Introduktion til filmmediet - en vekselvirkning mellem elevproduktion og analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til filmmediet - en vekselvirkning mellem elevproduktion og analyse"

Transkript

1 Introduktion til filmmediet - en vekselvirkning mellem elevproduktion og analyse Dette materiale er målrettet lærere, der underviser på mellemtrinnet i folkeskolen. Det giver en kort introduktion til, hvordan man kan undervise i filmanalytiske færdigheder ved både at implementere filmproduktion og filmanalyse i undervisningen. Eleverne skal både producere korte og simple filmproduktioner, hvor lærerens rolle er at få verbaliseret elevproduktionerne i forhold til filmanalytiske teorier, så arbejdet med filmproduktion bliver udbytterig. Derudover skal eleverne se professionelle filmproduktioner, så deres filmanalytiske færdigheder overføres på det mediebillede de dagligt frekventerer. Dette undervisningsmateriale giver eleverne kendskab til fortællingens værdi og betydning for filmen og de får et indblik i, at filmmediet består af forskellige stilistiske elementer som lyd, billede og mise-en-scene. Derudover lærer de, at filmmediet er bygget op omkring scener, indstillinger og klip, altså filmens form. Målet er, at eleverne efter dette forløb er i stand til at sige noget om, hvor stor en forskel det gør at se en fortælling som film i stedet for eksempelvis at læse den som en historie. Målgruppe: 4.-6.klassetrin (mellemtrinnet) Fag: Dansk, tværfagligt Fælles Mål 2009 Dansk: I Trinmål for faget dansk efter 4. klassetrin anbefales det, at eleverne har samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra en umiddelbar oplevelse og begynder at have kendskab til faglige begreber og en begyndende analytisk forståelse. Ifølge læseplan for faget dansk skal eleverne fra 3. klassetrin lære at forholde sig til samspillet mellem billede og tekst i egne og andres produktioner. Derudover anbefales det, at de producerer tekster og andre udtryksformer og optager planlagte lyd- og billedproduktioner. Fra 5. klasse arbejdes der derudover med indhold, udtryk og æstetik. I undervisningsvejledningen står der følgende om arbejdet med film i skolen: Allerede fra begyndertrinnet kan eleverne arbejde med filmproduktion. Det sker i små overskuelige opgaver og med enkel teknik, og det kan være en fordel, hvis eleverne har 1

2 erfaringer fra enkle lydproduktioner ( ) De første filmproduktioner bør være meget korte, højst 10 indstillinger, for at eleverne skal kunne bevare overblikket over dem i produktionsprocessen ( ) Arbejdet med film sker i en vekselvirkning mellem produktion og analyse. Analysen retter sig i begyndelsen især mod elevernes egne produktioner med spørgsmål, der knytter sig til handlingen, anvendte virkemidler og deres betydning samt håndværksmæssige og tekniske færdigheder. Allerede i de mindre klasser inddrages i et vist omfang professionelle film og tv-udsendelser ( ) Indledning Filmanalyse bør ikke udelukkende fokusere på indholdet, fordi det ville være en amputeret filmanalyse. Når man entydigt betoner indholdet, ignorerer man det faktum at filmens form og stil giver fortællingen en særlig sanselig dimension, som er medvirkende til at give filmen en særlig mening. Derfor skal en reel filmanalyse altid bevæge sig fra oplevelse og indhold, over form (hvordan er filmens fortælling struktureret) til stil (hvordan filmens forskellige indholdselementer, fx brugen af lys, skygge, karaktertegning, giver fortællingen en særlig drejning). Fokus i dette undervisningsmateriale er på læring om stil og form, som er grundlæggende filmfaglige fundamenter i forståelsen af mediernes historier og budskaber. En vekselvirkning mellem filmproduktion og filmanalyse Eleverne får via en vekselvirkning mellem filmproduktion og filmanalyse en introduktion til filmens form og til filmens særlige stil, der er det mest grundlæggende, som adskiller filmen fra det tale- og skriftsprog, som ellers dominerer undervisningen. De elementære elementer i filmanalysen (samspillet mellem hvad der fortælles (handlingsplan), og hvordan det fortælles (fortælleplan) via de filmiske virkemidler, som for eksempel brugen af musik, kamerabevægelser, mise-en-scene, klipperytme osv.) kan således introduceres på et basalt niveau, som tager hensyn til børns alder, for så successivt at udvikles og forfines. På mellemtrinnet kan man arbejde med filmanalyse uden at forholde sig til dybere tematisk analyse fordi det primært drejer sig om at introducere eleverne for de grundlæggende elementer i filmen: fortælling (form) og filmiske virkemidler (stil). Kimen til en mere dybtgående analyse af filmværker etableres således på dette niveau ved at skærpe elevernes opmærksomhed over for det forhold, at filmen ikke blot fortæller historier, men at den gør det på en særlig måde i form af de filmiske virkemidler (Christiansen, Rose og Sibbesen:2010). I mange år har der været en anerkendelse af, at lige såvel som sproglæring tilegnes via både læsning og skrivning, således er det også anbefalelsesværdigt, at analytiske færdigheder i forhold til filmmediet, tilegnes via både produktion og analyse. Samspillet mellem en 2

3 undervisning, der både omfatter elevproduktioner og analyse af både egne produktioner og professionelle filmproduktioner giver eleverne en viden om mediet på udtrykssiden som på det analytiske plan. En vigtig forudsætning, for at samspillet mellem produktion og analyse er udbytterigt, er, at produktionserfaringerne verbaliseres og evalueres, og at eleverne også arbejder analytisk med professionelle filmproduktioner, så elevernes erfaringer fra egne produktioner på den måde perspektiveres til de film og tv-programmer samt andre levende billeder, som eleverne ser i fritiden. Introduktion til zigzag-modellen At det er i børnenes selvproduktion og i drøftelserne om deres egne produktioner, at der sker de største erkendelser vedrørende tv-mediets muligheder fremgår af den såkaldte zigzag-model, som Birgitte Tufte (1998,2007) i forhold til udviklingen af en særlig tv-didaktik har foreslået. Modellen er siden blevet videreudviklet og tilrettet og er en integreret og anerkendt metode indenfor al medieundervisning. Zigzag-modellen bygger på den præmis, at eleverne selv får lov til at producere noget og derefter langsomt begynder at analysere, hvordan det er skruet sammen. Ud fra en eksperimenterende fase følger analytiske faser, der kobles med redskaber som fx storyboards og iagttagelse af professionelle analyser med det mål at nå en overskridelsesfase, hvor eleverne dels bliver bevidste om mediets sprog på en kreativt skabende måde dels bedre analytikere (Christensen og Tufte:2010). Den oprindelige zigzag-model ser således ud i beskrivelsen af processen omkring elevproduktion: Analyse af elevproduktion Medieproduktion Analyse af elevproduktion Medieproduktion (øvelser) Model 1: Skitse af Zigzag-modellen. Medieproduktion kan være såvel tekst-, lyd-, billed- eller filmproduktion, og zigzag-processen kan fortsætte og udvikles efter behov. På et tidspunkt, som skønnes relevant, foretages analyse af professionelle produktioner (Christensen og Tufte: ). 1 Fra bogen Læring med levende billeder (2010). 3

4 Grundtanken i zigzag-modellen er, at der i det pædagogiske arbejde fastholdes en fremadskridende zigzag-bevægelse mellem elevernes egenproduktion, refleksion over egen produktion, ny egenproduktion, analyse af egenproduktion og endelig analyse af professionelle medieproduktioner. Ved at komme bagom medierne, ved fx i praksis at stifte bekendtskab med billedsprogets muligheder og begrænsninger, udvikles elevernes analytiske forståelse for de levende billeder. Denne zigzag-bevægelse mellem produktion og analyse spiller godt sammen med en progressionsorienteret pædagogik, netop fordi det centrale er koblingen mellem produktion og analyse, og at eleverne, uanset medietyper, begynder med produktion (Christensen og Tufte:2010). Bag metoden ligger der en forestilling om, at det største bevidsthedsmæssige skred sker, når barnet og den unge finder ud af, at det, de ser på skærmen, er en udvalgt og bearbejdet del af en virkelighed. Ved at producere lærer barnet, at man selv vælger den virkelighed som skal være synlig på skærmen, at der altid er tale om at vælge, fravælge og bearbejde. Det er antagelsen, at eleverne derigennem tilegner sig et analyseredskab, som er anderledes, end når fx bruges de analysemodeller og skemaer, som ofte har været anvendt i medieundervisningen. Tilegnelsen af konkret viden om teknik og æstetik, som den finder sted i arbejdet med medieproduktion, er i samspil med verbaliseringen af denne viden, som den finder sted i analysen, nøglen til indsigt i de levende billeders sprog og deres muligheder og begrænsninger. (Tufte, 2007). Filmuge i en 4. klasse. Eleverne producerer korte film. 4

5 De forskellige aspekter i udviklingen af en video-didaktik kan samles i følgende model (Tufte, 1998): Analyse/produktion 4. Analyse af professionelle produktioner: - Vurdere - Tolke - Forstå - Drøfte - Opleve Den mediefaglige kanon o Kommunikation og medier o Mediehistorie- og institutioner o Mediemodtagere o Medietyper og medietekster o Elevproduktion 3. Elevproduktioner Analyse især i forhold til genre, fortælleteori, målgruppe. Selvevaluering. 2. Analyse af professionelle produktioner: - Vurdere - Tolke - Forstå - Drøfte - Opleve 1. Elevproduktion Elementær analyse i forhold til genre, fortælleteori, målgruppe. Selvevaluering. Model 2: Model over lærerprocesser og fagligt indhold i medieundervisningen (Christensen og Tufte:2010) 2. Den mediefaglige kanon, som er opstillet til højre for modellen, fremhæver de mediefaglige kompetencer, som lærerne skal være i besiddelse af. Men i takt med samfundets og teknologiens udvikling, er den mediefaglige kanon ikke et fikseret begreb, men udvikler sig hele tiden. Den mediefaglige kanon omfatter aspekterne kommunikation og medier, mediehistorie og medieinstitutioner, mediemodtagere, medietyper og medietekster samt elevproduktion. Disse områder skal eleverne via arbejdet med produktion og analyse blive i stand til at forhold sig til, tale om og trække betydninger ud af. Det er klart, eleverne på mellemtrinnet ikke skal igennem alle disse områder med det samme, men at via arbejdet med 2 Fra bogen Læring med levende billeder (2010). 5

6 både filmproduktion og filmanalyse bliver introduceret i nogle af elementer på et niveau, der svarer til deres klassetrin. Progression i filmundervisningen Anvendelse af zigzag-modellen i undervisningen tager udgangspunk ti progressionstanken, som gør det muligt at arbejde ud fra metoden på alle klassetrin. Progressionsmetoden sikrer, at læringen foregår i en rækkefølge, der er hensigtsmæssig og med stigende sværhedsgrad (Christensen og Tufte:2010). Et væsentligt aspekt ved progressionstanken er at begynde arbejdet med film der, hvor eleverne befinder sig rent mediefagligt. Det betyder, at læreren skal tage udgangspunkt i elevernes mediepræferencer og mediekulturelle kompetencer, og så bygge videre derfra. På den måde udnyttes elevernes egne erfaringer med og forståelser for medier og levende billeder, men det er vigtigt, at læreren via progressionsmetoden udfordrer disse erfaringer. Eleverne skal altså i arbejdet med film ud fra zigzag-modellen introduceres for anderledes film og tv-produktioner, der skiller sig ud enten tematisk, stilistisk, formelt eller æstetisk fra det de normalt er tilskuere til i fritiden, så de på den måde udvider deres horisont og afprøver deres tilegnede filmanalytiske færdigheder på anderledes produktioner. Inddragelse af professionelle filmproduktioner Det er vigtigt, at der i arbejdet med både filmproduktion og filmanalyse inddrages professionelle film- eller tv-produktioner, da målet med undervisningen er, at gøre eleverne til bevidste mediebrugere. Derfor skal elevernes tillærte filmfaglige begreber og viden om filmmediet anvendes og overføres de professionelle produktioner. I forhold til elevernes egne produktioner skal de på intet tidspunkt analyseres på baggrund af en sammenligning med de professionelle produktioner. Tilgangen til analysen skal tilpasses analyseobjektet. Hvor medierne i elevernes fritid primært bruges som underholdning og kommunikation og som middel til at skabe sociale relationer, skal de i skolens læringsrum vælges ud fra deres læringspotentiale og med henblik på at kvalificere eleverne som bevidste mediebrugere og kritiske analytikere. Skitse til et undervisningsforløb Dette undervisningsmateriale er udviklet på baggrund af zigzag-modellen, hvorfor det er nødvendigt at arbejde med film i en periode, så der både er tid til, at eleverne kan nå at lave simple øvelser med videoproduktion, se sine produktioner, analysere og evaluere og derefter at se professionelle filmproduktioner, samtale og analysere for derefter at gentage proceduren: 6

7 videoproduktion, se og analysere for til sidst at se professionelle filmproduktioner, som analyseres på baggrund af tillærte filmfaglige færdigheder. Forløbet er struktureret til en emneuge, hvor filmmediet er i fokus, men er det ikke muligt at arbejde i flere sammenhængende lektioner, kan forløbet opdeles og udelukkende indgå i danskfaget over en periode. Eleverne skal efter forløbet have kendskab til fortællingens værdi og betydning for filmen og have indblik i, at filmmediet består af forskellige stilistiske elementer som lyd, billede, mise-en-scene og er bygget op omkring scener, indstillinger og klip. Eleverne skal efter endt forløb være i stand til at sige noget om, hvor stor en forskel det gør eksempelvis at se fortællingen som film i stedet for at læse den som en historie. Forberedelse - Et tv-apparat hvortil et videokamera kan tilsluttes. - 4 videokameraer (20-25 elever). - Mulighed for at afspille dvd eller streame film - Det er en god ide at have et ekstra lokale til rådighed, som kan fungere som en slags base for filmproduktionsdelen. Kald det evt. Produktionsbase, Kontrolrum, Evalueringsrum el. Læreren har her sin faste plads. Her opstilles et tv-apparat, hvortil videokamera kan tilsluttes. Det er også her grupperne får udleveret videokamera. Det er meningen, at grupperne efter at have været på optagelse skal forbi Produktionsbasen, hvor de sammen med læreren skal se deres optagelser igennem og tale om, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. - Del klassen op i grupper à 4-5 personer. Hvilke krav stilles til lærerens kendskab til teknisk udstyr Undervisningsforløbet kræver ikke et stort kendskab til teknisk udstyr. Læreren skal vide, hvordan videokameraet optager, og hvordan det tilsluttes tv et. Dette er ikke kompliceret, og hvis du som lærer ikke har gjort dette før, kan det læres meget hurtigt. Undervisningsforløbet kræver hverken, at læreren har kendskab til redigeringsudstyr på computer eller kendskab til kameraets mange funktioner, som fokus, hvidbalance osv. Eleverne skal i dette undervisningsforløb ikke arbejde med sådanne funktioner, men udelukkende have en introduktion til filmmediet via simple øvelser med videokamera. 7

8 1. Simpel øvelse med videokamera lær kameraet at kende via klip-i-kamera Læreren giver klassen en introduktion til øvelsen, hvorefter grupperne sætter sig sammen og taler øvelsen igennem. Øvelse: klip-i-kamera: Klip-i-kamera betyder, at der arbejdes med filmproduktion uden redigeringsudstyr. Man optager sin film i den rækkefølge af indstillinger, som den skal vises. Læreren skal derfor forklare eleverne, at det er vigtigt, at de optager de forskellige indstillinger i den rækkefølge, som de skal afspilles, og at eleverne derfor skal være forberedte på, hvad hver indstilling skal indeholde. Arbejder man ud fra metoden klip-i-kamera er præproduktionen (forberedelserne af filmen) meget vigtig, så eleverne er helt med på hvilke optagelser de skal lave og i hvilken rækkefølge. Metoden klip-i-kamera er simpel og udbytterig på det yngste klassetrin, fordi den giver eleverne et indblik i, hvordan filmmediet grundlæggende er bygget op. Eleverne får en fornemmelse af, hvordan en historie skal inddeles i klip, og at en film ikke er optaget i en lang optagelse. Eleverne skal hver især finde ét sted på skolen, hvor de godt kan lide at være. De skal hver især optages på det pågældende sted på skolen. Eleven, der optages, skal begrunde til kameraet, hvorfor han/hun godt kan lide at være på netop det sted. Optagelserne af hver elev skal deles op i tre indstillinger, hvoraf de viser tre forskellige billedperspektiver: normalperspektiv, frøperspektiv og fugleperspektiv. Eleverne, der optages, skal på forhånd vide hvad de vil sige på hver indstilling. Filmuge i en 4. klasse. Eleverne laver simple optagelser. 8

9 Lad én gruppe ad gangen besøge Produktionsbasen inden de sendes ud på øvelse. Gruppen får en kort introduktion til kameraet, hvorefter de sendes ud på optagelse. Når grupperne har optaget alle personer i gruppen, skal de vende tilbage til Produktionsbasen, hvor de sammen med læreren ser gruppens optagelser igennem på tv ved at tilslutte videokameraet til tv et. Denne måde er simpel og udbytterig, fordi det ikke kræver redigeringsudstyr, og fordi eleverne kort efter at have optaget ser resultatet. Eleverne får derigennem en fornemmelse for hvad der virker og hvad der ikke virker. De synes, at det er sjovt at se sig selv og bliver bevidst om nogle af filmmediets muligheder. Sammen med læreren taler de om, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. Hvilken effekt har de forskellige billedperspektiver, taler personen tydeligt og højt nok, og hvilken effekt har det, at der kommer tre indstillinger efter hinanden. Filmuge i en 4. klasse. Eleverne i gang med at se sine optagelser. Eleverne lærer om enkelte stilistiske virkemidler (billedperspektiver, lyd) og får et indblik i filmens form (filmmediets enheder, indstillinger og scener). Billedperspektiver: Hvor kameraet befinder sig, over for, under eller over personen har betydning for den måde tilskueren opfatter personen på. Normalperspektivet: er i øjenhøjde med tilskueren almindelige blik. Linjerne i billedet svarer til den måde, vi ellers opfatter vores omgivelser på. Fugleperspektivet: giver tilskueren et overblik over situationen. Tilskueren ser billedet lidt fra oven. Motiverne kommer til at virke mindre, end det er i virkeligheden. Fugleperspektivet anvendes hvis personerne fx skal fremstå som underlegne. 9

10 Frøperspektivet: får motiverne til at fremstå overlegne, fordi de virker større. Tilskueren ser billedet lidt fra neden. Lyd: Lyden er en vigtig del af filmens indhold. Musik og lydeffekter kan tildele filmen en stemning, som ikke ville være opnået uden. Den første tonefilm havde premiere i I stumfilmsæraen var lyden også en vigtig del af filmen. Dengang tillagde man filmen lyd ved at en klaverbokser lagde lyd til de levende billeder, så det passede til. Udover musik og lydeffekter er det også vigtigt, at publikum kan høre karakterernes dialog, og da eleverne i dette undervisningsforløb ikke skal redigere deres optagelser og derfor ikke skal arbejde med at lægge musik og lydeffekter på egne optagelser, kan en snak tage udgangspunkt i vigtigheden i at tale tydeligt og højt, at der er ro på settet, og at fotografen er tæt på karaktererne, når de taler. Filmmediets enheder: - Indstilling - filmens mindste enhed, som befinder sig mellem to klip. - Scene de forskellige indstillinger kombineret til en sammenhængende handling, der bevarer tiden og rummets enhed. Den filmiske scene er altså kendetegnet ved, at den foregår på samme tid og sted. - Sekvens en række scener, der bevarer handlingens enhed, altså har en handlingsmæssig sammenhæng. Modsat scenen kan sekvensen indeholde spring i tid og rum. En række sekvenser udgør den samlede film. Til inspiration: Se videoklip Tirsdag på (videoklippet er endnu ikke uploadet på hjemmesiden, men vil være tilgængelig inden længe). 2. Refleksion over øvelse med videokamera - fra praksis til teori Undervisningen er udover at være procesorienteret også fokuseret på slutprodukterne, som er en vigtig del af processen. Selvom eleverne i grupperne har evalueret egne filmproduktioner løbende i Produktionsbasen, er det vigtigt, at læreren sammen med hele klassen evaluerer elevernes videoproduktioner for at samle op på alle grupper. Ud fra den eksperimenterende fase følger analytiske faser senere i undervisningsforløbet, der kobles med redskaber som fx storyboards og iagttagelse af professionelle analyser med det mål at nå en overskridelsesfase, hvor eleverne dels bliver bevidste om mediets sprog på en kreativt skabende måde dels bedre analytikere. 10

11 Evaluér elevernes produktioner i forhold til: - Hvilken effekt har de forskellige perspektiver? - Hvordan fungerer de tre indstillinger efterfulgt af hinanden? - Hvordan er det at blive filmet? - Hvordan er lyden? Taler eleverne højt nok? 3. Filmvisning og analyse af professionelle filmproduktioner Læreren vælger en spillefilm (om filmvalg se: Inddragelse af professionelle filmproduktioner side 5). Det er nu tid til at inddrage professionelle filmproduktioner, så eleverne kan perspektivere deres faglige viden om filmproduktion og filmanalyse på professionelle filmværker. Inden filmen vises, deles eleverne op i tre grupper. En gruppe elever skal fokusere på lyd, en gruppe elever skal fokusere på klip og den tredje gruppe elever skal fokusere på billedperspektiv. Efter filmen taler læreren med klassen om filmens handling med fokus på lyd, klip og billedperspektiv. Det er vigtigt, at filmens stil og form relateres til filmens handlingsplan (altså det der befinder sig inden for det fiktive univers modsat fortælleplan, der har at gøre med hvordan det fremstilles for tilskueren lyden, klipningen, billedperspektiver mv.). Filmanalysen bør altid bevæge sig fra oplevelse og indhold til form og stil. Derfor skal samtalen med eleverne tage udgangspunkt i filmens handling, som de oplever den, hvorefter samtale om filmens form og stil inddrages. Spørgsmål, der er aktuelle at stille eleverne: - Hvad lagde I specielt mærke til ved lyden? - Hvad lagde I specielt mærke til ved filmens klip? - Hvad lagde I specielt mærke til ved billedperspektiver? - Kan I nævne en specifik situation i filmen, hvor lyden var særlig bemærkelsesværdig? - Kan I nævne en specifik situation i filmen, hvor måden at klippe på var særlig bemærkelsesværdig? - Kan I nævne en specifik situation i filmen, hvor billedperspektiver var særlige bemærkelsesværdige? - Hvad gjorde lyden ved jeres opfattelse af filmen i den specifikke situation du/i nævner? - Hvad gjorde klipningen ved jeres opfattelse af filmen i den specifikke situation du/i nævner? 11

12 - Hvad gjorde billedperspektiverne ved jeres opfattelse af filmen i den specifikke situation du/i nævner? Efter at have talt om filmens virkemidler, lyd og billedperspektiver, samt filmens form, filmens indstillinger og scener, udvælger læreren en specifik sekvens i filmen, som klassen skal gense, for at bevidstgøre eleverne om filmens fortælleplan filmens stilistiske virkemidler. Det kan for eksempel være filmens åbningssekvens. Herefter foretages en såkaldt sekvensanalyse. En sekvensanalyse udføres efter følgende retningslinjer: - Se hele filmen og udvælg en scene der består af ca indstillinger. Scenen skal helst indeholde et begrænset antal personer. - Der tages noter omkring hver indstilling (kameraindstillinger, framing, miljø, samspil mellem lyd og billede, brug af musik (fx ledemotiver), personer som man ser det i en storyboard) og disse nummereres. - Det beskrives, hvordan scenen indgår i filmen som helhed, dramatisk og stilmæssigt. På mellemtrinnet kan en sådan sekvensanalyse foretages efter følgende retningslinjer: - Eleverne ser filmsekvensen igennem én gang. - Læreren viser første indstilling og stopper filmen. Eleverne skal svare på, om der er tale om normal-, fugle- eller frøperspektiv og hvordan de oplever lyden (dialog/musik/lydeffekter). Samme øvelse gentages ved hver indstilling i en sekvens. - Eleverne ser igen hele filmsekvensen og skal nu klappe i hænderne, hver gang der klippes i filmen. - Til sidst tales om, hvordan hele filmen er bygget op via indstillinger sammensat af klip, som udgør en scene, og hvordan den specifikke sekvens, som klassen har set, indgår i filmen som helhed. Til inspiration: Se videoklip Mandag og Torsdag på (videoklippet er endnu ikke uploadet på hjemmesiden, men vil være tilgængelig inden længe). 4. Elevproduktioner korte filmproduktioner Med zigzag-modellen bygges der hele tiden ovenpå tidligere læring. De enkelte elevproduktioner er således en del af en større proces. Derfor er det vigtigt at trække på tidligere erfaringer fra forrige øvelse med videoproduktion samt analysen af den professionelle 12

13 filmproduktion og derigennem udfordre eleverne på ny. Det er nu tid til at introducere eleverne for nye filmiske redskaber som for eksempel manuskript og storyboard samt dramaturgiske greb (filmens form), og samtidig huske eleverne på at inddrage deres erfaringer fra forrige øvelse og anvende de nye udtryksmuligheder, som de har lært. Eleverne skal producere ultrakorte film. Forinden skal de skrive manuskript, udfærdige et storyboard, finde location og uddelegere roller i gruppen. Læreren giver eleverne en kort præsentation af, hvordan en fortælling skal bygges op. Moderne dramateori betoner, at fortællingens kerne er en konflikt eller et brud på en grundlæggende harmoni og der er i de sidste 100 år udviklet en lang række modeller, der opstiller kompositionsforløb for dramaet med udgangspunkt i denne tese med grundlæggende elementer som indledning stigning højdepunkt fald eller vendepunkt katastrofe (eller klimaks). Filmuge i en 4. klasse. Berettermodellen strukturerer fortællingen i en række forskellige faser funderet omkring hovedkonflikten: 1. Anslag værkets tema anslås (appetitvækker) 2. Præsentation af personer og intrige (kerneoplysninger) 3. Uddybning konflikt og tema foldes ud (nuancer) 4. Point of no return vendepunkt for hovedperson her er ingen vej tilbage 5. Konfliktoptrapning konflikten intensiveres 6. Klimaks - det afgørende slag (højdepunkt) 7. Udtoning - en ny orden etableres, eller den gamle orden genoprettes (forløsning og eftertanke) 13

14 Model 3: Berettermodellen. Modellen kan anvendes som udgangspunkt for diskussion af en teksts komposition. Berettermodellen introduceres ikke på dette niveau, når undervisningen foregår på mellemtrinnet, men koges ned til at bestå af tre forløb: En begyndelse, en midte og en slutning. Måske kan begreberne, præsentation, uddybning, klimaks og udtoning introduceres. Men det vigtigste er, at elevernes manuskripter inddeles i tre dele, der består af en begyndelse (præsentationen), en midte (uddybningen) og en slutning (klimaks og udtoningen). Læreren udstikker en ramme for, hvad filmen skal handle om. Erfaringer viser, at elevernes filmproduktioner bliver mere vellykkede, hvis lærerne på forhånd opstiller nogle klare rammer for elevernes filmproduktion. For eksempel kan rammen for filmens handling være et ordsprog: Den der ler sidst, ler bedst. Læreren taler med klassen om, hvad ordsproget betyder og kommer evt. med eksempler. Øvelse: Eleverne inddeles i de samme grupper, som de var i, da de var ude og lave første øvelse med videokameraet. Gruppen skal skrive en historie (manuskript), lave storyboard og planlægge hvem der gør hvad, og hvor filmen skal optages. Rammer for filmen: - Tematisk ramme. - Filmen skal indeholde tre sekvenser, som udgør en begyndelse, midte og en slutning. 14

15 - Elevernes film må ikke vare mere end 2 minutter. - Hver sekvens skal mindst indeholde 5 indstillinger, der tilsammen er en scene eller flere scener. - Filmen skal optages på skolens område. Når eleverne har skrevet sine manuskripter, skal de tegne historien ind i et storyboard, hvorefter eleverne uddelegerer roller. Opsummering: - Skriv manuskript: husk at have en begyndelse, en midte og en slutning. - Inddel manuskriptet i indstillinger. - Bestem location hvor skal filmen optages. - Tegn fortællingen ind i et storyboard. - Hvem gør hvad: fotograf, skuespillere, instruktør. Ex på storyboard: Se sidste ark i dette materiale. Roller: - Fotograf: Er ansvarlig for kameraet og står for at optage de forskellige indstillinger. Skal være opmærksom på, hvornår der skal klippes mellem de forskellige indstillinger. Skal overholde gruppens plan for filmen udfærdiget på storyboardet. - Skuespiller: Skal øve sine replikker og vide i hvilken rækkefølge, de skal siges. - Instruktør: Skal have det endelig overblik over storyboardet og kende til rækkefølgen af optagelserne af de forskellige indstillinger. Eleverne skal nu optage deres korte film. Opfordrer dem til at de ofte besøger Produktionsbasen for at se deres indstillinger igennem på tv et med læreren og evt. slette dårlige optagelser. Denne vekselvirkning mellem at producere for straks efter at være tilskuer til egne optagelser er vigtig for at give eleverne indsigt i filmmediets muligheder. Ex. Er det bedre, hvis en indstilling opdeles i flere indstillinger for ikke at kede tilskueren og for at skabe mere spænding, fremdrift og dynamik i filmen?. Lærerens rolle er her at være til rådighed i lokalet Produktionsbasen, fordi læreren sammen med eleverne skal evaluere elevernes optagelser og give vejledning i, hvordan de kan foretage bedre optagelser. Produktionsbasen skaber rummet for gruppens vekselvirkning mellem produktion og analyse. Eleverne har mulighed for at få feedback på optagelser direkte efter, at de har optaget dele af produktionen, hvilket giver eleverne et stort udbytte af samspillet mellem produktion og analyse. 15

16 Til inspiration: Se videoklip Onsdag på (videoklippet er endnu ikke uploadet på hjemmesiden, men vil være tilgængelig inden længe). 5. Refleksion over og analyse af elevproduktioner fra praksis til teori Se de færdige elevproduktioner fælles i klassen, så eleverne får indblik i, hvordan de andre grupper har grebet det an. Eleverne får mulighed for at evaluere hinandens produktioner og dermed et større udbytte af øvelserne. Afspil en af gruppernes film og lad de andre elever komme med kommentarer eller spørgsmål til filmen og gruppen. Tal derefter om filmens form og stil ud fra nedenstående punkter: - Får gruppen fortalt den historie, som de oprindeligt havde planlagt? - Hvordan fungerer de forskellige indstillingers rækkefølge? - Hvordan kommer filmens tre sekvenser til udtryk? - Hvordan har gruppen arbejdet med billedperspektiver? Gentag dette med alle gruppernes film. Filmuge i en 4. klasse. Eleverne ser sine produktioner. Til inspiration: Se videoklip Fredag på (videoklippet er endnu ikke uploadet på hjemmesiden, men vil være tilgængelig inden længe). 6. Filmvisning og analyse af professionelle filmproduktioner Filmforløbet afsluttes med at se en professionel filmproduktion. Det er nu, at elevernes indsigt i filmmediets virkemidler og sprog gennem håndværksmæssig praksis skal perspektiveres til professionelle produktioner. 16

17 Læreren vælger en spillefilm (om filmvalg se: Inddragelse af professionelle filmproduktioner side 5). Tal efterfølgende om filmens handling, for derefter at tale om, hvordan fortællingen er illustreret. Spørg ind til hvilke scener eleverne især husker og hvorfor? Anvend de begreber, som eleverne har lært i løbet af filmforløbet, så som sekvens, scener og indstillinger. Kom ind på de stilistiske virkemidler, lyd og billedperspektiv, og spørg eleverne hvad de lagde mærke til i forhold til lyd og billedperspektiv. Anvend begreberne frø-, fugle og normalperspektiv. Lad jer inspirere af følgende rækkefølge i forhold til at tale om filmen: Opleve drøfte forstå tolke vurdere. Eleverne skulle efter dette undervisningsforløb med filmproduktion og filmanalyse have lært at: - Levende billeder kan ligesom andre tekster læses. - Der er stor forskel i at fortælle en fortælling via skriftmediet og via filmmediet. - Enhver indstilling i en film er betydningsbærende. - Rækkefølgen af indstillinger har stor betydning. - Valg af billedperspektiver er betydningsbærende i forhold til filmens indhold. - Filmproduktion kræver samarbejde, og at personerne i samarbejdet har forskellige roller, som de er bevidste om. Til inspiration: Se videoklip Mandag og Torsdag på (videoklippet er endnu ikke uploadet på hjemmesiden, men vil være tilgængelig inden længe). Bliv yderligere inspireret til dit filmforløb med din klasse: Se hvordan to 4. klasser på har arbejdet med film i en emneuge. Eleverne så både film og producerede korte elevfilm. Start med at se videoklippet Mandag og derefter Tirsdag osv. for at få en kronologisk indblik i, hvordan lærerne valgte at planlægge filmforløbet. Du finder videoklippene på (videoklippene er endnu ikke uploadet på hjemmesiden, men vil være tilgængelige inden længe). Læs også lærernes evaluering og bliv klogere på, hvad der virkede og ikke virkede under deres filmforløb. Se herunder. 17

18 Filmuge i en 4. klasse. Det virkede: At vi havde 2 super kameraer (afgørende at udstyret virker og er gennemprøvet før forløbet). At vi havde en sammenhængende emneuge til projektet. At eleverne lavede simple kameraøvelser med udgangspunkt i steder på skolen de henholdsvis godt kunne lide. Her virkede det bedst, hvis en elev fortalte om stedet til kameraet (evt. interviewet af eleven bag kameraet). At vi undlod at inddrage redigering af film på computer og i stedet arbejdede ud fra metoden klip-i-kamera. Det stiller krav til elevernes fortælling (danskfagligt: at omskrive en fortælling til scener i en film), og gjorde projektet muligt med en tidsramme på en uge. At vi havde en stor fladskærm til fremvisning af de professionelle film og elevernes slutproduktioner. At eleverne havde mulighed for at komme og se deres optagelser på fjernsynet undervejs i lokalet Produktionsbasen. Læreren kunne derved anskueliggøre, hvordan scenerne virkede "på film". Her er det vigtigt, at eleverne laver én scene ad gangen (pga. metoden klip-i-kameraet), så den umiddelbart kan skydes om. At fortællingen omstruktureredes til ca. 3 sekvenser. At grupperne ikke var hverken mindre eller større end på 4-5 elever. At filmene fremvises for alle som afslutning på forløbet med mulighed for spørgsmål og kommentarer til hinandens film. Det virkede mindre godt: 40 elever er for mange med 3 lærere. 20 elever fordelt på 4 grupper med 2 lærere i en emneuge vil være at foretrække. De 2 film vi viste var nok lidt for lange (kunne evt. skifte den ene ud med en kortfilm og på den måde få mere tid til at tale om filmens form og stil). Nogle af gruppernes fortællinger var ikke gennemarbejdet nok, hvilket meget tydeligt kunne ses på deres filmprodukt. Det er altså afgørende for slutproduktet, at der er tid til præproduktionen, så fortællingen er gennemarbejdet. 18

19 Henvisninger: Christensen, Ole og Birgitte Tufte (2010): Pædagogik, didaktik og levende billeder. En introduktion. I: Christiansen, Hans-Christian mfl. (red.): Læring med levende billeder. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Christiansen, Hans-Christian og Gitte Rose og Lisbeth Sibbesen (2010): Filmanalyse teori og metode. I: Christiansen, Hans-Christian mfl. (red.): Læring med levende billeder. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 19

20 Storyboard Produktionstitel: Tegning: Handling: Billedperspektiv: Lyd: Tegning: Handling: Billedperspektiv: Lyd: Tegning: Handling: Billedperspektiv: Lyd: Tegning: Handling: Billedperspektiv: Lyd: Tegning: Handling: Billedperspektiv: Lyd: 20

21 21

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

LÆRING MED LEVENDE BILLEDER

LÆRING MED LEVENDE BILLEDER REDIGERET AF Hans-Christian Christiansen Gitte Rose Martin Brandt-Pedersen Ole Christensen Henrik Poulsen LÆRING MED LEVENDE BILLEDER Hans-Christian Christiansen og Gitte Rose Martin Brandt-Pedersen,

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Nulmanus. Beskrivelse af undervisningsforløb

Nulmanus. Beskrivelse af undervisningsforløb Nulmanus Beskrivelse af undervisningsforløb Ønsker man et kortere filmproduktionsforløb på Filmlinjen.dk, anbefaler vi at følge undervisningsforløbet Nulmanus. For at holde produktionstiden nede springes

Læs mere

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence Dagens program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence 2. Undervisningsforslag til film: - Drengen i kufferten - Bondegårdens

Læs mere

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år Mærkning / Annoncering Tilladt for alle Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 15 år Program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever

Læs mere

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle

Læs mere

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder):

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder): Lærerintroduktion 1) Formål med forberedelsen Formålet med de 4 timers forberedelse til workshoppen er at få udviklet et storyboard (elevark 4), som udgangspunkt for udviklingen af elevernes Motion Comic.

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Filmtekniskevirkemidler

Filmtekniskevirkemidler Filmtekniskevirkemidler STIL OG GENRE Genre udgøres af fælles temaer behandlet med særlige stilistiske træk og fortælleform, for eksempel melodrama, farce, western og thriller. Den enkelte genre spiller

Læs mere

Kapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29

Kapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29 INDHOLD Forord... 13 Indledning... 15 1. Det nødvendige kendskab til medierne... 16 2. Skitse til en medieforståelse... 16 3. Medier i det konvergerende landskab... 18 4. Levende billeder: en definition...

Læs mere

Inspiration til film, billede og lyd. PMC d. 6/10 2011

Inspiration til film, billede og lyd. PMC d. 6/10 2011 Inspiration til film, billede og lyd PMC d. 6/10 2011 Før du går i gang Hvor lang tid afsættes til forløbet Reserver udstyr Afprøv udstyr og programmer Lyd Audacity Vejledning evt. Lær IT Eksempler: Speak,

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser bag materialet. 2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser bag materialet. 2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin Dagens program 1. Didaktiske overvejelser bag materialet 2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin 3. Undervisningsforslag til fire film: - Lauges kat - Ernst i svømmehallen -Huler - Lille

Læs mere

Film Indholdsplan. Årsplan Film. 1. periode

Film Indholdsplan. Årsplan Film. 1. periode Film Indholdsplan Formål, mål, slutresultat, almene perspektiver: Det overordnede mål med Film som linjefag på Kastanievej Efterskole er at give en forståelse og lyst til at lave arbejde med film som medie.

Læs mere

FILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn

FILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn FILM-X ANIMATION - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn FILM-X animation består af: Et produktionsværktøj, hvor man optager billeder, lyd og klipper filmen færdig Film om animationsteknikker

Læs mere

TV-PRODUKTIONSUDDANNELSEN HOVEDFORLØB 1

TV-PRODUKTIONSUDDANNELSEN HOVEDFORLØB 1 FILM- OG TV-PRODUKTIONSUDDANNELSEN HOVEDFORLØB 1 Hovedforløb 1 Indblik i udstyret På dette forløb lærer eleverne at betjene udstyr, der svarer til det, man kan leje i branchen. Eleverne bliver introduceret

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Mediefag C Stx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning,

Læs mere

Animeret til læsning

Animeret til læsning Animeret til læsning - et udviklingsprojekt under Nationalt Videncenter for Læsning Hanne Pedersen, Jette Hagelskjær, Aase Holmgaard VIA University-College Hvordan kan animationsfilmens og skriftsprogets

Læs mere

ARABISK. Valgfagsundervisning

ARABISK. Valgfagsundervisning ARABISK Formålet med valgfaget er, at det skal være anvendelsesorienteret, så eleverne opnår forståelse for, hvordan deres sproglige færdigheder umiddelbart kan bruges i en faglig eller social kontekst.

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand Introduktion til undervisningsmaterialet Min far og Vrede mand 1 Undervisningsmateriale til Min Far og Vrede Mand Kære lærer. Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen i indskolingen.

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 10/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Læseplan for valgfaget filmkundskab

Læseplan for valgfaget filmkundskab Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.

Læs mere

4. Berettermodellen:

4. Berettermodellen: 4. Berettermodellen: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget

Læs mere

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Det følgende er en skematisk fremstilling af et undervisningsforløb afviklet på Absalons Skole i efteråret 2014. Forløbet blev til

Læs mere

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Opgavehæfte Hæleri - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Hæleri - er det prisen værd? Opgavehæfte Indhold Novellen Straffe, opgaver..................................... 3 Filmen

Læs mere

Dokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang

Dokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang Dokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang Dansk, Mediekundskab, Filmkundskab 7-10 klasse Indledning Dokumentarfilmen har i de seneste år fået en renæssance, både i Danmark og i udlandet

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Dansklærertræf Glymur maj 2015 Peter Plys: Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud. Program Indledning Klasserummet

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

TILMELDING PÅ

TILMELDING PÅ MELLEMTRIN: SYNOPSIS, SKUESPIL & INSTRUKTION / MANDAG DEN 9. JANUAR / RINGE Målgruppe: Dansk- og dramalærere i 4.-6. klasse Undervisere: Skuespiller og instruktør Uta Motz og manuskriptforfatter og instruktør

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2016 Forår 2017 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Mediefag C Niels-Arne Hansen HTX215 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Læseplan for valgfaget filmkundskab

Læseplan for valgfaget filmkundskab Læseplan for valgfaget filmkundskab Indledning Valgfaget filmkundskab er etårigt og kan placeres på 7., 8. eller 9. klassetrin. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Rapport om fjernundervisning i Uummannaq Kommune

Rapport om fjernundervisning i Uummannaq Kommune Rapport om fjernundervisning i Uummannaq Kommune September-oktober 2006 1. Rapport om fjernundervisningsforläb i Ukkusissat Baggrund for undervisningsforläbet i Ukkusissat: Onsdag den 20.september 2006

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Vejledning til mediefag B.

Vejledning til mediefag B. Vejledning til mediefag B. 1. Fagets Rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig

Læs mere

Ugeplan for 7B i uge 03-2015

Ugeplan for 7B i uge 03-2015 Ugeplan for 7B i uge 03-2015 Mandag 12/1-15 Vi starter et forløb om forfatterlæsning op i denne uge: I dette forløb skal du beskæftige dig med forfatterskabslæsning. Forfatterskabslæsning handler i dette

Læs mere

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt

Læs mere

SVEND14 aktiviteter for børn i DAGTILBUD

SVEND14 aktiviteter for børn i DAGTILBUD SVEND14 aktiviteter for børn i DAGTILBUD Film-i-Kufferten // 4-6-årige Børn i dagtilbud får nu med Film i Kufferten mulighed for at lave små tegnefilm vha. webcam og ipad. Der er plads til to grupper á

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Undervisning i medier i folkeskolen

Undervisning i medier i folkeskolen Afsluttende opgave på PIT-vejleder uddannelsen 2006-2007 Undervisning i medier i folkeskolen Udarbejdet af René Linnebjerg 1. Resume... 3 2. Indledning og problemfelter... 4 3. Opgavens formål... 6 4.

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

TILMELDING PÅ

TILMELDING PÅ UDSKOLING: SYNOPSIS, INSTRUKTION & SKUESPIL / TIRSDAG DEN 10. JANUAR / RINGE Målgruppe: Dansk- og dramalærere i 7.-10. klasse Undervisere: Skuespiller Lise Ørtved og instruktør og manuskriptforfatter Christian

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet

Læs mere

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI FILM-X: Kreativitet i stramme rammer Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI Kari Eggert Rysgaard Cand.mag. Medievidenskab, KUA, 2003 DR B&U, 2000-2007 Tv-tilrettelægger, web-redaktør, konceptudvikling

Læs mere

Internet Failure. Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm

Internet Failure. Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm Internet Failure Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm Af: Piravinth, Thitesan, Anders, Tobias M og Tobias N. Dato: 7. januar 2013 Indhold Introduktion...

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold Klasse 34 har 9 lektioner dansk ugentligt. Derudover er der 30 minutters læse- eller skrivebånd dagligt. Aktiviteterne i læse- og skrivebånd kan ses herunder: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Læsebånd

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Velkommen i 7. kl. Årsplan introduceres, mål, indhold og visioner for

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Filmhuset 25. oktober

Filmhuset 25. oktober Filmhuset 25. oktober Majken Tang Koch Møde med film og forfatter Gode råd til filmarbejde Hvorfor film i undervisningen? Hvad skal vi vælge? Hvordan skal vi arbejde med filmen? Hvorfor film i undervisningen?

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Forord Landets kommuner er forpligtet til ifølge folkeskolelovens 40 stk. 4 at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,

Læs mere

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk.

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk. D a n e s u n d e r v i s n i n g Undervisningsvejledning Skoleåret 2011-2012 Forord Når DANES Undervisning har valgt at udsende denne undervisningsvejledning, er det fordi vi gen - nem årene har modtaget

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag B Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag B Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag B Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Mediefag B Stx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012 Overordnet formål med P-Fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-Fag, som omfatter Billedkunst, Håndarbejde og Madlavning. Undervisningen i de tre fag følger

Læs mere

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra. Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆL UDSTILLINGERNE GENNEM BILLEDER Forstå rummenes historie og betydning Fortæl denne historie gennem

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer?

Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer? Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer? Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Thilde Emilie Møller, Ph.d. stipendiat, Afdelingen for film og medievidenskab, Københavns

Læs mere

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes bevægelsespolitik har bestyrelsen i Børnehuset Arken vedtaget følgende lokale bevægelsespolitik: Det vil vi (vores mål

Læs mere

I skal lave en film. Her kan I se nogle titler og slaglinjer, som I kan bruge eller I kan finde på jeres helt egne:

I skal lave en film. Her kan I se nogle titler og slaglinjer, som I kan bruge eller I kan finde på jeres helt egne: I skal lave en film. Her kan I se nogle titler og slaglinjer, som I kan bruge eller I kan finde på jeres helt egne: Mit liv som cykel En cykels tanker og følelser på en tur gennem byen Den eneste cykel

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15

Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Forenklede mål for 5.-6. klasse: http://ffm.emu.dk/maal-struktur/humanistiske-fag/dansk Uge Emne Beskrivelse Trinmål Evaluering August/ September Tegneserier Der arbejdes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner:

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner: CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner: Anvendelse af talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 EJBYSKOLENS HANDLINGSPLAN FOR LÆSNING 2010...3 EJBYSKOLENS SYN PÅ LÆSNING...4 LÆSEFORSTÅELSE...4 LÆSEOPLEVELSE...4 LÆRINGSCENTRET...5 LÆSNINGENS MANGE FACETTER...5

Læs mere