Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen"

Transkript

1 Unge og Facebook - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook Bachelorprojekt udarbejdet af Natasja Gajhede Larsen Lia Pape Ovesen Sandi Sjørup Ergoterapeutuddannelsen Hold E06s 7.semester Vejleder: Henrik Vardinghus-Nielsen Afleveringsdato: 21/ Antal tegn inkl. mellemrum: Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af

2 I løbet af de sidste år, er der opstået en ny måde hvorpå der kan deltages i sociale aktiviteter, nemlig de såkaldte online sociale netværkssteder, hvor Facebook er et af de mest populære. I slutningen af 2009 var knap danske unge mellem 13 og 17 år brugere af Facebook, og en undersøgelse lavet af Megafon i slutningen af 2008, viser at mange af de unge er online på Facebook flere gange dagligt. Selvom Facebook er et socialt online netværkssted, er de unge oftest alene om aktiviteten, rent fysisk. Når rigtig mange unge vælger at bruge tid på Facebook, kan det give anledning til at tro, at unge fravælger andre aktiviteter, heriblandt aktiviteter hvor de bruger tid med deres venner in-real-life (IRL). At dette kan have en negativ konsekvens for både de unges udvikling og sundhed, er ofte blevet diskuteret og har givet anledning til bekymring i offentligheden. Men hvad er det, der gør Facebook så attraktivt, og kan det kun have en negativ konsekvens for udvikling og sundhed? Når så mange unge mennesker i Danmark er brugere af Facebook, og den aktivitet har så stor betydning i deres hverdagsliv, fandt vi det yderst relevant at få viden om, hvordan de unge oplever Facebook; at få en forståelse for den funktion Facebook har i de unges liv, samt at finde ud af hvilken indflydelse, positiv som negativ, de unge selv oplever at Facebook har, på deres øvrige sociale aktiviteter i hverdagen.

3 Forord Dette bachelorprojekt er udarbejdet af tre ergoterapeutstuderende fra Professionshøjskolen University College Nordjylland, december Projektet er udarbejdet, da vi alle har en fælles interesse for de unges deltagelse i sociale aktiviteter, og hvilken påvirkning et socialt netværkssted som Facebook har på de unges aktivitetsdeltagelse. Vi håber, at opgaven kan give ergoterapeuter en ny viden om unges aktivitetsdeltagelse i forhold til det sociale netværkssted Facebook. Vi finder det meget relevant indenfor ergoterapien, da Facebook og andre sociale netværkssteder er en stor del af mange danske unges hverdagsliv. Vi håber derfor, at projektet kan sætte nogle tanker i gang hos ergoterapeuter om, hvordan danske unge oplever Facebook, og i hvilken grad Facebook indgår i og påvirker de unges hverdag. Vi ønsker at belyse dette emne, da den virtuelle verden er i en stor og hurtig udvikling, og derfor bliver danske ergoterapeuter nødt til at forstå og tage stilling til denne eksplosive udvikling. Vi vil gerne takke de personer, der har bidraget til undersøgelsen på forskellig vis. Specielt tak til vores informanter, som har ladet sig interviewe, og som har gjort denne undersøgelse mulig. Dernæst vil vi gerne takke vores hovedvejleder Henrik Vardinghus-Nielsen og vores faglige vejleder Inge Lange for konstruktiv og kyndig vejledning, samt deres opbakning gennem hele forløbet. Projektet er udarbejdet af: Natasja Gajhede Larsen Lia Pape Ovesen Sandi Sjørup

4 Resumé: Uddannelsessted: Professionshøjskolen University College Nordjylland Hold: E06s Titel: Unge og Facebook - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af Facebook Nøgleord: Facebook, unge, sociale aktiviteter, aktivitetsvidenskab, deltagelse. Problemformulering: Hvordan oplever de unge Facebook, og hvilken indflydelse mener de, at Facebook har på de sociale aktiviteter, de deltager i IRL? Resumé: Formålet med dette bachelorprojekt er at skabe en forståelse af den nye aktivitet Facebook, som mange unge deltager i. Projektet er baseret på de unges oplevelse af Facebook, samt hvordan de unge oplever at Facebook påvirker deres øvrige sociale aktiviteter IRL. Data er blevet indsamlet kvalitativt ved hjælp af semistrukturerede interviews med fire informanter. Kriterierne for informanterne var at de skulle være mellem 13 og 15 år, og bruge mindst 1.5 timer på Facebook dagligt. Data blev transskriberet og derefter analyseret ud fra systematisk tekstkondensering og fortolket ved hjælp af de ergoterapeutiske begreber, vi, efter at have sammenfattet data, mente bedst kunne belyse data. De unge oplever Facebook som en måde hvorpå de kan forlænge samværet med deres IRL venner, selvom de ikke er sammen, fysisk. Derudover bruger de unge Facebook til at vedligeholde venskaber, samt genetablere kontakten med gamle venner. De unge oplever at Facebook kan have både en positiv og negativ påvirkning på deres øvrige sociale aktiviteter IRL. Størstedelen oplever dog, at Facebook har en positiv påvirkning, mens en enkelt informant oplever at Facebook kan have en negativ påvirkning på de øvrige sociale aktiviteter IRL. Forfattere: Sandi Sjørup, Øster Hurup Lia Pape Ovesen, Aalborg Natasja Gajhede Larsen, Skagen Kontakt: Lia Pape Ovesen -

5 Abstract: Institution of education: Professionshøjskolen University College Nordjylland Class: E06s Title: Youngsters and Facebook an occupational therapy perspective on youngsters experience of Facebook Keywords: Facebook, youngsters, social activities, science of activities, participation. Specification of problem: How do youngsters experience Facebook, and which impact do they think that Facebook have on the social activities in which they participate IRL? Abstract: The purpose of this Bachelor is to create an understanding of the new activity Facebook, which many youngsters participate in. The project is based on the youngstes experience of Facebook, and how the youngsters experience the impact of Facebook on their other social activities IRL. Data has been collected qualitatively by semi structured interviews with 4 respondents. The respondents had to be between 13 and 15 years old and had to be online on Facebook at least 1.5 hours daily. Data was transcribed and then analyzed by a systematic text contraction, and consequently analyzed and interpreted with occupational therapeutic concept after having contracted the best possible and most relevant data, in our opinion. The youngsters experience Facebook as a way to extend the relationship with their IRL friends, even though they are not physically together. Furthermore the youngsters use Facebook to maintain friendships, and to re-establish relations to old friends. The youngsters experience that Facebook have a positive as well as a negative impact on their other social activities IRL. The majority however experience Facebook as a positive factor, yet one informant experiences that Facebook have a negative impact on his other social activities IRL. Authors: Sandi Sjørup, Øster Hurup Lia Pape Ovesen, Aalborg Natasja Gajhede Larsen, Skagen Contact: Lia Pape Ovesen -

6 Læsevejledning: Projektet introduceres med en indledning og tager derefter udgangspunkt i problembaggrunden, hvor projektets problemfelt, formål og problemformulering præsenteres. Herefter følger projektets metodologi, herunder den videnskabsteoretiske tilgang samt de metodiske overvejelser forbundet med undersøgelsen i henhold til indsamling og bearbejdning af data. Herefter følger en præsentation af analysemetoden, relevant teori, gennemgang af undersøgelsens resultater, teoretiske tolkning af udvalgte resultater samt en konklusion på projektets problemformulering på baggrund af de empiriske data. Dette leder frem til en diskussion af projektet, perspektivering samt referenceliste. Litteraturhenvisninger er lavet ud fra Harvard, som findes i parentes efter den relevante sætning eller afsnit. Bilag forefindes sidst i projektet, og henvisninger til disse findes i teksten i en parentes efter det relevante ord. Herefter følger en side, hvorpå formidlingsovervejelser omkring projektet er beskrevet. Illustration af projektet: Indledning Problembaggrund og problemfelt Metode Teori Analyse Teoretisk tolkning Konklusion Diskussion Perspektivering Ansvarsfordeling Referenceliste

7 Indholdsfortegnelse: 1 Indledning. Side 1 2 Problembaggrund Side Aktivitetsvidenskab... Side Unge og ergoterapi. Side Unge og aktivitet Side Unges sociale relationer og kompetencer. Side Unge og sundhed Side Sociale netværk Facebook.. Side Unge og Facebook.. Side Opsummering..... Side Hypoteser.... Side 11 3 Problemfelt.. Side Formål.. Side Problemformulering.. Side 12 4 Metode... Side Litteratursøgning... Side Videnskabsteoretisk tilgang.. Side Fænomenologi.....Side Hermeneutik... Side Kvalitativ metode... Side Udvælgelse af informanter Side Udformning af interviewguide.. Side 16

8 4.8 Pilotinterview..Side Interview..... Side Transskribering af interviews. Side Etiske overvejelser... Side Analysemetode..Side Analytisk fremgangsmåde... Side 20 5 Teori. Side Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E).... Side Teori fra det canadiske matriale.. Side Teori om sundhed.. Side 22 6 Analyse... Side Facebook. Side Facebooks betydning i hverdagen.... Side Fravær af Facebook... Side Facebooks påvirkning i hverdagen.. Side Sociale aktiviteter IRL... Side Venner på Facebook vs. IRL.... Side Samtale over Facebook vs. IRL Side 28 7 Teoretisk tolkning... Side Spiriualitet Side Omgivelser Side Sundhed...Side 31 8 Konklusion... Side 32

9 9 Diskussion... Side Diskussion af metode. Side Diskussion af analysestrategier. Side Diskussion af resultater. Side Reliabilitet.. Side Validitet.. Side Perspektivering Side Referenceliste. Side Ansvarsfordeling... Side Bilagsfortegnelse... Side 44

10 1 Indledning: Betydningsfulde aktiviteter er en mærkelig ting De gennemtrænger vores liv og mærker vores dage Definerer os og defineres af os De både former verden og formes af verden De kan kendes ved de redskaber, der bruges, og ved det kølvand, de efterlader bag sig De er urørlige, indtil en person engagerer sig i dem De er en form for udøvende kunst De kan kun ses, når en person udøver dem, og kun forstås, når en person fortæller dig deres mening Af Helene J. Polatajko (Townsend, E. A. og Polatajko, H. J s. 81). Gennem det meste af ergoterapiens historie har ergoterapien støttet sig til ideer og evidens skabt af andre. I ergoterapien bliver der brugt viden fra forskellige fag og discipliner, det vil sige viden produceret ud fra andre perspektiver end ergoterapiens perspektiv på vigtigheden af menneskers betydningsfulde aktiviteter og deltagelse heri (Townsend, E. A. og Polatajko, H. J. 2008). I 1991 hævdede Yerxa, at ergoterapeuternes afhængighed af, at andre definerer vores anliggender, er ensbetydende med at opgive vores kontrol over vores viden, ordforråd og praksis. Vi tillader andre at forme ergoterapien uden at udvikle vores egne centrale begreber (ibid). På baggrund heraf mener vi som ergoterapeutstuderende, at det er yderst relevant for vores profession både at øge fokus på og studere begreberne aktivitet og deltagelse, der begge er kernebegreber i ergoterapi. I Danmark opleves der lige nu en stigende popularitet i brugen af Facebook (herefter Fb) især blandt unge, hvor ca danske unge i alderen år har en Fb profil. Megafon har i december 2008 lavet en kvalitativ undersøgelse om brugen af sociale online netværk i åriges hverdag for It- og Telestyrelsen. Undersøgelsen viser, at en meget stor del af de unge benytter Fb flere gange dagligt (It- og Telestyrelsen 2008). Unge mennesker har en travl hverdag med bl.a. skole, lektier, fritidsinteresser, venner og familie, der alt sammen skal passes ind. Når en stor del af de unge vælger at bruge tid på Fb 1

11 flere gange dagligt, i en ellers travl hverdag, går vi ud fra, at det er en aktivitet, der betyder noget for dem. Eftersom brugen af Fb er blevet en stor del af de unges aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet, er det interessant for ergoterapeuter at have en viden om både aktiviteten at være online på Fb, samt den indflydelse unge oplever, at Fb har på deres øvrige sociale aktiviteter. Vi har ikke kunne finde meget forskning om unges brug af online sociale netværkssider som Fb, og slet ikke ud fra et ergoterapeutisk perspektiv. Dette bachelorprojekt er udarbejdet på baggrund af en fælles interesse for de unges stigende brug af Fb samt en interesse for at finde ud af, hvordan de unge oplever brugen af Fb i forhold til deres øvrige deltagelse i sociale aktiviteter ud fra et ergoterapeutisk perspektiv. 2

12 2 Problembaggrund: I dette afsnit beskrives interessen og baggrunden for valg af emne, hvor vi efterfølgende danner hypoteser, der leder frem til vores problemfelt, formål og problemformulering. 2.1 Aktivitetsvidenskab: Aktivitet, og herunder betydningsfuld aktivitet, er et kernebegreb i ergoterapi, hvor aktivitet bl.a. beskrives som at være aktiv i arbejde, leg eller dagligdagsaktiviteter i fysiske og/eller sociale omgivelser (Kielhofner 2006). Ifølge Polatajko (2008) medfører det at nævne aktiviteter som vigtigste interesseområde og kernebegreb i ergoterapien et ansvar for, at vi som ergoterapeuter kender aktiviteter på alle dets niveauer (Townsend, E. A. og Polatajko, H. J. 2008). Dette kræver, at ergoterapeuter ikke kun udtrykker antagelser om vigtigheden af aktiviteter, men forpligter sig til omhyggeligt at studere aktiviteter (ibid). Et sådant studie finder sted i den videnskab, der kaldes Occupational Science, på dansk aktivitetsvidenskab (ibid). Aktivitetsvidenskab er studiet af menneskers aktivitetsorienterede natur herunder deres tilpasning af de udfordringer og erfaringer de oplever i deres omgivelser. Yderligere er en aktivitetsvidenskab en videnskab, der omhandler karakteren og strukturen af aktivitet samt forholdet mellem aktivitet og sundhed (Townsend, E. A. og Polatajko, H. J. 2008) (Molineux 2010). Når menneskelig aktivitet betragtes som fokus i ergoterapeuters professionelle arbejde, er det gældende, at det i lige så høj grad omfatter deltagelse (Borg et al. 2007). Ifølge artiklen Participation in the Occupations of Everyday Life (Law 2002) er deltagelse i betydningsfulde aktiviteter en essentiel del af menneskelig udvikling og livserfaring. Det er gennem deltagelse vi tilegner os evner og kompetencer og igennem deltagelse, at vi knytter os til andre samt finder mening i livet. Denne deltagelse i betydningsfulde aktiviteter kan foregå i forskellige omgivelser, hvor især de sociale omgivelser er vigtige for at fremme deltagelse (ibid). Begrebet deltagelse tydeliggør, at vi mennesker som enkeltindivider i alle vores handlinger, er forbundet med og afhængig af andre mennesker og deres handlen i hverdagslivet. Som deltagere interagerer vi i en social praksis, som allerede finder sted. Denne praksis folder sig ikke alene ud som et produkt af en persons handling, men i en samhandel og interaktion mellem flere (Borg 2005). Det er vigtig for ergoterapeuter at udvikle en viden omkring 3

13 deltagelse i betydningsfulde aktiviteter for at kunne øge den klientcentrede og evidensbaserede tilgang til ergoterapeutisk praksis (Law 2002). Derudover ser flere ergoterapeuter, bl.a. Yerxa og Wilcock, aktivitetsvidenskab som en fordel for ergoterapi, da aktivitetsvidenskab vil understøtte, hvad ergoterapeuter gør i praksis og dermed vil gøre ergoterapeuter i stand til at yde en bedre service til klienter (Molineux 2010). Med aktivitetsvidenskaben er forskning i aktiviteter og deres betydning for mennesker øget markant. Vi har dog undret os over den manglende forskning af aktiviteter indenfor børne- og ungeområdet, hvilket Kroksmark (2005) også gør (Kroksmark 2005). For at bidrage til forskningen indenfor børne- og ungeområdet er det væsentligt for at undersøge en af de aktiviteter mange unge deltager i, og som der faktisk ser ud til at være stigende deltagelse i; Fb Som tidligere nævnt har vi som ergoterapeuter, i følge Polatajko (2008), et ansvar for at kende aktiviteter på alle dets niveauer og omhyggeligt studere aktiviteter. For at skabe en bedre forståelse af Fb er vi derfor nødt til at studere den. Dette vil både medføre en større viden om aktiviteten Fb, men det vil også medføre en forståelse for, hvorfor de unge deltager i den, samt hvilken funktion den har for dem. Denne viden vil være med til at understøtte ergoterapien i praksis, der dermed vil kunne øge deres klientcentrede tilgang til klienter, herunder unge mennesker. 2.2 Unge og ergoterapi: Ifølge sociologien og psykologien iagttages ungdommen som en vigtig og betydningsfuld periode i et menneskes liv. (Knudsen, A. og Jensen, C.N. 1999) Som nævnt i ovenstående, er der ikke meget forskning indenfor aktivitetsvidenskaben omkring unge, og der er heller ikke meget specifik viden om unge i forhold til ergoterapi. Basisbogen i ergoterapi (Borg et al. 2007), som er anerkendt og brugt indenfor ergoterapifaget, forholder sig ikke specifikt til de unge. Den springer fra børn til voksne, hvilket vi undrer os over. Selv de standardiserede ergoterapeutiske redskaber findes kun til enten børn eller voksne (Borg et al. 2007)(Kielhofner 2006)(Townsend, E. A. og Polatajko, H. J. 2008). Set i lyset af dette vurderer vi, at manglen på teori om ergoterapi i forhold til unge, er en gråzone, hvilket vi med denne undersøgelse vil forsøge at være med til at råde bod på. 4

14 2.3 Unge og aktivitet: Hverdagslivet er i fokus indenfor ergoterapi, som beskæftiger sig med kernebegrebet betydningsfulde aktiviteter, hvor deltagelse i betydningsfulde aktiviteter støtter menneskers sundhed og trivsel. Betydningsfulde aktiviteter er et kompleks begreb, da enhver aktivitet der udøves med en vis konsekvens og regelmæssighed og som giver struktur, værdi og mening for enkeltpersoner er en betydningsfuld aktivitet (Townsend, E. A. og Polatajko, H. J. 2008). En af de grundlæggende værdier i Canadian Model Of Occupational Performance - Engagement (herefter CMOP-E) er, at ethvert menneske har en vis evne til at deltage i aktiviteter. Aktivitetsdeltagelsen kan finde sted i forskellige omgivelser bestående af kulturelle, institutionelle, fysiske og sociale elementer, der kan have en fremmende eller hæmmende effekt på aktivitetsudøvelsen (Townsend, E. A. og Polatajko, H. J. 2008) Ud fra dette betragter vi Facebook som værende både et online socialt netværkssted som en del af omgivelserne hos de unge, da de unge kan være sociale gennem Fb samt en betydningsfuld aktivitet, de kan deltage i. Deltagelse i aktiviteter giver mennesker mulighed for at udvikle sig optimalt ud fra både biologiske og sociale forudsætninger. Vi mener dog også, at deltagelse i aktiviteter giver mennesket mulighed for at udvikle sig optimalt ud fra psykologiske forudsætninger, selvom Kroksmark (2005) ikke nævner dem (Kroksmark 2005). Børn og unge må udover deltagelse have mulighed for indflydelse på hverdagens aktiviteter samt indgå i sociale relationer for at bevare deres sundhed (ibid). I den amerikanske undersøgelse Quantitative and Qualitative Measures of Behavior in Adolescent Girls (Freyberg 2009) er der fokus på aktivitetsdeltagelse i de sociale omgivelser hos unge piger. Undersøgelsen gør sig kun gældende for piger, men forskerne mener, at det samme gør sig gældende for drenge. I studiet, undersøges unge pigers deltagelse i Achivement, Social og Relaxation Activities, hvor meget tid de bruger på de forskellige aktiviteter, om de selv vælger at deltage i aktiviteterne, og hvor meget nydelse og meningsfuldhed, de opnår ved at deltage i dem. Undersøgelsen viser, at deltagelse i sociale aktiviteter er noget af det, de unge piger bruger mest tid på og finder størst glæde ved i deres hverdag (ibid). 5

