Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Transkript

1 2011 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen UANMELDT KOMMUNALT TILSYN REHABILITERINGSENHEDEN VALBY CENTERPARKEN VALBY VED FORSTANDER ANNE BONDEGAARD Tilsynet er udført d. 20. december 2011 af Kirsten Bech og Lisbet Reuter, Visitationsenheden.

2 1. Formål Formålet med det årlige uanmeldte kommunale tilsyn er at afdække og kontrollere hvor vidt Rehabiliteringsenheden følger kvalitetsstandarderne, overholder relevant lovgivning herunder serviceloven, efterkommer borgerens retssikkerhed og leverer en ydelse med fokus på værdighed og respekt for det enkelte menneske. Tilsynet skal medvirke til at skabe mulighed for læring og fremadrettet udvikling af plejen, og at forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer. 2. Metode Det uanmeldte kommunale tilsyn tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af Rehabiliteringsenheden Valby. Tilsynet er aflagt i tidsrummet fra kl Tilsynet har ikke indledningsvis talt med forstander eller afdelingsleder, da de ikke er tilstede ved tilsynets start. Ved tilsynet er der foretaget interviews med 3 af Rehabiliteringsenhedens 48 brugere. To af de interviewede brugere er tilfældigt udvalgt forud for tilsynet. Ledelsen har udvalgt én bruger med særlige plejebehov til gennemgang af tilsynet. Det skal bemærkes, at 1 af de interviewede har nedsat hukommelse. Ingen har demensdiagnose. Dette til trods har tilsynet fået mange relevante tilbagemeldinger. Såfremt tilbagemeldinger har givet anledning til særlig undren hos tilsynet, er disse efterfølgende drøftet med ledelsen. Der er foretaget interviews og samtale med 5 medarbejdere, hvoraf har 2 ledelsesbeføjelser. De interviewede medarbejdere er social - og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejerske. Medarbejderne har været ansat i mellem ½ år og 2 år. En af medarbejderne er fra et vikarbureau. Tilsynet har foretaget observationer på fællesarealer og observationer hos brugerne og medarbejdere samt gennemgået relevant dokumentation. 3. Bedømmelsen I alt arbejder tilsynet med 34 målepunkter, der alle er valgt ud fra at kunne beskrive forskellige dele af Rehabiliteringsenhedens målopfyldelse i forhold til lovgivning, Frederiksberg Kommunes kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Målepunkterne beskrives med enten ja eller nej og der kan ved hvert målepunkt afgives bemærkninger. Pointsystemet betyder, at hver gang der besvares ja, scores der ét point, ved nej scores nul point. Der er 28 målepunkter i afsnittet Dokumentation, observation og interview med brugere og medarbejdere. Disse målepunkter besvares alle for hver enkelt bruger, som indgår i tilsynet. Afslutningsvis lægges alle points fra interviews med brugere sammen og divideres med antallet af brugere i tilsynet. Herved fremkommer et pointgennemsnit for hvert målepunkt. Seks målepunkter angår Observationer på fællesarealerne. Der opnås en score for hvert målepunkt. Jo større samlet score, jo højere grad af målopfyldelse. Da der ikke er lige muligheder for at inddrage pårørende i tilsynet, vil der ikke blive afgivet points i forhold til pårørende, da det vil give ulige muligheder i forhold til antal opnåede points. 2

3 Antal mulige points i kategorien Dokumentation, observation og interview med brugere og medarbejdere. 28 målepunkter pr brugere / antal brugere Antal mulige points i kategorien Observationer på fællesarealer Antal mulige samlede points 6 målepunkter Præsentation af Rehabiliteringsenheden Valby Frederiksberg Kommunes Rehabiliteringsenhed Valby er en kommunal genoptræningsenhed med 48 døgnpladser, som er fordelt på 2 etager. Der er enestuer til alle 48 døgnpladser og fysiske rammer for genoptræning. Rehabiliteringsenheden Valby har eksisteret siden marts Ved udvidelsen i december 2010, blev medarbejdere virksomhedsoverdraget fra Diakonissestiftelsens Døgnenhed. Medarbejderne har flere års faglig anciennitet inden for rehabilitering. Frederiksbergborgere, der efter endt hospitalsophold eller direkte fra hjemmet har behov for at genvinde færdigheder, så de kan klare hverdagen igen såvel fysisk, psykisk som socialt, kan søge døgnophold via Frederiksberg Kommunes visitation. Der ud over kan Frederiksbergborgere få tildelt et ophold i ventetiden på anden bolig, fx plejebolig, hvis det ikke er muligt at vente hjemme. Det er Frederiksberg Kommunes Visitationsenhed, som administrerer pladserne. Opholdet er forbundet med egenbetaling, der dækker forplejning samt leje og vask af linned. Rehabiliteringsenheden Valby modtager maden fra Rehabiliteringsenheden Lioba, som har eget køkken. 5. Opfølgning på tidligere tilsyn Kommunale tilsyn, indskærpelser, d Bemærkninger Aftaler om hjælp skal dokumenteres og leveres. Alle sygeplejefaglige problemområder skal dokumenteres. Behov for aktivitetstilbud skal dokumenteres. Der skal foreligge informeret samtykke til pleje og behandling. Tilsynet konstaterer, at indskærpelsen fra tilsynet i 2010 vedrørende ajourføring af dokumentation og informeret samtykke gentager sig i Embedslægeinstitutionens krav, 2011 Konceptet for det kommunale tilsyn indeholder fra 2011 ikke tilsyn på medicinområdet, hvorfor der henvises til Embedslægeinstitutionens tilsyn for dette. Indskærpelser for aktuelle tilsyn i 2011 kan ses under punk 6.1. Sundhedsstyrelsen har ved det seneste afholdte tilsyn i 2010 fundet afvigelser fra gældende regler inden for sundhedsområdet, som har givet anledning til 1 krav: at informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de 3

4 sygeplejefaglige optegnelser, ligesom borgernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information. Tilsynet har fulgt op på dette krav. Rehabiliteringsenheden Valby har d fremsendt skriftlig redegørelse, som tilsynet har godkendt. Ved det aktuelle kommunale tilsyn er der fortsat områder i journalføringen, som ikke er dokumenteret, hvilket kan ses under punkt Tilsynsresultat Afgørelsen kendetegnes ved et tilsynsresultat, hvor tilsynet har konstateret: Rehabiliteringsenheden ønsker at have fokus på forventningssamtaler og har udarbejdet et koncept i forbindelse hermed. Rehabiliteringsenheden har udarbejdet egne kvalitetsstandarder, som forventes politisk godkendt januar ne oplever stor tilfredshed med de fysiske rammer. ne oplever at få god og varieret mad. Rehabiliteringsenheden Valby har ved tilsynet fejl og mangler jf. nedenstående vurdering. Rehabiliteringsenheden Valby har opnået 23 points. Samlet vurdering Lever op til lovgivningen, kvalitetsstandarderne og almindelig faglig standard Lever på enkelte områder ikke fuldstændigt op til lovgivningen, kvalitetsstandarderne eller almindelig faglig standard Har fejl og mangler i forhold til lovgivning, kvalitetsstandarder eller almindelig faglig standard. Har alvorlige fejl og mangler i forhold til lovgivningen, kvalitetsstandarderne og almindelig faglig standard. Har alvorlige fejl og mangler i forhold til lovgivningen, kvalitetsstandarderne og almindelig faglig standard. Forholdene har givet anledning til alvorlig kritik. 6.1 Indskærpelser Rehabiliteringsenheden Valby har fejl og mangler i forhold til lovgivning, kvalitetsstandarder eller almindelig faglig standard. Tilsynet indskærper på baggrund af dokumentation, observation og interview med brugere og medarbejdere at ledelsen sikrer, at 4

5 Jf. Sundhedsstyrelsens Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser: alle sygeplejefaglige problemområder er dokumenterede. Sygeplejefaglige optegnelser skal indeholde alle relevante oplysninger af betydning for observation, pleje og behandling samt en beskrivelse af, hvorvidt brugeren enten har potentielle og/eller aktuelle problemer inden for de problemområder. Dette er ikke tilfældet i 3 af 3 stikprøver. Se mål 1,2,3,4 og 7. dokumentation skal fremstå ajourført, herunder også aftaler for hele døgnet. Dette er ikke tilfældet i 3 af 3 stikprøver. Se mål 1. Jf. Sundhedsstyrelsens Vejledning om patienters/brugeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger": informeret samtykke til kontakt til læge, vagtlæge og hospice dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser. Dette er ikke tilfældet i 2 af 3 stikprøver. Se mål 7. Jf. Frederiksberg Kommunes kvalitetsstandarder: Frederiksberg Kommunes Kvalitetsstandarderne for personlig pleje efterleves. Dette er ikke tilfældet i 2 ud af 3 stikprøver. Se mål 1. Frederiksberg Kommunes Kvalitetsstandarderne for hjælp, støtte og omsorg efterleves. Dette er ikke tilfældet i 1 ud af 3 stikprøver. Se mål 2. Frederiksberg Kommunes Kvalitetsstandarderne for aktiviteter efterleves. Tilbud om aktiviteter skal medvirke til, at brugerne bevarer eller øger deres livskvalitet gennem gode og meningsfyldte oplevelser og samvær med andre. Dette er ikke tilfældet hos 1 ud af 3 brugere. Se mål 3. Frederiksberg Kommunes Kvalitetsstandarder for rengøring efterleves. Dette er ikke tilfældet 1 ud af 3 stikprøver. Se mål 5 og punkt 7.1. alle brugere bliver behandlet i overensstemmelse med Frederiksberg Kommunes værdigrundlag som beskrevet i Kvalitetsstandard for plejeboliger 2011, således at der udvises et menneskesyn, hvor respekt for den enkelte brugers personlighed, ressourcer og ønsker er i fokus herunder overholde tidsafter indgået i forbindelse med klokkekald. Dette er ikke tilfældet i 1 ud af 3 stikprøver. Se mål 6 og Anbefalinger Tilsynet lægger vægt på udvikling og læring i forbindelse med det lovpligtige uanmeldte tilsyn. På baggrund af afdækningen af ovenstående tilsynsresultat anbefaler tilsynet følgende: At ledelsen via egenkontrol sikrer, at alle sygeplejefaglige problemstillinger beskrives og ajourføres. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes retningslinjer for dokumentation af tilbud om bad samt aftaler for hjælp til bad. At ledelsen sikrer, at medarbejderne anvender deres socialpædagiske kompetencer hos brugere med særlig adfærd. Se mål 1 og 2. At ledelsen sikrer, at medarbejderne ved beskrivelse af smerter også beskriver, hvor smerterne er, hvilket ikke er præciseret i 2 af 3 stikprøver. Dette for at undgå, at medarbejderne overser en ny smertesituation. Se mål 7. 5

6 At medarbejderne sikre, at brugeren kan nå klokkekaldet, så det er muligt at tilkalde personalet ved behov. Se mål 7. At ledelsen sikrer, at medarbejderne ved modtagelse af brugerne tjekker, at de aktuelle kontaktpersoner er registreret i Care. Se mål 7. Tilsynet bemærker, at 2 brugere tilkendegiver, at fællesmåltiderne ikke altid er hyggelige. De oplever, at der som oftest ikke sidder medarbejdere med ved bordene og er igangsættere for en god og hyggelig dialog. ne kommer og går til måltiderne og holder ikke bordskik. Se punkt 7.1, Observationer på fællesarealerne. Såfremt Rehabiliteringsenheden Valby ønsker yderligere inspiration til gode måltider anbefaler tilsynet, at ledelsen downloader Servicestyrelsens Idékatalog ideer til gode måltider : At ledelsen sikrer, at alle medarbejdere, herunder afløsere, har kendskab til gældende retningsliner og procedurer i forbindelse med plejen af tildelte brugere fx ved rug af sug. Se mål 5 At ledelsen sikrer, at brugeren ved ankomsten til rehabiliteringsenheden Valby oprettes i Care, med alle relevante aftaler og ajourført medicinskema. Se mål Datagrundlag, Dokumentation, observation og interviews Skemaerne nedenfor forholder sig til specifikke mål med relation til lovgrundlag, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Hvert målepunkt vurderes ud fra fire synsvinkler: 1. Dokumentation, vurderet ud fra en gennemgang af følgende inden for det enkelte målepunkt: a. Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser b. Aftaler for hjælp i hele døgnet 2. Observation a. Hvad der observeres i forbindelse med rundgang på fællesarealer og besøg i brugernes egne hjem 3. e a. Den viden, der indhentes gennem interviews med brugere 4. Medarbejdere a. Den viden, der indhentes gennem interviews med medarbejdere og ledelsen Følgende 8 kategorier er udvalgt som målepunkter : 1. Personlig pleje 2. Hjælp, støtte og omsorg 3. Aktiviteter 4. Træning og vedligeholdelse af ADL-funktioner 5. Praktisk hjælp (til f.eks. rengøring, rengøring af hjælpemidler og tøjvask) 6. Hverdagen på plejehjemmet (bl.a. måltider, medinddragelse og indflydelse på egen hverdag) 7. Værdigrundlag 8. Arbejdsmiljø (Medarbejderforhold og faglige forudsætninger) 6

7 I det følgende præsenteres resultaterne af dataindsamlingen i relation til hvert målepunkt samt generelle bemærkninger hertil. Der er et kryds pr. interviewede bruger. Det samlede antal point divideres med det samlede antal interviewede bruger. 1 Personlig pleje: Mål 1 Får brugerne den hjælp, de har behov for i forhold til personlig pleje? Dokumentation I 1 ud af 3 sygeplejefaglige optegnelser er aftaler for hjælp aften og nat ikke dokumenteret i forhold til personlig pleje. I 2 ud af 3 sygeplejefaglige optegnelser er der ikke ajourført for tilbud om dels bad og soignering af negle på hænder dels hårvask. En meget afkræftet brugers vægt er ikke dokumenteret ved overflytningen, sondemaden er under aftrapning og brugeren indtager meget sparsomt gennem munden, hvorfor det ikke er muligt at følge op på behandlingen. Aftalen for denne brugers hjælp om natten er mangelfuld og med risiko for patientsikkerheden, idet brugeren til tider er uklar og har sonde og katheter, som vedkommende kan komme til at fjerne. Observation 1 bruger har usoignerede negle på hænder. 1 bruger har urent hår. 1 bruger oplyser, at vedkommende har op til flere gange bedt om hjælp til at få soigneret sine negle, uden at få hjælp hertil. En anden bruger oplyser, at hun indimellem får tilbudt hjælp til hårvask, når vedkommende er i bad, men har brug for det oftere. Medarbejder (målepkt. 1) 1 medarbejder oplyser, at vedkommende ikke altid får dokumenteret den leverede hjælp. Medarbejder (målepkt. 2) Medarbejderen tilkendegiver, at den hjælp vedkommende tilbyder den enkelte bruger, ydes i forhold til de ressourcer, der er til rådighed i den aktuelle vagt. Det betyder, at enkelte ydelser af og til aflyses. Ledelsen oplyser efterfølgende, at ovenstående brugere op til flere gange har fået tilbud om hjælp til dels at soignere negle på hænderne dels hårvask. Samlet antal point 6 2 Hjælp, støtte og omsorg Mål 2 Dokumentation Observation Medarbejder (målepkt. 1) Får brugerne den hjælp, de har behov for i forhold til hjælp, støtte og omsorg? I 2 ud af 3 stikprøver mangler dokumentation af de konkrete plejeopgaver ifm. psykisk pleje og omsorg. Hos en bruger fremgår det ikke, at vedkommende har nedsat hukommelse og hvordan denne funktionsnedsættelse afhjælpes i hverdagen. 1 bruger, der ikke har pårørende, der kommer på besøg, er ikke tilbudt hjælp til små indkøb. 2 medarbejdere kan ikke redegøre for den faglige indsats i forbindelse med psykisk pleje og omsorg til den enkelte brugere. 7

8 Medarbejder (målepkt. 2) Samlet antal point 9 Medarbejderen tilkendegiver, at de ikke er brugerne behjælpelig med indkøb. Ledelsen oplyser efterfølgende, at overnævnte brugere har særlig adfærd. 3 Aktiviteter Mål 3 Får brugerne aktivitetstilbud samt den hjælp, de har behov for i forhold til aktiviteter? Dokumentation 1 bruger oplyser, at vedkommende ikke får tilbud om aktiviteter. Medarbejder En medarbejder oplyser, at vedkommende taler meget med brugeren. Medarbejderen erkender, at aftaler ikke skrives på tavlen inden hos brugeren. Den faste vikar er ikke bekendt med hvilke aktiviteter, der tilbydes. Samlet antal point 4 4 Træning, medinddragelse og vedligeholdelse af ADL-funktioner Mål 4 Får brugerne den hjælp, de har behov for i forhold til træning, medinddragelse og vedligeholdelse af ADL-funktioner? Dokumentation 2 ud 3 sygeplejefaglige optegnelser indeholder ikke dokumentation af brugernes ressourcer og hvordan ressourcerne anvendes i hverdagen. 1 bruger oplever, at hjælpen ydes efter hjælp til selvhjælp. 1 bruger oplever ikke, at blive orienteret om tilbud om gymnastik. Medarbejder 1 medarbejder redegør for, hvilke ressourcer brugeren har, og hvordan medarbejderen arbejder for, at brugeren skal udnytte egne ressourcer i hverdagens gøremål. 1 medarbejder oplyser, at vedkommende spørger brugeren, hvilken hjælp vedkommende har brug for. Samlet antal point 7 5 Praktisk hjælp Mål 5 Observation Medarbejder Får brugerne den hjælp, de har behov for i forhold til praktisk hjælp? 1 brugers kørestol samt møblement er meget snavset. Luften på stuen bærer præg af, at der ikke er luftet ud. Sugemaskine med 0,7 liter gulligt sekret står på bordet sammen med frokosten. Sugemaskinen bliver tømt, når brugeren beder om det. Medarbejderne gør det som regel ikke af sig selv. 1 medarbejder er ikke bekendt med procedure for tømning af sugemaskine. Ledelsen oplyser efterfølgende, at brugeren selv ønsker at varetage alle opgaver i forbindelse med sit tracheal sug. 8

9 Samlet antal point 7 6 Hverdagen på rehabiliteringsenheden Mål 6 Har brugerne en god og tilfredsstillende hverdag? 1 bruger oplever, at ved klokkekald siger flere medarbejdere, at de vender tilbage om et par minutter. Som regel går der lang tid, før de vender tilbage, hvilket er til gene for brugeren. Medarbejder Samlet antal point 5 7 Værdigrundlag Mål 7 Dokumentation Oplever brugerne at blive behandlet i overensstemmelse med Frederiksberg Kommunes værdigrundlag som beskrevet i kvalitetsstandarderne? I 2 ud af 3 stikprøver er der ikke dokumenteret samtykke til kontakt til egen læge, vagtlæge og hospice. Hos 1 bruger, der er overflyttet medio november 2011, er problemområder i de sygeplejefaglige optegnelser først dokumenteret primo december 2011 og der er ikke oprettet et medicinskema i Care. Medarbejderne benytter medicinskema medsendt fra hospitalet. I 2 ud af 3 sygeplejefaglige optegnelser er effekten af den smertestillende behandling samt beskrivelse af, hvor smerten er, ikke dokumenteret. Hos 1 bruger er stamdata i Care ikke ajourført. En nær pårørende er opført som kontaktperson, skønt vedkommende er død. Observation 1 bruger har ikke klokkekaldet indenfor rækkevidde. 1 bruger oplever, at ikke alle medarbejdere har en imødekommende omgangstone, når de henvender sig til vedkommende. Medarbejder 1 medarbejder vil gerne på et kommunikationskursus. Samlet antal point 7 8 Arbejdsmiljø Mål 8 Medarbejder (målepkt. 1) Medarbejder (målepkt. 2) Samlet antal point 8 Har medarbejderne tilfredsstillende forhold og er de faglige forudsætninger adækvate? 1 bruger, der er ny opereret oplever, at ikke alle medarbejdere er lige fagligt kompetente, fx ved forflytninger hos nyopererede brugere, så det gør mindst muligt ondt. 1 medarbejder oplever, at vedkommende blev kastet ud i opgaverne ved ansættelsen. Der er efterfølgende fulgt op på dette. Ovenstående medarbejder oplever, at have gode gruppeledere, samt gode og dygtige kolleger. 9

10 7.1Observationer på fællesarealer I forbindelse med rundgang på plejehjemmet har tilsynsassistenterne fokus på, om brugerne deltager i aktiviteter og / eller underholdning individuelt eller i grupper. Desuden observerer tilsynsassistenterne omgangsformen, herunder dialog og tone mellem brugere og medarbejdere, brugere imellem, samt mellem medarbejderne. Det skal for en god ordens skyld understreges, at tilsynsassistenternes observationer fra rundgangen, som præsenteres i det følgende, er udtryk for et øjebliksbillede. Observationer på fællesarealerne Er der et aktivt miljø på fællesarealerne? Er rengøringsstandarden På toilet i stueetagen var toiletsæde meget urent. tilfredsstillende? Er der fællesskab og trivsel omkring måltidet? Er kommunikationen respektfuld? Bliver brugerne behandlet værdigt? Er personalets kompetencer adækvate? Samlet antal point 5 7.2Pårørende Det har ikke været muligt at tale med pårørende. Oplever de pårørende at deres pårørende er tilfredse med følgende: Den personlige pleje Hjælp, støtte og omsorg Aktiviteter Træning og vedligeholdelse af ADLfunktioner Praktisk hjælp Hverdagen på plejehjemmet Værdigrundlag Arbejdsmiljø Der er fælles spisestue i stueetagen. ne sidder ved lange borde. Maden serveres på fade. 2 brugere tilkendegiver, at måltiderne ikke altid er hyggelige. De oplever, at det skyldes, at der som oftest ikke sidder medarbejdere med ved bordene og er igangsættere for en god og hyggelig snak. ne kommer og går til måltiderne og holder ikke bordskik. Tilsynet oplever ikke, at der er en stemning under måltidet, der er præget af hygge og ro samt småsnak ved bordene. e oplever en respektfuld tiltale. 10

11 8. Fremgangsmåde På baggrund af relevant lovgivning og Frederiksberg Kommunes kvalitetsstandarder er der udarbejdet 8 målepunkter, som anvendes på samtlige plejehjem. Der anvendes flere dataindsamlingsmetoder, herunder studier af dokumentationsmateriale, observation i brugerens eget hjem og på fællesarealer og interview af brugere og medarbejdere. Pårørende inddrages såfremt der ved tilsynet er pårørende tilstede, der ønsker at deltage i interview. Ligeledes indhentes information ved dialog med forstander og evt. anden ledelse. Tilsynsforløbet afvikles som følgende: Tilsynet udføres i dagtimerne. 2 plejehjem udvælges til at få tilsyn i aftentimerne. Tilsynsenheden har forud for det uanmeldte tilsynsbesøg tilfældigt udvalgt brugere, der skal indgå i tilsynet. Plejehjemmet udvælger selv 1 bruger til gennemgang af tilsynet. Ved tilsynets start kontaktes plejehjemmets leder eller stedfortræderen, som orienteres om tilsynet. Tilsynet orienteres om den aktuelle situation på plejehjemmet i forhold til plejetyngde og personalets kompetenceniveau samt relevante tiltag og forandringer siden det seneste tilsyn. Lederen får mulighed for at foreslå ændringer til listen med de udvalgte brugere, hvis særlige hensyn taler for det. Ledelsen anmodes om at kontakte de udvalgte brugere for at indhente accept af, hvorvidt brugerne ønsker at deltage i / tale med tilsynet. Ved interviewet med brugerne kan det aftales med plejehjemmets leder, at brugernes kontaktpersoner/relevant medarbejder er til stede ved præsentationen af tilsynet, så situationen opleves så tryg som muligt for brugeren. Tilsynet kontrollerer ved stikprøve den dokumentation plejehjemmet har for de udvalgte brugere. Med udgangspunkt i en interviewguide gennemføres kvalitative interviews med de udvalgte brugere. Tilsynet foretager ligeledes observationer hos de udvalgte brugere. Der deltager ikke medarbejdere i dette interview, medmindre brugeren udtrykker ønske herom. Med udgangspunkt i en interviewguide foretages der kvalitative interview med de udvalgte brugeres kontaktpersoner/relevante medarbejdere. Rundgang på plejehjemmet foregår således, at tilsynet går rundt på plejehjemmet uden ledsagelse. Tilsynet foretager observationer på plejehjemmets fællesarealer af brugernes aktiviteter, af træningen, div. spil, hygiejniske forhold samt rengøring. Lederen kontaktes ved tilsynets afslutning. Opklarende spørgsmål drøftes og lederen får en kort tilbagemelding på tilsynets forløb. Tilsynsrapport udarbejdes og sendes til kommentering, hvor plejehjemslederen har mulighed for at rette faktuelle fejl, fx et forkert navn eller en misforståelse. Tilsynet retter fejlene. Den endelige tilsynsrapport sendes til plejehjemmet, chefen for Sundheds og Omsorgsafdelingen og Sundheds- og Omsorgsudvalget. Tilsynsrapporten sendes i formel høring Handicap- og Ældreråd. I den formelle høring kan holdninger til tilsynsrapporten tilkendegives. 11