Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub. Af Christopher Furlan

Transkript

1 Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 2015 Af Christopher Furlan

2 Indhold Introduktion... 3 Om Vejle Roklub... 3 Omsætning af Medlemmer... 4 Metoder... 6 Resultater Medlemmernes erfaringer i Vejle Roklub... 7 Klubfaciliteter... 7 Tidligere medlemmer... 8 Ungdomsafdelingen Om afdelingen: Roning/træning: Ungdomsroerne som en del af klubben: Fastholdelse: Seniorafdelingen Om afdelingen: Roning/træning: Seniorroerne som en del af klubben: Fastholdelse: Masterafdelingen Om afdelingen: Roning/træning: Masterroerne som en del af klubben: Fastholdelse: Klubbens introduktion til roning Nye roeres perspektiver- Seniorafdelingen: Nye roeres perspektiver- Masterafdelingen: Eksisterende medlemmers perspektiver: Analyse Diskussion af de sociale processer i Vejle Roklub Angst, Isolation og Fastholdelse Introduktionsforløb Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 1

3 Transition fra Kanin til Roer Motivation og Fælleskab Forbedring af fastholdelse: Klubbens organisation af roning Konklusioner og Anbefalinger Undersøgelsens Anbefalinger: Medlemmers Anbefalinger: Bibliografi: Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 2

4 Introduktion En idrætsforening vil altid have en vis omsætning af medlemmer, og er nødt til at håndtere denne omsætning ved at erstatte de tabte medlemmer med nye medlemmer, ellers risikerer de over tid at lukke ned. For bedre at forstå processerne og faktorerne der påvirker fastholdelse af medlemmer har Dansk Forening for Rosport og Vejle Roklub indledt en antropologisk undersøgelse af Vejle Roklub. Vejle Roklub blev udvalgt til undersøgelsen fordi klubben i de sidste år haft en relativt høj omsætning af nye medlemmer. Klubben har ikke problemer med at tiltrække nye medlemmer og får ca. 20 nye medlemmer hvert år. Men klubbens egen erfaring er, at de hvert år mister 1/3 af deres nye medlemmer i løbet af sommerperioden og yderligere 1/3 i vinterperioden (dog er endeligt medlemstal kun bekræftet ved indhentning af kontingenter). Klubbens iagttagelser peger på en udfordring i klubbens produkt for nye medlemmer. Undersøgelsen vil derfor undersøge de sociale processer der kan forhindre erstatningen af medlemmer og eventuel vækst i Vejle Roklub. Undersøgelsen vil fokusere på fastholdelse og tage udgangspunkt i tre områder; at forstå hvorfor folk holder op med at ro, at forstå hvorfor folk bliver ved med at ro, og forstå om klubbens organisation af roning har en direkte effekt på fastholdelse af medlemmer. Herfra gives der en række anbefalinger som Vejle Roklub og Dansk Forening for Rosport kan bruge til at forbedre fastholdelse. Om Vejle Roklub Vejle Roklub blev grundlagt i 1901 og ligger ved Vejle fjord som en del af lystbåd- og havneområdet. Klubben har fornylig fået ombygget deres faciliteter som en del af modernisering af havneområdet. Klubben har i dag omkring medlemmer. Vejle Roklub har ikke eliteroere, og kan opdeles i tre afdelinger ungdomsroere (fra 12 år), seniorroere og masterroere. Der er ikke en bestemt afgrænsning af hvordan man kvalificerer sig til den ene eller den anden afdeling og medlemmerne er fri til at ro på tværs af afdelinger. Hver afdeling organiserer roning på deres egen måde: ungdomsroning foregår tirsdag og torsdag eftermiddag med faste tider og trænere. Seniorafdeling har de fleste valgmuligheder i sommerperioden, med faste ugentlige tilbud som inkluderer 15 og 20km ture, struktureret træning, og outrigger roning. Udover det, har de mulighed for selv at oprette ture igennem Rokort systemet. Masterafdeling har fast formiddagstur fire gange om ugen og har udover det selv arrangeret sociale aktiviteter, fester og madpakketure. Udover den officielle Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 3

5 Antal Medlemmer organisering af roning kan medlemmerne arrangerer deres egne private ture som ikke er åbne for andre. Ro-sæsonen (udendørs) i 2015 strækker sig fra slutningen af marts til oktober og markeres med standerhejsning ( ) og standerstrygning ( ). I vinterperioden tilbyder Vejle Roklub indendørsaktiviteter for medlemmer som inkluderer, rospinning (ergometer) i klubhuset, svømning i svømmehallen og gymnastik i gymnastisksalen på Midtbyskolen. Udover det tilbyder klubben en række andre ikke-ro-relaterede aktiviteter til medlemmerne, for eksempel: mulighed for at deltage i Jysk-Maraton (som klubben står for i 2015) som roer eller frivillig, alternativ træning på dage/i perioder hvor det blæser for meget, fester (sommerfest, julefrokost og grillaftener) og ture i lokalområdet. Én gang om året (udenfor ro-sæsonen) indkalder klubben til en arbejdsdag hvor alle både slæbes og males, her uddelegeres medlemmerne til en båd hvor en holdleder er ansvarlig for denne båd. Omsætning af Medlemmer Mellem 2013 og 2015 har klubben mistet en del medlemmer på grund af forskellige årsager, hvoraf nogle var uden for klubbens kontrol, for eksempel folk der flytter fra byen. Klubben har rapporteret at de har mistet 54 medlemmer i de sidste par år hvor de ikke kunne identificere årsagen til hvorfor medlemmerne stoppede. Opdelt på årstal, stoppede 31 medlemmer i 2014 mens 23 medlemmer indtil videre er stoppet i 2015, 34 ud af disse 54 tidligere medlemmer har været medlem i Vejle Roklub i under to år. Figur 1 viser fordelingen af tid i klubben blandt de pågældende 54 tidligere medlemmer Antal år i klubben, for medlemmer der er stoppet i de seneste 2 år Figur 1. Antal år tidligere medlemmer var i klubben, kilde: Vejle Roklub. Nedenfor på Figur 2 er vist en opdeling af de 54 medlemmer efter aldersgrupper, hvor man kan se at de fleste mistede medlemmer er fra aldersgruppen år, og har altså sandsynligvist været en del af Vejle Roklubs seniorafdeling. Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 4

6 Tidligere medlemmer der er stoppet til roning i Vejle i de sidste to år uden klar årsag (opdelt efter aldersgruppe) 28% 15% 2% % Figur 2. Andel af medlemmer der stoppede til roning i Vejle roklub i de sidste to år opdelt efter aldersgruppe, OBS: Man skal være 12 år for at starte til roning i Vejle Roklub og derfor er aldersgruppe 0-12 ikke repræsenteret i grafikken. Kilde: Vejle Roklub. Nye medlemmer I 2015 har klubben fået 21 nye elever (kaniner), 9 mænd og 12 kvinder. Klubben introducerer nye medlemmer ved at afholde en introduktionsaften hvor folk bliver introduceret til roning, klubben og progression igennem en række præsentationer fra klubbens frivillige. Når folk vil videre skal de i gang med klubbens instruktionsforløb. Instruktionsforløbet består af en svømmeprøve (600 meter) og 8 instruktionsmoduler der foregår i bådene ude på vandet. Når en person opfylder alle krav i introduktionsforløbet bliver de frigivet og kan deltage i den almindelige roning. I 2015 var kaninerne delt op efter de forskellige afdelinger de hører til (ungdom, senior, master) og deres introduktionsforløb foregår i denne afdeling. Hver kanin er blevet instrueret i deres egen afdeling, hvor de er blevet sat sammen på hold med en instruktør som skal hjælpe med at integrere dem i klubben. Senior- og ungdomsafdelingen afholder ikke kanin-dyp mere og masterroerne holder en fest for de frigivne kaniner (dog blev det ikke gjort i løbet af denne undersøgelse pga. sygdom). Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 5

7 Metoder Undersøgelsen er kvalitativ og har brugt en kombination af antropologiske og etnografiske metoder inklusiv interviews, participant observation og gruppeinterviews. Antropologiske metoder undersøger deltagernes personlige opfattelse og erfaring af Vejle Roklub for at give en indadvendt fortælling af sociale og kulturelle fænomener og processer i klubben, og derunder fastholdelse. Resultater giver ikke en repræsentativ forklaring af fastholdelse der kan bruges til at forstå fastholdelsesprocesser for roning i hele Danmark, men kan ses som en del af det narrativ der hedder roning i Vejle Roklub og til en mindre grad roning i Danmark. Feltarbejdet har strakt sig over en tre måneders periode fra den 19. maj til den 20. august 2015, som har gjort det muligt at iagttage klubben over en sæson. I denne periode har antropologen rekrutteret og interviewet tidligere medlemmer af klubben, nuværende medlemmer i ungdoms-, senior- og masterafdelingen og medlemmer der startede til roning i Vejle i Samlet set består feltarbejdet af 22 personlige interviews og 2 gruppeinterviews. I perioden blev der desuden udført participant observation af klubbens roning og sociale arrangementer for at forstå klubbens kontekst og fysiske og kulturelle miljø. Alle interviews, iagttagelser, og andre oplysninger givet af klubben og undersøgelsesdeltagerne er anonyme og ethvert aspekt, der kan kompromittere anonymiteten er udeladt fra denne rapport. Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 6

8 Resultater Medlemmernes erfaringer i Vejle Roklub Dette kapital præsenterer resultaterne i punktform og er fundament for analysen i næste kapital. Resultaterne er opdelt i klubfaciliteter, tidligere medlemmer, afdelinger og klubbens introduktion til roning. Klubfaciliteter En kort fortælling om seniorroning fra klubhuset: Medlemmerne møder op allerede i deres ro-tøj klar til at tage ud på vandet. De har en taske med en pude, vanddunk og varmt tøj i. De samler sig omkring computeren som ligger lige ved siden af de to døre ud til ramperne. Personen der har lagt tur på rokortet, en instruktør eller et styrmand (afhængig på hvem er til sted), læser op hvem der skal ud og ro, og organiserer folk i forskellige både. Distancen folk skal ro er planlagt i forvejen, men kan ændres ved dette møde pga. vejret eller hvis en roer kan overbevise de andre om at tage en længere eller kortere tur. Når folk er arrangeret i hold og tildelt en båd, henter de bådene, årer og kører dem ud til asfaltpladsen foran klubhuset. Årerne bliver lagt på pontonen og flag, vimpel, puder, vanddunke, tasker, redningsveste og ror placeres i bådene. Det er her, lige før båden skal ned i vandet, at de fleste vælger at løbe ind i klubhuset for at bruge toiletterne. Bådene er kørt ned i vandet og transportvognene er parkeret på asfalten ved ramperne. Klubhuset er låst og ror bliver sat på bådene, roerne sætter sig i båden og personen der skal styre båden ud af havnen giver årene til roerne der sidder i båden. Bagefter skubber de båden fra pontonen og sætter sig ned i bådens styrplads mens båden driver væk. I alt tager processen mellem 15 og 30 minutter afhængigt af hvor rutineret roerne er. Når folk kommer retur til klubhuset pakker de bådene sammen, de får dem ud af vandet og kører dem på rampen hvor de bliver vasket ned, årerne, redningsveste, flag, og vimpel sættes tilbage og folks personlige ejendele bliver placeret indenfor døren. En fra turen indtaster turs detaljerne i Rokort systemet på computeren lige ved siden af dørene ud til ramperne. Bagefter bliver bådene placeret på opbevaringspladsen og klubhuset bliver låst, og folk tager hjem - stadigvæk i deres ro-tøj. Fra den fortælling vil man ikke kunne vide at Vejle Roklub har et moderne klubhus i to etager, med gode faciliteter til socialt samvær. Klubbens faciliteter bliver sjældent benyttet af seniorroerne i sommerperioden, men masterafdelingen plejer at bruge dem efter en tur. I vinteren bliver de brugt til spinning træning. Nedenfor er en disposition af klubbens faciliteter: Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 7

9 Stueetagen har et værksted, bad og omklædning faciliteter, og et stort bådskur til bådene. På første sal finder man et køkken, kontor, toiletter, en stor stue, en mindre stue med en glasvæg der giver udsigt til havnen og en stor altan/terrasse. I den mindre stue er der ergometer og andre træningsmaskiner der bruges til vintertræning. Der er et par sofaområder hvor medlemmerne kan slappe af, og klapbord og stole til spisning. Førsteetagen blev meget sjældent brugt i løbet af undersøgelsen. Klubbens vigtigste faciliteter er bådene. Vejle Roklub har ti 2-åres inrigger, fire 4-åres inrigger, fem gig, otte singlesculler, tre dobbeltsculler og en dobbeltfirer. De mest benyttede både er de 2- og 4- åres inrigger som bruges af alle afdelinger, scullerne er primært brugt af ungdomsafdelingen. Iagttagelse: Selvom der er mulighed for at tage en singlegig eller sculler ud på tur, bliver næsten alle klubbens ture organiseret omkring inriggerne. Det er næsten uhørt at folk, hvis der ikke er et passende antal roere til inrigger (3 eller 5), så vil tage ud og ro alene i en singlebåd. Ture der er lagt på Rokort skal have et passende antal og folk vil melde sig fra turen hvis antallet ikke passende (dvs. at 4 eller 7 er tilmeldt). Tidligere medlemmer Tidligere medlemmer blev kontaktet for at finde ud af hvorfor de stoppede til roning. Under interviewene var der otte tidligere medlemmer, allesammen fra seniorafdelingen, som blev spurgt om hvorfor de stoppede til roning, om klubben kunne havde gjort noget for at fastholde dem, om klubbens aktiviteter matchede deres behov og forventninger, om de prøvede at have indflydelse på deres roning, og om de i dag er medlem af en idrætsforening. Følgende er et sammendrag af de samlede interviews: Hvorfor stoppede du med at ro? Resultatet fra dette spørgsmål var overrasekende - næsten alle deltagere svarede at de fandt det svært at motivere sig til at kontakte folk og at komme ind i kulturen med de faste grupper. En rød tråd blandt tidligere medlemmers svar var et skift fra et fast ro-tilbud, til selvorganiserede ture på Rokort. Dette skift betyder meget i folks hverdag - når man har familier, arbejde osv. har man ikke tid til at melde sig til og holde øje med ture på nettet. Det kræver meget mere personlig motivation og initiativ end at møde op i klubhuset på et bestemt tidspunkt. Kombineret med et begrænset kendskab til andre medlemmer, en dårlig ro dag og en travl hverdag, gør at folk ikke magter roning, og i stedet for blev hjemme. Over tid blev det sværere og sværere for folk at blive motiveret indtil det til sidst ikke gav mening for dem at være medlem i klubben længere. Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 8

10 Hvad kunne klubben have gjort for at fasterholde dig? Igen har der været en rød tråd blandt svarene fra de tidligere medlemmer, faste ro-tider vil gøre det nemmere at finde tid til roning i en travl hverdag. De faste tider bør hænge sammen med folks arbejde og familieliv og der skal være en ansvarlig person der organiserer dem der møder op. De tidligere medlemmer mener at roning er alt for upersonlig når man er medlem af en klub. Det er svært for folk at komme i kontakt med andre medlemmer når man kun oplever klubben igennem bådene og altid er sammen med dem der kan mødes på samme tidspunkt (pga. arbejde). Udover det, har nogle af de tidligere medlemmer haft dårlige oplevelser (for eksempel: at blive rettet på af andre medlemmer hele tiden) med andre medlemmer som har fået dem til at holde op med at ro, når der ikke er muligheder for at ro med andre fra klubben. Har klubbens aktiviteter matchet dine behov og forventninger? De tidligere medlemmer var glade for antallet af arrangerementer klubben tilbyder, og den indsats klubbens frivillige laver i forbindelse med roskolen og arrangementerne. Men det var svært for de fleste at forklare sammenspillet mellem klubbens aktiviteter og deres eget behov og forventninger. Motivation var en dominerende faktor hvor de fleste nævnte at det var svært for dem at komme ud af døren, selvom klubben tilbyder aktiviteter de var glade for. Ved nærmere undersøgelse, var flere af de tidligere medlemmer klar over at der var forskellige faktorer indenfor klubbens aktiviteter der påvirkede deres motivation. Udover at det tager lang tid, syntes flere at det var kedeligt når man mødes og bare ror ud i fjorden hver gang uden at få mere ud af det, og det var meget svært for folk at motiverer sig til at tage ud og lave præcis det samme hver gang. Dette hænger også sammen med at folk bare møder op, ror, og tager direkte hjem igen, ligesom i et fitnesscenter. Har du prøvet at få indflydelse på din roning? Ingen af de tidligere medlemmer prøvede at få indflydelse på deres roning. Når de blev spurgt hvorfor, var der kun én der mente at de selv kunne havde haft en indflydelse - resten mener at man skal have været i klubben i lang tid før man kan sige noget om hvordan roning er organiseret i klubben. Er du medlem af en anden idrætsforening? Seks ud af otte tidligere medlemmer der deltog i undersøgelsen er i dag selvorganiserede motionister, dvs. er medlem af fitnesscenter, løber eller cykler for sig selv, og de sidste to er medlemmer af en anden idrætsforening. Dette giver god mening i forbindelse med deltagernes fokus på den kløft der er mellem roning og deres travle hverdag, men det påpeger også at folk er motiveret til at dyrke en eller anden form for motion. Samlet set har de tidligere medlemmers erfaringer kastet lys over flere aspekter af klubbens kultur, den måde roning er organiseret på og den indflydelse disse aspekter har på fastholdelse. Den faktor der stak mest ud var at det var svært for medlemmerne at føle sig som Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 9

11 en del af klubben, de nævnte allesammen at det var svært at komme i kontakt med andre medlemmer, især dem der har været i klubben i mange år. Den manglende klub-følelse har gjort det svært at opretholde et niveau af motivation for sporten, især i en presset hverdag, som til sidst resulterede i en nedprioritering af roning. Ungdomsafdelingen Om afdelingen: Ungdomsafdelingen er relativt ny i klubben, etableret for 5 år siden. I dag er der ca. 6 medlemmer i gruppen afhængigt af hvordan man definerer gruppen, delvist fordi en gruppe fuldtidsansatte voksne rekrutteret fra Siemens ror sammen med ungdomsafdelingen. Man skal være minimum 12 år for at starte til roning i Vejle Roklub og det giver en blandet gruppe af unge fra folkeskolen og gymnasium og op til medlemmer i gang med videregående uddannelse. Vejle roklub arrangerer ungdomsroning tirsdag og torsdag fra kl. 17:00-18:00 hvor de typiske ror 10 km. Roning/træning: Ungdomsroere benytter inriggere og sculler/outrigger, hver bådtype giver forskellige oplevelser som tiltrækker de unge. Scullere kræver mere koncentration - man skal være på hele tiden for at holde balancen og for at holde overblik over hvor man ror hen. Men scullere giver også en mere fremtrædende oplevelse. Ifølge ungdomsroerne kan man mærke vandet mere, man bliver en del af båden. Inriggere er mere tunge og man føler sig ikke som en del af båden, lige som i en sculler. Men en styrmand betyder at det er nemmere for roerne at fokusere på roning når de ikke skal kigge rundt hele tiden, og holde balancen. Man er heller ikke alene i båden som betyder en mere social oplevelse. Ungdomsroerne fremhæver at det er det der gør inrigger sjovt, man laver interne jokes og har det sjovt med de andre roere og ikke kun kører sig træt. Ifølge ungdomsroerne er der ikke så meget stemning på ungdomsholdet for kaproning. Scullerne gør det mere sportslige men som en gruppe er de i dag kun interesserede i kondi og ikke i at have det sjovt. Ifølge de unge er roning et alternativ til fodbold eller håndbold, og det betyder også en andet struktur til traditionel holdsport. Roning er noget der foregår i bådene og udover klargørelse eller vaskeri af båden er andre aktiviteter for unge begrænset. De fleste møder op, ror, og tager hjem direkte efter. Ungdomsroerne beskriver teknisk træning som trist og kedeligt, men kan godt se meningen i den. I vinterperioden er de glade for ro-spinning til musik og træningsaktiviteter hvor de bliver testet. Dog synes de at der kunne være lidt mere fokus på fysisk træning som en aktivitet i sig selv i stedet for om de tunge både. Ungdomsroerne som en del af klubben: Ungdomsroerne er forbundet til klubben igennem deres trænere. De synes generelt at der er plads til dem i klubben og at deres behov er opfyldt. Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 10

12 Ungdomsroerne er ikke helt klar over ledelsesstrukturen i klubben og tror at masterafdelingen driver klubben. De er ikke interesserede i at deltage aktivt i klubbens generalforsamling. På en lignede måde kan ungdomsroerne heller ikke se at klubbens andre arrangement (sommerfest, julefrokost osv.) er til dem. De tror at de kunne deltage hvis de havde lyst men at det vil være mærkeligt og akavet for dem og de voksne, delvist fordi de ikke må drikke alkohol. Forældre spiller en stor rolle i ungdomsafdelingen og hjælper med transport og mad. Klubben er set som et sted hvor man kan få ansvar, viden og retning. Ungdomsroerne er meget opmærksomme på kurser og andre muligheder for at lære mere om sporten og i at blive introduceret til ansvarsområder. Dem der har været involveret i træning af andre, føler at de får mere end bare roning. Ungdomsroerne er også en af de grupper i klubben der aktivt (sammen med deres trænere) prøve at rekruttere flere medlemmer til deres afdeling ved at lave PR kampagne på indkøbsgaden. Indsatsen har hjulpet afdelingen med at vokse over de sidst 4-5 år. Fastholdelse: Når de blev spurgt om hvad der kunne få dem til at ville stoppe med roning, identificerede ungdomsroerne tre ting der kunne få dem til at forlade klubben: o Dårlige oplevelser, for eksempel konflikt med en træner. o At roning bliver for kedeligt. o At flere og flere andre unge forlader klubben. Ungdomsroerne blev også spurgt om hvordan klubben kunne forbedre deres afdeling: o Klubben kunne investere i bedre træningsudstyr til vægttræning, og indføre stykketræning for de unge. o Flere medlemmer i ungdomsafdelingen ville give en bedre stemning og generere flere muligheder for sociale aktiviteter. o Tilbyde bevis eller beskrivelse af det frivillige arbejde de har lavet - det vil give anderkendelse og noget til CVet. o Klubben kunne dele liste for antal roede kilometer i de forskellige afdelinger så alle kunne være med. o Målsætning der svarer til køn, ambitioner og alder, som vil give mere retning til roning. På mange måder reflekterer ungdomsafdelingen seniorafdelingen som giver indtryk af at klubbens organisation har en direkte betydning for hvordan folk oplever klubben og rosport på tværs af afdelinger. Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 11

13 Seniorafdelingen Om afdelingen: Seniorafdelingen er Vejle Roklubs største afdeling, med meget fleksible produkter til sine medlemmer. De fleste seniorroere har fuldtidsarbejde og derfor er størstedelen af afdelingens ture arrangeret gennem Rokort og foregår om eftermiddagen udenfor normal arbejdstid. Klubben tilbyder strukturel træning tirsdag og søndag strukturel træning sætter fokus på medlemmernes ro-teknik. Hver torsdag tilbyder klubben outrigger roning og på mandage, tirsdage, og torsdage 20km roning og om onsdagen 15km roning. Udover det er der flere i seniorafdelingen der arrangerer deres egne ture. Roning/træning: De fleste ture er arrangeret igennem Rokort, som er systemet hvor medlemmer forpligter sig til at ro når de tilmelder sig en tur. Her er der mulighed for at ro med folk de ikke plejer at ro med normalt. Seniorroerne har også muligheder til at møde op til master roning om formiddage eller arrangere deres ejet private tur udenfor ro kort. De private aftaler give folk muligheder for at ro sammen med folk de vil gerne ro sammen med. Seniorroere ser roning som noget man møder op til, gør og tager direkte hjem fra noget der skal overstås, ligesom at være i fitness center. Vejle Roklub har tidligere haft mere fokus på det sociale, men folk har travlt med familie og arbejde og det sociale har været nedprioriteret. Seniorroere benytter klubben hele året, og deltager i indendørsaktiviteter om vinteren, hvor de får mere fokus på deres teknik. Man kan ro om vinteren, men der er betingelser der gør det uinteressant for medlemmerne: man må kun ro 10 km, det skal foregå tæt på kysten og man skal have en redningsvest på. De fleste ture er over 15 km, og som tommelfingerregel ror man ca. 7 km/t. Det betyder at roning tager mellem 2-4 timer når man inkluderer klargørelse (ca. 15 min.) og nedpakning af både (ca min.). I det fleste tilfælde er seniorroerne ikke så glade for at ro med de helt nye kaniner fordi det gør roningen langsommere og derfor vil tage mere tid. Seniorroere ror lange ture (+15 km) for at få gang i kroppen, dog spiller turen selv også en rolle. Her vil folk hellere aflyse roning, hvis det er dårligt vejr, end at blive i enden af fjorden og ro 2 km frem og tilbage 10 gange. De vil heller ikke ro korte ture hurtigere for at få den samme fysiske effekt som at ro 20km Stemningen blandt seniorroerne er at korte ture er besværlige, de vil hellere lade være med at ro en tur end at tage en kort tur. Seniorroerne som en del af klubben: Seniorroerne er repræsenteret som hovedparten af Vejle Roklubs frivillige arbejdskraft, med fire ud af fem i klubbens bestyrelse, samt en stor del af klubbens instruktørgruppe. Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 12

14 Seniorroerne mener at det er muligt at få klubfølelse, men at man skal søge det aktivt - her kan det være svært for nye medlemmer at føle sig som en del af klubben fra start. Fastholdelse: Ifølge seniorafdelingen er Vejle Roklub mere en sportsklub end en social klub. Man får kun snakket med de andre medlemmer under roning og til ro aktiviteter organiseret på Rokort. Klubbens bestyrelse har dog organiseret sociale aktiviteter (fx sommerfest) for alle klubbens medlemmer. Seniorroerne mener at det er svært at finde balancen mellem familieliv, arbejde og roning, og derfor nedprioriterer de klubaktiviteter der ikke er åbne for hele familien (fx julefrokost). Når spurgt om hvad der skal til for at de vil vælge at stoppe til roning, identificerer seniorroerne følgende der kunne få dem til at forlade klubben: o Familie: Flere medlemmer er stoppet i den periode hvor de har haft hjemmeboende børn. De mener at roning og små børn ikke hænger sammen. Roning tager ofte 4 timer, hvilket betyder at man ikke kan få familieliv til at hænge sammen hvis man også gerne vil ro. o Dårlige oplevelser på båden. Her er det største problem kommunikation med en skarp tone og uønsket rettelse af ens ro-teknik. o Hvis der ikke længere tilbydes roning der er tilpasset til ens ambitioner og niveau. Seniorroerne blev også spurgt om hvordan klubben kunne forbedre deres afdeling: o Sociale events (for eksempel julefrokost) skal være åben for hele familien. o Flere distancer tilpasset de nye, som kan betyde en hurtigere integration af nye kaniner. o Flere muligheder for at komme i kontakt og lære andre folk at kende i klubben. o Flere seniorroere har sat private mål for at holde dem i gang ellers har de svært ved at motivere sig selv til roning. Masterafdelingen Om afdelingen: Masterafdelingen er klubbens næststørste afdeling og består af pensionister. Roning foregår om formiddagen mandag, tirsdag, torsdag og fredag og plejer at være mellem 20 og 25 km. Udover disse faste dage laver masterafdelingen andre aktiviteter, som inkluderer madpakketur og fester i klubhuset som kun er åbent for masterafdelingen. Masterafdelingen har mere fokus på sociale aktiviteter end de andre afdelinger i klubben og har gjort sociale aktiviteter til en del af deres roning, for eksempel holder de kaffe-kage-pause på deres tur, hvor folk fra de forskellige både samles et sted og drikker kaffe (og det kan være flere end 20 roere). Udover det, bliver medlemmerne af masterafdelingen tit i klubhuset og drikker kaffe eller øl sammen efter hjemkomst fra roning. Nogle af medlemmerne i masterafdelingen er meget gamle og ror næsten ikke, eller slet ikke mere, men klubben og roning betyder stadig meget for dem og de Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 13

15 deltager i fester og andre sociale aktiviteter tilknyttet til masterafdelingen. Festerne plejer at tiltrække omkring 30 deltagere. Roning/træning: Er åben for alle seniorroere, hvis de kan ro om formiddagen. Der er enkelte masterroere der ror sammen med seniorroere om eftermiddagen. Masterroerne ror til steder hvor de kan komme til lands for at holde pause, for eksempel Brejning hvor der er toiletter. Masterafdelingen ror alle sammen ture sammen og vil ikke differentiere ro-distancer mellem bådene, fordi folk er bange for at blive opsplittet som gruppe og herigennem risikere at miste noget af det sociale. For masterafdeling handler roning om fysisk træning lige så meget som det handler om naturen og at være social. Folk er ikke interesserede i kortere tur eller i at ro frem og tilbage for at få distance. Turen selv spiller en vigtig rolle i folks oplevelse. Folk deltager i indendørstræning men er ikke interesseret i at sidde i en maskine i for lang tid. Masterroerne deltager nogle gange i strukturel træning om søndagen, men der er en meget begrænset interesse i det. Masterroerne tilpasser roning til de medlemmer der ikke er så fysisk stærke ved at sætte dem i fire-åres-både for at gøre de lange ture mere tilgængelige. Hvert år bliver flere masterroerne instrueret i og godkendt til at ro om vinteren, men kommer aldrig ud og ro. I vinterperioden bliver gåture lagt op på Rokort. Det svinger meget i forhold til hvor mange der deltager, og man plejer at drikke kaffe bagefter. Sæsonen starter med kortere ture og når vejret bliver godt, tage masterroerne på de lange ture. På den måde har vejret en direkte betydning for roning og for hvor aktive folk er. Roning giver medlemmerne mulighed for at opleve naturen. Masterroerne som en del af klubben: Masterroerne er en selvstændig afdeling, men har et medlem i bestyrelsen som fungerer som talsmand og giver en stemme til gruppen. Der er ikke meget interaktion på tværs af afdelingerne i Vejle Roklub. Gruppen er meget selvorganiseret i forhold til deres sociale aktiviteter og hvem der skal betale eller komme med kaffe og kage. Masterafdelingen er åben for alle, men man skal helst være på pension. Masterroernes aktiviteter (inklusiv deres fester) plejer at være afholdt om formiddagen når de fleste af de andre medlemmer er på arbejde. Derfor vil det være meget svært for de arbejdende medlemmer af roklubben at være medlemmer af masterafdelingen. De fleste masterroere er tilfredse med deres sociale arrangementer i deres afdeling og synes ikke det er interessant for dem at deltage i klubbens andre sociale aktiviteter. Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 14

16 Fastholdelse: Masterafdelingen mener ikke at de har et fastholdelses problem, men at deres udfordringer ligger et andet sted. Det kan i nogle tilfælde blive uforsvarligt at ro for nogle af dem der er lidt for gamle og andre folk opdager det før man selv gør og det kan være en svær situation. De sociale aktiviteter gør masterafdelingen til en tæt gruppe, og som resultat heraf er det en afdeling hvor der er plads til alle - men prisen for afdelingens rummelighed er, at det også sætter begrænsninger for alle. Masterafdelingen blev også spurgt om hvordan klubben kunne forbedre deres afdeling: o Mange i masterafdelingen er interesseret i naturen og synes at lidt mere information eller vejledning kunne være positiv. For eksempel, hvad kan man se i fjorden på forskellige tidspunkter og hvorfor. De har nævnt at andre klubber laver naturvejledningsture. Klubbens introduktion til roning Hvert år optager Vejle Roklub nye medlemmer, dette afsnit handler om erfaringerne fra nogle af klubbens kaniner anno 2015, og hvad de har oplevet igennem deres integration i klubben i løbet af sæsonen, og eksisterende medlemmers erfaringer af de samme kaniner. Kaniner fra master- og seniorafdelingen deltog i undersøgelsen og repræsenterer lidt over 25 procent af kaninerne i Nye roeres perspektiver- Seniorafdelingen: Introduktionsmødet har været positivt modtaget og der var en god forståelse blandt nye medlemmer for hvordan man skal komme i gang - dog har det oplevet forskelle mellem instruktørerne og undervisningen. Introduktionsforløbet har været velplanlagt, men dårligt vejr har gjort det svært for kaninerne at komme i gang med roning i Kaninerne påpeger at der kunne være mere undervisning om vejret under introduktionsforløbet. Et andet aspekt der kunne forbedres under introduktionsforløbet var en introduktion af bestyrelsen, hvem de er og hvad de laver. De fleste kaniner fandt svømmeprøven svær - især dem der ikke har svømmet meget. NB: de nye medlemmer der deltog i undersøgelsen var ikke klar over at der var flere muligheder i forbindelse med svømning (100, 300 og 600 meter, de var alle kun blevet tilbudt 600 meter). Transition fra kanin til frigivet roer, er den absolut sværeste del af at starte til roning. Alle har sagt at de var bange for at de ikke var gode nok til at komme ud og ro sammen med de erfarne medlemmer. De har allesammen nævnt at klubben har kliker eller lukkede grupper. Kaninerne fra 2015 gætter på at det vil tage flere år at komme ind i disse grupper. Kaninerne har oplevet at de øvrige medlemmer ikke er interesserede i at tage korte ture og at det er meget svært for Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 15

17 nye roere at finde en styrmand til korte ture. De har også oplevet at det tager et stykke tid for folk at komme ind i Rokort systemet, og de synes at der ikke har været god nok forklaring om hvordan og hvorfor man ikke kan deltage i en tur hvis der er 4 eller 7 deltagere på listen. For de fleste er det ret grænseoverskridende at komme på en tur med fremmede personer, især hvis det er en lang tur på 3-4 timer. Dem der har prøvet at få en kortere tur oprettet har oplevet dårligt kropssprog fra de andre medlemmer. Når de nye roere er frigivet føler de sig ikke klar til at tage ud på en lang tur (de er bange for at de ikke kan holde tempoet). Når dette kombineres med fremmede mennesker og et Rokort system som man ikke rigtig forstår, giver det rigtig meget angst og det har allerede givet frafald i de nye medlemmer fra Problemet er forværret fordi de fleste nye roere gerne vil begynde med at ro med folk på deres eget niveau- altså andre nye roere. Når man er frigivet, er det sidste man gider høre på, folk der retter på deres roning hele tiden, når de ikke har spurgt. De har taget kursus og nu vil de gerne komme i gang med at ro. Hvis de gerne vil have mere træning kan de melde sig til strukturel træning dog har de fleste haft nok af træning og vil gerne prøve at opleve rigtig roning med klubbens almindelige medlemmer. Men samtidig synes de at de mangler noget i starten - en til at komme og holde dem i hånden. Efter de har været lidt ude med folk, er det, for nogle af dem, gået op for dem at noget sikkerhedsrelevant information har manglet i deres introduktionsforløb, for eksempel at det er styrmanden der stadigvæk bestemmer slagets gang hvis man eksempelvis falder i vandet. Når de nye roere fandt ud af det, var der mere tryghed for dem på tur. Nye roeres perspektiver- Masterafdelingen: De nye medlemmer fandt at roning med masterafdelingen handler om lange ture, og at de ikke var villige til at ro korte ture (hele gruppen skal være enig om hvor de skal ro hen). Praktisk set har det været meget nemt for de nye masterroere at deltage i roningen, fordi man mødes på bestemt tidspunkter og turen er arrangeret derfra. I starten har det været fysisk hårdt for de nye roere og de har oplevet det som et problem - men også befriende. Folk oplever at gruppen er meget rummelig og at de bliver placeret i en fire-åres-båd, hvis de er fysisk udfordret, hvilket gør turen nemmere. Eksisterende medlemmers perspektiver: Eksisterende medlemmer der deltog i undersøgelsen nævnte at der vist er nogle udfordringer med integrationen af kaniner ind i klubben. De nævnte at det er svært at kommer videre fra kanin til at blive en del af klubbens faste seniorgruppe, og at nogle medlemmer arrangerer deres egen tur for at undgå at blive sat sammen med kaniner. Hovedårsagen til hvorfor medlemmerne ikke er interesseret i at ro med kaninerne/nye roere er at turen tager længere tid fordi der ikke kan følges med i bådens rytme. Ifølge de eksisterende medlemmer tager det mindst en sæson for en ny roer til at lære at komme ind i rytmen, og i denne periode skal personen bruge rigtig meget energi for at ro med de erfarne roere. Her er det meget stemningsbestemt om en nye roer vil bede om hjælp - de fleste tør ikke spørge og eksisterende roere er bange for at give de nye roere en dårlig oplevelse ved at rette på dem uden at de har spurgt. Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 16

18 Ifølge de eksisterende medlemmer, spiller tiden også en rolle i de nye roeres oplevelse. Nye medlemmer er gjort opmærksom på at de lange ture vil tage mellem 3 og 4 timer, og alligevel bliver mange af de nye frigivne roere overaskede over hvor meget tid deres første lange tur tager. Her skal de overveje om de vil brug så meget tid på roning, især hvis deres tur har været dårlig (for eksempel: hvis de har været sammen med en der har rettet på dem hele turen). Ifølge de eksisterende medlemmer spørger de nye roere ikke om muligheder for kortere ture, og holder sig mere i baggrunden når turene bliver arrangeret. De eksisterende medlemmer indrømmer at de erfarne medlemmer skal tage ansvar for de nye medlemmer, og at det er alles ansvar, dog især hvis man er instruktør. Det er et stort skridt for en ny roer at melde sig på Rokort med de lange ture, hvor man virkelig skal føle sig klar. Her er der pres på nye roere for at melde deres egen tur på Rokort, men der er ikke så mange styrmænd der er villige til at bruge deres tid på de korte ture. De eksisterende medlemmer påpeger at det er vigtigt hvordan kaniner/nye roere er organiseret i båden i hele deres første sæson. Det er vigtigt at de nye tager ud og ror med folk der kan ro, for at se hvordan de erfarne roere gør det kaniner/nye roere kan ikke lære roning fra andre kaniner/nye roere. Ifølge de eksisterende medlemmer er fastholdelse et balancespil. I rosport er man selv ansvarlig for sin egen progression, klubben har faciliteterne og det er op til en selv hvordan man bruger dem. Men samtidig synes de ikke at klubben er god nok til at sætte frigivne nye roere sammen med erfarne roere. I stedet for bliver nye roere placeret i samme båd med en styrmand, og det kan være et problem hvis de nye roere helst vil ro med dem de kender fra deres introduktion og aktivt beder om det. Udover det, er vejret også en afgørende faktor og kan ødelægge et helt introduktionsforløb og derefter påvirke hvor effektivt en ny roer kan integreres i klubben, og det kan også resultere i en stor forskel på hvornår folk bliver frigivet. Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 17

19 Analyse Den moderne idrætsforening er et komplekst miljø der består af fysiske, sociale og personlige elementer der påvirker hinanden og samlet skaber en kultur. Vejle Roklub er sådan en moderne idrætsforening der består af personer fra mange forskellige baggrunde og livsfaser, med forskellige erfaringer, ambitioner og motiver fra folkeskoleelever til pensionister. De er alle sammen interesseret i hvad roning kan give dem, og Vejle Roklub er stedet hvor de mødes. Udfordringen for roklubben ligger i at producere produkter der tager højde for denne mangfoldighed og de konstant skiftende behov og ønsker blandt medlemmerne. Dette kapitel vil diskutere og give mening til de ovenstående resultater, ved at forklare de processer der eksisterer i de sociale forbindelser mellem roning som en aktivitet, klubbens struktur og medlemmer. Diskussion af de sociale processer i Vejle Roklub Antropologisk teori forstår at en persons liv er opdelt mellem forskellige kontekster, hver kontekst indeholder sit eget miljø, værdisæt og sociale forpligtelser (Skrbis et al. 2009:1-11). Ifølge Pierre Bourdieu (2000) er adfærd motiveret af den sociale anerkendelse en person får i de forskellige kontekster i deres liv. Her bliver en persons værdi som menneske (deres menneskelighed) målt i forhold til de andre personer i disse kontekster og værdien bliver bekræftet gennem social anerkendelse (Bourdieu 2000). Social interaktion mellem et individ og personerne i de forskellige kontekster former individets narrativ af sig selv og sit liv, hvorigennem individet kan forstå og give mening til deres eksistens, men også hvordan og hvorfor de bevæger sig i forskellige retninger mellem konteksterne i deres liv (Mead 1934: ). Hver kontekst i en persons liv giver forskellige niveauer af anerkendelse, og derigennem mening, afhængig af de social processer der er til stede i hver enkelt kontekst. Her er en persons adfærd skabt af en kombination af tidligere og nuværende erfaringer fra konteksterne og et forestillet fremtidsbillede på hvordan personen/individet tror at de kan få social værdi igennem anerkendelse (kaldt illusio af Pierre Bourdieu & Loic Wacquant (1992:16)). Illusio processen påvirker hvordan en person forstår, prioriterer og oplever de forskellige kontekster de bevæger sig igennem og er en proces der producerer adfærd. I denne undersøgelse kan det forstås som at medlemmerne af Vejle Roklub er motiveret til at deltage i roning på grund af den sociale anerkendelse de få fra at deltage i klubben, og hvis der er andre kontekster i deres liv (familie, arbejde, osv.) der giver mere social anerkendelse, vil deres motivation for roning og deltagelse (adfærd) i klubben mindske. Det bemærkes at medlemmerne sandsynligvis får social anerkendelse fra deres deltagelse i Vejle Roklub både i og uden for klubben. Her bliver det nødvendigt at opridse den kontekst der hedder Vejle Roklub. For at forklare resultaterne kan Vejle Roklubs kultur forestilles som et produkt af folks interaktioner med hinanden. Disse interaktioner motiverer medlemmerne ved at tildele social anerkendelse (klubfølelse), men fungerer også til at udelukke folk fra anerkendelse. På denne måde skaber interaktionen mellem medlemmerne forskellige sociale positioner i klubbens kultur. Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 18

20 Fastholdelse er forbundet med hvordan et medlem kan orientere sig i relation til de forskellige sociale positioner. Klubbens organisering af roning i forskellige afdelinger, har produceret forskellige produkter (for eksempel: Rokort ture, faste ro-tilbud, privat roning, kaffe-kage-ture, mm.) og derigennem forskellige måder folk kan interagere med hinanden på. Over tid skaber disse sociale interaktioner en forhandling mellem medlemmerne i en afdeling om betingelserne for hvordan social anerkendelse formidles blandt personer i denne afdeling også kaldet subkulturer. Disse subkulturer forklarer hvorfor medlemmer af forskellige afdelinger oplever klubbens kultur på forskellige måder og hvorfor det er nemmere for medlemmer i en afdeling at opleve klubfølelse, end medlemmer i en anden afdeling. Det er mest tydligt blandt nye medlemmer i seniorafdelingen. Angst, Isolation og Fastholdelse Resultaterne har vist at subkulturen i seniorafdelingen kan have en direkte negativ betydning for fastholdelsen af nye medlemmer. Særligt to aspekter påvirker fastholdelsen: For det første, følte de nye medlemmer sig isoleret og de fandt at det var svært at komme med i gruppen af eksisterende roere (manglende klubfølelse). For det andet, oplever de nye roere slags angst i forbindelse med roning. Angst og isolation peger på vigtige sociale processer i afdelingens subkultur. For at forbedre fastholdelse skal man først forstå hvordan de forskellige roprodukter skaber interaktioner mellem medlemmerne der kan fremkalde angst og derigennem skaber et miljø hvor medlemmerne har svært ved at få klubfølelse. Tidsmæssigt set ligger en stor del af klubbens fastholdelses udfordringer i den periode hvor et medlem starter til roning (de første par år) og er særligt fremherskende i seniorafdelingen. Introduktionsforløb Mens kaninerne er under introduktionsforløbet, er de i en periode af så kaldt liminalitet en tilstand af forandring, hvor de eksisterer uden for klubbens normale sociale kontekster (Turner 1969). I denne tilstand er kaninerne fritaget for at være en del afdelingernes almindelige sociale interaktioner mellem medlemmerne, og de har heller ikke den samme sociale position som fulde medlemmer (understreget med tildelingen af titlen kanin). Selvom kaninerne er organiseret i deres egen afdeling, oplever de et relativt homogent produkt. Alle kaniner oplever svømmeprøven, undervisning fra klubbens instruktører, og de otte moduler de skal gennemgå for at være frigivet. Under denne liminale periode (introduktionsforløbet) oplever kaninerne organiseret idræt med faste dage og timer, hvor man ror med en instruktør, og er fritaget fra klubbens andre produkter (for eksempel Rokort og selvorganiserede ture). Resultaterne har vist at de fleste nye kaniner oplever at roning er fysisk og teknisk sværere end de forventede før de startede i klubben, og at det kræver meget koncentration i lange perioder og ikke er det afslappende produkt de troede det var. Det understreger at nye medlemmers forestillede fremtidsbillede (illusio) er anderledes end det de oplever når de starter til roning. Det bekræftes også af klubbens vurdering af nødvendigheden af et introduktionsforløb hvor kaninerne kan få den relevante erfaring for at tilpasse deres personlige forestillede Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 19

21 fremtidsbillede med realiteterne i klubbens produkter. Her spiller instruktørerne en vigtig rolle hvor de skal erstatte nogle negative effekter på motivationen (eksempelvis angst, der kan være et resultat fra klubbens subkulturer), med positiv opmuntring en proces Cheryl Mattingly (1994: ) kalder therapeutic emplotment (som diskuteres senere i denne rapport). Tidligere var denne proces fra kanin til roer markeret med kanindyp-ritualet. Kanindypet symboliserer at man har været i gennem klubbens introduktionsforløb og at man nu har nået en ny social position i klubben. Som en symbolsk markering af kaninernes overgang til en ny social position i afdelingen var kanindyp-ritualet mere end en festlig velkommen-i-klubben, men også en vigtig anerkendelse af de nye medlemmer. Ved at afskaffe kanindyp har klubben gjort det sværere for de nye roere i seniorafdelingen at orientere sig selv i forhold til de sociale positioner i deres afdeling. Efter kaninerne er frigivet har de svært ved at vide hvornår de er nået det punkt hvor de kan sige jeg er en rigtig roer og ikke en nybegynder. Resultaterne støtter dette argument, ved at vise at Vejle Roklub har et problem i transitionen fra kanin til frigivet roer. Transition fra Kanin til Roer I dag er frigivelse af kaninerne i Vejle Roklub karakteriseret af angst og isolation, især i seniorafdelingen. Resultaterne har vist at disse følelser er afledt af dårlige oplevelser i forbindelse med roning og at disse ofte er sket omkring frigivelse. Her er interaktioner mellem eksisterende medlemmer og nye roere er med til at definere den sociale position for de nye roere indenfor afdelingens subkultur. De eksisterende erfarne medlemmer anerkender ikke at introduktionsforløbet forbereder de nye roere til at kunne deltage i afdelingens ro-aktiviteter på lige fod med eksisterende medlemmer. Her bliver nye roere set som en forhindring og de eksisterende roere beviser dette igennem deres interaktion - dårligt kropssprog, negativ kommunikation under roning, eller at de helt undgår at være i både med nye roere (inklusiv arrangering af private ture). Denne adfærd skaber en bestemt social position for de nye roere på bunden af seniorafdelingen der næsten ikke indeholder nogen social anerkendelse. Resultatet er at nye roere (kaniner) har manglende klubfølelse. De får ikke anerkendelse som en ligestillet roer, og i stedet for føler de at deres indsats under introduktionsforløbet bliver nedvurderet. Det producerer angst og underminerer deres motivation og resulterer i en nedprioritering af roning, og eventuelt frafald af medlemmer. Disse oplevelser er mest tydelige i seniorafdelingen på grund af deres produkt og på grund af skiftet fra organiseret idræt (introduktionsforløb) til selvorganiseret idræt (Rokort). Hvorimod i ungdoms- og masterafdelinger fortsætter nye roere med organiseret idræt. Under introduktionsforløbet tager klubben ansvar for kaninernes progression, men når roerne i seniorafdelingen bliver frigivet har de pludselig ansvar for deres egen progression. Her skal de nye roere benytte Rokort systemet for at melde sige på en båd med andre medlemmer, medlemmer de måske aldrig mødt før, for at ro distancer de aldrig har roet før. Det er lige før introduktion af nye roere til Vejle Roklub, kunne beskrives som en dobbelt indmelding i klubben; man indmelder sig først i klubben for at blive introduceret til roning og Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 20

22 bagefter skal man indmelde sig igen for at fortsætte i klubben. Introduktionsforløbet er til for at hjælpe kaninerne med at forstå roning og den proces de skal igennem for at bliver en roer og bør derfor afspejle de realiteter de vil opleve i afdelingerne. Men resultaterne viser at i dag bruger klubben tid og ressourcer på et introduktionsforløb der ikke forbereder nye medlemmer på de produkter der eksisterer i klubben, og det gør det svært for nye roere, især i seniorafdelingen, at orientere sige i klubbens kultur. Vejle Roklub har allerede forankret introduktionsforløbet i de forskellige afdelinger som et første skridt, men for tiden er det kun i masterafdelingen at narrativ afspejler konteksten de nye medlemmer kan forvente når de bliver frigivet. Motivation og Fælleskab Vejle Roklubs kultur og subkulturer motiverer også folk til at ro. De sociale positioner i en afdeling har den funktion at de beskytter den anerkendelse og motivation som folk får fra deres roning, ved at bekræfte en persons plads i klubbens kultur. Resultaterne har vist et par gåder i klubbens kultur. For det første handler klubbens ro-kultur ikke om at ro; og for det andet, at klubbens fokus på lange ture (+ 20 km) ikke handler om motion. Undtagen de få medlemmer i ungdomsafdelingen, er der meget få roere der benytter klubbens singlebåde. Hvis der er et forkert antal tilmeldt til en tur (4 eller 7) vil folk hellere melde sig fra turen end at tage ud for at ro alene. Denne adfærd afslører at roning handler om fælleskab. Fokus på fælleskab er mest synlig i ungdoms- og masterafdelingerne på grund af deres organisation som en organiseret idræt. Men det kan også ses i klubbens største afdeling, seniorafdelingen, hvor de, selvom de vil have fleksibilitet, har indført strenge sociale forpligtelser omkring brug af Rokort i afdelingen når man har tilmeldt sig til en tur, så skal man deltage eller finde en anden roer til at erstatter sin plads. Hvis folk ikke accepterer afdelingens betingelser i forbindelse med fælleskab (Rokort ture) risikerer man at miste sin sociale position. Men hvorfor er fælleskab så vigtigt blandt roere i Vejle Roklub? Det er fordi det formidler anerkendelse. I kontrast til kaproere der får deres anerkendelse (motivation) igennem konkurrencer, har motionister bruge for en social struktur der kan anerkender deres indsats og bekræfte dem som værende en del af gruppen (motivation). Kort sagt, motionister vil miste deres motivation for roning hvis der ikke var fælleskab, og rosport vil i så fald være reduceret til en kortsigtet oplevelsesaktivitet. Motion er en del af roning og et krav for at deltage og medlemmerne får god samvittighed ud af at aktivere deres krop, men dette hænger mere sammen med Danmarks narrativ af godt borgerskab end med roning. Roning som en form for motion er ikke årsagen til hvorfor medlemmer af Vejle Roklub vælger roning over andre former for motion. I senior- og masterafdelingerne handler roning om at tage lange ture, i godt vejr er en typisk tur mere end 20 kilometer og tager omkring 3-4 timer. Når spurgt ind til hvorfor distancen er så vigtig, kunne de fleste ikke give et svar, men ender med at sige at det handler om aktivering af kroppen. Imidlertid, når det sammenholdes med folks adfærd, så har motion meget lidt med de lange Rapport: Antropologisk Undersøgelse af Vejle Roklub 21