Grundvandskortlægning Hovedgård
|
|
- Mathilde Berg
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RESUMERAPPORT FOR TRIN-1 HOVEDGÅRD Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af hovedrapporten: Trin 1 kortlægning af Hovedgård kortlægningsområdet som er udført af Grontmij Carlbro for Miljøcenter Århus, juli Resumèrapporten er sammenstillet i december 2009 af Stine Rasmussen og Klaus Petersen begge er geologer fra Miljøcenter Århus. Formålet med resumèrapporten er i kort træk at give et overblik i Hovedgårdområdets nuværende vidensniveau mht.: Landskab, geologi, hydrologi og vandkvalitet. Trin-1 rapportens resultater danner platform for de videre tiltag i kortlægningen af Hovedgårdområdet. For nærmere oplysninger om grundvandskortlægningen i Hovedgårdområdet henvises der til Trin-1 resumèrapport december 2009 Miljøcenter Århus 1
2 GEOLOGI og GEOFYSIK Trin 1 kortlægningen havde til formål, at sammenstille eksisterende data til en problemformulering for Hovedgård kortlægningsområde. Udover litteraturen, er fladedækkende geofysik i form af SkyTEM og PACES samt punktoplysninger i form af boringer det primære datagrundlag for beskrivelse af geologien i Hovedgård. Landskabet Udformning af det nuværende landskab siger noget om de øverste jordlag, som kan afspejle strukturer dybere nede. Nedenstående figur viser en inddeling af kortlægningsområdet i topografiske delområder I til VI samt Per Smeds landskabskort. Per Smeds kort med angivelse af 6 landskabs delområder. Kortlægningsområdet kan inddeles i 6 delområder, som landskabsmæssigt adskiller sig fra hinanden. Primært orienterer landskabet sig omkring VNV-ØSØ med enkelte smalle erosionsdale i N-S til NNØ-SSV retning. Per Smed har tolket den nordlige del som dødisrelief, den centrale del som morænelandskab med overvejende lerbund samt den sydlige del som randmorænelandskab. Landskabsformerne bærer præg af, at der overvejende er ler i de øvre jordlag hvilket også kan dokumenteres ud fra GEUS jordartskort. I stort set hele området forekommer der søer og moser uden et vandløb løber til eller fra, hvilket viser dødispræg. Området har markante ådale, som stedvist er dybt nedskårne og flere steder ses at gennemskærer bakkedrag. Dette tyder på en kompleks dannelse, som ikke begrænser sig til vandløbserosion efter istiden, men som peger på dannelse lige efter at isen har forladt området og hvor erosionen muligvis er styret af svaghedszoner i lagserien. Istiden (kvartær) Da istiden startede, blev klimaet koldere og iskapper har herefter bredt sig adskillige gange hen over Hovedgård kortlægningsområdet. Erosion og aflejring i relation til gletsjer isen og smeltevandet fandt sted. Der er blandt andet tegn på, at bakkedragene i områdets sydlige del udgør gamle gletsjeropskudte lag. Trin-1 resumèrapport december 2009 Miljøcenter Århus 2
3 Under de allertidligste istider dannedes dybt nederoderede dale i området. Dalene blev dannet som tunneldale ved smeltevandserosion under en eller flere iskapper med isfremstød fra sandsynligvis nordøstlige retninger. Efter bortsmeltning af isdækket udfyldtes de dannede dale med smeltevandsaflejringer og interglaciale aflejringer aflejringer, som i dag udgør vigtige grundvandsmagasiner. Senere isfremstød dannede yderligere dale med andre orienteringer i området og resultater blev flere krydsende, begravede dalsystemer. Iskapperne har ligeledes deformeret lagserien og presset bakkedragene mod nord (f.eks. Ejer Bavnehøj) op til de højder vi ser i dag. Landskabet i dag viser tydelige tegn på den smeltende is i det allersidste isdække. Det dannedes de uregelmæssige dødislandskaber som kan ses på Per Smeds kort og skarpe slugter eroderet i forbindelse med tømning af opdæmmede issøer. Inden for området må det således forventes, at lagserien er forstyrret på grund af glacialtektonik. Området har været overskredet af flere gletsjere og aflejringer fra tidligere gletsjerfremstød er efterfølgende blevet opskudt i flager, eroderet eller gen-aflejret. Nedenstående figur viser hvorledes disse forstyrrelser giver udfordringer i forbindelse med vandindvinding og udpegning af den naturlige beskyttelse af grundvandsmagasiner. Skitse af opskudte flager pga. gletsjerfremstød. Figuren viser at sand (gul) tæt på terræn kan lede vand ned til dybere magasiner. Før istiden (tertiær og ældre samlet også kaldet prækvartær) Istidens processer har eroderet i jordlag afsat i tertiærtiden og ældre. De begravede dale er skåret ned i de tertiære leraflejringer (fra Paleocæn og Eocæn), der tidligere er afsat under dybe marine forhold. Denne ler udgør den nedre grænse for vandindvinding i Hovedgård kortlægningsområdet, og derfor er denne overflade vigtigt at få kortlagt. Over leret og under kvartæret findes der stedvist områder med aflejringer (fra Oligocæn og Miocæn) med et stadig større indhold af silt, sand og grus aflejret i mere kystnære og senere kontinentale forhold. Disse mere grovkornede tertiære aflejringer er enkelte steder også grundvandsmagasiner (vest for Hansted Skov og øst for Tvingstrup samt nord for Trin-1 resumèrapport december 2009 Miljøcenter Århus 3
4 Kattrup), men udstrækningen er meget begrænset, og de er sandsynligvis i hydraulisk kontakt med det kvartære sand. Under de tertiære leraflejringer findes jordlag, der ikke har interesse i vandindvinding. Til gengæld er strukturen af disse jordlag overordentlig vigtig i forståelse af, hvorfor de kvartære og prækvartære jordlag ligger som de ligger. Umiddelbart under leret ligger kalken. Kalken udnyttes mange steder i Danmark til vandindvinding, men ikke i Hovedgård kortlægningsområde. Begravede dale Med anvendes af de nyeste resultater fra SkyTEM kortlægningen, har det været muligt at give et mere detaljeret billede af hvorledes de begravede dale dannet i istiden, er placeret. Grunden til at SkyTEM er meget anvendelig i denne type kortlægning er, at SkyTEM meget markant kan måle hvor langt nede overfladen af den tertiære leraflejring ligger. Da den tertiære leroverflade er den nedre grænse for vandindvinding, giver SkyTEM en optimal mulighed for at beskrive de geologiske forhold for vandindvinding. På ovenstående figur er vist beliggenheden af de begravede dale i området. Som figuren viser, så krydser dalene hinanden i et virvar af net, og en 100 % forståelse af aldrene på dalene er endnu ikke etableret. De begravede dales orientering stemmer godt overens med orienteringerne af terrænet, hvor der for begges vedkommende ses orienteringer omkring ØNØ-VSV og ØSØ-VNV til SØ-NV. N-S orienteringen, som for Trin-1 resumèrapport december 2009 Miljøcenter Århus 4
5 terrænets vedkommende var meget tydelig i områdets nordlige del, ses dog kun i en enkelt begravet dal nord for Kattrup og i en enkelt dal øst for Serridslev. Sammenlagt er der god korrelation mellem forekomster af de begravede dale og orienteringerne i terrænet, på trods af, at dalene er helt begravede. Inden for Hovedgård kortlægningsområde er grundvandsmagasiner primært aflejret under istiden i de begravede dale. Enkelte afgrænsede områder har dog magasiner af ældre alder. Nedenstående skitse viser hvorledes grundvandsmagasiner og mellemliggende ler kan se ud for området. Skitse af begravede dale med sand og ler af forskellig alder. Afsluttende bemærkninger til geologien De geologiske forhold i kortlægningsområde Hovedgård er relativ forstyrrede, og en eksakt beskrivelse af grundvandsmagasinernes hydrauliske sammenhænge kan vise sig vanskelig. SkyTEM data har givet et langt mere detaljeret indblik i hvorledes jordlagene er sammensatte, og sammen med blandt andet informationer om lithologi fra eksisterende og planlagte nye boringer, vil en model for den geologiske opbygning blive etableret. Den geologiske model er indgangen til en egentlig strømningsmodel, som vil forsøge at beskrive grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande til vandværkernes kildepladser. Trin-1 resumèrapport december 2009 Miljøcenter Århus 5
6 VANDFORSYNING og VANDKVALITET Hovedgård kortlægningsområde har pt. 23 almene vandværker i en decentral struktur med en samlet indberettet indvinding i 2005 på ca m³. Den samlede tilladelse er til sammenligning ca m³. Udnyttelsen er således ca. 50 %. Indvindingen foregår for hovedparten af vandværkerne i intervallet m.u.t. hvilket svarer til de 2 øverste grundvandsmagasiner. Der er foretaget en analyse af indberetninger vedr. aktuel indvinding i JUPITER. Analysen er lavet for året 2005, da havde væsentlige mangler i indberetningerne. Det fremgår at ca. 98 % af den samlede indvinding varetages af almene vandforsyninger, henholdsvis offentlige fællesvandforsyninger (84 %) og private fællesvandforsyninger (14 %). De sidste ca. 2 % fordeler sig på de øvrige kategorier. Der er foretaget en gennemgang af oplysninger fra samtlige vandværker, og i den forbindelse er der for hvert vandværk udarbejdet et datablad (jf. bilag 5.9 i hovedrapporten) samt en kvalitetsvurdering (jf. afsnit 5.2 i hovedrapporten). Kvalitetsvurderingen viser, at 22 % af værkerne er i god stand, 74 % af værkerne er i rimelig stand, og 4 % er vurderet som dårlige. Der er endvidere udarbejdet geologiske profilsnit som viser de grundvandsmagasiner som der indvindes fra. Vandkvalitet og vandtyper for vandværkernes boringer er vurderet og de vigtigste resultater opridses i det følgende. Vandtyper I kortlægningsområdet ses alle vandtyper jf. Miljøstyrelsens klassifikation i Vejledning om zonering nr Vandtypen er bestemt ud fra indholdet af de primære redox-stoffer (f.eks. NO 3, Fe, SO 4 osv.) se princip-diagrammet nedenfor. Grundvand som er af vandtypen C eller D er oftest godt beskyttet, hvorimod type A og B som regel er sårbare. Vandtype A Vandtype B Vandtype C Vandtype D Er stærkt iltet (+O 2 ) (Iltzonen) Er svagt iltet. Nitratholdigt (+NO 3 ) (Nitratzonen) Er svagt reduceret. Jern- og sulfatholdigt (+ Fe og SO 4 ) (Jern/sulfatzonen) Er stærkt reduceret. Sulfatreduceret og sulfidog/eller metanholdigt (Methanzonen) Resultater Fordeling af vandtyper i Hovedgård Vandtype Antal boringer Procent A 8 8 % B 8 8 % C % D % Trin-1 resumèrapport december 2009 Miljøcenter Århus 6
7 Der ses en klar overvægt af de reducerede til stærkt reducerede vandtyper i området. Kun i begrænset omfang ses oxiderede vandtyper, se figur nedenfor. Vandtyper i området med dybden til filteret. Der er en fin sammenhæng mellem dybde og vandtype, idet der i de mest terrænnære indtag ses ilt- og nitratholdigt grundvand, mens det dybere liggende grundvand er i jern/sulfatzonen samt i methanzonen. Oxiderede vandtyper ses dog helt ned til 70 meter under terræn. Hårdhedsgraden Denne varierer mellem 10 og 22 dh (middelhårdt) i hele indsatsområdet. Ionbytning Generelt viser kortlægningsområdet ionbyttet grundvand. Ionbytningsgraden siger noget om den tid som grundvandet har haft til nedsivningen, idet jo længere tid grundvandet er i kontakt med sedimentet (især ler) jo højere grad af ionbytning sker der. Generelt kan man antage, at grundvand med højere ionbytningsgrader er bedre beskyttet imod forurening fra overfladen. Trin-1 resumèrapport december 2009 Miljøcenter Århus 7
8 Nitrat Nitrat udgør ikke generelt et stort problem i Hovedgård området. Lokalt ses der dog boringer med et forhøjet indhold. Således ses der i nord omkring Ustrup forhøjet indhold af nitrat i boringerne. Ligeledes syd for Søvind i syd ses forhøjet indhold af nitrat. Dybdefordelingen af nitratindholdet i grundvandet afspejles også i vandtypen. Der er en god overensstemmelse mellem de af Århus Amt og Vejle Amt udpegede Nitratfølsomme Indvindingsområder (NFI) og nitratfundene. Arsen Der ses et forhøjet indhold af arsen i det meste af kortlægningsområdet, en del almene vandforsyninger kan derfor have problemer med at behandle råvandet, således at de kan overholde grænseværdien på 5 mikrogram pr. liter. Arsenindholdet kan relateres til grundvandets redoxforhold, idet der ses et stigende indhold af arsen jo mere reduceret vandprøven er. Dette skyldes at arsen findes i mineraler fra lerede marine sedimenter, hvor det under iltfrie forhold frigives til grundvandet. Arsen bindes derimod hårdt til visse hydroxider som ferrihydrit hvilket man udnytter til vand-behandlingen. Årsagen til, at der findes forhøjet arsenindhold i området må givetvis findes i den mineralogiske sammensætning af både (ler) dæklag og magasiner. Arsen-problematikken vil blive undersøgt nærmere i kortlægningen. Pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer Der er fundet en mindre række pesticider og deres nedbrydningsprodukter i kortlægningsområdet i 9 af kortlægningsområdets boringer. Det hyppigst fundne stof er nedbrydnings-produktet 2,6-Dichlorbenzamid også kaldet BAM. Fundene er i overensstemmelse med det, som er beskrevet af Vejle Amt i forbindelse med grundvandsovervågningen, og det må beskrives som forventet når man ser på områdets arealanvendelse. Pesticidfundne giver derfor ikke anledning til yderligere opmærksomhed da disse udgør et mindre lokalt problem. Øvrige miljøfremmede stoffer ses der kun fund i mindre omfang og det vurderes, at øvrige miljøfremmede stoffer heller ikke udgør et vandkvalitetsproblem i området. Vandkvalitets problemer De grundvandsmæssige vandkvalitetsproblemer udgøres primært af det høje indhold af arsen, som er fundet flere steder i området. De begravede dale og fede lerlag kan spille en vis rolle i forhold til arsen indholdet, men dette er endnu ikke afklaret. Nitrat udgør kun et mere lokalt problem der hænger sammen med en kombination af manglende naturlige beskyttelse og så arealanvendelsen. Sekundært ses der et stigende indhold af sulfat og chlorid som antyder problemer. Som enkeltstoffer udgør stigningen af sulfat og chlorid ikke i sig selv et problem på nuværende tidspunkt, men stigningerne indikerer, at systemet ikke er i ligevægt. Stigningen i sulfatindholdet, som observeres over en stor del af området, kan skyldes flere faktorer, idet forhøjede sulfatværdier ofte ses i sammenhæng med områder, hvor arealanvendelsen er landbrugsintensiv, eller i områder hvor der sker intensiv grundvandsindvinding. Sulfatstigningen kan antyde at der tæres på jordlagenes evne til at nedbryde nitrat (reduktionskapaciteten). Trin-1 resumèrapport december 2009 Miljøcenter Århus 8
9 I områder hvor der sker en intensiv indvinding sænkes grundvandsspejlet, og der sker en iltning af magasinbjergarten (iltning af pyrit med frigivelse af sulfat). Et stigende indhold af sulfat er en klar indikation af, at der sker et fald i dæklagenes reduktionskapacitet, dvs. evnen til at fjerne nedsivende nitrat. Intensiv indvinding kan medføre tvungen udvaskning af nitrat i den boringsnære zone (typisk m svarende til sænkningskeglen fra oppumpningen). En overordnet sammenfatning for de almene vandforsyninger viser at: 8 vandværker (24 boringer i alt) har et arsenindhold i råvandet, der er stærkt forhøjet (> 10 mikrogram/l). 3 vandværker har et arsenindhold i råvandet, der er forhøjet (5-10 mikrogram/l). Den højeste værdi er målt til 29 mikrogram/l. Ingen vandværker har et chloridindhold i råvandet, der er stærkt forhøjet (> 250 mg/l). 3 vandværker (4 boringer i alt) har et chloridindhold i råvandet, der er forhøjet ( mg/l). Den højeste værdi er målt til 60 mg/l. Ingen vandværker har et sulfatindhold i råvandet, der er forhøjet ( mg/l) eller stærkt forhøjet (> 250 mg/l). Den højeste værdi er målt til 120 mg/l. Der ses dog en stigende tendens for 18 boringer jævnt fordelt over hele området. Ingen vandværker har et nitratindhold i råvandet, der er stærkt forhøjet (> 50 mg/l). 2 vandværker har et nitratindhold i råvandet, der er forhøjet (15-50 mg/l). Den højeste værdi er målt til 35 mg/l. Fund af pesticider og andre miljøfremmede stoffer er af minimalt og lokalt omfang Konklusion på vandkvaliteten i Hovedgård-området Råvandet har på nuværende vidensniveau en ganske udmærket kvalitet dog med det naturligt forekommende stof arsen som markant problem. Arsen bliver dog i de fleste tilfælde fjernet via den normale vandbehandling. Vandkvaliteten kan være vigende på sigt da den stigende tendens for sulfat (og klorid) indikerer ustabilitet i den vandkemiske balance. Dette er desuden en indikation på at dæklagenes evne til at fjerne nitrat formindskes. Kortlægningsområdet kan ikke betegnes som nitratsårbart generelt, idet der er god lertykkelse i stort set hele området og kun få lokale fund af nitrat. Der er dog et komplekst system af begravede dale i området, og disse kan have gennemskåret lerdækket, så dette ikke hænger sammen over større områder. Endvidere spiller de begravede dalsystemer sandsynligt en stor rolle for grundvandets strømning og kontakt mellem de enkelte grundvandsmagasiner. Dette har givetvis en betydning for grundvandskvaliteten og de områder som siden bliver udpeget til indsatsområder for beskyttelse af grundvandet. Grundvandsmagasiner og hydrologi Grundvandsforekomsterne i kortlægningsområde Hovedgård er inddelt i tre typer: Terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster. De udpegede grundvandsforekomster dækker geografisk størstedelen af kortlægningsområdet. Der indvindes grundvand primært fra smeltevandssand (DS) i 2-3 niveauer, se figuren nedenfor som viser et forenklet billede af undergrunden fra syd til nord. Trin-1 resumèrapport december 2009 Miljøcenter Århus 9
10 Rød/lyserød og grå er grundvandsmagasiner, brun er moræneler og blå er fed marint ler. Grå er sedimenter aflejret i en mellem-istid. Indvindingsoplande Der er indenfor kortlægningsområdet optegnet oplande til kildepladser/indvindingsboringer. Flere indvindingsoplande har et forløb, som krydser flere topografiske oplande til vandløbssystemer. Vejle amt har optegnet indvindingsoplande indenfor og udenfor OSD områder (efter Miljøstyrelsen vejledning nr. 8, 1995: Metoder til udpegning af indvindingsoplande ). Århus Amt har anvendt sin egen metode. Der er ikke en klar sammenhæng mellem indvindingsoplandets areal (nettonedbøren) og indvindingstilladelsen. Der er optegnet et potentialekort i Potentialekortet viser, at hovedafstrømningen sker fra den nordlige del af kortlægningsområdet (Tebstrup) mod syd hhv. mod Horsens Fjord og Hansted å-systemet. Lys blå er Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og de mørkeblå linjer er indvindingsoplande pr fra hhv. Vejle Amt og Århus Amt. Trin-1 resumèrapport december 2009 Miljøcenter Århus 10
11 Overordnet vandbalance Der er opstillet en foreløbig vandbalance for at skabe et overblik til at bedømme størrelsen af elementerne i vandets kredsløb til det videre arbejde. Opstillingen er foretaget på det fulde opland til Lille Hansted å, og ikke på hele kortlægningsområdet. Der er pt. ikke data nok, især afstrømningsdata, til at opstille en mere detaljeret vandbalance på deloplandsniveau eller for hele kortlægningsområdet. Vandbalancen viser, at der er en stor udnyttelse af grundvandsressourcen i oplandet til Lille Hansted å. Reelt er det ca. 90 % af den beregnede grundvandsdannelse, der er udlagt til indvinding. I realiteten er indvindingstilladelsen typisk større end den rent faktisk indvundne mængde, men ikke i alle tilfælde. I 2006 og 2007 er der til Jupiter indberettet en oppumpet vandmængde fra vandværkerne på henholdsvis 3,36 og 3,33 mio. m 3 vand, svarende til henholdsvis ca. 51 og 50 mm/år. Vandbalance Areal 66 km 2 Nettonedbør 389 mm Vandløbsafstrømning -333 mm Grundvandsdannelse 56 mm Oppumpning -50 mm Udstrømning grundvand (til naboområder) +6 mm Vandbalancen opstilles ikke for et specifik år, men skal ses som en gennemsnitsbetragtning for oplandet til Lille Hansted å som en helhed. Vandbalancen er baseret på overslagsmæssige beregninger og kan derfor være behæftet med fejl og stor usikkerhed. Det er tidligere konkluderet (Vejle Amt (2005): Grundvand, Status og Udvikling ) at der overordnet ikke sker nogen større grundvandsdannelse i området, hvilket stemmer godt overens med resultaterne vist i tabellen. Vandbalancen kan således med en vis portion rimelighed antages at repræsentere hele Hovedgårdområdet. En mere nøjagtig beregning af vandbalancen vil forelægge ud fra den efterfølgende hydrologiske model, der også i detaljer vil kunne vise grundvandets strømning. Udfordringer i den videre grundvandskortlægning Den komplekse geologi med forstyrret jordlag og begravede dale skal udredes i den geologiske model og så sammenholdes med de grundvandskemiske resultater. Efterfølgende skal der opstilles en hydrologisk model som belyser grundvandets strømningsveje således at indvindingsoplandene kan vurderes på et bedre og mere sikkert grundlag. Vandbalancen indikerer at der ikke umiddelbart er plads til udvidelser af indvindingerne, men at regnskabet lige går op. Disse store opgaver skal slutteligt føre frem til en revideret områdeudpegning således at grundvandsressourcerne kan beskyttes så godt som muligt. Trin-1 resumèrapport december 2009 Miljøcenter Århus 11
Bilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereAddendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereAfsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data
Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data Udført Arbejde Brædstrup Indsamling af dokumentation for: Planmæssige forhold Udført geofysik
Læs mereBilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk
er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereRINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:
Læs mereVandforsyningsplan 2013 Randers Kommune
Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers
Læs mereBilag 1 Løsning Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereOrientering fra Miljøcenter Aalborg
Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter
Læs mereDelindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...
Læs mereThue Weel Jensen. Introduktion
Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen
Læs mereDelindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereGreve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder
G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereRedegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde
Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereHerværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs mereKort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt
Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og
Læs mereFRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.
Læs mereKort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune
Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning
Læs mereBilag 1 Daugård Vandværk
Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen
Læs mere6.3 Redox- og nitratforhold
Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge
Læs mereATV 28. MAJ 2015 BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND IDAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN
ATV 28. MAJ 2015 BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND IDAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN 15
Læs mereOrø kortlægningsområde
Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereDelindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereResumérapport for Trin-1 Århus Vest.
Resumérapport for Trin-1 Århus Vest. Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af to tekniske rapporter /1/ og /2/, samt et notat /3/. Både rapporter og notat er udarbejdet af Orbicon for Miljøcenter
Læs mereBilag 1 Båstrup By Vandværk
Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereGrundvandskortlægning
Grundvandskortlægning Sydsamsø Onsdag den 9. januar 2013 PAGE 1 Kortlægningens overordnede formål og den efterfølgende indsatsplanlægning Den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes fortsat
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereAdministrationsgrundlag - GKO
Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel
Læs mereSolvarmeanlæg ved Kværndrup
Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereGrundvandsressourcen i Favrskov Kommune
Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Udarbejdet af Virksomheder & Grundvand Favrskov Kommune Maj 2016 Indhold Grundvandssårbarhed og beskyttelse i Favrskov Kommune... 3 Grundvandsressourcen i Favrskov
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereVandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.
Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på
Læs mere7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE
7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereRedegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde
Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret
Læs mereResultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
Læs mere» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen
» Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig
Læs mereRedegørelse for Vejrup Kortlægningsområde
Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret
Læs mereHadsten Kemi; Kommunemøde 19/3/2010
Oversigt: 1. Indledning 2. Konklusion 3. Processer 4. Kritiske parametre 5. Specifikke vurderinger/parametre 6. Tidsserier 7. Indsatser 1. Indledning Det overordnede formål med opgaven var at skabe et
Læs mereRedegørelse for Astrup Kortlægningsområde
Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs mereFælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning
Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.
Læs mereAdresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september
Læs mereDelindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
Læs mere3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune
3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune Hinnerup Vandværk, Herredsvang (713.2.1) Vandværkets indvindingstilladelse er på 445. m 3 /år. Tilladelsen er den 18. november 1999 blevet gebyrnedsat fra oprindelig
Læs mereSuså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:
Læs mereIndberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017
Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande
Læs mereSuså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk
Læs mereUdkast til Indsatsplan Hundslund,
Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund
Læs mereNotat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.
Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK
Læs mere6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.
I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU
Læs mereDelindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Vinstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune
Læs mereRebild Kommune. Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE
Rebild Kommune Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE PROJEKT Vurdering af projektområde for NFI og byudvikling
Læs mereDelindsatsplan. Dalbyover Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Dalbyover Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereMiljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD
Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt FASTERHOLT Gebyrfinancieret kortlægning i Fasterholt Generelle Indsatsområde Sagsnr.: 30.5480.01 Juni / 2007 Miljøcenter
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereOPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger
Læs mereRedegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon
Læs mere»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA
»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse
Læs mereSammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model
Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle
Læs mereNotat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring
Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring
Læs mereKortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen
Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer
Læs mereNærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018.
31. maj 2018 Notat Allerød Kommune Grundvand ved Erhvervsområde Farremosen Vurdering 1 Indledning På baggrund af Lynge Overdrev Vandværks kritik af Allerød Kommunes redegørelse for geologi og grundvandsforhold
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1429 Nibe Søren Bagger Koordinator, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereHydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde
Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereMotorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser
Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Baggrund Ansøgningen Der er ansøgt om etablering af en motorsportsbane på Bornholm og kommunen har foreslået
Læs mereEffekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten
Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
Læs mere