Tale for Herning IMU på Hemmet Strand d ved Daniel Præstholm. Varighed: minutter. Målgruppe: IMU (ca år)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tale for Herning IMU på Hemmet Strand d. 17.09.11 ved Daniel Præstholm. Varighed: 30-40 minutter. Målgruppe: IMU (ca 16-25 år)"

Transkript

1 Tale for Herning IMU på Hemmet Strand d ved Daniel Præstholm Varighed: minutter Målgruppe: IMU (ca år) Emne: Min plads i fællesskabet Primær tekst: Rom 12,3-8 Indledning: Tak fordi I har spurgt mig, om jeg ville komme og tale på jeres IMU-lejr. Mit navn er Daniel Præstholm, og jeg studerer teologi på Aarhus Universitet, hvor jeg bl.a. pt har Romerbrevet som fag. Jeg bor med min kone og mine to børn lidt nord for Århus på landet uden for en by, der hedder Løgten. Det emne jeg skal tale over, har jeg valgt at kalde Min plads i fællesskabet, og giver forhåbentlig en række associationer hos jer. Da jeg fik en mail fra Niklas om, hvad jeg skulle tale om, hvad der rører sig hos jer, så kunne jeg umiddelbart ret hurtigt genkende noget af det, han skrev. Min familie og jeg kommer selv i et fællesskab i Stjernen, som hedder Ung Liga, og der har vi i det meste af foråret faktisk arbejdet med emnet Fællesskab, og det bliver man aldrig færdig med som kristne. Der vil nok altid være ting, der kan gøres bedre, ting, som irriterer, men det bliver aldrig bedre, hvis man blot skubber emnet fra sig. Derfor: Det er godt, at I har valgt at tage emnet op nu. Jeg håber, at vi i fællesskab kan blive klogere på, hvad det vil sige at være et kristent fællesskab, og hvordan vores fællesskaber kan blive stærkere. Ja, jeg håber også selv at tage opbygget hjem fra denne lejr. Nogle af de spørgsmål, som popper op hos mig, når jeg hører overskriften er fx, hvordan vi får et godt kristent fællesskab? Hvor min plads er i det? Hvad siger Bibelen om det? Hvad er det særlige ved et 'kristent' fællesskab frem for en anden form for fællesskab? Osv. osv., men for at det ikke bare bliver min mening, der kommer til udtryk, så tager vi udgangspunkt i, hvad Bibelen bl.a. siger omkring det kristne fællesskab. Talen vil falde i to dele: 1) vil bære præg af Bibelundervisning, hvor vi undersøger, hvad Bibelen og især Paulus siger omkring emnet. Efter dette vil der være en pause, hvor I skal på banen og snakke i grupper omkring nogle spørgsmål, som jeg har formuleret. Derefter går vi til anden del af talen, 2) hvor vi prøver at applicere det læste på vores/jeres fællesskab. Med andre ord vil jeg i anden del forsøge at aktualisere Bibelens ord, så vi forhåbentlig bliver lidt klogere på, hvordan vi kan forbedre vores fællesskaber. Efter denne del vil der også være nogle refleksionsspørgsmål. Mit håb er, at denne tale vil rykke noget hos jer og ikke forblive tom snak fra min side. Lad os bede Helligånden om kraft til dette.

