Brobygning. B4R-delstrategi. Dette projekt, Benefit4Regions, finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Raegionaludvikling.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brobygning. B4R-delstrategi. Dette projekt, Benefit4Regions, finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Raegionaludvikling."

Transkript

1 Brobygning B4R-delstrategi Dette projekt, Benefit4Regions, finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Raegionaludvikling.

2 Disposition 1. Introduktion 2. Brobygning 3. Praktiske eksempler på brobygning 4. Konklusion 5. Referencer Jane Petersen Syddansk Universitet Benefit4Regions Marts

3 1. Introduktion Landdistrikterne har igennem årtier måttet kæmpe med en række udviklingstendenser, som urbanisering, globalisering og centralisering (Tanvig, 2018). Dette har haft store konsekvenser for landdistrikterne, der i dag på flere punkter står svækket tilbage. Udvikling og vækst i landdistrikterne besværliggøres således i dag ofte af manglende ressourcer, utilfredsstillende infrastruktur og lav økonomisk vækst (Niu et al, 2008). Rammebetingelserne gør det vanskeligt at forny landdistrikterne ganske enkelt fordi der er færre personer, organisationer og ressourcer at trække på (Tödtling og Trippl, 2005). Offentlige aktører som f.eks. kommuner eller erhvervsfremmeaktører kan indtage en central og koordinerende rolle i udviklingen af landdistrikterne. I modsætning til de fleste andre regionale spillere besidder offentlige aktører et set-up og en mængde ressourcer, der gør dem i stand til at løfte udviklingsprojekter i landdistrikterne. Uanset om det er offentlige aktører, organisationer eller virksomheder, der er den koordinerende part bag et landdistriktsprojekt, kan de ikke gennemføre projektet af egen kraft. Det skyldes, at værdi sjældent skabes alene men derimod, når personer, virksomheder og/ eller organisationer går sammen om at udveksle, integrere og anvende hinandens ressourcer for at opnå fælles mål (Jaakkola og Hakanen, 2012). Samspillet skal være afbalanceret, således at alle involverede føler, at de får noget ud af samarbejdet (Batt and Purchase, 2004). Hvis det er tilfældet, vil samarbejdet kunne udvikle sig, hvis ikke, vil samarbejdet på et tidspunkt stoppe, da en eller flere af parterne vil værge sig ved at byde ind med ressourcer til fællesskabet. Deltagerne i et landdistriktsprojekt kan være tæt eller løseligt forbundne. Tæt forbundne aktører har hyppig og intensiv kontakt og en kontakt, der ofte går udover det faglige. De opbygger et tillidsforhold, deler en fælles forståelse og etablerer fælles normer (Coleman, 1990; Jack, 2005). Løseligt forbundne aktører har derimod begrænset kontakt og føler ingen eller en mindre grad af samhørighed. Værdi kan skabes iblandt tæt forbundne såvel som løseligt forbundne aktører i et projekt, når der anvendes såkaldte mægler teknikker (Coleman, 1990; Burt, 2005). Der findes forskellige former for mægler teknikker heriblandt brobygnings teknikker, der fokuserer på at bringe aktører sammen, der hidtil ikke har været i kontakt, og samhørigheds teknikker, der sigter imod at knytte bånd imellem disse, når kontakten er etableret (Granovetter, 1973; Burt 2005). Førend et projekt igangsættes (ideudvikling og organisering af projektet), skal det fastlægges, hvilke personer/ organisationer der er relevante at have med i projektet. Deltagerne skal kunne og ville bidrage til at målene nås, ellers er de uinteressante eller ligefrem ødelæggende for projektet. De skal bidrage med ressourcer, der er væsentlige for målopfyldelsen, og det er fordelagtigt, hvis deres ressourcer komplementerer de øvrige ressourcer i teamet (Barney, 1991; Håkansson, 1987). Når der er tale om landdistriktsudvikling, er det afgørende, at deltagerne har et tilhørsforhold til området. Deltagerne skal kunne identificere sig med området og områdets udfordringer. De skal have adgang til og kunne være døråbnere overfor relevante lokale netværk, der potentielt kan understøtte projektet. Deltagere, der ikke har et tilhørsforhold til området, vil uvægerligt skulle bruge tid og kræfter på at gå fra at være en udenforstående til at være en insider i området. Det er dog ikke tilstrækkeligt, at deltagerne er forankrede i området, det er også nødvendigt at række hånden ud til interessenter i lokalsamfundet. Interessenterne er målgruppen for løsningerne, der udvikles, eller personer/ organisationer, der er centrale for udviklingen heraf. Interessenterne har lokalkendskab, viden og erfaringer, som er vigtige at inddrage, både når det gælder udvikling, planlægning og implementering af projekterne. Landdistriktsprojekter fokuserer på at løse udfordringer i lokalsamfund og for at løse disse udfordringer, er det nødvendigt at involvere de personer og organisationer, der lever med udfordringerne og har kendskab herom. Deres viden og deltagelse er nøglen til, at løsningerne, der udvikles og igangsættes, har relevans. Hvis ikke interessenterne syntes, at løsningen adresserer udfordringen, vil de ikke bakke op herom, og uden deres accept, opbakning og ultimativt medejerskab er løsningen dømt til at mislykkes (Thompson, J.L., 2002). Dette gør sig gældende uanset projektets tema, type og størrelse. 2

4 Hvis ikke der tænkes interessenter ind i projektarbejdet, er der desuden en fare for, at projektet bliver indadskuende og selvtilstrækkelig ( vi ved bedst ). Projektet vil i sådanne tilfælde ikke være interesseret i eller åbne overfor nye input. Det vil begrænse og forringe projektarbejde, hvilket kan gøre de løsninger, der udvikles ufuldstændige og/eller ligegyldige (Noteboom, 2006; Burt, 2005). Deltagere i et projekt kan opdeles i at tilhøre inderkredsen og yderkredsen af projektet, som illustreret i figuren herunder. Inderkredsen består typisk af et mindre antal personer og organisationer, som sætter rammen for projektet, som arbejder målrettet og kontinuerligt med projektet, og som driver projektet fremad. Yderkredsen består typisk af en lang række personer og organisationer, der på forskellig vis har interesse i projektet og som kan bidrage hertil, dvs. interessenterne til projektet. De deltager ikke nødvendigvis i projektarbejdet i samme omfang, som det er tilfældet med inderkredsen. Deres input er dog værdifuldt og nødvendigt for inderkredsens arbejde. Figur: Inderkreds og yderkreds i projekter, Jane Petersen, Ovenstående understreger, at hvis landdistriktsprojekter skal komme i mål og løse de strukturelle udfordringer, som områderne står overfor, er det nødvendigt, at inderkredsen og yderkredsen arbejder sammen. Værdi skabes som fortalt i samspil med andre, og dette gør sig især gældende, når målet er at finde løsninger, der adresserer de udfordringer, som landdistrikterne står overfor. Brobygning imellem inderkredsen og yderkredsen af et landdistriktsprojekt kan være et første og afgørende skridt til at skabe værdi. Det er endvidere et nødvendigt skridt, der skal bane vejen for senere at kunne knytte stærke bånd i projektet. I det efterfølgende vil der vil blive introduceret et redskab, der kan hjælpe med at bygge bro imellem de to kredse i et landdistriktsprojekt. Det er dog ikke tilstrækkeligt at identificere interessenterne, disse skal også inddrages i projektet på en måde, der er værdiskabende for aktørerne i såvel inderkredsen som yderkredsen. Der vil blive givet konkrete eksempler herpå med baggrund i erfaringerne fra Interreg projektet Benefit4Regions. 2. Brobygning En forudsætning for at kunne bygge bro imellem yderkredsen og inderkredsen af et landdistriktsprojekt er, at yderkredsen kendes. Enhver brobygning starter derfor med, at interessenterne til projektet identificeres, vurderes og prioriteres. Dernæst skal det fastslås hvem, der kan agere brobygger imellem inder- og yderkredsen af projektet. 3

5 En struktureret måde at kortlægge interessenterne og mulige brobyggere på er ved at tegne et netværkskort over projektet. Et netværkskort giver et visuelt overblik over, hvilke aktører der er relevante for et projekt. Aktørerne kan være personer, organisationer, virksomheder etc. Der findes en lang række måder på og tilgange til, hvordan man kan tegne et netværkskort (Hollstein, B. og Pfeffer, J., 2010) herunder vises en af disse metoder. Kahn og Antonucci (1980) har udviklet et netværkskort bestående af en række ringe, se nedenstående tilpassede version af deres model. I midten af cirklen placeres det objekt, der er omdrejningspunktet for selve kortlægningen. I dette tilfælde vil det være de personer, der hører til i projektets inderkreds. De er omdrejningspunktet for kortlægningen, da det er deres netværk og relationer, der skal danne grundlag for at skabe kontakt til projektets yderkreds. Herudover er der 3 ringe. I ringene indplaceres de interessenter, som personen anser for at være relevante for projektet. I den yderste ring placeres interessenterne, som personen ikke har en tæt kontakt med. I den efterfølgende ring placeres de interessenter, som personen har tæt kontakt med. I ringen, der grænser op til personen, placeres de interessenter, som personen har megen tæt kontakt med. Figur: Model af Kahn og Antonucci, 1980, tilpasset af Jane Petersen, Modellen af Kahn og Antonucci kan udbygges, idet der før selve kortlægningen defineres områder, som inderkredsen gerne vil finde aktører indenfor. Det kunne f.eks. være aktører indenfor det offentlige, erhvervslivet og foreningslivet. Netværkskortet skulle i givet fald se således ud, se herunder: Figur: Model af Kahn og Antonucci, 1980, tilpasset af Jane Petersen,

6 Projektdeltagerne skal igennem to skridt for at udfylde deres individuelle netværkskort: 1. Først skal projektdeltagerne identificere, hvilke personer/ organisationer i deres personlige netværk, der kan have relevans for projektet. Hvis de er relevante for projektet, er de interessenter hertil og skal medtages i netværkskortet. Nedenstående spørgsmål kan hjælpe med at afgøre, om en person/ organisation har relevans for projektet: - Hvilke personer/ organisationer kender jeg, der er interesserede i projektet? - Hvilke personer/ organisationer kan potentielt spille en rolle i projektet? - Hvilken betydning kan de potentielt have for projektet? - Hvad kan de potentielt bidrage med i projektet? 2. Dernæst skal projektdeltagerne vurdere deres kontakt med interessenterne. Er der tale om en tæt kontant eller en fjern kontakt? Alt efter niveauet skal interessenterne placeres i den yderste, midterste eller inderste ring. Nedenstående spørgsmål kan hjælpe med at vurdere kontakten: - Hvornår har jeg sidst haft kontakt med personen/ organisationen? - Hvor ofte har jeg kontakt med personen / organisationen? - Er kontakten af kortvarig eller langvarig karakter? - Hvilken betydning tillægger jeg kontakten er det en tæt kontakt eller en fjern kontakt? Når alle projektdeltagere har kortlagt deres netværk ift. projektet, laves der en opsummerende tabel, se eksemplet herunder. Tabellen giver et samlet overblik over, hvem interessenterne til projektet er, og hvilken type kontakt/ forhold projektdeltagerne pt. har til interessenterne. Figur: Eksempel på tabel over aktørerne i yderkredsen af et projekt, Jane Petersen,

7 I eksemplet tilhører Jane, Susanne og Simon inderkredsen af et projekt, dvs. de er projektdeltagere. De har hver udfyldt et netværkskort og har samlet set identificeret tre aktører, der har relevans for projektet nemlig: Kommune A, Virksomhed B og Forening C: - Forening C nævnes både af Jane, Susanne og Simon, som en relevant aktør hvilket tyder på, at Forening C er en central aktør i yderkredsen af projektet. - Det er kun Simon, der nævner Virksomhed B. Dvs. det er alene Simon, der mener, at Virksomhed B er relevant for projektet. Det kunne tyde på, at Virksomhed B er en mindre relevant aktør i yderkredsen. - Kommune A nævnes af Jane og Susanne, og da den nævnes af flertallet i inderkredsen, kan den være en vigtig aktør fra yderkredsen. Som eksemplet viser, vil der formentlig være en række organisationer/ personer, der tilhører yderkredsen af et projekt, dvs. som på forskellig vis har interesse i projektet. Ikke alle interessenter har lige stor betydning for projektet, hvorfor det er vigtigt at vurdere og prioritere interessenterne. De bør vurderes ud fra, hvor centrale de er for, at projektet kan lykkes. Nogle interessenter vil potentielt kunne have stor indflydelse herpå, andre vil i mindre grad have indflydelse. De førstnævnte er centrale at involvere i projektet, hvorimod det ikke vil have den store betydning, om de sidstnævnte deltager. Når yderkredsen er fundet, og det er besluttet hvem af interessenterne, det er afgørende at etablere kontakt til, er næste skridt at fastlægge, hvem der kan agere brobyggere i projektet. Dvs. hvilke personer/ organisationer kan etablere kontakt til interessenterne for at motivere dem til at involvere sig i projektet. Når der skal findes potentielle brobyggere i et projekt, kan nedenstående spørgsmål være til hjælp: - Hvilke personer/ organisationer har adgang til interessenterne, dvs. har direkte kontakt til interessenterne, eller er en del af de netværk, hvor interessenterne færdes? - Hvilke personer/ organisationer indtager en vigtig position i lokalsamfundet/ nærområdet? - Hvilke personer/ organisationer vil være villige til at agere brobyggere? Hvilken interesse har de i være brobyggere? - Hvilke personer/ organisationer har de rette kompetencer samt erfaringen til at kunne være brobyggere? - Hvilke personer/organisationer har tilstrækkeligt med goodwill/ tillid hos interessenterne til at kunne være brobyggere? Benytter interessenterne f.eks. dem i dag til rådgivning? I førnævnte eksempel ses, at Susanne har en tæt kontakt til Forening C, hvorfor hun muligvis kan optræde som brobygger til Forening C. Tilsvarende kan Forening C måske også være en potentiel brobygger til andre aktører i yderkredsen, da alle projektdeltagerne nævner den som en relevant aktør indenfor området. Jane har en meget tæt kontakt til Virksomhed A, hvorimod Susanne ikke har en tæt kontakt med Virksomhed A. Jane kan i givet fald være brobygger til Virksomhed A. Når interessenterne er identificeret, vurderet og prioriteret, og der er fundet potentielle brobyggere, skal det planlægges, hvilke aktiviteter/ tiltag brobyggerne skal igangsætte for at skabe kontakt til interessenterne og efterfølgende udbygge kontakten til dem. Afsluttende skal det bemærkes, at et netværkskort er et øjebliksbillede. Hvis et projekt strækker sig over længere tid og/eller ændrer retning, kan det være gavnligt at opdatere netværkskortet for at se, om der evt. er nye interessenter og/ eller brobyggere i projektet. 3. Praktiske eksempler på brobygning Når fundamentet er på plads, kan arbejdet med at tiltrække og involvere interessenterne påbegyndes. Dette skal, som tidligere fortalt, ske på en måde, der er værdiskabende både for yderkredsen og inderkredsen af projektet. 6

8 Herunder gives eksempler på brobygningsaktiviteter fra Interreg projektet Benefit4Regions aktiviteter, der lykkedes såvel som mislykkedes. Eksemplerne stammer fra foråret 2018, hvor deltagerne i midtvejsrapporter med egne ord skulle gøre status over projektarbejdet. Kort om projektet: Benefit4Regions løb fra juli 2016 til juni I projektet blev der etableret 10 grupper, der havde til formål at udvikle fælles løsninger til vitalisering af landdistrikterne i Danmark såvel som i Tyskland. Landdistrikterne i Danmark og Tyskland står ofte overfor de samme udfordringer, som de dog håndterer og løser på forskellig vis. Grupperne skulle danne basis for en læringsproces og en innovationsproces. Grupperne bestod primært af repræsentanter fra kommuner i de to lande. Der var tilknyttet en række netværkspartnere til grupperne. Netværkspartnere var en række organisationer (f.eks. virksomheder og interesseorganisationer) fra området, der havde interesse i landdistrikter, men som sådan ikke deltog i udviklingen af løsninger i grupperne. Netværkspartnerne havde til formål at øse ud af erfaringer og viden, inspirere, give feedback såvel som udfordre grupperne. Det var således centralt for grupperne at inddrage netværkspartnere i videst muligt omfang. De 10 grupper i Benefit4Regions tilhørte således inderkredsen af projektet, hvorimod netværkspartnerne tilhørte yderkredsen. Eksempel Brobygning i Gruppe A: Brobyggere: Gruppens enkelte medlemmer, der hver især havde identificeret centrale interessenter fra deres lokalområde, som de havde adgang til Brobygningsaktiviteter: Invitation til ordinære casestudiemøder Yderkredsen af casestudiet: Løbende informationer om status i case studiet Opstartsmøder med nye netværkspartnere Uformelle netværksmøder Lokale foreninger, interesseorganisationer og virksomheder Gruppe A havde valgt at invitere netværkspartnerne med til alle gruppemøder. Netværkspartnerne modtog også de samme informationer før og efter møderne som gruppens deltagere. Arbejdet var på den måde transparent overfor netværkspartnerne, der til enhver tid vidste, hvad der foregik og var planlagt. Gruppe A oplevede, at netværkspartnerne værdsatte dette, og at det motiverede netværkspartnerne til at byde ind. En deltager i gruppen arbejdede aktivt med at lave uformelle og sociale netværksmøder for interessenter. I disse netværksmøder blev den mere traditionelle mødeform brudt. Typisk startede netværksmøderne med et kort oplæg, hvorefter der var diskussion og erfaringsudveksling. Møderne blev typisk afsluttet med fællesspisning. Det beskrives, hvordan netværksmøderne gav værdifuldt input til gruppens arbejde, ligesom netværksdeltagerne blev inspireret til at igangsætte nye initiativer. Gruppe A holdt separate opstartsmøder med nye netværkspartnere for at introducere dem til projektet. Gruppe A var meget opmærksom på, at netværkspartnerne havde forskellige baggrunde, interesser og ressourcer til rådighed. De så det ikke som en hindring, men som noget der skulle tages højde for i involveringen af netværkspartnerne. Eksempel Brobygning i Gruppe B: Brobygger: Case studielederen Brobygningsaktiviteter: Invitation til ordinære casestudiemøder Yderkredsen af case studiet: Opkald til netværkspartnerne forud for case studie møderne Kommuner og virksomheder Case studie lederen i Gruppe B inviterede også netværkspartnere til gruppemøderne, men oplevede i modsætning til Gruppe A megen lidt interesse og begrænset deltagelse fra netværkspartnere. Case studie lederen havde forsøgt sig med at afholde møderne hos netværkspartnerne for at inddrage dem men end ikke til møderne, der blev afholdt hos netværkspartnerne, dukkede disse op. Gruppe B 7

