SAMFUNDSMEDICIN. Uddannelsesprogram. for hoveduddannelsen i. Region Nord
|
|
- Marie Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i SAMFUNDSMEDICIN Region Nord Børn Ungelægeordningen, Børn Ungeafdelingen, Magistratens 1. afdeling, Århus Kommune Embedslægeregion 1, Jylland Nord Sociallægeinstitutionen, Arbejdsmarkedsafdelingen, Magistratens 1. afdeling, Århus Kommune Socialmedicinsk Enhed, Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Sygehus Nord, Nordjyllands Amt Videreuddannelsessekretariatet, Sundhedsstaben, Århus Amt Århus Amts Misbrugscenter 3. udgave / usm 1
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 1 -ansættelsessteder arbejdsopgaver 2. Præsentation af uddannelsesforløbet side 5 -konkret sammensætning varighed -fokuserede ophold -oversigt over hoveduddannelsesforløb -forskningstræning 3. Præsentation af kompetenceudvikling side 10 -præsentation af de uddannelsesgivende afdelinger -skema til præsentation af kompetenceudvikling 4. Læringsstrategi side 43 -lb -feedback.. -projektopgave 5. Evalueringsstrategi side 45 -uddannelsesprram uddannelsesplan 6. Evaluering af den lægelige videreuddannelse side Vejledning i den lægelige videreuddannelse side 48 2
3 1. Indledning Samfundsmedicin er et lægeligt speciale, der beskæftiger sig med relation mellem samfundsforhold befolkningens sundhed. I speciallægeuddannelsen kombineres lægefaglig viden klinisk erfaring med viden færdigheder indenfor folkesundhed, forvaltning forskning. De samfundsmedicinske områder omfatter: Levevilkår sundhed Miljø sundhed Psykosociale forhold, livsstil, sundhed, udvikling socialisering Sundheds- socialvæsens struktur, organisation funktion Lovgivning, der regulerer sundhedsforhold visse sociale forhold Økonomiske relationer samt prioritering i sundhedssektoren Samfundsmedicinske forskningsmetoder Der er to hovedretninger indenfor samfundsmedicin: klinisk socialmedicin administrativ medicin. I socialmedicinen arbejder speciallægen oftest på individniveau med socialmedicinske problemstillinger hos den enkelte patient. I den administrative medicin arbejdes oftest på gruppeniveau med udvalgte grupper af befolkningen eller på samfundsniveau. Den samfundsmedicinske speciallæge kan arbejde på alle tre niveauer med løsning af opgaver vedr. overvågning, opretholdelse forbedring af befolkningens sundhedstilstand. En speciallæge i samfundsmedicin anvender viden færdigheder fra det kliniske lægelige arbejde sammen med viden færdigheder fra jura, samfundsvidenskab, socioli samt sociolisk epidemiolisk metode. Derfor indeholder den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse både teoretisk praktisk indlæring træning fra uddannelse på kliniske sygehusafdelinger fra uddannelse udenfor den kliniske sygehusverden. Bred klinisk viden kliniske færdigheder er et nødvendigt grundlag for at kunne varetage det direkte patientrelaterede arbejde indenfor den kliniske socialmedicin (fx revalideringsområdet, kommunallægeområdet misbrugsområdet) for at kunne varetage administrative opgaver med kliniske implikationer samt opgaver, der kræver kendskab til sundhedsvæsenets organisation udvikling (fx planlægningsopgaver, klagesagsbehandling, tilsynsopgaver sundhedsovervågning. 3
4 Igennem uddannelsen på kliniske sygehusafdelinger i almen lægepraksis opnår lægen viden færdigheder vedr. diagnostik, behandling, udvikling prnose for almindeligt forekommende sygdomme viden om forebyggelse af yderligere sygdomsprression, herunder mulighederne for rehabilitering af patienter med kroniske sygdomstilstande. Uddannelsen giver endvidere lægen en bred forståelse for organisation indenfor sundheds-væsenet på alle niveauer. For at kunne opnå disse kompetencer skal samfundsmedicinerens kliniske uddannelse i omfang indhold ligge på et niveau svarende til niveauet for introduktionsuddannelsen. I den kliniske uddannelse tildeles lægen arbejdsopgaver ansvar minimum på niveau med læger i introduktionsstillinger eller læger under uddannelse til almen medicin på den pågældende afdeling, herunder skal lægen indgå i vagtberedskabet. Den uddannelsessøgende læge skal have mulighed for at følge patientforløb fra start til slut. Gennem samfundsmedicinske ansættelser sættes lægen i stand til selvstændigt at kunne varetage samfundsmedicinske opgaver, hvor lægelig viden færdigheder integreres med forvaltningspraksis på sundhedsområdet, sundhedsjura samfundsmedicinsk forskningsmetode. Ansættelsessteder arbejdsopgaver Speciallæger i samfundsmedicin arbejder i både offentlige private institutioner organisationer. I Region Nord eksisterer der syv uddannelsesgivende afdelinger, der alle opfylder betingelserne i Målbeskrivelsen for den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse for at kunne tilbyde såvel introduktionsuddannelse som hoveduddannelsesforløb. De syv afdelinger er: Børn Ungelægeordningen, Børn Ungeafdelingen, Magistratens 1. afdeling, Århus Kommune(kun hoveduddannelsesforløb) Embedslægeregion 1, Jylland Nord Sociallægeinstitutionen, Arbejdsmarkedsafdelingen, Magistratens 1. afdeling, Århus Kommune Socialmedicinsk Enhed, Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Sygehus Nord, Nordjyllands Amt Videreuddannelsessekretariatet, Sundhedsstaben, Århus Amt Århus Amts Misbrugscenter 4
5 2. Præsentation af uddannelsesforløbet Allerede i forbindelse med introduktionsuddannelsen forventes det i henhold til Målbeskrivelsen for det samfundsmedicinske speciale, at den uddannelsessøgende læge tilegner sig en række nøglekompetencer i forbindelse med det 1-årige introduktionsforløb. Formålet med hoveduddannelsen i det samfundsmedicinske speciale er, at den uddannelsessøgende erhverver sig de kompetencer i henhold til Målbeskrivelsen, som en samfundsmedicinsk speciallæge som et minimum forventes at have. De syv kompetenceområder: Medicinsk Ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder Administrator, Forebygger/Sundhedsfremmer, Akademiker Professionel anses alle for at være væsentlige, specifikt indenfor specialet er kompetenceområdet Medicinsk Ekspert opdelt i fem temaer: Generelle Kompetencer, Administrativ Medicin, Socialmedicin, Kliniske Kompetencer Forskningsmetodoli. Kompetencerne kan opnås på forskellig måde afhængig af profilen i uddannelsesforløbet. Det forventes således, at alle samfundsmedicinere inden for dele af specialet udvikler kompetencer, der ligger ud over minimumskompetencerne. Konkret sammensætning varighed Varigheden af hoveduddannelsen er på fire år. Forløbet begynder med 1½ års ansættelse på samfundsmedicinsk stamafdeling efterfulgt at 1½ års ansættelse på kliniske afdelinger af relevans for specialet (det drejer sig om reumatolisk afdeling, neurolisk afdeling, psykiatrisk afdeling, medicinsk afdeling en kirurgisk/ortopædisk eller gynækolisk afdeling). Der forventes i ansættelsen på de kliniske afdelinger ansættelse på minimum to forskellige afdelinger. Det almenmedicinske speciale vil så være af stor relevans, men er ikke praktisk muligt grundet finansieringsmæssige problemer. I forbindelse med ansættelserne på de kliniske afdelinger vil den uddannelsessøgende kunne opnå de kompetencer, der er beskrevet under Medicinsk Ekspert som Kliniske Kompetencer i Målbeskrivelsen. Herefter afsluttes hoveduddannelsesforløbet med 1 års ansættelse på anden samfundsmedicinsk afdeling. 5
6 I Region Nord har Det Regionale Råd for lægers videreuddannelse tiltrådt, at den uddannelsessøgende får mulighed for at søge hoveduddannelsesforløb, der enten har en overvejende klinisk socialmedicinsk profil eller en overvejende administrativ samfundsmedicinsk profil. Ved opslag af hoveduddannelsesstillinger vil det fremgå, hvilken stamafdeling, hoveduddannelsen starter på. Læger der er indstillet til ansættelse i en hoveduddannelsesstilling, indkaldes til personlig samtale, hvor der laves en individuel uddannelsesplan, således at det samlede uddannelsesforløb fastlægges indenfor nedenstående rammer. Fokuserede ophold Sammensætningen af hoveduddannelsesforløbene vil for ingen af kombinationerne til fulde dække samtlige kompetencer angivet i Målbeskrivelsen alene ved ansættelserne. Der er derfor behov for at dække de manglende kompetenceområder gennem et eller to fokuserede ophold af minimum14 dages varighed. De fokuserede ophold under hoveduddannelsen kan finde sted på seks af de uddannelsesgivende afdelinger vil afhænge af kombinationerne af hoveduddannelsesforløbene. Beskrivelse af indholdet i fokuserede ophold forefindes for hver af afdelingerne.(bilag 1-6) Oversigt over hoveduddannelsesforløb Der foreligger i alt 16 mulige kombinationer af hoveduddannelsesforløb. Kombination 1 Stamafdeling 1½ år Kliniske afd. 1½ år 2. afdeling 1 år Socialmedicinsk afd. amt/kommune Børn Ungelægeordningen FO : Embedslægeinstitution. Kombination 2 Stamafdeling 1½ år Kliniske afd. 1½ år 2. afdeling 1 år Børn Ungelægeordningen Socialmedicinsk afd. amt/kommune FO : Embedslægeinstitution. 6
7 Kombination 3 Stamafdeling 1½ år Kliniske afd. 1½ år 2. afdeling 1 år Socialmedicinsk afd. amt/kommune Århus Amts Misbrugscenter FO : Embedslægeinstitution eventuelt Børn ungelægeafdeling Kombination 4 Stamafdeling 1½ år Kliniske afd. 1½ år 2. afdeling 1 år Socialmedicinsk afd. amt/kommune Embedslægeinstitutionen FO : Børn ungelægeafdeling Kombination 5 Stamafdeling 1½ år Kliniske afd. 1½ år 2. afdeling 1 år Embedslægeinstitutionen Socialmedicinsk afd. amt/kommune FO : eventuelt Børn ungelægeafdeling Kombination 6 Stamafdeling 1½ år Kliniske afd. 1½ år 2. afdeling 1 år Socialmedicinsk afd. amt/kommune Videreuddannelsessekretariatet, Sundhedsstaben FO : Embedslægeinstitution Kombination 7 Stamafdeling 1½ år Kliniske afd. 1½ år 2. afdeling 1 år Videreuddannelsessekretariatet, Sundhedsstaben Socialmedicinsk afd. amt/kommune FO : Embedslægeinstitution Kombination 8 Stamafdeling 1½ år Kliniske afd. 1½ år 2. afdeling 1 år Børn Ungelægeordningen Embedslægeinstitutionen FO : Socialmedicinsk afdeling eller Misbrugsenheden 7
8 Kombination 9 Stamafdeling 1½ år Kliniske afd. 1½ år 2. afdeling 1 år Embedslægeinstitutionen Børn Ungelægeordningen FO : Socialmedicinsk afdeling eller Misbrugsenhed. Kombination 10 Stamafdeling 1½ år Kliniske afd. 1½ år 2. afdeling 1 år Videreuddannelsessekretariatet, Embedslægeinstitutionen Sundhedsstaben FO : Socialmedicinsk afdeling eller Misbrugsenhed Kombination 11 Stamafdeling 1½ år Kliniske afd. 1½ år 2. afdeling 1 år Embedslægeinstitutionen Videreuddannelsessekretariatet, Sundhedsstaben FO : Socialmedicinsk afdeling eller Misbrugsenhed Kombination 12 Stamafdeling 1½ år Kliniske afd. 1½ år 2. afdeling 1 år Embedslægeinstitutionen Århus Amts Misbrugscenter FO : Socialmedicinsk afdeling eller Børn ungelægeafdeling Kombination 13 Stamafdeling 1½ år Kliniske afd. 1½ år 2. afdeling 1 år Videreuddannelsessekretariatet, Sundhedsstaben Århus Amts Misbrugscenter FO : Socialmedicinsk afdeling 8
9 Kombination 14 Stamafdeling 1½ år Kliniske afd. 1½ år 2. afdeling 1 år Børn Ungelægeordningen Århus Amts Misbrugscenter FO : Embedslægeinstitution Kombination 15 Stamafdeling 1½ år Kliniske afd. 1½ år 2. afdeling 1 år Videreuddannelsessekretariatet, Sundhedsstaben Børn Ungelægeordningen FO : Embedslægeinstitution Socialmedicinsk afdeling eller Misbrugsenhed Kombination 16 Stamafdeling 1½ år Kliniske afd. 1½ år 2. afdeling 1 år Børn Ungelægeordningen Videreuddannelsessekretariatet, Sundhedsstaben FO : Embedslægeinstitution Socialmedicinsk afdeling eller Misbrugsenhed I BILAG 7 er der for hver af de 16 kombinationer af hoveduddannelsesforløbet angivet hvilke kompetencer, den uddannelsessøgende skal opnå på stamafdelingen, hvilke der skal opnås på 2. afdeling. Skemaet har for overskuelighedens skyld udelukkende medtaget de kompetencer som de to samfundsmedicinske afdelinger skal bidrage med i hoveduddannelsen.(inkl. de kompetencer der skal tilegnes via et fokuseret ophold) Således er de kursusbaserede kompetencer de klinisk afdelingers bidrag til kompetencerne ikke med i dette skema. Teoretisk uddannelse Den teoretiske del af den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse foregår ved et specialespecifikt kursus, der er afvikles som en del af MPH-uddannelsen. Ansvarlig for kursustilrettelæggelsen er Videreuddannelsesudvalget under Dansk Selskab for Samfundsmedicin(DSSAM). Kursernes indhold fastlægges på baggrund af Målbeskrivelsen for Specialet Samfundsmedicin indenfor områderne: sundhedsjura, håndtering af smitsomme sygdomme miljøproblemer samt social lovgivning, medicinsk socioli, folkesundhed (så international) forebyggelsesstrategi, evaluering af sundhedsprrammer, sundhedsvæsenets organisation ledelse (så international) samt kvalitetsudvikling MTV. Det teoretiske kursus inddrager endvidere forskningsmæssige temaer elementer. 9
10 Forskningstræning: Den samfundsmedicinske uddannelsessøgende læge skal udarbejde et samfundsmedicinsk relevant projekt i tilknytning til hoveduddannelsen indenfor et emne, som fastlægges sammen med mentor /eller den udpegede projektvejleder. Dette projekt skal bl.a. demonstrere færdigheder indenfor: Udarbejdelse af projektprotokol Epidemiolisk metode Basal biostatistik Videnskabsetik Skriftlig formidling (rapport eller videnskabelig publikation) Væsentlige yderligere færdigheder nævnt i Målbeskrivelsen indenfor arbejdet med folkesundhed, forebyggelse, spørgeskemateknik, kvalitativ metode, sundhedsøkonomisk metode, organisationsteori, kvalitetsudvikling m.fl.). 3. Præsentation af kompetenceudvikling I Målbeskrivelsen for samfundsmedicin er angivet de kompetencer en speciallæge i samfundsmedicin skal besidde ved afslutningen af hhv. introduktionsuddannelsen hoveduddannelsen. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om minimumskompetencer, som betyder, at alle kommende speciallæger i samfundsmedicin skal have opnået samtlige kompetencer uanset sammensætningen af uddannelsesforløbet. Kompetencerne kan opnås på forskellige måder afhængig af hvilken profil, der er valgt i uddannelsesforløbet. Beskrivelser af de uddannelsesgivende afdelinger: Børn- Unge-lægeordningen, Århus Kommune Organisation/ledelse/medarbejderstab. Afdelingen er en del af Magistratens 1. Afdeling med opgaver i såvel Familieafdelingen, Børn- Unge-afdelingen skolevæsenet under Magistratens 4. afdeling med organisatorisk placering i Børn- Unge-Afdelingens sundhedssektor. Afdelingens chef er socialoverlæge med indtil videre uklare referenceforhold. (Familiechefen, chefen for Sundhedssektoren Børn- Ungechefen) 10
11 Afdelingens medarbejderstab udgøres af (p.t.) 8 lægenormeringer fordelt på 10 læger, en ergoterapeut, 2 sekretærer samt (p.t.) 0,5 stilling som informations- IT-medarbejder fordelt på 2 personer. Lægerne er (p.t.) speciallæger i pædiatri eller almen medicin. Overlægen er speciallæge i børnepsykiatri samfundsmedicin. Arbejdsområder arbejdsopgaver. De ansatte lægers arbejde er organiseret i 4 distrikter svarende til socialdistrikterne i kommunen, hvor de varetager skolelægefunktionen funktionerne som konsulenter for daginstitutioner Socialcentre på såvel individuelt, som gruppe populationsplan. Afdelingens arbejdsopgaver er at varetage den lægelige socialmedicinske sundhedsfremmende indsats for børn unge på * individplan * gruppeplan (risikrupper, risikomiljøer) * populationsplan Hovedopgaverne er de i Lov om forebyggende sundhedsordninger beskrevne: * Skolesundhedstjenesten med forebyggende helbredsundersøgelse af alle børn ved indskoling udskoling * Konsulentopgaver i daginstitutioner dagplejer på generelt individuelt plan * Deltagelse i opsporing af den tværfaglige indsats for børn unge med særlige behov Afdelingen varetager i et vist omfang sundhedsovervågning (monitorering) af børns sundhed sundhedsadfærd. Afdelingen har specialovergaver i form af konsulent- planlægningsopgaver i forhold til børn med handicap organisering deltagelse i en særlig tværfaglig indsats for børn med børnepsykiatriske problemer. 11
12 Udvikling forskning Afdelingen inddrages bredt i analyse-, udviklings- planlægningsopgaver vedr. indsatsen for børn unge fungerer som konsulent for den centrale administration det politiske område indenfor sit faglige område. De kommunedækkende udviklings-, analyse- planlægningsopgaver organiseres udføres i den centrale organisation med overlægen som koordinator tilrettelægger af arbejdet. Afdelingen udfører i begrænset, men stigende omfang forskningsopgaver, selvstændigt eller i samarbejde med andre (f.eks.aarhus Universitet). Uddannelse Den uddannelsessøgende læge arbejder decentralt under en læge, primært indenfor dennes distrikt under vejledning af denne. Den uddannelsessøgende læge inddrages endvidere i de centrale opgaver under overlægens supervision ledelse. Der afsættes særlig tid til lægens deltagelse i disse centralt baserede opgaver. Afdelingens chef er hovedvejleder. - Embedslægeregion 1, Jylland Nord Organisation/ledelse/medarbejderstab. Embedslægeregionen er en administrativ enhed bestående af en institution i hver af de 4 amter i regionen, Nordjyllands Amt, Århus Amt, Viborg Amt Ringkjøbing Amt. Regionen har en samlet rammebevilling ledes fagligt administrativt af en ledende embedslæge. Personalet er normeret til 18 embedslægestillinger, som formentlig reduceres til 16 i de kommende år, samt ca. 9,5 fuldtids sekretærstillinger fordelt på ca. 12 sekretærer. Hertil kommer 2/3 embedslægeassistentstilling, som kan indgå i de kommende uddannelsesblokke i samfundsmedicin. Arbejdsområder arbejdsopgaver. Embedslægevæsenet fører tilsyn med autoriserede sundhedspersoner som læger, sygeplejersker, kiropraktorer samt med sundhedsfaglige forhold på plejehjem. Embedslægerne forbereder klagesager for PKN ved indhentning af udtalelser sammenfatning af hændelsesforløb samt formulering af sundhedsfaglige problemstillinger. 12
13 Embedslægevæsenet rådgiver desuden stat, amter kommuner vedrørende sundhedsfaglige problemstillinger indenfor en række områder: Uventede dødsfald igennem medvirken ved retslige ligsyn Udstedelse fornyelse af kørekort Planlægning af sundhedsvæsenets aktiviteter Forebyggelse Miljømedicin hygiejne Smitsomme sygdomme Overvågning beskrivelse af sundheden i befolkningen Embedslægevæsenets virksomhed finder sted i tæt tilknytning til Sundhedsstyrelsen. Sociallægeinstitutionen, Arbejdsmarkedsafdelingen, Mag. 1. afdeling, Århus Kommune Organisation/ledelse/medarbejderstab. Sociallægeinstitutionen er en stabsfunktion under Arbejdsmarkedsafdelingen i Magistratens 1. afdeling. Sociallægeinstitutionen ledes af Socialoverlægen. Afdelingen er herudover normeret til 1 afdelingslæge, 7 1.reservelæger/reservelæger, én deltids reservelæge, 4 psykoler 5 administrative medarbejdere. Arbejdsområder arbejdsopgaver. Lægerne varetager konsulentfunktion på Århus kommunes fire Arbejdsmarkedscentre i mindre omfang på de fire Familiecentre. Arbejdsområdet er overvejende sygedagpenge, revalidering, kontanthjælp, førtidspension, hjælpemidler. I mindre omfang konsulentydelser indenfor voksen-handicap-området, vanskelige familiesager dækning af merudgifter til børn med indgribende langvarig lidelse. I Reva-Si (Revalidering i Sociallægeinstitutionen) foretager lægerne socialmedicinske undersøgelser af sygedagpengemodtagere. Lægerne varetager proces-samtaleforløb med de sygemeldte udfærdiger forslag til socialmedicinske handleplaner. Dette arbejde foregår i samarbejde med afdelingens psykoler. Dette arbejde indebærer en høj grad af koordinering samarbejde med vekslende samarbejdspartnere: sagsbehandler, jobkonsulent, egen læge, sygehus, andre institutioner, A-kasse, arbejdsplads mm. 13
14 Afdelingen deltager ad hoc i arbejdsgrupper i den centrale forvaltning samt i rådgivning omkring planlægning af indsats overfor forskellige målgrupper. Afdelingen udfærdiger jævnligt baggrundsnotater til direktør, rådmand stabe vedrørende sundheds- socialvæsenets nuværende mulige fremtidige rolle i forbindelse med planlægning af indsats overfor forskellige målgrupper. Der leveres lægekonsulentydelser til misbrugsområdet i Århus kommune. Afdelingen deltager i visitationskonferencer i den centrale Familieafdeling omkring botilbud til voksen-handicappede. Der leveres lægekonsulentydelser til behandlingskonferencer på Revalideringscentret for flygtninge. Formidlingsopgaver: Undervisning af medarbejdere i forvaltningen studerende på Den Sociale Højskole. Varetagelse af udbygning af samarbejdet med de praktiserende læger hospitalsafdelinger samt faglige organisationer. Afdelingens overlæge har ressourcepersonfunktion indenfor psykiatri socialpsykiatri deltager bl.a. i arbejdsgrupper udvalg indenfor området. Arbejdstilrettelæggelse i uddannelsesstillinger. Alle læger i uddannelsesstilling i Sociallægeinstitutionen skal varetage/deltage i forskellige typer arbejdsopgaver: Socialmedicinsk klientarbejde, dels selvstændigt, dels i tværfaglig sammenhæng: Alle læger i uddannelsesstilling i Sociallægeinstitutionen introduceres til varetager dels forvaltningsmedicinske opgaver (lægekonsulentydelser uden klientkontakt) kliniske opgaver (socialmedicinske udrednings- procesforløb med sygedagpengemodtagere). Herudover er der mulighed for at varetage konsulentydelser overfor andre målgrupper (ex. misbrugere flygtninge). Rådgivning/administration/formidling: Læger i uddannelsesstilling deltager i ad hoc arbejdsgrupper dels internt i forvaltningen delt externt som repræsentant for afdelingen. Afhængig af opgaven foregår det sammen med en mere erfaren kollega. Lægerne varetager forskellige formidlingsopgaver. 14
15 Uddannelseslægerne varetager enten selvstændigt eller i samarbejde med kolleger forskellige opgaver internt i afdelingen som planlægning af afdelingens undervisningsprram, ordstyrerfunktion, referatskrivning, koordinerende opgaver samt ajourføring af afdelingens instruksb. Supervision. Lægerne deltager i både intern ekstern faglig supervision. -Socialmedicinsk Enhed, Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt Organisation/ledelse/medarbejderstab. Socialmedicinsk Enhed er en enhed under Afdeling for Folkesundhed, Århus Amt. Enheden er aktuelt normeret til 2 overlæger, 6 afdelingslæger, 4 uddannelsesstillinger, 3 uklassificerede lægestillinger 2 sekretærer. Enheden yder et differentieret udbud af ydelser inden for det socialmedicinske speciale. Arbejdsområder arbejdsopgaver. Arbejdsområderne udgøres aktuelt af: - Lægefaglig betjening af de fem jobcentre i Århus Amt, omfattende ca revalideringsforløb om året fordelt. Arbejdet i jobcentrene er hovedarbejdsområdet. - Lægekonsulentfunktion i kommuner. Aktuelt er der aftaler med ti kommuner, primært i Århus Amt. Det tilstræbes, at alle læger arbejder i en kommune. - Lægefaglig betjening af driftsområder i Århus Amt, socialmedicinsk vurdering af undersøgelse ved ansøgning om adoption, socialmedicinsk vurdering ved ansøgning om abort efter 12. uge, socialmedicinsk vurdering ved ansøgning om sterilisation, vurdering af helbredsoplysninger ved køb af bil, vurdering af helbredsoplysninger ved ansøgning om handicapkørsel. - Socialmedicinsk arbejde med torturoverlevere i Vejle Amt. - Arbejdsfastholdelse i samarbejde med revalideringscentre BST. - Speciallægeundersøgelser med mulighed for opfølgning med udredning ved bredt sammensat specialistteam samtaler. 15
16 Uddannelse, udvikling forskning Socialmedicinsk enhed fungerer som uddannelsesafdeling i specialerne samfundsmedicin arbejdsmedicin (gammel ordning?). Enheden varetager størstedelen af undervisningen i den kliniske socialmedicin for lægestuderende på Århus Universitet underviser på en række andre uddannelser, i socialforvaltninger, lægekonsulenter revalideringsmedarbejdere. Enheden bidrager til udvikling af det socialmedicinske område ved udviklings- forskningsaktiviteter. Projekter tager primært udgangspunkt i afdelingens arbejdsområder. Desuden deltager enhedens læger i ad hoc arbejdsgrupper i Århus Amt f.eks. med henblik på - udarbejdelse af baggrundsnotater til sundhedsudvalg amtsråd. Rådgivning/administration/formidling: Lægerne varetager forskellige formidlingsopgaver. Uddannelseslægerne varetager enten selvstændigt eller i samarbejde med kolleger forskellige opgaver internt i afdelingen som planlægning af afdelingens undervisningsprram, ordstyrerfunktion, referatskrivning, koordinerende opgaver samt ajourføring af afdelingens instruksb. Enhedens aktiviteter bygger på et sygdomsbegreb, med fokus på funktionsevne. Der arbejdes procesorienteret gennem dial med såvel klienter som samarbejdspartnere. Det faglige niveau den enkelte medarbejders kompetencer søges udviklet ved formaliseret undervisning i afdelingen, intern uddannelse oplæring, supervision, MUS-samtaler åbenhed vilje til revision af egen faglighed. Socialmedicinsk Enhed (SME), Aalborg Sygehus. Organisation/ledelse/medarbejderstab. SME blev etableret i 1997 i samarbejde mellem Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Sygehus Nordjyllands Amt, Voksen-Handicapområdet. Afdelingen ledes af 1 ledende overlæge fælles for arbejdsmedicinsk klinik socialmedicinsk enhed, samt 1 specialeansvarlig overlæge. Herudover er afdelingen normeret til 6 afdelingslæger/reservelæger/uddannelsesstillinger (2), 2 psykoler 1 sekretær. Arbejdsområder arbejdsopgaver. Formålet med etablering af afdelingen var dels at optimere den lægelige psykolfaglige bistand til de amtslige revalideringsinstitutioner, dels at tage initiativer til forskning udvikling inden for det socialmedicinske fagområde. Arbejdsopgaverne har senere udviklet sig til så at omfatte lægekonsulentopgaver i nle af de nordjyske kommuner. Afdelingen varetager arbejdsopgaver på amtets seks 16
17 revalideringsinstitutioner har lægekonsulent funktion i 8 kommuner. Der er flere af ugens arbejdsdage, hvor man ikke befinder sig på SME, men har udetjeneste. Arbejdet omfatter fire hovedområder: Klinisk socialmedicinsk arbejde på revacentrene. Arbejdet består hovedsageligt af samtaler med klienter henvist fra nordjyske kommuner for afklaring af muligheder for fremtidig forsørgelse. Den socialmedicinske afklaring er et vigtigt grundlag i tilrettelæggelsen heraf afklaringen foregår i et tværfagligt samarbejde med de ansatte på revalideringsinstitutionerne ofte i et samarbejde mellem læger psykoler på SME. Lægekonsulent i en række nordjyske kommuner (Aalborg, Hjørring, Frederikshavn Jammerbugtkommunerne). Der er hovedsageligt tale om vurderinger i sygedagpengesager, revalideringssager ved pensionsafklaring. Hyppigst er der tale om vurdering på indhentede lægelige akter. Der kan i udvalgte sager være behov for, ved samtale med klienten, at optage en bred socialmedicinsk anamnese med henblik på at opnå det bedst mulige grundlag for rådgivningen. Arbejdet foregår i vidt omfang i de enkelte kommuner med en tæt kontakt til de kommunale sagsbehandlere i samarbejde med især de praktiserende læger. Forskning udvikling. Forskning er en prioriteret del af SME s funktion der er i afdelingens normering afsat ressourcer til deltagelse i forskningsprojekter. Undervisning formidling. Enhedens læger psykoler varetager undervisningsopgaver på revalideringsinstitutionerne i socialmedicinske problemstillinger. Afdelingen deltager endvidere i undervisning af studenter praksisreservelæger. Der er desuden formidling af forskningsresultater ved foredrag kurser, indlæg i fagblade samt i videnskabelige tidsskrifter. Intern uddannelse supervision prioriteres højt er en forudsætning for at fastholde et højt fagligt niveau i en dagligdag, hvor man arbejder selvstændigt i et tværfagligt miljø væsentligt forskellig fra den sygehusverden, de fleste kommer fra. Også deltagelse i eksterne kurser møder anses som en vigtig del af at udvikle fastholde et højt fagligt niveau. Yderligere information kan hentes via hjemmesiden: 17
18 Sundhedsstaben i Århus Amt, Videreuddannelsessekretariatet Region Nord Organisation/ledelse/medarbejderstab. Sundhedsstaben udfører stabsfunktioner i Århus Amt vedrørende sundhedsområdet, herunder sygesikring, sygehusvæsen, sundhedsplaner forskellige tværgående opgaver med relation til sundhedsområdet. Sundhedsstaben er opdelt i 4 kontorer: Sekretariatet, Sundhedsøkonomi Planlægning, Primær Sundhedstjeneste, Personaleudvikning(lægelig videreuddannelse). Denne stilling er tilknyttet Personaleudvikling, som varetager sekretariatsbetjening for den lægelige videreuddannelse i Region Nord (Viborg, Ringkøbing, Nordjyllands Århus Amter). Der vil så være mulighed for at stifte bekendtskab med Sundhedsstabens øvrige kontorer. Lægens hovedfunktion vil blive i Videreuddannelsessekretariatet. Der er i Videreuddannelsessekretariatet normeret 3 lægestillinger: en cheflæge (sekretariatsleder), en afdelingslæge, en læge, der skiftevis vil indgå i hoveduddannelsen i introduktionsuddannelsen i samfundsmedicin.. Afdelingslægen er speciallæge i samfundsmedicin. Herudover er der ansat 6 AC-fuldmægtige samt 4 sekretærer. Arbejdsområder arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne kan beskrives inden for følgende områder: Tilrettelæggelse udvikling af speciallægeuddannelsen i Region Nord Betjening af vurderings- ansættelsesudvalg for besættelse af hoveduddannelsesforløb Rådgivning af centrale sundhedsmyndigheder, Amtsrådsforeningen etc. om regionale forhold vedrørende lægers videreuddannelse Rådgivning af sygehuse, enkeltafdelinger læger i alle spørgsmål vedrørende uddannelse, normering af læger, orlov etc. Rådgivning af direktionerne i Region Nord i alle sager vedrørende lægelig stabsstruktur lægeuddannelse, herunder speciale- sygehusplanlægning Formidling af ændringer i procedurer, retningslinier for videreuddannelsesområdet Kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse Forberedelse af sager til drøftelse i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Århus Amts Videreuddannelsesråd Ad hoc opgaver for Det Regionale Videreuddannelsesråd, Århus Amts Videreuddannelses-udvalg, amterne i Region Nord andre samarbejdspartnere 18
19 Århus Amts Misbrugscenter Organisation/ledelse/medarbejderstab. Århus Amt besluttede i 1996 at oprette et lægeteam til varetagelse af lægefaglige opgaver på Amtets forsorgshjem, Østervang i mindre grad Godrum samt Århus Amts Misbrugscenter. Lægeteamet er nomineret med følgende stillinger:1 ledende overlæge, 1 overlæge, 1 afdelingslæge 1 reservelæge i uddannelses stilling i samfundsmedicin. For at koordinere den lægelige sociale indsats for stofmisbrugerne, har behandlingen af denne patientgruppe siden d været overdraget landets amter. Omlægningen af opgaven var en følge af den ændrede lovgivning, hvor kompetencen, hvad angår metadonordination siden Subutex ordination i forbindelse med substitutionsbehandling af stofmisbrugere, blev flyttet fra de alment praktiserende læger til amts / kommunalt ansatte læger. Omlægningen den ændrede lovgivning førte til, at Århus Amtsråd i 1996 oprettede et Misbrugscenter besluttede at etablere et lægeteam til betjening af såvel misbrugs som forsorgs klientel. Lægeteamet blev således oprettet i erkendelse af et stadig større sammenfald mellem de 2 klientgrupper. - Samt ud fra et ønske om at etablere et lægefagligt miljø til sikring af koordination udvikling af den medicinske / socialmedicinske indsats på de nævnte områder. Arbejdsopgaver arbejdsområder Lægeteamet varetager alment lægeligt socialmedicinske opgaver på forsorgshjemmet Østervang. Østervang har 52 eksterne pladser 73 døgnpladser, samt en sygeafdeling med i alt 19 sengepladser. Sygeafdelingen er bemandet med sygeplejefagligt uddannet personale mens institutionen i øvrigt er bemandet med socialfagligt, herunder pædagisk, praktisk administrativt personale. Forsorgshjemmet varetager en lang række opgaver i forhold til social marginerede grupper, her iblandt stof - alkoholmisbrugere. Østervangs sygeafdeling modtager patienter til hovedsagelig afrusning for alkoholmisbrug. Lægeteamet varetager almen lægeligt, herunder alkoholafrusning socialmedicinske opgaver. 1 dag ugentlig ( de øvrige dage pr. telefon ) på forsorgshjemmet Godrum ved Silkeborg. 3 af de 4 læger i teamet er beskæftiget ved Århus Amts Misbrugscenter. Centret er organiseret med 1 stor klinik i Valdemarsgade i Århus, der varetager misbrugsbehandlingen af patienter i Århus Kommune. Derudover er der 4 områdecentre med klinikker, der dækker hvert sit gerafiske område af amtet. Centrene er beliggende i Silkeborg, Randers, Rønde Viby. 19
20 Lægerne varetager den medicinske substitutionsbehandling af opioid-afhængige patienter over 18 år. Behandlingen er ambulant, oftest metadon eller subutex understøttende til psykosocial behandling. Den medicinske behandling er således en del af den samlede behandlings indsats overfor stofmisbrugere. ( opioidt afhængige ) Der er et udtalt samarbejde med den psykosociale behandlings indsats, det primær sekundær sundhedsvæsen. Derudover samarbejdes med diverse projekter, døgnbehandlings institutioner der sigter mod enten stoffrihed eller stabiliserende indsats endelig fængslerne. Lægerne er desuden ansvarlig for at uddanne supervisere klinikmedarbejderne i forhold til, at kunne varetage medicin administration i forhold til at fungere som lægens medhjælp. Arbejdsplan for lægeteamet udarbejdes løbende i forhold til aktuelle lægeressourcer faglige kompetencer. Reservelæge stillingen er vagtfri. Det daglige arbejde er hovedsagelig på Århus-klinikken i Valdemarsgade. I forløbet kan 1-2 arbejdsdage placeres på Østervang Skema til præsentation af kompetenceudvikling. Her følger de kompetenceområder der er gældende for den samfundsmedicinske hoveduddannelse; inkluderer således så de kompetencer der forventes opnået under teoretisk kursus(er markeret med gråtoning). Uddannelsesprrammet er opbygget således at der for de enkelte kompetencer er angivet hvordan kompetencen skal opnås i dette forløb(læringsstrategien) hvilken evalueringsstrategi der skal anvendes. Uddannelsesplan: Individuelle aftaler med vejleder, noter til anvendelse ved vejledersamtaler m.m. Oversigten rummer desuden konkretisering af mål for de enkelte kompetencer samt anbefalede lærings- evalueringsstrategier. Skemaet kan således sammen med den uddannelsessøgendes lb fungere som checkliste. Der henvises i øvrigt til målbeskrivelsen.. Uddannelsesprrammet indeholder hermed alle de nødvendige oplysninger til afholdelse af vejledersamtalerne. Kompetencer: De enkelte kompetencer er hentet direkte fra målbeskrivelsen. Evalueringsstrategi: Er hentet direkte fra målbeskrivelsen Læringsstrategi: Beskriver hvordan de enkelte kompetencer skal opnås. F.eks. teoretisk kursus, fokuseret ophold m.m. Uddannelsesplan: Individuelle aftaler med vejleder, noter til anvendelse ved vejledersamtaler m.m. 20
21 A1. Medicinsk ekspert - Generelle kompetencer Konkretisering af Mål mål/vurderingskriterier 2 Kunne redegøre for identificere de samfundsmæssige kulturelle betingelser for befolkningens sundhed sygelighed samt kunne sætte denne viden ind i en historisk kulturel sammenhæng Læringsstrategi Evalueringsstrategi Supplerende bem.: Uddannelsesplan: Teoretisk undervisning Kursusevaluering Vejleders bedømmelse af redegørelse for relevant teoretisk viden 3 Kunne varetage sagsbehandling, som omhandler overordnede politiske prioriteringer prrammer for sundhedsområdet 4 Kunne varetage sagsbehandling på baggrund af principper for offentlig forvaltning 5 Kunne redegøre for forskellige principper i opbygning, finansiering organisering af behandlende, sygdomsforebyggende sundhedsfremmende sundhedssystemer 6 Kunne anvende enkle sundhedsøkonomiske analyser 7 Kunne redegøre for de væsentligste sundhedsproblemer, sygdomsfremkaldende faktorer Tildeling af opgaver som kræver viden om politiske prioriteringer prrammer Refleksion over praksis Tildeling af opgaver som kræver viden om politiske prioriteringer prrammer Refleksion over praksis Teoretisk undervisning med anvendelse af cases gruppearbejde Tildeling af opgaver som kræver viden om offentlig forvaltning Refleksion over praksis Teoretisk undervisning med anvendelse af cases gruppearbejde 21 Struktureret samtale med vejleder Struktureret samtale med vejleder Kursusevaluering Vejleders bedømmelse af redegørelse for relevant teoretisk viden Struktureret samtale med vejleder Kursusevaluering Vejleders bedømmelse af
22 folkesundhedsfremmende initiativer i relation til folkesundheden i udviklingslande 8 Kunne redegøre for de vigtigste faktorer som har ført til flygtningeproblemer for disse problemers betydning for folkesundheden 9 Kunne redegøre for immigrationens betydning for folkesundheden i Danmark 10 Kunne anvende metoder til kvalitetsudvikling samt redegøre for væsentligste begreber deres anvendelsesområder 11 Kunne redegøre for metoder teori fra medicinsk teknolivurdering Teoretisk undervisning med anvendelse af cases gruppearbejde Teoretisk undervisning Deltagelse i mindst et kvalitetsudviklingsarbejde omfattende de nævnte begreber/metoder Casepræsentation i lb Teoretisk undervisning redegørelse for relevant teoretisk viden Kursusevaluering Vejleders bedømmelse af redegørelse for relevant teoretisk viden Kursusevaluering Vejleders bedømmelse af redegørelse for relevant teoretisk viden Struktureret kollegial bedømmelse Struktureret samtale med vejleder Kursusevaluering Vejleders bedømmelse af redegørelse for relevant teoretisk viden 22
23 A2. Medicinsk ekspert Administrativ medicin Konkretisering af Mål mål/vurderingskriterier 2 Kunne redegøre for principperne i det lovpligtige samarbejde omkring amternes sundhedsplaner kommunernes sundhedsredegørelser 3 Kunne redegøre for væsentlige interessenter i det danske sundhedsvæsen 4 Kunne handle i overensstemmelse med principperne i lovtekster 5 Kunne træffe afgørelser, rådgive i lave indstillinger i enkeltsager i overensstemmelse med lovgivning administrativ praksis på et givet område 6 Kunne redegøre for principperne i lovgivning af betydning for folkesundheden Som minimum inddrages centralstyrelsesloven, forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen, lov om patienters retsstilling F.eks. sygedagpengesager, patientklager, tilsyn med sundhedspersonale, jordforurening, udbrud af smitsomme sygdomme Konkret forventes det, at den uddannelsessøgende kan redegøre for lovgivning regler vedrørende: retssikkerhed administration social service førtidspension, sygedagpenge barsel integration autorisation af Læringsstrategi Evalueringsstrategi Supplerende bem.: Teoretisk undervisning med anvendelse af cases gruppearbejde Teoretisk undervisning med anvendelse af cases gruppearbejde Varetagelse af sagsbehandling under supervision Varetagelse af sagsbehandling under supervision Casepræsentation i lb Teoretisk undervisning med anvendelse af cases gruppearbejde 23 Kursusevaluering Vejleders bedømmelse af redegørelse for relevant teoretisk viden Kursusevaluering Vejleders bedømmelse af redegørelse for relevant teoretisk viden Struktureret samtale med vejleder Struktureret kollegial bedømmelse Struktureret samtale med vejleder, herunder vurdering af opgave Kursusevaluering Vejleders bedømmelse af redegørelse for relevant teoretisk viden
24 sundhedspersonale vejledning om ligsyn udstedelse af dødsattester bekæmpelse af smitsomme sygdomme miljø (udvalgte områder) sygesikring sygehusvæsen forebyggende sundhedsordninger for børn unge afhængighedsskabende lægemidler, frihedsberøvelse anden tvang i psykiatrien klagesagsbehandling patientforsikring abort, svangerskab fødsel 7 Kunne redegøre for principper for bekæmpelse af smitsomme sygdomme, samt for forebyggelse af smitteudbredning ved udbrud af tilfælde af smitsomme sygdomme Disse områder kan suppleres afhængigt af eget arbejdsfelt Teoretisk undervisning med anvendelse af cases gruppearbejde Kursusevaluering Vejleders bedømmelse af redegørelse for relevant teoretisk viden 8 Kunne redegøre for væsentlige miljømedicinske forhold Følgende inddrages: Befolkningens udsættelse for miljøfaktorer med potentiel betydning for sundheden gennem luft, vand, jord fødevarer Særligt eksponerede befolkningsgrupper /eller grupper som er særligt sårbare overfor almindeligt forekommende miljøfaktorer Forekomst af miljørelaterede sygdomme samt væsentlige gener funktionspåvirkninger Teoretisk undervisning med anvendelse af cases gruppearbejde Kursusevaluering Vejleders bedømmelse af redegørelse for relevant teoretisk viden 24
25 9 Kunne redegøre for lovgrundlag samt fagligt/teoretisk grundlag for beredskabsplanlægning samt redegøre for værktøjer til håndtering af samfundsmedicinerens opgaver i forbindelse med beredskabsplanlægning beredskabet konkret 10 Kunne redegøre for generelle organisationsteorier forskellige principper for organisationers opbygning funktionsmåde samt for forskellige teorier om organisationers virke 11 Kunne udarbejde et beslutningsoplæg til politisk eller administrativt forum i relevant spr form Toksikoliske problemstillinger af betydning for det samfundsmedicinske arbejde Hvem der varetager lovgivning, administration rådgivning om miljøspørgsmål Som minimum inddrages generel beredskabsplanlægning, koordination mellem myndigheder, uheld/katastrofer med nukleare, kemiske bioliske stoffer Som minimum inddrages forskellige ledelsesteorier, beslutningsprocesanalyse begreberne formel uformel organisationsstruktur Teoretisk undervisning med anvendelse af cases gruppearbejde Teoretisk undervisning med anvendelse af cases gruppearbejde Under supervision udarbejde et beslutningsoplæg til relevant forum. Kursusevaluering Vejleders bedømmelse af redegørelse for relevant teoretisk viden Kursusevaluering Vejleders bedømmelse af redegørelse for relevant teoretisk viden Struktureret kollegial bedømmelse 25
26 A3. Medicinsk ekspert Socialmedicin Mål 2 Kunne redegøre for det socialmedicinske sundheds- sygdomsbegreb, samt for arbejde med ressourceprofiler andre specifikke socialmedicinske arbejdsmetoder Konkretisering af mål/vurderingskriterier Læringsstrategi Evalueringsstrategi Supplerende bem.: Teoretisk undervisning med anvendelse af cases gruppediskussion Kursusevaluering Vejleders bedømmelse af redegørelse for relevant teoretisk viden 3 Kunne identificere de samfundsmæssige, kulturelle subjektive betingelser for børn, unge, voksne ældres aktuelle livs- sygdomssituation på samfundsniveau på individniveau 4 Kunne redegøre for børns unges livsvilkår samt for børns personlighedsudvikling i forhold til at kunne anvende de indsatsmuligheder, der findes overfor børn med særlige behov 5 Kunne medvirke til at identificere ressourcer hos den enkelte udarbejde handleplaner på baggrund af indsigt i helbredsforhold, psykoliske sociale forhold i samarbejde med personen andre specialister 6 Kunne medvirke til at afklare socialmedicinske problemstillinger i forhold til personer med nedsat Teoretisk undervisning med anvendelse af cases gruppediskussion Evt. så Varetagelse af opgaver under ansættelse Teoretisk undervisning med anvendelse af cases gruppediskussion Varetagelse af opgaver i socialforvaltning, social institution, i almen praksis eller sygehusafdeling (eventuelt fokuseret samfundsmedicinsk ophold) Casepræsentation i lb Varetagelse af opgaver i socialforvaltning, social institution, i almen praksis eller 26 Kursusevaluering Vejleders bedømmelse af redegørelse for relevant teoretisk viden Kursusevaluering Vejleders bedømmelse af redegørelse for relevant teoretisk viden Struktureret kollegial bedømmelse Struktureret samtale med vejleder, herunder vurdering af casepræsentation Struktureret kollegial bedømmelse
27 funktionsevne, herunder socialt udstødte personer med medicinsk uforklarlige sygdomme 7 Kunne optage en socialmedicinsk journal 8 Kunne redegøre for journalføringsprincipper i socialmedicinske sager 9 Kunne identificere børn, der er truet psykisk, socialt somatisk samt kunne deltage i samarbejde om det truede barn. sygehusafdeling (eventuelt fokuseret samfundsmedicinsk ophold) Varetagelse af opgaver i socialforvaltning, social institution, i almen praksis eller sygehusafdeling Under ansættelse eller fokuseret samfundsmedicinsk ophold skrive journal lbføre denne (som casepræsentation) Teoretisk undervisning Varetagelse af opgaver med børn unge i socialforvaltning, social institution, i almen praksis eller sygehusafdeling (eventuelt fokuseret samfundsmedicinsk ophold) Casepræsentation i lb Struktureret kollegial bedømmelse Struktureret samtale med vejleder, herunder vurdering af casepræsentation Kursusevaluering Vejleders bedømmelse af redegørelse for relevant teoretisk viden Vurdering af opgavevaretagelsen af kolleger vejleder under den kliniske ansættelse Vejleders bedømmelse af casepræsentation 27
28 A4. Medicinsk ekspert Kliniske kompetencer Konkretisering af Mål mål/vurderingskriterier 1 Selvstændigt kunne diagnosticere, iværksætte initial behandling ved behov foretage relevant henvisning eller tilkalde fornøden bistand ved akutte behandlingskrævende tilstande 2 Selvstændigt kunne varetage kliniske opgaver ved de almindeligst forekommende intern medicinske sygdomme, herunder kunne: Modtage, diagnosticere opstille yderligere plan for diagnostik behandling Påbegynde behandling, monitorere behandlingseffekt, foretage adækvat justering opfølgning Følge sygdomsforløb med aktiv deltagelse i alle faser, inklusive efterkontrol /eller genhenvisning til primærsektoren Kompetencerne kan opnås med udgangspunkt i såvel medicinske som kirurgiske problemstillinger Skal som minimum omfatte varetagelse af opgaver ved patienter med brystsmerter, dyspnø, diabetes mellitus allergi Læringsstrategi Evalueringsstrategi Supplerende bem.: Varetagelse af praktisk klinisk arbejde med akutte patienter i almen praksis eller på sygehusafdeling, herunder deltagelse i vagtarbejde Casepræsentation af patientforløb i lb Selvstændig superviseret varetagelse af praktisk klinisk arbejde i almen praksis eller på medicinsk sygehusafdeling Casepræsentation af patientforløb i lb Vurdering af opgavevaretagelsen af kolleger vejleder under den kliniske ansættelse. Samfundsmedicinsk vejleders bedømmelse af casepræsentation Vurdering af opgavevaretagelsen af kolleger vejleder under den kliniske ansættelse Samfundsmedicinsk vejleders bedømmelse af casepræsentation 28
29 3 Selvstændigt kunne varetage kliniske opgaver ved de almindeligst forekommende neuroliske sygdomme, herunder kunne: Modtage, diagnosticere opstille yderligere plan for diagnostik behandling Påbegynde behandling, monitorere behandlingseffekt, foretage adækvat justering opfølgning Følge sygdomsforløb med aktiv deltagelse i alle faser, inklusive efterkontrol /eller genhenvisning til primærsektoren F.eks. apopleksi, epilepsi, parkinsonisme, hovedpine, svimmelhed, bevidsthedssvækkelse Selvstændig superviseret varetagelse af praktisk klinisk arbejde i almen praksis eller på sygehusafdeling Casepræsentation af patientforløb i lb Vurdering af opgavevaretagelsen af kolleger vejleder under den kliniske ansættelse Samfundsmedicinsk vejleders bedømmelse af casepræsentation 4 Selvstændigt kunne varetage kliniske opgaver ved patienter med psykiske symptomer, herunder kunne: Modtage, diagnosticere opstille yderligere plan for diagnostik behandling Påbegynde behandling, monitorere behandlingseffekt, foretage adækvat justering opfølgning Følge sygdomsforløb med aktiv deltagelse i alle faser, inklusive efterkontrol /eller genhenvisning til primærsektoren Skal som minimum omfatte demens, depressive tilstande, funktionelle lidelser, misbrugsproblemer Selvstændig superviseret varetagelse af praktisk klinisk arbejde i almen praksis eller på sygehusafdeling Casepræsentation af patientforløb i lb Vurdering af opgavevaretagelsen af kolleger vejleder under den kliniske ansættelse Samfundsmedicinsk vejleders bedømmelse af casepræsentation 29
30 5 Selvstændigt kunne varetage kliniske opgaver ved patienter med mistanke om eller konstateret cancer, herunder kunne: Modtage, diagnosticere opstille yderligere plan for diagnostik behandling Påbegynde behandling, monitorere behandlingseffekt, foretage adækvat justering opfølgning Følge sygdomsforløb med aktiv deltagelse i alle faser, inklusive efterkontrol /eller genhenvisning til primærsektoren Kompetencerne kan opnås med udgangspunkt i såvel medicinske som kirurgiske problemstillinger Selvstændig superviseret varetagelse af praktisk klinisk arbejde i almen praksis eller på sygehusafdeling Casepræsentation af patientforløb i lb Vurdering af opgavevaretagelsen af kolleger vejleder under den kliniske ansættelse Samfundsmedicinsk vejleders bedømmelse af casepræsentation 6 Selvstændigt kunne varetage kliniske opgaver ved patienter med almindeligst forekommende kirurgiske eller gynækoliske symptomer, herunder kunne: Modtage, diagnosticere opstille yderligere plan for diagnostik behandling Påbegynde behandling, monitorere behandlingseffekt, foretage adækvat justering opfølgning Følge sygdomsforløb med aktiv deltagelse i alle faser, inklusive efterkontrol /eller genhenvisning til primærsektoren F.eks. mavesmerter, gastrointestinale blødninger, urinsvejssymptomer, underlivssmerter, blødningsforstyrrelser Selvstændig superviseret varetagelse af praktisk klinisk arbejde i almen praksis eller på kirurgisk, urolisk eller gynækolisk sygehusafdeling Casepræsentation af patientforløb i lb Vurdering af opgavevaretagelsen af kolleger vejleder under den kliniske ansættelse Samfundsmedicinsk vejleders bedømmelse af casepræsentation 30
31 7 Selvstændigt kunne varetage kliniske opgaver ved patienter med symptomer fra bevægeapparatet herunder kunne: Modtage, diagnosticere opstille yderligere plan for diagnostik behandling Påbegynde behandling, monitorere behandlingseffekt, foretage adækvat justering opfølgning Følge sygdomsforløb med aktiv deltagelse i alle faser, inklusive efterkontrol /eller genhenvisning til primærsektoren 8 Kunne redegøre for misbrugstilstandes ætioli, epidemioli sygdomsforløb samt for relevante akutte opfølgende behandlingstilbud 9 Kunne rådgive om vurdere behovet for rehabilitering ved kroniske sygdomme 10 Kunne anvende klinisk viden kliniske færdigheder i en samfundsmedicinsk sammenhæng Kompetencerne kan opnås med udgangspunkt i såvel medicinske som kirurgiske problemstillinger. Skal som minimum omfatte patienter med rygsmerter Kompetencerne kan opnås med udgangspunkt i såvel medicinske som kirurgiske problemstillinger. F.eks. KOL, bevægeapparatsygdomme apopleksi F. eks. i revalideringssager, ved behandling af misbrugere i børneundersøgelser Selvstændig superviseret varetagelse af praktisk klinisk arbejde i almen praksis eller på sygehusafdeling Casepræsentation af patientforløb i lb Deltagelse i teoretisk samfundsmedicinsk kursus samt varetagelse af praktisk klinisk arbejde i almen praksis eller på sygehusafdeling eller i misbrugsklinik Selvstændig superviseret varetagelse af praktisk klinisk arbejde i almen praksis eller på sygehusafdeling Casepræsentation af patientforløb i lb I de samfundsmedicinske ansættelser tildeles opgaver, der kræver lægefaglig indsigt Vurdering af opgavevaretagelsen af kolleger vejleder under den kliniske ansættelse Samfundsmedicinsk vejleders bedømmelse af casepræsentation Kursusevaluering vurdering af opgavevaretagelsen af kolleger vejleder under klinisk /eller samfundsmedicinsk ansættelse Vurdering af opgavevaretagelsen af kolleger vejle-der under den kliniske ansæt-telse Samfundsmedicinsk vejleders bedømmelse af casepræsentation Struktureret samtale med vejleder, herunder vurdering af den udførte opgave 31
Uddannelsesprogram. for introduktionsuddannelsen SAMFUNDSMEDICIN. Region Nord
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i SAMFUNDSMEDICIN Region Nord Embedslægeregion 1, Jylland Nord Sociallægeinstitutionen, Arbejdsmarkedsafdelingen, Magistratens 1. afdeling, Århus Kommune
Læs mereUddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland
Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Videreuddannelsesregion Nord 2009 1.
Læs mereFaglig profil Arbejdsmedicin
Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige
Læs mereBILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge
BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG
Læs mereMålbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin
Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Nordjylland 2008 Version 1 1 1. Indledning Baggrunden for nærværende uddannelsesprogram er: Målbeskrivelse
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord
1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme
Læs mere11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning
11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereGenerel klinisk studieplan Aarhus Kommune Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Det Opsøgende Team.
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering hører under driftsområdet for. Teamet er organiseret i Socialforvaltningen, som er en del af Social- og Beskæftigelsesforvaltningen
Læs mereRapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord
Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,
Læs mereIntroduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager
Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Holstebro neurologisk
Læs mereSpeciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord
Århus, 10. januar 2004 EN/lmn specialludd04.doc Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Faglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelse 1. Indledning Indstillingen omhandler det
Læs mereKommunernes brug af lægekonsulenter
Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater
Læs mereSpecialtandlægeuddannelsen
Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereVejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Læs mereINDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE
INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant
Læs mereFor social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.
Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs mereUddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen
Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesansvarlige overlæger i Region Nord Ulla Bartels 11-02-04 af H-forløb uddannelsesprogrammer\hoveduddannelse psyk H-bogen.doc
Læs mere1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange
Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:
Læs mereKvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12
Furesø Kommune Center for Social og Sundhed Voksen Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Kvalitetsstandard for social behandling
Læs mereIntroduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.
Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet
Læs mereINTRODUKTION TIL I-STILLING
Holstebro, d. 9. januar 2004 INTRODUKTION TIL I-STILLING Psykiatrisk afd., P, ved Holstebro Sygehus, dækket et befolkningsgrundlag på ca. 120.000 indbyggere svarende til Ringkøbing Amts 9 nordlige kommuner.
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs merewww.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger
www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger INDHOLD Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse Nøglebegreber Kurser - Obligatoriske
Læs mereKvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug
Indledning...2 Målgruppe...2 Formål og værdigrundlag...2 Tilbuddets indhold...3 1. Misbrugsrådgivning...3 2. Stofbehandling...3 3. Efterværn...5 Øvrige forhold...5 Behandlingsgaranti...5 Frit valg...5
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereVejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)
Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser m.fl. I december
Læs mereGodkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.
1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...
Læs mereUddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning
Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er
Læs mereBørne- og ungdomspsykiatri.
Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne
Læs mereGod behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder
God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen
Læs mereKvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet
Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet 1. Indsatsens lovgrundlag 2. Formål med sygdomsspecifik rehabilitering Sundhedsloven 119 patientrettet forebyggelse At borgeren oplever rehabiliteringen
Læs mereBilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland
Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Brønderslev Kommune 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................
Læs mereBeskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev
Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december
Læs mere2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur
Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.
Læs mereSpecialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi
Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereAnbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb Version og udgave:2.1 Dato: 15.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Jf. Bekendtgørelse nr. 1257 af 25/10/2007 er
Læs mereBrøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85
Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller
Læs mereSundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune
Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes
Læs mere7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder
7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En
Læs mereDette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.
Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling
Læs mereOrganisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier...
Kvalitetsstandard Behandling af stofmisbrug 2013-2014 Indholdsfortegnelse. Organisering... 3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3 Målgruppe for tilbuddene... 4 Mål og værdier...
Læs mereBESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland
BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Region Sjælland Udarbejdet af: Ansvarlig klinisk underviser Dorthe Tange Medicinsk afd. 13 25/5 2011 Indholdsfortegnelse: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.
Læs mereSUNDHEDSJURA KURSUSBESKRIVELSE. Specialespecifikt kursus for læger i uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin eller arbejdsmedicin
SUNDHEDSJURA KURSUSBESKRIVELSE Specialespecifikt kursus for læger i uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin eller arbejdsmedicin 1. Baggrund Sundhedsjura udgør et væsentligt fundament for opbygningen
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs merePræsentation af klinisk uddannelsessted
Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Odense Kommune Sundhed og Forebyggelse Børne- og ungeregion Vest Børn- og ungeforvaltningen
Læs mereUddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by
Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...
Læs mereDette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen.
Vejledning Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige forhold på en afdeling
Læs mereDet samlede antal årsværk er på ca. 165, hvoraf ca. 75 er indtægtsdækkede stillinger.
l Koncern HR Koncern HR ledes af to afdelingschefer samt en sekretariatschef, der alle har reference til direktionen. Afdelingen er organiseret med en overordnet strategisk og koordinerende enhed i Regionshuset
Læs mereBeskrivelse af klinisk undervisningssted:
Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Socialpsykiatrien Aalborg Kommune Botilbudområdet Klinisk underviser: Mille Schroll E-mail til klinisk underviser: mis-aeh@aalborg.dk Telefon til klinisk underviser:
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2
Læs mereUddannelsesprogram. for. Introduktionsstilling i. Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus Juni 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 a. Specialet Børne-
Læs merePLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereLægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri.
Det Regionale Videreuddannelsesråd 23.12.2003 Region Nord Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Den lægefaglige indstilling for børne- og ungdomspsykiatri
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereProtokol (anonymiseret udgave)
Protokol (anonymiseret udgave) Fremtidsværksted 19. november 2007 på RUC 'Den gode sagsbehandling ved langtidssygdom og nedsat erhvervsevne' Sammenfatning (utopier og virkeliggørelse) Der ønskes mere tid
Læs mereNotat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet
Læs mereValgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:
Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereKlinisk Socialmedicin & Rehabilitering
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Faglig Temadag 20. november 2012 Reform af førtidspension og fleksjob Anette Larsen Socialfaglig konsulent Mål for reformen Flest mulige i arbejde og størst mulige
Læs mereBehov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Vendsyssel, Hjørring Anæstesien,
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i
Læs merewww.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen
www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen Forord Er du studerende eller nyuddannet læge er Region Sjælland et oplagt område at søge til: Her er gode karrieremuligheder
Læs mereRevideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereForskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd
Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Formål: Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereYdelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling
Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme
Læs mereMødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent I medfør af 6, 7 og 8 i Landstingsforordning nr. 9 af 13. maj 1993 om uddannelse til sygeplejerske
Læs mereDen faglige profil i Gynækologi og Obstetrik
Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv
Læs mereBegrebskort: Rollen som kommunikator
Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskortet illustrerer de vigtigste af de faktorer, som har indflydelse på kommunikationen mellem den praktiserende læge, patienten og eventuelt pårørende. Fælles
Læs mereDiagnostisk radiologi.
Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereFaglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi
DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og
Læs mereVejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereBørn og voksne med erhvervet hjerneskade- i almen praksis
Børn og voksne med erhvervet hjerneskade- i almen praksis 1 HVAD ER ALMEN PRAKSIS ROLLE? Almen praksis funktion Generalist Gatekeeper Tovholder for den lægelige behandling Kontinuitet 2 FAMILIELÆGE Hvor
Læs mereOversigt over kommunernes varetagelse af almindelig ambulant genoptræning
Oversigt over kommunernes varetagelse af almindelig ambulant genoptræning Favrskov Kommune Favrskov Kommune varetager alle ambulante almindelige Træningen foregår decentralt på kommunens træningscentre
Læs mereBeskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5
Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereBehov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Helsingør Hospital Reumatologisk
Læs merePræsentation af klinisk uddannelsessted
Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Odense Kommune Børn- familieafdelingen Center for Sundhed Grønløkkevej
Læs mere1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14
1 of 17 Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem Godkendt i byrådet den xx.xx.14 2 of 17 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 BOSTØTTEYDELSER...3 KONTAKTINFORMATION...5 1.AFKLARINGSYDELSE...6
Læs mereVejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Læs mereLOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 Navn: Telefon: Hospital/Sygehus/ center: Afdelinger: Perioder: 1.
Læs mereLængerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)
Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget
Læs mereLOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling
LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold
Læs mere