2 Bøn 1. del af talen: Jeg indledte med at sige, at jeg har Romerbrevet som fag pt, og derfor har jeg også valgt at tage udgangspunkt i noget Paulus siger omkring det kristne fællesskab i dette brev: I kraft af den nåde, jeg har fået, siger jeg til hver eneste af jer: Hav ikke højere tanker om jer selv, end I bør have, men brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham. For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer. Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave, skal bruge den i overensstemmelse med troen; den, der har en tjeneste, skal passe sin tjeneste; den, der underviser, sin undervisning; den, der formaner, sin formaning; den, der giver, skal give rundhåndet. Den, der er forstander, skal være det med iver, og den, der øver barmhjertighed, skal gøre det glad og gerne. (Rom 12,3-8) Paulus er netop begyndt på sit formanende afsnit i Romerbrevet i Rom 12,1, og dette er, som man også kan høre, en formaning til menigheden. Romerbrevet skiller sig ud fra de øvrige Paulus-breve ved at være formuleret til en menighed, som Paulus ikke selv har grundlagt endsige besøgt. Han kender altså med andre ord ikke menigheden personligt. Derfor bliver denne formaning i brevet også på en måde mere generel, end hvis han havde kendt menigheden, og derfor kan vi som kristne i 2011 i den grad læse dette bibelsted, som var det talt til os i første omgang. Dog skal vi selvfølgelig være opmærksomme på, at der stadig er en afstand i tid mellem brevets kontekst og vores egen, men når det er sagt, så har apostlen meget at sige os i dette stykke. Det er ikke første gang, at apostlen har brugt legeme-metaforen om den kristne menighed (sml. 1 Kor 12), men sidst brugte han den overfor menigheden i Korinth, som han kendte, og som i den grad var en menighed, der var præget af splittelser og splid. Jeg vil nu trække tre pointer frem fra teksten, som jeg især finder vigtige: Det kristne fællesskab er som et legeme, hvor hver del har en opgave/tjeneste. Læg mærke til, at Paulus flere gange siger alle (understregninger). ALLE har en opgave i menigheden. Alle er ét i Kristus. Det er Kristus, der gør, at vi alle er ét legeme. At være ét i Kristus betyder samtidig, at vi hver især er hinandens lemmer. Vi, der er i Kristus, er til for hinanden. Talen om forskellige nådegaver. De forskellige nådegaver, som fællesskabets lemmer har, er forskellige, og man skal bruge den nådegave, man har. Dette er jo ikke en specifik tale om nådegaver, men alligevel vil jeg kort sige lidt omkring dette. Apostlen udfolder nådegave-temaet i 1 Kor 12-14, og det er ofte disse kapitler, man henviser til, når man snakker om Paulus' syn på nådegaverne.

3 Ofte kan vi have utrolig meget fokus på de forskellige gaver, Helligånden udruster os med (især de mere specielle, fx tungetale, helbredelse m.fl.), men jeg tror, der er en vigtig pointe at finde i slutningen af 1 Kor 12, hvor Paulus siger således: I er Kristi legeme og hver især hans lemmer. Og i kirken har Gud sat nogle til at være for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere, endvidere nogle med kraft til at gøre mægtige gerninger, endvidere nogle med nådegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at lede, til forskellige slags tungetale. Kan alle være apostle? Eller profeter? Eller lærere? Kan alle gøre mægtige gerninger? Har alle nådegaver til at helbrede? Kan alle tale i tunger? Kan alle tolke tungetale? Men stræb efter de største nådegaver! Og jeg vil også vise jer en langt bedre vej. (1 Kor 12,27-31) Her bruger apostlen som førnævnt også legeme-metaforen om menigheden, men det er ikke det, jeg vil pege på. Nej, læg mærke til, hvad han siger i sidste halvdel af vers 31: Og jeg vil også vise jer en langt bedre vej.. Herefter følger det kendte kapitel 13, hvor Paulus udfolder kærlighedens væsen. Jeg tror ikke, at det er tilfældigt, at rækkefølgen er således. Den langt bedre vej er kærligheden. Nådegaverne skal man stræbe efter (31a), men der er også en langt bedre vej, og det er kærligheden (31b). Læg også mærke til, at 1 Kor indholdsmæssigt har strukturen: nådegaver kærlighed nådegaver. Kærligheden er altså det, der skal være det bærende i fællesskabet, og ikke nådegaverne. Uden kærligheden gavner nådegaverne intet (1 Kor 13,1-3). Det er ikke det eneste sted, hvor Paulus lægger vægt på kærlighedens plads i menigheden. I Galaterbrevet siger han således: Brødre, I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed. For hele loven er opfyldt i det ene ord:»du skal elske din næste som dig selv.«(gal 5,13-14) Og senere i Gal 6,2 omtaler han næstekærlighedsbuddet som Kristi lov, og han siger, at denne opfyldes ved, at galaterne bærer hinandens byrder. Skal vi lave en kobling til Rom 12,3-8, så er det måske det, Paulus mener, når han siger, at vi er hinandens lemmer. Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig. (1 Kor 12,26). Lad os kort opsummere, hvad vi indtil nu har læst: Det kristne fællesskab er kendetegnet ved, at: være i Kristus ALLE har en opgave; nådegaverne er forskellige, men man skal udfylde den plads, man har være ét legeme, hvilket betyder, at vi er til for hinanden, for at tjene hinanden, og derfor er det bærende princip i det kristne fællesskab også næstekærlighedsbuddet eller Kristi lov (Gal 6,2)

