Det kræver et langt træk, hvor man lader flere tiltag spille sammen, understreger han og peger igen på vejret som den uberegnelige faktor. Demonstrationsprojektet, der er igangsat med støtte fra Fødevareministeriets investeringspulje for miljøforbedringer i landbruget fortsætter til udgangen af GPS gelenkte Feldspritzen Billedet er fra præsentationen af de sprøjter, der bruges i demonstrationsprojektet. Peter Pørksen anvender en bugseret Amazone-sprøjte.

12 12 FARMSEKRETÄR Eine(n) Farmsekretär(in) mieten Das Team der Farmsekretäre des LHN s kommt gerne schleunigst zur Hilfe auf den landwirtschaftlichen Betrieben, wenn die Papierberge sich häufen. Die Farmsekretäre sind keine neue Erfindung im LHN, aber die Aufgaben entwickeln sich im Takt mit den wachsenden Dokumentationsanforderungen über dieses oder jenes in der Landwirtschaft. Z.B. werden die Aufgaben der verschiedenen Kontrollveranstaltungen sowie die E- Kontrolle den Farmsekretären zugeteilt. Die Farmsekretäre überweisen Rechnungen über die Vernetzung und stellen auch Rechnungen aus. Es ist also weit von den traditionellen Büroaufgaben entfernt, die seiner Zeit von den Farmsekretären gelöst wurden, als das System vor mehr als 10 Jahren geboren wurde. Und das ist ja ganz erfrischend, meint Margit Fabricius, die am längsten als Farmsekretärin gearbeitet hat. - Das ist ein spannender Job, sagt sie, - weil die Möglichkeit besteht sich in der Substanz zu vertiefen. Das ist natürlich davon abhängig in welchem Umfang die Kunden uns beanspruchen wollen. Flexible Funktion Für die Funktion der Farmsekretäre gilt, dass diese sehr flexibel ist. Der Landwirt bestimmt selbst, ob er eine Halbzeitkraft, eine Viertelzeitkraft oder nur eine Kraft in einigen Stunden des Monats beanspruchen will. Das kann schwanken von dem ganz Basalen, wo man nur die Buchungen macht, und Berichte an die Behörden vollzogen werden. Beim Kontrollieren und Buchungen der Belege können Fehler entdeckt werden, die sonst möglicherweise nie entdeckt werden. - Der Kunde bestimmt selbst, wo das Niveau sich befinden soll, sagt Margit Fabricius. Es besteht ja ein großer Unterschied zwischen den Landwirten. Was kann der einzelne Landwirt bewältigen, oder was wünscht er zu bewältigen. Generell habe ich aber den Eindruck, dass die Landwirte, die die Farmsekretäre beanspruchen, gerne den Papierkrieg los sein wollen, um sich um ihren Betrieb zu kümmern. Die Farmsekretäre haben auch ein Angebot für den Landwirt, der selbst die Lust und das Interesse für die Buchführung hat. Ihn können die Farmsekretäre in die notwendigen Kenntnisse setzen, so dass er fortan die Dinge selbst bewerkstelligen kann. Da heim oder draußen Der Landwirt kann selbst wählen, ob der oder die Farmsekretär(in) auf dem Betrieb erscheinen soll um die Aufgaben zu lösen, oder ob er seine Papiere in das LHN Center zur Bearbeitung bringen will. Margit Fabricius sagt hierzu: - Es scheint mir ein großer Vorteil die Arbeit auf dem Betrieb zu machen.- Man hat alles bei der Hand. Sind da Zweifelfragen oder fehlt ein Stück Papier, ist der Landwirt in der Nähe und kann gleich antworten. Einer meiner Kunden hat die Stunden, wo ich ihn besuche zu seiner Bürozeit gemacht. Da ordnet er dann die Sachen, die er machen soll. Das gibt dann ein gutes Nebeneinander arbeiten, wo wir laufend Probleme lösen und neue Ideen entwickeln, während wir die Papierhaufen vom Schreibtisch bekommen. Das gibt eine sehr gute Zusammenarbeit. Man hört oft, dass der Landwirt sich wohl fühlt, wenn man wieder den Betrieb verlässt. Das Gewissen ist bereinigt worden. Vom Bleistift bis zur EDV Margit Fabricius ist ausgebildete Buchführungsassistentin und fing schon 1973 an in einem Verein, der später mit dem LHN fusionierte. Das war damals mit Radiergummi und Bleistift und einem großen Hauptbuch, sagt sie und möchte nicht das Werkzeug aus der Vergangenheit mit dem der Gegenwart austauschen. Denn nicht nur macht die neue Technik die Arbeit wesentlich leichter, sie öffnet auch für neue Möglichkeiten innerhalb ihres Fachs. - Genau das bedeutet, dass es spaßiger wird, hebt sie hervor, - weil wir dann etwas mehr können. Sie meint auch nicht, dass die Möglichkeiten der Farmsekretär Funktionen erschöpft sind. Z.B. könnten die Farmsekretäre ein Teil der Arbeit mit dem Einreichen an die Behörden bewerkstelligen. Diese fordern diese und jene Dokumentation oder Anforderung aus der Landwirtschaft. - Wenn das nötige Werkzeug dafür entwickelt wird, sagt sie, warum nicht? H.P. Hanssens Gade Aabenraa Tlf Fax LAndinSPEkTørErnE Syd i/s Nørreport Aabenraa Tlf Alt i nybygning Tilbygning og reparation Specialist i landbrugsbyggeri Totalentreprise i landbrugsbyggeri Aut. i støbning af gylletankbunde Bygmester Johan Sørensen Medlem af BYG Plantagevej 7 Øster Højst 6240 Løgumkloster Tlf Mobil

13 FARMSEKRETÆR 13 Hyr en farmsekretær LHNs team af farmsekretærer rykker gerne ud på bedriften for at tage hånd om de stigende papirbunker i landbruget. Sektionens medlemmer er fra venstre Anja Jürgensen, regnskabsassistent, Margit Schmidt, regnskabsassistent, Ina Iwersen, regnskabsassistent, Charlotte Bonde, driftsøkonomiassistent og Margit Fabricius, regnskabsassistent. Farmsekretær er ikke nogen ny opfindelse i LHN, men opgaverne udvikler sig støt i takt med, at kravene til landbrugets dokumentation af dette og hint vokser. F.eks. indgår indberetninger til e-kontrollen og andre kontroller, regningsbetaling over netbank og fakturering i de opgaver, farmsekretærerne kan varetage. Der er altså langt fra de mere traditionelle kontor-opgaver som farm-sekretærerne løste, dengang funktionen kom til verden for mere end ti år siden. Og det er ganske forfriskende, mener Margit Fabricius den af LHN s farmsekretærer, som har været med længst. - Det er et spændende job, siger hun, - fordi man har mulighed for at komme langt ned i substansen på den enkelte bedrift. Naturligvis helt afhængig af, hvor meget og hvor lidt kunden vil bruge os til. Fleksibel funktion For farmsekretær-funktionen er særdeles fleksibel. Landmanden kan selv bestemme, om han vil have farmsekretæren på halvtid, kvarttid eller blot nogle få timer om måneden. På samme måde er det op til ham, hvor bredt et ansvarsområde farmsekretæren skal have. Det kan svinge fra det helt basale - at føre regnskaber og tjekke bilag - til at kontrollere følgesedler og afregningspriser og foretage indberetninger til myndighederne. Ved at kontrollere disse ting kan farmsekretæren finde fejl, som måske aldrig var blevet opdaget. - Kunden bestemmer selv, hvor niveauet skal ligge, siger Margit Fabricius. - Der er jo stor forskel på hvor mange af de ting, han selv kan eller synes, det er sjovt at lave. Men generelt har jeg indtryk af, at de landmænd, der bruger farmsekretærerne, gerne vil slippe for papirarbejdet for at kunne koncentrere sig om bedriften. Men farmsekretærerne har også et tilbud til den landmand, der har lyst og interesse for selv at arbejde med tallene. Ham kan farmsekretærerne hjælpe i gang, så han fremover kan klare tingene selv. Hjemme eller ude Landmanden kan ligeledes vælge om, om farmsekretæren skal komme hjem på bedriften for at løse opgaverne, eller om han hellere vil lægge alle sine papirer ind til sekretæren på centret i Tinglev. - Jeg synes, det er en stor fordel at være ude på bedriften, siger margit Fabricius. Man har alle tingene ved hånden. Er der tvivlspørgsmål eller mangler der et stykke papir, er landmanden i nærheden og kan svare straks. En af mine kunder har gjort de timer, jeg er på bedriften til sin»kontortid«, hvor han så ordner de ting, han skal tage sig af. Det giver et rigtigt godt ping-pong, fordi vi løbende får vendt evt. problemer og måske udviklet nye ideer, mens vi får bunkerne væk fra skrivebord. Det giver et rigtigt godt - samarbejde, og vi hører tit, at landmanden har det godt, når vi kører derfra samvittigheden er i orden. Fra blyant til edb Margit Fabricius er uddannet regnskabsassistent og begyndte helt tilbage i 1973 i en af de foreninger, som siden er fusioneret ind i LHN. Det var dengang med viskelæder og blyant og en stor hovedbog, siger hun og vil ikke bytte datidens værktøjer med nutidens. For ikke alene gør den nye teknik arbejdet væsentlig lettere, det åbner også for nye muligheder indenfor hendes fag. - Det er jo det, der gør det sjovere, påpeger hun, - fordi vi så kan noget mere. Hun mener da heller ikke, at farmsekretær-funktionens muligheder er udtømte. F.eks. kunne farmsekretærerne overtage noget af arbejdet i forbindelse med de stigende krav om dokumentation og indberetning, som landbruget mødes med. - Hvis de nødvendige værktøjer udvikles til det, siger hun, - hvorfor så ikke?

14 14 FARMSEKRETÄR(IN) Das war sehr irritierend Peder Pedersens unverhüllte Bemerkung gilt die Zeit vordem die Farmsekretärin ins Bild kam. Det var møj-irriterende Peder Pedersens bramfri bemærkning gælder tiden før, farmsekretæren kom ind i billedet. Peder Pedersen macht selbst den größten Teil der Papierarbeit auf seinem Viehbetrieb bei Vojens. Er arbeitet mit größter Selbstverständlichkeit mit dem EDV Programm, das für seinen Betrieb geeignet ist. Er macht Voranschläge und bezahlt Rechnungen. Nichtsdestotrotz ist es zufriedenstellend, dass er seiner Zeit den Entschluss fasste eine Farmsekretärin vom LHN zu bekommen. - Sie kennt die einzelnen Konnten und weiß genau, wo die einzelnen Sachen gebucht werden sollen, sagt er. Als ich es seiner Zeit selbst machte, musste ich Stunden brauchen um die richtigen Konten zu finden. Von dem einen Mal bis zum nächsten konnte ich es nicht erinnern besonders weil es von Mal zu Mal Änderungen und neue Bestimmungen gab. Auch wenn die Papierarbeit wächst, sind die Arbeitsstunden der Farmsekretärin nicht dementsprechend gewachsen. Gegenteilig hat die neue Technik bewiesen, dass die Aufgaben auf Peder Pedersens Betrieb, die die Farmsekretärin ursprünglich jeden 2. Monat einen ganzen Tag in - Anspruch nahm jetzt jedes viertel Jahr an einem halben Tag erledigt werden kann. - Immer mehr wird elektronisch und per»online«erledigt, sagt Peder Pedersen. Mit einem vierteljährigen Besuch besteht das Risiko, dass Belege auf dem Schreibtisch verschwinden. Deshalb hat Peder Pedersen und seine Farmsekretärin ein Mappen System eingerichtet, in dem er bis zum nächsten Besuch alle Belege archiviert. Das erleichtert dann auch die Arbeit für die Farmsekretärin, und Peder Pedersen zeigt auch offen seine Zufriedenheit, dass er nicht selbst mit den Konten wühlen soll. - Dieses ist viel leichter, sagt er. Peder Pedersen håndterer selv det meste af papirarbejdet på sin kvægbedrift ved Vojens. Han færdes hjemmevant på Bedriftsløsningen, lægger budgetter og betaler regninger, alligevel er han godt tilpas med sin beslutning i sin tid om at få en farmsekretær fra LHN. - Hun har styr på de forskellige konti og ved præcist, hvor tingene skal konteres, siger han. Dengang jeg selv stod for det, skulle jeg bruge timer på at finde ud af, hvilke konti der skulle bruges til hvad, og jeg kunne ikke huske det fra gang til gang også fordi der hele tiden kom ændringer og nye bestemmelser. Trods vokseværket i papirarbejdet er farmsekretærens arbejdstimer ikke vokset tilsvarende. Tværtimod har den nye teknik betydet, at de opgaver på Peder Pedersens bedrift, som farmsekretæren oprindeligt brugte en hel dag hver anden måned til, kan hun nu klare på en halv dag hvert kvartal. - Mere og mere klares jo elektronisk og indføres online, siger Peder Pedersen. Med et kvartal mellem besøgene kan der være risiko for at bilag forsvinder på skrivebordet. Derfor har Peder Pedersen og hans farmsekretær opbygget et mappesystem, hvor han arkiverer alle bilag, indtil farmsekretæren kommer næste gang. Dermed er arbejdet også lige til at gå til for farmsekretæren, og Peder Pedersen lægger ikke skjul på sin tilfredshed med selv at slippe for at rode med kontiene. - Det her er meget lettere, siger han. Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig LHN s ejendomsafdeling er din professionelle og uafhængige partner når det gælder: Generationsskifte Køb, salg og vurdering af landbrugsejendomme, boliger & fritidshuse Oplæg til handel Udfærdigelse af skøde Alt papirarbejde ved ejerskifte Forpagtningskontrakter EU betalingsrettigheder Kontakt: Ejendomskonsulent Carsten Dinsen Andersen Tlf Ejendomsassistent Inger Nissen Tlf

15 FARMSEKRETÆR 15 Farmsekretæren har givet Nis-Jørn Diederichsen bedre tid til andre gøremål, her familiehygge. Ich kam immer weiter hinterher Nis-Jørn Diederichsen, Hadersleben, ist ein zufriedener Benutzer der Farmsekretäre des LHN s. Jeg kom længere og længere bagud Nis-Jørn Diederichsen, Haderslev, er en tilfreds bruger af LHN s farmsekretærer. Ursprünglich führte Nis-Jørn Diederichsen selbst sein Kassenbuch, aber die Papierhaufen auf dem Schreibtisch wuchsen zunehmend. - Ich kam immer weiter hinterher, und es wurde eine immer größere Belastung die Buchführung rechtzeitig abzuliefern, sagt er. Deshalb meinte ich, dass es ein großer Vorteil sein würde, wenn ich eine(n) Farmsekretär(in) zum Erledigen dieser Arbeit bekommen könnte. Die Erwartung hielt der Maßen stich, so dass die Farmsekretärin jetzt jede 2. Woche auf den Betrieb kommt. Am Anfang war das jede 6. Woche. Die größere Häufigkeit ist, weil Diederichsen immer mehr Aufgaben der Farmsekretärin überlassen hat. U.A. wird das Einreichen der Eierproduktion an die E- Kontrolle von der Farmsekretärin erledigt. Darüber hinaus schreibt sie Rechnungen und bezahlt auch Rechnungen etc. Nis-Jørn Diederichsen ist sehr damit zufrieden, dass die Farmsekretärin auf dem Betrieb erscheint. - Es hapert bei den Sachen, die ich selbst lösen soll, erklärt er. Ich habe mich deshalb so weit wie möglich dazu gezwungen an dem halben Tag, da die Farmsekretärin auch hier ist, im Kontor zu arbeiten. Das bedeutet, dass ich jetzt die Arbeit gemacht bekomme statt sie vor mir her zu schieben. Es ist eine große Erleichterung den Schreibtisch sehen zu können, und es bringt viel weniger Stress. Oprindeligt førte Nis-Jørn Diederichsen selv kassebogen, men papirerne havde det med at hobe sig op på skrivebordet. - Jeg kom længere og længere bagud, og det blev en større og større belastning, at få regnskaberne afleveret til tiden, siger han. Derfor mente jeg, det måtte være en stor fordel, hvis jeg kunne få en farmsekretær til at klare den del af arbejdet for mig. Og forventningen kom til at holde stik, endda i en sådan grad, at farmsekretæren nu kommer ud på bedriften hver 2. uge mod ellers hver 6. uge i starten. Den øgede hyppighed skyldes, at Diederichsen har overladt flere og flere opgaver til farmsekretæren. Bl.a. står hun i dag også for at indberette bedriftens ægproduktion til e-kontrollen, foretage fakturering, betale regninger m.v. Nis-Jørn Diederichsen er meget tilfreds med, at farmsekretæren kommer ud på bedriften. - Det, det kniber med, er nemlig de ting, jeg selv skal løse, forklarer han. Jeg har derfor tvunget mig til så vidt muligt at arbejde på kontoret den halve dag, sekretæren også er her. Det betyder, jeg nu får tingene gjort i stedet for at skubbe dem foran mig. Det er en stor lettelse at kunne se skrivebordet - og langt mindre stressende. InteLLIgent malkning!!! Nybolig Michael Riis Tønder Østergade Tønder Tlf Tinglev Hovedgaden Tinglev Tlf Østergade Tønder tlf Brundtlandparken Toftlund Tlf Vi tilbyder salg og service af følgende produkter: - Astronaut A3 Malkerobot - discovery spalteskraber - Juno foderskubber - Luna kobørste Live Life Lely Åbenråvej 95 Uge DK-6360 Tinglev Tlf.: Fax: LELY CENTER SLESVIG A/S Skånevej 31, 6230 Rødekro Telefon innovators in agriculture

16 Godt nytår Das Jahr nähert sich seinem Ende, und 2010 war ein schweres Jahr für sehr viele unserer Kunden. Trotz der Finanzkrise, die fortan wütet, haben viele es doch vermocht unsere Veranstaltungen zu unterstützen. Es waren wahrscheinlich noch nie so viele Besucher im Haus des LHN s. Dafür möchten wir uns bedanken. Für mich ist das ein klares Signal, dass unsere Kunden aus einem ganz besonderen Stoff gemacht sind. Bis jetzt ist es uns geglückt Lösungen für den einzelnen Landwirt zu finden, und wir haben uns deshalb durch die größten Probleme navigieren können. Auch wenn wir noch eine weite Strecke vor uns haben, sind wir immer noch in der glücklichen Lage, dass keiner unserer Landwirte und Kunden den Schlüssel umdrehen musste. Wir sind sogar in der Lage gewesen die Situation für unsere neuen Kunden zu retten. Zum Thema neue Kunden darf es mein letztes Wort in dem LHNMagazin dieses Jahres sein: Auch in diesem Jahr haben wir einen guten Kundenzugang gehabt. Vor kurzer Zeit habe ich die Mitteilung bekommen, dass wir innerhalb einer Woche 2 bis 3 Kunden bekommen haben. Wir fassen das als eine Vertrauenssache auf. Vielen Dank für das vergangene Jahr. Meine Kollegen und ich im LHN wünschen allen ein gutes Neues Jahr. Wir sind bereit auch im neuen Jahr eine seriöse und qualifizierte Beratung zu leisten. Viele Grüße Tage Hansen Direktor Kære kunder i LHN, kære landmænd i Sønderjylland Året går nu snart på hæld, og 2010 har været et hårdt år for rigtig mange af vore kunder. Men trods en finanskrise, der fortsat raser, har mange alligevel haft overskud til at bakke op om vore arrangementer. Det er flere år siden om nogensinde LHN har haft så mange besøgene i huset. Tak for det. For mig er det et stærkt tegn på, at vore kunder er gjort af et helt særligt stof. Indtil nu er det lykkedes for os, at finde løsninger for den enkelte landmand og har dermed kunnet navigere igennem de største problemer. Selvom der er lang vej endnu, er vi er stadig i den lykkelige situation, at ingen af vore landmænd og kunder har måttet dreje nøglen. Vi har endda været i stand til at redde situationen for nogle af de nye kunder, vi har fået. LHN er en stærk forening, der hviler på 3 ben... et solidt medlemsgrundlag en dynamisk medarbejderskare en aktiv ledelse Industriparken 6360 Tinglev Postboks 61 Tlf Fax Og apropos nye kunder, så skal det være mine sidste ord i dette års LHN-magasin: Igen i år har vi oplevet en flot kundetilgang. Senest har jeg fået meddelelse om, at på bare én uge er endnu 2-3 nye kunder på vej til os. Vi føler, det er en tillid, man viser os. Tak for i år. Jeg og alle mine kolleger i LHN ønsker jer alle et godt nytår. Vi står klar til at yde en seriøs og kvalificeret rådgivning også i det nye år. Mange hilsner Tage Hansen Direktør Magasinet er produceret af Tinglev Bogtrykkeri Liebe Kunden im LHN, liebe Landwirte in Nordschleswig

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk.

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. r r r r n r r r r r r n r r n r r n n r r r r r r n r Uddrag fra Der, die, Deutsch Grammatik & strategibog Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. GYLDENDAL Kan downloades på: www.filer.gyldendal.dk/

Læs mere

14. Forholdsord med dativ

14. Forholdsord med dativ ØVELSE 5 Lav sætninger efter følgende mønster. (Husk at aus og bei styrer dativ!) ❿ Ich - die Schweiz - ein Rechtsanwalt. Ich stamme aus der Schweiz und arbeite bei einem Rechtsanwalt. 1. Jochen - das

Læs mere

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland Keld Buciek HH De tre hovedtyper tyske parker: Nationalparke sind Ruheräume der Natur und Erholungsräume für den Menschen, die letzten Landschaften Deutschlands,

Læs mere

LHN S NYHEDSMAGASIN - EN LANDBOFORENING I BEVÆGELSE 10. Å R G A N G - N R. 1 / 1 2. Er vi til grin 2. Natur- og Landbrugskommission 4.

LHN S NYHEDSMAGASIN - EN LANDBOFORENING I BEVÆGELSE 10. Å R G A N G - N R. 1 / 1 2. Er vi til grin 2. Natur- og Landbrugskommission 4. 10. Å R G A N G - N R. 1 / 1 2 T I L S A M T L I G E J O R D B R U G E R E LHN S NYHEDSMAGASIN L A N D W I R T S C H A F T L I C H E R H A U P T V E R E I N F Ü R N O R D S C H L E S W I G - EN LANDBOFORENING

Læs mere

Information vedrørende tysk ejendomsforbehold

Information vedrørende tysk ejendomsforbehold Information vedrørende tysk ejendomsforbehold Når I som virksomhed sælger på kredit til tyske virksomheder, skal I være opmærksom på, at det samlede udestående ofte helt må afskrives, hvis en køber går

Læs mere

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen & Sauerkraut Sanghæfte danske sange på tysk Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen Forelskelsessang - Liebeslied Tekst: Jens Rosendal (1981) Musik: Per Warming (1987) Du kamst wie Du, ganz ohne Schein

Læs mere

Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet

Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet 1. Introduktion 2. Undersøgelsens formål 3. Datagrundlag 4. Resultater o madoplevelsens relative betydning

Læs mere

Nutzen Sie das Potenzial grenzübergreifender Kooperationen. Udnyt potentialet i samarbejdet på tværs af grænsen.

Nutzen Sie das Potenzial grenzübergreifender Kooperationen. Udnyt potentialet i samarbejdet på tværs af grænsen. Nutzen Sie das Potenzial grenzübergreifender Kooperationen. Udnyt potentialet i samarbejdet på tværs af grænsen. European Regional Development Fund Investing in your future Unsere Angebote 2012 auf einen

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Netværkstræf / Netzwerktreffen Vikingetid og Middelalder Vikingetid og Middelalder Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Program Programm Kl. 11.30-12.00 Velkomst & Frokost

Læs mere

Textmining Einführung und Übersicht

Textmining Einführung und Übersicht Textmining Einführung und Übersicht Dept. Informatik 8 (Künstliche Intelligenz) Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg (Informatik 8) Textmining Einführung 1 / 10 Textmining Kurzfassung Gigantische

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb

Læs mere

Flygtningelejren i Oksbøl 1945 1949

Flygtningelejren i Oksbøl 1945 1949 Flygtningelejren i Oksbøl 1945 1949 Mindesten fra den tyske flygtningelejr i Oksbøl. Til minde om ofrene fra 1945 1949. Tyske soldater stiger ud af bilen. Tonsvis af mad Vi har undersøgt hvor meget kost

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:

Læs mere

TYPISCH DEUTSCH TYPISCH DÄNISCH? TYPISK DANSK TYPISK TYSK?

TYPISCH DEUTSCH TYPISCH DÄNISCH? TYPISK DANSK TYPISK TYSK? SMiK-Projekt Ergebnisse aus der SMiK-Fragebogenuntersuchung TYPISCH DEUTSCH TYPISCH DÄNISCH? TYPISK DANSK TYPISK TYSK? Resultater fra SMiK-spørgeskemaundersøgelsen Erla Hallsteinsdóttir Hrsg. von Red.

Læs mere

jung zusammen Landtag Schleswig-Holstein 31.7.2014 Vorschläge des Workshops Forslag fra workshoppen Aabenraa & Leck

jung zusammen Landtag Schleswig-Holstein 31.7.2014 Vorschläge des Workshops Forslag fra workshoppen Aabenraa & Leck jung zusammen Landtag Schleswig-Holstein 31.7.2014 Vorschläge des Workshops Forslag fra workshoppen Aabenraa & Leck Der blev arbejdet i 5 workshops med temaerne arbejdsmarked og uddannelse, grænseland,

Læs mere

Idékatalog Ideenkatalog

Idékatalog Ideenkatalog jung zusammen 2015 Idékatalog Ideenkatalog Forslag fra workshopsne i Leck & Aabenraa // Vorschläge des Workshops Landtag Schleswig-Holstein 31-07-2015 På jung zusammen 2015 var der syv workshopgrupper,

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e)

Læs mere

Femern Bælt Regionen Arbejde i Danmark

Femern Bælt Regionen Arbejde i Danmark Arbejde i Danmark 1 Herausgeber / Udgiver Kreis Ostholstein Fachdienst Regionale Planung Fonden Femern Bælt Forum Råhavegård Arbeiten in Arbejde i Lübecker Straße 41 D 23701 Eutin Maribovej 9 DK 4960 Holeby

Læs mere

zejt-ung undervisningshæfte til elever i udskoling 1/2014 Tema: Identitet og mobning

zejt-ung undervisningshæfte til elever i udskoling 1/2014 Tema: Identitet og mobning zejt-ung undervisningshæfte til elever i udskoling 1/2014 Tema: Identitet og mobning 2 Lær tysk med zejt-ung danskere? Det tager zejt-ung fat på i artiklen»når det danske mindretal bliver multikulturelt«.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk A Susanne Troensegaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution ZBC, Handelsgymnasiet i Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk

Læs mere

Ausgabe / Udgave 01-2013

Ausgabe / Udgave 01-2013 Zeitschrift des Deutsch-Dänischen Kulturvereins Rhein/Main e.v. Nyhedsbrev for den Tysk-Danske Kulturforening Rhein/Main e.v. Ausgabe / Udgave 01-2013 Artikel Seite / Side 9 Artikel Seite / Side 16 Artikel

Læs mere

Grammatiske oversigter

Grammatiske oversigter Grammatiske oversigter HJÆLPEUDSAGNSORDENE at have = haben Nutid Datid Ental 1. person ich habe hatte 2. - du hast hattest 3. - er/sie/es hat hatte 1. person wir haben hatten 2. - ihr habt hattet 3. -

Læs mere

Lastsikring Revideret europæisk standard - EN 12195-1

Lastsikring Revideret europæisk standard - EN 12195-1 Lastsikring Revideret europæisk standard - EN 12195-1 Er vi på vej mod ensartede regler i EU? TUR CHAUFFØRKONFERENCE 2010 Faaborg den 10. maj 2010 International Transport Danmark. Lyren 1. DK-6330 Padborg.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk A Lone

Læs mere

VET QUALIFICATION SYSTEM 2 LÄNDER - 1 AUSBILDUNG. Ist eine dänisch-deutsche Verbundausbildung Maurer/-in möglich?

VET QUALIFICATION SYSTEM 2 LÄNDER - 1 AUSBILDUNG. Ist eine dänisch-deutsche Verbundausbildung Maurer/-in möglich? VET QUALIFICATION SYSTEM 2 LÄNDER - 1 AUSBILDUNG Ist eine dänisch-deutsche Verbundausbildung Maurer/-in möglich? I. Die Arbeitsgruppe Maurer/-in a) Gruppenbild der Arbeitsgruppe b) Leitfragen der Arbeitsgruppe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B fortsættersprog

Læs mere

KANDIDATSPECIALE. Wiebke Annet Hudemann & Derya Ceylan

KANDIDATSPECIALE. Wiebke Annet Hudemann & Derya Ceylan KANDIDATSPECIALE Wiebke Annet Hudemann & Derya Ceylan En spørgeskemaundersøgelse: Tilfredshedsundersøgelse ved brug af høreapparater - Med henblik på psykosociale aspekter forventninger, motivation, socialt

Læs mere

Dänisch. Praktisches Lehrbuch. Langenscheidt. Der Standardkurs für. Selbstlerner. orientiert sich an B1

Dänisch. Praktisches Lehrbuch. Langenscheidt. Der Standardkurs für. Selbstlerner. orientiert sich an B1 Langenscheidt Praktisches Lehrbuch Dänisch Der Standardkurs für Selbstlerner orientiert sich an B1 Inhaltsverzeichnis Wegweiser......................................................... 3 Abkürzungen.......................................................

Læs mere

N Y H A V N. F R A N K F U R T am MAIN. Seite/Side 1 Dannevirke Ausgabe/Udgave

N Y H A V N. F R A N K F U R T am MAIN. Seite/Side 1 Dannevirke Ausgabe/Udgave N Y H A V N F R A N K F U R T am MAIN Seite/Side 1 Inhalt Indholdsfortegnelse Seite - Side Inhalt Indhold 3-5 : Vorwort des Beisitzers Bent Hansen Forord af bisidder Bent Hansen 5-6 Bent Hansen: Spaß haben

Læs mere

Dansk/tysk forretningskultur typisk tysk typisk dansk

Dansk/tysk forretningskultur typisk tysk typisk dansk Danske virksomheder og den globale fremtid Konference 25. september 2014 Erla Hallsteinsdóttir & Katarina Le Müller: Dansk/tysk forretningskultur typisk tysk typisk dansk 1 Hvem og hvad er SMiK? Dansk/tysk

Læs mere

Newsletter No.2 June 2014. Am 09. April 2014 fand der dritte Workshop im Rahmen des deutsch-dänischen INTERREG IV A Projektes BeltLogistics statt.

Newsletter No.2 June 2014. Am 09. April 2014 fand der dritte Workshop im Rahmen des deutsch-dänischen INTERREG IV A Projektes BeltLogistics statt. Newsletter No.2 June 2014 3. Workshop im Rahmen des deutsch-dänischen Projektes BeltLogistics Am 09. April 2014 fand der dritte Workshop im Rahmen des deutsch-dänischen INTERREG IV A Projektes BeltLogistics

Læs mere

Programm Freitag den 10. juli 2015

Programm Freitag den 10. juli 2015 Programm Freitag den 10. juli 2015 10.50 Uhr Konzert am Schlosswall. Die Sønderborg-Garde sorgt für Unterhaltung, während sich die Reiter auf dem Platz vor dem Sønderborg Schloss versammeln 11.30 Uhr Der

Læs mere

haben = at have Nutid Datid Førnutid Ental: 1.p. ich habe hatte habe gehabt 2.p. du hast hattest hast gehabt 3.p. er/ hat hatte hat gehabt sie/es

haben = at have Nutid Datid Førnutid Ental: 1.p. ich habe hatte habe gehabt 2.p. du hast hattest hast gehabt 3.p. er/ hat hatte hat gehabt sie/es GRAMMATISK OVERSIGT Hjælpeudsagnsordene haben = at have Nutid Datid Førnutid 1.p. ich habe hatte habe gehabt 2.p. du hast hattest hast gehabt 3.p. er/ hat hatte hat gehabt 1.p. haben hatten haben gehabt

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Velkommen hos HCS A/S

Velkommen hos HCS A/S Velkommen hos HCS A/S Om HCS A/S HCS A/S blev grundlagt I 1941. HCS A/S er 100% familieejet. HCS A/S er opdelt I 6 sektioner: Internationale Transporter Miljøentreprise Grusgrave Affaldssektionen Genbrugssektionen

Læs mere

MARSTAL - ÆRØSKØBING - SKOVBY - SØBY

MARSTAL - ÆRØSKØBING - SKOVBY - SØBY 0 0 MARSTAL - ÆRØSKØBING - SKOVBY - SØBY Stoppesteder Bus stops Haltestellen Marstal - Reberbanen Bakkevej / Ronæsvej Bymarksvej Ærøskøbing Havn Tranderupvej Vindeballe Vesterløkke Øster Bregninge Ø. Bregninge

Læs mere

Vejledning 1. Afmonter lågen a. Bauartfjederen afmonteres ved hjælp af en tang eller en skruetrækker ved enten at vride eller skubbe fjederen ud.

Vejledning 1. Afmonter lågen a. Bauartfjederen afmonteres ved hjælp af en tang eller en skruetrækker ved enten at vride eller skubbe fjederen ud. Dansk Deutsch Francais - English Varenr. 51096 Udskiftning af sekskantet håndtagsstang: Nedenfor er beskrevet hvorledes håndtagsstangen på din Aduro 7 udskiftes. Arbejdshandsker kan med fordel anvendes.

Læs mere

Nationalgefühl in Dänemark und Deutschland

Nationalgefühl in Dänemark und Deutschland Nationalgefühl in Dänemark und Deutschland Af Thea Haubenreisser Pedersen BA-projekt 6.semester Tysk Vejleder: Tove Gadegård ASB. Institut for Sprog og Erhvervskommunikation 2009 Anschläge: 47.396 1 o.

Læs mere

Hammer Inspiration www.hammercarpets.com

Hammer Inspiration www.hammercarpets.com Hammer Inspiration Indhold / Contents / Inhalt 3 Retro 12 Cosmopolitan 21 Botany 27 Expressions 34 Urban 42 Stripes & Squares 47 Nature 52 Folklore 58 Ornaments 66 Potpourri COLORTEC DESIGNS: Retro, Cosmopolitan,

Læs mere

CHRISTEL-SEYFARTH.DK

CHRISTEL-SEYFARTH.DK all rights reserved by Christel Seyfarth. Christel Seyfarth art knits Christel Seyfarth designer hånd- og maskinstrik i unika design. Hendes farvestrålende strik er inspireret af den storslåede natur på

Læs mere

Bredgaard Bådeværft ApS

Bredgaard Bådeværft ApS Bredgaard Bådeværft ApS Velkommen til BREDGAARD BÅDEVÆRFT APS - et af Danmarks førende bådværfter indenfor glasfiberfartøjer. Vi tilbyder et bredt sortiment af glasfiberbåde - lige fra erhvervsfiskefartøjer

Læs mere

Rønne Svømmehal er sjov og hygge for hele familien. Vandet er 28 grader.

Rønne Svømmehal er sjov og hygge for hele familien. Vandet er 28 grader. Velkommen i Bornholms største svømmehal! Rønne Svømmehal er sjov og hygge for hele familien. Vandet er 28 grader. Moderne bassiner I Rønne Svømmehal har vi 3 moderne bassiner: > Et almindeligt svømme-

Læs mere

SLESVIGLAND. In dieser Ausgabe: I dette nummer: Die Geschichte der Tagelöhner Daglejernes historie. Im Tagelöhnerjob I job som daglejer

SLESVIGLAND. In dieser Ausgabe: I dette nummer: Die Geschichte der Tagelöhner Daglejernes historie. Im Tagelöhnerjob I job som daglejer SLESVIGLAND Herausgeber /Udgiver: TM Fonden/Slesvigland Redaktion: D. P. Küssner (verantwortlich/ansvarshavende). Foto & lay-out: H. Krempin Slesvigland Für unverlangt eingesandte Bilder, Manuskripte und

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Tysk B Jadwiga T. Thygesen Hh11ty2102

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 170 Offentligt. Velkommen til Berlin. Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 170 Offentligt. Velkommen til Berlin. Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 170 Offentligt Velkommen til Berlin Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg 1 1. marts 2015 3 Lidt smil på læben Solskin to år i

Læs mere

Ja! Alt fra sporten. i grænselandet! Interesseret? Få et et-årigt sportsabonnement på Flensborg Avis.

Ja! Alt fra sporten. i grænselandet! Interesseret? Få et et-årigt sportsabonnement på Flensborg Avis. 1923-2013 Få et et-årigt sportsabonnement på Flensborg Avis. For kun 8,- euro pr. måned får du Flensborg Avis hver lørdag og mandag. Interesseret? Alt fra sporten i grænselandet! Udfyld nedenstående kupon

Læs mere

Uddannelsesfaciliteter for brandfolk i grænseregionen. Ausbildungsinstitutionen für Feuerwehrangehörige in der Grenzregion

Uddannelsesfaciliteter for brandfolk i grænseregionen. Ausbildungsinstitutionen für Feuerwehrangehörige in der Grenzregion Uddannelsesfaciliteter for brandfolk i grænseregionen. Ausbildungsinstitutionen für Feuerwehrangehörige in der Grenzregion INTERREG-Projekt Beredskab uden grænser www.112interreg.eu Uddannelsesfaciliteter

Læs mere

Ausgabe / Udgave 01-2014

Ausgabe / Udgave 01-2014 Zeitschrift des Deutsch-Dänischen Kulturvereins Rhein/Main e.v. Nyhedsbrev for den Tysk-Danske Kulturforening Rhein/Main e.v. Ausgabe / Udgave 01-2014 Unser neuer Beisitzer / Det nye bestyrelsesmedlem

Læs mere

Newsletter / Nyhedsbrev nr. 2, 01.09.2010 Liebe Leser!

Newsletter / Nyhedsbrev nr. 2, 01.09.2010 Liebe Leser! Newsletter / Nyhedsbrev nr. 2, 01.09.2010 Liebe Leser! Nach dem Ende der Sommerferien in Deutschland und Dänemark möchte Nu hvor sommerferien i både Danmark og Tyskland er forbi, vil projektet das Projekt

Læs mere

Padborg, den 11.07.2013. Dolmetscher: Ralf Marquardt Protokoll: Anna Kindberg

Padborg, den 11.07.2013. Dolmetscher: Ralf Marquardt Protokoll: Anna Kindberg Padborg, den 11.07.2013 Referat fra mødet i Kulturudvalgs Sønderjylland-Schleswig den 13.6.2013 kl. 15.30, på Scheersberg Protokoll der Sitzung des Kulturausschuss Sønderjylland- Schleswig vom 13.6.2013

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF og VUC Fredericia HF netundervisning Tysk

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Øvelsesterræn

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Øvelsesterræn FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Velkommen Willkommen Welcome Oksbøl Skydeog Øvelsesterræn Oksbøl Schiess- und Truppenübungsgelände The Oksbøl Firing Range and Training Grounds Historie Oksbøl

Læs mere

SUPERSTRAND VELKOMMEN TIL WELCOME TO THE SUPER BEACH VELKOMMEN TIL SUPERSTRANDEN WILLKOMMEN AM SUPERSTRAND WELCOME TO THE SUPER BEACH

SUPERSTRAND VELKOMMEN TIL WELCOME TO THE SUPER BEACH VELKOMMEN TIL SUPERSTRANDEN WILLKOMMEN AM SUPERSTRAND WELCOME TO THE SUPER BEACH VELKOMMEN TIL SUPERSTRANDEN WILLKOMMEN AM SUPERSTRAND WELCOME TO THE SUPER BEACH VELKOMMEN TIL SUPERSTRANDEN I Destination Ringkøbing Fjord har vi ved hjælp af projekt Fremtidens Superstrand, gjort en

Læs mere

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken.

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken. Dansk Deutsch Francais - English Varenr. 51075 Udskiftning af pakning ved glas: Pakken indeholder: 1 stk. Pakning Vejledning: Aduro 4 Er pakningerne blevet hårde og utætte kan de skiftes på følgende måde:

Læs mere

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Nr.4. Oktober November December -36. årg. 2015 Information omkring Sportsfiskerforeningen Nordborg Bestyrelsen: Formand: Jesper Erhardsen Dyvigvej 7 Holm

Læs mere

Unterrichtsmaterial NR. 1 2014/2015. Mellemtrin/begynder. S. 3 Freundschaftliche Postkarte. S. 4 Aus der Fußball-Werbung. S.

Unterrichtsmaterial NR. 1 2014/2015. Mellemtrin/begynder. S. 3 Freundschaftliche Postkarte. S. 4 Aus der Fußball-Werbung. S. Unterrichtsmaterial Mellemtrin/begynder NR. 1 2014/2015 S. 3 Freundschaftliche Postkarte S. 4 Aus der Fußball-Werbung S. 5-6 Fußballfans S. 7-8 Fußballbingo S. 9 Fußballspieler der deutschen Nationalmannschaft

Læs mere

busser / telekørsel på ærø

busser / telekørsel på ærø 790 791 busser / telekørsel på ærø BUses / shuttle service on auf ærø Gyldig pr. 15. september 2014 Busser / telekørsel på Ærø Indholdsfortegnelse Kort Map Karte 790 791 Marstal - Ærøskøbing - Skovby

Læs mere

man undlade at indbetale forskudsskat.

man undlade at indbetale forskudsskat. Liebe Leser! Nach dem Ende der Herbstferien in Deutschland und Dänemark möchte das Projekt Pontifex-Brückenbauer mit diesem Newsletter wieder von aktuellen Entwicklungen berichten und auf Neuerungen im

Læs mere

Padborg, 27.08.2010. 1. Sozialversicherung. 1. Socialforsikring

Padborg, 27.08.2010. 1. Sozialversicherung. 1. Socialforsikring Padborg, 27.08.2010 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet fremlagde sin afsluttende rapport i 2006. Det er således på tide at gøre foreløbig status og undersøge,

Læs mere

AFTENVANDRING HOLSTEBROVANDRING. Traveture og naturoplevelser i Midt- og Vestjylland. Fredag d. 17. Maj. Pinselørdag d. 18. maj Hosekræmmermarch

AFTENVANDRING HOLSTEBROVANDRING. Traveture og naturoplevelser i Midt- og Vestjylland. Fredag d. 17. Maj. Pinselørdag d. 18. maj Hosekræmmermarch Traveture og naturoplevelser i Midt- og Vestjylland Fredag d. 17. Maj AFTENVANDRING Pinselørdag d. 18. maj Hosekræmmermarch Pinsedag d. 19. Maj HOLSTEBROVANDRING PINSEN 2013 2. Pinsedag d. 20. Maj KONGENSHUS

Læs mere

Samstag 4. Juli 2015 Sonntag 5. Juli 2015

Samstag 4. Juli 2015 Sonntag 5. Juli 2015 Mitglieds-Nr. 11-0496 Genehmigungs-Nr. SH/HH/MV 030407-2015 73. Internationale Volkswandertage Volkswandergruppe Tarp e.v. Samstag 4. Juli 2015 Sonntag 5. Juli 2015 11. Fahrradwanderung Wander-Strecken:

Læs mere

Det drejer sig konkret om en studietur til Hamburg med udgangspunkt i Soul Kitchen.

Det drejer sig konkret om en studietur til Hamburg med udgangspunkt i Soul Kitchen. Et projekt om Hamburg - et interkulturelt projekt Tyskfaget som sted for kulturmøder Den interkulturelle dimension kan ses som en del af den almene studiekompetence, idet eleverne bliver i stand til mere

Læs mere

Newsletter-Nyhedsbrev Nr. 5, 02.03.2011

Newsletter-Nyhedsbrev Nr. 5, 02.03.2011 Newsletter-Nyhedsbrev Nr. 5, 02.03.2011 Kære læsere! Det første nyhedsbrev i 2011 omhandler konkurs hos den danske arbejdsgiver, som er et hyppigt tilbagevendende emne og også gav rådgivningsinstitutionerne

Læs mere

Padborg, 07.02.2014. Protokoll der Verwaltungsgruppensitzung vom 27. Januar 2014 im Regionskontor

Padborg, 07.02.2014. Protokoll der Verwaltungsgruppensitzung vom 27. Januar 2014 im Regionskontor Padborg, 07.02.2014 Referat af forvaltningsgruppemødet den 27. januar 2014 på Regionskontoret Deltagere: Kristina Hofmann, Kreis Schleswig-Flensburg; Palle Menzel, Kreis Nordfriesland; Margriet Pless Jansen,

Læs mere

2013 /2014 FOKUS SMART &GREEN ERHVERVSMAGASIN DANSK-TYSK HANDELSKAMMER WIRTSCHAFTSMAGAZIN DEUTSCH-DÄNISCHE HANDELSKAMMER

2013 /2014 FOKUS SMART &GREEN ERHVERVSMAGASIN DANSK-TYSK HANDELSKAMMER WIRTSCHAFTSMAGAZIN DEUTSCH-DÄNISCHE HANDELSKAMMER 2013 /2014 ERHVERVSMAGASIN DANSK-TYSK HANDELSKAMMER WIRTSCHAFTSMAGAZIN DEUTSCH-DÄNISCHE HANDELSKAMMER FOKUS Megatrends Gode fremtidsudsigter for Danmark og Tyskland Sustainable Cities København og Berlin

Læs mere

Anvendelsesteknisk information.

Anvendelsesteknisk information. Anvendelsesteknisk information. Permasolid Strukturtilsætning SA 101 grov / SA 102 fin. Permasolid Strukturtilsætning SA 101 grov og Permasolid Strukturtilsætning SA 102 fin er tilsætningsmidler til Permafleet

Læs mere

Omø Turistinformation

Omø Turistinformation 2012/13 Velkommen til Omø! Herzlich willkommen auf Omø! Det glæder os, at du har valgt at besøge Omø, og vi ønsker dig et spændende ophold på øen. Vi vil her give dig nogle praktiske oplysninger, som kan

Læs mere

Recht auf eine Kindheit

Recht auf eine Kindheit Recht auf eine Kindheit Die Kindheit ist keine Krankheit, die schnell kuriert werden muss, sondern eine lange Periode und ein Ort, an dem die Heimlichkeiten der Fantasie, sowie das Spiel des Kindes und

Læs mere

Kleinkindgruppe des Kindergartens Rothenkrug. Mit einer Kindheit voller Liebe kann man ein ganzes Leben aushalten Jean Paul (1772-1801)

Kleinkindgruppe des Kindergartens Rothenkrug. Mit einer Kindheit voller Liebe kann man ein ganzes Leben aushalten Jean Paul (1772-1801) Kleinkindgruppe des Kindergartens Rothenkrug Mit einer Kindheit voller Liebe kann man ein ganzes Leben aushalten Jean Paul (1772-1801) Inhalt Vorwort Unser Team Unsere Räumlichkeiten Das altersgemischte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Oktober 2013 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog, B LS 2 a TyFB2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Kamstrup. Wireless M-Bus Reader. Quick Guide

Kamstrup. Wireless M-Bus Reader. Quick Guide Kamstrup Wireless M-Bus Reader Quick Guide Wireless Kamstrup M-Bus Reader DK Installation af software 1. Start din Internet browser og gå ind på www.kamstrup.dk. 2. Under Support, vælg Wireless M-Bus Reader

Læs mere

Lernstation 14: Irrealis (Konjunktiv II)

Lernstation 14: Irrealis (Konjunktiv II) Lernstation 14: Irrealis (Konjunktiv II) Wär ich Eve, hätt ich Steve Mein Leben wär erfüllt und nicht so primitiv Wäre, würde, rein fiktiv, was wär, wenn s für mich besser lief Vollkommen bin ich leider

Læs mere

Paul von Klenau, Alban Berg og den toneartsbestemte tolvtonemusik

Paul von Klenau, Alban Berg og den toneartsbestemte tolvtonemusik MUSIK & FORSKNING 29 2004 MICHAEL FJELDSØE Paul von Klenau, Alban Berg og den toneartsbestemte tolvtonemusik Es ist mir erst in München klar geworden, dass die Musik wahrscheinlich nicht kampflos eingenommen

Læs mere

Det lærte jeg i kapitel 1: Start und Landung

Det lærte jeg i kapitel 1: Start und Landung Kopiark 1 A Der Sprung 4 textbuch Kapitel 1 Det lærte jeg i kapitel 1: Start und Landung A Skriv så mange ord du kan til billedet. Skriv også det bestemte kendeord (der, die, das). Skriv på skrivesiden

Læs mere

Aktiviteter for små og mellemstore virksomheder i Femern Bælt regionen 2010-2013

Aktiviteter for små og mellemstore virksomheder i Femern Bælt regionen 2010-2013 Aktiviteter for små og mellemstore virksomheder i Femern Bælt regionen 2010-2013 Aktivitäten für kleine und mittelständische Unternehmen in der Fehmarnbelt-Region 2010-2013 BeltTrade Kompetenceudvikling

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Tysk

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Tysk Årsplan Skoleåret 204/205 Tysk Årsplan FAG: Tysk KLASSE: 6. ÅR: 204/5 Lærer: UI Hallo Uge 33-34 DELEMNER Hilseudtryk Farver AKTIVITET/ ORGANISERING Alle fortæller, hvad de hedder Lytteøvelse og snak om

Læs mere

Zejt-ungs undervisningshæfte til øvede (7. -10. klasse) 1/2015

Zejt-ungs undervisningshæfte til øvede (7. -10. klasse) 1/2015 Zejt-ungs undervisningshæfte til øvede (7. -10. klasse) 1/2015 Tema: Opdag Tyskland 2 Kast dig ud i det tyske sprog (Foto: Lars Salomonsen) 2015 er året, hvor ordet»fingerspitzgefühl«blev tilføjet til

Læs mere

Mix und Match mit Zahlen Print to kopier af siden og klip brikkerne ud.

Mix und Match mit Zahlen Print to kopier af siden og klip brikkerne ud. Kopiark 1 Mix und Match mit Zahlen Print to kopier af siden og klip brikkerne ud. 21 25 29 32 34 36 40 49 53 58 67 81 Kopiark 2a Meine Familie Klip familiekortene ud. Hver elev skal have ét kort. Ich bin

Læs mere

Brugsanvisning / Instructions / Gebrauchsanweisung

Brugsanvisning / Instructions / Gebrauchsanweisung Brugsanvisning / Instructions / Gebrauchsanweisung DK DK Brugsanvisning Skal læses inden stempelkanden tages i brug. Vores absolutte klassiker, den kendte termokande designet af Erik Magnussen i 1977,

Læs mere

Årsplan Tysk 8. klasse 2012/2013

Årsplan Tysk 8. klasse 2012/2013 Årsplan Tysk 8. klasse 2012/2013 Formål for faget tysk Eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk, både mundtligt og skriftligt. Samtidigt udvikler eleverne

Læs mere

Newsletter Nr. 4, 14.12.2010

Newsletter Nr. 4, 14.12.2010 Newsletter Nr. 4, 14.12.2010 Kære læsere, Året 2010 går på hæld. Mange af de fremsatte spørgsmål har allerede kunnet blive afklaret af Projekt Pontifex-Brobygger. Den vellykkede projektstart skyldes bl.a.

Læs mere

»Slesvigland« Inhalt / Indhold

»Slesvigland« Inhalt / Indhold Dette pdf-dokument er optimeret til Internettet. Der er lagt vægt på hastighed, men også læse-venlighed. Derfor vil små illustrationer kunne være vanskelige at se. For at se disse i højere kvalitet, hent

Læs mere

Anleitung für Handwerksfirmen zur Benutzung von Krak

Anleitung für Handwerksfirmen zur Benutzung von Krak Anleitung für Handwerksfirmen zur Benutzung von Krak 1. Gehen Sie auf die Internetseite www.krak.dk 2. Geben Sie in das Feld Hvad (=Was) den Suchbegriff Haandvaerkere ein. Klicken Sie auf das Feld Søg

Læs mere

Anhänge der VO (EG) Nr. 883/04. Bilag til forordning (EF) nr. 883/04. Emneblad nr. 6 / Themenblatt Nr. 6. - Danske og tyske særbestemmelser -

Anhänge der VO (EG) Nr. 883/04. Bilag til forordning (EF) nr. 883/04. Emneblad nr. 6 / Themenblatt Nr. 6. - Danske og tyske særbestemmelser - Emneblad nr. 6 / Themenblatt Nr. 6 Padborg, 22.08.2011 Bilag til forordning (EF) nr. 883/04 - Danske og tyske særbestemmelser - Anhänge der VO (EG) Nr. 883/04 - Die dänischen und deutschen Sonderbestimmungen

Læs mere

Mystery Shopping en rejseoplevelse gennem service og salg på danske feriesteder

Mystery Shopping en rejseoplevelse gennem service og salg på danske feriesteder Mystery Shopping en rejseoplevelse gennem service og salg på danske feriesteder KL s turismekonference 6. oktober 2014 Lars H. Olsen Kilde: 2013 undersøgelsen 1 Få feriesteder præsterer til topkarakter

Læs mere

North Sea Beach Marathon

North Sea Beach Marathon Aalborg Herning Århus Hvide Sande North Sea Beach Marathon Verdens ubetinget hårdeste strandmarathon siden 2000! Der Welt garantiert härtester Strandmarathon seit 2000! Oden 1/1 marathon 1/2 marathon 1/5

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10.

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10. Undervisningsbeskrivelse Termin Aug 2011 jun 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog LS 2im tyf B2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen medfører stigende huspriser

Femern Bælt forbindelsen medfører stigende huspriser DIREKT INFORMATION information OM om FEMERN femern BÆLT bælt REGIONEN regionen informationen INFORMATIONEN über ÜBER die DIE fehmarnbelt-region FEHMARNBELT-REGION nr. NR. 98. marts/märz DECEMBER 2010 2011

Læs mere

Tag til brainstorm-møde

Tag til brainstorm-møde Flensborg Avis - torsdag den 6. august 2015 - side 1 LEDER Sydslesvigsk Forening Ugens overskrifter Action [KONTAKT] Sommer, ferie, agurketid... Store del af det danske mindretal er taget på ferie. Og

Læs mere

BUNDESGESETZBLATT FÜR DIE REPUBLIK ÖSTERREICH

BUNDESGESETZBLATT FÜR DIE REPUBLIK ÖSTERREICH 1 von 1 BUNDESGESETZBLATT FÜR DIE REPUBLIK ÖSTERREICH Jahrgang 2008 Ausgegeben am 11. April 2008 Teil III 41. Abkommen zwischen der Republik Österreich und dem Königreich Dänemark auf dem Gebiete der Steuern

Læs mere