15 Ser man på Fb i forhold til definitionen på betydningsfuld aktivitet, kan Fb betegnes som værende en betydningsfuld aktivitet for de unge, der finder sted i en social omgivelse. Yderligere viser ovenstående undersøgelse, at deltagelse i sociale aktiviteter er noget af det, unge piger bruger mest tid på og finder størst glæde ved i deres hverdag, hvilket er med til at understøtte, at Fb er en betydningsfuld aktivitet. Den sociale omgivelse, hvori den betydningsfulde aktivitet finder sted, ser ud til at være fremmende for aktivitetsdeltagelse, da mange af de unge, som nævnt i indledningen, er på Fb flere gange dagligt. Deltagelse i betydningsfulde aktiviteter støtter jo som beskrevet menneskers sundhed, herunder også unges, så umiddelbart ser den betydningsfulde aktivitet, som Fb er for de unge, ud til at fremme deres aktivitetsdeltagelse og hermed deres sundhed. 2.4 Unges sociale relationer og kompetencer: Ud fra teori om sammenhængen mellem betydningsfulde aktiviteter, hvad der fremmer deltagelse heri samt sundhed, ser Fb som nævnt ud til at være en betydningsfuld aktivitet, der kan være med til at fremme sundhed. Dette kan der dog stilles spørgsmålstegn ved, når der inddrages anden teori om unges udvikling. Ifølge Psykologibogen (2002) er ungdomsperioden tillige med andre perioder i et menneskes liv en periode, hvor man tilegner sig både sociale, psykologiske og faglige kompetencer, der skal hjælpe de unge til at tilpasse sig deres omgivelser og sættes i stand til at forvalte rollen som samfundsborger (Nielsen 2002). Det er især i den tidlige ungdom (11-13 år), at de unge begynder at frigøre sig fra deres forældre for at skabe deres egen identitet og blive et selvstændigt individ. Her er det oftest vennerne, der får en stor rolle i de unges liv, og de unge er meget afhængige af deres sociale relationer i denne fase af deres liv. Det er de sociale relationer i de unges liv, der kan få afgørende indflydelse på, hvilken identitet de unge skaber sig i deres voksenliv. Eftersom sociale relationer menes at have en afgørende betydning for ens udvikling, er det vigtigt for de unge at have gode sociale relationer, som de kan støtte sig til for at skabe en så positiv udvikling som muligt (Erling A. og Hwang, P. 2002). Ifølge artiklen An Occupational Perspective on the Assessment of Social Competence in Children (Mui Lim, S. & Rodger, S. 2008) er især de sociale kompetencer vigtige i forhold 6

16 til at kunne udvikle relationer og er nødvendige for at kunne engagere sig og deltage i aktiviteter. I artiklen anvendes MoHO til at belyse unges sociale kompetencer i forbindelse med aktivitet. Der lægges især vægt på, at man som ergoterapeut skal kunne forholde sig til de unges sociale kompetencer for at kunne forstå de unges roller og måde at interagere på. Artiklen kommer frem til, at de tre sub-systemer i MoHO; vilje, vane og udførelseskapacitet hver især har indflydelse på unges sociale kompetencer. Udover sub-systemerne spiller omgivelserne en meget stor rolle. De omgivelser, de unge er i, kan være med til enten at hæmme eller fremme deres aktivitetsdeltagelse i sociale sammenhænge (ibid). Ifølge Plate (2000) er unge menneskers psykiske velbefindende og dermed også deres helbred tæt forbundet med kvaliteten af deres forhold til familiemedlemmer, andre voksne og kammerater. At den unge har en kærlig og støttende familie, accepterende og forstående venner, og andre vigtige voksne personer, som unge kan indgå i et samvær med, er afgørende for en sund udvikling og en positiv selvagtelse hos den unge (Plate 2000). Det at være omgivet af mennesker er en naturlig del af menneskets hverdagsliv, og mennesket har brug for at være en del af et socialt netværk. At være en del af et fællesskab, at få anerkendelse, tryghed, kærlighed, støtte og sympati fra andre er vigtigt for vores udvikling og trivsel. Endvidere er der rettet opmærksomhed på at netværk er sundhedsfremmende og har en helbredende effekt (ibid). Som beskrevet er udviklingen af sociale kompetencer vigtige i forhold til at kunne udvikle sociale relationer og indgå i sociale samvær, som igen er vigtige for de unges udvikling. De unges sundhed er ifølge Plate (2000) tæt forbundet med kvaliteten af deres forhold til venner og familie; deres netværk. Det er ikke kun de unges deltagelse i betydningsfulde aktiviteter, der er medvirkende til deres sundhed, men også de relationer de unge indgår i samt kvaliteten af disse. Der kan indgås i sociale relationer på mange måder, men en af de nye måder, som mange unge deltager i, er online sociale netværk, som Fb. Men hvordan er kvaliteten af de venskaber, de unge har på Fb? Selvom vi tidligere betragtede Fb som en betydningsfuld aktivitet for de unge, som kunne virke fremmende for deres sundhed, er Fb ikke nødvendigvis med til fremme sundhed set ud fra perspektivet om vigtigheden af at kunne indgå i sociale relationer af en vis kvalitet for at bevare sundheden. 7

17 Vi ved ikke, hvordan de unge begår sig på Fb, herunder hvordan de udvikler og indgår i sociale relationer på Fb. Vi ved heller ikke om stigningen i brug af Fb, og den funktion Fb har, kan have en indflydelse på de unges udvikling af sociale relationer og dermed faktisk også kan have en påvirkning på de øvrige sociale aktiviteter, de unge indgår i, i deres dagligdag. 2.5 Unge og sundhed: Sundhed kan ses ud fra mange forskellige perspektiver. Det er ikke nok kun at se på menneskets sundhed isoleret ud fra kun et fysiologisk, socialt eller psykologisk perspektiv, men at se på dem i sammenhæng for at forstå menneskets sundhed (WHO 2009). Som ergoterapeut bestræber vi os på at se på hele mennesket, og derfor også at se menneskets sundhed ud fra forskellige perspektiver (Wilcock 2006). Dette gør sig også gældende for WHO, der også ser på sundhed ud fra forskellige perspektiver (WHO 2009). Set ud fra et fysiologisk perspektiv er sundhed bl.a. regelmæssig motion og sund kost. Psykologisk set handler sundhed bl.a. om psykisk velbefindende og velvære. Mennesket er et socialt væsen, og derfor handler sundhed også om at være socialt sund, og vores sociale netværk har stor indflydelse på, hvordan man har det. Er man værdsat, respekteret og en del af en fællesskab, er risikoen for at få det dårligt psykisk og for at have et fysisk dårligt helbred mindre (ibid). Som nævnt i ovenstående er socialt samvær især vigtige for unge, da det er vennerne, som de unge støtter sig op af og afspejler sig selv i. Set ud fra forskellige sundhedsperspektiver, kan der derfor være relevant at undersøge, hvordan de unge oplever Fb samt unges oplevelse af Fb påvirkning på deres øvrige sociale aktiviteter. 2.6 Sociale netværk - Facebook: I løbet af de sidste par år er der som nævnt opstået en ny måde, hvor der kan deltages i aktivitet i sociale omgivelser; de såkaldte online sociale netværkssteder. Der findes mange forskellige online sociale netværkssteder, hvor Fb er et af de mest populære. Fra 2008 til 2009 er antallet af danskere på Fb steget fra ca til 2.23 mio. brugere, hvilket betyder at knap halvdelen af Danmarks befolkning er på Fb ( 2009). Det gør Danmark til et af de lande i verden, der har flest Fb-brugere pr. indbygger ( 2009). Fb er et såkaldt online socialt netværkssted, hvor man kan oprette en profil, fra man er 13 år. En personlig profil indeholder en række oplysninger, der gør det muligt for andre at finde en, både venner fra den virkelige verden og personer, man ikke har mødt in-real-life (herefter IRL). Der kan søges efter andre profiler, som man så kan blive online venner med. Man kan 8

18 skrive både private og offentlige hilsner til hinanden på profilerne, dele billeder og videoklip, opdatering af status, samt kommentere disse ( 2009) 2.7 Unge og Facebook: Ud af de 2.23 mio. brugere på Fb i Danmark er knap unge mellem 13 og 17 år ( 2009). De lukkede online sociale netværkssteder, som Fb, er opbygget omkring de unges virkelige sociale netværk, de såkaldte IRL venner, og de fleste angiver at have mødt deres online venner IRL (It- og Telestyrelsen 2008). Gennem Fb kan de unge fortsætte kontakten med deres venner efter skoletid, hvor det at være på Fb ifølge undersøgelsen typisk foregår alene om eftermiddagen og om aftenen. De unge har altså både online og IRL interaktioner med deres venner (ibid). I Malene Charlotte Larsens speciale Ungdom, venskab og identitet (Larsen 2005) tager hun udgangspunkt i danske unges (12-18 år) online sociale netværk, nærmere betegnet Arto, hvor hun beskæftiger sig med et online socialt netværkssted lignende Fb. Hun konkluderer, at de danske unge bruger det online netværk til at vedligeholde venskaber og også finde nye venskaber. Hun mener, at den bekræftelse, der fås gennem online sociale netværk, er betydelig for de unge, da de ofte er meget usikre på sig selv og gennemgår en fase, hvor de er ved at skabe deres egen identitet. Gennem det online sociale netværkssted, kan de få en større bekræftelse, end hvis de kun socialiserede sig IRL. Hun oplever ikke, at de unge prøver at gøre sig selv til noget andet, end de er, men mener derimod, at de unge går meget op i at blive accepteret som dem, de er. Hun mener, at det online sociale netværkssted er en forsættelse af det normale offline teenageliv (ibid). Vi er opmærksomme på, at Arto og Fb er to forskellige netværkssteder. Arto er et mere åbent netværk, hvor alle har mulighed for at se ens profil, mens Fb er et mere lukket netværkssted, hvor man skal godkende sine venner, før de kan se ens profil, hvilket betyder, at uvedkommende ikke kan se ens profil. Men selvom Malene Charlotte Larsens speciale primært omhandler Arto, mener vi, at hendes resultater og overvejelser er relevante i forhold til vores undersøgelse om Fb. Modsat Malene Charlotte Larsens konklusioner omkring unge og online sociale netværkssteder påpeger artiklen A Review of Online Networking (Williams, A. L. and Merten, M. J. 2008), at det er igennem online kommunikation, at de unge oftest er alene, 9

19 hvilket betyder, at deres kommunikation og interaktion med andre mennesker foregår online, og ikke IRL. I de såkaldte IRL interaktioner giver de unges opførsel og handlinger hele tiden modreaktioner fra omgivelserne bl.a. gennem den nonverbale kommunikation. De modreaktioner, de møder fra omgivelserne i IRL interaktioner, er med til at guide de unge i forhold til fremtidige beslutninger og handlinger (ibid). Dette stemmer overens med Plates (2000) beskrivelse af sociale kompetencer og sund udvikling; at det handler om at lære at begå sig og at udvikle færdigheder i omgangen med andre mennesker og at kunne indgå i aktiviteter IRL, er vigtig for en sund udvikling hos unge (Plate 2000). Denne viden om vigtigheden af omgangen med andre mennesker for at udvikle sociale kompetencer og opnå en sund udvikling, giver anledning til en overvejelse over, om den kontakt de unge opnår gennem Fb, giver den samme kvalitet af samvær som samvær IRL. 2.8 Opsummering: Aktiviteten at være på Fb er et meget nyt og voksende fænomen, og der findes meget lidt viden og forskning på området. Vi har valgt at tage udgangspunkt i de unge fra år, da de er den første generation, som er vokset op med muligheden for at benytte Fb. Dette er interessant, da denne gruppe af unge har mulighed for at socialisere sig på en helt ny måde end unge før denne generation. Ser man dette i forhold til teorierne om vigtigheden af at indgå i sociale relationer i forhold til at bevare sundhed, giver dette anledning til at undersøge om unge oplever, at Fb har indflydelse på sociale aktiviteter IRL. Som tidligere nævnt under afsnittet om aktivitetsvidenskab er det vigtigt for ergoterapeuter at studere aktiviteter omhyggeligt for bl.a. at kunne forstå karakteren og strukturen af aktiviteter. For at kunne forstå unges aktivitetsdeltagelse i hverdagen, er man nødt til at studere de omgivelser, de unge agerer i. Denne undersøgelse studerer karakteren og strukturen af en ny aktivitet samt deltagelse heri; at være på Fb og Fb s betydning for deltagelse i sociale aktiviteter IRL set ud fra unge åriges perspektiv. Desuden er undersøgelsen med til at give viden om unge mennesker i et aktivitetsvidenskabeligt perspektiv, som der tidligere nævnt ikke er meget af i dag. 10

20 2.9 Hypoteser: Ud fra overstående problembaggrund har vi fundet nogle relevante emner, som leder til nogle hypoteser, som vi ønsker at belyse. Vi er alle sociale væsner, der har behov for at interagerer i sociale relationer, hvilket er forbundet med menneskets sundhed. Ungdomsperioden er en periode, hvor man især er afhængige af sociale relationer og begynder at udforme ens identitet på baggrund af de sociale omgivelser, man deltager i. Vi har derfor en formodning om, at de unge bruger Fb til at deltage i sociale aktiviteter og indgå i sociale relationer. Plate (2000) påpeger at deltagelse i sociale relationer påvirker menneskets sundhed, da det er gennem sociale relationer, at man lærer at begå sig, udvikler sig og udformer sit liv. Gennem undersøgelsen Quantitative and Qualitative Measures of Behavior in Adolescent Girls påvises der, at pigerne bruger mest tid på og finder størst glæde ved at deltage i sociale aktiviteter. Ud fra artiklen An Occupational Perspective on the Assessment of Social Competence in Children bliver det påpeget, at de sociale kompetencer er vigtige for at kunne udvikle sociale relationer, og at omgivelserne spiller en meget stor rolle. På baggrund af denne viden om at unge finder størst glæde ved at deltage i sociale aktiviteter og vigtigheden af at indgå i sociale relationer formoder vi, at Fb kan påvirke unges deltagelse i sociale relationer IRL. Da antallet af Fb brugere er vokset eksplosivt, og de unge bruger meget af deres tid på Fb, formoder vi, at de unge fravælger andre sociale aktiviteter til fordel for aktiviteten Fb. Specialet Unge, venskab og identitet, artiklen A Review of Online Networking og Megafons undersøgelse er uenige om online sociale netværkssteders påvirkning af de unges sociale relationer og sociale kompetencer. Der bliver både påpeget, at de sociale online netværkssteder fremmer og hæmmer de unges sociale interaktioner IRL. Derfor kunne det være relevant at finde ud af, hvordan de unge selv oplever et socialt netværkssted som Fb og den funktion, det har, samt hvordan de unge mener, at Fb påvirker deres øvrige sociale aktiviteter. Vi vælger at tage udgangspunkt i de unges egne oplevelser af Fb, da dette som nævnt ifølge aktivitetsvidenskaben er en del af at skabe viden om menneskets aktivitetsorienterede natur samtidig med, at det giver en viden om karakteren og strukturen af aktiviteten Fb. 11

