PROBLEMSTILLING OG ANALYTISK TILGANG
|
|
- Camilla Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROBLEMSTILLING OG ANALYTISK TILGANG Vi fejrer i år grundlovens 153-års dag. I modsætning til andre lande fik Danmark sin frie forfatning i fred og fordragelighed. Den 21. marts 1848 gik et mægtigt folketog i procession til Christiansborg. Overpræsident Hvidt fra Københavns borgerrepræsentation meddelte kongens svar: Ministeriet er opløst. Den enorme forsamling udbrød: Kongen leve. Og så tog alle hjem for at spise. Så fredeligt foregik revolutionen i København, Med denne historiske fortælling indledte statsminister Anders Fogh Rasmussen, medlem af Venstre, sin grundlovstale i Ligheden var slående med indledningsordene i socialdemokraten og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens grundlovstale samme år: Vi skal huske på, at Danmarks Riges Grundlov er andet end en samling paragraffer. Det er en fortælling om, hvem vi er, og hvordan vi vil leve i vort land. Vi fik vores grundlov på fredelig vis og ikke gennem blodige revolutioner. Netop det siger meget om os danskere. Vores evne til at tale om tingene. Vores evne til at samarbejde. 2 På Nørrefælled over 100 år tidligere midt under storlockouten i 1899 havde man på grundlovsdag hørt en noget anden socialdemokratisk fremstilling af begivenhederne i forbindelse med enevældens fald. Nej det er ikke i Folkets Kærlighed og Tillid, at Regeringerne nu søger deres Styrke, og for at den Tid skal komme igen, maa vi have meget af den Aand, der talte ud af Københavns Borgere, da de i 1848 sagde: Driv os ikke til fortvivlelsens Selvhjælp. Grundlovens Forudsætninger er brudt. Lad os da skrive en ny Grundlov. Lad os puste Liv i de gamle Idealer, saa vi kan komme til et nyt Liv i Frihed, Lighed og Broderskab. 3 Det var ikke kun dengang i en fjern fortid, at historien om indførelsen af den første frie forfatning blev brugt i argumentationen for aktuelle politiske synspunkter. De tidligere og nuværende statsministres historiske fortolkning var ens, men de anvendte den forskelligt. Anders Fogh Rasmussen brugte junigrundlovens frihedsrettigheder til et opgør med eksklusivaftalerne på arbejdsmarkedet og en hård kritik af, hvad han opfattede som unge islamiske fundamentalisters manglende respekt for ytringsfriheden. Poul Nyrup Rasmussen søgte at lægge vægt bag sin kritik af den nye regerings blokpolitik 9
2 ved at fremstille den som et fundamentalt brud på en lang positiv dansk tradition for dialog og kompromiser, som indførelse af Danmarks første frie forfatning også var et udtryk for. Begge havde mere end vanskeligt ved at bruge deres fortolkning af den danske forfatningshistorie direkte som argument for deres holdning til Danmarks integration i EU, noget de var enige om. Det var til gengæld ikke tilfældet for Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, som i sin grundlovstale samme år talte imod Danmarks yderligere integration i EU og imod en grundlovsændring: Vi står urokkeligt fast på Danmarks Grundlov. Grundloven er nemlig det helt afgørende fundament, som sikrer den danske nation, den danske stat, den danske kultur og hele den danske lovgivning. Grundloven er en torn i øjet på de mennesker, der ønsker Danmark nedlagt som nationalstat. En torn i øjet på dem, som dagdrømmer om det grænseløse, multi-etniske, multi-religiøse samfund. 4 Partiet opfattede grundloven både som symbol på og forsvar for, hvad de betragtede som en historisk begrundet danskhed. Disse udpluk fra grundlovstaler illustrerer, at historie bruges i den aktuelle politiske debat, og at fortolkninger af fortiden kan ændres over tid, fordi de er bundet til nutidige synspunkter. Historie kan instrumentaliseres meget håndfast til at begrunde en bestemt politik. Aldrig mere en 9. april er et kendt eksempel, som er blevet brugt som argument både for og imod Danmarks medlemskab af NATO. Historie kan bruges til at begrunde, at problemer identificeres og defineres på bestemte måder, og til at udpege nogle løsninger som mere rigtige end andre. Historie kan tillige bruges i politikken i form af fortællinger, der tager udgangspunkt i og søger at forme vores grundlæggende forestillinger om os selv og vores omverden. Det er Fogh Rasmussens og Nyrup Rasmussens taler eksempler på. Når mennesker deler samme fortolkning af fortiden, udgør de et erindringsfællesskab. Erindringsfællesskaber kan være baseret på f.eks. køn, klasse eller nation og er oftest forestillede fællesskaber, da de bygger på en forestilling om at have noget fælles med en gruppe mennesker, man ikke direkte har mødt eller har personlig relation til. Erindringsfællesskaber indgår som et centralt moment i dannelse af individuelle og kollektive identiteter og er derfor væsentlige for, hvad mennesker identificerer sig med og føler loyalitet over for. Når historien bruges med henblik på at opretholde, bearbejde eller omdanne eksisterende erindringsfællesskaber, kan man karakterisere det som erindringspolitik. Erindringspolitik er en form for magtudøvelse og betegner den særlige form for identitetspolitik, hvor fortiden står i centrum i forsøg 10
3 på at påvirke menneskers forestillingsverden, holdninger, værdier og følelser. Erindring er et felt, hvor der kan føres magtkamp om, hvad der skal huskes, og hvad der skal glemmes. Erindringsfællesskaber og erindringspolitik udgør således et centralt magtvilkår og magtmiddel. 5 Denne bog handler om grundlovsfejringernes historie. Målet er at undersøge brugen af historie og dens betydning for dannelse af dansk demokrati som forestillet fællesskab. 6 Bogen søger svar på følgende spørgsmål, der fungerer som ledetråde i analysen af grundlovsfejringernes omskiftelige historie: Hvordan blev dansk demokrati iscenesat og indholdsbestemt? Hvilken erindrings- og identitetspolitik førte grundlovsfejringernes iscenesættere? Hvilke erindringsfællesskaber om det danske demokrati blev konstrueret? Hvad var historiebrugens erindrings- og identitetspolitiske funktion? Grundlovsdag er Danmarks officielle nationaldag. 7 Gennem over 150 år er årsdagen for Frederik VII s underskrivelse af Danmarks grundlov d. 5. juni 1849 blevet markeret. I dag deltager kun en brøkdel af befolkningen i de årlige grundlovsmøder, hvorimod de i slutningen af 1800-tallet var årets vigtigste politiske kampdag. Dengang iscenesatte staten derimod ikke store officielle grundlovsjubilæer som i 1949 og Når grundlovsdag blev fejret, blev det danske demokrati, som var festens genstand, defineret. Spørgsmålet var ikke kun, hvordan staten skulle styres, men også hvilket folk der skulle styre, og inden for hvilke territoriale grænser folkestyret skulle fungere. Historien blev brugt til at besvare disse spørgsmål og var dermed et centralt moment i at definere og afgrænse dansk demokrati som kollektiv identitet. På grundlovsdag blev det danske folkestyres historie genfortalt, det aktuelle demokrati blev diagnosticeret, og dets fremtidige opgaver og udfordringer blev udpeget. Grundlovsfejringernes arrangører brugte historien til at begrunde deres aktuelle politiske synspunkter, og omvendt var nutiden udsigtspunktet for deres fortolkninger af fortiden. Bogen handler altså ikke om selve grundlovens historie, men om, hvordan forskellige grupper har tolket og brugt den danske forfatnings- og demokratihistorie til forskellige tider. Det kan man kalde grundlovens virkningshistorie. 8 Det er et stort emne, og 150 år er lang tid. Når de historiske aktører genfortalte grundlovens historie, begrænsede de sig ikke til begivenhederne 11
4 i forbindelse med enevældens fald og junigrundlovens indførelse i , men føjede dem sammen med de efterfølgende grundlovsrevisioner i 1866, 1915 og 1953 og skelnede heller ikke skarpt mellem forfatningens og demokratiets historie. Det er desuden ikke muligt at tage alle de situationer op, hvor grundlovens historie er blevet aktualiseret. Grundlovens virkningshistorie omfatter i hele sin fylde historieskrivningen både den videnskabelige og populære, politiske debatter, monumentsætning, malerier, film og andet billedmateriale, skolebøger og meget andet. Jeg har valgt at fokusere på grundlovsfejringerne og bruger dem som et erindringssted for dansk demokrati. Et erindringssted kan være skelsættende begivenheder, historiske og mytiske personer, politiske symboler, monumenter, museer, tekster og fysiske lokaliteter, som alle danner ramme for erindring. Med andre ord betegner et erindringssted et sted, som i et erindringsfællesskab indtager en central status og markerer vigtige eller typiske tegn på og i fællesskabet. 9 Grundlovsdag udgør som erindringssted en manifestation af erindringsfællesskabet om det danske demokrati. Brug af historie og opfattelse af demokrati kom ikke alene til udtryk i grundlovstalerne, men også i hele den måde, grundlovsoptogene og grundlovsmøderne var scenograferet, i de anvendte symboler og i det sprog, der blev benyttet. Historiebrug kan antage flere former. Jeg vil i min analyse af grundlovsfejringernes historie analysere grundlovens virkningshistorie på tre måder. For det første i form af eksplicitte genfortællinger af forfatningens historie og definitioner af demokrati i grundlovstaler, avisledere, avisartikler o.l. I forbindelse med de store jubilæer inddrager jeg også bogudgivelser, grundlovsspil, film etc. For det andet i form af grundlovsoptogenes og grundlovsmødernes scenografering og brug af symboler. De var i sig selv manifestationer af demokratiopfattelser, og her var historien indirekte indlejret. Det vil sige, at jeg ser på optogenes sammensætning og rute, valg af mødesteder, sange, musik og anvendelsen af forskellige politiske, historiske og nationale symboler. For det tredje i form af sproget. Historiske fortolkninger kan optræde i korte sproglige sentenser, der kan betragtes som sproglige erindringssteder. Aldrig mere en 9. april eller de fem forbandede år var sproglige erindringssteder for erindringsfællesskabet om Danmark under den tyske besættelse. Kongen gav, ånden fra 1848 og en ublodig revolution var sproglige erindringssteder, når det gjaldt grundlovens historie. Sådanne 12
5 sproglige sentenser kalder den tyske historiker Jörn Rüsen med en rammende betegnelse for patosformler. Patosformler er narrative forkortelser, der fungerer som den hurtige forståelse omkring historiske forudsætninger, baggrunde, erklæringer og forskellige udsagns implikationer. De er historier, som er indlejret i sproget, historier, der ikke bliver fortalt, men som allerede fortalt bliver anvendt til påberåbelse og kommunikation. 10 Jeg vil i analysen identificere sådanne patosformler og se på den forskellige betydning, de blev tillagt. Kan valget af grundlovsfejringer som erindringssted for dansk demokrati siges at være adækvat? På den ene side har det udelukket inddragelse af andre kilder end dem, der snævert knyttede sig til grundlovsfejringer, og som i visse tilfælde ellers ville kunne have tydeliggjort eller nuanceret tolkningerne. På den anden side forekommer grundlovsfejringerne særligt velegnede, i sammenligning med f.eks. den videnskabelige historieskrivning, til at belyse erindringsfællesskabers identitetspolitiske dimensioner. Til trods for at grundlovsfejringernes iscenesættere havde den afgørende magt til at definere deres indhold og form, forudsatte deltagelse en rimelig grad af indvilligelse og delagtighed. Deltagelse i grundlovsfejringer gjorde potentielt erindringsfællesskabet levende som noget andet og mere end viden og politik. Gennem kropslig deltagelse og i kraft af fejringernes helhed af vidensformidling, argumentation, oplevelse og identifikation kunne erindringen forankres sanseligt og følelsesmæssigt. 11 Erindringsfællesskaber har sociokulturelle virkninger og dermed magtmæssig betydning, i den udstrækning mennesker deler deres forestillingsverden og handler derefter. F.eks. er det søgt påvist, at erindringsfællesskabet om den danske besættelsestid har været udbredt og har udgjort en hindring for et større internationalt engagement. 12 Et tilsvarende forhold kunne undersøges for erindringsfællesskabet om dansk demokrati. Begge dele er imidlertid meget vanskelige at eftervise empirisk. Erindringsfællesskabers betydning for menneskers handlinger udgør derfor mere en teoretisk forudsætning, end det kan påvises konkret i denne undersøgelse. Med historiske og kontekstualiserede analyser af grundlovsfejringernes tilslutning og betydning mener jeg imidlertid at kunne sandsynliggøre deres identitetspolitiske udbredelse, styrke og mulige konsekvenser. Det er en udbredt indvending mod analyser af offentligt artikulerede fortidsfortolkninger, at man ikke kan slutte herfra og til erindringsfællesskabers faktiske eksistens. Det er korrekt, at selv hvor der er tale om aktiv deltagelse i en grundlovsfejring, kan det ikke automatisk konkluderes, at de 13
6 enkelte deltagere rent faktisk delte den erindring, der kom til udtryk gennem fejringens forskellige elementer. Tætte mikrohistoriske studier ville kunne afdække det konkrete samspil mellem kollektive og individuelle erindringer og identiteter om dansk demokrati. Det er dog vanskeligt at gennemføre for en 150-årig periode og er ikke bogens ærinde. Det er imidlertid en væsentlig pointe, at nok er individuelle erindringer adskilte og varierede og på unik måde relateret til individuelle liv og erfaringer, men de tillægges til stadighed fælles mening gennem en kollektiv erindringspraksis som f.eks. en grundlovsfejring. Herved skabes ideen om et forestillet fællesskab om fortiden. 13 Erindringssteder som grundlovsfejringer udbreder således forestillingen om eksistensen af et eller flere erindringsfællesskaber om dansk demokrati. Det er det, der er genstand for bogens analyse. KILDER OG BOGENS OPBYGNING Det har været nødvendigt at afgrænse undersøgelsesfeltet, da jeg har måttet skabe et solidt empirisk overblik over samtlige 150 års grundlovsfejringer for at kunne periodisere og udvælge relevante historiske nedslagspunkter til nærmere analyse. Jeg har valgt København i kraft af dens karakter som politisk magtcentrum. Konsekvensen er, at de politiske partiers fejringer er blevet prioriteret på bekostning af de folkelige foreningers. Avisers foromtale og reportager af grundlovsfejringer udgør et centralt kildemateriale for bogens undersøgelse. Hertil kommer avisernes ledere, artikler og annoncer, som bragtes i anledning af grundlovsdag. I periodens første ca. 75 år indeholdt aviserne almindeligvis meget detaljerede beskrivelser af grundlovsfejringernes forløb. De politiske og praktiske forberedelser blev fulgt, iscenesættelserne beskrevet nøje og detaljeret, sange blev ofte gengivet, deltagernes reaktioner beskrevet og talerne oftest gengivet i deres fulde længde. Senere indskrænkede reportagerne sig betragteligt, men da har det til gengæld for jubilæernes vedkommende været muligt at supplere avismaterialet med et betydeligt mere varieret kildemateriale. Det vender jeg tilbage til om lidt. Med hjælp fra Jette D. Søllinge og Niels Thomsens De danske aviser og Niels Thomsens Dagbladskonkurrencen er de relevante aviser udvalgt. 14 De største og vigtigste landsdækkende avisers dækning af grundlovsfejringerne er gennemlæst for hele den 150-årige periode. I år, hvor jeg gennemfører næranalyser, har jeg anvendt stort set alle landsdækkende aviser og en betydelig del af provinsbladene. Dette materiale er for 150-års jubilæets vedkommende suppleret med tv-reportager. Gengivelser 14
7 af grundlovstaler er i enkelte tilfælde fundet i erindringslitteratur, de officielle taler ved 100-års jubilæet i en særlig publikation, mens de officielle og politiske taler i anledning af 150-års jubilæets, er hentet fra Folketingets og partiernes hjemmesider. Arkivalsk materiale udgør bogens anden store kildegruppe. Den politisk spændte situation i landet i 1854 betød, at der i Justitsministeriets arkiv ligger ret detaljerede indberetninger fra grundlovsfester over hele landet dette år. Dette materiale er benyttet til at belyse såvel fejringen af grundlovens femårsdag som myndighedernes håndtering af situationen. Den organiserende kraft bag de officielle jubilæer i 1949 og 1999 var henholdsvis Rigsdagen og Folketinget, og jeg har benyttet de to store arkiver, som foreligger fra disse begivenheder. Det ene er Rigsdagens Bureaus arkiv vedrørende 100- års jubilæet i 1949 suppleret med mødereferater i Præsidiumsprotokollen. Det andet er Folketingets Grundlovskomites arkiv fra 150-års jubilæet. Sidstnævnte giver også et ganske godt billede af de mange lokale grundlovsaktiviteter. Desuden har jeg benyttet dels Rigsdagen, dels redaktionsudvalgets arkiv vedrørende udgivelsen af Rigsdagens jubilæumsværk Den danske Rigsdag fra årene Filmmuseets udklipsarkiv er benyttet til belysning af modtagelsen af grundlovsfilmen For frihed og ret i anledning af 100-års jubilæet. Søgning i relevante ministeriers arkiver har stort set været uden resultat. Forenings- og organisationsarkiver kunne være opsøgt, men er fravalgt, da det havde været for tidskrævende. I Det Kongelige Biblioteks småtryksafdeling har jeg benyttet en interessant samling af sangblade, programhæfter og plakater fra grundlovsfejringer gennem hele perioden. Det øvrigt benyttede materiale vil fremgå af noter, litteraturliste og arkivfortegnelse. Bogen er kronologisk disponeret og består af seks hovedkapitler, der hver behandler en periode i grundlovsfejringernes historie. For at give analysen dybde og fylde har jeg inden for hver periode valgt nogle enkelte års grundlovsfejringer ud til næranalyse. Periodiseringens princip er markante forandringer i grundlovsfejringernes og erindringsfællesskabernes karakter. Første kapitel dækker perioden fra 1849 til grundlovsændringen i 1866, men koncentrerer sig om de store grundlovsfejringer i 1854, der bl.a. viser, hvordan og hvorfor grundlovsfejringerne blev født som politisk kampdag. Andet kapitel omfatter perioden fra 1866 til 1915, og her er analysen koncentreret om grundlovsfejringerne i 1880 erne, hvor kampen om forfatningen var på sit højeste. Kapitlet afrundes med en analyse af fejringerne i forbindelse med vedtagelsen af 1915-grundloven, der afslutter den lange grundlovskamp. 15
8 Tredje kapitel behandler grundlovsfejringerne i mellemkrigstiden og under besættelsen, hvor et nationalt erindringsfællesskab om det danske demokrati etableres. I efterkrigstiden aftog grundlovsdag i betydning. Undtagelserne var jubilæerne i 1949 og 1999 og EF/EU-modstandens grundlovsmøder. De har hver fået deres kapitel. Bogen afsluttes med nogle sammenlignende betragtninger om grundlovsfejringerne i Norge og Danmark samt med en opsummerende diskussion om historiebrug og demokrati. NOTER 1 Udskrift Udskrift Social-Demokraten, Udskrift Jensen et al., 1997, s Jensen, 2000a, s , 2002, s. 142, 2003, s Warring, 1996 og Bryld et al., 1999, s Jeg anvender ikke en samlet systematisk typologi for historiebrug, men er inspireret af nogle af de senere års forsøg på at udvikle en sådan. Her tænker jeg især på Jensen, 2003, s , 2000b og Jensen et al., Desuden Karlsson, Zander, 2001, s Eriksen, 1999, Warring, 2000, 2002 og Bryld, Se også Nietzsche, 1994, opr Nationaldagsfejringer er et internationalt fænomen. Fra 1800-tallet blev det en almindelig del af de fleste landes nationalkultur at tillægge en historisk begivenhed særlig betydning og udnævne årsdagen til nationaldag. I Norge er det som i Danmark årsdagen for vedtagelsen af den første demokratiske forfatning. Det kan også være årsdagen for national uafhængighed som i USA, for genforening som i Tyskland eller en revolutionsdag som i f.eks. Frankrig. Valget kan som i Grønland være faldet på en naturmæssig begivenhed som årets længste dag, være en gammel folkelig festdag, hvis historiske oprindelse fortaber sig i tågerne som på Færøerne, eller som den svenske national- og flagdag være et konglomerat af flere begivenheder. Norges nationaldag er 17. maj til markering af vedtagelsen af Eidsvollforfatningen i USA s er Independence Day til markering af uafhængighedserklæringen 4. juli Det nuværende Tysklands nationaldag er årsdagen for den officielle genforening 3. oktober Frankrigs nationaldag er årsdagen for stormen på Bastillen 14. juli Grønlands er 21. juni. Færøernes 29. juli er årsdagen for slaget ved Stiklestad i Norge i 1030, hvor den norske kong Olav den Hellige faldt, og han blev senere betragtet som Færøernes vigtigste skytsengel. Den svenske 16
9 nationaldag er 6. juni, som markerer den dag, Gustav Vasa blev valgt til konge i 1523, vedtagelsen af regeringsformen af 1809 og også fra 1916 lanceret som det svenske flags dag. Nationaldagstraditionen blev i nogle lande etableret i årene umiddelbart efter den begivenhed, der var fejringens anledning. Det var tilfældet i Danmark og Norge. Andre lande greb længere tilbage i historien. Det gjorde sig gældende for Frankrigs vedkommende, hvor et republikansk flertal i den 3. Republiks nationalforsamling besluttede at gøre 14. juli til nationaldag 91 år efter stormen på Bastillen. I restaurationsperioden havde dagen været fejret i smug af små oppositionskredse, og efter oprettelsen af den 2. Republik i 1848 var den ikke andet end en del af en i øvrigt omfattende revolutionær festkalender. I mange lande herunder Danmark er den samme nationaldag blevet fastholdt som tradition på trods af konkurrence fra andre betydningsfulde begivenheder, mens den som i f.eks. Tyskland er blevet skiftet ud flere gange som følge af dramatiske skift i landets historie. Forsøg på at etablere en nationaldag eller en ny nationaldag inden for de senere år er faldet meget forskelligt ud. I Grønland blev 21. juni fejret som nationaldag første gang i 1985 og har siden haft meget stor tilslutning, mens et forslag, udarbejdet af en udredningskommission i slutningen af 1990 erne, om at gøre 6. juni til en egentlig svensk nationaldag mislykkedes. 8 Jensen, 2003, s. 284 og Nora, 1984 og Grosse-Kracht, 1996, s. 28. Sørensen, 2001, s Jensen, 2003, s Warring, 1996 og Se også Nietzsche, 1994, opr Min oversættelse. Der schnellen Verständigung über historische Voraussetzungen, Hinter gründe, Erklärungen und Implikationen einer Aussage. Sie sind in Sprache eingelagerte Geschichten, die nicht als solche erzählt werden, sondern als schon erzählte aufgerufen und kommunikativ verwendet werden. Rüsen, Grundlovsfejringer var ritualiserede, men jeg har ikke fundet det hensigtsmæssigt at analysere dem systematisk som ritualer. Jeg er dog inspireret af teorier om ritualer i min analyse. Warring, Eriksen, 1999, s , Langen, 2002, s Blehr, 2000, s , Bryld & Warring, Young, 1993, s. xi-xii og s. 7. Irwin-Zarecka, 1997, s. 67. Warring, 1996, 2000, Søllinge & Thomsen, Thomsen,
Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereAnette Warring HISTORIE, MAGT OG IDENTITET AARHUS UNIVERSITETSFORLAG GRU N D L O V S F E J R I N G E R GEN N E M 1 5 0 Å R
Anette Warring HISTORIE, MAGT OG IDENTITET GRU N D L O V S F E J R I N G E R GEN N E M 1 5 0 Å R AARHUS UNIVERSITETSFORLAG historie, magt og identitet Grundlovsfejringer gennem 150 år MAGTUDREDNINGEN Folketinget
Læs mereFORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2
FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 29.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Emnet for foredraget vil blive bragt i vores nyhedsbrev og på www.historienshus.dk
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereHistoriebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014
HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013
1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereGrundlovstale 2007. Astrup Præstegård Svend Andersen
Grundlovstale 2007. Astrup Præstegård Svend Andersen Kære deltagere i grundlovsfesten! I Danmark går det godt for tiden. Arbejdsløsheden er nærmest afskaffet og der er faktisk mangel på arbejdskraft. Hvordan
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereÅRSPLAN FOR 7. KLASSE
Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mereCITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE
CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereLav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne
Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereNotat fra Cevea, 03/10/08
03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mereSlutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereHvad er der sket med kanonen?
HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009
Læs mereSansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012
Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:
Læs mereÅrsplan for Historie. Skoleåret 2014/15
Årsplan for Historie Skoleåret 2014/15 Årsplanen for historie i 9. klasse på Øse Efterskole i skoleåret 2014/2015 er udarbejdet på baggrund af skolens værdier, samt trin og slutmål for faget. Derudover
Læs mere3. klasse skoleår 12/13
3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereI dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.
GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang
Læs mereUndervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Læs mereDer skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige
KAPITEL 3: QUIZ Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige svar. PROBLEMET MED ENERGIDRIKKENE Hvorfor sender befolkningen repræsentanter til Nuuk? Det kun er de klogeste, der må
Læs mereGenstandsfortællinger, erindringskort og lærebøger i sten
Genstandsfortællinger, erindringskort og lærebøger i sten Workshop - 30.1.2019 Dorthe Godsk Larsen, HistorieLab Erindringsevne Sans for fortiden uden erindring indskrænkes virkeligheden til nuet Persons
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt
Læs mereEnglandskrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereI morgen stemmer Danmark
I morgen stemmer Danmark Hvem må stemme? og hvordan stemmer man? Side 1 af 9 Lektion 1: Hvem kan stemme? Opgave 1 Instruktion: Match synonymerne Ord og udtryk fra teksten 1. valgkort 2. afstemningsdagen
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift
Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en
Læs mereHistorie Fælles Mål 2019
Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde
Læs mereEmner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.
Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs mereTALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo
TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for
Læs mere(Det talte ord gælder)
+HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før
Læs mereÅrsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17
1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereGudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten
I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereÅrsplan for gruppe 3 2013-14
Årsplan Denne årsplan er udarbejdet med udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles mål for Folkeskolen. Jeg har taget udgangspunkt i trinmålene efter 5. eller 6. årgang. Årsplanen er endvidere udarbejdet
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereKildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849
Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme
Læs mereEleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige
Læs mereVejledning til underviseren
Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereRåd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A
Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereEleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereFOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING
FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING 1 Om temaet Til læreren Dette tema er lanceret i forbindelse med folketingsvalget 2015 og indeholder artikler, videoer, opgaver og en quiz, som er særligt målrettet undervisning
Læs mereKUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012
BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:
Læs mereNår en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge
Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereDet talte ord gælder
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereFAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS
FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereDanskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse
Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid
Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereÅRSPLAN FOR 6. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod
Læs mereHER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN
NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 9
Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereGrundlovsmøder på Brøderup Højskole/Ungdomsskole 1946-1950 (af John Gravesen) Side 1 (af 15)
Side 1 (af 15) RESUMÉ: Grundlovsmøde i 1946 afholdtes på Mogenstrup kro, hvorefter man igen flyttede til Brøderup højsk. 5.6. 1946 Forstander Hans Lund, Rødding højskole, talte om folkestyrets ide og bærende
Læs mereAf Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted
Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,
Læs merePÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.
PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereTilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød
Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mere