PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT"

Transkript

1 ISSN PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT 96. ÅRGANG. 16. RÆKKE. 4. BINDS ANDET HALVBIND UDGIVET AF SAMFUNDET FOR DANSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE 1976

2 INDHOLD A fedelingsbibliotekar Sven Houmøller: Kongelig ordenshistoriograf, dr. phil Albert Fabritius. N ekrolog Dr. phil. Albert Fabritius (+): Tre foredrag: Adelige frøkenklostre Våbenanetavler Danske kongekroninger Tillæg: Nogle bemærkninger om ridderkapellet i Frederiksborg slotskirke og om ridderbiografieme Gehejmekonferensråd Jonas Collins efterkommere A rkitekt m.a.a. Henry Frænkel: Lidt baggrundshistorie for jødiske slægter i Danmark. Foredrag holdt i Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie ved generalforsamlingen den 6. maj Orientering Små m eddelelser: Om Dorotheas troværdighed (Johs. M ulvad). Yderligere lidt, især om Rassmus Other (Erik Rosendal). Slægten Rosted. (Finn H. Blædel). Ældre hæfter søges Anmeldelser : W. Ribbe og E. Henning: Taschenbuch für Familiengeschichtsforschung, begr. von Fr. Wecken. 8. vollständig neu bearbeitete Auflage (K. Albertsen) 189 Katalog for genealogisk forskning vid Landsarkivet i Göteborg (Hans H. W orsøe) Hans Chr. Bjerg: Dansk Marinehistorisk Bibliografi (Hans H. W orsøe) Elever i Hunderup skole 1900 (Hans H. W orsøe) Svend Cedergreen Bech: Brev fra Dorothea. Af Charlotte Dorothea Biehls historiske breve (Nils G. Bartholdy) Thomas Dinesen: Anne Margrethe. Dage og nætter i oldemors liv (Hans H. W orsøe) Joseph Valynseele: Les Laborde de Monpezat et leurs alliances (Hans H. W orsøe) J. Jeppesen Jensen: Slægten Obel med særlig tilknytning til Ålborg (W olf Møller) Helge Skovmand: Et hjem - en skole - et blad. (Ida Dybdal) Knud Thestrup: Mit livs gågade (Finn H. Blædel) Forgotten Fragments of the History of an old Jewish Family, by Louis and Henry Frænkel. (Georg Simon) Register. Ved adjunkt, cand. mag. Christian A. Iuul Tillæg: Bibliografi over kongelig ordenshistoriograf, administrator, dr. phil. Albert Fabritius' litterære produktion pag. I-XXV PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT udgives af samfundet for dansk genealogi og personalhistorie og redigeres af samfundets skriftudvalg ved sekretæren, arkivar cand. mag. Hans H. Worsøe, til hvem manuskripter bedes indsendt. Abonnement kan kim tegnes ved indmeldelse. Foreninger og biblioteker kan optages som medlemmer. Indmeldelse sker ved henvendelse til sekretæren. Medlemmer, der ønsker oplysning eller vejledning i geneaolgisk og personahistoriske spørgsmål, kan henvende sig til oplysningstjenesten, der efter evne og muligheder under hensyntagen til spørgsmålenes art enten besvarer disse direkte eller indrykker dem i Hvem forsker Hvad eller tidsskriftet, når pladsen tillader det. Spørgsmål indsendes til redaktøren. Redaktionens adresse: Arkivar Hans H. Worsøe, Stenshøj 12, Bruunshåb, 8800 Viborg.

3 Albert Fabritius 17. maj marts 1976 Man kan uden overdrivelse sige, at Albert Fabritius' løbebane adskiller sig fra de flestes. Da hans skole (mirabile dictu) ikke fandt ham egnet til at fortsætte i gymnasiet, måtte han i 1922 nøjes" med en realeksamen, hvorefter han blev uddannet inden for veksellererfaget. Det var ham dog ikke nok, så han benyttede aftenerne og nætterne til at tage en studentereksamen fra kursus 1933, efterfulgt af magisterkonferens i historie 1939 for endelig at afslutte sin akademiske karriere med den filosofiske doktorgrad blev han bibliotekar ved Det kgl. Bibliotek, var han administrator for Det danske Sprog- og Litteraturselskab, fra 1958 tillige kgl. ordenshistoriograf. Hans personalhistoriske interesse blev tidligt vakt. Allerede som 22-årig udgav han Familien Wellmanns Stamtavle", som efterfulgtes af en lang række genealogiske arbejder, hvilket fremgår af den efterfølgende bibliografi. Heraf skal kun fremhæves: Hans Majestæt Kong Christian X og hans Slægtninge" - den første danske konsanguinitetstavle - som blev udgivet i forbindelse med regeringsjubilæet 1937; Lehnsbaron Hans Berner Schilden Holsten's Slægtebog" - dette statelige værk og det største i sin art her til lands, som udkom i 9 bind i årene , og endelig det for slægtsforskere grundlæggende arbejde Haandbog i Slægtsforskning", som han sammen med Harald Hatt udgav i 1943 (3. udgave 1963), og som er en ganske uundværlig håndbog for enhver, som beskæftiger sig med genealogi. Gennem sit arbejde med lensbaron Berner Schilden Holsten's slægtebog fattede han ganske naturligt interesse for adelshistorien, og den blev da også emnet for hans disputats Danmarks Riges Adel", hvor han gendrev teorierne i Gustav Bangs disputats Den gamle Adels Forfald" (1897) var han medredaktør ( eneredaktør) af Danmarks Adels Aarbog, hvortil han har udarbejdet mange værdifulde stamtavler. Fabritius blev medlem af Samfundet"s bestyrelse var han sekretær og redaktør af Personalhistorisk Tidsskrift, 1954 blev han næstformand og formand. Af helbredsmæssige grunde trak han sig 1974 tilbage fra bestyrelsen, hvorefter han udnævntes til æresmedlem. Hans udprægede administrative og organisatoriske evner er ikke blot kom-

4 106 Albert Fabritius met Samfundet" til gode, men de talrige tillidshverv, han i årenes løb har bestridt, giver et godt billede af, hvor stort et felt han spændte over. Det kom da heller ikke til at mangle på hædersbevisninger : Kommandør af Dannebrog, medlem af flere lærde selskaber og æresmedlem af en række organisationer. Albert Fabritius kan uden tøven betegnes som vort slægtleds betydeligste danske personalhistoriker. De mange arbejder, som foreligger fra hans hånd, er alle præget af hans skarpe intelligens, hans nøgternhed og hans sans for systematik. Dernæst vidner de om en utrolig flid og arbejdsevne, som først blev nedsat, da sygdommen tog til. Det gjorde de sidste år svære for den ellers så aktive mand. Men bag videnskabsmanden - forskeren - administratoren var der ikke at forglemme m ennesket Albert Fabritius, som udstrålede personlighed, menneskelighed og hjælpsomhed, parret med en udtalt humor. Gennem 25 års nært samarbejde og venskab hører jeg til dem, som skylder ham megen tak for alt, hvad han har lært mig. Sven Houmøller

5 Dr. phil. Albert Fabritius. (Maleri af Margrethe Svenn Poulsen 1951). 107

6 Tre foredrag af Albert Fabritius De tre foredrag trykkes her for første gang og efter de efterladte manuskripter. Redaktionen har derfor fundet det ønskeligt at bibeholde den mundtlige fremstillingsform. Det drejer sig om følgende foredrag: Adelige frøkenklostre. Holdt 10. marts 1960 i Majoratsforeningen. Våbenanetavler. Holdt 22. marts 1965 i Heraldisk Samfund, og Danske kongekroninger, som er udateret. Om sidstnævnte emne foreligger et næsten tilsvarende, men knapt så omfattende foredrag holdt 4. okt i Frederiksborg Slotskirke for provsteforeningen. I dette manuskript findes desuden et kort afsluttende afsnit om ridderkapellet og ridderbiografierne. Dette afsnit bringes som tillæg efter foredragene. Red.

7 Adelige frøkenklostre Til at begynde med vil jeg gerne takke for den ærefulde opfordring til at tale for Majoratsforeningens medlemmer. Jeg har - det skal ikke skjules næret nogen betænkelighed derved, og jeg har været noget i tvivl om, hvilket emne man kunne ønske behandlet. Lensgreve Schulin og jeg er standset ved de adelige frøkenklostre, og dette emne må vel også siges at ligge indenfor kredsens specielle interesseområde. Og dernæst vil jeg gerne tage et meget væsentligt forbehold overfor et emne, som aldrig har været underkastet nogen samlet behandling. Det vil være ugørligt på så kort tid, som her er til rådighed, at give en blot nogenlunde udtømmende skildring af disse institutioners almindelige og specielle forhold og deres udvikling gennem tiderne, og jeg kan ikke engang være sikker på, at jeg ved denne lejlighed - uden andet end et almindeligt kendskab til den foreliggende litteratur, altså uden specielle undersøgelser og selvstændig vurdering af kildematerialet - vil have held til at fremdrage alle de relevante linjer i stoffet, relevante med hensyn ikke mindst til disse klostres retslige stilling, deres forhold til det omgivende samfund på de forskellige tidspunkter. Jeg må altså bede om overbærenhed overfor de mangler, der måtte klæbe til, hvad jeg har at sige, og bede Dem nøjes med at betragte det følgende mere som nogle causerende betragtninger end som en egentlig historisk undersøgelse og redegørelse. Den særlige form for forsørgelses- eller dog i hvert fald understøttelsesanstalter, som klostrene udgør, er med hensyn til oprettelsen en stærkt tidsbegrænset foreteelse. Den første stiftelse af denne art er Roskilde adelige Jomfrukloster, der blev oprettet 1699, den sidste er Estvadgaard fra Den kyndige tilhører vil her bemærke, at jeg har set bort fra Thaarupgaard, der blev oprettet 1698, altså året før Roskilde, og ikke tager hensyn hverken til Det Dannemandske Stift, Aastrup kloster, eller til Christiansdal kloster fra 1857 og Hvad de to sidstnævnte angår kan de imidlertid ikke falde ind under begrebet adelige frøkenklostre, og for Thaarupgaards vedkommende er der tale om en særlig stilling, idet stiftelsen ved oprettelsen var tænkt som en ren familiestiftelse for slægterne Juul og Friis, først 1815, efter at Thaarupgaard var solgt, fastsatte en ny fundats adgang for damer af adel og døtre

8 110 Albert Fabritius af mænd i de tre første rangklasser, dog således at en fjerdedel af damerne kunne være af 4. rangklasse. De adelige frøkenklostre - 7 i tallet, nemlig Roskilde, Gisselfeld, Odense, Støvringgaard, Vemmetofte, Vallø og Estvadgaard - er altså oprettet i løbet af mindre end 50 år, fra 1699 til 1745, og man tør formode, at bevægelsen er ophørt simpelthen, fordi behovet har været dækket. - Men dermed har jeg ganske vist også forudsat, at det er et behov, der har ført til oprettelsen. For at belyse dette nærmere, vil det nok være nødvendigt ganske kort at se på adelens forhold i tidligere tider, og jeg skal da minde om, at det i den katolske tid - i middelalderen - var et normalt fænomen, at den ugifte adelsdame indtrådte i et kloster. Medens munkeklostrenes beboere rekrutteredes fra alle lag i samfundet, er det vistnok rigtigt, som det er blevet hævdet, at nonneklostrene her i landet foruden at have det religiøse samfundsliv som grundlag først og fremmest tog sigte på, eller i hvert fald udviklede sig derhen, at være det naturlige tilflugtssted for de adelige damer, der ikke ønskede eller havde muligheder for at sidde som borgfruer. Et bevis herfor turde det da også være, at nonneklostrene i modsætning til munkeklostrene vedblev at bestå også efter at Christian III havde fastslået lutherdommen som landets religion. Alligevel forsvandt de imidlertid i løbet af et par generationer - Maribo, der 1556 og et par gange senere fik bekræftelse på sin opretholdelse, men som 1621 måtte nedlægges, var det sidste. Men spørger De mig idag, hvorfor det gik således her i landet, bliver jeg svar skyldig. I hertugdømmerne består som bekendt endnu St. Johannes i Slesvig og klostrene i Preetz og Uetersen, reelt også det i Itzehoe, der dog ikke har haft egen bygning, siden svenskerne i 1657 afbrændte det gamle cistercienserkloster. Grunden til at disse fire klostre, der alle ubrudt har været i funktion siden højmiddelalderen - Preetz er fra 1216, Uetersen fra skal formentlig søges deri, at den holstenske adel har været organiseret på særdeles kraftig og effektiv måde i ridderskabet en tilsvarende korporation har adelen i kongeriget jo aldrig været i besiddelse af, og man har vel på det givne tidspunkt heller ikke haft brug derfor. Med hensyn til klostrene fremsatte den jyske adel ganske vist på herredagen i Viborg i 1562 ønsket om, at et par klostre i hver provins måtte blive opretholdt som stiftelser til betryggelse for adelens ugifte døtre, men det blev ikke taget til følge, og man hører intet mere til bestræbelser i så henseende. At dette hænger sammen med adelens retslige og økonomiske forhold på dette tidspunkt turde være utvivlsomt landet var jo inde i en opgangstid, som fik sit strålende udtryk i et storartet herregårdsbyggeri, og der var således for de fleste ingen større økonomiske problemer forbundet med de ugifte døtres forsørgelse. Anderledes i det følgende århundrede, der er præget af den økonomisske nedgang, af krigenes hærgen og af de store socialpolitiske omvæltninger. Med enevældens indførelse og ikke mindst med emanationen af gre

9 Tre foredrag 111 vemes og friherrernes privilegier af 1671 havde forholdene afgørende skiftet karakter. Adelens priviligerede stilling som landets godsejerstand, dens eneret på statens højeste embeder var brudt, og de ugifte døtres standsmæssige forsørgelse blev derfor i mange tilfælde et betydeligt problem, ikke mindst i de tilfælde, hvor hovedparten af formuen blev belagt med majoratsbåndet; apanagebestemmelserne gjaldt jo, hvor de fandtes, kun enkerne og eventuelt lensbesidderens søskende, og kom således ikke hans broderdøtre til gode. Det var dette problem, Tønne Juul og Anne Cathrine Friis søgte at løse for deres egne slægter, da de ved testamente af 1681 bestemte, at Thaarupgaard skulle være en stiftelse for 6 af deres slægtninge, og det var dette problem, der førte til oprettelsen af Roskilde adelige Jomfrukloster, endnu med en vis hensyntagen til stifternes slægt, men ellers med det videre sigte at sikre et standsmæssigt ophold for døtre af adelen og af mænd af de øverste rangklasser. Roskilde kloster blev oprettet af Margrethe Ulfeld, søhelten Niels Juels enke, i fællesskab med Berte Skeel, der var enke efter generalløjtnant Niels Rosenkrantz. De to damer havde sammen i 1698 købt Sortebrødregaard med tilliggende bøndergods, ialt 231 td.htk. for 9000 rdlr. af den københavnske stolhandelsmand Evert Weinmann, og der kan ikke være tvivl om, at købet er sket med henblik på stiftelsen. Skødet er fra september 1698 og allerede i marts 1699 kunne damerne indsende klostrets fundats til allerhøjeste konfirmation. At gennemgå fundatsbestemmelserne for dette som for de andre stiftelser af denne art, tjener næppe noget rimeligt formål; kun skal det fremhæves, at stiftelsen oprettedes med pladser til 18 jomfruer foruden priorinden, at der skulle betales 2000 rdlr. i indskud, og at jomfruerne fik fri bolig og frit ophold samt 40 rdl. i beklædningspenge årligt. Ved senere fundatsændringer, tidligst 1798, er der blevet oprettet konventualindepladser, således at der nu er fem klasser med hæving foruden ekspektantindepladserne. Den næste i rækken af disse stiftelser er Gisselfeld adelige Jomfrukloster i Sjælland. Det blev stiftet af feltmarskalløjtnant greve Christian Gyldenløve ved hans testamenter af 19. september 1701 og 18. september 1702, hvorved Gisselfeld hovedgaard blev oprettet som kloster for 16 adelige jomfruer og en abbedisse. Gyldenløve havde 1699 købt gården af arvingerne efter Adam Levin Knuth, og det menes, at Knuth selv havde haft planer om en klosterstiftelse. Er dette rigtigt, og det er der vistnok grund til at antage, så kan man begynde at skimte de personlige tråde, der ligger bag bevægelsen. Adam Levin Knuth stod nemlig i et personligt forhold til familien Juel et udtryk herfor er det ægteskab, der 1695 kom i stand mellem hans broderdatter Christine Elisabeth Knuth og etatsråd Knud Juel, der var søn af Niels Juel og Margrethe Ulfeld og det er således næppe tilfældigt, at Roskilde og Gisselfeld op

10 112 Albert Fabritius rettes nogenlunde samtidig, og som vi senere skal se, at det der blev til Vemmetofte, forberedtes i disse år. Knuth nåede imidlertid ikke selv at gennemføre disse planer, men det hed sig, at den forholdsvis lave købesum - Gyldenløve gav rdlr. for hele herligheden var betinget af, at han påtog sig klosterstiftelsen. Det varede imidlertid meget længe før denne stiftelse kunne træde i kraft, og da det skete, blev det som stiftelse, ikke som kloster - damerne fik altså hæving, men ingen bolig. Grundene til denne tøven var mange. Dels havde Gyldenløve skudt den endelige ikrafttræden ud, indtil han og hans hustru var afgået ved døden, hvad der dog for hans vedkommende indtraf allerede 1703, dels var hans enke fru Dorte Krag - kendt som Hendes høje Naade - en særdeles livlig dame ; det var hende, der forsvarede sit næste ægteskab med Hans Adolph von Ahlefeld t til Buckhagen med bemærkningen om, at hun foretrak en levende hund frem for en død løve, idet hun alluderede til sine to mænds hjelmtegn. Men det var også hende, der i løbet af 12 år formøblede rdlr. af sine børns midler og sluttelig var nær ved at ruinere hele familien sluttede Gyldenløves datter af første ægteskab - hertuginden af Augustenborg - en konvention med sine to halvbrødre greverne Christian og Frederik Danneskiold-Samsøe, hvorved de enedes om at anerkende faderens dispositioner med hensyn til Gisselfeld og traf bestemmelser om overdirektionen og pladsernes besættelse. Dorte Krag døde imidlertid først 1754, som det kan forstås af det foregående i en miserabel forfatning i økonomisk henseende, og det kostede hendes sønnesøn grev Frederik Christian Danneskiold-Samsøe en hård kamp at få bestemmelserne om klostret ført ud i livet. For det første hævdede enkemanden gehejmeråd Ahlefeldt, at han havde ret til at beholde Gisselfeld sin levetid, for det andet var der et evigt vrøvl med funktionærerne, der simpelthen nægtede at adlyde den unge greves ordrer, for det tredje holdt hans farbroder grev Frederik på, at forholdene måtte stabiliseres, før man tænkte på at iværksætte klosterbestemmelseme og endelig, og det var det værste, var ejendommen forgældet langt op over skorstenen, og indtægterne takket være den dårlige administration bragt ned til et minimum. Alligevel satte grev Frederik Christian - stædig som han har været - sin vilje igennem lod han klostret træde i kraft, selvom han personlig måtte påtage sig kaution for indskuddenes urørlighed, og endelig solgte han jord fra for at nedbringe gælden. Alligevel resterede der dog en gæld på rdlr., da han døde i 1778, først for hans sønnesøn lykkedes det at bringe Gisselfeld økonomisk på fode. En ganske pudsig bestemmelse fra Gyldenløves testamente blev gentaget og stadfæstet af børnene i 1725 det var den iøvrigt meget fornuftige beslutning, at hvis nogen fremmed blandede sig i klostrets sager, eller hvis det skulle ordnes efter hoffets faveur", så skulle klostret ophøre, og Gisselfeld tilfalde den nærmeste arving. En tilsvarende reservation af hjemfaldsret for erektors slægt kunne lejlighedsvis have været af betydning for Vallø og Vem

11 Tre foredrag 113 metofte på tidspunkter, hvor adskillelsen mellem kongehus og Stat var gennemført. Gisselfeld er reserveret for damer af adelen og døtre af mænd i de tre første rangklasser. Ekspektantinder kan ikke indskrives, og der er som nævnt ikke bolig, men kun hæving. Nært forbundet med klostret er det 1872 oprettede Gisselfeld Livrentefond for Piger af alle Stænder, og desuden er der under klostrets administration oprettet en række legater til velgørenhed, studiehjælp, videnskabsmænds uddannelse og brudeudstyr, ligesom der udøves en udstrakt lokal velgørenhed. Med Roskilde og Gisselfeld var den sjællandske adel foreløbig dækket, selvom Gisselfeld længe var uden betydning. Turen kom derefter til Fyn, hvor Odense adelige Jomfrukloster blev oprettet ved fundats af 8. november 1716, konfirmeret 15. marts Klostrets stifter er Karen Brahe, der grundlagde stiftelsen i Odense gamle bispegård på Albani torv, som hendes farfader havde købt i 1630 og ombygget, og hvor som magister Schepelern har påvist det i den lille nydelige bog, som Frederiksborgmuseet for kort tid siden udsendte om klostrets malerisamling1 - især slægten Brahes kvinder havde deres faste tilholdssted. Klostret blev oprettet for 8 jomfruer og en priorinde, indskrivningsbeløbet blev fastsat til 300 rdlr., og jomfruerne fik bolig i klostret. Adgangen til at indskrives stod åben for enhver jomfru af dansk adel. I prinsesse Sophie Hedevigs testamente af 9. januar 1735 bestemtes det, at hendes gård Vemmetofte med Højstrup, som hun havde arvet efter prins Carl, og som deres moder dronning Charlotte Amalie 2. august 1694 havde købt for sine egne, private midler, skulle oprettes til et adeligt frøkenkloster. Det hedder udtrykkelig, at bestemmelsen herom var truffet af dronning Charlotte Amalie, men blot ikke var kommet i stand inden hendes død i Rigtigheden heraf er der forskellige vidnesbyrd om, blandt andet i et brev fra 1734, hvori man anmoder om fra Vemmetofte at få indsendt det der liggende udkast til klosterfundatsen fra dronningens tid. Det er således ingenlunde usandsynligt, at også ideen om Vemmetoftes grundlæggelse som kloster lader sig føre tilbage til den samme personkreds som Roskilde og Gisselfeld. Prinsesse Sophie Hedevig ønskede udtrykkelig, at Roskildeklosters fundats blev taget som forbillede for Vemmetofte, og hun vides i sine sidste måneder, hvor hun var syg og sengeliggende, at have arbejdet meget med sagen. Hun nåede imidlertid ikke at få den gennemført, før hun lukkede sine øjne den 13. marts 1735, men kong Christian VI, der jo alle dage stod i et godt forhold til sin faster, opfyldte hendes ønske i testamentet om personlig at tage sig af sagen, hvis hun ikke fik den gennemført. 10. juni 1735 udstedte kongen fundatsen, som foreløbig fastsatte antallet af damer til 7, hvilket tal dog kunne udvides efterhånden til 21. I spidsen stod en priorinde som sammen med 2 kuratorer udgjorde klostrets bestyrelse. Indskrivningsgebyret var

12 114 Albert Fabritius 500 rdlr. og herfor opnåede damerne fri bolig i klostret og frit ophold, samt en hæving, der for priorinden fastsattes til 250 ruir. for klosterdamerne til 150 rdlr., men hvormed der fulgte forpligtelsen til hver at underholde et forældreløst barn, hvilken bestemmelse siden er blevet ændret derhen, at klostret skal understøtte et vist antal forældreløse, fattige og forladte børn - et antal der er steget i takt med udvidelsen af klostrets antal af damer. Vemmetofte var oprindelig forbeholdt adelens døtre, men 1809 blev adgangen udvidet til at omfatte de tre første rangklasser. Man går vel næppe nogen for nær, når man forestiller sig, at oprettelsen af Vallø som et adeligt frøkenstift er direkte inspireret af Vemmetofte, og udtrykkelig er påtænkt som et foretagende, der ved sin størrelse og pragt, ikke mindre end ved sine strenge adgangsbestemmelser, skulle fordunkle de an- Ire, værdigt sin høje stifterinde. En bestemt detaille i fundatsen kan formentlig kun tolkes i denne retning. Artikel VI siger nemlig: Keine Fräulein soll in dieses Stifft aufgenommen werden, welche nicht vermittelst 16 Ahnen von Vater und Mutter ihre alt-adeliche Geburth erweisen. Iblandt prinsesse Sophie Hedevigs papirer fra hendes sidste tid, da hun arbejdede med fundatsen til Vemmetofte, findes to sedler - på den ene står der: das Præambulum ist also gut: von Ahnen will ich nichts gedacht haben og på den anden kort og godt: von Ahnen will ich nichts wissen. Brasch har i sit værk om Vemmetofte peget på, at tonen tyder på modsætninger mellem hende og dronningen. Brasch sætter ganske vist et forsigtigt spørgsmålstegn ved Sophie Magdalenes navn, men det forekommer mig sandsynligt ikke mindst med det forhold, hvori prinsesse Sophie Hedevig og prins Carl stod til nevøen - at spørgsmålet om Vemmetofte har været diskuteret i kongefamilien. Dronning Sophie Magdalene har da åbenbart ikke kunnet gennemføre sine ønsker om en større eksklusivitet og har så foretrukket selv at oprette et kloster, som kunne omgives med den rette kongelige glans. Anebestemmelserne kendte dronningen jo fra sit hjemland, her i landet var der ikke rigtig nogen grobund for dem, det viser allerede den kendsgerning, at hverken Roskilde eller Odense, der dog var stiftet af damer, der alle tre havde afstamningen i orden for deres eget vedkommende, har denne klausul, og det ses jo også deraf, at bestemmelsen ikke kunne opretholdes for Valløs vedkommende. Vallø, som kong Frederik IV 1712 skænkede Anna Sophie Reventlow sammen med Billesborg og Gunderup, og som 1713 blev erigeret som grevskab, afstod dronning Anna Sophie som bekendt ved ordningen efter kongens død, og ved gavebrev af 24. marts 1731 overdrog Christian VI godset til dronningen til fri ejendom. Om hensigten hermed straks har været, at det skulle omdannes til et adeligt stift og til pensionering af hofdamerne, således som det udtrykkeligt siges i indledningen til Valløs fundats, turde være uvist. Bestemmelsen er, efter hvad jeg sagde før, formentlig først taget, da Vemmetoftebestemmelserne forelå udformet.

13 Tre foredrag 115 Nok herom. - Den større glans, der skulle omgærde Vallø kom til udtryk allerede i bestemmelserne om, at stiftet skulle forestås af en abbedisse af fyrstelig og en dekanesse af grevelig herkomst. Der oprettedes pladser med bolig og underhold til 12 stiftsfrøkener, hvoraf 3 hofdamer, foruden de nævnte to damer, og indskrivningsgebyret fastsattes til 2000 rdlr. Som hæving blev der bestemt 1000 rdlr. til abbedissen, 600 til dekanessen, 400 til hofstiftsdamerne og 300 til de øvrige - altså væsentlig større beløb end i de andre klostre. Valløs stiftelsesdag regnes til 14. maj 1738, den dag da klostret blev indviet ved en storartet højtidelighed i overværelse af kongeparret og hele hoffet. Ved siden af denne kongelige glans falder de to jyske frøkenklostre jo unægtelig noget igennem. Det første på jysk grund var Støvringgård, der blev oprettet samme år som Vemmetofte - fundatsen er ganske vist først fra 12. marts 1745, men stiftelsen er oprettet ved testamente af 23. november 1735 af baronesse Christine Fuiren, der var enke efter Christian V's overkrigssekretær gehejmeråd Jens Harboe. Støvringgård adskiller sig fra de i det foregående nævnte klostre ved at udstrække adgangen til de fem første rangklasser. Oprindelig fastsattes antallet af klosterdamer til 12 foruden priorinden, de fik fri bolig og ophold samt en hæving på 80 rdlr. årlig, priorinden dog 120. I årenes løb er bestemmelserne udvidet således, at der kan indskrives en række ekspektantinder, der får hæving efterhånden som de rykker op i klasserne. Det skal lige nævnes, at stifterinden samtidig bestemte, at hendes gård i Stormgade i København skulle indrettes tilsvarende som stiftelse for 13 enker efter mænd i de første 5 rangklasser - det endnu bestående Harboeske Enkefruekloster. Det sidste af klostrene Estvadgaard kan i virkeligheden dårligt medregnes til den her behandlede gruppe, al den stund kun halvdelen af de 12 pladser var forbeholdt frøkener, medens den anden halvdel var reserveret gifte damer, hvilket selvsagt i første række vil sige enker. Stiftelsen er oprettet af kancellisekretær Severin Bentzons enke Frederikke Louise Glud ved testamente af 4. marts Klostret består ikke længere som sådant, men kun som en stiftelse, hvorfra damerne har hæving - ejendommen blev afhændet For hele rækken af de adelige frøkenklostre gælder det naturligvis, at der i tidens løb er sket ikke uvæsentlige ændringer i fundatserne, de fleste af stifteiserne har samlet betydelige midler, og antallet af nydende er vokset betydeligt i forhold til de oprindelige bestemmelser. Mange af dem har også haft betydning ved den velgørende og understøttende virksomhed, der i tidens løb er udfoldet. Dette gælder ikke mindst Vallø og Vemmetofte - de to klostre som indtager en særstilling i forhold til de andre derved, at de er oprettet af personer, tilhørende kongehuset. Denne særstilling har ikke været uden risiko for de to

14 116 Albert Fabritius stiftelser under de ændrede samfundsforhold, og der har i tidens løb været gjort flere forsøg på at betragte netop disse to stiftelser som en samfundet tilhørende ejendom, der uretmæssigt var båndlagt for en lille gruppe mennesker, som oven i købet tilhørte en samfundsklasse, der både i antal og betydning var i skæbnesvanger minoritet. Tiden tillader mig ikke her at give nogen oversigt over denne udvikling - jeg må indskrænke mig til at nævne ganske kort, at de første angreb kom i 1857 med bondevennernes forslag om afhændelsen af forskellige offentlige stifteisers bøndergods. 1860'erne igennem blev der gjort flere forsøg på at inddrage Vallø og Vemmetofte under de offentlige stiftelser, og endelig blev der i 1871 nedsat en parlamentarisk kommission til undersøgelse af klostrenes retlige stilling. Kommissionens flertal kom til det resultat, at Staten havde en ret overfor de to klostre, hvorimod den senere justitsminister Nellemann i et særligt skrift påviste, at Staten ingen hjemmel havde til at blande sig i de to klostres forhold. Det skal fremhæves, at disse sammenstød mellem en ren politisk betragtning på den ene side og en rent juridisk på den anden, fortsatte, de kommer frem endnu i den i 1913 afgivne kommissionsbetænkning, hvor to grupper - der tilsammen udgjorde hele kommissionen med undtagelse af det socialdemokratiske medlem Marott - var enige om, at de to stiftelser måtte betragtes som selvstændige, grundlagte ved opretterindernes egne midler og derfor med egen formue, og således for så vidt intet retsforhold havde til Staten, hvad der dog ikke afholdt den politiske gruppe i at stille forslag om et sådant retsforholds etablering. Kommissionsarbejdet medførte ingen lovforslag fra regeringens side, således som lensafløsningsbetænkningen. Det måtte erkendes, at det juridiske grundlag var for stærkt. Jeg ville gerne have dvælet meget mere ved dette tema, som jo godt kan tænkes aktuelt igen, men der er ikke mere tid, og kan heller ikke blive lejlighed til nogen nærmere omtale af det liv, der er levet i disse klostre. Schepelern har i den bog, jeg omtalte før om Odense klosters malerisamling, påvist, hvorledes klostertraditionen fra Maribo er blevet overført til Odense, og omformet i tidens løb er det vel, når alt kommer til alt rester af en middelalderlig tradition, der idag lever i de adelige frøkenklostre. Malerisamlingerne på Vemmetofte og Gisselfeld samt i Odense og Karen Brahes Bibliotek samme sted, kan jeg kun lige nævne for at pege på til slut, i hvilken udstrækning klostrene har virket som små kulturcentrer, der tilsammen bevaret står som et levende minde om svundne tider H. D. Schepelem: Portrætsamlingen i Odense adelige Jomfrukloster, 1959.

15 Våbenanetavler Det skal ikke være nogen hemmelighed at det både er med fornøjelse og med de modsatte følelser, at jeg efter gentagne venlige opfordringer har sagt ja til at komme til stede her i aften for at tale om våbenanetavlerne. Jeg må vel med hensyn til dette emne sige, at det er noget jeg har interesseret mig for i grumme mange år og som følge heraf ved jeg jo også nok noget om det, men jeg bør vist på den anden side tilstå, at jeg i øjeblikket faktisk ved alt for lidt om emnet til at kunne holde et ordentligt foredrag derom. Det går jo ofte sådan, at jo mere man beskæftiger sig med ting af denne art, jo flere problemer dukker der op, og jeg er ikke på noget punkt nået frem til en løsning af det enkelte problem, som jeg tør karakterisere som endelig - det gælder om anetavlernes oprindelse som om deres systemer og som om deres kildeværdi. Det jeg kan sige her i aften bliver som følge heraf hverken det ene eller det andet. Det bliver nogle stumper, nogle antydninger, et par eksempler, men ikke engang en god historie - altså et kauseri. De må ikke tage det for andet og mere - mere har jeg i hvert fald ikke lovet formanden, og jeg vil gerne sige på forhånd, at ingen nok så energisk redaktør af Heraldisk Tidsskrift skal få mig til på dette stadium at publicere noget af det. Nu kan man jo begynde med at spørge, hvorfor jeg interesserer mig specielt for sådan en kulturhistorisk kuriositet som våbenanetavlen. Svaret herpå er naturligvis ikke så vanskeligt at give. Det er ganske enkelt, fordi jeg så langt tilbage jeg kan huske, har interesseret mig for personalhistorie og i hvert fald i 35 år tillige for heraldik. Våbenanetavlerne er jo, som det også ligger i navnet, heraldisk genealogi, og kombinationen af disse to ting må som følge deraf have en dobbelt interesse for mig en interesse, der vel først inspireres af den nysgerrighed, som er en personalhistoriker medfødt, men dernæst hurtigt uddybes og forstærkes, når han bliver klar over, at et nærmere studium af dette emne rummer muligheder for at vinde ny viden både på det heraldiske og det genealogiske område, foruden på flere andre. Hertil skal jeg så lige føje, at da det nu er sådan, at min genealogiske interesse både er den primære og trods alt har overvægten over den heraldiske, og jeg så tilmed er historiker, så kan det ikke undre Dem, at det der interesserer mig mest ved våbenanetavlen er spørgsmålet om, hvad den fortæller os om slægtsforholdene.

16 118 Albert Fabritius Så langt tilbage som i 1918 offentliggjorde Otte Andrup i Fra Arkiv og Museum en lille artikel om Clara Gyldenstiernes våbentæppe, som da netop var erhvervet af Frederiksborg-musæet, og derefter har lensbaron Berner Schilden Holsten offentliggjort nogle undersøgelser af andre våbentekstilier - Nakkebølletæppet og Falk Gøyes og Ide Ulfstands gobelin, begge i Fra Arkiv og Museum 1919 og endelig Sophie Staverskovs silketæppe og lidt om andre våbenprydede tekstilier i samme tidsskrift i Af disse tæpper er dog kun Clara Gyldenstiernes, Falk Gøyes og Sophie Staverskovs anetavler. Jeg tror ikke, jeg husker meget galt, når jeg mener, at det er disse artikler, der i første række har vakt min interesse for problemet våbenanetavler, og som har ført til, at jeg selv har skrevet nogle artikler om enkelte af dem, først Martin Rudolph von Ungers aner i Personalhistorisk Tidsskrift i det er et håndskrift med malede anevåbener, men iøvrigt svarende til den malede anetavle i Skallerup kirke i Vendsyssel - dernæst Lene Thotts våbendug i Festskriftet til Chr. Axel Jensen i 1943 og endelig i Adels Aarbogen Rotfeld-dugen i 1953, Det Sehestedske gravgitter i Aarhus domkirke i 1956 og Breide-stenene i 1958/59. Mere tror jeg ikke, der er publiceret om våbenanetavlerne - Hans Konows foredrag her i Selskabet om den polychrome sten over Margrethe Skovgaard i Odense Set. Knud er ikke trykt. Alt dette kan jo nu være meget godt, men det er, som De vil have bemærket, spredt og tilfældigt. Allerede i min artikel om Lene Thott udtrykte jeg forventningen om, at det værk om de danske ligsten, som vi jo alle vidste, at Chr. Axel Jensen arbejdede med, ville råde bod på det savn, som den ringe publicering af materialet har forvoldt, og som utvivlsomt er hovedårsagen til, at disse problemer aldrig er blevet gennemarbejdet. Det var mig derfor en virkelig skuffelse, da Danske adelige Gravsten forelå, at konstatere i det andet bind, som udkom i 1953, året efter hans død, og som indeholder stenkatalogen, at Chr. Axel Jensen, hvad anevåbeneme angår havde indskrænket sig til lakonisk at meddele, at den enkelte sten har fruens otte anevåben, eller 8 plus 8 aner, eller, hvorledes det nu er udtrykt, men ingen som helst oplysninger om, hvilke våbener, det i det enkelte tilfælde drejer sig om. Så var vi lige vidt. Der er ikke noget at sige til det. Chr. Axel Jensen var naturligvis i sin gode ret til at afgrænse sin opgave, som det passede ham, og hans formål var jo først og fremmest at skabe et katalog over det bevarede danske ligstensmateriale indtil år 1600 som grundlag for en kunsthistorisk behandling af dansk stenskulptur. Og det er indlysende rigtigt, hvad han selv haj sagt mig, at hvis han tillige skulle ind på en bestemmelse af våbenerne med alle de problemer dette indebar problemer som han stod temmelig fremmed overfor, så ville dette yderligere trække hans arbejde i langdrag, og det ville, som tingene udviklede sig, have betydet, at bogen aldrig var kommet. Denne historie, som jeg her har bredt mig lidt over, er den direkte årsag til, at jeg planlagde at skrive en bog om emnet. Den er imidlertid i den grad

17 Tre foredrag 119 på de forberedende stadier, at jeg næsten skammer mig ved at omtale den nærmere, og hvornår der forundes mig tid til den egentlige bearbejdelse af den, kan jeg i dette øjeblik slet ikke have nogen mening om. De kan altså godt vente lidt med at subskribere på den. Men jeg tør jo nok røbe, at det er min agt først og fremmest at meddele et beskrivende katalog over samtlige danske våbenanetavler, altså ligegyldigt om det er tekstilier, kalkmalerier, ligsten, træskærerarbejder eller grafik, således at man får at vide, hvilke våben der foreligger og i hvilken relation, og dernæst er det naturligvis min tanke at bearbejde materialet nærmere for at prøve på derigennem at vinde overblik over dets kildeværdi og udnytte den viden, som det vil give os. Jeg tænker mig, at det derved vil blive muligt nærmere at afgrænse den danske adels slægtstraditionsstof, og den opgave, jeg har stillet mig, er således rent historisk-genealogisk samtidig med at man tør antage, at en publikation af denne art også vil være af betydelig heraldisk interesse. - Men som sagt, planer er jo godt nok, om de kan eller vil blive realiseret er et helt andet spørgsmål, som ingen i dette øjeblik kan svare på. Nu vil De formentlig synes - og ikke med urette at jeg har talt længe nok om mig selv og at tiden må være inde til at gå over til det, som skulle være aftenens emne. Og her vil jeg da begynde med at fastslå, at jeg ved en våbenanetavle vil forstå en række sammenhørende våbener, som udgør en anetavle for en bestemt person, samt at denne våbenrække normalt skal indeholde mindst fire enkeltvis afbildede våbener, enkeltvis fordi jeg ikke vil have de firdelte skjolde, der jo ofte også er anetavler, med i kataloget. Det er jo alligevel noget andet og mere et rent heraldisk end et genealogisk område. Hvordan er disse våbenanetavler opstået, og hvor? Vi kan jo tage det sidste først og rammer derved øjeblikkelig ned på et af de punkter, hvor jeg er uden viden og må nøjes med rene formodninger. Men såvidt jeg skønner, så kendes våbenanetavlen hverken i England eller i Frankrig, næppe heller syd for Alperne - Østrig tør jeg ikke udtale mig om, men meget taler for, at det er et rent tysk fænomen, og jeg er endda ikke sikker på om det ikke kan afgrænses lokalt. Men altså jeg tør i aften ikke gå længere end til at sige, at jeg tror, at skikken med anbringelsen af en våbenrække, som udgør en anetavle, er kommet til os fra Tyskland og at det sker i slutningen af 1400-tallet. Men iøvrigt er det overordentlig sandsynligt, at flere momenter har virket sammen til det endelige resultat. Den danske gravsten, således som vi kender den fra den tidlige middelalder, var jo normalt skriftløs - først med gotikken kommer der, hvad Chr. Axel Jensen har karakteriseret som en verdsliggørelse af stenen, det vil sige, at den romanske gravstens obligatoriske kors forsvinder, og indskriften, der jo til at begynde med er peripatetisk, dvs. ordnet langs randen af stenen, får et tillæg der fremhæver den afdødes stand, hvadenten det nu er en helfigur med tydelige standsinsignier, bispestav eller sværd og hjelm, eller det er et

18 120 Albert Fabritius Odense, Set. Knuds k., Kong Hans' gravsten. enkelt skjold med den afdødes våben. Der foregår nu en jævn udvikling fra dette udgangspunkt, idet det næste der sker er, at man anbringer to våbener, enten ægteparrets som på Werner Parsbergs og fru Anne Rønnows sten fra omkring 1480 i Holbæk museum, eller forældrenes, og fra den sidste mulighed er springet til anetavlen jo kun kort. Allerede omkring 1500 møder fire våbener på ligstenen, over Laurids Mogensen Løvenbalk og fru Anne Flemming i Mariager, nemlig fædrene og mødrene for hver af ægtefællerne, men

19 Tre foredrag 121 dermed har vi jo også anetavlen for deres børn, og 8 anevåbener for hver person finder vi vistnok tidligst på en ikke-fyrstelig sten fra omkring , nemlig på Maglebystenen over rigsråden Anders Bille og hans to hustruer Pernille Krognos og Anne Lykke. Senere hen bliver 16, ja endog 32 våbener almindeligt. Det tidligste eksempel jeg kender på 16 anevåbener for hver person er Claus Bergs pragtfulde gravsten over kong Hans og dronning Christine i Odense Set. Knuds kirke. Den er fra Den ene linje, vi kan følge i våbenanetavlens udvikling er således den, der går fra det enkelte våben over ægtefællernes og begge ægtefællers fædrene og mødrene våbener til anetavlen. Den anden linje - eller måske rettere det andet moment, som må antages at have spillet en rolle for denne udvikling er aneprøven, således som den fremtræder først og fremmest i Tyskland. Jævnbyrdighedsbegrebet, der jo dokumenteres gennem aneprøven, er som man vil vide et udpræget overklassefænomen, udviklet i samfundets højeste lag og nøje sammenknyttet med lensretten, hvorfra den breder sig videre ud. Det er dog først i det 13. århundrede, at man kræver en 4-aneprøve i lensretten og derefter i turnerings retten, men derved bliver aneprøven også efterhånden obligatorisk for optagelsen i ridderordenerne, for hoftjenesten og for indtrædelsen i stifterne og domkapitlerne. I løbet af det 15. og 16. århundrede steg kravene helt op til 16 aner. I det danske bondesamfund var der ingen rigtig grobund for bevægelser af denne art, selv ikke blandt storbønderne som jo udgør den danske adel på denne tid. Aneprøven har aldrig været nødvendig for at opnå noget her i landet - først med dronning Sophie Magdalenes fundats for Vallø stift bliver kravet rejst i Danmark, men så vidt jeg kan skønne i ordets egentligste forstand kun på papiret. Jeg kender intet eksempel på, at man har nægtet optagelse i Vallø stift på grund af manglende aneprøve, og der foreligger efter hvad oberstløjtnant Thaulow i sin tid har meddelt mig, ikke en eneste anetavle bevaret i Valløs arkiv. Men dette udelukker jo ikke, at aneprøven ligger bag ved den skik at opstille sin anetavle og at anbringe den i form af en våbenanetavle på ligstenen og derefter på anden vis. Man kan heller ikke udelukke at de krav om aneprøve, som man så vidt jeg skønner, har hævdet med nogen større ihærdighed ved optagelsen i det slesvig-holstenske ridderskabs frøkenklostre, kan have spillet en rolle. Dette være dog sagt med alt forbehold, fordi hele spørgsmålet om aneprøven heller ikke på dette område er ordentlig undersøgt. Hvorom alting er, så udvides våbenanetavlerne det 16. århundrede igennem. Deres anvendelse har sikkert været medvirkende til udarbejdelsen af Slægtsbøgerne. Det er jo umiddelbart indlysende, at der må have foreligget skriftlige optegnelser som grundlag for opstillingen af anetavlerne, og vi har vel lov til at slutte heraf, at det hverken er slægtsinteresse eller standshovmod alene der er baggrunden for det intense arbejde, der i hundredåret fra

20 122 Albert Fabritius omkring 1550 til enevældens indførelse er udført i adelborgenes fruerstuer og skrivekamre. For datidens mennesker - jeg taler her kun om det kulturbærende lag, som jo er det eneste, vi rigtigt ved noget om, betød det at være kommen af godtfolk med de fordele og forpligtelser, som det førte med sig, noget reelt, og det blev dokumenteret gennem slægtebogsarbejdet og dermed videre gennem våbenanetavlerne. Der er imidlertid langt igen, før vi kommer blot nogenlunde til klarhed over, hvor holdbart materialet er, og hvorledes samspillet er mellem de skriftlige kilder og monumenterne. Gravstenen er det primære objekt for anbringelsen, men det varede ikke længe før anetavlen derfra bredte sig til epitafierne eller blev malet på kirkens vægge, anvendt på pulpiturer eller herskabsstole for derefter at lade sig finde på kisterne i det 17. århundrede, især naturligvis på de sarkofager, der stod fremme i kapellerne og endelig også - det er endnu i tiden fra omkring i broderi på vægtæpper, sengetæpper eller brudehimle. Og da det ligeledes i den sidste tredjedel af 1500-årene bliver skik og brug at trykke ligprædikerne, så varer det ikke længe, før man fra den egentlige biografi udskiller oplysningerne om forældre og herkomst. Fra omkring 1600 er den egentlige anetavle - tekstanetavlen - et integrerende led af ligprædikenens personaleafsnit, der opbygges efter et helt fast skema, og snart optages kobberstikket som den naturlige udsmykning af den trykte prædiken, og også her finder våbenanetavlen sin naturlige plads som uundværligt led i kompo- Hammelev s., Gram h., Haderslev a., Breide-stenen", gravstensfragment, fotograferet 1953.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

EJNAR MUNKSGAARDS FORLAG KØBENHAVN - December 1942

EJNAR MUNKSGAARDS FORLAG KØBENHAVN - December 1942 INDHOLD Blade af Officers-Slægten Næglers Historie. Af Redaktør Niels Friis... 157 Til Skolemanden Kristen Rovsings Biografi. Af l)r. phil. Olaf Carlsen 180 Oplysning om et forkert Kistevaaben i Visborg

Læs mere

PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT

PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT 82. AARGANG (14. RÆKKE 4. BIND 3.4. HEFTE) 1962 UDGIVET AF SAMFUNDET FOR DANSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE i INDHOLD Kommandør Carl Christian Holcks Dagbøger som Konsul i

Læs mere

PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT (14. RÆKKE 6. BIND 4. HEFTE) AARGANG INDHOLD

PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT (14. RÆKKE 6. BIND 4. HEFTE) AARGANG INDHOLD PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT 84.85. AARGANG (14. RÆKKE 6. BIND 4. HEFTE) 196465 UDGIVET AF SAMFUNDET FOR DANSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE INDHOLD Peder Jensen Trellund borgmester i Kalundborg. Med nogle

Læs mere

PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT (14. RÆKKE 5. BIND HEFTE) 83. AARGANG INDHOLD

PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT (14. RÆKKE 5. BIND HEFTE) 83. AARGANG INDHOLD PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT 83. AARGANG (14. RÆKKE 5. BIND 1.2. HEFTE) 1963 UDGIVET AF SAMFUNDET FOR DANSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE INDHOLD Havde Henrik Pontoppidan jødisk eller sydlandsk blod i

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

1 i PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT (13. RÆKKE 5. BIND 4. HEFTE) 77. ARGANG INDHOLD

1 i PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT (13. RÆKKE 5. BIND 4. HEFTE) 77. ARGANG INDHOLD PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT 77. ARGANG (13. RÆKKE 5. BIND 4. HEFTE) 1957 1 i UDGIVET AF SAMFUNDET FOR DANSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE INDHOLD I n Peder Christian Holm Wad. Bidrag til en jysk lærerslægts

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

En konsangvinitetsbetegnelse II

En konsangvinitetsbetegnelse II Personalhistorisk Tidsskrift 1988:2 side 183. En konsangvinitetsbetegnelse II Af Knud Højrup Det har desværre vist sig at min artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 1987:2, har været for uklart skrevet,

Læs mere

Købte 1371 gods i Skads herred (Ribe) af Botilda Esge Eskildsens og var 1377 nærværende på Varde Sysselting.

Købte 1371 gods i Skads herred (Ribe) af Botilda Esge Eskildsens og var 1377 nærværende på Varde Sysselting. o Forside Varde. Lange- slægten har bevæget sig fra Nordentoft over Ribe området til Varde området. Det er ikke sådan, at kilderne giver mange oplysninger om de enkelte personer. Iver Ebbesen Lange. F.

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 Sag 179/2014 (1. afdeling) A (advokat Steen P. Husbjerg, beskikket) mod B (advokat Jørgen L. Steffensen) I tidligere instanser er afsagt dom af Skifteretten

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins

Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Frederik (8.) var en ganske særlig kronprins. Han var kronprins i mere end 40 år, og i hans levetid skete der mange store forandringer i Danmark.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

n Forsvar for folkestyret og velfærden

n Forsvar for folkestyret og velfærden n Forsvar for folkestyret og velfærden Vi lever i dag i et samfund, hvor vi værdsætter begreber som demokrati, selvbestemmelse og velfærd. Det er værdier, som vi har arvet fra tidligere generationers indsats

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden - 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe

Læs mere

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

I Oluf Bagers fodspor Gåtur rundt til Skt. Hans Kirke, Nørregade, (Overgade) og Gråbrødre Kirke (Skt. Knuds Kirke) Turen starter ved Skt. Hans Kirke.

I Oluf Bagers fodspor Gåtur rundt til Skt. Hans Kirke, Nørregade, (Overgade) og Gråbrødre Kirke (Skt. Knuds Kirke) Turen starter ved Skt. Hans Kirke. I Oluf Bagers fodspor Gåtur rundt til Skt. Hans Kirke, Nørregade, (Overgade) og Gråbrødre Kirke (Skt. Knuds Kirke) Turen starter ved Skt. Hans Kirke. 1. Find Oluf Bagers epitafium (mindetavle) og hans

Læs mere

Axeline Danmark Jørgensen 3. august 2017

Axeline Danmark Jørgensen 3. august 2017 Axeline Danmark Jørgensen 3. august 2017 Søndag den 30. juli fødte vores datter Anne Katrine vores 5. barnebarn. Det skete på Herlev Hospital kl. 5:18, og fader Stefan overværede fødslen af sit 2. barn.

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Niels Thommesen Lange fik 24 børn i tre ægteskaber. Endvidere er brødrene længere ude i familie med Claus Jonsen Lange Nørholm Varde.

Niels Thommesen Lange fik 24 børn i tre ægteskaber. Endvidere er brødrene længere ude i familie med Claus Jonsen Lange Nørholm Varde. Nordentoft. Tarp familien Ølgod har sine aner i Varde, hvor vi finder brødrene Jens og Oluf Nielsen, som ejer Nis Tuesens Gods i Adsbøl Strellev(efter Niels Tuesen Bild d. Ældre). Adkomst 1537-231 mm.

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Kongeriget. Opgaver til. frederik 4. Hvor gammel var frederik 4. da. Hvor blev frederik 4. Han blev gift:... Født: [F]... Gift: [G]...

Kongeriget. Opgaver til. frederik 4. Hvor gammel var frederik 4. da. Hvor blev frederik 4. Han blev gift:... Født: [F]... Gift: [G]... Opgaver til Kongeriget FAMILIE Søn af Christian 5. af Danmark-Norge (1646-1699) og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel (1650-1714). Gift 1. gang i 1695 med den 4 år ældre Louise af Mecklenburg-Güstrow (1667-1721)

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT

PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT 68. AARGANG (12. RÆKKE 2. BIND 1.4. HEFTE) 1947 m UDGIVET AF SAMFUNDET FOR DANSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE KØBENHAVN 1948 _ IIV VVI IIII IVVI III IIIVI IVI I IIVI IVI IVI

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Arvedeling med særbørn

Arvedeling med særbørn 1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Højesteretspræsident Børge Dahls tale ved middagen i anledning af Højesterets 350 årsdag den 14. februar 2011

Højesteretspræsident Børge Dahls tale ved middagen i anledning af Højesterets 350 årsdag den 14. februar 2011 Højesteretspræsident Børge Dahls tale ved middagen i anledning af Højesterets 350 årsdag den 14. februar 2011 Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, Justitsminister, Folketingsmedlemmer, Repræsentanter

Læs mere

Er testamentet á jourført?

Er testamentet á jourført? - 1 Er testamentet á jourført? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har for nylig truffet afgørelse i en sag om et testamente, hvor arvingerne var meget uenige om testamentets gyldighed.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42. Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)

Læs mere

SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente

SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente 1 Skriv kræft ud af historien Indhold Din arv kan være med til at finde kuren mod kræft 3 Kræftens Bekæmpelse arbejder for et liv

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Hosekræmmeren LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Kig på maleriet på bogens forside. 1. Hvornår tror du maleriet er fra? 2. Hvorfor?

Hosekræmmeren LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Kig på maleriet på bogens forside. 1. Hvornår tror du maleriet er fra? 2. Hvorfor? OPGAVER TIL Hosekræmmeren NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Kig på maleriet på bogens forside. 1. Hvornår tror du maleriet er fra? 2. Hvorfor? 3. Hvad tror du, den unge kvinde kigger efter?

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Børn og folkekirkemedlemskab

Børn og folkekirkemedlemskab Børn og folkekirkemedlemskab Aalborg Stift 2015 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Oktober 2015 Aalborg Stifts provstier: Budolfi provsti Aalborg Nordre provsti Aalborg Vestre provsti Aalborg Østre

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850

Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850 Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850 v. Asbjørn Romvig Thomsen, seniorforsker og arkivar v. Rigsarkivet, Viborg. Definition af begrebet uægte børn: Danske Lov 1683: Uægte børn er født af forældre,

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Jennifer er kun seks år, men ved hvorledes hun skal hjælpe sin far ud af en økonomisk knibe. Hun har nemlig noget at sælge.

Jennifer er kun seks år, men ved hvorledes hun skal hjælpe sin far ud af en økonomisk knibe. Hun har nemlig noget at sælge. Jennifer Jennifer er kun seks år, men ved hvorledes hun skal hjælpe sin far ud af en økonomisk knibe. Hun har nemlig noget at sælge. Første gang jeg mødte Jenny, var hun tre år gammel. Det foregik ved

Læs mere

Generation IX Ane nr. 630/631

Generation IX Ane nr. 630/631 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder A. Hjerm og Kirsten Enevoldsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Enevold G. Hemmeth

Læs mere

Udlandsdanskere i Danmark

Udlandsdanskere i Danmark - 1 Udlandsdanskere i Danmark Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet har den 26. april 2011 truffet afgørelse i en sag om skattepligt til Danmark for en udlandsdansker med nær familie

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Else Jensdatter Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Forældre Børn : nr. 134 Jens Christensen og nr. 135 Anna Nielsdatter. : Anna Andersdatter, Kjiersten Andersdatter,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 28.MARTS 2016 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Sl. 16,5-11; 1.Kor. 15,12-20; Joh. 20,1-18 Salmer: 224,223,241,249,235

PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 28.MARTS 2016 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Sl. 16,5-11; 1.Kor. 15,12-20; Joh. 20,1-18 Salmer: 224,223,241,249,235 PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 28.MARTS 2016 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 16,5-11; 1.Kor. 15,12-20; Joh. 20,1-18 Salmer: 224,223,241,249,235 Ja, jeg ved, du siger sandt Frelseren stod op af døde!

Læs mere