Erstatningsudmåling i kontraktsforhold. Emnet: Gældende dansk ret. Erstatning Torsten Iversen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet

Transkript

1 Erstatningsudmåling i kontraktsforhold, Juridisk Institut, Aarhus Universitet Emnet: Gældende dansk ret Forholdet mellem skøn og regel Der findes visse regler og principper De samme regler og principper findes i de lande, vi normalt sammenligner os med De nye europæiske privatkodifikationer (restatements): PECL, UPICC og DCFR Erstatning Uden for kontrakt: 1. Personskade 2. Tingsskade 3. Almindelig formueskade (som følge af 1 eller 2) 4. Ren almindelig formueskade I kontrakt: 1. Personskade 2. Tingsskade 3. Almindelig formueskade (som følge af 1 eller 2) 4. Ren almindelig formueskade 1

2 Erstatningsreglernes funktion i kontraktsforhold Genoprettelse Prævention Man indgår kun aftaler, man kan holde «Man gør meget for at holde de aftaler, man har indgået Objektivt eller objektiveret ansvar er vidt udbredt i kontrakt Tabsopgørelse Differencelæren Id quod interest interessebegrebet Det faktiske og det hypotetiske hændelsesforløb Post-for-post-metoden Man er blevet påført udgifter, som man ellers ikke ville have haft (damnum emergens) Man er gået glip af indtægter, som man ellers ville have haft (lucrum cessans) Differencelæren Den almindelige preussiske landret fra 1794: Proportionalitetshæftelse Friedrich Mommsens reaktion i 1855 Interessebegrebet / skadesbegrebet / tabsbegrebet Det centrale: erstatning for en difference mellem 2 situationer 2

3 Positiv opfyldelsesinteresse Eng.: expectation interest; tysk: Erfüllungsinteresse. Se DCFR art. III-3:702 Id quod interest; inter-esse = at være imellem Hvad (ligg)er imellem rigtig opfyldelse udebl. el. mangelfuld opfyldelse Negativ kontraktsinteresse Eng.: reliance interest; tysk: Vertrauensinteresse. Se DCFR art. II-7:214(2) Hvad (ligg)er imellem kontrakten eksisterer kontrakten tænkes bort Det tab, en part har lidt ved at stole på et løfte eller en kontrakt (sml. professionsansvar for urigtige oplysninger og råd) Fordelene ved differencelæren Fokus på det centrale: differencen mellem 2 situationer (inter-essen) Den positive opfyldelsesinteresse Den negative kontraktsinteresse (interessen i kontraktens negation) Integritetsinteressen ( den negative skadesinteresse ) 3

4 Ulemperne ved differencelæren gør tingene mere indviklede, end de er svarer ikke til virkeligheden indebærer forskellige risici Grundprincipper opf.int. (1) Kreditor har som HR krav på fuld erstatning, dvs. på en erstatning, der stiller ham økonomisk, som om aftalen var blevet opfyldt efter sit indhold U er til denne HR: (1) tab, der ikke kan bevises; (2) tab, der er inadækvate; (3) tab, som afskæres af maxima iht. lov el. aftale; (4) tab, som tilhører en kategori, som afskæres iht. lov el. aftale Grundprincipper opf.int. (2) Kreditor har som helt klar HR aldrig krav på mere end fuld erstatning kreditor må ikke opnå nogen berigelse U: Kreditor kan have krav på en lovbestemt eller aftalt minimumserstatning 4

5 Hvornår kan pos. opf.int. kræves? Når og kun når løftet er gyldigt, og der er et ansvarsgrundlag Hvad enten kontrakten fastholdes eller hæves (ex nunc eller ex tunc) Naturligvis ikke samme beløb, når der fastholdes, som når der hæves (el. ex n/tunc) Supplement eller alternativ til opfyldelse Hvornår kan neg. kontr.int. kræves? Hvad enten løftet er gyldigt eller ugyldigt Kun når der er et ansvarsgrundlag Jul. Lassen (culpa), Ussing, Gomard, Bryde Andersen og Lookofsky (ansvar efter kontraktsansvarsreglerne) Anderledes H. Munch-Petersen samt senest Richter Berg i U 2005 B s Kun når kontrakten tilsidesættes som ugyldig eller kan hæves med virkning ex tunc Poster i den negative interesse 1) kontraheringsomkostninger 2) omkostninger til opbevaring og udlevering af ydelser, som er modtaget eller erlagt 3) told og andre afgifter, som ikke kan refunderes 4) omkostninger til forberedelse af opfyldelse 5) omkostninger til sagkyndig bistand 6) mistet fortjeneste på en eller flere andre aftaler (dispositionstabet) eksempel: Den travle skrædder 5

6 Ad 5): Dispositionstabet (1) U H: Totalisatorpersonalet oplyste urigtigt over for A og B, som sammen ønskede at spille på hest nr. 1, at denne ikke skulle løbe. A og B spillede derefter på hest nr. 6. Hest nr. 1 løb alligevel og vandt. A og B fik tilkendt erstatning for det tab, de havde lidt ved at stole på den urigtige oplysning (= gevinsten ved at spille på hest nr. 1) Ad 5): Dispositionstabet (2) U H: Sælger (S) af gård havde over for køber (K) urigtigt oplyst, at ejendommens løsøre var forsikret; et par uger senere nedbrændte gården. S blev pålagt ansvar for K s tab som følge af manglende forsikring. RG : Advokatansvar for at tilråde diamantinvestering. Ikke kun ansvar for tabet ved prisfald, men også for mistet rentegevinst i tilfælde af indsættelse på højrentekonto. Ad 5): Dispositionstabet (3) Professionsansvar U H (kommenteret i U 1993 B s. 217 ff.): Salg i tillid til mæglervurdering på 2,3 mio. kr. Videresolgt for 3,4 mio. kr. kort tid senere Mægleren pålagt erstatningsansvar (½ mio. kr.) NB! Sagen er fra før lov om omsætning af fast ejendom,men ville under alle omstændigheder falde uden for særreglerne i ejd.oms.lovens 24, da den angik en erhvervsejendom 6

7 Positiv opfyldelsesinteresse tabsbetingelsen HR1: Der kan kun kræves erstatning for økonomisk tab U1: Godtgørelse for skuffede forventninger, jf. lov om omsætn. af fast ejd. 24, stk. 2 U2: Ulempeerstatning (se U 1980 B s. 359 ff.) U3: Godtgørelse for tort, jf. EAL 26 U4: Lovfæstet minimumserst., jf. FUL 3, stk. 2 Poster i den positive interesse Hvis den erstatningssøgende er gået glip af en transaktion: krav på enten»bruttofortjeneste«eller»nettofortjeneste«+ afholdte omkostninger Hvis den erstatningssøgende ikke er gået glip af en transaktion, men kan kontrahere til anden side: kun krav på»prisdifferencepligt«til at kontrahere til anden side (sælge genstanden, genudleje lejemålet, udnytte frigjort entreprenørkapacitet/arbejdskraft, fragtrum osv.) De almindelige erstatningsbetingelser Årsagsforbindelse Adækvans Ikke erstatningsfortabende (eller nedsættende) egen skyld Ikke dækning for tab, der burde være undgået (tabsbegrænsningspligt) Ikke dækning for tab, der ikke kan bevises bevisbyrde og bevisstyrke 7

8 Årsagsbetingelsen HR2: Der kan kun kræves erstatning for tab, der er forårsaget af misligholdelsen U: Tilfælde, hvor lovgivningen foreskriver en minimumserstatning, uanset om der er forårsaget og lidt et tab eller ej, f.eks. FUL 3 stk. 2 Forgæves omkostninger som led i den positive interesse? Augdahl: Disse omk. er ikke forårsaget af misligholdelsen og kan ikke kræves erstattet som led i opfyldelsesinteressen I tysk og engelsk ret er der ingen tvivl: Forgæves omkostninger kan kræves som led i den positive opfyldelsesinteresse (endog formodning for, at omk. ville være tjent hjem) I dansk ret bør der heller ikke være tvivl, sml. additions- og subtraktionsmetoden Erst. for forgæves omkostninger Forgæves omkostninger kan kræves erstattet enten som positiv eller som negativ interesse (forudsat at de respektive betingelser er opfyldt) Undertiden gunstigt at nøjes hermed: hvis kontrakten ikke ville have medført nogen fortjeneste hvis fortjenesten er umulig eller vanskelig at bevise hvis fortjenesten ikke ønskes udstillet 8

9 Adækvans-tankegange 1) i farens retning / i løftets retning eller ej? 2) påregnelig eller ej? 3) inden for eller uden for Schutzzweck? 4) direkte eller indirekte? 5) nærmere eller fjernere? 6) inden for eller uden for aftalens forudsætninger? 7) normaltab? 8) ækvivalens? 9) helt atypisk? 10) en vis objektiv egenrisiko? 11) konkret, samlet rimelighedsvurdering Adækvansbedømmelse Det afgørende tidspunkt: aftalens indgåelse eller misligholdelsens aktualisering? Ved objektivt ansvar: aftalens indgåelse Ved culpaansvar: misligholdelsens aktualisering Forskellige opfattelser; teoretisk vældig interessant, men trods alt kun ringe praktisk betydning DCFR art. III-3:703: Hovedregel: Aftaletidspunktet. Undtagelse: Forsætlig, hensynsløs eller groft uagtsom misligholdelse Egen skyld og ond tro Egen skyld nedsættelse efter skyldgraden Ond tro KBL 59 og GBL 9 finder ikke anvendelse Vi falder tilbage på culpareglen og reglen om egen skyld KBL 47: Viden/burde-viden ingen mangel 9

10 Bevisbyrden Kreditor har som HR bevisbyrden for 1) at han har lidt et tab 2) at tabet har den hævdede størrelse, og 3) at der er årsagsforbindelse imellem kontraktsbrud og tab Kontraktserstatningsposterne Prisdifferencetab Avancetab Driftstab Kundetab Udgiftstab Prisdifferencetab Merprisen ved anskaffelse af samme ydelse fra anden side Mindreprisen ved afhændelse af samme ydelse til anden side Anskaffelse/afhændelse kan være faktisk eller tænkt (konkret hhv. abstrakt prisdifference) Altid direkte tab Ingen problemer mht. årsagsforbindelse, adækvans, bevis for tab, tabsbegrænsning 10

11 Konkret og abstrakt beregning S misligholder væsentligt; K hæver og foretager dækningskøb Erstatning for den konkrete prisdifference Tilsvarende, hvor dækningskøb ikke foretages, men blot fingeres (abstrakt prisdifference = et tænkt dækningskøb til markedsprisen) Se DCFR art. III-3:706 (konkret) og III (abstrakt) Avancetab Mistet gevinst ved afhændelse af ydelsen Oftest indirekte tab (men kan være direkte) E.o. betydelige problemer mht. årsagsforbindelse, adækvans, bevis for tab, tabsbegrænsning Opgørelse af avancetab Avancen kan opgøres brutto eller netto Eksempler: 100 S s indkøbspris: 80 S K S s variable omk.: S K1 K2 K1 s var. omk.: 5 11

12 Sælgers og købers avancetab (1) Sælgers avancetab er et direkte tab, for det lides ved selve den transaktion, der misligholdes Købers avancetab er et indirekte tab, for det lides ved en anden transaktion end den, der misligholdes Sælgers og købers avancetab (2) S kan kræve erstatning for avancetab, hvis han er gået glip af et salg (Grov HR: +) K kan kræve erstatning for avancetab, hvis han er gået glip af et videresalg (Grov HR: ) S kan normalt ikke undgå avancetab ved at foretage dækningssalg K kan ofte undgå avancetab ved at foretage dækningskøb Prisdifferencetab ctr. avancetab Sælger vil som hovedregel kun være tilfreds, hvis han får erstatning for avancetab Undt.: Salg af unikum Køber vil som hovedregel være tilfreds, blot han får erstatning for prisdifferencetab Undt.: Videresalg af indkøbt unikum 12

13 U H En forbrugers køb af en brugt bil hos en forhandler Højesteret:»Salget vedrører køb af en brugt bil. I tilfælde af uberettiget annullation af et sådant køb vil det normalt henstå som usikkert, om sælgeren lider et tab ud fra difference- eller avancetabssynspunkter, jf. herved købelovens 30«Afgørelsen overruler IKKE U V Driftstab Mistet gevinst ved afhændelse af varer eller tjenester, der ville være (frembragt og/eller) afsat inden for en given periode Tabet opgøres for en vis periode, og det, der erstattes, er tidsinteressen Afkastinteressen i en ting (eks.: prod.maskine) Tabet er altid indirekte Tabet kan ofte begrænses (f.eks. ved leje af maskiner eller hjemsendelse af medarbejdere) Kundetab Mistet gevinst som følge af formindsket kundesøgning i fremtiden (tab af goodwill) Altid indirekte tab Næsten uoverstigelige problemer mht. årsagsforbindelse, adækvans, bevis for tab, tabsbegrænsning Erstatning nægtet i SHT og U H, men måske tilkendt i U (2) H 13

14 Udgiftstab (1) Udgifter eller omkostninger, som må afholdes som følge af misligholdelsen Udgifter eller omkostninger, som er spildt som følge af misligholdelsen Kan være direkte eller indirekte tab I reglen ingen problemer mht. årsagsforbindelse, adækvans, bevis for tab, tabsbegrænsning Udgiftstab (2) Udgifter til mangelskonstatering Udgifter til fareafværgelse/tabsbegrænsning Udgifter til mangelsudbedring Udgifter til udbedring af følgeskader Udbedringsomk. Mindreværdi HR: Alternativer; U1: Rest-mindreværdi U2: Offergrænse overskredet Kontrakter indgået for en vis tid Kontrakter på opsigelsesvilkår: Kun erstatning for tab i opsigelsesperioden, jf. f.eks. U H. Se DCFR art. IV.E-2:303. Kontrakter, der er uopsigelige i et bestemt tidsrum: Erstatning for tab i hele dette tidsrum (U: Konkursregulering, jf. KL 61 og snart KL 12t) Ingen tvivl om, at fremtidigt tab i princippet kan kræves erstattet, jf. DCFR art. III-3:701(2) I lande, vi normalt ikke sammenligner os med, kan retsstillingen være en anden 14

15 Tabshierarkiet 2 eksempler Særlig sårbarhed: Personskade: Skadevolder må tage skadelidte, som han er Driftstab: Tab, som skyldes usædvanlig små lagre etc., er skadelidtes egen risiko Compensatio l.c.d.: Prisdifferencetab: Den misligholdende sælger af en maskine godtgør, at køberen ville have produceret med tab Driftstab: Køberen hæver og kræver erst. for 3 ugers tab; pga. prisfald opnår køber en fordel ved ophævelsen Tabsbegrænsningspligten gælder ved alle former for tab betyder, at kreditor ikke kan få erstatning for tab, som han kunne og burde have undgået indebærer kun, at kreditor skal foretage rimelige og sædvanlige foranstaltninger ordinary course of business Fradrag for, hvad kreditor har eller kunne have sparet Fradrag for, hvad kreditor har eller kunne have tjent U H Dansk importør (I) af japanske motorcykler solgte til tysk forhandler (F) F misligholdt, og I hævede kontrakten og krævede erstatning vedr. 345 motorcykler, som I havde foretaget»dækningssalg«af Dækningssalget, som var sket i Danmark til de lavere listepriser her, og som havde strakt sig over flere år, blev tilsidesat af Højesteret (3-2) 15

16 U H En dansk forhandler (H), der solgte og monterede genstande produceret af et norsk firma (G), havde hævet med rette Ved ophævelsen bortfaldt H s pligt til at montere bestilte genstande, men spørgsmålet var, om H havde pligt til at acceptere G s tilbud om at fortsætte hermed (mod betaling) Højesteret:»Det kan ikke udelukkes, at tabsbegrænsningspligten under ganske særlige omstændigheder kan medføre en pligt til rekontrahering. Der er imidlertid ikke oplyst sådanne særlige omstændigheder [ +«Manglende tabsbegrænsning pga. pengemangel Pengemangeldoktrinen: Kreditor kan ikke få erstatning for tab, som skyldes hans egen pengemangel U1: Pengemanglen ligger i løftets retning U2: Visse tilfælde af manglende tabsbegrænsning pga. pengemangel Se U H (SH s dom) Beviset for skade og tab 1. Er der lidt et tab? 2. Hvor stort er tabet i givet fald? Beviskravet afhænger bl.a. af skyldgraden og tabets art Tidligere RPL 292, stk. 2:»Særlig har retten, når der mellem parterne er strid, om en skade er forårsaget, eller hvilken erstatning der skal gives, og den ifølge de oplysninger, der foreligger * + anser sig for at være i stand hertil, at afgøre disse spørgsmål efter et skøn over alle i betragtning kommende omstændigheder«16

17 Skøn eller regel?»spørges der nu om det characteristiske ved *den juridiske Vished+, saa kan dette * + ikke være andet end dens Tilstrækkelighed, forbunden med dens Objectivitet eller almindelige Meddeelbarhed«(Ørsted i Arkiv for Retsvidenskaben, 6. del (1831) s. 218)»* + Dommeren * + *maae+ ofte vilkaarligen ansætte Skaden til en vis Sum, uden at noget Regnskab derfor kan gjøres«(ørsted: Haandbogen, bind V s. 58) Bevisbyrden I Henry Ussing:»Beviset for skaden og dens størrelse påhviler fordringshaveren«(almindelig del, 4. udg. (1967) s. 148) Jul. Lassen:»En stræng Gjennemførelse af denne Sætning vilde imidlertid gjøre mange velbegrundede Erstatningskrav illusoriske * +«(Almindelig Del, 3. udg. ( ) s. 354) Bevisbyrden II Jul. Lassen:»* + man * + maa nøjes med den Antageliggørelse, som efter Sagens Beskaffenhed uden urimelige Opofrelser kan tilvejebringes«, og således at»det i Tvivlstilfælde hellere maa paalægges den skyldige at udrede en rigelig Erstatning, end at den forurettede skulde være udsat for ingen fyldestgjørende Erstatning at erholde«(almindelig Del, 3. udg. ( ) s. 354) 17

18 Bevisbyrden III»Det Moment, der efter min mening spiller den største Rolle ved Erstatningsberegningen, er hvem af Parterne Bevisbyrden for et Forhold paahviler. Man kan kvæle ethvert Erstatningskrav ved at overdrive Fordringerne for Beviset for Tabet, og man kan paa den anden Side yde Bistand til Gennemførelsen af ganske opskruede Krav, hvis man lægger Bevisbyrden altfor haardt paa den anden Part«Karsten Meyer (1916) Opskruede erstatningskrav?»jeg har hørt om en gammel Dommer, der aldrig kunde anvende Ordet Erstatningskrav uden at sige opskruede Erstatningskrav, og det kan jo ikke nægtes, at man forstaar, hvad der kan have ført ham til denne Talemaade. Ingen vil eller kan forstaa, at det ikke er nødvendigt og i værste Fald ganske uskadeligt at have noget at slaa af paa, og Folk har ikke rigtig Fornemmelsen af, at det er Bedrageri at møde med et opskruet Erstatningskrav«Karsten Meyer (1916) Begrundelsens betydning»det er utvivlsomt Domstolene, der har det største Ansvar i denne Forbindelse ved deres Tendens til uden nærmere Begrundelse at give noget mindre i Erstatning end Sagsøgeren har forlangt, saaledes at man har Fornemmelsen af, at dette kun sker, fordi de er gaaet ud fra, at Erstatningskravet har været opskruet, og saa kan det jo let forstaas, at Folk ingen Risiko vil løbe i saa Henseende«(udh. her) Karsten Meyer (1916) 18

19 Særlige begrænsningsregler SØL 280 CMR-lovens 29 og 31 NSAB AB 92 35, stk. 2 NL 92 mv. Begrænsning til normaltab uden lovhjemmel: U H (TfR 1947 s. 226) og flere tilsvarende domme Særregler om pengeforpligtelser Kreditrenter Morarenter (kræver ikke noget ansvarsgrundlag) Der gives som HR ikke rentes rente Ingen renter efter dekretdag ved konkurs (KL 98) Erstatning for kurstab (GBL 7); ved konkurs: omregning pr. dekretdag (KL 40, stk. 2) Tab ud over renten: HR: Ingen erstatning, jf. pengemangeldoktrinen U: Erstatning, hvis tilsagn om pengelån mv. ikke opfyldes af debitor 19