Den skabende institution

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den skabende institution"

Transkript

1 Den skabende institution Anni Stavnskær Pedersen, cand.mag. i kommunikation og psykologi, lektor i kommunikation, organisation og ledelse, University College Nordjylland, Danmark. Fremtidens samfund vil ifølge flere forskere og fremtidsforskere til stadighed være præget af en hastig udvikling, en konstant forandring og uforudsigelighed. Både innovationsrådet og globaliseringsrådet fremhæver nødvendigheden af, at innovative og kreative egenskaber fremmes for danske organisationers overlevelse i fremtidens samfund.0f1 Globaliseringsrådet skriver blandt andet: Danske virksomheder og offentlig institutioner skal være blandt de mest innovative i verden (Globaliseringsrådet, p.6, 2006). Professor Steen Hildebrandt har ligeledes den holdning, at den tid, vi lever i, er præget af fortsatte store omskiftelser, at det er en periode, der byder på større udfordringer og omskiftelighed, end noget tidligere årti muligvis har oplevet, og at der i fremtidens videns- og oplevelsessamfund er behov for, at: Vi skal være kreative og innovative: (Hildebrandt, p.13, 2006). Disse sætninger er der ikke noget nyt i. Men de krav, der stilles til fremtidens borgere er nye, der skal i langt højere grad, end det nu sker i daginstitutioner, skoler og på videregående uddannelse, fokuseres på de mange intelligenser og det hele menneske, så børns kreativitet og forskellige intelligenser kan bevares og udvikles og ikke slås ihjel. (Robinson, 2006, Gardner, 2001, Goleman, 1995) Dagsinstitutionerne og skolerne skal skabe en læreproces, der er kendetegnet ved, at der ikke fokuseres på en enkelt intelligens og en ensidig forståelse af intelligensbegrebet, men at de mange intelligenser sættes i spil, og det enkelte barns ressourcer og talenter fremelskes. Finske forfattere bakker denne pointe op: Dengang anså man en person for lærd, hvis han havde stor paratviden, kunne svare hurtigt på forskellige spørgsmål og havde en række opslagsbøger stående hjemme i reolen. Også i arbejdslivet havde en person, som var velorienteret eller i det mindste havde en stor viden som regel succes. I vore dage er situationen en helt anden. Ingen kan længere påstå, at de ved alt, og man får ikke succes i livet, blot fordi man har omfattende viden. (Sahlberg og Leppilampi, p.18, 2004) Hvis forandringen af det danske samfund skal ske, i overensstemmelse med fremtidens krav - mener Hildebrandt, at: Udfordringen begynder i børnehaven (Hildebrandt, p.26, 2006). Jeg vil gå skridtet videre og postulere, at udfordringen starter tidligere end børnehaven, det starter i vuggestuen!! Dobbeltsocialisering er et vilkår for flertallet af de danske børn.1f2 Stadig har forældrene oftest den primære socialiseringsrolle, men vuggestuer og børnehaver har stor medindflydelse. Hvis vi i Danmark skal håndtere kravene til fremtidens globale borgere omkring kreative evner og innovationspotentiale, må vi således ændre den dannelse og socialisering, der begynder i vuggestuen og børnehaven og senere i skolen og på de videregående uddannelser. Allerede i vuggestuen må opgaven for pædagogen være, at det enkelte individs talent anerkendes, dets ressourcer dyrkes og udvikles. Innovationsprofilen En måde, som vi har set muligheden for at være medskaber af en sådan forandring på, er ved at skabe en innovationsprofil på pædagoguddannelsen. Vi ser det som en nødvendighed inden for det pædagogiske område, at pædagoger i særlig grad fokuserer på innovative og kreative egenskaber, hvis de skal videregive dette til fremtidens borgere - børnene i institutionerne. Vi har på University College Nordjylland skabt en innovationsklasse indenfor det pædagogiske område for at arbejde proaktivt og interaktivt med denne samfundsmæssige udfordring at være med skaber af fremtidens kreative klasse i Richard Floridas forståelse af begrebet. Søren Lybecker skriver således: Floridas pointe er, at den kreative klasse vokser i takt med, at kreativitet bliver mere værdsat. Regioner med mange medlemmer af den kreative klasse vil være bedre fungerende og have større 1 I dette paper vil begrebet organisation blive anvendt på tidspunkter, hvor pointerne ikke kun omhandler offentlige institutioner, som ellers er den kontekst, som dette paper omhandler. 2 Statistikker viser, at 85%-90% af 3-5årige børn i Danmark går i børnehave. Rasmussen, 2001, p.45 1