4 Jeg vil nu prøve at dykke mere ned i de tre punkter for helt at få styr på, hvad der menes med dem. 1) At være i Kristus: Hvad betyder det, at være i Kristus? Det er et udtryk, som især Paulus benytter sig af. I Galaterbrevet siger han således: Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig. (Gal 2,20) Kristus lever i mig. Mon ikke det har lydt bare en lille smule spookey for dem, der har hørt eller læst dette udsagn for første gang? Kristus lever i ham, og Paulus lever i troen på Kristus. Apostlens breve er spækket med udsagn lig disse. Mange fortolkere mener, at han i Gal 2,19-20 taler om dåben, ligesom tilfældet er i Rom 6, hvor han bl.a. skriver således: For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. (Rom 6,5). At være i Kristus, betyder altså at være død og opstået med ham igennem tro og dåb. Derved er vi smeltet sammen med ham. Nu siger du tro, men hvad skal man så tro på? Jeg holdt to bibeltimer på en lejr i foråret omkring tro, hvor vi bl.a. var omkring det grundlæggende i den kristne tro..., men hvad er det? Hvad er evangeliet? JESUS! Man kan sætte lighedstegn mellem Jesus og evangeliet, og når det er gjort, kan vi læse, hvad Paulus siger i Rom 1,16: For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker.. Det er troen på Jesus alene, der frelser! Senere i brevet skriver apostlen således: Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus. Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i, og vi er stolte af håbet om Guds herlighed. (Rom 5,1-2) Vi har fred med Gud, og vi står i nåden. Det er udtryk, som dækker over det samme, som at være i Kristus. At være kristen betyder, at være i Kristus. I Rom 8,16 står der, at vi er Guds børn. Paulus siger således i Rom 10,9: For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses.. Dét er evangeliet, og derved er vi i Kristus. 2) ALLE har en opgave: Bibelen er fuld af eksempler på, at Gud bruger alle typer mennesker. Tænk på Moses. Da Gud møder ham i tornebusken, har han et mord på samvittighed, og da Gud kalder ham til at gå for at udfri Israel fra fangenskabet i Egypten, undskylder Moses sig ikke bare én gang, men hele fire gange. Var han noget i sig selv? Eller tænk på David. Han var den yngste af en søskendeflok på otte og blot en lille fårehyrde. Da Samuel ved Guds hjælp skulle

5 udpege efterfølgeren til Saul, faldt loddet på den yngste dreng, David. Havde det været profeten selv, der skulle have udpeget den næste konge var valget blevet Eliab, Davids ældste bror, men Herren sagde således til Samuel: Se ikke på hans udseende og højde; ham forkaster jeg, for det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Eller tænk på Paulus selv. Ham, der havde forfulgt de kristne med alt, hvad han havde i sin magt. Ham, der havde bifaldt steningen af Stefanus, den første martyr. Ham gjorde Gud til en af de vigtigste personer i kirkens historie. Og disse tre personer er blot nogle få eksempler på, hvordan Gud bruger mennesker og bruger dem forskelligt. Bibelen er proppet med yderligere eksempler. Noa, Abraham, Jakob, Josef osv. osv. Én skulle bygge en ark, en anden forlade sit land, og en tredje skulle lægge navn til Guds eget folk. Alle havde de opgaver. Forskellige opgaver, men ikke pga. hvad de kunne selv, men pga. hvem Gud er. Således skriver Paulus i 1 Korintherbrev: Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, og det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting, for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud. (1 Kor 1,27-29) 3) Ét legeme, vi er hinandens lemmer: Jeg har tidligere nævnt, at Paulus bruger legeme-metaforen i et andet brev end Romerbrevet, nemlig i 1 Korintherbrev. Det var en menighed, som i den grad var præget af splid. Hele vejen igennem brevet støder man på forskellige eksempler på, hvordan splittelserne og problemerne i menigheden manifesterer sig. Især et eksempel vil jeg tage frem her. I 1 Kor 8-10 italesætter apostlen et problem, som er i menigheden, nemlig forholdet til afgudsofferkød. De stærke i menigheden har indsigt i, at det kød, som ofres til afguder, ikke er syndigt, og derfor vælger de at spise det. Selve den handling er der ikke noget galt i ifølge Paulus (1 Kor 8,8), for der findes kun én Gud (ibid. 8,6). Problemet opstår, fordi de svage i menigheden ikke har den indsigt, og derved tilsøles deres samvittighed (ibid. 8,7) ved at spise afgudsofferkødet. De lægger sandsynligvis mere i handlingen, end de stærke i menigheden gør. Paulus' pointe er nu, at hvis man som stærk bringer en svag i menigheden til fald ved ens handling, så skal man lade være med at gøre den handling. Han siger det således: Derfor, hvis mad bringer min broder til fald, vil jeg aldrig i evighed spise kød for ikke at bringe min broder til fald. (1 Kor 8,13). Hvad har nu dette med det tredje punkt at gøre? Jo, Paulus' pointe, som vi tidligere har været inde på, er, at det er kærligheden, der skal råde i menigheden (jf. 1 Kor 12,31b). Måske skal jeg afgive noget af

6 min ret, hvis jeg støder andre ved det. Man skal være villig til at gå på kompromis. Og hvorfor nu det? Fordi vi er ét legeme i Kristus. Det er vanskeligt i et retssamfund som vores, men lydt til, hvordan Paulus beskriver kærligheden i 1 Kor 13: Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. (1 Kor 13,4-7) Det er en sådan kærlighed, der skal herske i menigheden. En kærlighed, der er villig til at bøje af i forhold til ens egen ret, men stærk nok til at bære hinandens byrder (Gal 6,2). Spørgsmål til 1. del af talen: Hvad falder dig først ind i forhold til talen indtil nu? Hvad betyder det for dig at være i Kristus? Hvad er din opgave i IMU? Vær gerne konkret. Hvad tænker du i forhold til, at vi som kristne er ét legeme? Gør Kristi lov sig gældende i jeres fællesskab? Hvordan? 2. del af talen (præget af spørgsmål...): Vi skal nu forsøge at gøre det, vi lige har læst, mere konkret ind i vores virkelighed og hverdag. Ofte når jeg læser i Bibelen, så bliver det bare derved. Det bliver på en måde ikke rigtig levende, og jeg tror godt, at jeg ved hvorfor: manglende bøn! Ofte bliver det blot en opgave, der skal løses, og derfor misser jeg pointen med at læse i Bibelen: nemlig at høre Guds ord, og ikke kun høre det, men også være villig til at gøre det (jf. Jak 2,22). Jeg glemmer at give Helligånden lov til at arbejde med mig. Derfor synes jeg lige, at vi endnu engang skal bede, så Helligånden må gøre det, vi har læst, levende for os. Bøn For at det ikke bliver for flyvsk i det, der nu følger, så vil vi tage udgangspunkt i de tre punkter, som vi fandt frem til i den første del. Jeg skal lige huske at sige her, at der selvfølgelig er andre ting, som man også kunne sige kendetegner det kristne fællesskab. 1) At være i Kristus: Som vi har været inde på, så betyder at være i Kristus at leve i troen på Kristus, som frelser og herre. Jeg tror dog, at det kan være godt at lave en skelnen her mellem at være i Kristus -individuelt og at være i Kristus -kollektivt. Det er selvfølgelig et kunstigt skel, for de påvirkes indbyrdes, alligevel tror jeg, det kan være nyttigt at gøre.

7 INDIVIDUELT: Vend blikket indad mod dig selv! Kender du personligt Jesus som din frelser og herre? Tror du på, at han er død og opstået for dig, fordi han elsker dig? Hvis du kan nikke ja til det (og det glæder mig, hvis du kan!), hvad betyder det så for dig? Læser du i Bibelen jævnligt? Beder du? Giver du Gud plads i dit liv, så han kan komme til? Handler du på Guds ord ved fx at give tid, penge m.m. til kristent arbejde? Disse spørgsmål retter sig imod dig som enkeltperson, og måske sidder du og tænker, at det da er provokerende at blive udspurgt om sådanne private ting. Så må jeg sige dig en ting: Troen er ikke en privat ting! Det vil nogle politikkere dog gerne have os til at tro, men læser vi i Bibelen, så er troen ikke noget, vi skal holde for os selv (tænk blot på Matt 28,16-20). Jeg kan afsløre for dig, at jeg sandsynligvis selv ville blive provokeret på samme måde, hvis jeg sad på din plads, for det er et af Satans bedste våben: Daniel, du skal ikke finde dig i, at taleren piller ved din dårlige samvittighed! Troen er noget, der kun vedkommer dig selv, og som ingen skal kommer og røre ved!. Jeg ville helt sikkert stille mig i forsvarsposition og begynde at forklare, hvorfor dit og hvorfor dat. Måske sidder du og tænker: Jeg har det skidt med det med Gud. Jeg får ikke læst og bedt osv., men jeg tør ikke rigtig sige det til de andre, for de har sikkert ikke de problemer.. Hvis det er tilfældet, så håber jeg, at det, vi nu skal, kan hjælpe lidt på dit billede: (anonym spørgerunde!) 1 (1 = lidt; 5 = meget) Hvor ofte læser du i Bibelen? Hvor ofte beder du? KOLLEKTIVT: Vend nu blikket ud af imod jeres fællesskab! Hvor meget fylder troen på Jesus i IMU? Snakker I sammen om jeres tro? Hvad betydning har troen, eller med andre ord: Kommer troen til udtryk i handling? Jeg lader de spørgsmål hænge og går videre til det andet punkt. 2) ALLE har en opgave: Ud fra, hvad vi læste i Rom 12,3-8, så stod der, at ALLE i legemet har en opgave (der stod faktisk en eller anden form for alle 4 gange!). Er det tilfældet i jeres IMU? Ligesom i punkt 1) kan vi også dele dette punkt op i individuelt og kollektivt. INDIVIDUELT: Vend blikket indad mod dig selv! Hvor er din plads i IMU? Hvad 1 Spørgeskemaerne er inspireret af et lignende, som Brian Madsen har udarbejdet.

8 er din opgave? Stiller du dig selv til rådighed? Kender du din nådegave? Du er en del af IMU, et lem på legemet med Paulus' ord, men hvad betyder det helt konkret? Jeg tror, det er vigtigt at tænke således: Fællesskabet har brug for mig, for uden mig mangler der noget.. Det betyder ikke, at man ikke kan tænke, at man selv har brug for fællesskabet, men den tanke kan måske ende ud med, at man kun kommer, når man selv føler, at man har behov for det, fællesskabet kan give. Hver enkelt her er en del af fællesskabet, og det betyder, at der er brug for hver enkelt. Hvis du ikke kommer, så mangler der måske en arm eller et ben eller et øre, for at blive i legeme-metaforen. Som kristne har vi frihed til at tjene (Gal 5,13-14), og jeg kan af erfaring sige, at når man giver noget af sig selv, så mærker man, hvordan man selv får noget igen. Det handler om at være stolt over fællesskabet og have medejerskab. Fællesskabet styrkes, når du giver, men din relation til fællesskabet styrkes også, når du giver, for så får du medejerskab. IMU bliver noget, du har følelser overfor. Lad mig give et billede: Jeg har en dreng, Levi, og når han fx har lavet en tegning eller perler, så kommer han stolt og viser den til mig: Den har jeg lavet!, og han bliver ked af det, hvis tingen går i stykker. Det samme forhold ville han ikke have til det, hvis det var mig, der havde lavet den. På samme måde er det med fællesskabet. Hvis du engagerer dig i det med de evner og gaver, du har, så opbygges fællesskabet, men samtidig vokser du også selv, og du mærker stoltheden og medejerskabet. (1 = lidt; 5 = meget) Hvor engageret er du i IMU? Ved du, hvad din nådegave er? Ja Nej Har du en tjeneste i IMU? Ja Nej Hvor godt er du udrustet i din tjeneste? KOLLEKTIVT: Vend nu blikket ud af mod fællesskabet! Er der en kerne i IMU? Hvis ja, kan du sætte navn på? Husker I at rose hinanden for det arbejde, I hver især gør? Hvordan holder I styr på, om alle virkelig har en opgave? Husker I at sørge for, at alle løfter i flok? Lad mig atter trække på billedet fra før. Hvis jeg, når jeg nu ser Levis tegning, ikke viser ham anerkendelse, eller måske ligefrem kritiserer ham, så mister han måske gejsten og har ikke lyst til at lave noget lignende igen. Sådan er det også for fællesskabet. Det er vigtigt, at I husker at give hinanden anerkendelse. Du har måske oplevet, at det, du har gjort i bedste mening, bare er blevet kritiseret. Det har jeg prøvet, og det gør ondt, og man mister lysten til at tjene. Det modsatte gælder dog også. Hvis man oplever, at man bliver opmuntret i ens opgave, så får man lyst til at fortsætte. Derfor: Opmuntr hinanden!

9 3) Ét legeme, vi er hinandens lemmer: således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer. (Rom 12,5) - Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov. (Gal 6,2) Ligesom i de forrige punkter deler vi også dette punkt op i to dele: INDIVIDUELT: Vend blikket indad mod dig selv! Har du øje for din kristne søster og bror i IMU? Hvordan giver det sig til udtryk? Hvad betyder det for dig, at du på en måde hører sammen med de andre i IMU? Er du villig til at ofre tid, penge og ressourcer på din kristne søster og bror? Beder du for dem? Vi mennesker er af natur egoistiske, og vi kan tilføje, at det da især også gælder os danskere. Vi lever i et retssamfund, hvor hver enkelt hævder sin ret. Jeg kender det for godt fra mig selv. Hvis jeg føler mig uretfærdig behandlet (det være sig af det offentlige, af betjeningen på en restaurant eller noget tredje), så er der ikke langt til brok og selvhævdelse. Bringer vi det ind i det kristne fællesskab? Jesus lærer os i Bjergprædikenen, at vi skal vende den anden kind til. Det må jeg indrømme, at jeg har svært ved. Jeg skal ikke gøre det eller det, før den og den har gjort sådan og sådan, kan vi måske tænke i fællesskabet, men det er ikke godt. Det er dræbende for fællesskabet. Lad kærligheden virke i dig, så du stræber efter at tjene din næste. Paulus siger således i Gal 6,10: Så lad os da gøre godt mod alle, så længe det er tid, især mod vore trosfæller.. Tænk det således: Vi kristne er jo i Kristus og Kristus er i os, og derfor kan man sådan set sige, at når man møder et andet kristent menneske, så møder man Jesus. Jesus ønsker, at vi skal tjene hinanden i kærlighed: [D]en, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være alles træl. (Mark 10,43-44). KOLLEKTIVT: Vend blikket ud af mod jeres fællesskab! Har I som fællesskab øje for den enkelte? Hvad fylder formaningen i jeres IMU? Hvad gør I helt konkret for at styrke omsorgen iblandt jer? Jeg sidder i Styregruppen for Ung Liga, og jeg ved, at det kan være svært som fællesskab at have øje for den enkelte, men det betyder ikke, at vi så bare skal opgive. Det er vigtigt, at vi som fællesskab forsøger at favne den enkelte. Hvis ikke man føler sig set, så føler man sig ikke som en del af fællesskabet. Lige så vigtigt det er, at være set, så vigtigt er det også at være hørt. Hvis man taler, og ingen lytter, så føler man sig igen udenfor.

10 Afslutning: Lige om lidt vil der være nogle flere spørgsmål, som I kan snakke om, men inden da vil jeg lige afslutte og opsummere. Det kristne fællesskab bør være kendetegnet ved at være i Kristus, ALLE har en opgave og at vi er hinandens lemmer. Hvad jeg har talt om nu, er hvad fællesskabet er indadtil, men Jesu befaling lyder til enhver kristen således:»mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«(matt 28,18b-20) Spørgsmål til 2. del af talen: Nævn mindst tre ting, som du er kommet til at tænke over under talen. Hvor mener du, at IMU har mangler, i forhold til de ting, vi har været omkring? Hvad kan I som fællesskab gøre for at forbedre: at være i Kristus -delen? (vær konkret!) ALLE har en opgave -delen? (vær konkret!) vi er hinandens lemmer -delen? (vær konkret!) Det er vigtigt, at det kristne fællesskab fungerer indadtil, for det giver én et bedre grundlag for at virke udadtil, og det kristne fællesskab begynder der, hvor Gud møder os i sit ord. Opskriften er givet i ApG 2,42: De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne.. Lad os gøre det samme. Bøn NB: Husk svaret på spørgerunderne!

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Forvandling. 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!

Forvandling. 2. Kor.5.17: Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til! Forvandling Bibeltime af Finn Wellejus 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!" Hvordan blev du frelst? - kære broder og søster.

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor...

Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... 1 Gud, tak for, at du kalder os for dine børn og fordi du kender os helt og alligevel holder af os og vil have med

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. marts 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække Salmer DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik DDS 645: Stille er min sjæl til Gud FS3

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Johannes 1:1 I ham var liv, og livet var menneskers lys. Johannes 4:4 1 Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 65 Åbningshistorie Hver gang jeg køber noget større, gør jeg to ting: (1) jeg køber en udvidet garanti og (2) jeg beder. Jeg beder, fordi hvis det går i stykker, så

Læs mere

Det gode menighedsrådsarbejde

Det gode menighedsrådsarbejde Det gode menighedsrådsarbejde Folkehjem d. 21. januar 2016 1 Den gule seddel På hver plads ligger en gul seddel med fortrykte spørgsmål og plads til svar 1. Hvordan er det gode MR-medlem? 2. Hvordan er

Læs mere

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér? Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

Studie 18. Kristen adfærd

Studie 18. Kristen adfærd Studie 18 Kristen adfærd 97 Åbningshistorie Spørgsmål, der skræmmer livet af mig: Hvilke film er det ok at se? Hvad er der galt med det tøj, jeg har på? Er der noget galt med min musik beskriver den ikke

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 1 5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 16,13-26 Bøn. Lad os bede! Ånd over

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Den

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22.

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow

Læs mere

Vejledning 2008 til Fastelavns søndag, 2. tekstrække ud fra en diakonal synsvinkel.

Vejledning 2008 til Fastelavns søndag, 2. tekstrække ud fra en diakonal synsvinkel. Vejledning 2008 til Fastelavns søndag, 2. tekstrække ud fra en diakonal synsvinkel. Af sognepræst Marianne Christiansen, Thisted. Der er tre tekster i gudstjenesten alle har de aspekter, der kunne belyses

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274

2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274 1 2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274 Åbningshilsen Efter højmessen i dag er der frokost i Sognehuset,

Læs mere

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender

Læs mere

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Det skal vi i eftermiddag møde gennem Jakobsbrevet, som er en af dagens tekster tre tekster. I har fået teksten udleveret af kirketjeneren.

Det skal vi i eftermiddag møde gennem Jakobsbrevet, som er en af dagens tekster tre tekster. I har fået teksten udleveret af kirketjeneren. 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 14. februar 2016 kl. 16.00. Prædikenskitse, stikordsagtig. Salmer: 624/45/439/336/634 Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011 Emne: jul; lyset, der kommer til verden Tekst: Joh 1,1-18 Varighed: 30 minutter Indledning: For nyligt havde jeg en snak med min søn, Levi. Han kom ud til mig på

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

Gruppeopgave til bibeltime 1

Gruppeopgave til bibeltime 1 Gruppeopgave til bibeltime 1 Opgave 1: Johannes pegede på Jesus! Hvordan ser du ham? (individuel opgave) 1. Hvilke af nedenstående ord passer på dit billede af Jesus? Sæt en ring omkring de ord, som passer

Læs mere

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Når vi skal tale om menighedens ledelse, er det naturligt at begynde med at tale om det almene præstedømme Det lyder til alle kristne kvinder og mænd: Men dere

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Gud, som har forpasset deres chance eller bare ikke tilhører den rigtige gruppe?

Gud, som har forpasset deres chance eller bare ikke tilhører den rigtige gruppe? Epistelprædiken 20. søndag efter Trinitatis Sankt Pauls Kirke Aarhus 2012-10-19 Rom 11,25-32 Inden oplæsning/kort introduktion: Gud ønsker at sige os noget i dag. Igennem Paulus. Jeg vil gerne forberede

Læs mere

Johannesevangeliet kapitel 3 vers 3: Jesus svarede ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.

Johannesevangeliet kapitel 3 vers 3: Jesus svarede ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige. bedraget (at tro af hele sit hjerte, at noget er rigtigt uden, det er det = SNYDT, FUPPET, FØRET BAG LYSET, NARRET) Jeg har valgt at lave denne undervisning om, hvad der kendetegner en rigtig kristen,

Læs mere

Brevene i Det Nye Testamente

Brevene i Det Nye Testamente Brevene i Det Nye Testamente På Det Nye Testamentes tid var breve en vigtig kommunikationsform. At skrive breve var en måde at oprette eller vedligeholde en forbindelse på. Gennem et brev kunne man aflægge

Læs mere

Den første dimension: RÆK OP

Den første dimension: RÆK OP Den første dimension: RÆK OP Jesus har forklaret, hvordan hver enkelt person bør prioritere: Søg først Guds rige og hans retfærdighed (Matt. 6:25-34). Hvad er dette rige, hvor er det, og hvem er kongen?

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der

Læs mere

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 1 3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 Åbningshilsen. Foråret har brudt vinterens magt og vi mærker

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

2. undervisningslektion på Bibellejr d. 13/2, 2011 Ved Daniel Præstholm Varighed: ca. 75 minutter ialt

2. undervisningslektion på Bibellejr d. 13/2, 2011 Ved Daniel Præstholm Varighed: ca. 75 minutter ialt 2. undervisningslektion på Bibellejr d. 13/2, 2011 Ved Daniel Præstholm Varighed: ca. 75 minutter ialt Sang: Jesus, du har gjort mig fri (FS 111) [#1] Introduktion til tredje hovedafsnit, Rom 6-8: [#2]

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28 1 25. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 17. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 732/4324/574/338//273/439/319/279 Uddelingssalme: se ovenfor: 319 Åbningshilsen Det er blevet meget mere efterår og

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

Prædiken til d.10. august 2014. Lemvig Bykirke kl. 10.30. v/brian Christensen. Tekster:Mika 3,5-7; 1. Joh 4,1-6; Matt 7,22-29

Prædiken til d.10. august 2014. Lemvig Bykirke kl. 10.30. v/brian Christensen. Tekster:Mika 3,5-7; 1. Joh 4,1-6; Matt 7,22-29 Prædiken til d.10. august 2014. Lemvig Bykirke kl. 10.30 v/brian Christensen Tekster:Mika 3,5-7; 1. Joh 4,1-6; Matt 7,22-29 Jesus sagde: Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret

Læs mere

UGE 9: LIVET I ÅNDEN FØR DU BEGYNDER. The Story of God er oversat fra engelsk og oprindelig udgivet af SOMA Communities i Seattle, USA.

UGE 9: LIVET I ÅNDEN FØR DU BEGYNDER. The Story of God er oversat fra engelsk og oprindelig udgivet af SOMA Communities i Seattle, USA. UGE 9: LIVET I ÅNDEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Åndelige discipliner (vandre i Ånden, bøn, Ordet, gavmildhed).

Læs mere

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696 1 18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Vi er i kirke til

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Vi vil i dag fortsætte med at se på forskellen mellem skøgen og bruden. Eftersom det er endetidens største problem og en faldgrube for mange kristne, tror

Læs mere

Aktivitet Tænd et takkelys til Gud

Aktivitet Tænd et takkelys til Gud Gudsperlen Denne perle er tegnet for den treenige, hellige Gud. Han er overalt, og har al magt. Han har en plan med hver enkelt af os, og han giver alle store og små en plads, vi skal udfylde. Johannes

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften. Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen

Læs mere

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus Prædiken til 5. april 2014 ved Brian Christensen. Lemvig Bykirke 10.30 Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus v1

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Dette hellige evangelium til 13.s.e.trinitatis skriver evangelisten Mattæus. (Gud være lovet).

Dette hellige evangelium til 13.s.e.trinitatis skriver evangelisten Mattæus. (Gud være lovet). 13. s.e.trinitatis. 2. tekstrække Lemvig Bykirke kl. 16.00 14. september 2014 Tekst: 1 Tim 1,12-17;Matt. 20,20-28. Dette hellige evangelium til 13.s.e.trinitatis skriver evangelisten Mattæus. (Gud være

Læs mere

Johannesevangeliet 17

Johannesevangeliet 17 Johannesevangeliet 17 Johannesevangeliet 17 Johannesevangeliet 17 Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde:»fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom

Læs mere

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus.

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus. 7.s.e.trin. 14.7.2013. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 29 Spænd over os, 163 Fugle han rede, 365 Guds kærlighed, 748 Nu vågne. Altergang: Musik. Dåb: 674 Sov sødt, v.1-3+7. Gråbrødre 17: 392 Himlene

Læs mere

I blev udvalgt tl et liv i frihed!

I blev udvalgt tl et liv i frihed! Prædiken tl konfrmaton, Krist Himmelfarts Dag, den 5. maj 2016 I blev udvalgt tl et liv i frihed! Læsninger: Gal. 5,13 26 og Luk. 24,46-52 Således skriver apostlen Paulus i brevet tl galaterne. Kære brødre,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Juniorark. Bibeltimer 2016 TEMA MED LINK TIL NT. Dette tilhører: danmarks folkekirkelige. soendagsskoler BIBELCAMPING 2016 JUNIORARK

Juniorark. Bibeltimer 2016 TEMA MED LINK TIL NT. Dette tilhører: danmarks folkekirkelige. soendagsskoler BIBELCAMPING 2016 JUNIORARK Juniorark G I P M A C L BIBE Bibeltimer 2016 TEMA KOG DAVID MED LIK TIL T Dette tilhører: danmarks folkekirkelige soendagsskoler Bibeltime 1 Fra fårehyrde til løftet om en kongestol David salves 1. Hvorfor

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

Kristne Kerneværdier 2012 2013

Kristne Kerneværdier 2012 2013 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere