nmlkji nmlkj HØM Hørsholm Egns Museum Sdr. Jagtvej Hørsholm Museernes arbejdsplaner

Transkript

1 Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: Formularens ID: 494 Sendt til: Sendt: : MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: postmus@kulturarv.dk Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer HØM CVR-nummer Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Hørsholm Egns Museum post@hoersholmmuseum.dk Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Sdr. Jagtvej 2 Postnummer By 2970 Hørsholm MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) MUSEETS OPGAVER OG ANSVARSOMRÅDE Museet er ansvarlig for udførelsen af det lovpligtige arkæologiske arbejde i kommunerne Hørsholm, Fredensborg, Rudersdal og Furesø, mens museet varetager de lovpligtige nyeretids-opgaver i Hørsholm og Fredensborg kommuner. Endvidere varetager museet lokalarkivfunktionen i Hørsholm Kommune. MUSEETS VISION Museet skal være et regionalt kulturhistorisk videns-, forsknings- og formidlingscenter på højeste kvalitetsniveau. Museets primære formål er at

2 bevidstgøre borgere og beslutningstagere om samfundets historiske dimensioner. ARKÆOLOGIENS MISSION Arkæologiens mission er at levere udgravnings- og forskningsresultater, der er fagligt relevante på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt niveau. Det betyder, at resultaterne skal bidrage med ny viden om vores forhistorie. Det er arkæologiens opgave at profilere museet gennem særligt udvalgte forskningsfelter på nationalt eller internationalt niveau. Resultaterne skal løbende formidles både fagligt og populært. Den populære formidling skal ske på en sådan måde, at den delagtiggør flest mulige borgere, uden at der gås på kompromis med det faglige indhold. Det er også arkæologiens mission, at den viden, der løbende opsamles, gøres tilgængelig for borgere, planlæggere og fagfolk, således at den bl.a. kan indgå i beslutningsgrundlaget i forbindelse med samfundets fysiske planlægning. MISSIONEN FOR ARBEJDET MED NYERE TID Den historiske bevidsthed og interesse er en vigtig del af lokalsamfundets selvforståelse og samtidig en del af det grundlag, der skaber borgernes tilknytning til lokalområdet. Hørsholm Egns Museum har en vigtig rolle i den sammenhæng dels ved at tilbyde engagerende og vedkommende historisk formidling, dels ved at sikre, at den historiske formidling bygger på et seriøst fagligt grundlag. Museet skal i sin forskning inden for nyere tid arbejde med problemstillinger inden for den lokale historie men med nationalt og internationalt perspektiv, og i samarbejde med relevante forskningsinstitutioner. Museets arbejde inden for nyere tid er integreret i arbejdet i museets lokalarkiv. S MISSION Alle i vores del af verden bruger historie, men på mange vidt forskellige måder. Den faglige kritiskanalytiske er kun en af mange tilgange. Historie inddrages eksplicit eller implicit i politik af såvel politikere som ikke-politikere. Det gælder økonomisk politik, såvel som udenrigs- og sikkerhedspolitik. Folk fra alle samfundsgrupper bruger historie til at skabe sig en identitet. Et oplagt eksempel er den såkaldte slægtsforskning. På lignende måde indgår historie i vor tids forsøg på at identificere danskhed ved hjælp af de forskellige kanoner, og i mange forsøg på at skabe en lokal samhørighed. Ofte efterspørges det historiske perspektiv på lokale problemer og fænomener. Det er arkivets opgave, inden for rammerne af museets vision, at vise imødekommenhed over for de forskellige anvendelser af historie, samtidig med, at vi ved hjælp af en kritisk-analytiske tilgang forsøger at sætte det fortidige ind i den rette sammenhæng, idet vi bestandig tilstræber den højest mulige kvalitet i såvel indsamling, registrering, bevaring som forskning og formidling. Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) Med udgangspunkt i visionen vil museet være på forkant med udviklingen af det danske

3 museumslandskab. Museet vil aktivt afsøge mulighederne for et samarbejde med andre museer i regionen, et samarbejde der kan højne museernes faglige arbejde. Museet er åbent for, at det kan resultere i en række formaliserede samarbejdsrelationer i løbet af planperioden. Aktuelt er museet i dialog med følgende museer, arkiver og kommuner vedrørende fremtidige samarbejder: - Hørsholm Egns Museum og Rudersdal Museer er i tæt dialog om det fremtidige samarbejde på tværs af kommunegrænsen. - Hørsholm Egns Museum, Rudersdal Museer og Jagt- og Skovbrugsmuseet afsøger mulighederne for en samlet formidling af jægerstenalderen ved Øresund. - Hørsholm Egns Museum og Gilleleje Museum afsøger mulighederne for et tæt samarbejde på det arkæologiske område. - Hørsholm Egns Museum afsøger muligheden for et samarbejde med Hørsholm Kommune om driften af Hørsholm Kommunearkiv, der er en uvurderlig del af den lokale kulturarv. - Samarbejdet med arkiverne i regionen vil blive intensiveret. Museets bestyrelse er engageret i de nævnte overvejelser vedrørende museets fremtid. Bestyrelsen vil arbejde for, at museets støtteforening og de tilskudsgivende kommuner er med i processen. Museet vil tilstræbe et højt niveau i det faglige arbejde og lægge vægt på, at der er ressourcer til forskning. Museets interne organisation og administration skal effektiviseres og tilpasses de aktuelle opgaver. INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Museet har tre faglige afdelinger: arkæologi, nyere tid og lokalarkivet, der tidsmæssigt tilsammen dækker hele spektret fra oldtid til nutid. Men geografisk er der ikke sammenfald i de tre afdelingers arbejdsområde. Arkæologisk dækkes kommunerne Fredensborg, Furesø, Hørsholm og Rudersdal, mens det kun er kommunerne Hørsholm og Fredensborg, der dækkes vedr. det lovpligtige nyeretids-arbejde (kap. 8- opgaverne). Lokalarkivet dækker udelukkende Hørsholm Kommune. De statsanerkendte museer i hhv. Furesø og Rudersdal udfører nyeretids-arbejdet og lokalarkivfunktionen i disse kommuner. Indenfor museets tre afdelinger er den nuværende samlingsmæssige fokus følgende: ARKÆOLOGI Museet varetager naturligvis de generelle arkæologiske interesser, og dermed undersøges alle væsentlige fortidsminder i forbindelse med f.eks.

4 anlægsarbejder uanset tidsperiode, hvad enten det drejer sig om oldtid, middelalder, renæssance eller nyere tid. Museets arkæologiske samling dækker derfor alle tidsperioder. Den arkæologiske samling har dog et klart tyngdepunkt i ældre stenalder som en naturlig følge af, at denne periode er museets primære forskningsområde. Samlingens andet kronologiske tyngdepunkt er yngre bronzealder og ældre jernalder, som afspejler, at det hyppigst er lokaliteter fra dette tidsrum, der påtræffes i forbindelse med anlægsarbejder. Geografisk er der ikke dele af samlingen, der falder udenfor arkæologiens fokus. Genstande, der måtte hidhøre fra andre museers ansvarsområder, overføres til de respektive arkæologiske museer. NYERE TID Museets samlinger af genstande og kunstværker har fokus på Hørsholm, i mindre grad på den tidligere Karlebo Kommune, mens den tidligere Fredensborg- Humlebæk Kommune næsten ikke er repræsenteret. Det er en udfordring i den kommende planperiode at få afklaret museets opgaver og indsamlingspolitik vedrørende nyere tid i Fredensborg Kommune. Arkivets indsamlingsområde er Hørsholm Kommune og omfatter arkivalier, fotos, film og lydbånd, uanset om de foreligger i analog eller digital form. Desuden varetager arkivet opgaverne som følger af museumslovens kapitel 8 angående nyere tid for såvel Hørsholm som Fredensborg Kommune. Den dokumentation, der følger deraf, indsamles også af arkivet. I øvrigt er det en vigtig del af arkivets koncept, at arkivet koncentrerer sig om originalt unikt materiale og omvendt nedprioriterer kopier, så som mikrofilm og mikrofiche af originalt materiale fra andre arkiver. Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side) Inden for nyere tid er museet tilbageholdende med indsamling af genstande. Der lægges vægt på, at potentielle museumsgenstande er relevante for museets geografiske og emnemæssige dækningsområde. Genstandene skal indgå i museets indsamlingspolitik, de skal være dokumenterede og informationsbærende, og tilsvarende skal ikke allerede være repræsenteret i samlingerne. Der prioriteres genstande, der indgår i helheder, og som har medfølgende arkivmateriale. I overvejelserne om hjemtagning af genstande indgår, om disse med fordel kan (foto)dokumenteres på anden vis end ved fysisk bevaring. Museet har nogle kærneområder for genstandsindsamlingen: Topografiske malerier, materiale til belysning af Hirschholm Slot, den lokale klædeindustri, forstadsudvikling mv. Lokalarkivet prioriterer indsamling af fotos, arkivalier, film og lydbånd, hvad enten de foreligger i digital eller analog form, der støtter eller er led i museets forskning. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Hørsholm Egns Museum og Rudersdal Museer orienterer

5 gensidigt hinanden om indsamlingen af nyere tids genstande. De to museer arbejder på etablering af et fælles magasin. Museet samarbejder med lokalarkivet i Fredensborg, med det ikke-statsanerkendte Karlebo Museum og med de lokalhistoriske foreninger i Fredensborg. Museet er endvidere engageret i bevaringen og formidlingen af Nivaagaard Teglværks Ringovn (Fredensborg Kommune). Arkivets indsamling er koordineret med andre tilsvarende arkiver på den måde, at arkivet kun indsamler materiale fra Hørsholm Kommune. Hvis arkivet kommer i besiddelse af materiale fra andre arkivers område afleveres dette, lige som disse arkiver afleverer til Hørsholm Egns Museums lokalarkiv. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) NYERE TID Vedrørende såvel undersøgelser som indsamling har museet hidtil lagt vægt på og 1800-tallet. Museet vil i den kommende periode flytte fokus mod 1900-tallet og (især) Hørsholms udvikling i sammenhæng med København og hovedstadsregionen. Museet vil indgå i den forstadspulje, der er under etablering, og vil samarbejde med både relevante museer, arkiver og andre forskningsinstitutioner om dette emne. Som nævnt ovenfor, er der en skævhed vedrørende indsamlingen (og dermed samlingerne) fra Fredensborg Kommune, som hidrører fra, at der ikke foreligger klare aftaler om opgaveløsning og ressourcer. Der skal udarbejdes en overordnet indsamlingspolitik for nyere tid. Pt. er museet dog afventende, hvad angår fastlæggelsen af en detaljeret indsamlingsstrategi, da den forventes at skulle tilpasses den fremtidige museumsstruktur. Arkivet har allerede samlet arkivalier af relevans for forskningen i Hørsholms nyere historie og vil satse på at fortsætte den linje ved at indsamle arkivalier og fotos, der dokumenterer den lokale boligbebyggelse i det 20. århundrede, samt udviklingen i de lokale velfærdsinstitutioner. Den indsamling, der foregår som følge af museumslovens kapitel 8 i form af fotodokumentation, vil blive forøget og intensiveret. Museet vil over for kommuner, udviklingsselskaber og bygherrer argumentere for nødvendigheden af og fordelene ved at indarbejde dokumentation herunder især fotodokumentation af kulturmiljøer og bygninger i de store projekter. Dokumentationen skal gælde såvel de kulturmiljøer, som forsvinder, som dem, der opbygges. Hørsholm Kommune har oprettet et kommunalt arkiv efter 7 i arkivloven. Dette arkiv indeholder det væsentligste kildemateriale til Hørsholms nyere historie. Det vil være en uvurderlig styrkelse af museets forskning og formidling at overtage ansvaret for og driften af dette arkiv, og derfor er museet i dialog med Hørsholm Kommune for at finde en mulig model.

6 Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Museets og lokalarkivets indsamling skal ses i sammenhæng med museets forskning og dermed i sammenhæng med museets vision om at være et regionalt videnscenter. Et fokus rettet mod 1900-tallet og samarbejdet med relevante partnere forventes at højne det faglige niveau og øge museets tiltrækningskraft og nytteværdi for brugerne. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider) Den arkæologiske samling er i løbet af de senere år gennemgået og ompakket. Et lille antal ustabile metalgenstande af kulturhistorisk værdi er blevet konserveret. Fra de senere års udgravninger er alle genstande af betydende kulturhistorisk værdi konserveret. Den arkæologiske samling er derfor i god tilstand. Nyere tids samling: Størstedelen af samlingerne (i antal genstande) er stabile og opbevares pt. under acceptable forhold. I forbindelse med, at museet skal indrette nyt magasin, vil der blive klarhed over, hvor stor en del den øvrige del af samlingen (primært større genstande), der har taget skade af den uhensigtsmæssige opbevaring. En del af lokalarkivets samlinger er i den forløbne planperiode blevet flyttet, hvad der har givet bedre opbevaringsforhold. Målinger har tidligere vist, at luftfugtigheden er højere, end den bør være ifølge gældende normer. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider) Museet har rådighed over et velfungerende fjernmagasin på 130 kvadratmeter. Dette magasin kan imidlertid ikke rumme en del af museets større genstande (møbler mv.), som derfor pt. opbevares under uhensigtsmæssige forhold. For høj luftfugtighed er muligvis et problem for lokalarkivets samlinger. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Vedrørende konservering samarbejder museet tæt Bevaringscenter Øst, der også rådgiver i forbindelse med bevaring. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) Museet har fået rådighed over Hørsholm Kommunes tidligere beredskabsbunker, der i løbet af 2011 skal

7 indrettes og tages i brug som supplerende fjernmagasin. Hermed vil museet på kort sigt have løst en stor del af sit magasinbehov. Der skal findes en velegnet løsning på længere sigt, og sammen med Rudersdal Museer undersøges mulighederne for et fælles magasin af høj standard. Museet har gennemført de opgaver, der ligger i I den kommende planperiode undersøges det, om luftfugtigheden i lokalarkivet stadig er højere, end standarden foreskriver. Hvis den er for høj, overvejes det, om det er hensigtsmæssigt at ændre på forholdene i betragtning af, at der ikke er konstateret skader på arkivets samlinger og i betragtning af, at det ved bevaring af arkivalier først og fremmest er vigtigt at de opbevares under konstante klimatiske forhold. Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) En langsigtet løsning af konserverings- og bevaringsopgaverne vil medvirke til at højne museets faglige niveau. REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side) Museets procedurer for registrering af arkæologiske genstande følger den danske museumsverdens standard. Genstandene er registreret enten på papir (skønsmæssigt 50 % af materialet) eller elektronisk i forskellige formater: MS-Word, Access, Excel og DataEase. Fra 2009 anvendes Museernes Udgravnings Data (MUD) til registrering af alle udgravede fund og løsfund. Museet registrerer genstandssamlingerne fra nyere tid i Regin og indberetter løbende til Museernes Samlinger. Lokalarkivet har indkomstjournaliseret alt materiale, der er indkommet siden 1. januar 1996 i databaseprogrammet Arkibas, som bruges af over 450 arkiver i alle størrelser. Det betyder, at materialet altid kan findes og er tilgængeligt for publikum. Data opbevares på en ekstern server fælles for arkiverne. Det indkomstjournaliserede materiale bliver senere registreret i Arkibas, så en mere systematisk søgning i materialet bliver muliggjort. Ved denne registrering har fotografierne førsteprioritet. Samtidig med at fotosamlingen registreres, digitaliseres fotografierne med henblik på at gøre dem tilgængelige via internettet. En foreløbig løsning på dette problem bliver, at de enkelte arkiver via egen hjemmeside kan vise egne samlinger. Denne løsning bør komme i 2011, men det er kun et skridt på vejen mod, at alle Arkibas-arkivers samlinger bliver tilgængelige via den samme indgang. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side)

8 handleplanen. Dog er 175 genstande ikke fundet rent fysisk i forbindelse med nyregistreringen i Regin. Nogle af disse vil sandsynligvis blive fundet i forbindelse med den planlagte magasinflytning. Det skal bemærkes, at handleplanen kun omfattede nyere tid. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) ARKÆOLOGI I 2011 gennemføres elektronisk registrering af museets arkæologiske sags- og fundarkiv i MUD (Museernes Udgravnings Data) med efterfølgende eksport til REGIN og publicering i Museernes Samlinger. Registreringen støttes med en bevilling på kr. fra KUAS pulje Elektronisk registrering af samlinger på museer. Registreringen vil omfatte museets nuværende arkæologiske samling. Genstande, der overføres fra nabomuseer som følge af ændret ansvarsområde i forbindelse med kommunalreformen, registreres i et særskilt projekt i perioden Registreringen vil omfatte såvel data om fundlokaliteterne som de enkelte fundgenstande. Sideløbende arbejdes der med registreringen af en række meget store mesolitiske fund fra museets udgravninger ved Nivå. Disse fund registreres i særlige databaser med højt detaljeringsniveau. I 2011 bliver de fund, der indtil da er registreret, indført i MUD/REGIN på et overordnet niveau, så de bl.a. kan publiceres i museernes samlinger. Den fortsatte registrering af fundmaterialet fra Nivå bliver koncentreret om lokaliteten Nivå 10, der bearbejdes og publiceres i planperioden. I 2011 vil alle arkivets digitale registreringer blive tilgængelige på museets hjemmeside. Via Arkibas vil der derefter blive arbejdet på skabe det, der er blevet kaldt arkibas.dk, dvs. en internetindgang til alle arkibas-arkivers registreringer, således at man kan søge systematisk på tværs af arkivgrænser. FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) ARKÆOLOGI Museet prioriterer arkæologisk forskning på nationalt og internationalt niveau. I arbejdsplanerne for perioden har museet defineret sig selv som et museum med særlig prioritering af ældre stenalder, hvad angår både forskning og formidling. Det udmøntes først og fremmest i "Nivåprojektet", hvis videnskabelige formål er at belyse stenaldersamfundets og naturforholdenes udvikling i det tidligere fjordområde. Det videnskabelige arbejde omfatter såvel analyser og bearbejdninger af det hidtidige fundmateriale som nye undersøgelser på udvalgte lokaliteter. Her skal undersøgelserne af lokaliteten

9 Nivå 10 fremhæves. De foreløbige resultater herfra er fremlagt på adskillige nationale og internationale konferencer og er publiceret i internationale beretninger og tidsskrifter. For tiden arbejdes der kontinuerligt og med en temmelig stor indsats særlig med udgravning og analyse af gravpræparater fra Nivå 10. Nogle af resultaterne herfra er i september 2010 fremlagt på en international konference (MESO 2010), og en artikel til konferenceberetningen er under udarbejdelse. I 2009 udkom der to artikler om Nivå 10 i internationale tidsskrifter. Mange af museets udgravninger i forbindelse med anlægsarbejder omfatter bopladser fra yngre bronzealder og ældre jernalder. Museet har i den forgangne planperiode samlet resultaterne og opstillet en række forskningsmæssige problemstillinger. På visse områder tegner der sig en helt særegen bebyggelsesudvikling i NØ-Sjælland, som er beskrevet i en artikel, der trykkes i beretningen fra symposiet Sjællands Jernalder, der blev afholdt i Disse foreløbige resultater har afstedkommet et nyetableret forskningsprojekt, der udføres i tæt samarbejde med GEUS og Saxo Instituttet, Københavns Universitet, jf. strategidelen Museets forskningsmæssige dækning af sit arkæologiske ansvarsområde må sammenfattende siges at stå meget stærkt såvel nationalt som internationalt. NYERE TID Som det gælder indsamlingen, har museets forskning lagt vægt på emner inden for og 1800-tallet. (Landbo-historie, Hirschholm Slot og Gods). Resultaterne er primært formidlet i museets årsskrifter. Landbosamfundet. Udviklingen på Hørsholm Gods har været genstand for museets forskning, som er blevet publiceret i seks artikler i museets årbog. Udviklingen i bøndernes velstand har stået i centrum. I modsætning til tidligere undersøgelser af emnet har resultatet været, at bønderne blev rigere i perioden fra 1730 til 1760, og at de var mere velstående end bønderne var andre steder. Kongeriget Danmarks første landboreform, som blev sat i værk i Hørsholm i 1761, bliver derfor set i andet lys end tidligere. Reformen ses først og fremmest som et forsøg på at inddrage bøndernes konjunkturgevinst til fordel for enkedronning Sophie Magdalenes slunkne kasse. Det kan konstateres, at bøndernes produktion ikke ændredes væsentligt de første ti år efter reformen. Undersøgelsen er baseret på primært kildemateriale. Med udgangspunkt i primært kildemateriale fra en enkelt gård sandsynliggøres, at moderniseringen af det lokale landbrug skete på en måde, der afviger fra den for størstedelen af landet typiske. De lokale bønder prioriterede tidligt (ca. 1850) produktion af mælk, som solgtes direkte til København, ikke via et lokalt andelsmejeri. Sideløbende hermed satsedes på kartofelavl igen med salg til København for øje. Så undersøgelsen viser, at det lokale landbrug var stærkt markedsafhængigt. En slags forstad.

10 I den forløbne planperiode er det forberedende arbejde gjort med henblik at skrive en forskningsbaseret artikel om væsentlige elementer i Hørsholm Kommunes historie i det 20. århundrede. Relevante problemer er blevet formuleret og det relevante kildemateriale er blevet identificeret. Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) ARKÆOLOGI Nivåprojektet involverer en lang række lokale, nationale og internationale samarbejdspartnere, bl.a.: - Rudersdal Museer - Museet Færgegården - Nationalmuseet - Saxo Instituttet, Københavns Universitet - Institut for Fysik og Kemi, Syddansk Universitet - AMS C14 Laboratoriet, Aarhus Universitet - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet - Zoologisk Museum, Statens Naturvidenskabelige Museer - Geochemical Research Laboratory, California I 2010 har museet indgået et tæt samarbejde med GEUS og Saxo Instituttet, Københavns Universitet, om et nyetableret forskningsprojekt, der omhandler Nordøstsjællands bebyggelses- og landskabsudvikling i bronzealder, jernalder og middelalder, jf. nedenfor. Hoka hovedstadens kulturhistoriske arkiver er den vigtigste samarbejdspartner for arkivet. Hoka er en løs sammenslutning af arkiver i Københavnsområdet. Blandt deltagende institutioner kan nævnes Kroppedal og Frederiksberg stadsarkiv. På møder med repræsentanter for de tilsluttede arkiver diskuteres udkast til de forskellige artikler til ovennævnte antologi om metropolen efter 1945, og det er en styregruppe nedsat på et sådant møde, der rejser penge til og koordinere arbejdet med bogen. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) ARKÆOLOGI Perioden Indenfor det arkæologiske område har Nivåprojektet absolut topprioritet i den kommende 4-årige periode. Det omfattende fund- og datamateriale fra udgravningerne af lokaliteten Nivå 10 skal færdigbearbejdes og resultaterne publiceres i internationale artikler og i en engelsksproget monografi. Projektet er afhængig af en delvis ekstern finansiering. Perioden Med kommunalreformen i 2007 fik museet også det arkæologiske ansvar for den tidligere Søllerød Kommune og dermed stenalderfjorden ved Vedbæk. Det vil museet udnytte til at skabe et bedre overblik over det aktuelle forskningsmæssige stade for jægerstenalderen ved Øresund generelt. Konkret arbejdes der med planer om at arrangere et internationalt symposium med arbejdstitlen Jægerstenalderen ved Øresund i et tæt samarbejde

11 med Rudersdal Museer, Nationalmuseet og Saxo Instituttet, Københavns Universitet. Symposiet vil finde sted i planperioden, men et tidspunkt er endnu ikke fastlagt. Symposiet og publikationen af symposieberetningen er afhængig af en delvis ekstern finansiering. Perioden I 2010 påbegyndtes planlægningen af forskningsprojektet Landskab og bebyggelse i Nordøstsjælland gennem 3000 år - affolkning og genkolonisering af et udkantsområde? En kultur- og naturhistorisk belysning af bebyggelsens, agerlandets og skovenes forandringer fra yngre bronzealder til nutid. Projektet foregår i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Baggrunden for projektet er museets mange udgravninger af gårde fra bronzealderen og jernalderen, som tyder på, at der fandt en hel særegen bebyggelsesudvikling sted i Nordøstsjælland. En vigtig del af projektet bliver pollenanalytiske undersøgelser, som skal fastlægge den landbrugsmæssige udvikling i området. Projektet har en tidsramme på tre år og skal ud over videnskabelige artikler munde ud i en bred formidling i form af en bog og en særudstilling. Projektet er afhængig af en delvis ekstern finansiering. NYERE TID Museet vil i den kommende periode flytte fokus mod 1900-tallet og (især) Hørsholms udvikling i sammenhæng med København og hovedstadsregionen. Museet vil indgå i den forstadspulje, der er under etablering, og vil samarbejde med både relevante museer, arkiver og andre forskningsinstitutioner om dette emne. Dog vil Hirschholm Slot blive betragtet som et emne, museet har en grundlæggende forpligtelse overfor, og det er hensigten inden 2014/15 at have afsluttet beskrivelsen af slottes samlede historie (idet perioden kun er punktvist dækket). Hørsholm som en forstad til København en del af metropolen. Hørsholms nyere historie i 19. og 20. århundrede vil blive arkivets vigtigste forskningsområde i planperioden. Den enkeltfaktor, der har betydet mest for Hørsholms nyere historie, er Københavns nærhed. Det er projektets formål nærmere at analysere aspekter af samspillet mellem København og det hørsholmske lokalsamfund, dog med løbende sammenligninger med andre lokalsamfund i Københavnsområdet. I 2011 vil der blive skrevet en artikel om væsentlige elementer i Hørsholm Kommunes historie i 19. og 20. århundrede baseret på primært kildemateriale. Artiklen skal indgå i en antologi med artikler om andre hovedstadskommuners historie efter 1945, og det komparative aspekt vil være vigtigt. Artiklen vil rejse spørgsmål, som skal danne udgangspunkt for den videre forskning i emnet Hørsholm som en del af metropolen. Et væsentligt element i den fremtidige forskning vil være en undersøgelse af den lokale udvikling på velfærdsområdet daginstitutioner, skoler, plejesektoren, kultur- og fritidsområdet.

12 Sammenligning med andre kommuner i hovedstadsområdet er en selvfølgelig del af dette arbejde. UDSTILLINGER Medio 2009 åbnede museet en ny, permanent udstilling Stenalderjægerne fra Nivå. Udstillingen er dog ikke mere permanent, end at den til stadighed suppleres med nye fund og forskningsresultater. Udstillingen er opbygget efter moderne principper og må siges fuldt ud at leve op til dagens standard. Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Museet lægger stor vægt på forskning hvilket bl.a. kommer til udtryk i museets vision og i missionerne for de enkelte fagområder. Det er, som på de fleste andre museer, naturligvis et problem at frigøre tilstrækkelig tid til forskning, men via en strammere planlægning, ansøgninger hos puljer og fonde, der muliggør frikøb, og ikke mindst samarbejde med andre museer og institutioner forsøger museet at løfte en lang række større forskningsopgaver. Forskningen i Hørsholms nyere historie set i samspil med København og de andre omegnskommuners historie er et vigtig bidrag til realiseringen af museets vision om at være et videnscenter i og med, at emnet kun i ringe omfang er behandlet i den historiske faglitteratur og i og med, at det er et emne, der har betydning for den lokale befolkning. Det er også et problemkompleks, som mange lokale har en mening om, og det er derfor også en vigtig opgave for arkivet, at diskutere disse folkelige opfattelser med udgangspunkt i en kritisk-analytisk tilgang. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider) Museet har en meget begrænset udstillingsplads og lægger derfor vægt på formidling ud af huset, f.eks. via foredrag, åbent hus arrangementer, bøger og temaartikler i lokalpressen. Det vægtes, at nye arkæologiske fund bliver udstillet, der hvor de er gjort, dvs. helt ude i lokalområderne, og museet leverer derfor udlån og knowhow til regionens andre lokalmuseer. Museet har en velfungerende skoletjeneste. Geografisk er der en rimelig balance i museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet. Selvom formidlingen er centreret i Hørsholm Kommune, nås der ud i nabokommunerne i kraft af hyppige foredrag og egnsvandringer, f.eks. i samarbejde med de lokalhistoriske foreninger. Samtidig har de tre nabokommuner, som museet dækker arkæologisk, deres egne lokale museer (hvor der i øvrigt i perioder udstilles genstande fra de lokale arkæologiske udgravninger, som Hørsholm Egns Museum har udført). Tidsmæssigt er hele museets arbejdsfelt dækket formidlingsmæssigt, men der er selvfølgelig tyngdepunkter, som afspejler museets faglige og forskningsmæssige prioriteringer.

13 Museet har en permanent udstilling om Hirschholm Slot og Struensee-tiden, som ikke fremstår som tidssvarende eller tilfredsstillende, den store publikumsinteresse taget i betragtning. ARRANGEMENTER I 2010 afholdt museet sammen med nabomuseet, Jagt- og Skovbrugsmuseet, en fælles museumsdag under overskriften Museerne holder Hof. Publikumsinteressen var stor, og det er hensigten at gøre det fælles arrangement til en årlig tradition. INTERNET Museets hjemmeside fremstår forældet, og museets formidling via internettet er ikke på niveau med hverken publikums forventninger eller museets egne intentioner. PUBLIKATIONER Museet udgiver en årbog (oplag 1000 stk.). Den rummer primært bidrag af museets faglige medarbejdere, og vægten er lagt på tilgængelig formidling af museets undersøgelser, udgravninger og det øvrige faglige arbejde. Årbogen må siges at være meget velfungerende og populær. FOREDRAG Museets faglige medarbejdere afholder ofte foredrag, enten offentlige eller i foreningsregi. De fleste foredrag finder sted i museets geografiske virkeområde. F.eks. blev der i 2009 der afholdt i alt 43 foredrag, for tilsammen mere end 1700 tilhørere. SKOLETJENESTE Museet har en velfungerende skoletjeneste. Tilbuddene er centreret om undervisning og læring på en rekonstrueret stenalderboplads på en naturgrund i udkanten af Hørsholm. Her på Stenalderbopladsen ved Mortenstrupgård gennemgår eleverne et klassetrintilpasset dagsforløb, hvor eleverne afprøver det praktiske liv som stenalderbørn gennem aktiviteter som madlavning, ildslagning, skindskrabning, hugning med hjortetaksøkser osv. I forløbet indgår også fortællinger og snak om stenalderen generelt. Skolerne tilbydes også rundvisninger i museets udstilling. Undervisningstilbuddene er rettet mod skolerne i Hørsholm og Fredensborg kommuner og er gratis for skolerne. Arkivets publikumsbetjening har fået bedre vilkår i den forløbne planperiode, først og fremmest i kraft af ansættelse af en arkivassistent og opnormering af arkivlederstillingen til en fuldtidsstilling, men også en mere hensigtsmæssig indretning af arkivets lokaler. PRESSE Museet har etableret et godt samarbejde med den lokale presse, som dækker aktiviteterne og løbende bringer populære artikler skrevet af museets medarbejdere. Museets arkæologiske udgravninger af stenalderbopladser ved Nivå har i flere tilfælde været omtalt i de landsdækkende dagblade, og TVkanalen DK4 har i årene fra 2006 til 2009 bragt tre

14 udsendelser om udgravningerne, om undersøgelserne af de hjemtagne gravpræparater og om udstillingen af fundene. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side) Museet samarbejder med Jagt- og Skovbrugsmuseet om en årlig, fælles museumsdag med et bestemt tema. I 2011 Børn i historien historier for børn. Museet har en række lokale samarbejdspartnere, bla. støtteforeningen, Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn, hvor knap 600 husstande er medlemmer. Desuden har museet et etableret samarbejde med en række arkæologiske, lokalhistoriske og alment kulturelle foreninger i regionen. Museet er tilsluttet MIK. I 2011 vil museet i samarbejde med HOKA, Hovedstaden Kulturhistoriske Arkiver, udgive antologien, Metropolen efter Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) GENERELT Museet er opmærksom på, at jægerstenalderen nationalt som internationalt har en central placering i Rudersdal og Hørsholm Kommuner. I fremtidens danske museumslandskab ser vi derfor os selv placeret med et tyngdepunkt omkring de ældste tider i Danmark. Derfor afsøger Hørsholm Egns Museum, Rudersdal Museer og Jagt- og Skovbrugsmuseet mulighederne for en samlet formidling af jægerstenalderen ved Øresund. UDSTILLINGER Museets nye, permanente udstilling Stenalderjægerne fra Nivå, vil gradvist blive udbygget med nye fund og temaer. Bl.a. udstilles en brandgrav og muligvis endnu en jordfæstegrav med en dobbeltbegravelse. Den elektroniske del af udstillingen (infostander) vil også blive udvidet. Udstillingen forsynes med engelske tekster Forskningsprojektet Landskab og bebyggelse i Nordøstsjælland gennem 3000 år afsluttes med en særudstilling. Museet er ved at udforme en plan for den fremtidige formidling af de emner, der dækkes af den nuværende udstilling om Hirschholm Slot og Struensee-tiden. Nogle af disse emner vil blive formidlet på nettet og/eller on location i den tidligere slotshave ved hjælp af skilte og mobilguides. INTERNET I februar 2011 lancerer museet en ny hjemmeside. Siden bliver nyhedsorienteret med hyppige opdateringer. Via siden skal man kunne downloade kulturhistoriske rapporter for de arkæologiske udgravninger og artikler fra bl.a. museets årbøger. Siden vil gradvist blive udbygget, bl.a. med en omfattende del for børn og skoler. 2011/12. Museets enestående samling af smædeskrifter og andet billed- og tekstmateriale fra Struensee-tiden vil blive formidlet gennem en Struensee-portal. Arkivet har en meget stor samling af fotos. Samtidig

15 med at fotosamlingen registreres, digitaliseres fotografierne med henblik på at gøre dem tilgængelige på internettet. I 2011 vil de digitaliserede fotos blive tilgængelige på museets hjemmeside sammen med arkivets andre registreringer. På længere sigt vil arkivets samlinger blive tilgængelige på internettet sammen med alle andre arkibas-arkivers samlinger, så det bliver muligt på tværs af arkivgrænser, at foretage systematiske søgninger efter givne emner. PUBLIKATIONER Museets årbog udgives fortløbende i sin nuværende form publiceres en artikel om Hørsholms historie i årh. i antologien Hovedstadsmetropolen efter Forskningsprojektet Landskab og bebyggelse i Nordøstsjælland gennem 3000 år afsluttes med en populær bog. FOREDRAG Foredragsvirksomheden fortsættes. Museet vil dog i højere grad prioritere offentlige foredrag frem for foredrag i foreninger, bl.a. fordi de offentlige foredrag har langt højere tilslutning. SKOLETJENESTE Undervisningstilbuddene på Stenalderbopladsen ved Mortenstrupgård fortsætter, men form og indhold revurderes. Skoler er en højt prioriteret målgruppe for arkivet. Derfor er der udarbejdet materiale om den lokale historie særlig beregnet på denne målgruppe. Dette bliver gjort tilgængeligt på museets nye hjemmeside, ligesom der løbende vil blive fremstillet yderligere materiale. Publikumsbetjeningen og besvarelse af forespørgsler i bredere forstand vil blive moderniseret og effektiviseret i den kommende periode, bl.a. for at give tid til andre formidlingsopgaver Hvordan forholder museets formidlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver (max ½ A4-sider) Formidlingen skal ses som et led i museets vision om at etablere sig som et regionalt kulturhistorisk videns-, forsknings- og formidlingscenter. Gennem faglig høj kvalitet samt opsøgende og attraktive formidlingsformer vil museet nærme sig opfyldelsen af sin vision.