Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Nr. 7: Efterisolering af portvæg 6.7 MWh Fjernvarme 3760 kr kr. 9.

Transkript

1 SIDE 1 AF 15 for følgende ejendom: Adresse: Larsbjørnsstræde 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 1454 København K BBR-nr.: nr.: Energikonsulent: Eric Forum Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: FORUM r. i. oplyser om bygningens energiforbrug, muligheder for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Lavt forbrug Forbrug: 125 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 01/01/10-31/12/10 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Nr. 7: Isolering af rørstykker og armaturer 2 Nr. 7A: Isolering af rørstykker og armaturer 6.1 MWh Fjernvarme 3440 kr kr. 4.5 år 5 MWh Fjernvarme 3080 kr kr. 5.5 år 3 Nr. 7: Efterisolering af portvæg 6.7 MWh Fjernvarme 3760 kr kr. 9.3 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de

2 SIDE 2 AF 15 nr.: enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: kr./år Samlet besparelse på el: 0 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 4 Nr. 7A: Udskiftning af cirkulationspumpe for varmt brugsvand 315 kwh el 630 kr. 5 Nr. 7: Udskiftning af varmecirkulationspumpe 315 kwh el 630 kr. 6 Nr. 7: Indregulering af radiatoranlæg 2.1 MWh Fjernvarme 1190 kr.

3 SIDE 3 AF 15 nr.: Nr. 7A: Indregulering af varmeanlæg 2.7 MWh Fjernvarme 1670 kr. 8 Nr. 7: Udskiftning af vinduer og døre 12 MWh Fjernvarme 6800 kr. 9 Nr. 7A: Efterisolering af brystninger 2.3 MWh Fjernvarme 1430 kr. 10 Nr. 7A: Etablering af solcelleanlæg 1714 kwh el 3430 kr. 11 Nr. 7A: Udskiftning af vinduer og døre 11 MWh Fjernvarme 6840 kr. 12 Nr. 7: Efterisolering af gårdfacade 4.9 MWh Fjernvarme 2760 kr. 13 Nr. 7: Efterisolering af tagetage 5.3 MWh Fjernvarme 2980 kr. 14 Nr. 7A: Efterisolering af kælderydervægge 2.7 MWh Fjernvarme 1700 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Der er gode muligheder for at reducere ejendommens energiforbrug. Der er i alt foreslået 14 tiltag, heraf har 3 en tilbagebetalingstid på under 10 år. Forhuset får energimærke E og baghuset energimærke C. I gennemsnit bliver energimærket C for ejendommen. Udføres de attraktive tiltag for forhuset, forbedres energimærket til D. Baghusets energimærke ændres ikke. Til beregning af varmeforbrug er der anvendt skønnede værdier for varmetransmissionstal m.m. og standardværdier for luftskifte, varmtvandsforbrug m.m. Det beregnede varmeforbrug er derfor ikke altid direkte sammenligneligt med faktisk målt varmeforbrug korrigeret til normalår. I det konkrete tilfælde er det målte forbrug ikke anvendt, da en væsentlig del af ejendommen har stået tom i længere tid. Det beregnede varmeforbrug er anvendt i stedet for på energimærkningsrapportens forside. I overensstemmelse med Håndbog for Energikonsulenter er der anvendt skøn og vurderinger, som samlet set maksimalt giver en afvigelse på det beregnede varmeforbrug på 15% i forhold til en fuldstændig registrering af ejendommen. Ejendommen har ikke solvarme. Solvarme er ikke foreslået, da solvarme ikke samfundsøkonomisk er en fordel i et fjernvarmeområde. Typisk vil det heller ikke privatøkonomisk være attraktivt, medmindre tilskud gives. Uden for fyringssæsonen, hvor solvarmepotentialet er størst, har kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg rigelig med spildvarme til rådighed. Den varme udnyttes bedst til opvarmning af varmt brugsvand. Ejendommen har ikke jordvarme/væske-vand eller varmepumpe/luft-vand. Ingen af anlæggene er relevante for ejendommen. Ejendommen råder ikke over et tilstrækkeligt stort areal, hvor varmeslanger kunne nedgraves for et jordvarmeanlæg, og varmeanlæggets forholdsvis høje temperaturer (sammenlignet med gulvvarme) er ikke optimale for hverken jordvarme eller varmepumpe. Derudover gælder der samme argumenter som nævnt ovenfor vedrørende solvarme. Ejendommen har ikke solceller. Solcelleanlæg for forhuset er ikke foreslået, fordi tagareal mod sydvest er begrænset, og der er skygger fra opgangstårn m.m. Energibesparende tiltag i en kælder medfører, at den bliver koldere og fugtigere og dermed mindre anvendelig. Der kan komme egentlige fugtproblemer, som kan nedsætte kælderens levetid. Af de grunde er det ikke foreslået at udføre efterisolering af kælderloft, efterisolering af isolerede ledninger samt indvendig efterisolering af kældervægge og -gulve m.m. Udvendig efterisolering er normalt en god løsning, men tiltaget er ikke foreslået for forhuset, da varmecentralen (med varmetab) udgør en væsentlig del af kælderen under opvarmet areal, og

4 SIDE 4 AF 15 nr.: ydermere er der stor spildvarmeeffekt fra erhverv i stue (ovne m.m.). Ejendommen omfatter 2 bygninger iht. BBR-meddelelse, forhuset og baghuset. Forhuset anvendes hovedsaglig til beboelse. Der er erhverv i stue. Baghuset anvendes hovedsaglig til erhverv. Der er beboelse på de to øverste etager. Kældre, lejligheder og erhverv var delvis tilgængelige. Forhusets tagetage var ikke tilgængeligt. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Spidsloftgulv antages at være udført som træbjælkelag. Skråvægge, skunke og kviste antages at være udført som let trækonstruktion isoleret med mm isolering. Flat tag antages at være udført iht. Bygningsreglement 2010 (byggetilladelse opnået oktober 2010). Forslag 13: Nr. 7: I forbindelse med fremtidig udskiftning af tag skal der isoleres efter det på den tids gældende bygningsreglement. I beregningerne er der regnet med en isoleringstykkelse på mm på spidsloft, skrå tagflader, skunke og kviste. Ydervægge Ydervægge er opbygget som massiv teglstensmur. De er pudsede både mod gade og gård. I port er der uisoleret ydervæg mod opgang og erhverv. I værelser antages det, at ydervægge indvendigt er beklædt med træbeklædning (én lejlighed var tilgængelig) og isoleret med ca. 20 mm isolering (iht. opmåling/dump lyd). I lejligheder er der brystninger med 1/1-mur. Det antages, at de er efterisoleret i værelser, men ikke i køkkener. Det vurderes, at de er efterisoleret med ca. 50 mm isolering (iht. opmåling/dump lyd). Ydervægge er opbygget af massiv glat teglstensmur (antaget for baggård). I lejligheder er der brystninger med 1/1-mur (én lejlighed var tilgængelig). Nogle er efterisoleret med ca. 100 mm isolering, andre er ikke. Det er antaget, at 50% er efterisoleret.

5 SIDE 5 AF 15 nr.: På øverste etage er der frie gavlstykker mod naboer. Det antages, at de er isoleret med min. 100 mm isolering. Forslag 3: Nr. 7: Det anbefales at efterisolere portvæg mod opgang og butik. Diverse installationer m.m. de- /genmonteres. Der isoleres med mm isolering, klasse 37, afhængig af pladsforhold. Isoleringen placeres i stålregelskelet og inddækkes med vejrbestandig plade fri af isolering og med åbne spalter imellem. Forslag 9: Nr. 7A: Det anbefales at isolere brystninger i lejligheder i det omfang det ikke allerede er gjort. Der er regnet med, at 50% er uisoleret. Radiatorer, plader, lister m.m. demonteres. Der isoleres med 100mm - 200mm isolering, klasse 37, afhængig af pladsforhold. Isoleringen placeres i mellem regler. Der placeres dampspærre og inddækkes med gipsplade med filt. Lister m.m. placeres. Fugning og malerarbejde udføres. Radiatorer genmonteres. Forslag 12: Nr. 7: Det anbefales at efterisolere gårdfacade. Der isoleres udvendigt med ca. 200 mm isolering og afsluttes med indfarvet puds. Tag, placering af vinduer, døre m.m. tilpasses facadeisoleringen efter behov. Der anvendes standard-facadesystem fra leverandør. Der opsættes stilladser. Der ansøges om myndighedstilladelse for projektet. Tiltaget vil udover en energibesparelse medføre en bedre komfort i lejlighederne. Tiltaget er mest attraktivt at udføre i forbindelse med en vinduesudskiftning og/eller facaderenovering. Vinduer, døre, ovenlys mv. Bygningen har i hovedsagen ældre vinduer med forsatsramme. De har ikke energiglas. I stue er der vinduer med ét lag glas. Vinduerne er ikke tætsluttende, og kalfatringsfuger omkring dem er flere steder på vej til at blive nedbrudt (set fra terræn). Opgangsdør er ældre tynd trædør. Døren har dørpumpe. Døren er ikke tætsluttende. Indgangsdør til butik er ældre trædør med ruder med 1 lag glas. Døren har dørpumpe. Døren er ikke tætsluttende. Det er antaget (én lejlighed var tilgængelig), at vinduer i det væsentlige består af ældre vindueskarme og rammer isat nyere termorude (2005), men der er også enkelte vinduer med 1 lagglas, og i opgang har alle vinduer kun 1 lag glas. I stue har vinduer kun 1 lag glas. Det vurderes, at flere af vinduerne ikke er tætsluttende. Kalfatringsfuger omkring vinduerne kunne ikke vurderes pga. stillads. Opgangsdør er ældre tynd trædør med ruder med 1 lag glas. Døren har dørpumpe. Døren er ikke tætsluttende.

6 SIDE 6 AF 15 nr.: Døre til erhverv i stue er ældre trædøre med ruder med 1 lag glas. Dørene er ikke tætsluttende. Varmetransmissionstal for vinduer og døre er skønnede. Forslag 8: Nr. 7: Det anbefales at udskifte vinduer med 1 lag glas samt vinduer med forsatsramme med energivinduer med energimærke A og varm kant. Hvis eksisterende vinduer har en restlevetid på min. ca. 20 år, vil det være relevant at overveje at anvende koblede energivinduer eller forsatsrammer med energiglas. I sidstnævnte to tilfælde bør vinduerne gennemgå en komplet renovering. Der skal indhentes myndigshedstilladelse for projektet. Udskiftning af vinduerne vil reducere varmeforbruget og evt. problemer med træk. Derudover vil energivinduerne typisk kunne vælges med større lyddæmpning end de eksisterende. Det er relevant at overveje vinduer uden behov for udvendig vedligeholdelse, så vedligeholdelsesudgifter kan reduceres. Vinduerne kan med fordel vælges med friskluftventil. Det anbefales at udskifte opgangsdør med isoleret tætsluttende dør med dørpumpe. Forslag 11: Nr. 7A: Det anbefales at udskifte vinduer med 1 lag glas samt termovinduer med energivinduer med energimærke A og varm kant. Hvis eksisterende vinduer har en restlevetid på min. ca. 20 år, vil det være relevant at overveje at anvende koblede energivinduer. I sidstnævnte tilfælde bør vinduerne gennemgå en renovering i nødvendigt omfang. Der skal indhentes myndigshedstilladelse for projektet. Udskiftning af vinduerne vil reducere varmeforbruget og evt. problemer med træk. Derudover vil energivinduerne typisk kunne vælges med større lyddæmpning end de eksisterende. Det er relevant at overveje vinduer uden behov for udvendig vedligeholdelse, så vedligeholdelsesudgifter kan reduceres. Vinduerne kan med fordel vælges med friskluftventil. Det anbefales at udskifte Yderdøre med isolerede tætsluttende døre med energivinduer med energimærke A og varm kant samt med dørpumpe. Gulve og terrændæk Gulv mod kælder er opbygget som træbjælkelag. Gulv mod port er opbygget som træbjælkelag efterisoleret nedefra med ca. 150 mm isolering (vurderet). Gulv mod kælder er udført i beton med ståldrager. Forslag 14: Nr. 7A: Det anbefales at reducere varmetransmissions- og ventilationstab fra kælder uden at risikere efterfølgende fugtproblemer. Varmetransmissionstabet kan reduceres ved at isolere kælderydervægge under terræn

7 SIDE 7 AF 15 nr.: udvendigt fra og etablere nyt isoleret kældergulv. I forbindelse med de nævnte tiltag vil det være relevant at overveje at medtage tiltag, som reducerer fugtindtrængning i kælderen. Her tænkes på fugt- og vandtætning af kælderydervæggene, etablering af omfangsdræn og kapilarbrydende lag under kældergulvet eller fugttætning af kældergulvet. Ventilationstabet kan reduceres ved at etablere effektiv naturlig ventilation. Det gøres ved at have stilbare friskluftventiler i kælderen. Friskluftventilerne kan placeres i vinduer og/eller i kælderydervæggene. Luft skal kunne strømme fra facade til facade og gennem alle rum i kælderen. Der skal derfor etableres åbninger i lukkede rum efter behov. Luftskiftet skal sørge for, at tilført fugt til kælderen gennem klimaskærmen kan føres bort. Luftskiftet kan reduceres i takt med, at ovenstående tiltag udføres. Tiltagene vil reducere bygningens varmeforbrug og give en bedre komfort i stueetagen. Kælderen vil alt andet lige blive varmere, mindre fugtig og dermed mere brugbar. Kælder Kælderydervægge er udført i teglsten. Det antages, at der ikke er udført udvendig isolering af kælderydervægge. Kældergulv er udført i beton på jord uden isolering (antaget). Der er vindue med 1 lag glas. Der er trælemme ned til kælder. Kælderydervægge er udført i teglsten. Det antages, at der ikke er udført udvendig isolering af kælderydervægge. Kældergulv er udført i beton på jord uden isolering (antaget). Ventilation Ventilation Bygningen ventileres vha. naturlig ventilation. Erstatningsluft kommer ind gennem vinduer m.m. Der er aftrækskanaler. Bygningens boliger ventileres vha. mekanisk ventilation. Der udsuges fra toiletter og badeværelser. Det antages, at udsugningsanlægget overholder krav anført i BR10 (anlægget var ikke tilgængeligt). Bygningens erhvervsarealer ventileres vha. naturlig ventilation. Erstatningsluft kommer ind gennem vinduer m.m.

8 SIDE 8 AF 15 nr.: Varme Varmeanlæg Bygningens varmecentral er tilsluttet fjernvarme. Der er én isoleret, ca. 40 mm, pladeveksler på ca. 50 kw (iht. årsafregning) for radiatoranlæg. Der er én varmekreds for ejendommen. Fjernvarmevandets fremløbs- og returtemperatur blev ved besigtigelsen aflæst til 68 C og 28 C. Afkølingen var dermed 40 C, hvilket er meget tilfredsstillende. Imidlertid er der tale om et øjebliksbillede, som ikke nødvendigvis er repræsentativt for anlæggets drift på årsbasis. Returtemperaturen på 28 C opfylder krav fra varmeforsyningen, max. 50 C. Afkølingen på årsbasis er beregnet til 28 C og opfylder dermed ikke varmeforsyningens krav, 34 C. Radiatoranlæggets fremløbs- og returtemperatur blev aflæst til: Der var lukket for varmen. Der er én varmecirkulationspumpe. Det er en Grundfos UPS med tre trin: 45, 65, 90 W. Pumpen er i drift ved 45 W. Pumpen er ikke energioptimal. Isoleringstykkelser for varmeledninger i varmecentralen er i det væsentlige mm. Der er uisolerede rørstykker, armaturer og pumper i varmecentralen. Bygningens varmecentral er tilsluttet fjernvarme. Der er én isoleret, ca. 40 mm, pladeveksler på ca. 50 kw (vurderet) for radiatoranlæg. Der er én varmekreds for ejendommen. Fjernvarmevandets fremløbs- og returtemperatur blev ved besigtigelsen aflæst til 68 C og 55 C. Afkølingen var dermed 13 C, hvilket ikke er tilfredsstillende. Imidlertid er der tale om et øjebliksbillede, som ikke nødvendigvis er repræsentativt for anlæggets drift på årsbasis. Returtemperaturen på 55 C opfylder ikke krav fra varmeforsyningen, max. 50 C. Afkølingen på årsbasis er beregnet til (data ikke til rådighed) C. Varmeforsyningens krav er 34 C. Radiatoranlæggets fremløbs- og returtemperatur blev aflæst til: (ingen termometre) C. Der er én varmecirkulationspumpe. Det er en Grundfos Magna , W. Pumpen er energioptimal. Isoleringstykkelser for varmeledninger i varmecentralen er i det væsentlige mm. Der er uisolerede rørstykker, armaturer og pumper i varmecentralen. Forslag 1: Nr. 7: Det anbefales at isolere uisolerede rørstykker, armaturer og pumper for varme- og brugsvandsanlæg i varmecentral og kælder. Rørstykker isoleres med mm isolering afhængig af pladsforhold. Der anvendes så vidt muligt rørskål (alternativt lamelmåtte). Isoleringen inddækkes fx med isogenopak (grå plast). Armaturer, flanger og pumper påsættes aftagelige isoleringskapper med en isoleringstykkelse på ca. 30 mm. Standardkapper anvendes i det omfang, de er tilgængelige, ellers udføres specialkapper. Det anbefales at udskifte gamle radiatorventiler i butik med termostatventiler. Forslag 2: Nr. 7A: Det anbefales at isolere uisolerede rørstykker, armaturer og pumper for varme- og

9 SIDE 9 AF 15 nr.: brugsvandsanlæg i varmecentral og kælder. Rørstykker isoleres med mm isolering afhængig af pladsforhold. Der anvendes så vidt muligt rørskål (alternativt lamelmåtte). Isoleringen inddækkes fx med isogenopak (grå plast). Armaturer, flanger og pumper påsættes aftagelige isoleringskapper med en isoleringstykkelse på ca. 30 mm. Standardkapper anvendes i det omfang, de er tilgængelige, ellers udføres specialkapper. Varmt vand Der er én varmtvandsbeholder på ca. 400 l. Den er isoleret med ca. 50 mm isolering. Brugsvandstemperaturen blev aflæst til (intet termometer) C. Den bør være C. Cirkulationen blev aflæst til: Der er ingen cirkulation. Der bør etableres cirkulation for at undgå vandspild. Brugsvandsanlægget har nedre fordeling. Isoleringstykkelse for brugsvandsledninger i varmecentral og kælder er i det væsentlige ca mm. Der er uisolerede rørstykker og armaturer i varmecentralen og kælder. Ikke alle rum var tilgængelige. Omfanget af uisolerede rørstykker og armaturer er skønnet. Stigstrenge er ikke isoleret (stikprøvekontrol). Der er én varmtvandsbeholder på ca. 400 l. Den er isoleret med ca. 50 mm isolering. Brugsvandstemperaturen blev aflæst til 45 C. Den bør være C. Cirkulationen blev aflæst til (intet termometer) C. Den bør være min. 50 C. Der er en cirkulationspumpe. Det er en Grundfos UP 20 30, 75 W. Pumpen er ikke energioptimal. Brugsvandsanlægget har nedre fordeling. Der er én stigstreng med cirkulation. Isoleringstykkelse for brugsvandsledninger i varmecentral og kælder er i det væsentlige ca mm. Der er uisolerede rørstykker, armaturer og pumpe i varmecentralen og kælder. Stigstrenge er isoleret (stikprøvekontrol). Forslag 4: Nr. 7A: Ved udskiftning af cirkulationspumpe for varmt brugsvand bør der vælges en pumpe med permanent magnetmotor med energimærke A. Pumpen skal have flere trin, så pumpeydelsen kan optimeres til anlægget. Fordelingssystem For- og baghus: Radiatoranlæg har nedre fordeling. Anlæggene er ikke indreguleret.

10 SIDE 10 AF 15 nr.: Anlæggene er 2-strenget. Varmeledninger i kælder er isoleret med 20-30mm isolering. Der er uisolerede rørstykker og armaturer i kælder. Ikke alle rum i kælderen var tilgængelige. Omfanget af uisolerede rørstykker og armaturer er skønnet. Armaturer en omfatter ikke forhold i de enkelte lejligheder for beboelse (kun klimaskærm), men det anbefales generelt at udskifte vandarmaturer til termostatiske typer med vandbegrænsere og perlatorer for effekt luftopblanding. Automatik For- og baghus: Der er klimastat, som styrer fremløbstemperaturen afhængig af udetemperaturen. Der er ikke natsænkning (oplyst). Natsænkning anbefales ikke, da den driftsform ikke er hensigtsmæssig i fjernvarmeområder. Der er lukket for varmen uden for fyringssæsonen (oplyst). Radiatorer har termostatventil (stikprøvekontrol/oplyst), dog ikke i nr. 7 stue. Forslag 6: Nr. 7: Det anbefales at indregulere radiatoranlæg vha. strengreguleringsventiler. Tiltaget vil medføre en varmebesparelse og normalt også en bedre afkøling. Forslag 7: Nr. 7A: Det anbefales at indregulere radiatoranlæg vha. strengreguleringsventiler. Tiltaget vil medføre en varmebesparelse og normalt også en bedre afkøling. Pumper varme Forslag 5: Nr. 7: Det anbefales at udskifte eksisterende varmecirkulationspumpe med en elektronisk styret pumpe med permanent magnetmotor med energimærke A. Pumpen skal have flere trin, så pumpeydelsen kan optimeres til anlægget. El Belysning For- og baghus: Ejendommen anvender sparepærer og glødepærer på fællesarealer. Glødepærer udskiftes løbende med sparepærer. Udendørs belysning styres af lyssensor. Belysning i opgange styres vha. timertryk. Belysning i kælder styres vha. afbryder.

11 SIDE 11 AF 15 nr.: Belysning for erhverv i baghuset blev ikke registreret. Dels fordi flere lejligheder ikke var tilgænglige og dels fordi flere lejligheder ikke var færdigindrettet. I beregningerne er der anvendt standardværdier for energieffektiv erhvervsbelysning Anbefalinger: Setpunkt for lyssensorer bør kontrolleres, så det sikres, at lys først tændes, når det er tilstrækkelig mørkt. Tændtiden i opgange bør normalt ikke være længere end ca. 2:30 min./sek. Afbrydere kan i vid udstrækning med fordel udskiftes med bevægelsesmeldere, så man undgår, at lys glemmes at blive slukket. I lejligheder for erhverv bør der anvendes armaturer med høj virkningsgrad. I det omfang lysstofrør anvendes, bør der vælges armaturer med elektroniske højfrekvente forkoblinger. Evt. spots bør vælges med LED-lyskilde. Der bør vælges lysstyring, som sikrer, at der kun er lys i det omfang, den er nødvendig. Bevægelsessensorer med lyssensor kan fx anvendes. Hårde hvidevarer en omfatter ikke forhold i de enkelte lejligheder for beboelse (kun klimaskærm), men det anbefales generelt at udskifte ældre hårde hvidevarer til nye med energimærke A. Vand Vand I baghus er der WC er i opgang. De anvendes tilsyneladende ikke. De fleste er ældre typer med skyl på ca. 10 liter. en omfatter ikke forhold i de enkelte lejligheder for beboelse (kun klimaskærm), men det anbefales generelt at udskifte WC er med et-trins skyl på ca. 10 liter eller mere med WC er med 2-trins-skyl på 3/6 liter. Kloaksystemets kapacitet bør vurderes inden tiltaget udføres. Vedvarende energi Solvarme Der er ikke solvarme. Varmepumpe Der er ikke jordvarme eller varmepumpe. Solceller Der er ikke solceller. Forslag 10: Nr. 7A: Det anbefales at etablere et solcelleanlæg. Solcellepaneler placeres på fladt tag vendt mod

12 SIDE 12 AF 15 nr.: syd i en vinkel på 45. Der er regnet med et anlæg på 20 m². Det vil kunne dække en væsentlig del af ejendommens fælles el-forbrug på årsbasis. Anlægget producerer strøm, som kan bruges i ejendommen efter behov. Produceres der mere strøm end ejendommen bruger, sælges den overskydende strøm til el-selskabet. Der skal indhentes myndighedstilladelse for projektet. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1797 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 356 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 954 m² Opvarmet areal: 1243 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Der er god overensstemmelse mellem beregnede bebyggede arealer på grundlag af tegning og arealer anført i BBR-meddelelse. Erhvervsareal i kælder i nr. 7 er medtaget i areal for stue i BBR-meddelelse. Byggesag for baghuset var ikke afsluttet i forbindelse med energimærkningen. BBR-meddelelse var derfor ikke ajourført iht. til nye forhold. Kælderne er ikke opvarmet (t<15 C). Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: kr./mwh Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Varmeforbrug afregnes på grundlag af varme-målerdelinger, varme-andele og varmtvandsmålere (Forhuset: iht. varmeregnskab, Baghuset: antaget).

13 SIDE 13 AF 15 nr.: Iht. Boligministeriets bekendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996, Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand og varme, skal der ved fordelingsmåling foretages en korrektion for det forøgede varmetab, der termisk set skyldes yderlig beliggenhed (gavl o.lign.), så varmeregningen for de enkelte boliger bedst muligt svarer til den opnåede varmekomfort. Det antages, at ejendommens varmefordelingsmålersystem overholder bekendtgørelsen. De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift erhverv kr. 3 værelser kr. 2 værelser kr. baghus (BBR ikke ajourført) kr.

14 SIDE 14 AF 15 nr.: Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. en gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Læs mere på

15 SIDE 15 AF 15 nr.: Energikonsulent Adresse: Roret Snekkersten Telefon: Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret information om energikonsulenten.