BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

Transkript

1 BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden

2 75 MIO. KR. FRA DANSKE SPIL: UDVIKLING OG STØTTE TIL IDRÆTS-, KULTUR OG FRITIDSANLÆG

3

4 KVINDER OG MÆND I IDRETTENS RUM - Hvad viste undersøgelsen i 2006 GYMNASTIKKENS ANLEGG I Tilbygning til idrettshaller ANLEGG SOM I SÆRLIG GRAD APPELLERER TIL PIGER Hvad vil vi gøre i 2015? GYMNASTIKKENS ANLEGG II Skolen som ramme Anlegg til krop, motorik og bevægelse inspiration

5 KVINDER OG MÆND I IDRÆTTENS RUM Hvad viste undersøgelsen fra 2006?

6 Kilde: Danskernes Motions- og Sportsvaner 2007, Idrættens Analyseinstitut m.fl.

7 20 x 40 m. og 9 m. til loftet ca stk

8 AKTIVITETSBILLEDET I DAG - brugergrupper og behov

9 MÆND KVINDER 1. Jogging (26 %) 1. Jogging (24 %) 2. Styrketræning (19 %) 2. Gymnastik (24 %) 3. Fodbold (16 %) 3. Aerobic (21 %) 4. Cykelsport (15 %) 4. Styrketræning (20 %) 5. Badminton (13 %) 5. Svømning (18 %) 6. Aerobic (13 %) 6. Dans (10 %) 7. Svømning (12 %) 7. Yoga (10 %) 8. Gymnastik (10 %) 8. Stavgang (9 %) 9. Golf (8 %) 9. Cykelsport (9 %) 10. Bowling (7 %) 10. Badminton (7 %) NB! Vandreture (27%), konditionstræning (13%), fiskeri (11%) og spinning/kondicykel (9%) er ikke medtaget. NB! Vandreture (37%), konditionstræning (13%) og spinning/kondicykel (11%) er ikke medtaget. Kilde: Danskernes Motions- og Sportsvaner 2007, Idrættens Analyseinstitut m.fl.

10 FORSKELLIGE AKTIVITETSVALG Forskelle på hvilke barrierer, man oplever for at være idrætsaktiv? Forskelle i holdninger til, hvad der skaber den gode idrætsoplevelse? Forskelle i forventninger til faciliteterne?

11 Kvinders oplevelser af indendørs og udendørs idrætsanlæg Spørgeskemaundersøgelse med 758 kvindelige og 258 mandlige voksne idrætsudøvere. - Brug af idrætsfaciliteter - Reaktioner på forskellige typer af omgivelser - Ønsker og krav til idrætsfaciliteter

12 Kvinder og mænds motivation for at dyrke idræt

13

14 Når den gode idrætsoplevelse også handler om intimitet og blufærdighed

15 Blufærdighed og intimitet

16 Adgang til faciliteter

17 Betydningen af tryghed ved valg af træningssted

18

19 Liv, lys og tilgængelighed

20 IDRÆTSBYGGERI MED OMTANKE!

21 GYMNASTIKKENS ANLEGG I Tilbygning til idrætshaller

22 BØLGEN, RUNAVIK (Faroe Islands)

23 TILBYGNING TIL EN 20 X 40 IDRÆTSHAL I

24

25 RENOVERING VS. MODERNISERING

26 SAMMENHÆNGE OG MELLEMZONER

27 VARIABLE FLADER

28 DANSESALEN PÅ NIVEAU 1

29 FITNESS PÅ BALKONEN

30 UFORMELT OPHOLD OG AKTIVITET

31 VISSENBJERG IDRÆTSCENTER

32 TILBYGNING TIL EN 20X40 IDRÆTSHAL

33 TILGÆNGELIGHED OG ÅBENHED

34 STØTTEFUNKTIONER OG MELLEMZONER

35 OVERGANGE MELLEM INDENDØRS OG UDENDØRS

36 DEN FLEKSIBLE GYMNASTIKSAL

37 NYE ANVENDELSER

38 ANLEGG SOM I SÆRLIG GRAD APPELLERER TIL PIGER Hvad vil vi gøre i 2015?

39 BØRNS IDRETTSVANER (2011-TAL)

40

41 HANDLINGER 1. Hvad ved vi allerede? 2. Hypoteser og interessante perspektiver 3. Design af undersøgelse 4. Udførelse af undersøgelse 5. Formidling af resultater og implementering i rådgivning og ved udvikling af idræts- og kulturanlæg.

42 KULTURVANEUNDERSØGELSEN 2012: 90% af drengene (7-15 år) har regelmæssigt dyrket sport eller motion inden for det seneste år. 92% af pigerne (7-15 år) har regelmæssigt dyrket sport eller motion inden for det seneste år.

43 De idrætsinaktives begrundelser for, at de ikke går til idræt opdelt på køn og alder Dreng Pige Alle Det er for dyrt Jeg har ikke tid Det interesserer mig ikke Der er for langt Jeg har ikke nogen af følges med Jeg ved ikke hvilke tilbud om sport/ motion, der er Det man kan gå til, hvor jeg bor, interesserer mig ikke Jeg bryder mig ikke om at motionere, hvor andre kan se mig Det er lavet til andre end mig Jeg føler mig ikke velkom men Andet N = 7-9 år 5,9% 8,8% 41,2% 2,9% 5,9% 11,8% 5,9% 0,0% 2,9% 0,0% 44,1% år 0,0% 26,3% 42,1% 5,3% 15,8% 10,5% 15,8% 0,0% 0,0% 0,0% 26,3% år 0,0% 20,0% 75,0% 10,0% 5,0% 0,0% 15,0% 5,0% 10,0% 5,0% 15,0% 20 Alle 2,7% 16,4% 50,7% 5,5% 8,2% 8,2% 11,0% 1,4% 4,1% 1,4% 31,5% 73 P < * 7-9 år 8,3% 16,7% 25,0% 0,0% 0,0% 8,3% 16,7% 0,0% 0,0% 0,0% 25,0% år 10,5% 21,1% 31,6% 15,8% 5,3% 15,8% 10,5% 0,0% 5,3% 5,3% 31,6% år 4,8% 23,8% 28,6% 4,8% 19,0% 19,0% 19,0% 9,5% 0,0% 0,0% 42,9% 21 Alle 7,7% 21,2% 28,8% 7,7% 9,6% 15,4% 15,4% 3,8% 1,9% 1,9% 34,6% 52 P < 7-9 år 6,5% 10,9% 37,0% 2,2% 4,3% 10,9% 8,7% 0,0% 2,2% 0,0% 39,1% år 5,3% 23,7% 36,8% 10,5% 10,5% 13,2% 13,2% 0,0% 2,6% 2,6% 28,9% år 2,4% 22,0% 51,2% 7,3% 12,2% 9,8% 17,1% 7,3% 4,9% 2,4% 29,3% 41 Alle 4,8% 18,4% 41,6% 6,4% 8,8% 11,2% 12,8% 2,4% 3,2% 1,6% 32,8% 125 P < *

44 THE CHAMPS-STUDY DK, SDU-ODENSE HVEM: skoleelever (0. 6. klasse), fulgt i 3 år Almindelige folkeskoler (2 idrettstimer/uge) Idrettsskoler (6 idrettstimer/uge) HVAD: PA-level målt vinteren 09/10 og sommer/efter 2010 Accellerometer (bevægelse) SMS tracking (organiseret idrettsaktivitet i fritiden) BMI og fitnessindex med afsæt i baseline-måling i 2008 (alder/køn) RESULTATER: Ingen signifikante forskelle i fysisk aktivitetsniveau, men: Børn, særligt drenge, på idrettsskoler er mere fysisk aktive i skoletiden, mens børn på alm. skoler, er mere fysisk aktive i fritiden Piger i dårlig fysisk form og med højt BMI, er mere fysisk aktive når de går på en idrettsskole end på en almindelig skole.

45 KULTURVANEUNDERSØGELSEN 2012 Der er meget små aldersforskelle på tilslutningen til begrundelserne. Men der sker hos pigerne en markant stigning i andelen, som svarer, at Jeg bryder mig ikke om, at motionere, hvor andre kan se mig, mens stigningen er lidt mindre hos drengene.

46 Der er ingen sammenhæng mellem drenges og pigers tidsforbrug på sport/motion og, at: høre radio høre musik se film der hjemme se TV-serier Gå i biografen Gå på biblioteket Selv synge Selv spille Læse bøger Skrive selv i fritiden (digte, prosa m.v.)

47 Men der er en svag tendens til, at børn og unge Som selv laver film, video i højere grad dyrker meget idræt/motion end børn og unge, der ikke gør det (gælder dog kun for drengene). Piger som selv arbejder med teater o.lign., i højere grad dyrker meget idræt, end piger der ikke gør det. (gælder kun for pigerne).

48 Betyder det, at det særligt er de stærkere børn, der dyrker idræt? Kan man i skole og institutioner vinde ved, i højere grad at arbejde med børns ekspressivitet? Kan man vinde ved, at øge tilgængelighed til fysisk aktivitet?...

49 GYMNASTIKKENS ANLEGG II Skolen som ramme Anlæg til krop, motorik og bevægelse

50 SKÅDE SKOLE Den lokale aktivitetsplads

51 NÅR BANDEN BLIVER TIL EN BARRIERE OG MULTIFUNKTIONALITET BLIVER TIL MONOFUNKTIONALITET

52 MULTIBANEN ANNO 2010

53

54

55 ERFARINGER SKÅDE SKOLE Jeg kommer her

56 Vi bruger selv multibanen i vores fritid. Vi prøver at komme derop et par aftener om ugen for at få luft og have det sjovt med familien. Vi spiller fodbold og kører på løbehjul. Der er ofte mange andre børn, som står på sidelinjen, og dem inviterer vi med. Vi har lært nye børn at kende på tværs af alder og interesser. [Skåde Skole] Jeg vil meget hellere have en græsplæne. Jeg synes det er grimt at se på især den klatremur. Som nabo er det anstrengende der er et leben, og der er ingen toiletforhold, så folk kommer og banker på og spørger efter vand og toilet. [Skåde Skole] Vi er blevet idræts-sfo det var ikke sket uden området. Og mere fokus på bevægelse i indskolingen. Det har vi rammerne til nu. ( ) Hele vores indskoling profiterer af mere fokus på sundhed og bevægelse. [Skåde skole]

57 DEN KLASSISKE SKOLEGYMNASTIKSAL

58 GYMNASTIK- OG MOTORIKHUSET I AARHUS

59

60

61

62

63

64 DEN KLASSISKE SKOLEGYMNASTIKSAL

65

66

67

68 NR. VIUM SKOLE DEN NEDLAGTE SKOLE

69

70

71 ATLETIKANLÆGGET PÅ SYDDANSK UNIVERSITET, ODENSE

72 Kontakt: Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden Tlf: Web: