4. Soft adventure race for klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. Soft adventure race for 3.- 5. klasse"

Transkript

1 4. Soft adventure race for klasse Af Martin Elmbæk Knudsen Seminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev. Uddannet cand.scient Idræt og Sundhed fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Odense. Har været højskolelærer fra Idrætslig baggrund: Udøver i fodbold, badminton, volleyball, spring/rytmegymnastk og friluftsaktiviteter. Træner i gymnastik og volleyball. Indledning Et Adventure Race er et løb, der indebærer holdsamarbejde, konkurrence, alsidige udfordringer i naturen og fysisk udholdenhed. Denne kombination placerer adventure race som friluftssport, dvs. en hybrid af sport og friluftsliv. En naturlig del af ethvert adventure race er elevernes egen orientering fra sted til sted. Det kan derfor lette forståelsen af et adventure race ved at betragte det som et orienteringsløb krydret med alsidige udfordringer. Yderligere indebærer holdsamarbejdet og konkurrencen, at gruppen er samlet under hele løbet og sammen må gøre deres bedste. Som gruppe må de også selv transportere, hvad de skal bruge for at kunne klare sig selv. Endelig gælder det, at kun fodspor må efterlades i naturen. Nogle børn i klasse kender måske adventure race fra TV. I skolen kan det være meget vanskeligt at efterligne disse adventure races med deres store krav til udstyr, fysisk udholdenhed, teknik med mere. Dog vil det stadig være muligt at påvirke deltagerne i forhold til områderne natur, individ og gruppe 3. For ikke at skabe falske forventninger til adventure race i skolen, mener jeg betegnelsen Soft Adventure Race eller forkortet Soft Adventure er mere sigende om den faktiske aktivitet, børnene skal deltage i. Et soft adventure race er, hvad du gør det til! Der er mange muligheder i planlægningen af et race, og den åbne form og indhold betyder, at underviseren kan sætte sit helt eget præg på løbet og lave et race, der aldrig tidligere er blevet lavet. Er mulighederne til stede kan underviseren forme et race, som tilgodeser præcis de læringsmuligheder (eller mål), han/hun vil fokusere på. Dermed bliver det muligt at målrette løbet, så det giver deltagerne helt bestemte oplevelser, spændingsmomenter og valgmuligheder. Adventure Racing kendes også under betegnelsen idrætscross, og disciplinen er et forholdsvis nyt og ubeskrevet blad i skoleidrætten. Årsagen er enkel: Et adventure race er vanskeligt at placere ind i idrætstimerne i et skoleskema, og det er ressourcekrævende at undervise i. Derfor udfolder soft adventure sig bedst muligt på temadage, studieture eller lignende, hvor flere sammenhængende timer og flere lærerkræfter er til rådighed. At kombinere soft adventure med tværfaglig undervisning er således oplagt. En dag med soft adventure skaber nye relationer blandt eleverne og giver ikke mindst uforglemmelige oplevelser. Velvidende at der gåes på kompromis med nogle af de værdifulde læringsmuligheder og store oplevelser, som kombineres i et mere fyldigt soft adventure, vil artiklen her alligevel give et bud på, hvordan man kan proppe soft adventure race-lignende aktiviteter ind i et skoleskema, samt give et bud på hvordan én underviser alene kan planlægge, afvikle og evaluere soft adventure. Dette kapitel: 1. Forholder sig til målsætning 2. Giver et eksempel på et soft adventure race 3. Diskuterer mulige didaktiske overvejelser 4. Forholder sig til differentiering og evaluering m.m. ad 1) Målsætning I soft adventure vil der næsten altid arbejdes med mange forskellige mål inden for områderne tekniske/idrætsfaglige færdigheder, fysisk formåen, personlige og sociale kompetencer. Da underviseren samtidig skal forholde sig til sikkerhed, rammer og ressourcer, skabes en vis kompleksitet, der gør det vanskeligt at afgøre, hvor fokuset rent faktisk ligger i fastlæggelsen af mål. Men det kan lade sig gøre i organiseringen af soft adventure at vægte nogle områder frem for andre. Indledende anføres mulige mål, som der kan arbejdes henimod i soft adventure. Fra trinmålene for klasse i Fælles mål fremhæves: 1 Bredahl & Øyås 26

2 deltage i friluftsaktiviteter færdes i naturen ved hjælp af kort i kendt terræn udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter følge enkle regler for adfærd i naturen (2. klasse) Som det ses, indebærer målene kortlæsning, og de åbner op for alsidige friluftsaktiviteter i et samarbejde. Desuden er der anført et mål fra 2. klassetrin. Årsagen er, at de nye rammer (herunder konkurrencen), som findes i et soft adventure race kan udfordre de eksisterende regler for adfærd i naturen, så eleven anses ikke for at være færdig med at udvikle sig til en ansvarlig og bevidst bruger af naturen. Derfor prioriteres målet om at følge enkle regler for adfærd i naturen fortsat i klasse. Soft adventure er imidlertid kun én af flere friluftsaktiviteter til at nå ovennævnte mål. Men i soft adventure er det opfattelsen, at målene nås under én og samme aktivitet. Desuden sættes følgende mål som knytter sig særligt til soft adventure race: udvikle evne til at problemløse i naturen i samarbejde med andre Altså anses problemløsning og det at skulle tage beslutninger i et fællesskab som en væsentlig læringsmulighed i soft adventure. Samlet set skabes de store oplevelser i soft adventure ved, at elever lykkes sammen i arbejdet med de alsidige udfordringer, der findes eller iscenesættes i naturen. Ad 2) Eksempel på soft adventure i klasse: Klasse: 4. klasse, 20 elever Tidsramme: 2 hele klokketimer (frikvarterer i forbindelse med timerne inddrages på dagen) Sted: Skolens nærområde. Mål: følge enkle regler for adfærd i naturen deltage i friluftsaktiviteter færdes i naturen ved hjælp af kort i kendt terræn udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter udvikle evne til at problemløse i naturen i samarbejde med andre Afvikling af soft adventure: A) Samling ved startsted og inddeling i de aftalte hold. B) Information og holdførerinfo. C) Start udlevering af kort, blyant og noteshæfte samt rekvisitter der skal bruges til at løse udfordringerne ved posterne undervejs. Holdene spredes. D) Soft adventure som stjerneløb med døde fjern poster og levende nær poster. E) Slut evaluering. A) og B) I dette race er holdene aftalt i den forrige lektion. Holdene er kønsintegrerede og består af 4-5 elever. Informationen der gives er af praktisk karakter, blandt andet hvornår og hvordan racet sluttes af, og eleverne gøres opmærksomme på, hvilke mål der fokuseres på i dagens race. Holdførerinfo er følgende, og holdførerne skriver stikord ned i notesbog: I får udleveret et orienteringskort over skolens område. Her finder I et stjernecentrum vist med en stjerne på kortet. I stjernecentrum findes 3 poster (nærposter). Derudover skal I finde 3 poster rundt på skolens område (fjernposter), som også er indtegnet. I skal altid tage en nærpost efter en fjernpost og omvendt. I skal være samlet på holdet under hele løbet. I skal medbringe de ting I får udleveret, dvs. kort over området, en lang pind på 1 ½ meter, lommeregner og stor vandflaske. Det gælder om at gennemføre så hurtigt som muligt. Alle skal være tilbage ved stjernecentrum senest kl., uanset om I skulle mangle en post. 27

3 C) Eleverne udleveres det nødvendige grej, som de skal medbringe under racet. De 4 hold spredes ved at underviseren bestemmer deres startpost. Racet sættes i gang. D) og E) Underviseren styrer de 3 levende nærposter, som befinder sig i stjernecentrum. De levende nærposter er vandtransport, edderkoppespind og O-løb, mens fjernposterne er tingfinder, flagstang og find en naturting. Racet sluttes med en evaluering (se senere). Ad 3) Didaktiske overvejelser Sted: En begrænsning i arbejdet med friluftsaktiviteter er ofte adgang til naturen. En skov er optimalt, men adgang til skoven er for mange skoler problematisk og tidskrævende. Derfor bør skolens nærområde med dets buske, læhegn, stier osv. overvejes som mulighed. Måske har skolens pedel et kort over området. Ellers finder man rimelig gode kort på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside på over alle områder i Danmark. På hjemmesiden findes Danmark aftegnet i højre side under overskriften find et sted. Klik på Danmark og du vil kunne finde både historiske 4-cm kort og landkort. Kortene kan udskrives og fås i forskellige målestoksforhold, fx 1: Her er de fleste stier indtegnet og man kan alternativt selv indtegne yderligere signaturer, farvelægge m.m. I klasse bør terrænet være kendt af eleverne for at svare til elevforudsætninger især med hensyn til orienteringsevne, selvstændighed og sikkerhed. Det er vigtigt, eleverne har gode muligheder for at finde rundt. Skolens nærområde har ofte særlige motoriske muligheder, som kan inddrages i postaktiviteterne. Eksempelvis findes ofte mange balance og styrke muligheder på legepladser, sandbaner der kan graves eller kravles i, basketkurve der kan stille krav til præcision osv. I en udviklingsmæssig henseende er stimulering af motorikken mere væsentlig i klasse end styrke og udholdenhed 4, så er muligheden til stede kan man overveje også at arbejde med motoriske læringsmål i sin målsætning. Tid: Tiden er en begrænsning, når soft adventure forsøges afviklet i idrætstimerne. En idrætstime kan dog gøres lidt længere end to lektioner, hvis større frikvarterer inddrages. Det kan blive nødvendigt for at have tilstrækkeligt med tid til soft adventure. Den relativt korte tid betyder, at klar dig selv aspektet nedtones. Man når simpelthen ikke så langt væk på to timer, så distancerne bliver korte og muligheden for at føle sig overgivet til naturens kræfter reduceres. De første gange er det særligt vanskeligt at vurdere hvor mange og hvilke aktiviteter, der kan nås i det tilgængelige tidsrum. Her kan det være en hjælp at forestille sig nogle max og minimum tider, som den enkelte aktivitet, og transport mellem posterne kan tage. Indledende bruges max og minimum tider til at vurdere, om tidsplanen holder. Forløb: Soft adventure kan ses som en isoleret aktivitet eller som afslutningen på et forløb med friluftsaktiviteter. Når tidligere idrætstimer inddrages, skabes der gode muligheder for at arbejde målrettet hen mod racet. Idrætstimerne bruges til at forberede de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre racet. Med introduktionen af racet som et langsigtet mål bliver det i høj grad muligt for eleverne at se meningen med aktiviteterne. Samtidig betyder det, at alle bliver mere lige, da flere bliver i besiddelse af de nødvendige færdigheder. Der kan fx indgå lektioner med fokus på adfærd i naturen, intervalarbejde, kortlæsning i terræn, frisbeegolf, klatring, kanosejlads eller andre emner og færdigheder, som man vælger at bringe ind i adventure racet. Hvis man har adgang til en skovbund, kan eleverne i klasse også udvikle deres koordination og øvrige motorik ved diverse terrænløb og lege i det ujævne terræn. Holdførerinfo: Hvert hold udvælger en holdfører, som er den, der modtager information om løbet fra læreren. Holdføreren skriver den væsentlige information, som underviseren formidler, ned i stikord og videreformidler til holdet. Holdførerinfo er en indledende øvelse i at dele information på holdet, og er med til at fremme holdfølelsen og skærpe opmærksomheden på løbet. Holdførerinfo kan naturligvis udelades og gives som generel information til alle inden løbets start, men det at mindst én elev fra hvert hold koncentreret har lyttet og nedskrevet løbets detaljer, anses som en mere sikker formidling. Hvis underviseren ønsker at iscenesætte racet ved at stimulere fantasien, bør det gøres som en samlet information til alle elever. Et eksempel kunne være at arbejde med et tema, hvor racet og dets udfordringer udspringer af en historie, fx fra Danmarkshistorien, Ringenes Herre eller lignende. Organisering: Afvikling af soft adventure race som stjerneløb anbefales fra klassetrin. Stjerneløb giver de bedste betingelser for organiseringen. Her bevæger alle hold sig på skift fra en nærpost ved stjernecentrum ud til en valgfri fjernpost og tilbage igen. Der er derfor meget kontakt (og kontrol) med eleverne, og det bliver muligt at afbryde løbet på grund af tidsnød. Strækningerne til og fra stjernecentrum kan indebære, at stjerneløbet kan blive ret fysisk krævende og tidskrævende, men det afhænger naturligvis af afstandene ud til fjernposterne. Hvis afstandene fra stjernecentrum til fjernposterne bliver stor, kan eleverne eventuelt medbringe deres cykel, løbehjul, rulleskøjter eller lignende. Står man og skal afvikle et adventure race som solounderviser, er stjerneløbet den mest oplagte organiseringsmulighed. Her kan underviseren have flere levende nærposter i gang omkring stjernecentrum, og en hovedregel i løbet kan være, at holdene skiftevis skal tage en fjernpost og en nærpost (dvs. en post ved stjernecentrum). Dermed vil holdene sandsynligvis kunne fordeles rimeligt i løbet, så kødannelse minimeres ved de levende poster omkring stjernecentrum. Det vil i mange tilfælde også være muligt at have flere hold i gang med samme post. Hvis enkelte elever på dagen ikke deltager i aktiviteterne, kan de måske udstationeres som kontrollører ved fjernposter, hvor snyd kan forekomme. 1Pedersen, Bente Klarlund 28

4 For eleverne betyder organiseringen som stjerneløb, at klar dig selv aspektet nedtones. Det virker omsonst at de hele tiden skal have deres gear med, når de jævnligt kommer tilbage til stjernecentrum. Desuden skal der i stjerneløbet ikke tages så mange beslutninger omkring, hvilken post eleverne skal tage næste gang. Når målet er at udvikle samarbejdsevne og problemløsningsevne skal dette mål altså primært opfyldes ved posterne, især også da eleverne formodentlig let kan finde vej i det forholdsvis kendte terræn. Der vil altså ikke opstå store behov for at samarbejde om at finde vej. Som hjælp til afviklingen af løbet kan man også alliere sig med et par kollegaer, forældre eller lignende. I så fald bliver det muligt at organisere løbet som et cirkelløb, hvor start og mål er placeret samme sted, og eleverne bevæger sig fra aktivitet til aktivitet uden hver gang at skulle omkring et stjernecentrum. Her kan hjælpere sikre afviklingen af levende poster i cirkelløbet. Eleverne kan på kort tid spredes så meget, at det kan være svært at overskue dem. For at sikre en større kontakt med eleverne kan man lave mindre sløjfer på cirkelløbet, så de flere gange kommer omkring samme sted. Afvikles soft adventure som cirkelløb vil oplevelsen af klar dig selv øges meget og kravene til at kunne finde vej vil også stige. Aktiviteter/udfordringer: De indlagte aktiviteter tager afsæt i lærerens overvejelser omkring hvilke læringsmuligheder, der ønskes tilgodeset i racet. I eksemplet ovenfor er udvalgt aktiviteter, som eleverne ikke har prøvet før, og som indebærer samarbejde, kommunikation, logisk-matematisk tænkning, idrætslige færdigheder, kortlæsning med mere. En beskrivelse af posterne fra racet ovenfor + andre mulige poster er følgende: 1. Tingfinder Holdet skal på et afgrænset område finde mindst 10 ting, som ikke hører hjemme i naturen. Fokus på opmærksomhed, adfærd i naturen, samarbejde. 2. Edderkoppespind Et mønster af strik trækkes på kryds og tværs mellem to træer. Eleverne skal på skift gennem et hul i mønstret uden at berøre edderkoppespindet. Ved berøring deles holdet om at tage armstrækninger. Det samme hul i spindet må kun benyttes en gang. Fokus på problemløsning, samarbejde, kommunikation, behændighed. 3. Vandtransport En rute af strik trækkes rundt om nogle træer. I den ene ende hænger nogle krus på strikket. Fra den ene ende transporteres på tid vand hen, hvor ruten slutter, og vandet hældes i en spand. Når der er fyldt nogle liter vand i spanden fortsættes. Fokus på problemløsning, samarbejde, eventuelt balance. 4. Find en natur-ting Find en naturlig genstand der vejer et kilo + en genstand der er ca. en meter lang. Ved afvigelser deles holdet om at tage armstrækninger. Fokus på kommunikation, opmærksomhed. 5. Puslespil En figur af legoklodser hænges op i en pose i et træ ved en død post. Ved posten læser eleverne sig frem til, at de skal løbe hen til en levende post (afstand under 200 meter), hvor de skal samle figuren med tilsvarende legoklodser. Er den ikke samlet korrekt, må hele gruppen tilbage igen og se efter. Husk: Masterfigur og 1-2 sæt legoklodser ved den levende post. Variation: Holdet deler sig i to grupper, en på hver sin side af en lodret presenning. Det ene hold har løse legoklodser, det andet har masterfiguren. Holdene kan ikke se hinanden og må kommunikere sig frem til, hvordan figuren samles korrekt. Fokus på problemløsning, kommunikation. 6. Flagstang En elev lægger sig på ryggen med fødderne pegende mod flagstangen og det ene øje lukket. En anden placerer en pind (1 ½-2 meter lang) mellem den liggende og flagstangen, så den liggende får pindens top og flagstangens knop til at flugte. Marker hvor pinden holdes, og mål afstanden fra den liggendes hoved til pinden (med målebånd). Marker den liggendes hoved og mål afstanden til flagstangen. Nu kan flagstangens højde beregnes, da: Pind flagstang hoved til pind = hoved til flagstang Fokus på logisk-matematisk problemløsning, samarbejde. 29

5 7. Bike & run Holdet tildeles færre cykler end antallet af deltagere. En afmærket rute skal cykles/løbes, og holdet deles om cyklen undervejs. Der må kun være en deltager på cyklen af gangen. I denne disciplin behøver holdet ikke at være samlet, men først når alle har gennemført ruten, er opgaven løst. Fokus på udholdenhed, social opmærksomhed, samarbejde. 8. Miniorienteringsløb i skoven Holdet skal gennemføre et mindre orienteringsløb med kort afstand mellem posterne. Eventuelt stilles spørgsmål til hver enkelt post fx hvor mange greb er der på den udendørs klatrevæg på gavlmuren, eller lignende. Fokus på orientering/kortlæsning, opmærksomhed. 9. Gummistøvlekast Med front i kasteretningen kastes en gummistøvle (med langt skaft) gennem benene og over hovedet. Deltagerne skiftes til at kaste og skal på den måde kaste støvlen gennem en rute i skoven med færrest mulige kast. Vær opmærksom på placering af deltagerne, så de ikke får en støvle i hovedet. Fokus på motorik, samarbejde. 10. Kædestafet En rute (gerne i terræn med forhindringer) gennemføres af en fra holdet, derefter gennemføres ruten af samme elev + en mere, dernæst også af en tredje, og til sidst af den fjerde (ved 4 deltagere). På den måde differentieres, så den mest udholdende elev kan få lov at løbe flest ture. Fokus på udholdenhed, samarbejde, eventuelt motorik. 11. Rebbaner To reb spændes stramt op på kryds eller over hinanden. Man bevæger sig på rebene uden at røre jorden. Alternativt spændes kun et reb ud og man trækker sig frem over eller under rebet (kommandokravl). Fokus på motorik, balance. Succesoplevelser: Grundlæggende skal der være rum for, at alle kan få succesoplevelser. Inden sidste hånd lægges på planlægningen af racet, skal det derfor overvejes, om man har skabt mulighed for, at eleverne samlet set vil få en god oplevelse. Kan de nå samtlige poster inden de skal være i mål? Har de forudsætningerne til at gennemføre løbet med de nuværende udfordringer eller må jeg ændre noget? Oprydning: Få eleverne til at hjælpe med indsamlingen af poster. (Se Bech og Sørensen for flere aktiviteter og Bredahl og Øyås for flere overvejelser) Målsætning, differentiering og evaluering Målsætning prioritering af læringsmuligheder I eksemplet ovenfor fokuseres blandt andet på mål som at udvikle problemløsnings- og samarbejdsevne. Det sker især ved, at der stilles mange uvante opgaver, der kun løses med krav om samarbejde. De tidsmæssige rammer kan dog virke begrænsede for kommunikationen og fordybelsen i samarbejdet. Som solounderviser med begrænset tid afvikles racet lettest som et kom først i mål -race, hvilket skaber en større tendens til, at børn tonser derudaf mere ureflekteret. Alternativt kan racet afvikles som pointløb, hvilket skaber motivation for at kvalificere gennemførelsen af den enkelte udfordring. Det kræver dog stort overblik at tælle point undervejs og tid at tælle dem sammen. Samlet set er der i eksemplet stadig stor vægt på udvikling af personlige og især sociale kompetencer. Herudover stilles krav til idrætsfaglige færdigheder i at kunne læse et kort i kendt terræn. Opsummerende er det opfattelsen, at målsætningen kan styre de didaktiske overvejelser under hensyntagen til sikkerhed, rammer og ressourcer. Så hvis underviseren har specifikke mål inden for fysisk udholdenhed, idrætsfaglige færdigheder og/eller personlige og sociale kompetencer, kan soft adventure være en motiverende og lærerig tilgang til at arbejde med disse mål. I bestræbelserne på at gå fra oplevelse til læring er refleksionen før, under og efter løbet afgørende 5. Derfor er det afgørende, at underviseren før løbet gør det tydeligt for deltagerne, hvilke mål der er i fokus, sikrer nogen refleksion via udfordringerne under løbet og skaber dialog om oplevelserne efter løbet (se afsnittet evaluering ). 5 Bredahl & Øyås 30

6 Differentiering Poster der indebærer, at nogle skal være mere fysisk aktive end andre kan differentiere for den fysiske udholdenhed. Eksempler på sådanne poster er bike & run og kædestafet. Poster som fx flagstang stiller krav til logiskmatematisk intelligens, samtidig med at andre elever skal samarbejde om at placere en målepind korrekt. Så med mange alsidige udfordringer i racet som helhed vil der findes en skjult differentiering i racet, da det ofte vil være forskellige elever, der vil fylde noget i den enkelte udfordring. Endelig er det op til læreren at afgøre løbets længde, samt hvor svær orienteringen skal være. Evaluering Har man i forudgående idrætstimer øvet særlige kompetencer med henblik på at gennemføre et soft adventure race er det oplagt at evaluere på disse ofte idrætsfaglige kompetencer. Men der kan også evalueres på andre kompetencer jævnfør målene i løbet ovenfor. Evalueringen bør om muligt foregå umiddelbart efter racet. En måde at evaluere på er at skabe refleksion og analyse ved at lade eleverne sidde holdvis (eller i plenum hvis tiden er knap) og forsøge at svare på spørgsmål som: Hvorfor gik det godt/mindre godt med at finde vej? I hvilke situationer var samarbejdet i gruppen bedst - hvorfor? Hvad var sjovt - hvorfor? Hvad har I lært om at færdes i naturen lykkes det at følge reglerne? Osv. Ud fra spørgsmålene skabes en dialog i plenum, der tydeliggør personlige følelser, sociale og idrætsfaglige handlinger. Ofte er det netop i denne dialog, at den almene handlekompetence, dvs. den personlige, sociale, idrætsfaglige eller kropslige læring bliver tydelig for den enkelte elev og for læreren. Underviserens observation af gruppernes indbyrdes samarbejde og forskellige tilgang til udfordringerne kan bidrage til dialogen. God fornøjelse! Litteraturliste Fælles Mål for Idræt, Undervisningsministeriet, uvm.dk Bech, Claus og Sørensen, Vagn Adler: Idrætscross, i Kroppen i skolen udgivet af DIF, DGI, Dansk Skoleidræt og Dansk Idrætslærerforening, Bredahl, Thomas Gjelstrup og Øyås, Jens: Adventure race uddannelse og læring i bogen Friluftsliv under forandring en antologi om fremtidens friluftsliv, red. af Søren Andkjær, Forlaget Bavnebanke, Pedersen, Bente Klarlund: Børn og Motion, Nyt Nordisk Forlag

4. Soft adventure race udfordringer i naturen

4. Soft adventure race udfordringer i naturen 4. Soft adventure race udfordringer i naturen Af Martin Elmbæk Knudsen Seminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev. Uddannet cand.scient Idræt og Sundhed fra Institut for Idræt og Biomekanik,

Læs mere

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3

Læs mere

6. Adventure. Indledning. Artiklens indhold

6. Adventure. Indledning. Artiklens indhold 6. Adventure Af Lasse Sønnichsen Stud. cand. scient. Idræt & Sundhed ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet i Odense. Kursusleder og instruktør for kitesurfkurser.dk, Timelærer på Køng

Læs mere

Orientering. i skolen. Orientering Sundt, sjovt og sejt. Breddekonsulent Jesper Lysgaard E-mail: jl@do-f.dk. Dansk Orienterings-Forbund www.do-f.

Orientering. i skolen. Orientering Sundt, sjovt og sejt. Breddekonsulent Jesper Lysgaard E-mail: jl@do-f.dk. Dansk Orienterings-Forbund www.do-f. Orientering i skolen Breddekonsulent Jesper Lysgaard E-mail: jl@do-f.dk Dansk Orienterings-Forbund www.do-f.dk Hvorfor Orienteringsidræt Motivation til aktivitet Fysisk udvikling Psykisk udvikling Naturoplevelser

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Træning til klatring i klubben.

Træning til klatring i klubben. Træning til klatring i klubben. En måde at opnå nye resultater i din klatring. Af Thomas Palmkvist Jørgensen. 1. udgave 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE. Junior program / for dig der gerne vil i gang med at klatre

Læs mere

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret

Læs mere

Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN

Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN 2 Historik I oktober 2013 startede vi på det første kursus i Pædagogisk Idræt. I september 2014 havde vi vores sidste kursus og d. 9. oktober 2014, blev

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Projektet går ud på at alle børn (0-6 årige) i Aalborg Kommunes institutioner skal have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere

Læs mere

Move@School LEGEKATALOG

Move@School LEGEKATALOG Move@School LEGEKATALOG Legekataloget er udgivet af Move@School, Folkesundhed København December 2006 For yderligere information eller spørgsmål kontakt: Glen Nielsen Projektleder Projekt Move@School E-mail:

Læs mere

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014 Bevægelsesbånd Bevægelsesbånd kan anvendes på mange forskellige måder samt tidspunkter i løbet af skoledagen alt efter hvor i skolen man befinder sig indskoling, mellemtrin eller udskoling. Forskningen

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

2. Boldleg for begyndere

2. Boldleg for begyndere 2. Boldleg for begyndere Af Lene Terp Seminarielektor i Idræt og konsulent i Skoleidrættens Udviklingscenter, CVU Sønderjylland Cand. Scient i Idræt & Sundhed, SDU Elitetræner i fodbold Indledning At kunne

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 7.- 9. klasse - Håndboldteknik og spilstrategi Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE FORENINGER, FORENINGSLEDERE OG TRÆNERE. KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund

Læs mere

Drejebog - sådan holder du et Skole OL-stævne på skolen

Drejebog - sådan holder du et Skole OL-stævne på skolen Drejebog - sådan holder du et Skole OL-stævne på skolen Det er en rigtig god ide at samle flere klasser fra 4. til 7. klassetrin til et fælles Skole OL stævne på skolen. Det skaber stemning og sammenhold

Læs mere

RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter

RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter Til fødselsdagsselskabet, beach party, picnic, familiedagen eller på legepladsen til enhver tid. Fra 6 til 90 år. Indeholder

Læs mere

Øvelser til større børn

Øvelser til større børn som bedrer bevægelse, styrke, balance og stabilitet i fødderne. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og Ergoterapi Tlf. 97 66 42 10 SÅDAN GØR DU ØVELSE

Læs mere

Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter

Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter Velkommen til eliteidrætsklasserne! Jeg er rigtig glad for, at vi kan give unge idrætstalenter i Slagelse Kommune mulighed for at

Læs mere

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Instruktion til interviewerne på spørgeskemaundersøgelsen af voksne beboere i de udsatte boligområder 1 1. Indledning Det overordnede mål for spørgeskema-interviewene

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Motorisk træning Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Hermed inspiration til motorisk træning og forskellige rammer, man kan

Læs mere

MTB Sundhed og Trivsel Fysisk træning. Eleven har viden om faglige anbefalinger til idrætsvaner

MTB Sundhed og Trivsel Fysisk træning. Eleven har viden om faglige anbefalinger til idrætsvaner Mountainbike [et skal forholde sig til tre Mountainbike. Fagets formål: Det centrale i faget er at udvikle elevernes kompetencer indenfor fysisk udfoldelse og lære eleverne glæden ved fysisk udfoldelse.

Læs mere

HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold

HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6 Begyndelsen på et liv med fodbold Træningen skal tilpasses så alle kan være med og føler at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd SLAGELSE B&I Slagelse

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition. VARIERET INDRETNING DCUM anbefaler varieret indretning, som understøtter individuelle læringsstile og forskellige arbejdsformer. Maglegårdsskolen i Gentofte er en 3-sporet skole, som byder på varieret

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Disc Golf

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Disc Golf Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Disc Golf Læringsmål Eleven skal deltage aktivt i aktiviteterne. Eleven skal reflektere over justeringer, som kan gøre aktiviteten bedre. Eleven skal få

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

SkolemælkCup er blevet til i et samarbejde mellem Laudrup & Høgh, Fodboldfabrikken, Mejeriernes skolemælksordning og Dansk Skoleidræt

SkolemælkCup er blevet til i et samarbejde mellem Laudrup & Høgh, Fodboldfabrikken, Mejeriernes skolemælksordning og Dansk Skoleidræt Afviklingsmateriale SkolemælkCup SkolemælkCup er en utraditionel indendørs fodboldturnering, hvor klasser og skoler kæmper imod hinanden på en sjov og anderledes måde, så alle fra 3-4 klasse kan være med.

Læs mere

Træningsmateriale sprint

Træningsmateriale sprint Træningsmateriale sprint Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Generelt om sprint... 2 Lektion 1 løbeteknik... 4 Lektion 2 start og acceleration... 5

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

Årsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema

Årsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema Uge Emne Sted Ansvarlig Teori/Tema 33 Intro til faget faglige og praktiske forventninger Intro til atletik indledende øvelser. Løbe runden om Solhverv, Marie-høns, Hospitals-tagfat, Løb med ærteposer.

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen

Læs mere

Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk udviklingskonsulent Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til

Læs mere

FORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 5-KÆMPERNE

FORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 5-KÆMPERNE FORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 5-KÆMPERNE Vi vil anbefale deltagerne på 5-kæmperne at træne tre gange om ugen. Hvilket vil sige, at det vil være godt, hvis du træner yderligere én gang om ugen på

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Er dette sandheden eller er det synsninger :

Er dette sandheden eller er det synsninger : Gode ideer og tips fra vores tema aften: Ved du hvad bordstemmer er? Det er en snakke stemme som vi bruger når vi sidder ved bordene. Er dette sandheden eller er det synsninger : Man kan ikke spise selv,

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser. Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Arbejdspapir til projektbeskrivelse

Arbejdspapir til projektbeskrivelse Hvilket tema arbejder vi med? Vi skal arbejde med læreplanstemaet krop og bevægelse. Vi vil lægge vægt på at styrke motorikken i hverdagen. Vi vil 1 x ugentligt have fysisk udfoldelse i motorikrummet.

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Et aktionsforskningsprojekt udført i et samarbejde mellem Bakkeskolen, Hørning, og Syddansk Universitet.

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. INTRODUKTION Formål

DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. INTRODUKTION Formål AKTIVE UDEAREALER DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. Når lærere, pædagoger og elever i fællesskab indtænker skolens uderum i undervisningen,

Læs mere

Frivillighed i fremtidens idræt

Frivillighed i fremtidens idræt Frivillighed i fremtidens idræt Er frivilligheden under pres? Hvordan ser fremtidens frivillighed ud? Kort præsentation Uddannet Cand.scient. Hovedfag i Idræt fra Syddansk Universitet Sidefag i Samfundsfag

Læs mere

flyt fødderne og løb let!

flyt fødderne og løb let! Dansk Håndbold Forbund s Håndboldskoler for børn og unge 2002 flyt fødderne og løb let! - koordinations- og bevægelsestræning - DET TEKNISKE SATSNINGSOMRÅDE 2002: Koordinations- og bevægelsestræning Som

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil. Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK

DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK Nr.1605 Alder: 10-12 år - Tid: 6 min. Nr.1603 Flamingoen spiller kaster bolden til makkerens hoved. Spilleren, som står på et ben, header tilbage. Drillepinden med en bold mellem knæene. Den anden spiller

Læs mere

Koncept for. idrætsskoler. i 0. - 6. klasse. Svendborg projektet

Koncept for. idrætsskoler. i 0. - 6. klasse. Svendborg projektet Koncept for idrætsskoler i 0. - 6. klasse Svendborg projektet Baggrund Svendborg Kommune er Team Danmark Elitekommune, og et af indsatsområderne er at etablere idrætsskoler. I 2008 oprettede Svendborg

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET REGNBUEN HANDLEPLAN FRA 01-08-2013-31-12-2014 EVALUERING FRA 01-10-2014.

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET REGNBUEN HANDLEPLAN FRA 01-08-2013-31-12-2014 EVALUERING FRA 01-10-2014. GENTOFTE KOMMUNE BØRNEHUSET REGNBUEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA 01-08-2013-31-12-2014 EVALUERING FRA 01-10-2014 Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

LEGO minifigs byg kolleger/kendte personer

LEGO minifigs byg kolleger/kendte personer 1 LEGO minifigs byg kolleger/kendte personer Idé/kilde: Heine Højrup Olsen 2 6 deltagere pr. hold 6 99 år 10 20 minutter LEGO klodser til at bygge minifigs dvs. ben, torsoer, hoveder, hatte/hår og evt.

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv. LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,

Læs mere

Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015

Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015 Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015 Skolebestyrelsen på Søndersøskolen har i foråret 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor forældres, elevers og medarbejderes oplevelse af implementeringen

Læs mere

Hurtig, hurtigere, hurtigst

Hurtig, hurtigere, hurtigst Hurtig, hurtigere, hurtigst Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min., og som udgangspunkt vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet

Læs mere

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. De pædagogiske læreplaner indholder følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution

Læs mere

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge

Læs mere

Her kommer vi. Kan du imitere en frugt? Af Frits Ahlefeldt

Her kommer vi. Kan du imitere en frugt? Af Frits Ahlefeldt Her kommer vi Børnene deles i to lige store hold og de stiller sig overfor hinanden i hver sin ende af et afgrænset område. Hold 1 aftaler et dyr de vil imitere. Derefter tager børnene hinanden i hånden

Læs mere

Allan C. Malmberg. Terningkast

Allan C. Malmberg. Terningkast Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON

FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON KOM I GANG KOM I GANG! Motorisk udvikling sker over et helt livsforløb. I børneårene op til puberteten er den motoriske udvikling essentiel, da indlæring af bevægelser

Læs mere

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt

Læs mere

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.

Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang. Børn i bevægelse Legekoncept med 14 sjove lege Legene stimulerer børns motoriske udvikling og kan gøre bevægelse til det lette valg i hverdagen for professionelle, der arbejder med udvikling af børns motorik.

Læs mere

Didde Munk Andersen Puls/styrke og springgymnastik

Didde Munk Andersen Puls/styrke og springgymnastik Didde Munk Andersen Puls/styrke og springgymnastik Didde underviser i puls, styrke og kondition på mellemtrinnet og i springgymnastik i 6.klasse. Undervisningen er med høj intensitet. Det handler om at

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

Sundhed i. Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf. 5536 3777 E-mail dagskov@vordingborg.dk

Sundhed i. Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf. 5536 3777 E-mail dagskov@vordingborg.dk Sundhed i Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf. 5536 3777 E-mail dagskov@vordingborg.dk Kostpolitik Skovhuset havde i årene 2004-2005 valgt at sætte fokus på mad, måltider

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Evaluering af læreplaner 2013

Evaluering af læreplaner 2013 af læreplaner 2013 Denne evaluering er lavet med afsæt i Lyngby Taarbæk kommunes skabelon for evaluering af læreplan. Det har ikke føltes helt naturligt hele vejen igennem, men måske skyldes dette, at

Læs mere

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Pige idræt Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Navn Navnesen 010101-XXXX

Kompetencebeskrivelse Navn Navnesen 010101-XXXX Indhold 1. Faglige kompetencer 2. Personlige og sociale kompetencer 3. Praktik og fremtidsønsker Kort om Navn Navn har i sine år på STU en har udviklet sig til en ung mand, der er let at komme i kontakt

Læs mere