9 diskuterede i rapporten, om den normale mødestruktur måske var for kedelig til netværkspartnerne, ligesom den sparring der fandt sted til gruppemøderne, muligvis var for ukonkret til netværkspartnerne. Gruppe B besluttede sig for fremadrettet forud for gruppemøderne at ringe til netværkspartnerne for at spørge ind til mulige temaer til mødet, ligesom de ville indarbejde faglige udflugter til møderne. Gruppe B var dog nervøs for, om de planlagte tiltag for at gøre møderne mere attraktive og interessante for netværkspartnerne måske ville fjerne fokus fra gruppens egentlige mål, nemlig at finde løsninger på udfordringer i landdistrikterne. Eksempel Brobygning i Gruppe C: Brobygger: Gruppens medlemmer, dog i særdeleshed case studie lederen Brobygningsaktiviteter: Gruppens medlemmer deltog i konferencer og eksterne Yderkredsen af case studiet: arrangementer Interviews med udvalgte netværkspartnere Kommuner, regioner og interesseorganisationer Gruppe C søgte kontakt til netværkspartnere via konferencer og eksterne arrangementer. Gruppen havde gennemført interviews og samtaler med netværkspartnere, hvor disse blev interviewet om specifikke temaer, som gruppen havde fastlagt på forhånd. Målet med aktiviteterne var at lære om temaet fra netværkspartnernes perspektiv, noget der senere blev indarbejdet i gruppens arbejde. Netværkspartnerne blev ikke eller i begrænset omfang inviteret til at deltage i møderne, ligesom der var begrænset interaktion imellem gruppens medlemmer og netværkspartnerne imellem møderne. De tre eksempler viser forskellige forståelser af og tilgange til at brobygning. Alle medlemmer agerede brobyggere i Gruppe A. Gruppe A s brobygningsaktiviteter spændte bredt, og de havde en meget inkluderende tilgang til interessenterne. De havde forskellige formater, som de benyttede sig af for at møde interessenterne (gruppemøder, netværksmøder, opstartsmøder), ligesom de søgte dialogen med netværkspartnerne imellem møderne. De så ikke netværkspartnerne som en gruppe, men som en række partnere, og de forsøgte at tilpasse deres dialog og tiltag til den pågældende netværkspartner. Gruppens tiltag syntes at være en succes. Netværkspartnerne involverede sig i høj grad i gruppens arbejde, og gruppen fik dermed ubegrænset adgang til informationer, viden, erfaringer og feedback fra netværkspartnerne. Gruppe B kæmpede med overhovedet at komme i kontakt og dialog med netværkspartnerne. Det var hovedsageligt case studie lederen, der agerede brobygger i gruppen. Gruppens brobygningsaktiviteter var begrænset til at invitere netværkspartnerne med til case studie møderne. De oplevede dog ingen eller begrænset respons fra netværkspartnerne. De havde svært ved at gennemskue, hvorfor netværkspartnerne ikke var interesserede i at deltage i gruppens arbejde. De ville gerne have kontakt og dialog med netværkspartnere men var i modsætning til Gruppe A nervøse for, at en kontakt til dem ville have negativ indflydelse på gruppens arbejde. Gruppe B s forsøg på brobygning syntes ikke rigtig at komme i gang. De syntes at mangle en forståelse for netværkspartnernes interesse og rolle i projektet, ligesom de syntes usikre på, hvordan de skulle bruge netværkspartnerne i deres arbejde. Dette kunne tyde på, at Gruppe B ikke havde identificeret yderkredsen og ej heller potentielle brobyggere i starten, og derfor ikke rigtig havde skabt sig et fundament at arbejde ud fra. I Gruppe C var det hovedsageligt case studielederen, der agerede brobygger. Gruppe C inviterede i modsætning til Gruppe A og Gruppe B ikke altid netværkspartnerne til gruppemøderne. De så netværkspartnerne som en informationskilde, som de kunne anvende til at indhente ny viden hos, og hvor de kunne få afprøvet, om de havde forstået temaet korrekt. Gruppe C havde i lighed med Gruppe A en klar plan for, hvordan de skulle benytte netværkspartnerne i deres arbejde. I modsætning til Gruppe A, så Gruppe C dog netværkspartnerne som et redskab til at opnå noget, snarere end partnere som de med fordel kunne samarbejde med. Gruppe C satte rammen for dialogen med netværkspartnerne, og de styrede i høj grad, hvad dialogen skulle handle om. Gruppe C risikerede ved denne stramme styring at gå glip af værdifuld information og sparring, som faldt 8

10 udenfor deres skemaer. Der var endvidere en fare for, at netværkspartnerne ikke følte sig involverede, og at de ikke følte medejerskab af de løsningerne, der blev udviklet 4. Konklusion Succesfulde landdistriktsprojekter har det tilfælles, at de udvikler løsninger sammen med dem det hele handler om nemlig landsbyerne, foreningerne, organisationerne og beboerne i landdistrikterne. Dem, som lever med udfordringerne, som ved hvad udfordringerne betyder for dagligdagen, og som er motiverede til at ændre på tingene. De er nøglen til, om et landdistriktsprojekt lykkedes eller ej. Offentlige aktører indtager ofte en koordinerende og central rolle i landdistriktsprojekter. De har i modsætning til mange andre regionale spillere de nødvendige ressourcerne og det rigtige setup hertil. Samarbejdet mellem disse to landdistrikternes aktører og de offentlige aktører kan kun lykkedes, hvis der bygges bro imellem de to verdener. En bro, der, vel at mærke, giver værdi for begge parter. Brobygning starter med at kende dem, der har viden om og erfaringer med problemet, der ønskes løst. Et netværkskort kan give et godt fundament for dels at identificere, vurdere og prioritere, hvilke aktører, det er nødvendigt og givtigt at involvere i landdistriktsprojekter. Brobygningsaktiviteter har til formål at tiltrække de centrale aktører i landdistrikterne og samhørighedsteknikker har til formål at motivere dem til at arbejde for projektet og give dem medejerskab heraf. Dette kan alene lade sig gøre, hvis projektet og aktiviteterne er i øjenhøjde med målgruppen og tilpasset dem. Skydes der over eller under målet, vil samarbejdet imellem de to aktører gå i stå eller i værste fald aldrig komme i gang og projektet vil derved mislykkes. Rammes der derimod plet, vil der kunne findes holdbare løsninger på udfordringer, som landdistrikterne står overfor. Et succesfuldt samarbejde imellem landdistrikternes aktører og de offentlige aktører vil også kunne åbne nye døre ind til nye ideer, initiativer og projekter og der vil kunne opstå en synergi, der kan drive udviklingen af landdistrikterne fremad. 9

11 Referencer Barney, J.B. (1991). Firm resources and sustained competitive advantage, Journal of Management, Vol. 17, No. 1, pp Batt, P.J.; Purchase, S. (2004). Managing collaboration within networks and relationships, Industrial Marketing Management, 33, pp Burt, R.S. (2005). Brokerage and Closure: An Introduction to Social Capital, Oxford, New York, Oxford University Press. Coleman, J.S. (1990). Foundations of Social Theory, Harvard University Press, Cambridge. Granovetter, M. (1973). The strength of weak ties, American Journal of Sociology, Vol. 78, No. 6, pp Hollstein, B., Pfeffer, J., (2010). Netzwerkkarten als Instrument zur Erhebung egozentrierter Netzwerke, tilgængelig på: tilgået d. 13. Marts Håkansson, H. (ed.) (1987). Industrial Technological Development. A Network Approach, London, Croom Helm. Jaakkola, E.; Hakanen, T. (2012). Value co-creation in solution networks, Industrial Marketing Management, 42(1), pp Kahn, R. L.; Antonucci, T.C., (1980). Conveys over the life course: Attachment, roles, and social support, in Baltes, P. B.; Brim, O. L., (Eds.), Life-span development and behavior, Academic Press, pp Niu, K. H.; Miles, G.; Lee, C. S. (2008). Strategic development of network clusters: a study of high technology regional development and global competitiveness, Competitiveness Review: An International Business Journal, 18(3), pp Noteboom, B. (2006). Innovation, learning and cluster dynamics, in Asheim, B.; Cooke, P.; Martin, R. (Eds), Clusters and Regional Development: Critical Reflections and Explorations, Routledge, London, pp Tanvig, H. W., (2018). De to perspektiver i dansk landdistriktspolitik. Mening, sammenhæng og historiske rødder. In Svendsen, G. L. H; Sørensen, J. F. L.; Noe, E. B, (Eds.), Vækst og vilkår på landet. Viden, visioner og virkemidler, Syddansk Universitetsforlag, 2018, pp Thompson, J. L. (2002). The world of the social entrepreneur, The International Journal of Sector Management, Vol. 15, 2002, pp Tödtling, F.; Trippl, M. (2005). One size fits all? Towards a differentiated regional innovation policy approach, Research Policy, Vol. 34, issue 8, pp Wilkinson, I.; Young, L. (2002). On cooperating: Firms, relationships, networks, Journal of Business Research, 55, pp Figurer Figur: Inderkreds og yderkreds i projekter, Jane Petersen, Figur: Model af Kahn og Antonucci, 1980, tilpasset af Jane Petersen, Figur: Model af Kahn og Antonucci, 1980, tilpasset af Jane Petersen, Figur: Eksempel på tabel over aktørerne i yderkredsen af et projekt, Jane Petersen,

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Guide til succesfulde netværk

Guide til succesfulde netværk Guide til succesfulde netværk På tværs af grænser og andre skel Din guide til succesfulde netværk Dette er en praktisk guide til, hvordan du skaber succesfulde netværk indenfor landdistriktsudvikling uanset

Læs mere

Dialogkort om skolens forældresamarbejde

Dialogkort om skolens forældresamarbejde Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen

Læs mere

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014 UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014 PROGRAM Velkomst og dagens program Elevatorpitch præsentation Fra idé til realisering, del 1 - oplæg Projektskabelon, del

Læs mere

Odense Byråd,

Odense Byråd, Odense Byråd, 2011 1 Ny virkelighed Ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige udfordringer, der præger dagsordenen.

Læs mere

Professionel faglighed

Professionel faglighed Professionel faglighed Samarbejde Kommunikation Fleksibilitet håndtering af ændringer Relations kompetence Markedsføring PR Indledning og baggrund I Børne- og Familiecentret er det vores opgave og målsætning

Læs mere

Politisk model - DIS modellen Digitalisering, innovation og samskabelse

Politisk model - DIS modellen Digitalisering, innovation og samskabelse Politisk model - DIS modellen Digitalisering, innovation og samskabelse DIGITALISERING INNOVATION SAMSKABELSE Vi skaber sammen! Leverance 1 og 2 fra Opgaveudvalget om Innovation, januar 2018 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Open Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer

Open Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer Open Call søger sprint-facilitatorer Open call Kan I hjælpe små og mellemstore virksomheder med deres digitale udfordringer og facilitere design-sprint? Så er det jer, vi søger til at være sprint-facilitator

Læs mere

Hvordan kan vi understøtte udviklingen af klynger nationalt

Hvordan kan vi understøtte udviklingen af klynger nationalt Hvordan kan vi understøtte udviklingen af klynger nationalt Klyngekonference, Bornholm, 2 nov. 2011 REG X Rikke Blæsbjerg Lund Louise Fenger Lauridsen www.regx.dk LinkedIn: REG X Hvad er REG X National

Læs mere

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.

Læs mere

Fase 3 Co-creation analyse

Fase 3 Co-creation analyse Fase 3 I n gennemgår I seks trin. Det varer minimum en hel dag at gennemgå analysen. Hvis I ikke bliver færdige med analysen i dag, så gå videre med den i morgen. Hvis nogle af trinene er mere udfordrende

Læs mere

Kortlægning af sociale ressourcer og netværk. Værktøj i projektudviklingsfasen, 15M-puljen 2013-2016

Kortlægning af sociale ressourcer og netværk. Værktøj i projektudviklingsfasen, 15M-puljen 2013-2016 Kortlægning af sociale ressourcer og netværk Værktøj i projektudviklingsfasen, 15M-puljen 2013-2016 Formål: Hvorfor lave en analyse af ressourcer og netværk i lokalsamfundet? Sociale netværksanalyser kan

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

BILAG 2: LEVERANCEBESKRIVELSE I FASE 1, 2, 3 OG 4

BILAG 2: LEVERANCEBESKRIVELSE I FASE 1, 2, 3 OG 4 BILAG 2: LEVERANCEBESKRIVELSE I FASE 1, 2, 3 OG 4 JANUAR 2017 1. ORGANISERING AF PROJEKTET Projektet etableres med tre grupper: Arbejdsgruppen har til formål at følge pilotprojektet og levere input til

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Nedsættelse af 17.4 udvalg med fokus pa Landdistrikter og Landdistriktsudvikling

Nedsættelse af 17.4 udvalg med fokus pa Landdistrikter og Landdistriktsudvikling Nedsættelse af 17.4 udvalg med fokus pa Landdistrikter og Landdistriktsudvikling KOMMISORIUM Formål: Udvalget for Landdistriksudvikling har til formål at fokusere på og samordne kommunens landdistriktsudvikling,

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Promote your library! Co-creation med studerende ved VIA Biblioteker Campus Horsens

Promote your library! Co-creation med studerende ved VIA Biblioteker Campus Horsens Promote your library! Co-creation med studerende ved VIA Biblioteker Campus Horsens Formål: Producere animationsfilm til biblioteket. Samarbejdspartnere: Animationsskolen i Viborg samt studerende primært

Læs mere

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering

Læs mere

Frivilligkonsulenter i de danske kommuner

Frivilligkonsulenter i de danske kommuner Frivilligkonsulenter i de danske kommuner En omfattende undersøgelse af kommunalt ansatte frivilligkonsulenter og deres udfordringer som brobyggere mellem kommunen og civilsamfundet Kort introduktion Jeg

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

VESTKYSTEN VISER VEJEN

VESTKYSTEN VISER VEJEN VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2016

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2016 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2016 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk, ph.d. Dept. of Operations Management TØF medlemsmøde om transportforskning Asia House 27. april 2010 Disposition

Læs mere

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk UDKAST December 2016 Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk 1. Baggrund I England, Tyskland, USA og Canada har man god erfaring med at etablere forpligtigende BID s (Business Improvement Districts)

Læs mere

Skab ekstraordinære resultater. Bliv en Category of One virksomhed

Skab ekstraordinære resultater. Bliv en Category of One virksomhed Skab ekstraordinære resultater Bliv en Category of One virksomhed VILJE TIL VÆKST 2018 1 En Category of One virksomhed har balance mellem drift og udvikling, og skaber ekstra- ordinære resultater på kort

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Klubudviklingsprojekter

Klubudviklingsprojekter Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Evaluering af NBE Landbrugs netværksaktiviteter og grønne udviklingsplaner

Evaluering af NBE Landbrugs netværksaktiviteter og grønne udviklingsplaner Evaluering af NBE Landbrugs netværksaktiviteter og grønne udviklingsplaner August 2018 Katrine Dinitzen Helt kort opsummering: 1. Overordnet er landmændene meget positive omkring GUP. GUP skaber værdi

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse Kommunalvalg 2017 Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse 1 Det kan du finde i materialet 1. Kommunalvalg i Friluftsrådets kredse 2. Idékatalog med eksempler på mærkesager 3. Guide og værktøjer

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Bliv en stærkere personalechef

Bliv en stærkere personalechef INVITATION TIL Bliv en stærkere personalechef Udviklingsforløb for personalechefer i staten Kære personalechef Du inviteres hermed til at deltage i Personalestyrelsens udviklingsforløb for personalechefer

Læs mere

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER KOMPETENCEUDVIKLING SOM UNDERSTØTTELSE AF AAU STRATEGIEN INDENFOR UNDERVISNING, FORSKNING OG VIDENSSAMARBEJDE Formålet med indsatsen Formålet med indsatsen er at

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Trafik & Byg Afdelingsleder Vej & Trafik

Trafik & Byg Afdelingsleder Vej & Trafik Maj 2017 Job og personprofil Trafik & Byg Afdelingsleder Vej & Trafik 1 1. Baggrund Da den nuværende afdelingsleder for Vej og Trafik under afdeling - Trafik & Byg i Assens Kommune har valgt nye udfordringer

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Recognised for Excellence

Recognised for Excellence Recognised for Excellence Vejledning til workshop-bedømmelsen Gældende for pilot-forsøg 2007 Ansøgningsfrist 6. august 2007 Kortlæg jeres fremskridt R4E workshop bedømmelsesformat - Vejledning for ansøgere

Læs mere

VÆRDIGHED MED TEKNOLOGI OG DIGITALISERING SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN

VÆRDIGHED MED TEKNOLOGI OG DIGITALISERING SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN VÆRDIGHED MED TEKNOLOGI OG DIGITALISERING SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN VISION: VI VIL HAVE TEKNOLOGI OG DIGITALISERING TIL AT SKABE SELVVÆRD OG SAMMENHÆNG FOR MENNESKER Teknologi og digitale løsninger

Læs mere

Evaluering. Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi. Lokal vækst med social bundlinje

Evaluering. Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi. Lokal vækst med social bundlinje Evaluering Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi Lokal vækst med social bundlinje 1 Socialøkonomisk strategi Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi Lokal vækst med social bundlinje

Læs mere

Comentor Lounge. LinkedIn som must win battle. Juni 2015, Aalborg

Comentor Lounge. LinkedIn som must win battle. Juni 2015, Aalborg Comentor Lounge LinkedIn som must win battle Juni 2015, Aalborg 1 Fakta om LinkedIn 1.789 følgere på company 90-100 nye følgere hver måned 19.513 personlige følgere 60% af vores personlige følgere er aktive

Læs mere

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning

Læs mere

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle

Læs mere

Undersøgelse O & M - foreløbige resultater:

Undersøgelse O & M - foreløbige resultater: Undersøgelse O & M - foreløbige resultater: Hvordan kan Levelized Cost Of Energy reduceres så energi fra vindmølleparker bliver konkurrencedygtig med traditionel energi? Lektor Tove Brink, Syddansk Universitet,

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter

Læs mere

Bogen bygger på viden og mange års erfaringer og indeholder opskrifter, inspiration og mere end 70 eksempler og cases fra den virkelige verden.

Bogen bygger på viden og mange års erfaringer og indeholder opskrifter, inspiration og mere end 70 eksempler og cases fra den virkelige verden. Bogen handler om succesfuld (primært organisatorisk) implementering af CRM (Customer Relationship Management) i virksomheder, foreninger og andre organisationer. Den beskriver de væsentlige overvejelser,

Læs mere

Vejledning til interessenthåndtering

Vejledning til interessenthåndtering Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Antal inviterede: 2557

Antal inviterede: 2557 TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Aabenraa i Bevægelse. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aabenraa i Bevægelse. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aabenraa i Bevægelse Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 2 Indhold 1. Introduktion........ 3 2. Projektets aktiviteter........ 4 3. Projektets resultater....... 4 4. Projektets virkning.........

Læs mere

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt

Læs mere

Kommissorium for Data Redder Liv. - Implementering af løsninger

Kommissorium for Data Redder Liv. - Implementering af løsninger Kommissorium for Data Redder Liv - Implementering af løsninger Kommissorium for Data Redder Liv - Implementering af løsninger Bedre brug af danske sundhedsdata er afgørende for fremtidens sundhedsvæsen

Læs mere

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018

Læs mere

Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted

Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted Strategi for Lokal Udvikling 2018-2020 Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted 99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 Indhold Forord... 3 Sammenhængskraft...4 Strategi for Thisted

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro.

Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro. Punkt 6. Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi 2019-2022 Aalborg bygger bro. 2018-088099 Magistraten fremsender til s drøftelse, høring af Erhvervsstrategi 2019-2022 - "Aalborg bygger bro". kl. 08.30

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Aktørinvolvering. Benyt jer af følgende to redskaber i kronologisk rækkefølge: Aktøroverblik Aktørmøder. Fase 4 Fasebeskrivelse

Aktørinvolvering. Benyt jer af følgende to redskaber i kronologisk rækkefølge: Aktøroverblik Aktørmøder. Fase 4 Fasebeskrivelse Nu er det tid til at involvere de eksterne aktører, som er potentielle deltagere i initiativet. Det kræver særlig forberedelse at tage kontakt til aktørerne i et co-creation initiativ. I Fase 4 skabes

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

Bliv en stærkere personalechef. Uddannelses- og udviklingsforløb for personalechefer i staten

Bliv en stærkere personalechef. Uddannelses- og udviklingsforløb for personalechefer i staten INVITATION TIL Bliv en stærkere personalechef Uddannelses- og udviklingsforløb for personalechefer i staten Kære personalechef Du inviteres hermed til at deltage i Personalestyrelsens uddannelsesog udviklingsforløb

Læs mere

FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED

FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED Dokumenttype b Inspirationskatalog udarbejdet af Rambøll Management Consulting Dato September 2017 FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED INDLEDNING VI SKAL HAVE FLERE BORGERE

Læs mere

Udfordringen. Dato. Sted. 23. september 2013 kl. 17:30. Voldum-Hallen. Invitation til udvikling, værktøjer og netværk

Udfordringen. Dato. Sted. 23. september 2013 kl. 17:30. Voldum-Hallen. Invitation til udvikling, værktøjer og netværk Dato 23. september 2013 kl. 17:30 Sted Voldum-Hallen Et tilbud til alle lokalsamfund i Østjylland Udfordringen Invitation til udvikling, værktøjer og netværk Udfordringen Invitation til udvikling, værktøjer

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle Judo- og Ju-Jitsu klubber under DJU har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med unionens udviklingskonsulent Karina Sørensen. Et klubudviklingsprojekt

Læs mere