2 økonomisk vækst end regioner med få. (Lybecker, p.88, 2007) Nøgleordet i den kreative klasse er netop mangfoldighed af intelligenser, og således må udvikling af disse også starte i vuggestuen og fortsætte i børnehaven, skolen og sfo en. Når vi har skabt innovationsprofilen er det fordi, at det er nødvendigt med en særlig fokus på innovation i pædagoguddannelsen. Vores erfaringer siger, at pædagogiske institutioner er præget af en stresset hverdag, hvor de efter egne udsagn savner overskud til det udviklingsorienterede og nytænkende - og hvor det dominerende nemt bliver at gøre, som vi plejer. Statistikkerne omkring faget viser samme tendens: Pædagoger af begge køn har den højeste erhvervsrisiko for stress og depression (Wieclaw, 2005) Det har i vores undervisning på innovationsprofilen været en udfordring for os at finde måder at undervise disse studerende på, så de selvfølgelig får en uddannelse, der opfylder bekendtgørelsens krav til pædagoger, men samtidigt får skabt en læring om: hvordan man skaber udvikling i institutioner - og innovative og kreative egenskaber hos de kommende generationer. På det pædagogiske og psykologiske område, har vi blandt andet hentet inspiration i Mihaly Csikszentmihaly: flowbegreb, Martin Seglimans og den positive psykologi samt i den anerkendende pædagogik som har været trenden inden for det pædagogiske område i flere år med: Berit Bae, Axel Honneth m.fl. Den grundbog, vi har anvendt, er: Glædens pædagogik af Anne Linder og Stina Breinhild Mortensen. I forhold til det innovative præg på det metodiske område, har vi blandt andet som inspirationskilder anvendt: Edvard de Bonos laterale tækning og de 6 tænkehatte samt Søren Hansen og Christian Byrge: Den kreative platform Desuden har vi anvendt en model: ide, design og handling, som kan ses uddybet i studieordningen for innovationsprofilen på pædagoguddannelsen på University College Nordjylland. Vi har også metodisk fokus på de æstetiske processer, hvor vi går ind i et andet rum og har mulighed for at komme i kontakt med enorme mængder viden, der ellers ikke ville være blevet aktiveret. Og samtidig er det andre typer af viden og dybere lag af bevidsthed, der kan ændre faste forestillinger og bidrage til nytænkning inden for det professionelle og det personlige felt. De æstetiske udtryksformer har traditionelt fyldt meget i pædagoguddannelsen, fordi vi her beskæftiger os med udvikling af det hele menneske. Erfaringen fra dette arbejde har givet os indblik i det enorme potentiale, der ligger gemt i arbejdet med æstetiske processer.nedenfor et udpluk af formsprog. Under hver af dem gemmer sig et utal af metoder: Storytelling Improvisation og forumteater Visuel fremstilling og formgivning Musikalske udtryk I forhold til inspiration til det organisationsudviklings teoretiske udvikler vi nu modeller og forløb på uddannelsen med inspiration fra Otto Scharmers Theoy U (Scharmer, 2007). Scharmer operer med en fremtids-orientering i det, han begrebsligt kalder emergent læring. I vores design af den nye uddannelse og i vores undervisning af fremtidens innovative pædagoger, søger vi ligeledes at anvende en fremtidsorienteret og skabende tilgang. Det er denne skabende tilgang, som jeg vil anvende det resterende af dette paper til at uddybe. Ved Institut for fremtidsforskning beskriver de den samme tendens: Det er slet ikke muligt at lade være med at skabe fremtiden. Ikke-deltagelse er også en måde at deltage på om end i en mere passiv form. Som fremtidsforskeren Alvin Toffler siger: If you don t devolpe a strategy of your own, you become part of someones else s strategy Når du beskæftiger dig med fremtiden, får du magt over din nutid, og at arbejde med fremtiden handler først og fremmest om at forestille sig gode steder at tage hen. Om mulig destinationer og mulige veje dertil (Geuken og Larsen, p. 16, 2007). Vores første hold af innovative studerende vil være færdig uddannede i 2010, men er allerede nu ved at sætte deres første spor i praksis ved at have afsluttet den første praktikperiode. Kommentarerne fra praksis er meget positive, og de studerende har, selvom det er deres første praktikperiode, flere steder udfordret de fremherskende tankegange og inspireret med nye metoder. Den første klasse af innovative studerende er nu mere end halvvejs igennem uddannelsen, og er ved at udfolde deres potientiale som forandringsagenter. Samtidigt er det dog også en stor udfordring de 2

3 innovative studerende og kommende innovative pædagoger står over for, at stå i det åbne med lån af Finn Thorbjørn Hansens begreb. At gå ind i det uforudsigelige, og det nye eller i Lotte Darsøs forståelse af entrer feltet for ikke viden i hendes innovations-diamant. Den bedste måde, at forudsige fremtiden på er ved, at skabe den I 1990 erne ville svaret på de samfundsmæssige fordringer omkring kreativitet og innovation være organisationsudviklingsteorien omkring den lærende organisation. Men opfattelsen i denne artikel er, at det ikke længere er nok, at organisationer er lærende, hvilket har været et af de begreber, der har været herskende på bjerget i mange år inden for organisationsudviklingen. I den lærende organisation opererer man med begreberne om, at såvel individet, gruppen og organisationen må blive lærende - forstået som double-loop-lærende. Chris Argyris og Donald Schön definerede doubleloop læring således: Double-loop learning occurs when error is detected and corrected in ways that involve the modification of an organisation s underlying norms, policies, and objectives (Argyris & Schön, p ) Selvom fokus i double-loop læring også er på, hvordan medarbejderne bliver innovative, er den stadig forankret i refleksioner over fortiden og i de erfaringer, man har med sig her. Når institutioner må blive i stand til at navigere i fremtidens uforudsigelige vind og vejr, er det ikke længere er nok at stille spørgsmålstegn ved det eksisterende og reflektere, - double-loop læringen i Argyris og Schöns terminologi. I fremtidens samfund bliver det nødvendigt at inkludere en læreproces i organisationen, hvor man ikke kun lærer af det eksisterende og fortiden, men skaber noget nyt igennem at tænke og handle kreativt, interaktivt og skabende. Institutionen er kontinuerlig innovativ forstået som, at den overskrider vanetænkningen, tænker nyt og udnytter forandringen. I fremtidens samfund skal institutionen være i stand til at være interaktiv og skabe den fremtid, som den ønsker for sig selv. Jeg mener, med udgangspunkt i ovenstående argumentation, at fremtidens institution godt nok stadig skal være lærende som i den lærende organisation, men at den også må tilføje en skabende dimension. Med andre ord, at begrebet den lærende organisation må suppleres med vores betegnelse den skabende organisation eller i den kontekst, som artiklen primært operer indenfor: UDen skabende institution.u Netop når fremtiden for offentlige institutioner bliver mere og mere uforudsigelig, er det ikke udelukkende nok at lære af de eksisterende erfaringer og af fortiden. Man må lære af fremtiden, og derfor er begrebet den skabende institution inkluderet i vores forståelse af fremtidens institutionsudvikling. Det fremtidsskabende Udgangspunktet for forandring er altså ikke længere vores nutid og nærmeste fremtid: Hvor er jeg nu og hvor vil jeg hen? Udgangspunktet flyttes til fremtiden: Hvor vil jeg være og hvad vil jeg skabe der? Scharmers skriver indledningsvis om emergent læring: Learning from the future is vital to innovation. Learning from the future involves intuition. It involves embracing high levels of ambiguity, uncertainty, and willingness to fail. It involves opening ourselves to the unthinkable and sometimes attempting to do the impossible. But the fears and risks are balanced by feeling ourselves part of something important that is emerging that will truly make a difference. (Scharmer, p. 4, 2007) Scharmer mener netop, at dette at lære fra fremtiden er vitalt for innovation, og at det involverer intuition. Men hvad kendetegner en intuitiv læreproces? Det er en læreproces, der er inkluderende i forhold til ideer hvor man improviserer sammen og begiver sig ud i det ukendte og uforudsigelige. Den intuitive tænkning arbejder ifølge Steen Larsen sammen med den logiske analyse og ikke imod den. Men i den intuitive tænkning inddrages langt flere umiddelbart uvedkommende elementer og giver hermed et bredere beslutningsgrundlag, hvilket kan være en fordel især i meget komplekse situationer: Gennem intuitiv tænkning vil et menneske ofte være i stand til at nå løsninger eller problemer, som man ellers overhovedet ikke var i stand til at løse. (Larsen, s. 73, 1995). De løsninger, der vil blive produceret med baggrund i en intuitiv læreproces, vil stimulere til mere kreative og effektive løsninger, men Larsen afrunder med, at det endelige resultat af processen må og skal bedømmes gennem analytisk tænkning. (Bennike og Stavnskær, 2006) 3

4 Visionsværkstedet På baggrund af egne erfaringer med at skabe organisationsudviklingsprocesser ud fra denne skabende tankegang, er der i det interaktive læringsmiljø med kollegaer opstået metoden visionsværkstedet. Visionsværkstedet har på nogle områder ligheder med fortidens metoder omkring f.eks. fremtidsværkstedet og den anerkendende undersøgelse. Men hvor man i tidligere metoder starter med fortiden eller nutiden, starter visionsværkstedet i fremtiden og arbejder ud fra forskellige æstetiske metoder på at skabe en tydelig vision for fremtiden i organisationen. For at kunne træde ind i fremtiden og den skabende organisation er det nødvendigt at sætte nutiden og den daglige problemløsning ud af kraft og fremelske det legende visionære. I visionsværkstedet tales der om visionerne/ønskerne, som om de allerede var opfyldt. På den måde skabes der en oplevelse af, at det faktisk er muligt. Der frigøres en masse positiv og kreativ energi, som gør det videre arbejde lettere. For at deltagerne i visionsværkstedet kan opnå den tilstand, det kræver at tage springet fra fortiden og nutiden og starte med fremtiden, anvender vi æstetikkens sprog. Igennem æstetikkens formsprog kan der gives anderledes udtryk for de opfattelser og værdier, organisationen bygger på eller vil fremelske, og som kan være svære at udtrykke gennem sproget. Det kan give en anden form for erkendelse og dermed muliggøre forhandlingen af forskellige alternative eller helt nye opfattelser i organisationen. Jeg har under tiden tillige oplevet, at det æstetiske formsprog giver organisatoriske samarbejdsprocesser energi og en kollektiv oplevelse af flow. De æstetiske læreprocesser bliver her centrale for oplevelse, opdagelse og eksperimenter. Tid og sted glemmes, og der bliver et fuldstændigt fælles fokus på visionen og opgaven, mens begrænsninger, positionering og vanetænkning sættes ud af kraft. (Schumann og Stavnskær, 2006) Men et ophold i fremtiden og i visionsværkstedet bør følges op med bygning af en ressourcebro tilbage til nutiden, hvor virkeligheden og den kritiske tænkning igen iværksættes for, at man bliver i stand til at producere og iværksætte de fantastiske ideer, som der er opstået. Det vigtige i den skabende organisation er nemlig, at dét at orientere sig imod fremtiden i organisationen ikke kun forbliver et tankeeksperiment, men at det også hurtigt bliver omsat til handlinger. I sloganform vil det lyde således, at i den skabende organisation er det handlingen der skaber forvandlingen. I Sharmers version lyder det således: significant innovation is about doing things differently, not just talking about new ideas. (Scharmer, 2007). En væsentlig pointe i forståelsen af den skabende organisation består netop i at tænke og UhandleU fremtidsorienteret. Visionen for innovationsprofilen Vi ideudvikler på innovations-profilen havde et ophold i visionsværkstedet, følgende vision for innovationsprofilen dels som studieform og dels som en organisationsudviklingsform, de studerende kunne videreudvikle i deres fremtidige praksis som pædagoger. Metoden visions-værstedeten vision, hvor vi nu har taget nogle skridt imod virkeliggørelse, men hvor der endnu er nogle skridt af gå. Vores vision lyder i forkortet form: Et fantastisk hus tager form. Smukke omgivelser. Laboratorier, ateliers, eksperimentarier og øverst en glaspyramide. I det øverste rum i organisation sidder deltagerne og se ud på stjernerne og den fremtid, de vil skabe Undervisere og studerende, kan bruge rummet sammen til kreative udviklende dialoger, og man kan bruge tid alene i stilhed og i gang med en indre dialog med sig selv. Men i dette fantastiske hus er der selvfølgelig også mødelokaler, hvor man lægger planer og træffer beslutninger. Værksteder til alle sprog og intelligenser, hvor man designer og producerer. Hjerte-rum hvor man kan mødes til gruppearbejde og konfliktløsning. Der er også i den skabende organisation et helt unik rum nemlig et tidsrejserum, som indeholder kommunikationsformer, metoder og en indretning, der kan bringe deltagerne både tilbage i tiden, men i særlig grad træner deltagerne i at være i det fremtidsorienterede og skabende rum. Tit er det, fordi vi bilder os selv ind, at ting ikke kan forandres, at de faktisk ikke forandres! Men udover at tale om fremtiden i tidsrejserummet er der også placeret en mangfoldighed af materialer, så det at tale om fremtiden løbende kan kombineres med, at man, alt efter opgavens formål, designer de processer og produkter, der kommunikeres om. At tidsrejserummet ikke kun er et rum i ord, men også i handlinger er det, som gør rummet skabende. Ved at 4

5 have alle disse rum til rådighed på innovationsprofilen, bliver de studerende bevidste om, hvornår de fysisk eller mentalt befinder sig i det ene eller det andet rum. Alle er trænet i at vide hvilket rum, de skal vælge. Det er således ikke en ensidig anvendelse af én kommunikationsform og ét rum til mødet, som det var hyppigt forekommende i de tidligere organisationstyper, men en konstant vekselvirkning imellem de forskellige former for rum. I den skabende institution - vores vision for innovationsprofilen - ejer alle nøglen til dette øverste rum, og adgangsvejene er frie og frivillige. Som en del af den daglige kommunikationsform, som f.eks. til møder, kan det øverste rum besøges af både undervisere og studerende. Person og roller må imidlertid skilles af. I det dialogiske rum er det personer, der taler, ikke roller. (Madsen, 2000, p. 45). En tilføjelse til det dialogiske rum er, at det i den skabende rum ikke længere er så nødvendigt at skele til de formelle roller og magtstrukturer. Ledelse i den skabende organisation får nemlig en helt ny betydning. Otto Scharmer udtrykker det således: Note that I don t refer to individual leaders but to collective leadership, which includes all people effecting change regardless of their formal position (Scharmer, p.15, 2007). Forandringen i den skabende organisation sker således ved, at alle organisationsmedlemmer er med til at skabe fremtiden igennem den fortælling, de laver omkring den. Det betyder, at alle deltagere: undervisere såvel som studerende, ledere såvel som medarbejder også er medskabere af deres egen fremtid i den skabende organisation. I den skabende institution er alle selvledende - men på en ny måde, hvor de ikke blot får ansvaret, men også mulighederne for at være selv-skabende og med-skabende til den vision, de ønsker for deres institution i fremtiden. Organisationsmedlemmerne må nyorientere sig - eller med Steen Hildebrandts ord blive interaktive. Op igennem 1990 erne er der blevet talt meget om at være pro-aktiv, at man skal være rettet mod fremtiden, hvilket også ud fra vores opfattelse er en af nødvendighederne i organisationsudvikling. Men i den skabende organisation skal man overskride dette at tænke om fremtiden til yderligere at indgå i den inter-aktive rejse, hvor organisationsmedlemmerne sammen i organisationer skaber fremtiden. Rolf Jensen skriver i sin nye bog Fremtidsmagerne, at fremtidsmagerne er de, der skaber fremtiden. (Jensen, p.21, 2005). At fremtidsmagere skal være i stand til at opdage muligheder, gribe dem og handle derudfra og Uden udvikling slukkes lyset i virksomheden på det korte sigt eller på det lange, men det slukkes. (Jensen, p.22, 2005). Selvom Jensen primært argumenterer ud fra private virksomheders overlevelse, mener jeg, det samme gør sig gældende for de offentlige institutioner. Men selvom fremtidsmagerne, som bygger fremtiden, er nødvendige for organisation, er det naturligvis også nødvendigt med den daglige rutine og drift, men fokus vil i dette paper være på forandringen. (Bennike og Stavnskær, 2006) Det er denne forandringsdimension, som er så nødvendig for at kunne interagere i fremtidens samfund, og som gør, at fremtidens institution derfor må blive den skabende institution. Den skabende institution inkluderer både det driftsmæssige/rutineprægede - den lærende organisation, men tilføjer yderligere et skabende element. Udfordringer på rejsen til bunden af U et I Schamers fremstilling er det ikke en nem og ligetil vej til det fremtidsskabende, men det er en krævende proces for det enkelte organisationsmedlem at være i en emergent læringsproces, fordi det involverer dét at kunne rumme usikkerheden og fejlbarligheden og turde at åbne sig for det utænkelige - og nogle gange turde at prøve det umulige. På innovationsprofilen har vi fra første studiedag arbejdet med dette vilkår omkring innovation, at du skal kunne rumme fejlbarligheden og usikkerheden. På det helt konkrete plan har vi i forhold til de studerende, via øvelser, når der er sket dét, der i den traditionelle tænkning betegnes som en fejl, konsekvent med hænderne i vejret råbt Yes jeg har lavet en fejl. (Hansen og Byrge, p.33, 2007) Her er erfaringen dog, at dette tema er tilbagevendende både hos undervisere og studerende. At rejsen til bunden af U et og det egentligt innovative kan være hårdt og kræve aflæring af gamle mønster og gamle vaner, da vi alle jo på denne rejse medbringer en rygsæk. 5

6 Scharmer omtaler det stærkt, som at noget må dø i os, for at noget nyt kan vokse. Der er en helt bestemt grund til. At vejen gennem u et er den mindst befærdede: modstand (Scharmer, side 238, 2008) Det er denne modstand, som forhindrer os i, at blive innovative og nå hen til vores optimale fremtidige muligheder. Samtidigt er det vigtig at noterer sig, at alle der vil arbejde med emergens og innovation vil møde disse modstande således også undervisere på innovationsprofilen og de innovative pædagog-studerende. Scharmer beskriver disse modstande som tre stemmer, som kan blokerer for at man når bunden af u et. Den første er Voice of judgement (VOJ), som er fordommens stemme. Det er her vores forudindtagede holdninger, fordomme, forforståelser og indre vurderinger befinder sig f.eks. hun er dominerende, drenge er larmende, danskere med anden etnisk baggrund er ressource-svage osv.. Scharmer beskriver på følgende vis, hvad der skal til for, at denne passeres: At nulstille din VOJ vil sige at lukke for (evt. ved at acceptere og helhjertet gå ind for en forandring) de vanemæssige, forudindtagede meninger, vi udtrykker baseret på erfaringer og mønstre fra fortiden. I stedet skal vi åbne et nyt rum, hvor der er plads til granskning, ægte spørgende interesse og undren (Scharmer, side 376, 2008) Metodisk skal der arbejde med, at lave iagttagelser af det felt, der ønskes, at skabe forandringer indenfor og med nysgerrig undren, af Scharmer udtrykt ; iagttag, iagttag, iagttag Den anden stemme er Voice of Cynicism (VOC), dette er kynismens stemme. Det er den stemme, der skaber distance ved, mange forskellige emotionelle handlinger, som kynisme, arrogance og mangel på medfølelse. Dette forhindrer fordybelsen i feltet omkring os, denne stemme siger: kan det nu betale sig og er der noget jeg kan lærer af det og er der noget i det for mig osv. Arbejdet i forhold til denne blokering består i, et mentalt skift fra, at lytte til egne ego-behov til at lytte til den anden empatisk og stille åbne undrende spørgsmål. Den tredje og sidste stemme er Voice of fear (VOF), dette er angstens eller frygtens stemme, Scharmer har den holdning: Den prøver at forhindre, at vi giver slip på det, vi har, den vi er, (Scharmer, p. 51, 2008) Frygtens indre stemme blokerer for, at vi giver slip på det vi har og på det kendte, fordi vi har angsten for, at stå i det åbne og intetheden. Denne angst kan manifestere sig på forskellig vis, som frygten for, at blive latterliggjort, frygten for at blive ekskluderet af gruppen eller frygten for, at miste den økonomiske frihed. Det er denne stemme der er den sidste blokering imellem det fremtidskabende og det fortidssøgende, og som forhindrer os i, at give slip, let go på fortidens mønstre og lade fremtiden bryde frem. Det næste afsnit af artiklen beskæftiger sig med, hvile kommunikative niveauer der skal fornemmes, opleves og trænes for at individet kan rejse til bunden af u et. Vejen til bunden af u et Scharmer anvender blandt andet U-modellen til at forklare, hvordan innovation skabes på det kommunikative område, hvordan du når mysteriet på bunden af u et der hvor den virkelige innovation skabes. Hvilke kommunikationstyper deltagerne må indgå i for at kunne nå bunden af u et, hvor forandringen og innovation skabe2f3 : 3 Begreberne i denne model er en blanding af egne oversættelser til dansk,, der hvor forfatterne ikke formår at finde præcise danske begreber. 6

7 Theory U og kommunikation Høflig kommunikation Downloading Diskussion At tale hårdt Dialog Aktiv lytning m.m Handling Performing Prototype Kreativ emergens Strategisk kommunikation Skabende kommunikation Stilhed Kollektiv kreativt flow (Otto Scharmer, 2007, side 282) I min gennemgang af u-modellen, har jeg i denne artikel afgrænset gennemgangen til at omhandle den UkommunikativeU bevægelse ned i bunden u et dvs. venstre side af modellen. Med fuld bevidsthed om, at mange andre af Scharmers perspektiver på bevægelsen kunne fremdrages. Dette valg er truffet med baggrund i egne faglige interesser for det kommunikative og med begrundelsen hos Scharmer der lyder: Recognizing these patterns of conversation is enormously relevant for leading change. (Scharmer, p. 272, 2007) Samtidigt vil denne fremstilling kun indeholde venstre side af modellen og således ikke beskæftige sig med, hvordan disse kreative ideer, der skabes på bunden af u et bliver til handling i den højre side af modellen. Disse ønskes inddraget i en senere fremsstilling. I forhold til kommunikationsmodellen starter man i venstre side af u et, som starter med Udownloading.U Der er kendetegnet ved, at der, når det er downloading i kommunikationen, ingen nytækning og forandrings sker, fordi man kommunikerer ud fra det plejer vi at gøre og ud fra rutiner og vaner. Scharmer betegner det ligefrem som tidsspilde (Scharmer, p. 239, p. 252 og p. 275, 2007) På dette stadie af en forandringsprocessen taler man pænt og siger ikke, hvad man tænker og mener og kommunikerer kun ud fra, hvad de andre gerne vil høre. Kommunikationen består af høflige rutiner og tomme fraser. (Scharmer, p.236, 2007) Der bliver kun talt om de sider af virkeligheden, som passer ind i den eksisterende forståelse af organisationen (Scharmer, p.275, 2007.) I gruppedynamikken er energiniveauet lavt på dette tidspunkt og deltagelse i mødet vil være præget af konformitet, og læringen vil kun være reproduktiv (Scharmer, p.238, 2007.) Lytningen i denne form for kommunikation vil kun være projektiv, da de deltagende individer kun hører det, der bekræfter eksisterende mentale modeller. (Scharmer, p.274, 2007) Jo større kompleksitet i udfordringerne for organisationsdeltagerne jo mere nødvendigt er det at anvende andre kommunikationsformer end downloading (Scharmer, p. 275, 2007) Når problemstillingerne er komplekse, som de ofte er i det hypermoderne videnssamfund, er downloading som kommunikationsform ikke nok grundlag for at skabe innovative og kreative løsninger. Men Scharmer mener, at: Meetings and habitual conversations in organizations, for example, are often based on downloading past patterns (Scharmer, p.121, 2007) Men det er ikke kun møder og kommunikation i organisationen, der er præget af downloading Scharmer mener, at megen undervisning er præget af downloadning: We probably spend more than 90 percent of our educational ressources on lecturing: downloading old bodies of knowledge without self-reflection (Scharmer, p. 448, 2007) Samtidigt understreger han videre, at der skal en mindre revolution til for at ændre uddannelserne, så de er updaterede og fremmer individets resourcer, kreativitet og viden: We need to reinvent our schools and institutions of higher education aroud the interplay of all nine knowledege and learning environments, not just one or two of them. (Scharmer, p.449, 2007) I forhold til dette statement fra Scharmer må vi konstarere, som undervisere på innovationsprofilen, 7

8 at udfordringen, som I u-teorien, også er for os, som undervisere ikke, at lave downloading, hvis vi vil have de studerende til, at vove noget andet. Bevægelsen ned i bunden af U et, hvor den egentlig forandring sker, inkluderer i venstre side af Scharmers model UdiskussionU. I denne kommunikationsform tales der i modsætning til downloading direkte ud fra, hvad deltagerne tænker og føler omkring sagen. Her glemmes høfligheden, og der tales ud fra en hård og ærlig tone. (Scharmer, p. 274, 2007) Mødedeltagerne får givet udtryk for deres holdninger til og meninger om sagen (Scharmer, p. 277, 2007). Deltagerne bruger argumenter til at vinde over modstanderen og forsvarer deres egne synspunkter for en hver pris (Scharmer, p. 274, p. 277, 2007) Den positive konsekvens af denne kommunikationsform er, at gruppen får de divergerende holdninger til sagen frem i lyset og gjort tydelig, det er hårdt og ærligt, og man ser på sagen med friske øjne (Scharmer,, p237, 2007) Dog kan den konfronterende form give konflikter på det relationelle plan - og føre til, at der skabes vindere og tabere og i værste fald lede til konflikt-eskalering deltagerne imellem (Scharmer, p. 277, 2007) Energiniveauet på det gruppedynamiske niveau er ved denne form for kommunikation på et middel-niveau. Men hvis sagen kræver, at medlemmerne reflekterer og bryder med vanetækning, er diskussionsformen ikke tilstrækkelig (Scharmer, side 277, 2007). Hvad der kræves her er UdialogU. Bevægelsen på dette tredje niveau i modellen, som er tættest på U et inkluderer en bevægelse, hvor deltagerne ikke længere forsvarer egne synspunkter og skyder den anden persons perspektiv ned. Men i stedet spørger ind og virkelig lytter til modpartens perspektiver og herved søger forståelse for den andens verden og perspektiver: the shift from trying to beat down the contrary view to inquiring into one another s views, empathically listening from (within) the other (Scharmer, p.279, 2007). Hvor man som deltager, fordi man virkelig lytter også kan ændre sine synspunkter på sagen En åben og anerkendende undersøgelse, hvor der lyttes til hinanden med et åbent sind og et åbent hjerte. Scharmer nævner adskillige gange på Workshoppen: It all starts with listening Deltagerne i dialogen får et bredere perspektiv på sagen og begynder at se sig selv som en medskaber af systemet, frem for at se systemet ude fra. Det giver et bredere perspektiv på verden, og deltagerne ser deres indbyrdes afhængighed frem for at se modsætningerne (Scharmer, p 237 og p. 279, 2007) Energiniveauet er højt for deltagerne ved denne kommunikationsform, da den gensidige aktive lytning frigøre energien i interaktionen (Scharmer, p.238, 2007) UDen skabende kommunikation: Presencing:U Denne fase er en nødvendighed, når individet eller gruppen stilles overfor nye udfordringer, som ikke kan løses med fortidens løsninger, det vil sige, hvis der skal skabes egentlig kreativitet og innovative løsninger. Scharmer skriver: Presencing as we have already briefly touched upon, is the state we experience when we have opened our minds, our hearts and our intentions or wills and can, as a result, view things from the source. It allows us to connect and move with emerging new realities and rapid change that cannot be adressed by reflecting on past experience. (Scharmer, p.62, 2007) Indledningen til denne fase på bunden af U et er, at man giver slip på de forudindtagede holdninger til sagen og får fornemmelsen af et skabende nærvær, der kommer fra en forbindelse med det autentiske selv. Let-go på tidligere tiders antagelser og forestillinger - en proces, der næsten kan føles som, at noget gammelt må dø for, at noget nyt kan fødes: Let come Deltagerne må give slip på fortiden og åbne op til fremtiden (Scharmer, p.180, 2007) Scharmer skriver således om mysteriet på bunden af u et: That silent pause is the mystery or source at the bottum of the U. It s where the letting go (of the old) connects with the letting come (of the new) That crack can be thougt of as the eye of the needle: the self. (Scharmer, p. 439, 2007) Deltagerne bevæger sig ind i et Flow - et kollektivt skabende rum og en kollektiv kreativitet. (Scharmer, p. 239, p. 280, 2007) Den positive betydning af denne fase er et ekstremt højt energiniveau, og på det kollektiv plan fornemmes afhængighed og forbundethed deltagerne imellem. Deltagerne i mødet finder deres fælles fodfæste og fornemmer, hvorfor de er der, det giver en unik og dyb forbundethed imellem deltagerne, som ikke vil forsvinde, og som bliver nemmere at genskabe - men det kræver til gengæld opmærksomhed og hårdt arbejde at nå til dette stadie (Scharmer, p , 2007) Samtidigt er det ifølge Scharmer her, at der skabes egentlig innovation og ny tænkning 8

9 I vores egen forståelse, som stemmer overens med Scharmers, er kommunikationsformen i den skabende organisation ikke kun dialogisk som i den lærende organisation, hvor man stræber efter forståelse og erkendelse. Det er yderligere en kreativ og improviserende kommunikation, hvor man følger både perspektiv og initiativ hos den eller dem, man interagerer med omkring skabelse af fremtiden. Det er ikke kun som i dialogen en sammensmeltning af forståelseshorisonter men der opstår noget helt nyt i den interaktive proces imellem organisationsmedlemmerne. At man i udviklingen af det nye ofte er nødt til at give slip på kontrollen - let go - på styringen og lade de mere intuitive, legende og eksperimenterende sider blive sat i spil. Den kommunikationsform, der er kendetegnet ved det intuitive, har den force i forhold til den kritisk analytiske tænkning, at medarbejderne i organisationen vil blive i stand til at skabe. Den metode, man skal anvende i kommunikation, er bl.a. at sige ja til hinandens initiativer - at gå med på de andres perspektiver for at kunne skabe den ny og grænseoverskridende tanke og læring. En kommunikation som man er aktiv deltager i, og hvor man deltager med både hjerne, hjerte og krop eller sagt i en anden sprogkode - det kognitive, det emotionelle og det kropslige. At der herigennem skabes et engagement og en energi i kommunikationen, og det sker gennem løbende interaktion mellem organisationsmedlemmerne. Det handler om at blive åben over for andre ideer og holdninger og lægge den kritisk analytiske tænkning fra sig for en stund til fordel for en eksperimenterende tænkning og handling..(bennike og Stavnskær, 2006) Den skabende organisation i en sammenhæng Samfundstyper og kernebegreber i denne afsluttende opsamling er inspireret af Hildebrandt (Hildebrandt, 2006). Formålet med modellen er at tydeliggøre vores begreb den skabende organisation og institution, - dels ved at fremhæve forskelle til begrebet den lærende organisation og modsætninger til industrisamfundets Scientific mangement og Taylorismens maskinmodel. (Petersen og Sabroe, 1999) Samfundstyper: Industrisamfundet Informationssamfundet Videnssamfundet Kernebegreber i Standardisering Deocentrisk Globalisering samfundstypen: Specialisering Teknologi Individualisering Organisationsudviklingsretninger og læringsforståelse: Mekanisering Scientific management Single-loop læring Human ressources Den lærende organisation: Double-loop læring Immaterialisering Den skabende organisation: Emergent læring Æstetiske læreprocesser Krav til individet: Reaktiv Proaktiv Interaktiv Kommunikationsformer: Monolog Dialog Den skabende kommunikation Tids orientering: Nutiden Fra nutid til fremtid Fremtiden Forhold til forandringer: Tilpasser sig forandringer Maksimering af menneskets rationelle element Udnytter forandringer Stiller spørgsmålstegn ved de eksisterende værdier Skaber forandringer Improviserer og skaber ifht.. det uforudsigelige Jeg er fuldt bevidst om, at denne oversigt ikke er fyldestgørende, men intentionen er at skabe skitser til forhåbentlig over tid at blive i stand til at male et tydeligt billede for andre af den skabende organisation og skabende institution og i denne sammenhæng set i forhold til innovationsprofilens innovative pædagoger eller forandringsagenter. 9

10 ULitteraturliste: Argyris, Chris og Donald Schön Organizational Learning: A theory of Action Perspective Addison-wesley Publishing Company, Reading Massachusetts, 1978 Dall, Mads Ole og Hansen Solveig, Hansen Slip anerkendelsen løs Frydenlund, 2001 Florida, Richard The rise of the creative class: And how it s Transforming Work, Leisure, Community, and everyday life. 2002, Basic book, New York Frederiksen, Jette Den lærende organisation Arbejdsmarkedsstyrelsen, 1999 Geuken, Thomas og Larsen Gitte All dressed up but nowhere to go! Instituttet for fremtidsforskning, 2007 Goleman, Daniel Følelsernes intelligens Borgens forlag, 1997 Hansen, Søren og Byrge, Christian Den kreative platform Kreativitetslaboratoriet, Aalborg Universitet, 2007 Hildebrandt, Steen Hildebrandt om ledelse. Langsigtet ledelse i en kortsigtet verden Ledelsesforlaget, 2005 Hornstrup, Carsten Appreciative Inquiry København, 2000 Jensen, Rolf Fremtidsmagerne Børsens forlag, 2005 Larsen, Steen Ledelse i et nyt årtusinde Steen Larsen på eget forlag 1995 Lybecker, Søren Innovatismer Forlaget samfundslitteratur, 2007 Madsen, Benedicte Dialog og gensig forståelse Dafolo, 2000 Petersen, Eggert og Sabroe, Knud-Erik Arbejdspsykologi Munksgaard,

11 Rasmussen, Lise Opdragelse Frydenlund, 2001 Robinson, Ken Do Schools Kill creativity? Sahlberg, Pasi og Leppilampi Samarbejde om læring en introduction til cooperative learning Akademisk forlag, 2004 Scharmer, Otto Theory U: Leading From the Emerging Future. Presencing as a Social Technology of the Future MIT, 2005 Scharmer, Otto Theory U:Leading From the Future as it Emerges. The Social Technology of Presencing, Published for SOL (The Society for Organizational Learning)Cambridge, 2007 Scharmer, Otto Teori u derskab der åbner fremtiden. Mod en ny social teknologi presencing Ankerhus forlaget, 2008 UArtikler: Bennike, Gitte og Stavnskær, Anni Den interaktive rejse imod fremtiden fra Fusionabel tekster om fusionsprocesser Pædagogseminariet i Aalborg, 2006 Gardner, Howard The Three Faces of Intelligence 2001 Hildebrandt, Steen, Fremtidens viden- og oplevelsessamfund, Fusionabel tekster om fusionsprocesser Pædagogseminariet i Aalborg, 2006 Petersen, Lotte Svane Yes!-jeg har lavet en fejl Schumann, Katrine og Stavnskær, Anni Kraftværket fra Fusionabel tekster om fusionsprocesser Pædagogseminariet i Aalborg, 2006 Wieclaw, Joanna Pædagoger har højest risiko for stress og depression Bladet: Arbejdsmiljøviden Blad nr 12,

12 Brochurer: Fremgang,fornyelse og tryghed Globaliseringsrådet, 2006 Workshop: Otto Scharmer, Marbach, den 3,4,5 februar,

Den interaktive rejse imod fremtiden

Den interaktive rejse imod fremtiden I forandringens kastevinde Den interaktive rejse imod fremtiden Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den Gitte Bennike og Anni Stavnskær Pedersen Lektorer i KOL ved Pædagogseminariet

Læs mere

Den skabende organisation

Den skabende organisation Den skabende organisation Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den Af Anni Stavnskær Pedersen, lektor og cand.mag i kommunikation og psykologi, UCN, pædagoguddannelsen Livet for medarbejderne

Læs mere

Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø

Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø Dr. C. Otto Scharmer Seniorlektor ved MIT Stifter af Presencing Institute www.ottoscharmer.com Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og Studieleder

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Samrådet for specialskoleledere

Samrådet for specialskoleledere Samrådet for specialskoleledere Nye tanker nye muligheder for ledelse af ledere. En dag med systemisk tilgang til ledelse og inspiration fra Teori U Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. Fokus de kommende

Læs mere

Ledelse af kreative processer. Inklusionsleder 6. November 2014 Vicki Sieling

Ledelse af kreative processer. Inklusionsleder 6. November 2014 Vicki Sieling Ledelse af kreative processer Inklusionsleder 6. November 2014 Vicki Sieling Oplæggets spørgsmål Hvordan kan jeg få pædagogiske medarbejdere til at udfolde kreative kræfter og energi i forandringsprocesser?

Læs mere

PROCESFACILITATOR VELKOMMEN TIL PROCESUDDANNELSEN I DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER, MODUL 3, EFTERÅRET 2012 KIRSTEN M. DANIELSEN KARIN DAM NORDLUND

PROCESFACILITATOR VELKOMMEN TIL PROCESUDDANNELSEN I DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER, MODUL 3, EFTERÅRET 2012 KIRSTEN M. DANIELSEN KARIN DAM NORDLUND PROCESFACILITATOR VELKOMMEN TIL PROCESUDDANNELSEN I DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER, MODUL 3, EFTERÅRET 2012 KIRSTEN M. DANIELSEN KARIN DAM NORDLUND Opsamling på modul 2 Fælles opsamling på modul 1 Folkebiblioteket

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

04-10-2015. Program for Mellemledernetværket den 30. september 2015. Mellow.nu v/marlene stolle

04-10-2015. Program for Mellemledernetværket den 30. september 2015. Mellow.nu v/marlene stolle Program for Mellemledernetværket den 30. september 2015 Kort præsentation af Mellow.nu Paradigmeskift v / Jane Blichmann, erhvervspsykolog, cand. Pæd. Psych., Master og Management Development, Coaching

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

SLIP ANERKENDELSEN LØS

SLIP ANERKENDELSEN LØS Mads Ole Dall & Solveig Hansen (red) (2001) SLIP ANERKENDELSEN LØS den 09-03-2012 kl. 8:26 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Næppe nogen virksomhed lever en dag uden at begreber som forandring, udvikling,

Læs mere

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Tag livet til dig fra hi til energi Netværksforløb for kvinder.

Tag livet til dig fra hi til energi Netværksforløb for kvinder. Tag livet til dig fra hi til energi Netværksforløb for kvinder. Et feminint forvandlingsrum med genveje til mere nydelse, flere handlemuligheder og bedre balance i dit liv! Forestil dig at Du er fuld af

Læs mere

kreativitetslaboratoriet

kreativitetslaboratoriet kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform 55067_krealab.indd 1 29/08/07 10:20:16 Den Kreative Platform er kernen i Kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform er en metafor for et sted, hvor deltagerne

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

Hold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG. 2. Samling Denne

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Når udfordringerne står i kø, bliver vi nødt til at tænke nyt og handle anderledes

Når udfordringerne står i kø, bliver vi nødt til at tænke nyt og handle anderledes Når udfordringerne står i kø, bliver vi nødt til at tænke nyt og handle anderledes At tænke fra mere til bedre kan være et godt bud på en ny-orientering. Af Jesper Loehr-Petersen. MacMann Berg 2012 At

Læs mere

Kollektiv intelligens

Kollektiv intelligens Kollektiv intelligens Few people think more than two or three times a year. I have made an international reputation for myself by thinking once or twice a week George Bernard Shaw Det individuelle gruppearbejde

Læs mere

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Teori U en ramme for innovativ organisationsudvikling

Teori U en ramme for innovativ organisationsudvikling Teori U en ramme for innovativ organisationsudvikling Drop vanetænkning - Og giv plads til nyskabende handlinger Foreningsfællesskabet LIGEVÆRD, 11.nov. 2011 PROGRAM Oplæg om at løse nutidens problemer

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Målret samtalen. sygefraværssamtaler med effekt. Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland

Målret samtalen. sygefraværssamtaler med effekt. Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland Målret samtalen sygefraværssamtaler med effekt Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland Resonans A/S Leder- talentudvikling, team- organisationsudvikling

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Intensivt Mindfulness Kursus

Intensivt Mindfulness Kursus Intensivt Mindfulness Kursus Redskaber og viden til en hverdag i balance Powerful Mind & Mindsatwork 1 Velkommen 2 Agenda de 4 trin Trin 1: At komme til stede Viden og forskning Mindfulness forståelse

Læs mere

Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere?

Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Hvem er jeg? Manon de Jongh, Organisatorisk adfærd, fra Holland Organisationskonsulent, partner Dr. afhandling

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good. Teori U og Innovation ved Line Groes

IS IT A BIRD making change for the common good. Teori U og Innovation ved Line Groes IS IT A BIRD making change for the common good Teori U og Innovation ved Line Groes IS IT A BIRD making change for the common good At lære fra fremtiden, imens den opstår i stedet for at lære ved at reflektere

Læs mere

Innovationsledelse i hverdagen

Innovationsledelse i hverdagen Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og gør en skelsættende forskel!

Bryd vanen, bøj fisken og gør en skelsættende forskel! Bryd vanen, bøj fisken og gør en skelsættende forskel! Workout den 22. Oktober 2015 Det er ikke den stærkeste eller mest intelligente der overlever, men den der er mest forandringsvillig Charles Darwin

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Beyond Project Leadership. - Create succes and pride in your team. Achieve your most ambitious goals!

Beyond Project Leadership. - Create succes and pride in your team. Achieve your most ambitious goals! Beyond Project Leadership - Create succes and pride in your team. Achieve your most ambitious goals! Tag skridtet videre fra traditionel projekt ledelse. Vær proaktiv, skab resonans og proces dit team

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Indhold Projektets

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

LEDERKONFERENCE. Robuste ledere af robuste dagtilbud. 4. februar 2016

LEDERKONFERENCE. Robuste ledere af robuste dagtilbud. 4. februar 2016 LEDERKONFERENCE Robuste ledere af robuste dagtilbud 4. februar 2016 BETTINA HØEG ERHVERVSPSYKOLOG Mental Robusthed - Psykologisk færdighed der hjælper individet til at håndtere stress, udfordringer og

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

imo-learn MOVED BY LEARNING

imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn MOVED BY LEARNING Lær inkorporeret læring at kende, lær imo-learn at kende imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn omdefinerer den måde, vi lærer på, og sikrer en revolutionerende ny læringsoplevelse.

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Kreativiteten findes i nuet Author(s): Marianne Nygaard Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 581-585 Published by: http://www.chara.dk Stable

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug.

2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug. 1 Introduktion Du har garanteret hørt denne sætning før Din serv skal være et våben og en fordel for dig Men er den nu også det? Eller er det mere et redskab som du bruger til at sætte bolden i gang med?

Læs mere

SÅDAN SCORER DU EMIL. - Et startskud til at ansætte mig. En hurtig e-bog til dig fra mig.

SÅDAN SCORER DU EMIL. - Et startskud til at ansætte mig. En hurtig e-bog til dig fra mig. SÅDAN SCORER DU EMIL - Et startskud til at ansætte mig. En hurtig e-bog til dig fra mig. VELKOMMEN Hvordan lander man det første rigtige voksenjob? Ultimo marts forsvarede jeg mit speciale om brand-aktivering

Læs mere

Den motiverende samtale i grupper

Den motiverende samtale i grupper REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik

Læs mere

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

TEORI U som ramme for innovativ organisationsudvikling

TEORI U som ramme for innovativ organisationsudvikling TEORI U som ramme for innovativ organisationsudvikling Kan Teori U anvendes i vandselskaberne? Hvad er meningen? DANVA lederforum, 5. december 2012 Váslav Havel om tidens udfordringer: Jeg mener, der er

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse:

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse: PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Inklusion. hvad er det????

Inklusion. hvad er det???? 1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.

Læs mere