Paul Banks & Charlotte Halberg

Transkript

1 Paul anks & Charlotte Halberg JUPITERS ØJE en musikfortælling Skolekoncertturné Til musik- og indskolingslærere Undervisningsmateriale Indskolingen

2 Praktiske oplysninger i Målgruppe: Indskolingen. Antal elever: 120. Opstillingsog nedtagningstid: 25 minutter / 25 minutter. Hjælpere: 5-6 børn til at bære instrumenter. Lokale: God akustik, gerne gymnastiksal dog helst ikke en stor hal. Scene: To stole uden armlæn samt et bord på cirka 50 x 100 centimeter. Publikum: Eleverne sidder på gulvet i halvcirkel omkring musikerne. Strøm: 220 V Adgang til omklædning: Ja, tak. Forplejning: Kaffe, the, frugt og vand. Ved ankomst: Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. Kontakt til orkester: Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten. KONTAKTPERSON PAUL ANKS & CHARLOTTE HALERG Charlotte Halberg Paul anks Mail: ch@charlottehalberg.dk Mail: paul@paulbanks.dk (Telefon / ) (Telefon ) EN GOD KONCERT Det er vores erfaring, at eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt på at skulle til koncert og sidder klar, når det hele starter. Tag også en snak med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man under koncerten bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet vise engagement og dele oplevelsen sammen med eleverne. N! EVALUERING Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for LMS videre-udvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på rug skolens login for at komme til koncertplanen. emærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres elever. 2

3 Til kontaktlæreren PAUL ANKS & CHARLOTTE HALERG JUPITERS ØJE EN MUSIKFORTÆLLING Jupiters Øje handler om pigen Olga og astronomen professor Olsen og deres rejse til Mars. Historien tager sin begyndelse, da Olga kommer med på rumrejsen ved en fejl. Men dette er blot den første af mange dramatiske overraskelser i en musikfortælling, som beskæftiger sig med temaer som: HENT FRA Undervisningsmaterialet downloades som pdf-fil fra LMS hjemmeside www. lms.dk Her finder du også lydeksempler til brug i undervisningen se hvordan du downlaoder på næste side. Hvordan er der ude i rummet? Og hvordan er det egentlig at flyve i månedsvis i en uendelig, sort nat omgivet af milliarder af funklende stjerner? Hvordan er det at være vægtløs? Den største planet i vores solsystem er gasplaneten Jupiter. Den er enorm, og på dens overflade er et område, som er større end Jorden, hvor en voldsom storm har raset i mindst 400 år. På billeder af Jupiter ligner området et kæmpestort øje. DUOEN ER Paul anks guitar, banjo, mandocello, mandolin og sang/fortælling. Charlotte Halberg tværfløjte, panfløjte, kalimba (afrikansk tommelfingerklaver ), diverse rytmeinstrumenter og lydeffekter. Se mere om vores instrumenter og koncerter på: UNDERVISNINGSMATERIALE: Til koncerten knytter der sig et undervisningsmateriale til faget musik med instrument-gennemgang, fire musiknumre til download, tekst- og nodeark til sangene samt forslag til tværfaglige aktiviteter. FOREREDELSE Kigger på en stjerne: ørnene forventes at kunne synge med på omkvædet. Jupiters Øje er det første nummer ved koncerten. Det skal sætte stemningen for koncerten, pirre nysgerrigheden og især præsentere musikernes to hovedinstrumenter: tværfløjten og guitaren. Panorama kan evt. bruges som udgangspunkt for en snak om panfløjter. Astronauternes sang er en sang om at flyve i det lydløse verdensrum. Sangen bliver spillet på 5-strenget banjo. Kontaktlæreren bedes videreformidle materialet til de involverede musiklærere. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS og Paul anks & Charlotte Halberg 3

4 Sådan downloader du lydeksemplerne Gruppernes lydeksempler downloades fra LMS hjemmeside til egen computer, hvorfra de så kan enten afspilles direkte, uploades til en mp3-afspiller eller brændes over på en cd, der så kan afspilles på skolens lydanlæg. FOR AT DOWNLOADE LYD- OG UNDERVISNINGS- MATERIALE GØR DU SÅLEDES 1. Gå ind på 2. Log på via den sorte login-boks i højre side. 3. Skriv skolens adresse (det er altid skolens mailadresse, der er brugernavn til lms.dk) og skolens adgangskode. 4. Kan du ikke huske skolens adgangskode, klik da på Glemt kode. Skriv så skolens mailadresse, og tryk på Send loginoplysninger. Kodeordet sendes nu både til skolens mailadresse og den mailadresse, LMS har registreret på kontaktpersonen. 5. Når du logger på, kommer du direkte til skolens koncertplan. 6. Øverst vælger du, hvilken sæson du vil se. 7. Find den koncert, du mangler materialer til, og klik på musikgruppens navn, der står øverst ved koncerten. 8. Du kommer nu til musikgruppens personlige side på lms.dk. 9. I højre side kan du downloade musikeksempler og undervisningsmateriale. 10. Klik på de filer, du vil downloade, og tryk Gem (ikke Åben, da det kan give problemer i nogle browsere). 11. Herefter kan filerne enten afspilles på computeren, overføres til mp3-afspiller/smartphone/ tablet eller brændes over på en cd og afspilles herfra. 4

5 Indhold 6 Vi præsenterer... Paul anks og Charlotte Halberg 7 Jupiters Øje 8 Arbejd med sangene 9 Tværfløjten 10 Guitaren 11 Paul og Charlottes instrumenter Strengeinstrumenter 12 læseinstrumenter 13 Slagtøjsinstrumenter 14 Forsøg med resonans 16 Spilledåse - elevark 17 Kigger på en stjerne - node til lærer 18 Kigger på en stjerne - tekstark med becifringer til lærer 19 Astronauternes sang - node til lærer 20 Astronauternes sang - tekstark med becifringer til lærer 21 Kigger på en stjerne - tekstark til elev 22 Astronauternes sang - tekstark til elev 23 Jupiters Øje - node til lærer 24 Panorama - node til lærer 25 Planetsti 26 Klip en mobile - elevark 27 Plakat LYDEKSEMPLER TIL DOWNLOAD FRA 1. Jupiters Øje (Halberg) 2. Kigger på en stjerne (anks) 3. Panorama (Halberg) 4. Astronauternes sang (anks) Alle musikeksempler er indspillet af Paul anks og Charlotte Halberg 5

6 Vi præsenterer... Paul anks og Charlotte Halberg I 18 år har Paul anks og Charlotte Halberg begejstret børn og voksne med deres musikfortællinger. De har optrådt hundredevis af gange på skoler, børnehaver, biblioteker, foreninger - alle steder, hvor børn kan samles om god musikalsk underholdning. Deres turnéer har bragt dem til alle afkroge af landet samt til Grønland. På scenen er duoens varemærke et humoristisk og nærværende samspil med deres publikum og virtuost spil på et stort antal akustiske instrumenter. Paul fortæller, synger og spiller på guitarer, banjo, mandocello og mandolin. Charlotte spiller på tværfløjte, panfløjte, det afrikanske tommelfinger-klaver kalimba samt diverse rytmeinstrumenter og lydeffekter. Ud over JUPITERS ØJE optræder Paul anks og Charlotte Halberg desuden med musikfortællingen ØEN og REJSEN. ØEN og REJSEN er udkommet på cd: ØEN (Exlibris, EXLCD 10007) og REJSEN (Gateway, PCH 01). Se mere på rkestret og i trio med Kristian Jørgensen (violin) og Thor ackhausen (harmonika). Hans børnebog It s A Dog s Life er oversat til adskillige sprog. Se mere på Fløjtenisten Charlotte Halberg (f. 1953) har spillet i egne grupper og været medlem af en lang række andre akustiske orkestre inden for jazz, verdensmusik og folkemusik samt spillet teatermusik. Spiller for tiden med adskillige orkestre med koncertprogrammer for både voksne og børn. landt disse kan nævnes duoen med marimbaspilleren Kaj Stensgaard, trioen XONG med pianisten Irene ecker og den vietnamesiske DanTranh-spiller Thuy Thanh og trioen Halberg/Clausen/Andersson. Charlotte henter sin musikalske inspiration fra mange rejser over hele verden. Se mere på Paul anks (f. 1952) har været kendt som en stilskabende guitarist, sanger og sangskriver i over 35 år. Han har udgivet 12 albums i eget navn og medvirket på ca. 100 andre som sideman. Han har bl.a. modtaget komponistforeningen DJFAs hæderspris, 2 Danish Music Awards, samt prisen Årets Danske luesnavn (2006). Han spiller mange solokoncerter og danner desuden duoer med bl.a. saxofonisten Jakob Dinesen og guitaristen Aske Jacoby, spiller i Musiko- 6

7 Jupiters Øje en musikfortælling for børn Jupiters Øje handler om pigen Olga og astronomen professor Olsen og deres rejse til Mars. Historien tager sin begyndelse, da Olga kommer med på rumrejsen ved en fejl. Men dette er blot den første af adskillige dramatiske overraskelser i en musikfortælling, som beskæftiger sig med temaer som: Hvordan er der mon ude i rummet? Og hvordan er det egentlig at flyve i månedsvis i en uendelig sort nat omgivet af milliarder af funklende stjerner? Hvordan er det at være vægtløs? Den største planet i vores solsystem er gasplaneten Jupiter. Den er enorm, og på dens overflade er et område, som er større end Jorden, hvor en voldsom storm har raset i mindst 400 år. På billeder af Jupiter ligner området et kæmpestort øje. Se mere om vores instrumenter og koncerter på: www. bankshalberg.dk Musikken og sangene er komponeret specielt til forestillingen af Paul anks & Charlotte Halberg. Koncertforestillingen er støttet af: Statens Kunstfond, Statens Kunstråd og ikuben Fonden. 7

8 Arbejd med sangene TRACK 1 JUPITERS ØJE Jupiters øje er et instrumentalnummer og er det første nummer ved koncerten. Det skal sætte stemningen for koncerten, pirre nysgerrigheden og især præsentere musikernes to hovedinstrumenter: tværfløjten og guitaren. enyt evt. siderne 9 og 10 med præsentation og gennemgang af de to instrumenter. TRACK 2 KIGGER PÅ EN STJERNE Teksten til Kigger på en stjerne sætter scenen for historiens handling. Kigger på en stjerne har et omkvæd, som børnene skal lære til koncerten. Tekst med becifringer til sangen findes på side 18. TRACK 3 PANORAMA viser tydeligt Charlottes inspiration fra etnisk folkemusik, her repræsenteret ved panfløjten. Hør melodien, og brug den evt. som udgangspunkt for en snak om panfløjter. Læs om panfløjten på side 9. TRACK 4 ASTRONAUTERNES SANG Sangen handler om at være astronaut på en rumraket. Det kan der fantaseres og tegnes meget om! Sangen spilles på 5-strenget banjo. Tekst med becifringer til sangen findes på side 20. 8

9 Tværfløjten HVORFOR HEDDER DET EN TVÆRFLØJTE? Ser man på Charlotte på billedet, har det i hvert fald ikke noget at gøre med at være sur og tvær. Tværtimod! Man bliver i godt humør både af at spille og lytte til dens luftige, perleagtige toner. Det vil I opleve til koncerten. Svar: TVÆR fordi man holder fløjten på tværs i modsætning til blokfløjten, som holdes lodret. En anden forskel fra blokfløjten er, at man ikke blæser ved at anbringe læberne omkring blæsehullet, men ved at blæse hen over hullet. For at få en fornemmelse af, hvordan det sker, kan I tage en flaske og prøve at blæse hen over det åbne flaskehul. Det kræver lidt øvelse at få lyd ud af det, men så snart det lykkes, kan I gå skridtet videre og hælde vand i flasken. HVAD SKER DER MED TONEN? LIVER DEN HØJERE EL- LER DYERE, NÅR DER ER VAND I FLASKEN? Hvorfor er der den forskel? Prøv at komme med et gæt. Det har noget med luft og svingninger at gøre. Prøv nu at drikke lidt af vandet, og hør hvad der sker med tonen. liver den højere eller dybere? Gæt hvorfor! Tjek bagefter jeres svar hos jeres lærer. (Måske gættede I rigtigt?) Panfløjte Når man kan blæse toner i forskellig højde på en fløjte, skyldes det forandringer af svingningerne i luftsøjlen inde i fløjten. En stor luftsøjle svinger langsomt og giver en dyb tone og omvendt. Den ting er nemmere at forstå, når man har en panfløjte. Sådan en spiller Charlotte også på. En panfløjte består af en række rør i forskellig længde. I den ene ende er de korte og den anden lange. Tonerne fremkommer på samme måde som på tværfløjten og flasken ved, at man blæser hen over hullerne. HVILKEN ENDE AF PANFLØJTEN GIVER DE DYE LYDE? Den med de lange rør eller den med de korte? Tværfløjte 9

10 Guitaren Guitaren er af spansk oprindelse. Anslaget/knipsningen sætter strengen i svingninger, hvilket fremkalder tonen. Tonen forstærkes ved, at luften i den hule instrumentkasse svinger med. Jo større klangkasse, jo kraftigere lyd, og omvendt jævnfør ukulelens mere spæde lyd på grund af en lille klangkasse. Strengene sættes i svingninger ved hjælp af enten knips (slås an enkeltvis) eller strums (slås an samlet). I begge tilfælde anvendes plekter eller fingre. Guitaren har normalt seks strenge, men laves også med 12. GUITARSTUDIER I KLASSEN Start med at lade eleverne byde ind med, hvad de ved om guitaren som instrument. Slå en løs streng an, og lad børnene lytte til tonen. SNAK OM Hvad der skaber lyden (strengenes vibrationer sætter luften omkring i bevægelse) Om klangkassens funktion. (Sammenlign med lyden i en ukulele.) Slå først den dybeste og bagefter den højeste streng an. Introducer begrebet tone ved at fortælle, at strengene laver to forskellige toner. ed eleverne beskrive forskellen mellem de to toner. Lad dem bruge deres egne ord. Prøv igen, men bed dem nu - uden forudgående forklaring forsøge sig med termerne dyb / høj om tonerne. (Man kan også vælge at lade dem bruge ordene lys / mørk.) Lad børnene gætte, hvorfor der er den forskel. SIDESTUDIE - Snak mere om dybe og høje toner med illustration fra fx en metallofon, hvor opmærksomheden ledes hen på forbindelsen: høj (lys) tone = kort stav og dyb (mørk) tone = lang stav. - Lav gættelege med anslag af to stave, hvor børnene skal gætte, hvilken af de to toner der er højest/dybest. N. Stavene slås an, uden at børnene kan se det ske. De må ikke kunne slutte ud fra stavenes længde. Det er en øvelse for øret! Tilbage til guitaren - Vis eleverne, at man med et tryk på gribebrædtet forkorter den svingende del af strengen, og drag paralleller til erfaringen med de korte og lange stave på metallofonen. - Lad fx eleverne komme op to og to og fremstille forskellige toner vha. tryk på gribebrædtet. Den ene trykker den anden knipser. - Slå en tilfældig streng an. Tryk derefter den samme streng ned et sted på gribebrædtet, og spørg eleverne, hvad de hører der sker med tonen. Lad dem forsøge at beskrive forskellen vha. ordene dyb / høj ( lys / mørk ). SPILLEMÅDER - Fortæl om, og vis de to måder at spille på: knips og strums. Plekter - Forklar, at strengenes tykkelse også er med til at bestemme tonehøjden. Paul spiller på sin guitar. 10

11 Paul og Charlottes instrumenter strengeinstrumenter anjo Guitar Mandolin Autoharpe 11

12 læseinstrumenter Panfløjte Tværfløjte 12

13 Slagtøjsinstrumenter Klokkespil Kalimba afrikansk tommelfingerklaver Spring drum Chimes Rainstick Afrikansk håndtromme Darbuka Frøskaller 13

14 Forsøg med resonans SPILLEDÅSER rug en eller flere spilledåser - gerne med melodier, som eleverne kender. Spilledåserne kan fx købes på nettet eller i en god musikforretning. Lad eleverne gå rundt og afprøve spilledåsen på forskellige underlag. Eleverne skal afgøre, hvornår spilledåsen spiller højest, midt imellem og lavest. Skriv selv flere teststeder. Gennemgå testresultaterne sammen. Hør, om der er nogen blandt eleverne, der har en teori om, hvorfor resultaterne er, som de er (forhåbentlig, at spilledåsen spiller højest på materialer, som kan svinge med). STEMMEGAFFEL Sæt en stemmegaffel i svingninger og stil den på et af elevernes hoved. Eleven vil kunne høre lyden meget højere end før og vil kunne mærke svingningerne - for et enstreget a 440 Hz (svingninger i sekundet). RESONANS I musikinstrumenter udnyttes resonansfænomenet til forstærkning af den primære lydkildes svingninger. Klaverets sangbund, strygeinstrumenters resonanskasse og orgelpiber er resonatorer, der er konstrueret til at forstærke og klangligt forfine tonen fra en strengs eller en luftsøjles svingninger. En tone, der anslås på klaver, vil ændre klangfarve, dersom højre pedal trykkes ned, hvorved et stort antal løse strenge danner resonanssvingninger (genklang). På visse strengeinstrumenter er der ligefrem monteret særlige løse strenge, som ikke anslås eller stryges, men kun aktiveres ved resonans. Kilde: Theobe. emærk resonansstrengene oven for gribebrættet. 14

15 Forsøg med resonans Denne krintromme kan høres på (sammen med en god del andre udendørs instrumenter). Gå ud i naturen og find ting, man kan spille på = giver resonans. Find ting på skolen, man kan spille på. Det kan blive et helt stompband. rug Charlotte Halberg og Pauls anks hjemmeside: www. bankshalberg.dk Duoen præsenterer en mængde instrumenter på siden Instrumenter, og eleverne kan selv klikke for at høre et instrument - eller flere instrumenter sammen. Har du prøvet at spille på gulerod? Nej vel Prøv denne side: watch?v=lwbj7fyei3m Eller her: hele orkestret begynder med en indkøbstur på grønttorvet og laver derefter instrumenter Orkestrets egen hjemmeside: 15

16 ELEVARK Spilledåse Hvor? Højt Midt imellem Lavt På gulvet I vindueskarmen På muren På vinduet På armen 16

17 anks Interlude q = 185 KIGGER På EN STJERNE E anks vers 5 taenk hvis man ku' E fly - ve i en rum E - ra - ket 9 helt der ud hvor E jord - en er en lil - le blaa - groen plet E omkv 13 C m langt fra lil E - le dan - mark C m paa plan E - et - en jord - en som C m kreds - er rundt INTERLUDE om E sol - en et sted i mael - ke - vej - en C MELLEMSPIL C#M 25 G#7 C#M C#M G#7 C#M A 29 A F#/A# Decim opgang i C Copyright

18 Kigger på en stjerne Paul anks E 1.Tænk hvis man ku flyve E i en rumraket E helt derude hvor Jorden E er en lille blågrøn plet C#m E langt fra lille Danmark C#m E på planeten Jorden C#m E som kredser rundt om Solen et sted i Mælkevejen 4. Engang troede man at Jorden var flad som en pandekage og hvis man gik til kanten så ville man falde af langt fra lille Danmark på planeten Jorden som kredser rundt om Solen et sted i Mælkevejen 5. Når man ser på nattehimlen er lyset fra en stjerne millioner af år om at nå os fra det fjerne langt fra lille Danmark på planeten Jorden som kredser rundt om Solen et sted i Mælkevejen 2. Ude i den mørke himmel den som aldrig ender er uendelig mange ting som ingen mennesker kender langt fra lille Danmark på planeten Jorden som kredser rundt om Solen et sted i Mælkevejen 3. Er der mon andre steder med nogen som dig og mig? Tænker de det samme? Går de rundt og undrer sig? langt fra lille Danmark på planeten Jorden som kredser rundt om Solen et sted i Mælkevejen 18

19 Copyright 2012 anks 5 rum q = 120 C ud C i mael-ke-vej-en af Am - ski- be blin-ker med Astronauternes Sang Am sted med lys-ets hast lyg-ter-ne for -di det så F C stjern-er- ne funk-ler i C F - dan vi hil-ser når vi F den stil-le nat G C fly-ver for - bi anks og 19

20 Astronauternes Sang (Paul anks) C 1. Ud i Mælkevejen Am af sted med lysets hast C stjernerne funkler F i den stille nat C Og rumskibe blinker Am med lygterne fordi F C det sådan vi hilser F G C når vi flyver forbi 2. Vi ku trykke på hornet når vi ser en ven Men her i verdensrummet når ingen lyde frem Ingen vinde blæser alt er som forladt for alle lyde dør ude i den stille nat 20

21 ELEVARK Kigger på stjerne 1. Tænk hvis man ku flyve i en rumraket helt derude hvor Jorden er en lille blågrøn plet langt fra lille Danmark på planeten Jorden som kredser rundt om Solen et sted i Mælkevejen 2. Ude i den mørke himmel den som aldrig ender er uendelig mange ting som ingen mennesker kender langt fra lille Danmark på planeten Jorden som kredser rundt om Solen et sted i Mælkevejen 4. Engang troede man at Jorden var flad som en pandekage og hvis man gik til kanten så ville man falde af langt fra lille Danmark på planeten Jorden som kredser rundt om Solen et sted i Mælkevejen 5. Når man ser på nattehimlen er lyset fra en stjerne millioner af år om at nå os fra det fjerne langt fra lille Danmark på planeten Jorden som kredser rundt om Solen et sted i Mælkevejen 3. Er der mon andre steder med nogen som dig og mig? Tænker de det samme? Går de rundt og undrer sig? langt fra lille Danmark på planeten Jorden som kredser rundt om Solen et sted i Mælkevejen 21

22 ELEVARK Astronauternes Sang Ud i Mælkevejen af sted med lysets hast stjernerne funkler i den stille nat rumskibe blinker med lygterne fordi det sådan vi hilser når vi flyver forbi Vi ku trykke på hornet når vi ser en ven men her i verdensrummet når ingen lyde frem Ingen vinde blæser alt er som forladt for alle lyde dør ud i den stille nat 22

23 Intro - Jupiters Øje q. = 66 Charlotte Halberg { 6 & # 8?# 6 8 E A E A E A 7 E 7 E A E A œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œœ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ J œ œ J œ œ J œ œ J œ œ J œ œ j œ œ J œ œ J 7 { & #?# E A 7 E CŒ Š7 G7/ F º G F G( 4) œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ j bœ œ œ œb J œ œ œ J œ J bœ œbœb œ nœ j œ œ œ b n { { { 13 & #?# 19 & #?# 25 & #?# CŒ Š7 G/ A Œ Š7 F 6 G 7 C 7 A( 4) E A b bœ œ œ bœnœ bœ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ J E A E A 7 E 7 E A E A E A G D G G œ œ œ œ œ œœœ œœœ œœ œ nœ œ œ œ œ œ œ œœœ œ œœ 7 E œ œ b n n œ bœ œ œ j œ œ J œ œ J œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ J œ œ J œ œ J œ œ j œ œ J œ œ œ J œ œ j œ œ J œ œ œ œ œ J œ œ J œ œ œ œ œ œœj œ œ J œ œ J œ œ J { 30 & #?# C D7 G C G A D7 œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ J J œ œ J 23

24 { Piano 5 { Pno. q = 120 &? &? Panorama C A F G Charlotte Halberg œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ C A F G G C œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ J œ œ œ œ œ œ ü J œ œ œ œ œ œ œ 10 { Pno. &? A F G A F G A G A /F # œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ # 14 { Pno. { Pno. &? F A G C F G A E7 Guitar mellemspil 8 Takter 18 C A F G &? # œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ ü 22 { Pno. &? C A F A /F G C œ œ œ œ œ œ œ œ œ œj œ J œ œ œ œ œ œ œ œ œ ü 24

25 Planetsti Der findes såkaldte planetstier mange steder i Danmark. En planetsti er et forsøg på at anskueliggøre de enorme afstande, som findes i vores univers. Vores solsystems planeter er afsat på en vandrerute som et skilt eller en lille skulptur og måske med lidt læsestof undervejs. Måske findes der en i nærheden af jeres skole? Kig på: Har I mulighed for at lave jeres egen skoles planetsti? Nedenfor er der lidt starthjælp, nemlig målene i forholdet 1:1 mia., hvilket vil give en længde på stien på 737,5 m, hvis man vælger Plutos ydre bane. Plutos bane omkring Solen er elliptisk, derfor hele tre mål. I kan vælge blot at lave stien ud til Jupiter - i anledning af koncerten! RÆKKEFØLGEN PÅ PLANETERNE ER Pluto (nu dværgplanet) Neptun Uranus Saturn Jupiter Mars Jorden Venus Merkur AF NEDENSTÅENDE SKEMA KAN SOLSYSTEMETS AFSTANDE AFLÆSES Diameter omregnet til mm. Solen 139,1 0,0 Merkur 0,4878 5,79 Venus 1, ,82 Jorden 1, ,96 Mars 0, ,79 Jupiter 14, ,83 Saturn ,70 Uranus 5,08 286,96 Pluto indre 0,3 442,50 Neptun 4,86 449,67 Pluto midt 0,3 590,00 Afstand omregnet til mm. Her ses forrest månen og bag ved jorden på planetstien i Lemvig (størrelsesforhold 1:1 milliard). Pluto ydre 0,3 737,50 LINKS TIL MATERIALER OM HIMMELRUMMET: øger: Robin Kerrod: Stjerneguiden Pierre Winters og Margot Senden: Stjerner og planeter Sol, måne og stjerne, Flachs Små Fakta Ole ygbjerg: Stjerner, De små Fagbøger Kaare Øster: Jupiter 25

26 Klip en mobile SÅ STOR ER FORSKELLEN PÅ PLANETERNES STØRRELSE. Klip planeterne ud og sy dem sammen, så de kan hænge i vinduet. Kan du navnet på nogle af planeterne? Ellers kan du spørge din lærer. Planeterne hænger slet ikke så tæt sammen i verdensrummet, som på tegningen. I virkeligheden er der flere hundrede meter fra den ene ende til den anden, når planeterne har denne størrelse, men det er lidt svært at hænge op. Måske kan I måle det op i skolegården sammen med jeres lærer. Jorden har 1 måne. Jupiter har ca. 60 måner. Man ved det ikke engang helt præcist! En måne er ikke en planet, men - en måne. Jordens måne hedder bare også Månen Jupiter har en rød plet. Det er en kæmpemæssig storm - to gange Jordens størrelse. Vinden i den røde plet blæser med 600 km i timen. Den kraftigste vind på jorden er inde i en tornado. Den kan blæse med 500 km i timen. 26

27 Koncert med Paul anks og Charlotte Halberg Jupiters Øje KLASSER STED TIDSPUNKT