Årstalsliste for Lemvig Ellen Damgaard april Købstaden Lemvig. Folketal i Lemvig

Transkript

1 Årstalsliste for Lemvig Ellen Damgaard april 2016 Købstaden Lemvig 1234 Lemvig nævnes første gang i et brev, som kong Valdemar Sejr udstedte i 1234 som bevis på, at han overdrager skatten af bl.a. Lemvig til biskoppen i Ribe. I brevet kaldes Ribe en civitas, Lemvig en oppidum, det vil sige en lille by uden købstadsprivilegier Byens rådhus brænder og dermed byens købstadsprivilegier. Det vides ikke, hvornår de er udstedt Kong Hans udsteder nye købstadsprivilegier Kong Christian den Tredje udsteder nye købstadsprivilegier, som er de ældste bevarede Byens ældste segl kendes fra dette år. Det er en trekant med bølger, omgivet af to felter, der kan fortolkes som fjordbredden Byens nuværende segl med tårnet kendes fra et hyldningsbrev. Det var et brev, hvor byen aflagde troskabsed til den udvalgte prins Christian, søn af kong Christian den Fjerde, som den rette tronfølger Den 27. juni nedbrænder så godt som hele byen Der bygges nyt rådhus på nordsiden af Torvet; her findes lokaler for herreds- og byting, arrest og bolig for arrestforvareren. Herredstinget havde tidligere været holdt ved Rom Kirke Der bygges nyt rådhus på Torvets nordside i stedet for det gamle. Det er i to etager og rummer rådstueværelser, tingstue, sprøjtehus for brandsprøjten, arrest og bolig for arrestforvareren. Rådhuset er bygget efter typetegning af den kendte arkitekt C.F. Hansen, der byggede et senere nedbrændt Christiansborg og Frue Kirke i København Poul Wiborg ansættes som Lemvigs første politibetjent. Siden 1600-tallet havde man haft vagtmestre eller vægtere, der skulle holde orden i gaderne om natten Der bygges nyt rådhus i Østergade med byrådssal, retssal, arrest og bolig for arrestforvareren. Bygningen og de velbevarede lokaler bruges nu af Lemvig Musikskole I forbindelse med Kommunesammenlægningen i 1970 bygges der et nyt rådhus bag ved det gamle i Østergade. Bygningens store vinduesfacader afspejler ønsket om offentlighed i forvaltningen. Folketal i Lemvig 1

2 1735 Ca. 298 indbyggere indbyggere. (4. mindste købstad foran Allinge og Sandvig på Bornholm og Frederiksværk på Sjælland) indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere. (7. mindste købstad foran Skælskør, Assens, Maribo, Kerteminde, Nykøbing Sj., Nibe) Kirkeliv Ca Lemvig Kirke bygges. Det er et lille kapel. 2

3 Ca Lemvig Kirke får tårn og muligvis et højt spir Den 18. Maj 1683 slår lynet ned i kirkespiret, og det brænder sammen med træværket i tårnet. Efter dette og byens brand det følgende år får kirketårnet sadeltag med gavle mod nord og syd Kirkegården omkring kirken flyttes fra Torvet og op oven for Vesterbjerg Kirkegården ved kirken sløjfes Der bygges missionshus ved Søvejen Lemvig Valgmenighedskirke opføres over for byen Metodistkirken indvies. Den ligger på hjørnet af Østergade og Østerbrogade Der bygges et nyt og større missionshus i Vasen Lemvig Kirke ombygges med nye sideskibe og et nyt løgspir på tårnet. Gennem århundreder var jordhøjden omkring kirken vokset så meget, at gulvet lå en meter lavere end pladsen udenfor. Derfor rev man hele bygningen ned på nær tårnet og byggede nyt på et højere niveau. Skolevæsen 1542 Der oprettes latinskole i Lemvig. På væggen inde i kirken sidder en mindesten, opsat omkring 1650 af Iver Christensen, foged på Voldbjerg, til minde om hans legat for latinskoledrengene for korsang i kirken Latinskolen nedlægges Der oprettes en dansk skole. Den kom til at ligge på Torvet ved hjørnet af Vasen Byen får en ny skole Borgerskolen i Skolegade Lemvig Industriforening igangsætter aftenskoleundervisning Der oprettes privat realskole i Vasen. En realskole tilbød undervisning til børn i de ældste klasser, og det kostede penge at gå der Lemvig Handelsskole begynder med aftenskole af handelslærlinge Den røde tre-etagers bygning på hjørnet af Skolegade og Vasen bliver taget i brug Teknisk Skole bliver bygget; bygningen skulle afspejle håndværkets høje stade i Lemvig. Den ligger på hjørnet af Søndergade og den nuværende Konsul Andersensgade. 3

4 1955 Den nye skolebygning bag ved Borgerskolen tages i brug Christinelystskolen oven for byen mod syd indvies Lemtorpskolen oven for byen mod øst bliver taget i brug Lemvig Gymnasium starter i lejede lokaler på Christinelystskolen. I 1982 flytter man ind i de nuværende bygninger. Social- og sundhedsvæsen 1584 Der oprettes hospital med bolig for syv fattige ordet hospital betyder plejehjem. Det lå i byens udkant på det nuværende hjørne af Søndergade og Bredgade Der oprettes apotek. Fra 1816 ligger det på Torvet på hjørnet af Vestergade Der indrettes sygehus øst for åen, på hjørnet af Østergade og Østerbom; det var særligt beregnet til isolation af syfilispatienter Der bygges fattiggård i Østerbjerg, dér hvor siden Lemvig Sygehus kom til at ligge fra Der bygges nyt Amtssygehus i Gammel Østerbjerg (den stejle del af nuværende Østergade) Epidemihuset i Østerbrogade bliver bygget. Her ligger i dag det nye missionshus, Klippen Der bygges Alderdomshjem ved Lemvig Sø. Det afløser fattiggården i Østerbjerg Åen, der løber fra Lemvig Sø og ud til fjorden, bliver lagt i rør i Den er forurenet med henkastet affald og betragtes som en sygdomskilde Ringkjøbing Amt overtager den grund, hvor byens første fattiggård har ligget siden 1839, og bygger et nyt stort Amtssygehus. Til gengæld overtager Lemvig Kommune det gamle amtssygehus fra 1866 i Gammel Østerbjerg og indretter det til fattiggård Apoteket flytter fra Torvet til en ny bygning i Vasen Åen bliver lagt i nye rør med fire gange så høj kapacitet; det sker for at undgå oversvømmelse i byen, når vandet i søen stiger. Lemvig Havn 1838 Lemvig bliver toldsted, og en af byens store købmænd bygger et pakhus ved havnen, som han lejer ud til toldvæsenet

5 Et privat aktieselskab bygger en skibsbro, så man kan få besøg af dampskibet Jylland. Det sejler til England med kreaturer dog kun i en kort periode. Aktieselskabet består af 27 mænd fra Lemvig og opland, der hver indskyder 50 rigsdaler Lemvig Byråd overtager den private skibsbro og får bygget en rigtig havn med moler og havnebassin. Den danner stadig midterpartiet i den nuværende havn. Havnen bruges til fragtfart med sejlskibe Havnen bliver udvidet mod vest med et stort bassin, beskyttet af en læmole. Det sker for at give plads til den stigende mængde søgående både, der er begyndt at fiske fra Lemvig. Fiskeriet ebber ud omkring Lemvig Toldkammer får domicil i en statelig bygning i Havnegade Østhavnen bliver anlagt på et opfyldt areal langs vigens østbred. Her bliver der anlagt kulpladser og pakhuse for gods, der kommer med skib Der oprettes isværk på fiskerihavnen som basis for et søgående fiskeri fra Lemvig Havn efter mange års stilstand Lemvig Fiskeauktion åbner den 27. april Snurrevodskuttere fra Lemvig driver fiskeri på Nordsøen indtil 1990 erne Ny stor auktionshal åbner den 12. maj Det bliver fejret med asfaltbal Lemvig Fiskeauktion lukker. Fiskeriet er gradvis gået tilbage i løbet af 1990erne, og ved årsskiftet bliver den sidste Lemvigkutter solgt. Teknik og miljø Ca Der bliver ansat en brandinspektør og to strålemestre Byen får sin første gadebelysning en lygte på Torvet Der anlægges vandværk ved Lemvig Sø Byen får gasværk; det lægges ved Østerbrogades nordlige ende Dag- og natrenovation bliver indført. Dagrenovation betyder afhentning af affald fra husholdningen, natrenovation afhentning af menneskelige efterladenskaber fra natpotte eller latrintønde Byen kloakeres, så der kan installeres W.C. i husene Lemvig kommunale Elektricitetsværk åbner

6 Lemvig Fjernvarmeværk starter. Kommunikation 1802 Der oprettes hovedpostkontor i Lemvig. Det findes hos købmand Andrup i Søndergade Lemvig får telegrafforbindelse om omverdenen. Det skyldes, at redningsvæsenets stifter og første formand, C.F. Claudi, har sin bopæl i Østergade i Lemvig Byens og egnens første avis udkommer, den konservative Lemvig Avis. Lokal ejer og redaktør fra Venstreavisen Lemvig Folkeblad udkommer Den private jernbane Vemb-Lemvig åbnes. Der anlægges en serpentine i Vesterbjerg for at lette nedkørslen fra jernbanestationen til byen. Et par år senere anlægges Stationstrappen fra Kirkevej til Vestergade Ny Østerbjerg anlægges som afløser af det stejle Gammel Østerbjerg Den radikale avis Lemvig Dagblad udkommer Der bygges en havnebane med bro over Vesterbjerg. O Der bliver oprettet telefoncentral under Holstebro Telefoncenskab Jernbanen fra Lemvig til Thyborøn åbnes Den første bil kommer til Lemvig Postkontoret bliver flyttet til en ejendom på hjørnet af Veibelsgade og den lille smøge mod øst Lemvig Socialdemokrat udkommer Der bygges ny havnebanebro over Vesterbjerg Ugeposten udkommer som annonceavis Der bliver bygget nyt posthus på Engen. Postmesteren har sin bolig på 1. sal Ny Sønderbjerg anlægges Lemvig Ugeavis udkommer

7 Lokalavisen opstår som en sammenlægning af Ugeposten og Lemvig Ugeavis. Byens liv og mennesker En række borgere slår sig sammen om at plante træer til et lystanlæg langs vigens vestre bred Der opføres en pavillon i Lystanlægget ved fjorden Lemvig Bibliotek oprettes. Det ligger først i Borgerskolen, siden i Teknisk Skole Lemvigs første biograf Kosmorama åbner 2. december Den har lokaler i Ydes Hotel på Torvet (det gamle rådhus fra 1822). Året efter den 12. maj 1907 flytter den til en nybygget sal i Vestergade Kosmorama åbner i egen nybygning til Bredgade Kosmorama finder sin blivende plads ved siden af det gamle Kosmorama i en statelig bygning med stor teatersal og direktørbolig oven på. Den får navnet Lemvig Film Teater. Det var malermester og installatør Julius Nielsen, der stod bag biografbyggeriet helt tilbage til Lemvig Biblioteks bygning på hjørnet af Vasen og Skolegade indvies Museumsforeningen for Lemvig og Omegn stiftes. Museet får lokaler på 1. sal i det nye bibliotek Lemvig Museum flytter til Vesterhus, hvor det får sine egne bygninger Limfjordshallen, byens første store sportshal, bliver opført ved Lemvig Sø, på hjørnet af Enghavevej og Bredgade. Foreninger i Lemvig 1857 Lemvig Handelsstandsforening 1869 Lemvig Håndværkerforening 1871 Lemvig Industriforening 1878 Lemvig Gymnastikforening 1881 Lemvig Afholdsforening 1886 Lemvig Borgerforening 1908 Lemvig Fiskeriforening

8 Lemvig Brugsforening 1922 Lemvig Sejlklub Lemvig Lawn-Tennisklub 1923 Lemvig Borger-, Industri- og Håndværkerforening Lemvig Radioklub 1929 Lemvig Roklub Arbejdernes Radioklub (J. Søndergaard Jacobsen, Lemvig Købstads Historie, Danske Byer og Sogne, bd. 4, Ringkøbing Amt, 1932, s. 164ff. Danmarks Kirker, Kirkerne i Lemvig, Nationalmuseet m.fl. kilder) 8