21 3 Problemfelt: 3.1 Formål: Ud fra ovenstående problembaggrund er det relevant at undersøge, hvordan de unge oplever Fb samt at undersøge, om de unge oplever, at Fb kan have en påvirkning på de sociale aktiviteter, de deltager i IRL. Formålet med denne undersøgelse er at finde ud af, hvordan de unge oplever aktiviteten Fb, og derigennem at få en forståelse af den funktion Fb har samt deres oplevelse af, hvordan deres deltagelse på Fb har en påvirkning på de sociale aktiviteter, de deltager i IRL. 3.2 Problemformulering: Hvordan oplever de unge Facebook, og hvordan oplever de, at Facebook påvirker de sociale aktiviteter, som de deltager i IRL? 4 Metode: I dette afsnit gives en beskrivelse af litteratursøgning, projektets videnskabsteoretiske og metodiske tilgang. Herefter beskrives og begrundes valget af metode til henholdsvis dataindsamling og analyse. Til sidst redegøres der for de etiske overvejelser i undersøgelsen. 4.1 Litteratursøgning: Baggrunden for litteratursøgning var i første omgang at finde videnskabelige artikler, der belyste unges brug af online sociale netværk, herunder Fb og deres sociale aktiviteter i forhold til ergoterapi. Søgning blev foretaget systematisk på baggrund af søgeguide på de danske og udenlandske databaser, vi fandt relevante (se bilag 1). Det viste sig dog hurtigt, at der ikke forelå mange artikler omkring emnet online sociale netværkssteder i forhold til ergoterapi. Der blev i stedet søgt videnskabelige artikler omkring unge og brugen af digitale medier og herunder specifikt sociale online netværk generelt og ikke kun ud fra det ergoterapeutiske perspektiv. Derudover blev der også søgt på unge, sociale kompetencer og sociale aktiviteter. Vi fandt på baggrund af dette flere umiddelbart relevante artikler og undersøgelser herunder et speciale om unges forbrug af digitale medier. Gennem en kritisk gennemlæsning af de fundne artikler udvalgte vi enkelte, som vi lavede kritisk litteraturlæsning på (se bilag 2) og efterfølgende inddragede i problembaggrunden. 12

22 4.2 Videnskabsteoretisk tilgang: Denne undersøgelse tager udgangspunkt i både den fænomenologiske og hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang, da vi ønsker både at beskrive, forstå og fortolke de indsamlede data. 4.3 Fænomenologi: Fænomenologi er en videnskabsteoretisk retning, der søger at klarlægge og beskrive den menneskelige erfaring samt at klarlægge, hvordan verden konstitueres af menneskets bevidsthed (Birkler 2007). Den fænomenologiske tilgang sigter mod at skabe viden om bevidsthedsfænomener, ud fra hvordan den enkelte person oplever dem. Idealet for den fænomenologiske tilgang er deskriptivt, hvor man søger beskrivelse af den enkeltes livsverden. Livsverden defineres som værende den levede verden, som er udgangspunktet for enhver menneskelig aktivitet, og som i vid udstrækning er forskelligt fra person til person. (ibid). For at dette kan opnås, skal vi forsøge at se bort fra vores forudfattede meninger og holdninger, så vi kan give en så neutral beskrivelse af fænomenerne som muligt. For at nærme sig en forståelse af de bevidsthedsfænomener, den enkelte person oplever, skal man få denne til at variere beskrivelsen af oplevelserne. Derefter skal vi forsøge at reducere beskrivelserne ved at skabe en struktur eller et mønster i dem, og herefter gruppere dem efter ligheder og sammenhænge, så essensen af personens bevidsthedsfænomener træder frem (ibid). Vi arbejder ud fra en fænomenologisk tilgang i interviews og i første del af analysen. I interviewet søger vi at få åbne og nuancerede beskrivelser af de unges oplevelse af fænomenet Fb og dets indflydelse på de øvrige sociale aktiviteter, der deltages i IRL. Den fænomenologiske tilgang afspejles desuden i vores analyse, hvor vi strukturerer og herefter grupperer beskrivelser efter ligheder og sammenhænge, så essensen af informanternes udsagn beskriver deres oplevelse af fænomenet Fb og dets indflydelse på de øvrige sociale aktiviteter, de deltager i IRL. 4.4 Hermeneutik: Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse. Forståelsesbegrebet i hermeneutikken kan ikke beskrives uden forforståelse, som er den forståelse, der går forud for selve forståelsen. Den hermeneutiske tilgang forudsætter, at forståelsen altid er formet på 13

23 baggrund af en forforståelse, man har med sig (Birkler 2007). Dette vil sige, at de begreber, vi fortolker virkeligheden med, er medvirkende til, hvordan virkeligheden forstås. Målet for hermeneutik er en bestræbelse på at nå en anden persons forståelse. Da mennesker forstår verden forskelligt pga. forskellige forforståelser, er det afgørende, at vi lader os selv forstå det informanterne forstår, og her lader en ny forståelse begynde. Grundtanken er at sætte vores forforståelser i spil, hvilket ikke betyder at se bort fra dem, men at være bevidst om dem i den udstrækning, de får en negativ betydning i forhold til idealet om at forstå hinanden (ibid). Vi er bevidste om, at vi f.eks. er ældre end informanterne, og derfor kan vi ikke nødvendigvis anvende vores egen forforståelse om Fb. Det vil aldrig være muligt at overtage andres forforståelser, men egne forforståelser vil blive provokeret og revurderet, og ens horisont vil blive udvidet (ibid). I denne undersøgelse er vores forforståelse specifikt de videnskabelige artikler og teori omkring sociale relationer og sundhed, vi anvender. Ydermere anvendes den hermeneutiske tilgang i forbindelse med fortolkning af den indsamlede empiri. Gennem fortolkning ønsker vi at skabe meningssammenhænge med udgangspunkt i informanternes udsagn. Dette giver en indsigt i og forståelse af, hvordan unge oplever Fb og dets indflydelse på de sociale aktiviteter, de unge deltager i IRL. 4.5 Kvalitativ metode: I vores opgave beskæftiger vi os med unge menneskers oplevelse af Fb, hvor målet for os er at få en så præcis og fyldestgørende redegørelse af, hvordan den enkelte unge oplever Fb. Dette kaldes et ideografisk vidensideal, som netop er defineret som: [...]som især og i første række beskæftiger sig med det enkeltstående tilfælde. Målet for forskningen er at give en så nøjagtig og udtømmende redegørelse som muligt for det enkelte tilfælde, en redegørelse der netop søger at gribe fænomenet i dets individualitet, snarere end i dét det har fælles med andre. (Collin, F. og Køppe, S. 2007) s.29 Da vores problemformulering har en fænomenologisk erkendelsesinteresse samt et ideografisk vidensideal, har vi valgt et kvalitativt studie. Kvalitative studier er gode til at indsamle komplekse og deltaljerede beskrivelser af menneskers livsverden, derfor er et kvalitativt studie velegnet set ud fra et fænomenologisk og hermeneutisk perspektiv (Lindahl, M. & Juhl, C. 2007) I vores undersøgelse vil vi netop gerne undersøge unges oplevelse af Fb og dets indflydelse på deres sociale aktiviteter IRL. I og med det er de unges oplevelser, forsøger vi gennem 14

24 undersøgelsen at forstå de unges livsverden konkret i form af deres oplevelse af Fb. Derefter tolker vi på deres udtalelser dels ud fra et deskriptivt fænomenologisk perspektiv og dels ud af et fortolkende hermeneutisk og teoretisk perspektiv (Launsø, L. og Rieper, O. 2005). 4.6 Udvælgelse af informanter: I problembaggrunden er der i afsnittet om unges sociale relationer og kompetencer beskrevet, at ungdomsperioden er den udviklingsfase, hvor de unge er meget afhængige af de sociale relationer. Det er i de tidlige ungdomsår, at de unge begynder at løsrive sig fra forældrene og begynder at udvikle deres egen identitet. Her er de sociale relationer meget vigtige for de unge, da det i vid udstrækning er vennerne, de unge læner sig op ad i forbindelse med deres udvikling til at blive et selvstændigt individ (Erling A. og Hwang, P. 2002). Som tidligere beskrevet skal man være 13 år for at kunne oprette en profil på Fb. Ifølge Ungdomspsykologi skal man være forsigtig, når man taler om unge som en homogen gruppe. Der er meget stor forskel på en 13-årig og f.eks. en 18-årig, og forskellen er så stor, at det kan være problematisk at rubricere dem som en ensartet gruppe. Ved at dele ungdomsårene op i flere forskellige små faser kan der tages højde for problemet (Hwang, P. & Erling, A. 2002). Vi har valgt at sætte grænsen ved de 15 år, da alle individer er forskellige, og der er en meget stor forskel på, hvor langt man er i sin udvikling i de tidlige ungdomsår, alt efter hvilket køn, opdragelse og levevilkår man har. Derfor er der også meget stor forskel på 13-årige unge, men da vi gerne vil have et relativt billede af den tidlige ungdom, har vi valgt fokuserer på de årige unge. Vi ville gerne have haft den helt tidlige ungdom fra 11 år af, men da man skal være 13 år for at oprette en profil på Fb, blev vi nødt til at starte ved de 13-årige. Da vi gerne ville have en spredning i alderen, men ikke for stor en spredning på grund af ovenstående, har vi valgt at sætte grænsen ved 15 år. Informanterne er blevet indsamlet via en applikation på Fb (se bilag 3), hvor vi fik elleve tilbagemeldinger fra unge i alderen år fra Nordjylland, og som var online minimum halvanden time på Fb dagligt. Vi har sat minimum grænsen på halvanden time dagligt, da vi har en viden fra Megafons undersøgelse for It- og telestyrelsen fra december 2008 om, at de unge på dette tidspunkt brugte en halv til en hel time på Fb. Fb er i en hurtig udvikling, og vi formoder, at brugen af Fb blandt de unge er steget indenfor det sidste år. Ydermere må Fb også have en indflydelse på de unges aktiviteter IRL, hvis de bruger minimum halvanden time dagligt på Fb, og hensigten var at undersøge, hvordan de unge oplever Fb for at kunne vurderer de unges oplevelse af Fbs indflydelse på deres sociale aktiviteter IRL. 15

25 Der blev udvalgt fire informanter, idet vi vurderede, at fire informanter var det, der var ressourcer til tidsmæssigt, og at det var nok til at give et billede af de unges oplevelse af Fb. Et andet kriterium for valg af informanter var en ligelig kønsmæssig spredning, dette fordi vi gerne ville se om oplevelsen af Fb er forskellig efter, hvilket køn man har. Informanterne skal være bosat Nordjylland af praktiske og tidsmæssige årsager, da vi alle tre selv er bosat i Nordjylland. Uden at vide mere om informanterne, udover alder, deres Fb brug, og bopæl, udvalgte vi to piger og to drenge til vores interview. Vores inklusionskriterier for undersøgelsen er dermed: Inklusionskriterier for informanter: - Være online på Fb minimum halvanden time dagligt. - Alder: år. - Bosat i Nordjylland - To drenge og to piger. 4.7 Udformning af interviewguide: Vi udformede en interviewguide (se bilag 4) relateret til erkendelsesinteressen i problemformuleringen med et bredt spektrum af spørgsmål, for derved at få så mange informationer som muligt. Efter interviewene vil vi frasortere det, vi ikke finder relevant. Grunden til dette er af at online netværkssteder er et nyt emne for ergoterapeuter, og derfor vil vi indhente så meget viden som muligt om fænomenet. 4.8 Pilotinterview: Ifølge Kvale (2004) lærer man at blive interviewer ved at interviewe (Kvale 2004). Indlæring sker primært gennem egne erfaringer med at interviewe, derfor vil det ifølge Kvale (2004) skærpe interviewerens evne til at skabe trygge interaktioner, at gennemføre pilotinterview før de egentlige projektinterviews (ibid). Vi valgte på baggrund af dette at lave et pilotinterview, hvor vi alle tre deltog for dels at få den erfaring med interviewteknikken, som Kvale (2004) påpeger vigtigheden af, og dels for at sikre at informanterne og vi forstod spørgsmålene ens. Derudover valgte vi et pilotinterview 16

26 for at finde ud af, om temaerne i interviewguiden, er dækkende i forhold til vores problemformulering. På baggrund af pilotinterviewet fandt vi ingen grund til større ændringer af interviewguiden, og vi valgte derfor at arbejde videre med den. 4.9 Interview: Der er valgt at benytte semi-strukturerede enkeltinterviews i undersøgelsen, da denne form for dataindsamling giver mulighed for at få afdækket nogle bestemte områder, der kan belyse vores problemformulering. Ved det semi-strukturerede interview har intervieweren forberedt en række spørgsmål, men er ikke bundet til kun at stille disse spørgsmål; de kan også uddybes, eller der kan stilles uforberedte spørgsmål (Kruuse 2003). På den måde har vi som interviewere mulighed for at bevæge os ud over de forberedte spørgsmål, hvis de unge informanter giver nogle oplysningerne, som vi finder interessante for undersøgelsen og gerne vil have uddybet. Desuden oplever mange interviewede ifølge Kruuse (2003) at have behov for at kunne spørge uddybende ind til de spørgsmål, der bliver stillet til dem under interviewet for dermed at kunne gøre deres svar mere fyldige og korrekte (ibid). Dette har de unge informanter også mulighed for, når det semi-strukturerede interview bruges som dataindsamlingsmetode i undersøgelsen. På denne måde er vi åbne overfor respondentens refleksioner, hvilket giver interviewet et eksplorativt element. Vi er interesseret i at få informanternes oplevelser af Fb i forhold til deres sociale aktiviteter IRL og dermed få deres fortolkning af Fb som en social kontekst. Derfor er semi-strukturerede enkeltinterviews oplagt som dataindsamlingsmetode i undersøgelsen. Vi ville gerne udvise fleksibilitet og lade informanterne bestemme, hvor interviewet skulle foregå. Ved at informanterne selv vælger en omgivelse, de finder vant, gør at informanterne er mere rolige og afslappende, og derved øges tilliden mellem interviewer og informant. Et interview foregik på vores uddannelsessted, to hjemme hos en interviewer og to hjemme hos informanter. Ved starten af interviewet blev informanterne orienteret om dets formål, vores roller, tidsforbrug, anonymitet samt samtykkeerklæring fra både informant og forældre. Alle informanterne fik efter endt interview et gavekort som tak for hjælpen. 17

27 Ved interview hos en af de udvalgte informanter (dreng), gav han udtryk for at han ikke længere var aktiv på Fb. Derfor opfyldte han ikke længere inklusionskriterierne om at være på Fb min. 1.5 time dagligt, og derfor blev vi nødt til at ekskludere ham fra undersøgelsen. Da vi ikke fandt grund til større ændringer af interviewguiden, og svarene fra vores informant (dreng) i pilotinterviewet var yderst relevante i forhold til vores studie, har vi valgt at inkludere denne i vores egentlige studie Transskribering af interview: Interviewene blev optaget elektronisk, og vi har valgt at transskribere (se bilag 5) alle optagelser for at kunne sammenholde og sammenligne de forskellige oplevelser informanterne har. Transskriberingen er foretaget ud fra følgende retningslinjer: Gentagelser fra informanten frasorteres Tænkepauser er markeret med Ved utydelig tale markeres med ( ) Unødvendige fyld ord f.eks. hmm, øh tja frasorteres, da disse ikke har betydning for forståelsen. Anonymisering af data (Kruuse 2003). Selve transskriberingen foregik umiddelbart efter hvert interview og blev udført af to af gruppens medlemmer. Dette er gjort dels for at reducere uklarheder og tab af meninger i overskrivningen fra det talte sprog til det skriftlige og dels for at øge fokus på, hvad der har været interessant i hvert interview. Transskriberingerne har dermed været med til at styrke vores efterfølgende interviews Etiske overvejelser: Vi har tilstræbt at skabe de bedste betingelser for vores informanter i undersøgelsen, hvilket ifølge Kvale (2004) gøres ved at tage afsæt i grundprincipperne for etisk forsvarlig forskningspraksis vedrørende informeret samtykke, fortrolighed samt information om mulig risici og fordele ved at deltage (Kvale 2004). Grundet den unge alder på vores informanter skulle vi ifølge retningslinierne fra skolens side indhente samtykkeerklæring fra forældre så vel som informanterne. Af etiske årsager valgte vi på forhånd at informere forældrene mundtligt om formålet med vores studie, forudsætninger for at deltage samt rammerne for og indholdet af den undersøgelse, deres barn skulle deltage i. 18

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Revision af de aldersopdelte fokusområder i ICS: modsætningsfyldte vilkår

Revision af de aldersopdelte fokusområder i ICS: modsætningsfyldte vilkår Revision af de aldersopdelte fokusområder i ICS: modsætningsfyldte vilkår EUSARF 2014 Helene Oldrup, forsker, SFI Anna-Katharina Højen-Sørensen, videnskabelig assistent, SFI Formål - Præsentere den evidensbaserede

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse.

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse. 1 Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats En fænomenologisk undersøgelse. Afgangsprojekt November 2011 Den sociale diplomuddannelse Børn og Unge University College Lillebælt Den Sociale Højskole,

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Når dagligdagen ikke længere trues

Når dagligdagen ikke længere trues Professionshøjskolen University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen EO6v Når dagligdagen ikke længere trues Et kvalitativt projekt omhandlende ældres dagligdag i forbindelse med en boligtilpasning

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND...

FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND... FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND... 2 1.1 PROBLEMFORMULERING... 5 1.2 NØGLEBEGREBER... 6 2.0 METODE... 8 2.1 UNDERSØGELSESDESIGN... 8 2.2 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 8 2.2.1 Kvalitativ metode... 8 2.2.2

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Indledning. Projektet er udarbejdet af: Tine C. Rosenberg Isaksen

Indledning. Projektet er udarbejdet af: Tine C. Rosenberg Isaksen HJEM KÆRE HJEM? Forfattere: Heidi Falk Busk Malene Bjerggaard Laustsen Tine C. Rosenberg Isaksen E10V Bachelor projekt University College Nordjylland - UCN Ergoterapeutuddannelsen Vejleder: Marie Bangsgaard

Læs mere

Et velovervejet projekt

Et velovervejet projekt Et velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Ø Periode for afvikling af valgfaget: (angivelse af ugenumre) Uge: 8-9/37-38

Læs mere

Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer

Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer Camilla Rindom Cand.san. i Psykologi og Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Vanløse Allé 46, 1. th. 2720 Vanløse Tlf.: 2871 4916 E-mail: camillarindom@hotmail.com

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Knowledge translation within occupational therapy

Knowledge translation within occupational therapy Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret

Læs mere

M-government i Silkeborg Kommune

M-government i Silkeborg Kommune M-government i Silkeborg Kommune - Et casestudie af Silkeborg Kommunes mobil kommunikation med borgerne Kandidatafhandling af: Katrine Vandborg Sneftrup (20093956) & Line Ulrikka Pedersen (LP86750) Vejleder:

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Psykolog og forfatter Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Program. Inklusion Kl. 9 10.30 Pædagogisk relationsarbejde

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning AFRAPPORTERING v/helle Arnskov, Søren Holm og Gitte Riis Hansen Afrapportering af projektet tager afsæt i følgende model

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kobling mellem teori og praksis i ergoterapi

Indholdsfortegnelse. Kobling mellem teori og praksis i ergoterapi Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...3 2.0 Problembaggrund...4 2.1 Teori/praksis gabet...4 2.2 Paradigmeskifte...5 2.3 Aktivitetens betydning...6 2.4 Håndens betydning...7 2.5 Kvalitativ forundersøgelse...8

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Forskning i og udvikling af professionspraksis

Forskning i og udvikling af professionspraksis Forskning i og udvikling af professionspraksis Valgfagets titel: Forskning i og udvikling af professionspraksis 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes: University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

PULS Den vildeste sveder

PULS Den vildeste sveder PULS Den vildeste sveder ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen Vejleder:StellaKræmer Folkesundhedsvidenskab 2.Semester AalborgUniversitet

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Velkommen: Vi glæder os til at byde dig velkommen i Myretuen. Vi håber du får en god og lærerig praktikperiode hos os med masser af udfordringer, dejlige

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015

Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015 Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder/Broparken: Daglig

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj 2012 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj 2012 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Lyngby-Taarbæk Kommune - Tilsynsrapport Maj 2012 Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice Områdecenter Bredebo Uanmeldt tilsyn Maj 2012 Side 1 1. Indholdsfortegnelse 1 TILSYNETS FORMÅL...

Læs mere

Vejen Tilbage. Skrevet af: May Langelund Johansen, Laila Thrane Lauridsen & Sidsel Benfeldt Thomsen.

Vejen Tilbage. Skrevet af: May Langelund Johansen, Laila Thrane Lauridsen & Sidsel Benfeldt Thomsen. Vejen Tilbage Et kvalitativt studie om hvad ansatte med arbejdsrelateret stress oplever som fremmende og hæmmende ved tilbagevenden til arbejde. Skrevet af: May Langelund Johansen, Laila Thrane Lauridsen

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra. Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på

Læs mere

Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere