Introduktion til filmmediet - en vekselvirkning mellem elevproduktion og analyse

Transkript

1 Introduktion til filmmediet - en vekselvirkning mellem elevproduktion og analyse Dette materiale er målrettet lærere, der underviser på mellemtrinnet i folkeskolen. Det giver en kort introduktion til, hvordan man kan undervise i filmanalytiske færdigheder ved både at implementere filmproduktion og filmanalyse i undervisningen. Eleverne skal både producere korte og simple filmproduktioner, hvor lærerens rolle er at få verbaliseret elevproduktionerne i forhold til filmanalytiske teorier, så arbejdet med filmproduktion bliver udbytterig. Derudover skal eleverne se professionelle filmproduktioner, så deres filmanalytiske færdigheder overføres på det mediebillede de dagligt frekventerer. Dette undervisningsmateriale giver eleverne kendskab til fortællingens værdi og betydning for filmen og de får et indblik i, at filmmediet består af forskellige stilistiske elementer som lyd, billede og mise-en-scene. Derudover lærer de, at filmmediet er bygget op omkring scener, indstillinger og klip, altså filmens form. Målet er, at eleverne efter dette forløb er i stand til at sige noget om, hvor stor en forskel det gør at se en fortælling som film i stedet for eksempelvis at læse den som en historie. Målgruppe: 4.-6.klassetrin (mellemtrinnet) Fag: Dansk, tværfagligt Fælles Mål 2009 Dansk: I Trinmål for faget dansk efter 4. klassetrin anbefales det, at eleverne har samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra en umiddelbar oplevelse og begynder at have kendskab til faglige begreber og en begyndende analytisk forståelse. Ifølge læseplan for faget dansk skal eleverne fra 3. klassetrin lære at forholde sig til samspillet mellem billede og tekst i egne og andres produktioner. Derudover anbefales det, at de producerer tekster og andre udtryksformer og optager planlagte lyd- og billedproduktioner. Fra 5. klasse arbejdes der derudover med indhold, udtryk og æstetik. I undervisningsvejledningen står der følgende om arbejdet med film i skolen: Allerede fra begyndertrinnet kan eleverne arbejde med filmproduktion. Det sker i små overskuelige opgaver og med enkel teknik, og det kan være en fordel, hvis eleverne har 1

2 erfaringer fra enkle lydproduktioner ( ) De første filmproduktioner bør være meget korte, højst 10 indstillinger, for at eleverne skal kunne bevare overblikket over dem i produktionsprocessen ( ) Arbejdet med film sker i en vekselvirkning mellem produktion og analyse. Analysen retter sig i begyndelsen især mod elevernes egne produktioner med spørgsmål, der knytter sig til handlingen, anvendte virkemidler og deres betydning samt håndværksmæssige og tekniske færdigheder. Allerede i de mindre klasser inddrages i et vist omfang professionelle film og tv-udsendelser ( ) Indledning Filmanalyse bør ikke udelukkende fokusere på indholdet, fordi det ville være en amputeret filmanalyse. Når man entydigt betoner indholdet, ignorerer man det faktum at filmens form og stil giver fortællingen en særlig sanselig dimension, som er medvirkende til at give filmen en særlig mening. Derfor skal en reel filmanalyse altid bevæge sig fra oplevelse og indhold, over form (hvordan er filmens fortælling struktureret) til stil (hvordan filmens forskellige indholdselementer, fx brugen af lys, skygge, karaktertegning, giver fortællingen en særlig drejning). Fokus i dette undervisningsmateriale er på læring om stil og form, som er grundlæggende filmfaglige fundamenter i forståelsen af mediernes historier og budskaber. En vekselvirkning mellem filmproduktion og filmanalyse Eleverne får via en vekselvirkning mellem filmproduktion og filmanalyse en introduktion til filmens form og til filmens særlige stil, der er det mest grundlæggende, som adskiller filmen fra det tale- og skriftsprog, som ellers dominerer undervisningen. De elementære elementer i filmanalysen (samspillet mellem hvad der fortælles (handlingsplan), og hvordan det fortælles (fortælleplan) via de filmiske virkemidler, som for eksempel brugen af musik, kamerabevægelser, mise-en-scene, klipperytme osv.) kan således introduceres på et basalt niveau, som tager hensyn til børns alder, for så successivt at udvikles og forfines. På mellemtrinnet kan man arbejde med filmanalyse uden at forholde sig til dybere tematisk analyse fordi det primært drejer sig om at introducere eleverne for de grundlæggende elementer i filmen: fortælling (form) og filmiske virkemidler (stil). Kimen til en mere dybtgående analyse af filmværker etableres således på dette niveau ved at skærpe elevernes opmærksomhed over for det forhold, at filmen ikke blot fortæller historier, men at den gør det på en særlig måde i form af de filmiske virkemidler (Christiansen, Rose og Sibbesen:2010). I mange år har der været en anerkendelse af, at lige såvel som sproglæring tilegnes via både læsning og skrivning, således er det også anbefalelsesværdigt, at analytiske færdigheder i forhold til filmmediet, tilegnes via både produktion og analyse. Samspillet mellem en 2

3 undervisning, der både omfatter elevproduktioner og analyse af både egne produktioner og professionelle filmproduktioner giver eleverne en viden om mediet på udtrykssiden som på det analytiske plan. En vigtig forudsætning, for at samspillet mellem produktion og analyse er udbytterigt, er, at produktionserfaringerne verbaliseres og evalueres, og at eleverne også arbejder analytisk med professionelle filmproduktioner, så elevernes erfaringer fra egne produktioner på den måde perspektiveres til de film og tv-programmer samt andre levende billeder, som eleverne ser i fritiden. Introduktion til zigzag-modellen At det er i børnenes selvproduktion og i drøftelserne om deres egne produktioner, at der sker de største erkendelser vedrørende tv-mediets muligheder fremgår af den såkaldte zigzag-model, som Birgitte Tufte (1998,2007) i forhold til udviklingen af en særlig tv-didaktik har foreslået. Modellen er siden blevet videreudviklet og tilrettet og er en integreret og anerkendt metode indenfor al medieundervisning. Zigzag-modellen bygger på den præmis, at eleverne selv får lov til at producere noget og derefter langsomt begynder at analysere, hvordan det er skruet sammen. Ud fra en eksperimenterende fase følger analytiske faser, der kobles med redskaber som fx storyboards og iagttagelse af professionelle analyser med det mål at nå en overskridelsesfase, hvor eleverne dels bliver bevidste om mediets sprog på en kreativt skabende måde dels bedre analytikere (Christensen og Tufte:2010). Den oprindelige zigzag-model ser således ud i beskrivelsen af processen omkring elevproduktion: Analyse af elevproduktion Medieproduktion Analyse af elevproduktion Medieproduktion (øvelser) Model 1: Skitse af Zigzag-modellen. Medieproduktion kan være såvel tekst-, lyd-, billed- eller filmproduktion, og zigzag-processen kan fortsætte og udvikles efter behov. På et tidspunkt, som skønnes relevant, foretages analyse af professionelle produktioner (Christensen og Tufte: ). 1 Fra bogen Læring med levende billeder (2010). 3

4 Grundtanken i zigzag-modellen er, at der i det pædagogiske arbejde fastholdes en fremadskridende zigzag-bevægelse mellem elevernes egenproduktion, refleksion over egen produktion, ny egenproduktion, analyse af egenproduktion og endelig analyse af professionelle medieproduktioner. Ved at komme bagom medierne, ved fx i praksis at stifte bekendtskab med billedsprogets muligheder og begrænsninger, udvikles elevernes analytiske forståelse for de levende billeder. Denne zigzag-bevægelse mellem produktion og analyse spiller godt sammen med en progressionsorienteret pædagogik, netop fordi det centrale er koblingen mellem produktion og analyse, og at eleverne, uanset medietyper, begynder med produktion (Christensen og Tufte:2010). Bag metoden ligger der en forestilling om, at det største bevidsthedsmæssige skred sker, når barnet og den unge finder ud af, at det, de ser på skærmen, er en udvalgt og bearbejdet del af en virkelighed. Ved at producere lærer barnet, at man selv vælger den virkelighed som skal være synlig på skærmen, at der altid er tale om at vælge, fravælge og bearbejde. Det er antagelsen, at eleverne derigennem tilegner sig et analyseredskab, som er anderledes, end når fx bruges de analysemodeller og skemaer, som ofte har været anvendt i medieundervisningen. Tilegnelsen af konkret viden om teknik og æstetik, som den finder sted i arbejdet med medieproduktion, er i samspil med verbaliseringen af denne viden, som den finder sted i analysen, nøglen til indsigt i de levende billeders sprog og deres muligheder og begrænsninger. (Tufte, 2007). Filmuge i en 4. klasse. Eleverne producerer korte film. 4

5 De forskellige aspekter i udviklingen af en video-didaktik kan samles i følgende model (Tufte, 1998): Analyse/produktion 4. Analyse af professionelle produktioner: - Vurdere - Tolke - Forstå - Drøfte - Opleve Den mediefaglige kanon o Kommunikation og medier o Mediehistorie- og institutioner o Mediemodtagere o Medietyper og medietekster o Elevproduktion 3. Elevproduktioner Analyse især i forhold til genre, fortælleteori, målgruppe. Selvevaluering. 2. Analyse af professionelle produktioner: - Vurdere - Tolke - Forstå - Drøfte - Opleve 1. Elevproduktion Elementær analyse i forhold til genre, fortælleteori, målgruppe. Selvevaluering. Model 2: Model over lærerprocesser og fagligt indhold i medieundervisningen (Christensen og Tufte:2010) 2. Den mediefaglige kanon, som er opstillet til højre for modellen, fremhæver de mediefaglige kompetencer, som lærerne skal være i besiddelse af. Men i takt med samfundets og teknologiens udvikling, er den mediefaglige kanon ikke et fikseret begreb, men udvikler sig hele tiden. Den mediefaglige kanon omfatter aspekterne kommunikation og medier, mediehistorie og medieinstitutioner, mediemodtagere, medietyper og medietekster samt elevproduktion. Disse områder skal eleverne via arbejdet med produktion og analyse blive i stand til at forhold sig til, tale om og trække betydninger ud af. Det er klart, eleverne på mellemtrinnet ikke skal igennem alle disse områder med det samme, men at via arbejdet med 2 Fra bogen Læring med levende billeder (2010). 5

6 både filmproduktion og filmanalyse bliver introduceret i nogle af elementer på et niveau, der svarer til deres klassetrin. Progression i filmundervisningen Anvendelse af zigzag-modellen i undervisningen tager udgangspunk ti progressionstanken, som gør det muligt at arbejde ud fra metoden på alle klassetrin. Progressionsmetoden sikrer, at læringen foregår i en rækkefølge, der er hensigtsmæssig og med stigende sværhedsgrad (Christensen og Tufte:2010). Et væsentligt aspekt ved progressionstanken er at begynde arbejdet med film der, hvor eleverne befinder sig rent mediefagligt. Det betyder, at læreren skal tage udgangspunkt i elevernes mediepræferencer og mediekulturelle kompetencer, og så bygge videre derfra. På den måde udnyttes elevernes egne erfaringer med og forståelser for medier og levende billeder, men det er vigtigt, at læreren via progressionsmetoden udfordrer disse erfaringer. Eleverne skal altså i arbejdet med film ud fra zigzag-modellen introduceres for anderledes film og tv-produktioner, der skiller sig ud enten tematisk, stilistisk, formelt eller æstetisk fra det de normalt er tilskuere til i fritiden, så de på den måde udvider deres horisont og afprøver deres tilegnede filmanalytiske færdigheder på anderledes produktioner. Inddragelse af professionelle filmproduktioner Det er vigtigt, at der i arbejdet med både filmproduktion og filmanalyse inddrages professionelle film- eller tv-produktioner, da målet med undervisningen er, at gøre eleverne til bevidste mediebrugere. Derfor skal elevernes tillærte filmfaglige begreber og viden om filmmediet anvendes og overføres de professionelle produktioner. I forhold til elevernes egne produktioner skal de på intet tidspunkt analyseres på baggrund af en sammenligning med de professionelle produktioner. Tilgangen til analysen skal tilpasses analyseobjektet. Hvor medierne i elevernes fritid primært bruges som underholdning og kommunikation og som middel til at skabe sociale relationer, skal de i skolens læringsrum vælges ud fra deres læringspotentiale og med henblik på at kvalificere eleverne som bevidste mediebrugere og kritiske analytikere. Skitse til et undervisningsforløb Dette undervisningsmateriale er udviklet på baggrund af zigzag-modellen, hvorfor det er nødvendigt at arbejde med film i en periode, så der både er tid til, at eleverne kan nå at lave simple øvelser med videoproduktion, se sine produktioner, analysere og evaluere og derefter at se professionelle filmproduktioner, samtale og analysere for derefter at gentage proceduren: 6

7 videoproduktion, se og analysere for til sidst at se professionelle filmproduktioner, som analyseres på baggrund af tillærte filmfaglige færdigheder. Forløbet er struktureret til en emneuge, hvor filmmediet er i fokus, men er det ikke muligt at arbejde i flere sammenhængende lektioner, kan forløbet opdeles og udelukkende indgå i danskfaget over en periode. Eleverne skal efter forløbet have kendskab til fortællingens værdi og betydning for filmen og have indblik i, at filmmediet består af forskellige stilistiske elementer som lyd, billede, mise-en-scene og er bygget op omkring scener, indstillinger og klip. Eleverne skal efter endt forløb være i stand til at sige noget om, hvor stor en forskel det gør eksempelvis at se fortællingen som film i stedet for at læse den som en historie. Forberedelse - Et tv-apparat hvortil et videokamera kan tilsluttes. - 4 videokameraer (20-25 elever). - Mulighed for at afspille dvd eller streame film - Det er en god ide at have et ekstra lokale til rådighed, som kan fungere som en slags base for filmproduktionsdelen. Kald det evt. Produktionsbase, Kontrolrum, Evalueringsrum el. Læreren har her sin faste plads. Her opstilles et tv-apparat, hvortil videokamera kan tilsluttes. Det er også her grupperne får udleveret videokamera. Det er meningen, at grupperne efter at have været på optagelse skal forbi Produktionsbasen, hvor de sammen med læreren skal se deres optagelser igennem og tale om, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. - Del klassen op i grupper à 4-5 personer. Hvilke krav stilles til lærerens kendskab til teknisk udstyr Undervisningsforløbet kræver ikke et stort kendskab til teknisk udstyr. Læreren skal vide, hvordan videokameraet optager, og hvordan det tilsluttes tv et. Dette er ikke kompliceret, og hvis du som lærer ikke har gjort dette før, kan det læres meget hurtigt. Undervisningsforløbet kræver hverken, at læreren har kendskab til redigeringsudstyr på computer eller kendskab til kameraets mange funktioner, som fokus, hvidbalance osv. Eleverne skal i dette undervisningsforløb ikke arbejde med sådanne funktioner, men udelukkende have en introduktion til filmmediet via simple øvelser med videokamera. 7

8 1. Simpel øvelse med videokamera lær kameraet at kende via klip-i-kamera Læreren giver klassen en introduktion til øvelsen, hvorefter grupperne sætter sig sammen og taler øvelsen igennem. Øvelse: klip-i-kamera: Klip-i-kamera betyder, at der arbejdes med filmproduktion uden redigeringsudstyr. Man optager sin film i den rækkefølge af indstillinger, som den skal vises. Læreren skal derfor forklare eleverne, at det er vigtigt, at de optager de forskellige indstillinger i den rækkefølge, som de skal afspilles, og at eleverne derfor skal være forberedte på, hvad hver indstilling skal indeholde. Arbejder man ud fra metoden klip-i-kamera er præproduktionen (forberedelserne af filmen) meget vigtig, så eleverne er helt med på hvilke optagelser de skal lave og i hvilken rækkefølge. Metoden klip-i-kamera er simpel og udbytterig på det yngste klassetrin, fordi den giver eleverne et indblik i, hvordan filmmediet grundlæggende er bygget op. Eleverne får en fornemmelse af, hvordan en historie skal inddeles i klip, og at en film ikke er optaget i en lang optagelse. Eleverne skal hver især finde ét sted på skolen, hvor de godt kan lide at være. De skal hver især optages på det pågældende sted på skolen. Eleven, der optages, skal begrunde til kameraet, hvorfor han/hun godt kan lide at være på netop det sted. Optagelserne af hver elev skal deles op i tre indstillinger, hvoraf de viser tre forskellige billedperspektiver: normalperspektiv, frøperspektiv og fugleperspektiv. Eleverne, der optages, skal på forhånd vide hvad de vil sige på hver indstilling. Filmuge i en 4. klasse. Eleverne laver simple optagelser. 8

9 Lad én gruppe ad gangen besøge Produktionsbasen inden de sendes ud på øvelse. Gruppen får en kort introduktion til kameraet, hvorefter de sendes ud på optagelse. Når grupperne har optaget alle personer i gruppen, skal de vende tilbage til Produktionsbasen, hvor de sammen med læreren ser gruppens optagelser igennem på tv ved at tilslutte videokameraet til tv et. Denne måde er simpel og udbytterig, fordi det ikke kræver redigeringsudstyr, og fordi eleverne kort efter at have optaget ser resultatet. Eleverne får derigennem en fornemmelse for hvad der virker og hvad der ikke virker. De synes, at det er sjovt at se sig selv og bliver bevidst om nogle af filmmediets muligheder. Sammen med læreren taler de om, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. Hvilken effekt har de forskellige billedperspektiver, taler personen tydeligt og højt nok, og hvilken effekt har det, at der kommer tre indstillinger efter hinanden. Filmuge i en 4. klasse. Eleverne i gang med at se sine optagelser. Eleverne lærer om enkelte stilistiske virkemidler (billedperspektiver, lyd) og får et indblik i filmens form (filmmediets enheder, indstillinger og scener). Billedperspektiver: Hvor kameraet befinder sig, over for, under eller over personen har betydning for den måde tilskueren opfatter personen på. Normalperspektivet: er i øjenhøjde med tilskueren almindelige blik. Linjerne i billedet svarer til den måde, vi ellers opfatter vores omgivelser på. Fugleperspektivet: giver tilskueren et overblik over situationen. Tilskueren ser billedet lidt fra oven. Motiverne kommer til at virke mindre, end det er i virkeligheden. Fugleperspektivet anvendes hvis personerne fx skal fremstå som underlegne. 9

10 Frøperspektivet: får motiverne til at fremstå overlegne, fordi de virker større. Tilskueren ser billedet lidt fra neden. Lyd: Lyden er en vigtig del af filmens indhold. Musik og lydeffekter kan tildele filmen en stemning, som ikke ville være opnået uden. Den første tonefilm havde premiere i I stumfilmsæraen var lyden også en vigtig del af filmen. Dengang tillagde man filmen lyd ved at en klaverbokser lagde lyd til de levende billeder, så det passede til. Udover musik og lydeffekter er det også vigtigt, at publikum kan høre karakterernes dialog, og da eleverne i dette undervisningsforløb ikke skal redigere deres optagelser og derfor ikke skal arbejde med at lægge musik og lydeffekter på egne optagelser, kan en snak tage udgangspunkt i vigtigheden i at tale tydeligt og højt, at der er ro på settet, og at fotografen er tæt på karaktererne, når de taler. Filmmediets enheder: - Indstilling - filmens mindste enhed, som befinder sig mellem to klip. - Scene de forskellige indstillinger kombineret til en sammenhængende handling, der bevarer tiden og rummets enhed. Den filmiske scene er altså kendetegnet ved, at den foregår på samme tid og sted. - Sekvens en række scener, der bevarer handlingens enhed, altså har en handlingsmæssig sammenhæng. Modsat scenen kan sekvensen indeholde spring i tid og rum. En række sekvenser udgør den samlede film. Til inspiration: Se videoklip Tirsdag på (videoklippet er endnu ikke uploadet på hjemmesiden, men vil være tilgængelig inden længe). 2. Refleksion over øvelse med videokamera - fra praksis til teori Undervisningen er udover at være procesorienteret også fokuseret på slutprodukterne, som er en vigtig del af processen. Selvom eleverne i grupperne har evalueret egne filmproduktioner løbende i Produktionsbasen, er det vigtigt, at læreren sammen med hele klassen evaluerer elevernes videoproduktioner for at samle op på alle grupper. Ud fra den eksperimenterende fase følger analytiske faser senere i undervisningsforløbet, der kobles med redskaber som fx storyboards og iagttagelse af professionelle analyser med det mål at nå en overskridelsesfase, hvor eleverne dels bliver bevidste om mediets sprog på en kreativt skabende måde dels bedre analytikere. 10

11 Evaluér elevernes produktioner i forhold til: - Hvilken effekt har de forskellige perspektiver? - Hvordan fungerer de tre indstillinger efterfulgt af hinanden? - Hvordan er det at blive filmet? - Hvordan er lyden? Taler eleverne højt nok? 3. Filmvisning og analyse af professionelle filmproduktioner Læreren vælger en spillefilm (om filmvalg se: Inddragelse af professionelle filmproduktioner side 5). Det er nu tid til at inddrage professionelle filmproduktioner, så eleverne kan perspektivere deres faglige viden om filmproduktion og filmanalyse på professionelle filmværker. Inden filmen vises, deles eleverne op i tre grupper. En gruppe elever skal fokusere på lyd, en gruppe elever skal fokusere på klip og den tredje gruppe elever skal fokusere på billedperspektiv. Efter filmen taler læreren med klassen om filmens handling med fokus på lyd, klip og billedperspektiv. Det er vigtigt, at filmens stil og form relateres til filmens handlingsplan (altså det der befinder sig inden for det fiktive univers modsat fortælleplan, der har at gøre med hvordan det fremstilles for tilskueren lyden, klipningen, billedperspektiver mv.). Filmanalysen bør altid bevæge sig fra oplevelse og indhold til form og stil. Derfor skal samtalen med eleverne tage udgangspunkt i filmens handling, som de oplever den, hvorefter samtale om filmens form og stil inddrages. Spørgsmål, der er aktuelle at stille eleverne: - Hvad lagde I specielt mærke til ved lyden? - Hvad lagde I specielt mærke til ved filmens klip? - Hvad lagde I specielt mærke til ved billedperspektiver? - Kan I nævne en specifik situation i filmen, hvor lyden var særlig bemærkelsesværdig? - Kan I nævne en specifik situation i filmen, hvor måden at klippe på var særlig bemærkelsesværdig? - Kan I nævne en specifik situation i filmen, hvor billedperspektiver var særlige bemærkelsesværdige? - Hvad gjorde lyden ved jeres opfattelse af filmen i den specifikke situation du/i nævner? - Hvad gjorde klipningen ved jeres opfattelse af filmen i den specifikke situation du/i nævner? 11

12 - Hvad gjorde billedperspektiverne ved jeres opfattelse af filmen i den specifikke situation du/i nævner? Efter at have talt om filmens virkemidler, lyd og billedperspektiver, samt filmens form, filmens indstillinger og scener, udvælger læreren en specifik sekvens i filmen, som klassen skal gense, for at bevidstgøre eleverne om filmens fortælleplan filmens stilistiske virkemidler. Det kan for eksempel være filmens åbningssekvens. Herefter foretages en såkaldt sekvensanalyse. En sekvensanalyse udføres efter følgende retningslinjer: - Se hele filmen og udvælg en scene der består af ca indstillinger. Scenen skal helst indeholde et begrænset antal personer. - Der tages noter omkring hver indstilling (kameraindstillinger, framing, miljø, samspil mellem lyd og billede, brug af musik (fx ledemotiver), personer som man ser det i en storyboard) og disse nummereres. - Det beskrives, hvordan scenen indgår i filmen som helhed, dramatisk og stilmæssigt. På mellemtrinnet kan en sådan sekvensanalyse foretages efter følgende retningslinjer: - Eleverne ser filmsekvensen igennem én gang. - Læreren viser første indstilling og stopper filmen. Eleverne skal svare på, om der er tale om normal-, fugle- eller frøperspektiv og hvordan de oplever lyden (dialog/musik/lydeffekter). Samme øvelse gentages ved hver indstilling i en sekvens. - Eleverne ser igen hele filmsekvensen og skal nu klappe i hænderne, hver gang der klippes i filmen. - Til sidst tales om, hvordan hele filmen er bygget op via indstillinger sammensat af klip, som udgør en scene, og hvordan den specifikke sekvens, som klassen har set, indgår i filmen som helhed. Til inspiration: Se videoklip Mandag og Torsdag på (videoklippet er endnu ikke uploadet på hjemmesiden, men vil være tilgængelig inden længe). 4. Elevproduktioner korte filmproduktioner Med zigzag-modellen bygges der hele tiden ovenpå tidligere læring. De enkelte elevproduktioner er således en del af en større proces. Derfor er det vigtigt at trække på tidligere erfaringer fra forrige øvelse med videoproduktion samt analysen af den professionelle 12

13 filmproduktion og derigennem udfordre eleverne på ny. Det er nu tid til at introducere eleverne for nye filmiske redskaber som for eksempel manuskript og storyboard samt dramaturgiske greb (filmens form), og samtidig huske eleverne på at inddrage deres erfaringer fra forrige øvelse og anvende de nye udtryksmuligheder, som de har lært. Eleverne skal producere ultrakorte film. Forinden skal de skrive manuskript, udfærdige et storyboard, finde location og uddelegere roller i gruppen. Læreren giver eleverne en kort præsentation af, hvordan en fortælling skal bygges op. Moderne dramateori betoner, at fortællingens kerne er en konflikt eller et brud på en grundlæggende harmoni og der er i de sidste 100 år udviklet en lang række modeller, der opstiller kompositionsforløb for dramaet med udgangspunkt i denne tese med grundlæggende elementer som indledning stigning højdepunkt fald eller vendepunkt katastrofe (eller klimaks). Filmuge i en 4. klasse. Berettermodellen strukturerer fortællingen i en række forskellige faser funderet omkring hovedkonflikten: 1. Anslag værkets tema anslås (appetitvækker) 2. Præsentation af personer og intrige (kerneoplysninger) 3. Uddybning konflikt og tema foldes ud (nuancer) 4. Point of no return vendepunkt for hovedperson her er ingen vej tilbage 5. Konfliktoptrapning konflikten intensiveres 6. Klimaks - det afgørende slag (højdepunkt) 7. Udtoning - en ny orden etableres, eller den gamle orden genoprettes (forløsning og eftertanke) 13

14 Model 3: Berettermodellen. Modellen kan anvendes som udgangspunkt for diskussion af en teksts komposition. Berettermodellen introduceres ikke på dette niveau, når undervisningen foregår på mellemtrinnet, men koges ned til at bestå af tre forløb: En begyndelse, en midte og en slutning. Måske kan begreberne, præsentation, uddybning, klimaks og udtoning introduceres. Men det vigtigste er, at elevernes manuskripter inddeles i tre dele, der består af en begyndelse (præsentationen), en midte (uddybningen) og en slutning (klimaks og udtoningen). Læreren udstikker en ramme for, hvad filmen skal handle om. Erfaringer viser, at elevernes filmproduktioner bliver mere vellykkede, hvis lærerne på forhånd opstiller nogle klare rammer for elevernes filmproduktion. For eksempel kan rammen for filmens handling være et ordsprog: Den der ler sidst, ler bedst. Læreren taler med klassen om, hvad ordsproget betyder og kommer evt. med eksempler. Øvelse: Eleverne inddeles i de samme grupper, som de var i, da de var ude og lave første øvelse med videokameraet. Gruppen skal skrive en historie (manuskript), lave storyboard og planlægge hvem der gør hvad, og hvor filmen skal optages. Rammer for filmen: - Tematisk ramme. - Filmen skal indeholde tre sekvenser, som udgør en begyndelse, midte og en slutning. 14

15 - Elevernes film må ikke vare mere end 2 minutter. - Hver sekvens skal mindst indeholde 5 indstillinger, der tilsammen er en scene eller flere scener. - Filmen skal optages på skolens område. Når eleverne har skrevet sine manuskripter, skal de tegne historien ind i et storyboard, hvorefter eleverne uddelegerer roller. Opsummering: - Skriv manuskript: husk at have en begyndelse, en midte og en slutning. - Inddel manuskriptet i indstillinger. - Bestem location hvor skal filmen optages. - Tegn fortællingen ind i et storyboard. - Hvem gør hvad: fotograf, skuespillere, instruktør. Ex på storyboard: Se sidste ark i dette materiale. Roller: - Fotograf: Er ansvarlig for kameraet og står for at optage de forskellige indstillinger. Skal være opmærksom på, hvornår der skal klippes mellem de forskellige indstillinger. Skal overholde gruppens plan for filmen udfærdiget på storyboardet. - Skuespiller: Skal øve sine replikker og vide i hvilken rækkefølge, de skal siges. - Instruktør: Skal have det endelig overblik over storyboardet og kende til rækkefølgen af optagelserne af de forskellige indstillinger. Eleverne skal nu optage deres korte film. Opfordrer dem til at de ofte besøger Produktionsbasen for at se deres indstillinger igennem på tv et med læreren og evt. slette dårlige optagelser. Denne vekselvirkning mellem at producere for straks efter at være tilskuer til egne optagelser er vigtig for at give eleverne indsigt i filmmediets muligheder. Ex. Er det bedre, hvis en indstilling opdeles i flere indstillinger for ikke at kede tilskueren og for at skabe mere spænding, fremdrift og dynamik i filmen?. Lærerens rolle er her at være til rådighed i lokalet Produktionsbasen, fordi læreren sammen med eleverne skal evaluere elevernes optagelser og give vejledning i, hvordan de kan foretage bedre optagelser. Produktionsbasen skaber rummet for gruppens vekselvirkning mellem produktion og analyse. Eleverne har mulighed for at få feedback på optagelser direkte efter, at de har optaget dele af produktionen, hvilket giver eleverne et stort udbytte af samspillet mellem produktion og analyse. 15

16 Til inspiration: Se videoklip Onsdag på (videoklippet er endnu ikke uploadet på hjemmesiden, men vil være tilgængelig inden længe). 5. Refleksion over og analyse af elevproduktioner fra praksis til teori Se de færdige elevproduktioner fælles i klassen, så eleverne får indblik i, hvordan de andre grupper har grebet det an. Eleverne får mulighed for at evaluere hinandens produktioner og dermed et større udbytte af øvelserne. Afspil en af gruppernes film og lad de andre elever komme med kommentarer eller spørgsmål til filmen og gruppen. Tal derefter om filmens form og stil ud fra nedenstående punkter: - Får gruppen fortalt den historie, som de oprindeligt havde planlagt? - Hvordan fungerer de forskellige indstillingers rækkefølge? - Hvordan kommer filmens tre sekvenser til udtryk? - Hvordan har gruppen arbejdet med billedperspektiver? Gentag dette med alle gruppernes film. Filmuge i en 4. klasse. Eleverne ser sine produktioner. Til inspiration: Se videoklip Fredag på (videoklippet er endnu ikke uploadet på hjemmesiden, men vil være tilgængelig inden længe). 6. Filmvisning og analyse af professionelle filmproduktioner Filmforløbet afsluttes med at se en professionel filmproduktion. Det er nu, at elevernes indsigt i filmmediets virkemidler og sprog gennem håndværksmæssig praksis skal perspektiveres til professionelle produktioner. 16

17 Læreren vælger en spillefilm (om filmvalg se: Inddragelse af professionelle filmproduktioner side 5). Tal efterfølgende om filmens handling, for derefter at tale om, hvordan fortællingen er illustreret. Spørg ind til hvilke scener eleverne især husker og hvorfor? Anvend de begreber, som eleverne har lært i løbet af filmforløbet, så som sekvens, scener og indstillinger. Kom ind på de stilistiske virkemidler, lyd og billedperspektiv, og spørg eleverne hvad de lagde mærke til i forhold til lyd og billedperspektiv. Anvend begreberne frø-, fugle og normalperspektiv. Lad jer inspirere af følgende rækkefølge i forhold til at tale om filmen: Opleve drøfte forstå tolke vurdere. Eleverne skulle efter dette undervisningsforløb med filmproduktion og filmanalyse have lært at: - Levende billeder kan ligesom andre tekster læses. - Der er stor forskel i at fortælle en fortælling via skriftmediet og via filmmediet. - Enhver indstilling i en film er betydningsbærende. - Rækkefølgen af indstillinger har stor betydning. - Valg af billedperspektiver er betydningsbærende i forhold til filmens indhold. - Filmproduktion kræver samarbejde, og at personerne i samarbejdet har forskellige roller, som de er bevidste om. Til inspiration: Se videoklip Mandag og Torsdag på (videoklippet er endnu ikke uploadet på hjemmesiden, men vil være tilgængelig inden længe). Bliv yderligere inspireret til dit filmforløb med din klasse: Se hvordan to 4. klasser på har arbejdet med film i en emneuge. Eleverne så både film og producerede korte elevfilm. Start med at se videoklippet Mandag og derefter Tirsdag osv. for at få en kronologisk indblik i, hvordan lærerne valgte at planlægge filmforløbet. Du finder videoklippene på (videoklippene er endnu ikke uploadet på hjemmesiden, men vil være tilgængelige inden længe). Læs også lærernes evaluering og bliv klogere på, hvad der virkede og ikke virkede under deres filmforløb. Se herunder. 17

18 Filmuge i en 4. klasse. Det virkede: At vi havde 2 super kameraer (afgørende at udstyret virker og er gennemprøvet før forløbet). At vi havde en sammenhængende emneuge til projektet. At eleverne lavede simple kameraøvelser med udgangspunkt i steder på skolen de henholdsvis godt kunne lide. Her virkede det bedst, hvis en elev fortalte om stedet til kameraet (evt. interviewet af eleven bag kameraet). At vi undlod at inddrage redigering af film på computer og i stedet arbejdede ud fra metoden klip-i-kamera. Det stiller krav til elevernes fortælling (danskfagligt: at omskrive en fortælling til scener i en film), og gjorde projektet muligt med en tidsramme på en uge. At vi havde en stor fladskærm til fremvisning af de professionelle film og elevernes slutproduktioner. At eleverne havde mulighed for at komme og se deres optagelser på fjernsynet undervejs i lokalet Produktionsbasen. Læreren kunne derved anskueliggøre, hvordan scenerne virkede "på film". Her er det vigtigt, at eleverne laver én scene ad gangen (pga. metoden klip-i-kameraet), så den umiddelbart kan skydes om. At fortællingen omstruktureredes til ca. 3 sekvenser. At grupperne ikke var hverken mindre eller større end på 4-5 elever. At filmene fremvises for alle som afslutning på forløbet med mulighed for spørgsmål og kommentarer til hinandens film. Det virkede mindre godt: 40 elever er for mange med 3 lærere. 20 elever fordelt på 4 grupper med 2 lærere i en emneuge vil være at foretrække. De 2 film vi viste var nok lidt for lange (kunne evt. skifte den ene ud med en kortfilm og på den måde få mere tid til at tale om filmens form og stil). Nogle af gruppernes fortællinger var ikke gennemarbejdet nok, hvilket meget tydeligt kunne ses på deres filmprodukt. Det er altså afgørende for slutproduktet, at der er tid til præproduktionen, så fortællingen er gennemarbejdet. 18

19 Henvisninger: Christensen, Ole og Birgitte Tufte (2010): Pædagogik, didaktik og levende billeder. En introduktion. I: Christiansen, Hans-Christian mfl. (red.): Læring med levende billeder. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Christiansen, Hans-Christian og Gitte Rose og Lisbeth Sibbesen (2010): Filmanalyse teori og metode. I: Christiansen, Hans-Christian mfl. (red.): Læring med levende billeder. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 19

20 Storyboard Produktionstitel: Tegning: Handling: Billedperspektiv: Lyd: Tegning: Handling: Billedperspektiv: Lyd: Tegning: Handling: Billedperspektiv: Lyd: Tegning: Handling: Billedperspektiv: Lyd: Tegning: Handling: Billedperspektiv: Lyd: 20

21 21