Plagiering er mere end bare snyd. The coolest place on earth at arbejde i Nuuk.. Læs side 14. Learning Commons.. Læs side

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plagiering er mere end bare snyd. The coolest place on earth at arbejde i Nuuk.. Læs side 14. Learning Commons.. Læs side 17. .."

Transkript

1 14. årgang Nr. 2 december 2013 Plagiering er mere end bare snyd.. Læs side 4 The coolest place on earth at arbejde i Nuuk.. Læs side 14 Learning Commons.. Læs side 17

2 Uddannelsesbibliotekaren udgives af faggruppen Bibliotek & Uddannelse under Bibliotekarforbundet Redaktion: Birgit Brink Lund (ansv.), Erhvervsakademiet Lillebælt, Uddannelsesbibliotekaren udkommer to gange om året, i juni og december. Bladet tilsendes gratis medlemmer af faggruppen. Abonnement på Uddannelsesbibliotekaren i øvrigt koster kr. 150,- og kan tegnes ved henvendelse til Jacob Mølgaard, Deadline for næste nummer af Uddannelsesbibliotekaren er 1. maj Indlæg sendes til: Birgit B. Lund EAL - Biblioteket, Nonnebakken 9, 5000 Odense C, Bestyrelsen for faggruppen Bibliotek & Uddannelse Susanne Dyna Knudsen, kontaktperson til BF Midtsjællands Gymnasium Birgit Brink Lund, redaktør Erhvervsakademiet Lillebælt Mette G. Hansen, medlemsregistrering Erhvervsakademi Aarhus Tanja Østergaard Christensen, sekretær Herningsholm Gymnasium Michael Pilgaard, webmaster Århus Social og Sundhedsskole Ina Vink Slott, suppleant SOSU C Henvendelse vedrørende medlemskab af faggruppen Bibliotek & Uddannelse: Mette G. Hansen Eventuelt citat fra Uddannelsesbibliotekaren er kun tilladt med tydelig kildehenvisning Grafisk: X-tension ApS, Sdr. Bjert Tryk: InPrint, Kolding Oplag: 450 ISSN: Forside: Færdiguddannede TNI (HG) studenter går stolte af sted iklædte deres imponerende nationaldragter. Indhold Synsfeltet Hvad sker der i DEFF?...side 3 Plagiering er mere end bare snyd! Et masterspeciale gav Lene Gregersen mulighed for en nærmere undersøgelse af opfattelsen af plagiering blandt htx-elever...side 4 Når netværk flytter sig Vi har spurgt nogle bibliotekarer på professionshøjskolerne om, hvordan det er gået med bl.a. deres interne og eksterne netværk efter fusionerne...side 6 Et Campusbibliotek flyttede ind - er du flyttet med? To år efter at tre uddannelser flyttede i Campus og fik fælles bibliotek, har bibliotekarerne lavet en brugerundersøgelse. Er der fx forskel på de studerendes brug af og ønsker til biblioteket?...side 8 Glæden ved at lave puslespil På Erhvervsakademiet Aarhus lavede bibliotekarerne en liste over alle arbejdsopgaver, og en anden over det, man gerne ville nå. De visualiserede resultatet i et lagkagediagram, som de forelagde for deres leder... side 10 Attraktiv kundeservice - et læringsprojekt Fem universitetsbiblioteker har arbejdet med servicedesign som metodisk tilgang til nytænkning og design af kundeservice på bibliotekerne... side 12 The coolest place on earth at arbejde i Nuuk Malene Muurmann har nu arbejdet i godt to år som bibliotekar på Grønlands handelsskole i Nuuk. Mødet med den unikke grønlandske kultur og grønlænderne er en stor oplevelse... side 14 Learning Commons På Aarhus Universitets biblioteker er brugeren i centrum, og på tværs af alle betjeningssteder arbejdes der med at optimere rumindretningen, så den stimulerer studiemiljø og læreprocesser... side 17 Orbis - muligheder og begrænsninger med SKODA-licensen... side 19 Orbis - find (danske) datterselskaber... side 19 SOSU-biblioteket som formidler... side 20 Fotograf: Stinus Silassen 2 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

3 Synsfeltet Hvad sker der i DEFF? Af Birgit Brink Lund, Erhvervsakademiet Lillebælt Her i efteråret har DEFF indkaldt projektforslag, inviteret til workshop om projektsamarbejde og indbudt til gratis heldagskonference med internationale keynotespeakers MEN umiddelbart er det forslag til projekter i millionklassen, korte frister og konference med fokus på forskningsbiblioteker. Sig mig, er DEFF kun for de store, og vil de ikke længere lege med os små uddannelsesbiblioteker? Jeg undrede mig og ringede til den nye styregruppeformand Børge Obel. En ny styregruppe Børge Obel kunne berolige mig og fortælle, at idet den nye styregruppe for DEFF først påbegyndte sit arbejde pr. 1. juni 2013, havde de faktisk mistet et halvt år, og de havde kun et halvt år til at igangsætte projekter for midlerne. Det er stadig strategien , der er udgangspunktet; men den nye styregruppe ønsker at foretage egne prioriteringer og beslutte, hvordan de vil implementere strategien fremadrettet. Styregruppen har valgt at ryste posen og løsrive sig fra fortiden ved ikke at lade en fast struktur være bestemmende, men i stedet opsøge projekter og lade dem bestemme strukturen. Således bliver de fire eksisterende programgrupper nedlagt - måske bliver der nedsat arbejdsgrupper igen på et senere tidspunkt. For at få disponeret 2013-midlerne indkaldte man forslag til større projekter, som skal gennemføres i samarbejde mellem flere biblioteker, og da der var meget kort tid til processen, var det tilstrækkeligt med en synopsis-idebeskrivelse som udgangspunkt for ansøgningen. Måske vælger man en anden metode i 2014 og frem. De små vil blive husket Vi er mange små uddannelsesbiblioteker, der ikke magter at lave projekter i millionklassen, og jeg frygtede, at vi blev overset og glemt i DEFF sammenhæng men det afviste Børge Obel på det bestemteste. Vi er ikke glemt, og han pointerede, at det er vigtigt, at de projekter, der sættes i gang, kan bringes i anvendelse i hele sektoren. Når konferencen i november hedder Fokus på fremtidens Forskningsbibliotek så er det fordi, Børge Obel mener, at der ikke er den store forskel på de krav, der vil blive stillet til bibliotekerne på de forskellige uddannelsessteder i fremtiden. Der er en revolution i gang i bibliotekerne den digitale, hvor bøgerne ikke bliver det vigtigste medie, men hvor læsepladser og datamanagement skal indtænkes. Børge Obel ønsker, at DEFF skal medvirke positivt til denne forandring af bibliotekssektoren, og han lover, at vi små uddannelsesbiblioteker bliver husket! Udbredelse af DEFF-projekter? I mange DEFF-projektansøgninger står, at resultatet skal udbredes til sektoren. Jeg tror, det er lykkedes for fx ubtesten.dk, stopplagiat.nu, opgavetips.dk og Videnskabelige artikler fra Statsbiblioteket. I dette blad har vi bragt artikler om mange spændende projekter, men om de er blevet implementeret hos andre end deltagerne, har jeg mine tvivl om. Et eksempel er Projekt Attraktiv Kundeservice, som i en fase 2 skulle udvikle og udbrede konceptet via kurser og jeg glæder mig allerede til den kompetenceudvikling, jeg vil få ved at deltage - men mon det nu bliver til noget? Endelig ærgrer det mig, at Digital Dannelses-projektet udvikler efteruddannelseskurser for gymnasielærere og ikke bruger opmærksomheden som en murbrækker til at få synliggjort gymnasiebibliotekarernes kompetencer - og videreuddanne dem! Uddannelsesbibliotekerne har stort behov for og nytte af, at DEFF forhandler licenser for os - mange af os oplever kun den side af DEFF. Men desværre betyder den øgede digitalisering med licenser, kun for campus i praksis en indskrænkning af den service, jeg kan yde mine lånere, da det begrænser muligheden for interurbant lån af bøger. Min egen lille kæphest er ønsket om nationale licenser i Odense er der overlap i adgang til databaser, og der betales (fler-)dobbelt for dem, når Centralbiblioteket, byens gymnasier, SOSU, EAL, UCL og SDU køber samme licens. Havde vi nationale licenser, kunne erhvervslivet og andre sektorer også få fornøjelse af indholdet. Jeg har hørt om nationale licenser i Norge på sundhedsområdet, og i Finland har de vist også nogle så hvorfor ikke i lille Danmark? n Uddannelsesbibliotekaren - Nr

4 Plagiering er mere end bare snyd! I juni forsvarede jeg masterspecialet Mit Internet, mine hjemmesider om plagiering og ejerskab til tekster blandt htx-elever på Det Informationsvidenskabelige Akademi og blev dermed master i informationsvidenskab og kulturformidling. Af Lene Gregersen, Campus Bornholm Hvorfor plagiering? En kendt hjerneforsker har gjort det, og en lang række andre har gjort det, nemlig benyttet sig af uvidenskabelige metoder. Men gør elever det også (retorisk spørgsmål), og hvorfor så det? Det har altid undret mig, at elever turde tage chancen og plagiere tekster, og jeg fik lyst til at vide mere om årsagen til plagiering, og om det virkelig er sandt, at der foregår plagiering i stor stil som medierne udlægger det. Ved eleverne, hvordan man arbejder videnskabeligt korrekt, og kan plagiering skyldes, at eleverne føler ejerskab til Internetdokumenter? Kan vi stole på, hvad eleverne fortalte? Projektet baserede sig på metodetriangulering i form af en spørgeskemaundersøgelse og to fokusgruppeinterviews blandt htx-elever på 1. og 3. år. Disse resultater blev holdt op imod andre resultater på internationalt niveau, især amerikansk forskningslitteratur. Spørgeskemaundersøgelsen var anonym, og idéen med fokusgrupper er netop, at informanterne skal udfordre hinandens synspunkter. Det lille antal elever, der deltog i undersøgelsen, gør dog, at der kun er tale om tendenser og ikke nagelfaste beviser. Så jeg mener, at jeg kan stole på eleverne - i store træk. Undersøgelsens hovedkonklusion En majoritet af respondenterne har været involveret i plagiering enten i folkeskolen eller i gymnasiet, og der sker en progression i forståelsen af problematikken i løbet af den 3-årige uddannelse. Dog er der behov for at tydeliggøre gråzoner inden for plagiering, da elevernes manglende viden om patchwriting, parafrasering samt genbrug af andres teorier og illustrationer kan føre til plagiering. Der er tegn på et opbrud i holdningen til ejerskab til tekster på Internettet, og det manifesterer sig i form af delekultur. Til diskussion: Er ophavsretsloven tidssvarende? Hvorfor gør de det? Jeg præsenterede informanterne for klassiske undskyldninger, og de udviste nærmest nultolerance over for begrundelserne. Det er pudsigt, at så mange elever på et tidspunkt i deres skoletid har været involveret i plagiering, men alligevel afviser kammeraternes undskyldninger. Undskyldningerne i den anonyme spørgeskemaundersøgelse pegede i mange retninger, men især 4 årsager gik igen: dovenskab, tidspres, glemsomhed og faglig uformåenhed.4 4 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

5 Endelig interesserede jeg mig for informanternes forhold til ejerskab til tekster på Internettet. Eleverne udtrykte som grundholdning: Vi deler jo alt, men skelner de mellem download af materiale til fritidsbrug og opgaver? Ikke altid, der er tendenser til, at de føler ejerskab til det materiale, som ligger frit tilgængeligt på Internettet. I den forbindelse er det værd at overveje: Med udgangspunkt i min plagieringstypologi (se figur) viste min undersøgelse, at udover den tilsigtede plagiering (snyd), kunne plagiering også skyldes uvidenhed om, hvordan man citerer Jeg tog udgangspunkt i denne plagieringstypologi: og skriver referencer samt uhensigtsmæssig skriveteknik (parafrasering og patchwriting), dvs. utilsigtet plagiering. Til overvejelse: Hvor går grænsen mellem acceptabel imitation og plagiering i en undervisningskontekst? Vi befinder os i en opbrudsperiode, hvor ophavsretsloven er under pres (fx mht. kreditering af kilden ved anvendelse af en illustration fra Internettet) De unge udvikler egne moralske og ikke juridiske normer for, hvornår de downloader musik, film og spil uden at betale Sociale medier: Teknikken med at skrive oven på hinandens indlæg slører den oprindelige ophavsmand Hvad er en original tekst i år 2013? Hvad er almen viden i gymnasial kontekst? Kan vi bevare illusionen om, at der eksisterer én forfatter til en tekst? Ovenstående er kun et lille uddrag af en stor opgave, og der er mere i emnet end bare denne korte beskrivelse. Hvis nogen ønsker at vide mere, så har jeg en lang litteraturliste med læsetips. n Modgift mod utilsigtet plagiering kan være mere specifik undervisning i: Parafrasering At undgå patchwriting Hvordan man refererer til egne tidligere opgaver i forbindelse med uddrag/genbrug Kildeangivelse i forbindelse med illustrationer Kildeangivelse i forbindelse med genbrug af andres teorier Uddannelsesbibliotekaren - Nr

6 Når netværk flytter sig Af Tanja Christensen, Herningsholm Gymnasium Mandag morgen lidt over otte. Der er stille på biblioteket på Ikast-Seminariet. En duft af kaffe har bredt sig i bygningen og de fleste er så småt i gang med dagens gøremål. Bibliotekaren er opslugt bag sin skærm og to studerende går stille rundt mellem hylderne, søger lidt på en af de opstillede pc ere, piller et par bøger fra og diskuterer afdæmpet en opgave, de er blevet stillet. Det er ikke til at se med det blotte øje, at dette bibliotek er en del af et stort fællesskab i VIA University College, der favner over 60 biblioteksmedarbejdere fordelt på en lang række adresser på tværs af Jylland. Ikke desto mindre er det hverdag for rigtig mange bibliotekarer, der har oplevet fusioner på kryds og tværs af de mellemlange videregående uddannelser og for godt 5 år siden blev en del af de 7 nye professionshøjskoler, der etableredes i landet. For nogle er deres fysiske arbejdsplads også ændret markant, for andre er rammerne de samme; men alle har de fået nye kollegaer og blevet en del af en større organisation. Uddannelsesbibliotekaren har spurgt nogle af vore medlemmer fra professionshøjskolerne, hvordan deres netværk er påvirket af, at de er blevet en del af et større fællesskab. Har bibliotekarerne lukket sig om sig selv og deres egen verden nu, hvor de har fået mange faglige kollegaer, eller har de stadig behov for sparring uden for organisationen? Internt netværk beriget Alle professionshøjskoler har arbejdet med organisationsudvikling for de sammenlagte biblioteker. Flere steder en man gået fra det lille enmandsbetjente bibliotek, der servicerede én type uddannelse, og hvor der var stor nærhed og kendskab til uddannelsen, til at være en del af noget meget større og udgøre en selvstændig organisatorisk biblioteksenhed, der skal betjene flere uddannelser med forskellige behov. Fælles for alle de adspurgte er, at de er meget glade for at være blevet en del af et større fagligt netværk internt i deres organisation. Der fortælles begejstret om den interne sparring både telefonisk og gennem fysiske møder i diverse råd og udvalg. Desuden har oprettelsen af BF-klubber lokalt også givet mulighed for at diskutere faglige spørgsmål med kolleger. Så der er bred enighed om, at det har været en faglig berigelse at være blevet del af en professionshøjskole. Endelig tyder svarene på, at bibliotekarerne stadig har god kontakt med underviserne og samarbejder med dem om at lave passende undervisningsforløb. Professionshøjskolen University College Nordjylland Professionshøjskolen VIA University College Professionshøjskolen University College Lillebælt Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen UCC Behov for at kigge ud i verden Men når det kommer til spørgsmålet om, det udadvendte samarbejder på tværs af landet er der helt klart sket en nedprioritering - behovet for eksterne netværk er simpelthen mindsket. Bente Thorup Andersen fra UCN: Professionshøjskolen har i en periode lukket sig omkring sig selv og brugt energien på at få de førhen mindre uddannelsesbiblioteker til at fungere som en enhed. Niels Breüner fra VIA udtrykker det således: Mit faglige netværk er ikke længere nationalt, som det var engang. Jeg ringer ikke længere til en fagkollega fra København og konfererer om et fagligt spørgsmål Somme tider kan jeg efterlyse lidt mere udsyn og forståelse for, hvordan andre professionshøjskoler forholder sig fagligt til nogle problemstillinger, som jeg er sikker på, vi alle må gå rundt med. De fleste ønsker primært mere fokus på samarbejde på tværs af de forskellige professionshøjskoler; dog mener en enkelt af de adspurgte slet ikke, at have behovet eller interessen for sparring uden for den professionshøjskole, hun er en del af. Professionshøjskolen University College Syd Professionshøjskolen University College Sjælland Nogle efterlyser alligevel netværk, der breder sig længere ud - fx omkring konferencer og efteruddannelse. Sidstnævnte gælder måske særligt de bibliotekarer, der i dagligdagen arbejder med fagområder, der falder uden for kerneområderne 6 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

7 i professionshøjskolerne. Jeg savner helt vildt meget at komme ud og møde kolleger fra andre institutioner især fordi UCN er den (vistnok) eneste professionshøjskole med business uddannelser, udtaler Bente Thorup Andersen. I løbet af dagen vil bibliotekaren på Ikastseminariet sandsynligvis have talt i telefon med kollegaer fra professionshøjskolen VIA. Måske har han haft et møde med flere af dem, måske har han udført nogle opgaver på tværs eller trukket på deres viden i forbindelse med andre opgaver. Der tegner sig et billede af, at der er masser af faglig sparring internt i professionshøjskolerne; men kigger man nærmere i bibliotekarens kalender, vil man opdage, at møder på tværs af landet er ikke eksisterende, og spørger man ham, vil hans viden om, hvad der foregår på de øvrige professionshøjskoler også være begrænset. Her ville Bibliotek & Uddannelse gerne kunne hjælpe med faglig sparring på tværs. Ifølge vores lille undersøgelse er professionshøjskolernes bibliotekarer nemlig flittige læsere af bladet. n Skriv om dine oplevelser i næste nummer! Denne lille opsøgende undersøgelse er kun et skrab i overfladen. I UBs redaktion er vi sikre på, at der er flere kollegaer, der kan fortælle meget mere om at være uddannelsesbibliotekar før og efter fusionen. Send os en frontlinjeberetning med dine oplevelser af, hvad det har betydet for dit arbejdsliv, eller refleksioner over processen fra uddannelsesbibliotek til tværfagligt campusbibliotek, eller om bibliotekarens identitet og om at finde sig selv i den nye organisation, eller om mødet med de nye kolleger og brugere, eller om overvejelser i forbindelse med indretning af de nye campusser eller om... Send dit indlæg til Tanja: senest d. 7. april Udvikling af fælles strategi for UC-sektoren Margit Sloth Christensen, UC Syddanmark svarer på spørgsmålet om udviklingen i faglige netværk: Jeg synes, det er en berigelse at have fået flere kolleger. Vi sparrer med hinanden ved at mødes fysisk, ved telefonisk kontakt og så småt via Lync. Jeg ser det som en stor styrke, hvis samarbejdet på sektorplan yderligere kan styrkes, så mit faglige netværk kan blive udvidet til alle kolleger på UC erne. UB har tidligere omtalt arbejdet med DEFF-projektet: Fremtidens uddannelser og biblioteker spiller sammen i professionshøjskolerne. Nu foreligger politikpapir og slutrapport - som bl.a. er grundlag for formulering af en fælles kompetenceudviklingsstrategi for professionshøjskolerne. Men da der gives bud på hvilke ydelser, roller, kompetencer og tjenester, der vil være behov for i uddannelsesbibliotekerne fremover, vil det måske også kunne inspirere os andre til overvejelser om fremtidens uddannelsesbibliotek. Hovedkonklusionen er, at de væsentligste udfordringer vedrører: Nye brugere, brugervaner og brugerkrav Nye organisatoriske forhold for bibliotek og højskole Nye teknologiske muligheder og udviklinger Projektet har taget fat på at samtænke ydelser for studerende/undervisere og kompetencer for bibliotekerne, og der er etableret et grundlag for et konstruktivt samarbejde både internt mellem professionshøjskolebibliotekerne, men også skabt et grundlag for større samarbejde med resten af DEFF bibliotekerne. (side 7) Så det vil vi glæde os til! Læs rapporten på: kortlink.dk/bibliotekogmedier/d9fn Uddannelsesbibliotekaren - Nr

8 Et Campusbibliotek flyttede ind I 2013 deltog jeg i et Innovationsagent-forløb i VIA-bibliotekerne med afsæt i brugerdreven udvikling og innovation støttet af Center for Kompetenceudvikling. Et kursusforløb med læsning, teori og undervisning. Et forløb hvor teorier, undersøgelsesmetoder og facilitatorroller skulle afprøves lokalt i egne projekter med brugerne i fokus. Af Gitte Hansen, Formidlingsafdelingen - team Viden, Randers Bibliotek Mit fokus I 2011 fusionerede Pædagoguddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsernes biblioteker. Vi flyttede i et splinternyt Campus og byggede et bibliotek op fra grunden. Vi etablerede også en samling for Psykomotorikuddannelsen, der ikke havde haft bibliotek før. Det var helt oplagt at tage fat her. Hvad synes brugerne om deres nye bibliotek? Bruger de studerende og underviserne det? Bruger de studerende Randers Bibliotek, som ligger tæt på? Er brugerne tilfredse med vores ressourcer? Rammer vi deres behov? Er der områder vi skal have særligt fokus på i årene der kommer? Brugerundersøgelsen tog temperaturen på biblioteksbrugen i Campus Randers. Studerende og undervisere fik spørgeskemaer udleveret, og 150 besvarelser kom retur. Der blev suppleret med en workshop undervejs. Der er 700 studerende i Campus. GODT vi ikke fik 700 besvarelser retur, det var et kæmpe arbejde at analysere 150 besvarelser, så vi er godt tilfredse med svarprocenten! Den arketypiske studerende Besvarelserne viste tydelige forskelle i biblioteksbrugen på de tre uddannelser, men meget var brugerne enige om: Alle er tilfredse med bibliotekets tilbud, alle føler sig velkomne, og langt hovedparten har Campusbiblioteket som førstevalg, når de søger litteratur. Gode indikatorer på at vi har gjort det rigtigt og gør det godt - dejligt og vigtigt at få at vide! Godt fundament at bygge videre på. Svarene viste stor forskel i biblioteksbenyttelsen alt efter, hvilken uddannelse man går på. De psykomotorikstuderende supplerer i større grad med folkebibliotekslån, og sammen med de Pædagogstuderende bruger de e-ressourcerne mindst. Sygeplejerskestuderende er de flittigste brugere af e-ressourcer. Nok ikke så overraskende. Undersøgelsen viste desuden, at meget få studerende læser bibliotekets nyhedsbrev, øv måske vi skulle overveje at droppe det så? Undersøgelsen har ført til, at vi nu tydeligere kan se karakterforskellene i den typiske biblioteksbruger efter uddannelse. Vi har kunnet lave en karakteristik af lead-users den arketypiske biblioteksbruger - på hver af de tre uddannelser, og det vil kunne hjælpe os i vores formidling. Der er ikke en sand vej at gå, når man skal søge litteratur og information. Alle veje kan føre til en bachelor! Undervisernes behov Brugerundersøgelsen blandt underviserne bekræftede os i, at de gerne vil klædes bedre på i forhold til e-ressourcer. Vi ved, at når underviserne står stærkt på den front, så breder det sig hurtigt til de studerende, og undersøgelsen viste, at 2 af de 3 uddannelser i Campus står svagt på den front. Det er der, vi skal sætte ind! Vi har allerede taget initiativ til at få opkvalificeret underviserne på Psykomotorikuddannelsen ved kort at fortælle om en ny e-ressource på hvert afdelingsmøde. Dagens spot Vi har fået blod på tanden! Nu tør vi høre, spørge og involvere brugerne. Undersøgelsen er ikke død, men bliver holdt i live ved daglige Dagens spot fra brugerundersøgelsen. Løbende formidler vi også alle kommentarer og bemærkninger fra spørgeskemaerne, og dem har vi mange af, og vi er modige! Vi offentliggør gerne alle kommentarer råt for usødet. Brugerne kan lære meget af/om hinanden ved at læse hinandens besvarelser, tænker vi. Undersøgelsen er blevet fremlagt i diverse fora, på uddannelserne og i biblioteksudvalget vi vurderer, at den har haft stor signalværdi. Vi har fået sat spot på biblioteket ved at stille åbne og modige spørgsmål til vores brugere. De har taget stilling til os! Spring på! Det har været hårdt, lærerigt og grænseoverskridende at lave en stor brugerundersøgelse. At udforme spørgsmål, at motivere flest mulige studerende til at deltage, at stille sig op til fællessamlingen og sælge den gode idé, at analysere og lave sammenkog af besvarelserne og ikke mindst at trække fokuspunkter ud og konstant holde innovationsgryden i kog har været en spændende proces. Al den viden og nyttige information der ligger lige for vores fødder, hvis vi bare formår at række ud efter den og involvere vores brugere! Min kollega Charlotte har været en uundværlig sparringspartner undervejs, og det er hendes fortjeneste, at vores undersøgelse nu præsenterer sig grafisk i flotte Excel-cirkeldiagrammer. Dejligt og helt nødvendigt at samarbejde med kolleger, når man laver en brugerundersøgelse. Det kan anbefales, så husk at spørge dine kolleger om hjælp og del ud af din viden og gode energi! 8 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

9 er du flyttet med? Jeg er glad for, at jeg fik muligheden for at deltage i innovationsforløbet og anbefaler andre at springe ud i det, hvis du bare har den mindste smule lyst og får chancen. Man kan nøjes med en lille undersøgelse med få spørgsmål. Man kan vælge at spørge alle brugere i løbet af en dag på biblioteket uden de store forberedelser. Lynhurtigt har man mange svar, man kan bruge og implementere straks. Det koster kræfter, men man får en mængde god energi retur, og dialogen, der opstår med brugerne undervejs, er guld værd. Du kommer tættere på brugeren, og det er god signalværdi, at du viser, at du faktisk interesserer dig for brugernes synspunkt, og at deres holdning og mening tæller. Det kræver mod at lytte til brugerne og at være indstillet på at ændre på praksis for at komme brugerne i møde. Vil vi f.eks. have åbent døgnet rundt og kaffeautomater i bibliotekerne? n Pr skiftede jeg arbejde efter 14 år på uddannelsesbiblioteket. Jeg er nu ansat som uddannelsesbibliotekar på Randers Bibliotek. Jeg arbejder som formidlingsbibliotekar med særligt fokus på uddannelsessøgende. Det falder fint i tråd med den erfaring, jeg har opbygget som uddannelsesbibliotekar. Jeg skal undervise lokalt og ude på uddannelsesinstitutionerne, og har allerede haft mit første undervisningsforløb for g er på HHX Tradium i Randers. Jeg var inviteret med som en af oplægsholderne på skolens SRP-workshop. I næste uge går det løs med oplæg for 2.g erne på HHX i forbindelse med Dansk-Historieopgaven. Desuden er vi ved at gentænke Lån-en-bibliotekarkonceptet, og vi vil se nærmere på bibliotekets hjemmeside/net-ressourceformidling med studerendes øjne. Uddannelsesbibliotekaren - Nr

10 Glæden ved at lave puslespil Af Mette G. Hansen, Erhvervsakademi Aarhus Det er de færreste, der kan undgå at føle sig pressede i arbejdsdagen. Jeg synes, det er sjældent at høre folk i mit netværk mene, at de har tid til at starte nye tiltag, følge småprojekter til dørs og være tilfredse med alle de opgaver, der hører til et uddannelsesbibliotek. Vi er ingen undtagelse på Erhvervsakademi Aarhus. Med 1,6 ansat overfor 1900 dagstuderende på lokationen, flere gange skræddersyet skemalagt undervisning per hold på de største uddannelser og alt det administrative arbejde, der også skal tages hånd om, keder vi os aldrig. Selvledelse og selvbedrag For et lille års tid siden sad min kollega og jeg, som så ofte før, og pustede ud efter en hård uge med masser af undervisning. Det slog os, at når vi snakkede om at evaluere undervisningen med lærerne, så blev det ved snakken. Vi havde for travlt med brandslukning, med at komme videre, til at afrunde og analysere det netop overståede. Vi besluttede for overblikkets skyld, at bruge tid på at lave en liste over alle vores nuværende funktioner og arbejdsopgaver. For fuldkommenhedens skyld lavede vi også en liste over alt det, vi godt kunne tænke os at lave udover de eksisterende funktioner, men som vi ikke havde tid til. Og så skete der noget interessant: Vi opdagede, at mange af de ting på den første liste, vi troede, vi fik gjort - dem nåede vi aldrig til! Der kom altid noget akut ind med førsteprioritet, der fejede afrundingerne af vejen. Der gik noget af en prås op for os. Jeg følte mig på en måde ført bag lyset - af mig selv. I en organisation med udpræget selvledelse er det åbenbart også nemt at udøve selvbedrag. Vi besluttede, at pråsen skulle vises frem til vores leder - for at synliggøre vores arbejde og fremtidsønsker. Et af ønskerne var at blive flere ansatte på biblioteket. Ledelseskommunikation Vi var opmærksomme på, at skulle vi have flere end bare vores nærmeste leder i tale, så skulle argumenterne være i orden. Resultatet blev derfor, at vi visualiserede omfanget af funktioner (de eksekverede samt de, vi gerne ville nå) i vores 1,6 arbejdskraft i to cirkeldiagrammer. Allerhelst ville vi have været mere præcise med fordelingen. Vi havde gerne kunnet opgøre arbejdsopgavernes omfang i procentandele - det blev vi rådet til - men det var ikke muligt at være præcise, da vi så skulle have ført statistik over arbejdsopgaverne gennem en længere periode. Vi valgte i stedet den lidt løse udgave med anslåede andele, og under diagrammet specificerede vi funktionerne i de forskellige grupperinger. Vi var ret tilfredse med os selv - indtil vi talte med en bibliotekarkollega, der også havde informeret sin ledelse om antallet af arbejdsopgaver versus hvor mange timer, der var til rådighed. Det havde udmøntet sig i, at kollegaen blev hjulpet af med nogle store opgaver - men det var desværre de forkerte opgaver, der røg væk. De opgaver, hun oplevede som kerneopgaver, f.eks. undervisning af studerende, blev sorteret væk, mens hun sad tilbage med administrative opgaver som f.eks. udlån af AV- og IT-udstyr. Det skulle helst ikke ske for os, så vi diskuterede, om vi skulle farvemarkere opgaver - grøn for dem vi anså som kerneopgaver og de opgaver, der gjorde os til tilfredse medarbejdere - rød for de opgaver, vi gerne så forsvinde, og som godt kunne varetages af en anden personalegruppe. Vi gik bort fra den idé igen, da vi syntes, den var en kende for paranoid. Løsningen blev at markere de opgaver, der ville kunne løses af en anden personalegruppe. Flere hænder Vi tog arbejdsfunktionerne op med vores nærmeste leder, og hun havde ingen problemer med at se, at vi havde for meget på skuldrene - uden mulighed for at afrunde eksisterende opgaver på en tilfredsstillende måde, og at være proaktive i forbindelse med alle de arbejdsopgaver, vi egentlig gerne ville tage os af. Organisationen var vokset kolossalt i de seneste år, uden at biblioteket var fulgt med. Naturligvis kunne der ikke gøres meget på personalesiden med det samme, men da vi stod for at skulle have en ny studentermedhjælp, anbefalede lederen at finde én med evner for at overtage en af de mere uønskede poster, der også fylder rigtig meget i arbejdstiden - og som uden overdrivelse ikke er en elsket kerneopgave: kontering af biblioteksog lærerindkøb. I første omgang foreslog lederen, at vi kunne have flere studentermedhjælpere, der også kunne holde biblioteket åbent, mens vi lavede andre ting - men det er ikke en løsning, der holder. Som de fleste andre uddannelsesbibliotekarer bruger vi meget af vores tilstedeværelsestid på at rådgive - en studentermedhjælp kan allerhøjest vise vej til en hylde. Andre opgaver har vi vendt endnu engang og fundet et par positive sider ved at beholde. 10 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

11 De levede lykkeligt? Vores anstrengelser udmøntede sig i, at vi i første omgang kunne komme i betragtning til et akutjob. Dette blev efter ganske kort tid ændret til en bibliotekar i løntilskud. I skrivende stund har vi netop ansat en ny kollega i en løntilskudsstilling. Vi har masser af eksisterende arbejdsopgaver, der skal følges til dørs, og nye spændende initiativer, der skal søsættes - vi glæder os til at få fuld damp under kedlerne. Vi håber, at vi på kort tid kan påvise nødvendigheden af en bibliotekar i fast stilling, så den korte løntilskudsstilling bliver til en permanent post. Vores fornemmelse er, at vores dokumentation af funktioner og opgaver ikke kun har været en øjenåbner for os, men også for vores leder. Hun er dermed blevet væsentligt ansporet til at tale bibliotekets sag i ledelsesgruppen.4 Udlånet: Brugervejledning - på stedet eller via mail, udlån af biblioteksmaterialer Påpladssætning af bøger mv Booking, udlån og tjek af AV-udstyr Bestille biblioteksmaterialer Fjernlån Registrering af biblioteksmaterialer Printerhjælp og anden pedelvirksomhed Kontoret: Bestilling af lærerksemplarer kontering, opfølgning på bestillinger Hjemmesideadministration Systemadministration Indkøb og registrering af biblioteksmaterialer (koncentreret) Brugervejledning på stedet eller via mail (koncentreret) Administration af hjemkaldelser/regninger/erstatninger Udarbejdelse af hjælpematerialer (bliver ofte lavet derhjemme efter arbejdstid) Klargøring af digitale hovedopgaver/bachelorprojekter (studentermedhjælp) Undervisning: Forberedelse, eksekvering Ustruktureret udvikling af undervisning Ud af huset: Netværk/videndeling, bibliotekarmøder EAAA/AABC, kurser Tekst markeret med kursiv er arbejdsopgaver, vi vil kunne overdrage til andre personalegrupper.4 Arbejdsfunktioner på Sønderhøj-bibliotek Uddannelsesbibliotekaren - Nr

12 Udlånet: Mere åbningstid (hvad siger evalueringerne?) Hvad vi ikke har tid til Kontoret: Fra drift til at yde en strategisk indsats, fx: Involvering i husets strukturer: værdiskabende involvering/møder med undervisere og administration (interne netværk og videndeling), fx evaluering og forudseenhed i forhold til undervisning, serviceforbedringer generelt (der kun er delvist biblioteksrelateret) i forbindelse med alumner, student services, pedelservice, it-service, fondssøgning, markedsføring osv Forbinde Tretommerafdelingens biblioteksservice med SH-afdelingens bibliotek (netværk) Udarbejdelse af hjælpematerialer just in time Vedligehold, evaluering og markedsføring af online resurser Undervisning: Struktureret introduktion til nye undervisere Struktureret opdatering af gamle undervisere Evaluering af undervisning og årsplaner Udvikling af andre undervisningstilbud, fx åbne kurser Bedre service til hovedopgave-/bachelorprojektskrivende samt alumner Fastholdelse af Ledelsesakademiet og IT-uddannelserne Involvering af nye uddannelser, ikke SH (laborant, autoteknolog, bygningskonstruktør) med undervisning og servicepunkter (ikke-bemandede udlånssteder) n Attraktiv Kundeservice et læringsprojekt Mange biblioteker arbejder i disse år med at nytænke og skabe anderledes rum både fysisk og virtuelt. Dette sker bl.a. for at imødekomme brugernes forventninger til biblioteket, som udbyder af et motiverende og attraktivt studiemiljø. Statsbiblioteket har i samarbejde med en række universitetsbiblioteker i sensommeren afsluttet et lærerigt modningsprojekt kaldet Attraktiv Kundeservice. Af Anne Vest Hansen, Statsbiblioteket Fotograf: Thomas Søndergaard Servicedesign, kunderejser og touchpoints Projekt Attraktiv Kundeservice har arbejdet med servicedesign som metodisk tilgang til nytænkning og design af kundeservice på bibliotekerne. Servicedesign kvalificerer sig som metode til at arbejde med at skabe bedre brugeroplevelser. Tilgangen kan både bruges til at forbedre den eksisterende service, men kan også resultere i helt nye servicetilbud. Det er en tilgang, der tænker udefra og ind; man arbejder med kundens besøg som en rejse gennem institutionen, også kaldet kunderejsen. Gennem en række workshops har projektdeltagerne fra seks biblioteker prøvet forskellige metoder af i samarbejde med servicedesigner Søren Bechmann, der også er forfatter til bogen Service er Marketing (2012). Stærkt inspirerende udviklingsværktøj Projektet sluttede af med en temadag på Diamanten i juni måned, hvor de deltagende biblioteker præsenterede deres arbejde med kunderejser i praksis. Og en afslutningsrapport er netop afleveret til DEFF og opsummerer de vigtigste learnings i projektet. Tilbagemeldingerne fra de deltagende biblioteker er klart positiv i forhold til at se servicedesign som noget, de vil arbejde videre med i større eller mindre skala. Markedsføringstilgangen har udfordret og sat gang i tankerne. Det opleves som et stærkt inspirerende værktøj til at blive klogere på, hvad bibliotekerne gør, og hvad vi kan gøre bedre. Og det tjener som et udviklings- og planlægningsværkstøj i den praktiske serviceudvikling. Fastholder brugerperspektiv Generelt for de deltagende i projektet har det været en øjenåbner at kikke på bibliotekernes services med brugernes briller på, komme lidt tættere på kunderne og tænke i kunderejser og touchpoints. Servicedesign tager udgangspunkt i brugerperspektivet og anerkender den emotionelle del af den samlede serviceoplevelse. Servicedesign benytter sig af antropologisk inspirerede undersøgelsesmetoder som fotodagbøger, interviews, fokusgruppe, 12 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

13 fotosafari, observation, shadowing, work-along m.m. Metoder som delvis er afprøvet og benyttet i projektet, og som er konkrete og lige til at gå til for de fleste. Visualisering af kunderejsen gør det usynlige synligt Servicedesign tænker i helheder og tager højde for, at brugernes interageren med og oplevelse af bibliotekernes service ikke kun skal ses som det, der sker fx ved udlånsskranken eller i dialogen med en bibliotekar, men at der også er et før, under og et efter. Og den selvforståelse, der hersker på de enkelte biblioteker om egen service, er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med den oplevede service fra brugernes perspektiv. En vigtig erfaring fra arbejdet med servicedesign er styrken ved det at visualisere og konkretisere kunderejser og touchpoints enten grafisk ved at tegne og/eller ved brug af fotos, illustrationer m.m. Visualisering af den oplevede problematik er effektiv ift. at skabe fælles forståelse, kommunikation og samarbejde på tværs af organisationen. Det synliggør nogle detaljer, der for brugerne kan have afgørende betydning for den oplevede service, men som for medarbejderne kan forekomme helt ligegyldige eller blot være blind spots. God service er også dårlig service En anden vigtig læring ved arbejdet med servicedesign er erkendelsen af, at det er nødvendigt at prioritere sine indsatsområder. Gode kunderejser, som de opleves af kunderne, er ikke nødvendigvis top performance fra start til slut og champagne ved udgangen. Det, der huskes og opleves som særlig god service, kan fx være et særligt sted undervejs i den samlede kunderejse, der peaker, eller det kan være den gode afslutning. I servicedesign arbejdes der bevidst med kunderejsens dramaturgi ift. at identificere peaks og endings. En god kundeoplevelse kan ligeså vel være foranlediget af, at noget er gået galt (fx i en eller anden selvbetjeningsproces), og at det er nødvendigt at kontakte en medarbejder for at få hjælp til at komme videre. Her ligger der en unik mulighed for en recovery -indsats, som efterlader et stærkere positivt indtryk af god service hos kunden, end i de tilfælde hvor selvbetjeningsprocessen forløb helt uden problemer. Prioritering af indsatsområder ift. service skal tænkes strategisk og vælges med omhu ift. processer, ressourcer og oplevet værdi for kunderne. God service skal designes, så de opleves som attraktive for kunderne såvel som for biblioteket som organisation og virksomhed. n Attraktiv kundeservice er støttet af DEFF og er et samarbejde med deltagelse af Statsbiblioteket, AU Library - Business & Social Sciences, Aalborg Universitetsbibliotek, Roskilde Universitetsbibliotek og Det Kongelige Bibliotek - Diamanten. Projektet er et modningsprojekt med det formål at skabe og pilotteste nye koncepter for attraktiv kundeservice på universitetsbibliotekerne. Læs slutrapporten på: kortlink.dk/ bibliotekogmedier/d9h9 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

14 The coolest place on earth København, foråret 2011, jeg åbnede mailen, hvori der stod:..næste gang vi ses, vil jeg gerne have, at det er i Nuuk.. Jeg havde været til jobsamtale i Kalaallit Illuutat/Det grønlandske hus København i Løvstræde få dage forinden. Svaret var fra forstanderen på Niuernermik Iliniarfik, Grønlands handelsskole. Jeg blev jublende lykkelig, men også overvældet: nu var det alvor jeg skulle flytte kilometer nordpå, til et nyt land jeg ikke, må jeg indrømme, kendte særlig meget til, og sige farvel til de velkendte rammer i Danmark: Lejlighed, familie, fritidsinteresser og netværk. Mit daværende job var som uddannelsesbibliotekar på UC Sjælland, men kontrakten udløb, og der var ikke mulighed for forlængelse. Det er uddannelsesbiblioteket, jeg brænder for, og som enebibliotekar ville der blive mulighed for arbejde med alle bibliotekets områder. Malene Muurmann, Grønlands Handelsskole, Nuuk. Fotograf: Stinus Silassen. Forberedelse og modtagelse Da det nu var alvor, tog jeg kontakt til Bruno Pedersen fra BF, som satte mig i forbindelse med tillidsmanden for bibliotekarer på Grønland. Den kontakt var meget betryggende. Jeg fik talt om arbejdskontraktens indhold og noget så praktik som de 4 timers forskel, der er mellem Danmark og Grønland, når man nu skal til at korrespondere med sine nye kontakter på Grønland. Jeg følte mig nu helt klar til mit nye job. Den 3. maj 2011 satte jeg mig i flyveren i Kastrup Lufthavn med kursen mere nordpå, end jeg nogensinde havde prøvet før. Første stop var den internationale lufthavn i Kangersluusuak. Her fordeler passagererne sig ud i mindre fly til de forskellige destinationer i Grønland udover Nuuk: Illulisat, Asiaat, Sisimiut, Manitsoq, som er nogle af de øvrige store byer med lufthavne. Efter et par timer her kunne jeg begynde den sidste del af rejsen mod min fremtidige by Nuuk. I Nuuks lille lufthavn tog min daværende chef og forstander, Sakarias Amondsen, imod mig. Vi kørte afsted mod mit nye hjem: et flot to etagers rækkehus, hvor jeg skulle bo sammen med to andre, jeg endnu ikke kendte, indtil jeg fik min egen lejlighed. Det blev til et års tid og et par nye gode venskaber. Efter vi havde sat bagagen af, kørte vi ned til Nuuk by. Under turen på vej til min nye arbejdsplads udpegede Sakarias Amondsen forskellige steder for mig, bl.a. hvor jeg kunne købe varme støvler. Vi gik i Brugsen, hvor jeg fik købt ind til de første par dage. Så nåede vi frem til Grønlands handelsskole og biblioteket, som jeg skulle administrere og udvikle. Tanke: Det skal gøres mere brugervenligt Det var et fint mindre fagbibliotek fordelt på ca. 50 m 2, der mødte mig, da jeg ankom til Niuernermik Iliniarfik. Det var traditionelt, og jeg fik straks lyst til at gøre det mere indbydende for de studerende fx opstille computer til at søge i bibliotekets base og sætte borde og stole frem til gruppearbejde. I den første tid begyndte jeg at indkøbe de grønlandske ugeblade, der er. Jeg gik i boghandelen og købte novelle- og digtsamlinger af unge grønlandske forfattere og lavede en mindre udstilling ud af det. Jeg lavede en stor plakat af nogle gamle sort/hvide fotografier af grønlandske studerende fra 80 erne, og jeg oplevede faktisk at nogle studerende fotograferede billederne med deres smartphones! Så lavede jeg nogle mindre collager, som jeg satte på bibliotekets hjemmeside og på døren ind til biblioteket. Jeg lavede en biblioteksquiz, hvor førstepræmien var et cafebesøg for to personer. Quizzen var spørgsmål til deres bøger til studiet og til brugen af biblioteket. Det blev en succes, og der blev etableret en god kontakt med de studerende. Dernæst spurgte jeg de studerende, om nogen havde tid og lyst til at være med i et materialeudvalg eller i hvert fald skrive til mig, hvis der var særlige ønsker til indkøb til biblioteket. Igen blev der etableret en dialog - de fleste ønsker var materialer, der handlede om Grønland, som jeg gør meget ud af at efterkomme. Da grønlandsk er et minoritetssprog i en undervisningsverden, hvor meget af undervisningen foregår på dansk, er det vigtigt, at de studerende har nem adgang til materiale på deres eget sprog og om deres egen kultur. Om biblioteket Selve bibliotekets materialebestand består af flere samlinger: en samling med bøger om Grønland på grønlandsk, en samling om Grønland på dansk samt en større samling danske bøger om forvaltning, økonomi, marketing, organisationsteori m.v. Bøgerne er opstillet efter DK5. Derudover har biblioteket aviser og tidsskrifter, både grønlandske og danske, og endelig forskellige opslagsværker. Der er også en fin samling af skønlitteratur af ældre og nyere grønlandske forfattere, og et mindre udvalg af danske romanforfattere. Bogbestanden administreres ved hjælp af bibliotekssystemet DDE libra. Det er i øvrigt det system, alle bibliotekerne i Grønland bruger, og vi er koblet op, så vi kan se i hinandens beholdninger. 14 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

15 at arbejde I Nuuk Plads til et smil trods koncentration når der søges i skolens biblioteksbase. Derudover administrer jeg skolens klassesæt. Her er bøger til alle uddannelsernes forskellige fag. Jeg er begyndt at administrere bogbestanden via Lectio, og jeg er i fuld gang med at indtaste titler og antal. Inden sommerferien håber jeg at have fået alle underviserne med på selv at booke og efterfølgende indsamle de klassesæt, de bruger. Fordelene for de studerende er, at de kan se, hvilke materialer der bruges til hvilke fag, og deres egen status, og for underviserne at få overblik over, hvilke klassesæt der findes, og følge med i hvilke studerende, der har hvilke bøger. Af elektroniske ressourcer kan biblioteket tilbyde adgang til portalen emu.dk, forskellige ordbøger og hjælp til at finde relevante hjemmesider, f.eks. Grønlands statistik, Grønlands selvstyres hjemmeside, regeringens hjemmeside. Med hensyn til virksomhedsoplysninger er de grønlandske virksomheder registreret i det danske erhvervsregister. Hvis man skal bruge andre databaser, er der et større udvalg på f.eks. Ilisimatusarfik Nuuk s Universitet. Om brugerne De studerende fordeler sig i tre grupper, dem der læser en erhvervsuddannelse, dem der læser en gymnasieuddannelse, og dem der læser en videregående uddannelse. Derudover understøtter jeg undervisning med kollegial sparring med lærerne, og endelig indkøber jeg bøger til kursusafdelingen, som også er tilknyttet skolen. Når jeg introducerer biblioteket for de nye studerende, giver jeg dem en ejerskabsfølelse af biblioteket, og min indstilling er, at biblioteket først og fremmest skal bruges. Jeg ønsker at forbedre dialogen omkring udviklingen af biblioteket - jeg siger for eksempel: Det er jeres bibliotek, jeg er her blot for at administrere det. Biblioteksintroduktionen tilrettelægger jeg, så den passer til, hvilket informationsbehov de studerende har. Dette meget gerne i en forudgående dialog med underviserene på de forskellige uddannelser. Ens for alle er dog introduktion til brugen af biblioteket og præsentationen af materialebestanden. Samarbejdet med underviserne ca. 19 personer - er jo noget, som jeg rigtig gerne vil. Jeg sætter pris på den faglige sparring, hvor underviseren fortæller mig om sit undervisningsforløb, og hvor jeg igen kan byde ind med forslag til litteratur eller tv udsendelser, jeg kan få optaget til dem. Den sidste tid har samarbejdet handlet meget om at få søsat klassesæt i form af e bøger. Forlagene udbyder efterhånden meget brugervenlige e bøger og ikke mindst procedurerne, når e bøgerne skal købes, administreres, læses og gemmes på for eksempel computeren og USB-stik. Det er en mulighed, vi er glade for, da en stor del af de studerende rejser på praktikophold i en anden by, og så er det rart at slippe for at skulle tage en masse bøger med. Biblioteket er også et offentligt bibliotek, så der kommer brugere fra andre uddannelser, fra virksomheder eller fra et af departementerne på efteruddannelse, som med deres informationsbehov er til gensidig glæde, da jeg dermed får indblik i hvilke bøger og litteratur, der er relevant indenfor andre vidensområder, end lige dem jeg sidder med. Bibliotekssamarbejde i Nuuk I Nuuk er der 5 biblioteker: Grønlands Nationalbibliotek: Groenlandica; Ilisimatusarfik: Universitetsbiblioteket; Eskimoslottet: Bibliotek for gymnasiet og seminariet; Peqqissaanermik Ilinniarfik: Center for sundhedsuddannelser og Nunatta Atuagaateqarfia: Det grønlandske Landsbibliotek. Alle bibliotekarerne og biblioteksassistenter - ca. 15 i alt - samles til et fællesmøde en gang om måneden, hvor vi deler vores viden og erfaringer og orienterer hinanden om dagens gang på vores biblioteker. 4 Jeg tager til Sydgrønland for at besøge to store uddannelsesinstitutioner uden biblioteker. Her vil jeg gøre reklame for uddannelsesbiblioteket og for, hvordan det kan være med til at udvikle og understøtte uddannelserne. Uddannelsesbibliotekaren - Nr

16 Eksempel på collage - er flottere i farver. Butikslinjens studerende er stolte over at vise grønlandske varer af høj kvalitet. Vi fire uddannelsesbibliotekarer er begyndt at mødes efter stormødet og tale om særlige uddannelsesbiblioteksforhold; sidst talte vi om at få litteraturlister fra underviserne, og at dele indkøbet af de bøger, der bruges på nogle af studierne, for selv om de studerende bliver opfordret til at købe dem selv, vil de fleste helst låne dem, da pengene jo er små for studerende. Selv har jeg også glæde af at være tilmeldt Erhvervsskolernes biblioteksforening, som har en GoogleGroup, hvor der ofte kommer spørgsmål og tips fra bibliotekarer på erhvervsskolerne i Danmark. Biblioteket og fremtiden Snart skal jeg til Sydgrønland og fortælle om fordelene ved at have et uddannelsesbibliotek. I Sydgrønland ligger der to store uddannelsesinstitutioner uden biblioteker. Den ene er faktisk den anden halvdel af Grønlands handelsskole, som udbyder andre uddannelser, men hører sammen med skolen i Nuuk. Den anden er gymnasiet. Rejsen til Sydgrønland er økonomisk støttet af Edvard Pedersens biblioteksfond. Biblioteket skal bl.a. arbejde hen imod at blive et Videnscenter. Dette er skrevet i den resultatkontrakt, der findes mellem skolen og skolens bestyrelse. Det bliver spændende at være med til at udvikle biblioteket i denne retning, og dermed også afhjælpe det videnstab, som sker flere steder i Grønland bl.a. på grund af den megen udskiftning af medarbejdere, som gør kontinuiteten vanskelig. Som bibliotekar er det spændende at være med til at bevare et etnisk mindretals kulturarv og sprog og samtidig understøtte deres uddannelse, så den matcher omverdenen og den globale verdens krav. Det indebærer samtidig at følge med i udviklingen i landet internt og eksternt. Udviklingen er for tiden de kontroversielle politiske beslutninger og de globale interesser i den store ø s naturressourcer og øens strategiske beliggenhed. n Der er ca. 250 studerende på Grønlands handelsskole, og lige da jeg startede, tænkte jeg først og fremmest på de studerende: Hvem er de, og hvad består deres uddannelse i mere præcist? Hvordan får jeg kontakt med dem, når jeg ikke taler grønlandsk, vil de overhovedet bruge mig som bibliotekar, vil der komme nogen herind på biblioteket? 16 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

17 Learning Commons et udviklingsfelt i AU Library Aarhus University Library (AU Library) har udpeget seks områder - kaldet bånd - som organisationen arbejder med på tværs af bibliotekets 19 betjeningssteder. Et af disse er Learning Commons - her arbejdes med at indretning og teknologi skal understøtte og fremme de studerendes læring og deres identitet som universitetsstuderende optimalt. Af Karen Harbo, specialkonsulent og Bente Østergaard, bibliotekar AU Library Learning Commons tager sit afsæt i AU Library rapporten, hvor feltet beskrives og defineres på følgende måde: AUL skal tilbyde pædagogisk gennemtænkte fysiske faciliteter, der skal facilitere de studerendes uddannelsesaktiviteter. AUL vil derfor basere sine studenterrettede fysiske faciliteter på et antal såkaldte Learning Commons: Åbne, fleksible og brugerfokuserede rum, der faciliterer universitetets studiemiljø og stimulerer de studerendes læreprocesser. Learning Commons skal være forankrede omkring de studerendes uddannelsesmiljøer og med afsæt i forskellige faglige traditioner. (s.12) Kilde: Aarhus University Library: AULarbejdsgruppens Rapport, januar læs den på: kortlink.dk/au/d9hc Kollegialt samarbejde om udvikling Learning Commons er altså et samarbejde mellem en gruppe AU Library kolleger, som hver for sig repræsenterer betjeningssteder ved de fire AU hovedområder: Arts, Business and Social Sciences, Health Science, Technology samt Statsbiblioteket. På denne måde bringer medlemmerne af Learning Commons båndet erfaringer fra de forskellige betjeningssteder med sig ind i arbejdet med Learning Commons. Her er det et fælles fokus at arbejde videre med visionen for, hvordan alle AU Library s fysiske rum kan spille sammen med og understøtte universitetets uddannelser og læringsmiljøer og ikke mindst brugerne, som står i centrum af dette, nemlig de studerende. Arbejdet med Learning Commons forener således kolleger fra forskellige dele af AU Library i opgaven med at finde og dokumentere løsninger, som kan deles og tages i anvendelse i hele AU Library. De forskellige erfaringer beriger arbejdet og giver anledning til gode diskussioner og nuancering af arbejdet samt engagement og ejerskab til udviklingsfeltet. Arbejdet med Learning Commons rækker også ud i AU til alle de læringsunderstøttende parter, som findes der. Det være sig f.eks. pædagogiske enheder, skriveog studiecentre, it-support, studieadministrative enheder og karrierecentre. Vi arbejder projektorienteret med opgaverne, som falder indenfor de tre kategorier: Det fysiske rum, Mødet med brugeren og Kompetencer. Det fysiske rum AU Library s fysiske rum skal være AKTIVE, forstået på den måde, at de skal være fysiske rammer indrettet med det formål, at de studerende både kan arbejde selvstændigt, finde inspiration samt tilbydes læringsunderstøttende services. Vi ser Learning Commons som en fysisk arbejdsplads for de studerende med stemning og miljø, som kan medvirke til at højne the student experience, et vigtigt parameter som understøtter studentertrivsel og derved kan hindre frafald og sikre større gennemførelse af studierne ved AU. Mødet med brugeren Learning Commons båndet beskæftiger sig også med den klassiske kerneaktivitet: det fysiske møde med brugerne og den service og vejledning bibliotekerne leverer. I Learning Commons båndet ser vi både på servicedesign og serviceniveau. Hvordan tilrettelægger vi mødet med brugeren? Ligesom Learning Commons skal være et sted, hvor den samlede biblioteksservice bliver markedsført tydeligt og mere aktivt end nu. Kompetencer Det er vigtigt at fokusere på de kompetencer, man skal besidde for at arbejde i bibliotekernes fysiske rum. Her er tale om både de kompetencer, som de faste medarbejdere skal besidde, og de kompetencer, som studentermedarbejdere skal besidde. AU Library rapporten beskriver en ny type studentermedarbejdere - peers - som skal varetage nye opgaver, dvs. opgaver som ikke nødvendigvis tidligere er blevet varetaget i regi af biblioteket. Vi skal således arbejde med en bred afdækning af de kompetencer, som skal sættes i spil i Learning Commons. 4 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

18 Roll up reklame på Moesgaard Bibliotek. Fotograf: Michael Qvortrup Tre projekter Indenfor rammerne af Learning Commons båndet er der i efteråret 2013 iværksat tre projekter, som hver løber i en tidsramme af fire måneder. Udenfor biblioteket Her ønsker ét AU Library betjeningssted at teste, hvordan studerende kan vejlede studerende, også om biblioteksspørgsmål som peers. Denne kategori af vejledere kan tilføre vejledningen det særlige, at de kender brugernes læringssituationer fra sig selv og derfor meget let kan sætte sig i deres sted. I projektet foregår vejledningen ikke i, men udenfor biblioteket i et tilstødende studiemiljø. Projektet vil også søge samarbejde til andre læringsunderstøttende parter i AU bl.a. karrierevejledning og pædagogiske enheder. Det levende bibliotek Formålet med dette projekt er at levendegøre biblioteket, at sætte fokus på bibliotekets mange services samt ikke mindst at rykke ved vores egne holdninger til, hvordan man markedsfører bibliotekets tilbud. Projektet vil udfordre biblioteksrummet til at kunne åbne sig som en ny platform for formidling og markedsføring, ligesom det udfordrer personalets kompetencer. Indretning af biblioteksrummet Netop nu nyindrettes flere af AU Library s betjeningssteder. Projektet sætter fokus på, hvordan den fysiske indretning af bibliotekernes informationsdiske kan understøtte den lærende dialog med brugerne. Spiller den fysiske indretning en væsentlig rolle for dette forhold? Projektet vil med støtte fra mindre brugerundersøgelser søge svar på dette spørgsmål. Fremadrettet ligger der masser af spændende projekter og venter i Learning Commons båndet. Netop tanken om, at det er de studerende, som er i fokus, brænder vi alle for. Learning Commons understøtter studentertrivsel og studieengagement både gennem brugerinddragelse og den måde, vi indretter os på, og vores projekter i Learning Commons båndet afspejler netop dette. Vi glæder os til at arbejde videre med dette udviklingsfelt både indenfor rammerne af AU Library og i samarbejde med andre læringsunderstøttende parter ved AU. n 18 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

19 Orbis - muligheder og begrænsninger med SKODA-licensen Af Mette G. Hansen, Erhvervsakademi Aarhus Orbis tilbyder en enorm vifte af virksomheds- og brancheinformation. Udover nøgletal, finansielle data og analyser på millioner af virksomheder over hele verden, findes der også branche- og produktanalyser. Kilderne er mangfoldige - virksomhedsdata på danske virksomheder kommer fx fra WebDirect/Experian, mens branche- og virksomhedsanalyser stammer fra MarketLine, Fitch Research, Morningstar og Global Data. Derudover indeholder databasen et hav af originaldokumenter på virksomhederne - årsregnskaber, patentinformation osv. Der er et væld af muligheder for at kombinere og begrænse søgninger... men outputtet bliver noget begrænset, når man, som mange i denne kreds, har studielicensen via SKODA-portalen. Nogle af de researchmuligheder, der ikke gives adgang til via SKODA, er tydeligt afmærket på den måde, at de ikke er aktive - mens man Orbis - find datterselskaber Af Mette G. Hansen, Erhvervsakademi Aarhus først i allersidste øjeblik får døren i hovedet ved andre. Den sidste version er klart den mest irriterende, fordi man lige når at blive glad ( Næh - jeg kan downloade årsregnskaber fra de sidste 5 år - CREDIT LEFT 0 - CREDIT NEEDED 25 ). Et andet minus er, at man kun har en enkeltbrugeradgang, hvis biblioteket benytter fælleslogin til SKODA, og download af data er ikke altid helt stabil, og også omkranset af en del pludselige begrænsninger. Heldigvis er der så mange gode ting ved ORBIS trods SKODA-begrænsningerne, at jeg ikke rigtig kan blive ked. Én fordel er naturligvis den ufatteligt lave pris, vi får databasen til - en anden god ting er de helt fantastiske analyseværktøjer, ORBIS tilbyder. Nogle af disse værktøjer er lige til at gå til, og andre kræver en større virksomhedsanalystisk indsigt, end jeg nogensinde kommer til at få. n Adgangen via SKODA giver mulighed for: at fremsøge nøgletal på alle virksomheder at sammenligne virksomheder på alle mulige spidsfindige måder på tværs og på langs af lande, størrelser og industrier at lave meget specifikke søgninger på hovedselskaber, filialer og datterselskaber at få informationer om virksomheders patenter at downloade produkt- og brancherapporter fra MarketLine Adgangen via SKODA er desværre afgrænset fra: at fremsøge nyt fra udvalgte finansmedier at downloade virksomhedsanalyser (heller ikke fra MarketLine) at downloade produkt- og brancherapporter fra Fitch Research at downloade originaldokumenter som fx årsregnskaber Det er ikke kun marketingstuderende, der har brug fot at finde (danske) datterselskaber. Alle studerende, der vil i praktik i udlandet på en virksomhed med danske relationer, kan benytte en datterselskabsliste som udgangspunkt for en praktikpladssøgning uanset uddannelse. Datterselskaber er virksomheder, hvor moderselskabet ejer mindst 50,01%. Der ligger en del færdiglavede datterselskabslister på Eksportrådets hjemmeside: Markedsinformation, men mange ambassader har sparet udgivelsen af datterselskabslisterne eller man skal købe dem. I ORBIS kan den studerende finde informationen selv og endda afgrænse til ønskede brancher. Først skal man vælge den rette afgrænsning i søgemenuen: Ownership data > Companies owning a subsidiary > Foreign subsidiaries [OK] I den næste menu skal ORBIS vide i hvilket land, datterselskab som moderselskab befinder sig: Location of the company (moderselskab) og Location of the subsidiary (datterselskab) [OK]. Herefter kalder man listen frem ved tryk på [View list of results]. Hvis man gerne vil afgrænse på fx industri, skal dette foregå her inden tryk på [View list of results] vælg afgrænseren Industry > Industry classifications. Ved tryk på virksomhedsnavnet åbnes moderselskabets profil. Adresser på datterselskaber er en del af virksomhedens profil: Menuen til højre > Ownership data > Current subsidiaries. Ovenover datterselskaberne, er der en lille, diskret menu: Current filter afgræns her på location = det ønskede hjemsted for datterselskabet. Ikke en super elegant løsning, men effektiv. n Se instruktionsvideo til Orbis lavet af Sune Faber, EUC Nordvestsjælland, Slotshaven Gymnasium: =player_detailpage&v=vtgxcf_upxs Uddannelsesbibliotekaren - Nr

20 Afsender: Uddannelsesbibliotekaren Fruens Bøge Allé Odense SV Birgit Brink Lund Tanja Ø. Christensen Susanne Dyna Knudsen Michael Pilgaard Mette G. Hansen Ina Vink Slott SOSU-biblioteket som formidler Ni social- og sundhedsskoler deltager i et fælles projekt med navnet Biblioteket som læringscenter, der er støttet af DEFF. Baggrunden for projektet er, at Randers Social og Sundhedsskole tidligere havde gennemført et projekt omkring en digital ordbog for sosu-elever. Ud af det projekt opstod tanker om, hvordan formidler vi forskellige it-redskaber til undervisere og elever, og hvordan kan vi bruge bibliotekarens kompetencer i pædagogiske sammenhænge? Projektet sætter fokus på udviklingen af samarbejdet mellem bibliotekar og underviser gennem formidling og brug af it-redskaber. Af Susanne Hillersborg, Randers Social- og Sundhedsskole I alt 9 sosu-skoler var interesseret i at deltage, hver skole deltager med minimum 1 bibliotekar og 2 undervisere. Efter projektet blev forsinket af forårets lærerlockout, var vi klar til at indlede projektet med den første workshop i september. På workshoppen præsenterede skolerne deres emner og itredskaber for hinanden. Redskaberne spænder bredt fra informationssøgning på nettet til filmproduktion på ipad. Det er midlertidig ikke redskaberne, der er det primære, men derimod samarbejdet mellem bibliotekaren og underviserne ude i det pædagogiske miljø. Lige nu er arbejdet i gang på de enkelte skoler, der mødes igen i januar 2014 for at udveksle erfaringer og videreudvikle projektet. I næste nummer af Uddannelsesbibliotekaren vil vi beskrive det samlede projekt og dets resultater. n Odense Katedralskoles bibliotek i farver Har I set den flotte billedreportagen fra et gymnasiebibliotek i Perspektivs september nummer? Hvordan er det kommet i stand? Jo, Mette Tamborg havde besøg af en fotograf i anledning af omtale af jobskifte. Da fotografen selv har børn på Katedralskolen, kendte hun det flotte gamle bibliotek, og hun så gode billeder i det. Så initiativet er fotografens! Fotos i farver er desværre mere end UB kan levere. 20 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

b) Projektets overordnede formål Formålet er projektmodning af et visionært koncept for attraktiv kundeservice.

b) Projektets overordnede formål Formålet er projektmodning af et visionært koncept for attraktiv kundeservice. AFSLUTTENDE RAPPORT Projekt Attraktiv Kundeservice DEFF modningsprojekt August 2013 Indhold: 1. Indledning a. Baggrund for projektet b. Overordnede formål c. Tilgang og metode 2. Afrapportering af projektmål

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Slutrapportering af projektet: Fremtidens uddannelser og biblioteker spiller sammen i professionshøjskolerne

Slutrapportering af projektet: Fremtidens uddannelser og biblioteker spiller sammen i professionshøjskolerne Slutrapportering af projektet: Fremtidens uddannelser og biblioteker spiller sammen i professionshøjskolerne Projektdeltagere: Bibliotekschef Per Steen Hansen, VIA UC (ph@viauc.dk). Projektleder Bibliotekschef

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Studiepraktik Evaluerings, erfa, og udviklingsmøde

Studiepraktik Evaluerings, erfa, og udviklingsmøde Studiepraktik Evaluerings, erfa, og udviklingsmøde Referat fra møderne i København, Aarhus, Kolding og Aalborg i uge 48 1. Velkomst og runde med præsentation af deltagerne Der var til møderne i henholdsvis

Læs mere

Årsberetning 2014 til biblioteksudvalget for Biblioteket på Campus Horsens

Årsberetning 2014 til biblioteksudvalget for Biblioteket på Campus Horsens Årsberetning 2014 til biblioteksudvalget for Biblioteket på Campus Horsens Året 2014 har været præget af at Sine Kusk Clausen har været på barsel og Kirsten Lindbæk Knudsen er gået på pension. Det har

Læs mere

Center for Undervisningsmidler

Center for Undervisningsmidler Til dig, der er lærerstuderende Kender du Center for Undervisningsmidler - for dig og din undervisning Kære lærerstuderende ved VIA Læreruddannelsen i Nr. Nissum, Silkeborg, Skive og Århus Kender du VIA

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE NETVÆRKET FOR NETBASEREDE PROFESSIONS- UDDANNELSER I UCC, UC SYDDANMARK OG VIA UC Inviterer til konferencen RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE 1. DECEMBER 2011 Some rights reserved by magical-world http://www.flickr.com/photos/magical-world/

Læs mere

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole?

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole? Resultater af CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse 2012 - for CFU i UCL Undersøgelsen er delt ind i fire hovedområder, hvorunder der spørges ind til CFU ernes forskellige ydelser. Områdernes

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Kompetenceprojekt Klædt på til en ny virkelighed

Gør tanke til handling VIA University College. Kompetenceprojekt Klædt på til en ny virkelighed Gør tanke til handling VIA University College Kompetenceprojekt Klædt på til en ny virkelighed Præsentation Danmarks største professionshøjskole (Danmarks tredje største uddannelsesinstitution) VIA uddanner

Læs mere

Hjælp til biblioteksudvikling? // Læs mere om, hvad du kan bruge din udviklingskonsulent fra centralbiblioteket til

Hjælp til biblioteksudvikling? // Læs mere om, hvad du kan bruge din udviklingskonsulent fra centralbiblioteket til Hjælp til biblioteksudvikling? // Læs mere om, hvad du kan bruge din udviklingskonsulent fra centralbiblioteket til Herning, april 2014 3 Udvikling af bibliotekstilbuddet til vores brugere er en af de

Læs mere

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i.

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Internt spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Det er din

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Modul 2 - "Usability at work" Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner

Modul 2 - Usability at work Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner World Usability Day 2006 14. november, Århus Modul 2 - "Usability at work" Af Kristian Krämer I dette modul var overskriften Usability at work og det dækkede bl.a. over usability-folkets arbejdsvilkår

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

NEW EDIA. Velkommen til New Media House. Netværk Innovation Virksomhedsfællesskab

NEW EDIA. Velkommen til New Media House. Netværk Innovation Virksomhedsfællesskab NEW EDIA Velkommen til New Media House Netværk Innovation Virksomhedsfællesskab INTRO stedet christoffer flintholm Det kræver mod at turde åbne sig selv og sin virksomhed OfficeLab New Media House Risskov

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel Evalueringsrapport FTF Region Midtjylland Arbejdsmiljøkonference Onsdag d. marts 8 på Viborg Golf Hotel FTF MIDTJYLLAND c/o Skiveegnens Lærerforening, Østerbro, 78 Skive Tlf.: 97 9, Fax.: 97 7, E-mail:

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Velkommen. Præsentation af Biblioteksmedier. Den 13. Marts 2014, Nyansatte i folkebibliotekerne v. Martin Lauritsen

Velkommen. Præsentation af Biblioteksmedier. Den 13. Marts 2014, Nyansatte i folkebibliotekerne v. Martin Lauritsen Velkommen Præsentation af Biblioteksmedier Den 13. Marts 2014, Nyansatte i folkebibliotekerne v. Martin Lauritsen Agenda Præsentation af Martin Lauritsen Præsentation af Biblioteksmedier Serviceydelser

Læs mere

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen Projekttitel: Projekt Ældre Milliard. Projektleder: Ruth Siersbæk. Projektgruppe: Puljepigerne. Læsevejledning: SMTTE modellen er oprindeligt udviklet i Norge,

Læs mere

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense.

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Evalueringen er forberedt af Charlotte Jørgensen og DKK faggruppens undervisere.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere