Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen"

Transkript

1 Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Selvstændigt erhvervsdrivende personer kan vælge imellem tre beskatningsordninger: Personskattelovens regler Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen. Hvis man vælger beskatning efter personskattelovens regler, vil den personlige indkomst bestå af virksomhedens overskud før renter. Renteudgifter giver fradrag i kapitalindkomsten. Dette medfører, at virksomhedens overskud i 2014 bliver beskattet med ca pct. inkl. AM-bidrag, mens virksomhedens renteudgifter alene vil have en skattemæssig fradragsværdi på ca. 30,5 pct. I perioden 2014 til 2019 aftrappes fradragsværdien til ca. 25,5 pct. for negativ kapitalindkomst over kr. ( kr. for ægtepar). Endvidere vil AM-bidraget blive beregnet ud fra virksomhedens overskud før renter. Vælger man beskatning efter kapitalafkastordningen, kan der beregnes et kapitalafkast af virksomhedens erhvervsaktiver. Dette kapitalafkast fratrækkes i den personlige indkomst og dermed i overskuddet før renter. Kapitalafkastet tillægges derefter kapitalindkomsten. Ved beskatning efter virksomhedsordningen opgøres virksomhedens overskud efter fradrag af virksomhedens renteudgifter. Herudover kan der eventuelt fradrages et kapitalafkast i virksomhedens overskud. Kapitalafkastet tillægges derefter kapitalindkomsten. Skatteministeriet har i skrivende stund lavet forslag til ændring af virksomhedsordningen. Lov- forslaget når ikke at blive vedtaget, inden bogens deadline. Eksemplerne i bogen er derfor ikke rettet til med de foreslåede ændringer. I afsnit er der en kort omtale af de forhold, der foreslås ændret. Eksempel 1 Skatteberegning Skatteyder er enlig (ikke enlig forsørger) og har ikke anden indkomst end indkomst fra virksomhed. Overskud før renter udgør kr., mens renteudgifter vedrørende virksomhed udgør kr. Kapitalafkastet efter kapitalafkastordningen er på kr. og kapitalafkastet efter virksomhedsordningen på kr. Skatteregningen er foretaget ud fra beløbsgrænser og satser i Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen (VSO) vil være følgende: 2011 PSL KAO VSO Overskud før renter kr kr kr. Renteudgifter 0 kr. 0 kr kr. Kapitalafkast 0 kr kr kr. AM-bidrag kr kr kr. Personlig indkomst kr kr kr. Kapitalindkomst, kapitalafkast 0 kr kr kr. Kapitalindkomst, renteudgifter kr kr. 0 kr. Beskæftigelsesfradrag kr kr kr. Skattepligtig indkomst kr kr kr. Personlig indkomst kr kr kr. Kapitalindkomst, positiv 0 kr. 0 kr kr. Beregningsgrundlag bundskat kr kr kr. Personlig indkomst kr kr kr. Kapitalindkomst, positiv 0 kr. 0 kr kr. Bundfradrag kr kr kr. Beregningsgrundlag topskat kr. 0 kr. 0 kr. Kommunal skat og kirkeskat kr kr kr. 25,5 % skattepligtig indkomst Sundhedsbidrag kr kr kr.

2 5 % skattepligtig indkomst Negativ kapitalindkomst under (fra 2012) Bundskat 6,83 % beregningsgrundlag kr kr kr. bundskat Topskat kr. 0 kr. 0 kr. 15 % beregningsgrundlag topskat Skatteværdi personfradrag kr kr kr (25,5 % + 5 % + 6,83 %) Skatter i alt kr kr kr. AM-bidrag kr kr kr. Skat og AM-bidrag i alt kr kr kr. Som det ses, medfører de tre forskellige beskatningsordninger hovedsageligt en forskellig opdeling af virksomhedens indkomst imellem personlig indkomst og kapitalindkomst. De forskellige beskatningsordninger vil medføre stor forskel i de såkaldte tillægsskatter (topskat og bundskat) samt i AM-bidraget. Til virksomhedsordningen er knyttet en såkaldt opsparingsordning, hvorefter virksomhedsindkomst kan opspares i virksomheden mod, at der betales en foreløbig skat af indkomsten. Til kapitalafkastordningen er der knyttet en såkaldt konjunkturudligningsordning, hvorefter man kan opspare mod, at det opsparede beløb indbetales på en konto i et pengeinstitut, og man betaler en foreløbig skat. Formålet med virksomhedsordningen er: At give fuld fradragsret for erhvervsmæssige renteudgifter. At sidestille investering i egen virksomhed med investering i værdi- papirer mv. (via beregning af kapitalafkast). At give mulighed for udjævning af svingende indkomster (via op- sparingsordningen). At give mulighed for konsolidering af virksomheden (via opsparingsordningen). At fradrage underskud fra virksomheden i anden indkomst. Formålet med kapitalafkastordningen er: At give fuld fradragsret for erhvervsmæssige renteudgifter. At sidestille investering i egen virksomhed med investering i værdi- papirer mv. (via beregning af kapitalafkast). At give mulighed for udjævning af svingende indkomster og konsolidering via den særlige konjunkturudligningsordning. Det ses af ovenstående, at formålene med virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen i vid udstrækning er de samme. Kapitalafkastordningen er dog administrativt mere enkel og mere skematisk end virksomhedsordningen, hvorfor denne ordning ofte vil være velegnet til specielt mindre virksomheder som udlejningsvirksomheder og bortforpagtede landbrug og virksomheder, der ikke har meget gæld. Beskatning efter virksomhedsordningen minder om de regler, som selskaber beskattes efter. Selvstændigt erhvervsdrivende vil som hovedregel kunne anvende enten virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen med skattemæssig fordel. Dette gælder især efter indførelsen af AM-bidraget og i takt med, at rentefradragsværdien ved skatteberegning efter personskattelovens regler er begrænset. 1. Virksomhedsordningen Virksomhedsskatteloven har været gældende siden 1987 og den har levet et stille liv de siden vedtagelsen. I efteråret 2014 blev systematikken i virksomhedsordningen ændret gennemgribende, da Skatteministeren mente, at de hidtil gældende regler var genstand for misbrug. Nogle af ændringerne gælder allerede for indkomståret Andre ændringer gælder fra og med indkomståret Ændringerne er indarbejdet i dette kapitel under de relevante afsnit og som selvstændige afsnit, hvor det er

3 relevant. Det er en forudsætning for at kunne anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige driver selvstændig virksomhed. Virksomhedsordningen kan således anvendes af erhvervsdrivende inden for handel, håndværk, industri, landbrug, liberale erhverv mv. Lønmodtagere eller honorarmodtagere kan derimod ikke anvende ordningen. Det er endvidere en forudsætning for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige opfylder bogføringslovens krav til regnskabsførelse. Dette gælder også for skattepligtige, der ikke er bogføringspligtige efter bogføringsloven. Der stilles tillige krav om, at virksomhedens renteindtægter og renteudgifter periodiseres således, at man medregner de renter, der vedrører indkomståret. Private renter skal ikke periodiseres. Endelig er der krav om, at den skattepligtige skal aflægge et særskilt regnskab for virksomheden, der består af en status, en indkomstopgørelse og en (egen)kapitalforklaring for virksomheden. I virksomhedsregnskabet skal virksomhedens økonomi være adskilt fra den skattepligtiges private økonomi (kaldes privatområdet), jf. afsnit I virksomhedsregnskabet skal der tillige opgøres følgende konti: En såkaldt indskudskonto, der opgøres ved opstart af ordningen, jf. afsnit Et såkaldt kapitalafkastgrundlag, jf. afsnit En konto for opsparet overskud, hvis opsparingsordningen anvendes, jf. afsnit Disse konti er alene regnskabsmæssige konti. 1.1 Fordeling af aktiver og passive Virksomhedsordningen omfatter ikke den erhvervsdrivendes privat- økonomi. Ordningen bygger således på en regnskabsmæssig adskillelse mellem virksomhedsøkonomien og privatøkonomien. Adskillelsen foretages som nævnt i forbindelse med opgørelse af regnskabet. I forbindelse med den daglige regnskabsførelse skal land- manden normalt ikke tage hensyn til, om virksomhedsordningen an- vendes eller ej. I forbindelse med køb og salg af aktiver, investeringer og finansiering vil det dog ofte være en fordel at søge rådgivning, så man ikke kommer til at investere i nogle aktiver, der ikke kan ligge i virksomhedsordningen for virksomhedens penge. Ved start af virksomhedsordningen skal der foretages en fordeling af de samlede aktiver og gældsposter imellem virksomheden og privatområdet. Udgangspunktet for fordelingen er, at alle aktiver, der anvendes erhvervsmæssigt og i princippet alle lån, der vedrører virksomheden, skal placeres i virksomheden. Inden for landbrug skal følgende aktiver typisk placeres i virksomhedsordningen: Fast ejendom (jord og driftsbygninger mv.), dog ikke et stuehus, der benyttes af ejeren. Udlejede stuehuse eller stuehuse, der benyttes af medarbejdere medregnes. Maskiner og driftsmidler, der fuldt ud anvendes erhvervsmæssigt. Besætninger. Beholdninger og lagre. Mælkekvote og betalingsrettigheder mv. Andelsbeviser (kooperative foreninger). Terminsforretninger, swapaftaler mv., der er knyttet til virksomheden. Gældsposter, der har en tæt tilknytning til virksomheden, skal placeres i virksomhedsordningen. Dette gælder typisk: Leverandørgæld. Momsgæld mv. Lån, der kun ydes til visse erhvervsdrivende, f.eks. lån til yngre jordbrugere (YJ-lån). Terminsforretninger, swapaftaler mv., der er knyttet til virksomheden. Kassekredit.

4 En række aktiver skal placeres i privatområdet. Dette gælder også, selv om de eventuelt har en vis erhvervsmæssig tilknytning. Aktiver, der placeres i privatområdet, er: Stuehuset, der benyttes til privat beboelse. Andre boliger, der anvendes helt eller delvist privat (f.eks. sommer- huse, lejligheder mv.). Aktier og investeringsbeviser i udloddende foreninger. Indeksobligationer. Uforrentede obligationer og præmieobligationer. Tilgodehavender, der har karakter af personlige udlån. Andre private aktiver. Terminsforretninger, swapaftaler mv., der ikke knytter sig til virksomheden, skal placeres i privatområdet. Nogle aktiver og gældsposter kan den erhvervsdrivende regnskabsmæssigt placere efter eget valg. Dette gælder for: Biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat. Obligationer, der hverken er uforrentede obligationer eller indeks- obligationer. Investeringsbeviser i investeringsselskaber. Indeksobligationer, der beskattes som finansielle kontrakter. Uforrentede obligationer, der beskattes som finansielle kontrakter(skal være erhvervet fra og med 27. januar 2010). Prioritetsgæld og andre gældsposter, som hverken har en meget nær erhvervsmæssig eller meget nær privat tilknytning. For obligationer og prioritetsgæld og lignende gældsposter er der mulighed for at placere en del af aktivet/gælden i virksomheden og resten til privatområdet. Der er således mulighed for at dele et lån eller en post obligationer mellem virksomhed og privat. Gæld, hvor provenuet i overvejende grad er anvendt privat, kan også placeres i virksomheden. Placeringen af gæld i virksomheden har betydning for størrelsen af kapitalafkastgrundlaget og kapitalafkastet. Endvidere kan det få betydning for indskudskontoen og eventuelt beregning af rentekorrektion. 1.2 Beskatning af virksomhedens indkomst Virksomhedens indkomst opgøres på helt sædvanlig måde. I indkom- sten medregnes således indtægter og udgifter fra de aktiviteter, der indgår i virksomheden. Afskrivninger og nedskrivninger indgår på sædvanlig vis. Renteindtægter fra bankindestående, obligationer mv., der er placeret i virksomhedsordningen, og renteudgifter fra lån, der er placeret i virksomhedsordningen, indgår endvidere i indkomsten. Det er herefter virksomhedens resultat efter renter, der beskattes efter virksomhedsordningens regler. Virksomhedens overskud fordeles til beskatning efter virksomhedsordningens regler på følgende måde: Virksomhedens overskud opdeles i et beregnet kapitalafkast og et resterende overskud. En forudsætning, for at der kan beregnes et kapitalafkast, er, at virksomheden har et positivt kapitalafkastgrundlag (dvs. en

5 skattemæssig egenkapital), og at virksomheden har overskud. Kapitalafkastet fradrages i virksomhedens overskud og beskattes endeligt som kapitalindkomst. Det resterende overskud kan hæves til beskatning som personlig indkomst i det år, hvori indkomsten er optjent. Alternativt kan indkomsten opspares i virksomhedsordningen. Hvis indkomsten opspares, beskattes den med en virksomhedsskat på 24,5 pct. i Virksomhedsskatten nedsættes gradvist til 22 pct. i Virksomhedsskatten er en foreløbig skat. Hæver ejeren i et senere år det opsparede overskud eller en del deraf, beskattes det hævede beløb som personlig indkomst. I forbindelse med den endelige beskatning vil den foreløbige betalte virksomhedsskat blive modregnet i slutskatten. Hvis reglerne om medarbejdende ægtefælle anvendes, vil det over- førte beløb til medarbejdende ægtefælle blive fradraget i indkomsten, før indkomsten fordeles som vist i skemaet. 1.3 Indskudskontoen Ved opstart af virksomhedsordningen skal der opgøres en indskudskonto. Indskudskontoen består af de aktiver og gældsposter, der ved ordningens start indskydes i virksomheden. Indskudskontoen er udtryk for skatteyders nettoindskud i virksomheden, der senere kan hæves skattefrit af ejeren. Efter opstart af virksomhedsordningen er indskuds- kontoen som udgangspunkt fastfrosset. Den reguleres kun af efterfølgende indskud, der placeres på indskudskontoen, eller hævninger, der foretages på indskudskontoen. Aktiverne værdiansættes som udgangspunkt på grundlag af den skattemæssige nedskrevne værdi ved udgangen af det foregående år. Finansielle aktiver (obligationer mv.) og gæld værdiansættes til kursværdien. Hvis virksomhedsordningen opstartes i forbindelse med etablering af selvstændig virksomhed, vil aktiverne indgå med deres kontantomregnede anskaffelsessum og gælden fragå med den kontantomregnede kursværdi ved opgørelse af indskudskontoen. Fast ejendom kan dog medregnes til enten den seneste vurdering el- ler til den kontante anskaffelsessum. Hvis en skattepligtig udtræder af ordningen og genindtræder inden fem år, skal den faste ejendom medregnes til indskudskontoen til samme værdi som ved udtræden. Hvis en skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen, anskaf- fer en erhvervsejendom for virksomhedens midler, ændrer dette ikke ved indskudskontoens størrelse. Hvis virksomhedens gæld, når virksomhedsordningen påbegyndes, overstiger dens aktiver, bliver indskudskontoen negativ. Hvis den skattepligtige dokumenterer, at alle virksomhedens aktiver og al virksom- hedens gæld er medregnet, og at den medregnede gæld er erhvervsmæssig og ikke privat, sættes indskudskontoen til 0. Ved vurderingen af om en gældspost er erhvervsmæssig, ses der primært på, om gældsposten har finansieret køb af erhvervsmæssige aktiver. Ved vurderingen kan der også indgå en bedømmelse af, om skatteyders privatforbrug i de foregående år har været større end indtjeningen. 1.4 Kapitalafkastgrundlaget Kapitalafkastgrundlaget er udtryk for virksomhedens skattemæssige egenkapital. Kapitalafkastgrundlaget bruges blandt andet til at opgøre det såkaldte kapitalafkast, der er en beregnet del af virksomhedens overskud, som hæves i virksomheden og beskattes som kapitalindkomst. Kapitalafkastet er således udtryk for en forrentning af virksomheden skattemæssige egenkapital, hvorved investering i egen virksomhed sidestilles med alternativ investering i f.eks. obligationer. Kapitalafkastgrundlaget opgøres som virksomhedens aktiver med fradrag af virksomhedens gæld, herunder saldoen på mellemregnings- kontoen og beløb hensat til senere hævning. Reglerne om opgørelse af kapitalafkastgrundlaget svarer stort set til reglerne for opgørelse af indskudskon-

6 toen. Opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget foretages dog hvert år på basis af en opgørelse over de aktiver og gældsposter, som er medregnet til virksomhedsordningen. Indskudskontoen bliver derimod opgjort som nettoformuen ved påbegyndelse af virksomhedsordningen, hvorefter indskudskontoen kun bliver reguleret med indskud og hævninger fra hæverækkefølgen. Opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget skal foretages ved hvert indkomstårs begyndelse. Ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget med- regnes den faste ejendom til den kontante anskaffelsessum tillagt senere forbedringer, nybygninger mv. Foretagne bygningsafskrivninger fragår ikke ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. En udgift til forbedring, ombygning mv., der er fratrukket efter reglerne om straksfradrag, medregnes også til kapitalafkastgrundlaget. Hvis den faste ejendom er købt inden 1. januar 1987, kan den faste ejendom i stedet medregnes til den almindelige vurdering pr. 1. januar 1986 med tillæg af senere forbedringer mv. Hvis man frasælger noget af den faste ejendom, reduceres det opgjorte kapitalafkastgrundlag. Formentlig skal man direkte regulere kapitalafkastgrundlaget med den andel af ejendommens oprindelige anskaffelsessum, der er frasolgt. Eksempel 2 Regulering af kapitalafkastgrundlaget Ved anskaffelsen af en fast ejendom er ejendommens anskaffelsessum fordelt med kr. for 40 ha jord (svarende til kr. pr. ha) og med kr. for driftsbygningerne. Den faste ejendoms andel af kapitalafkastgrundlaget er kr. Dette grundlag er løbende forhøjet med investeringer i bygningerne. I 2014 frasælges 35 ha jord. Dette vil formentlig medføre, at man skal reducere den faste ejendoms andel af kapitalafkastgrundlaget med 35 ha á kr., dvs. en reduktion med kr. Den faste ejendom vil herefter indgå i kapitalafkastgrundlaget med kr. forhøjet med bygningsinvesteringer mv. foretaget efter købet af ejendommen. I virksomhedsordningen vil indgå provenuet fra salget af de 35 ha jord. Disse reguleringer af kapitalafkastgrundlaget får betydning ved opgørelse af kapitalafkastgrundlaget for det følgende år. Konjunkturtab eller konjunkturgevinster på den faste ejendom får ikke indflydelse på opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. Derimod vil konjunkturtab og konjunkturgevinster på f.eks. obligationer og kontantomregninger af lån indgå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. Landbrugets jordbeholdninger og foderbeholdninger af egen avl med- regnes normalt ikke selvstændigt ved opgørelsen af kapitalafkastgrund- laget, idet de anses for omfattet af værdien af den faste ejendom. 1.5 Kapitalafkast I virksomhedsordningen sidestilles investering i egen virksomhed med investering i obligationer mv. ved, at der beregnes et kapitalafkast. Det beregnede kapitalafkast fragår som nævnt i virksomhedens overskud (og nedbringer dermed den personlige indkomst) og beskattes som kapitalindkomst på linje med renteindtægter. Kapitalafkastet er udtryk for en forrentning af virksomhedens skattemæssige egenkapital. Årets kapitalafkast beregnes på baggrund af virksomhedens kapitalafkastgrundlag ved årets begyndelse ganget med årets kapitalafkastprocent. Kapitalafkastprocenten fastsættes af SKAT. I 2013 var procenten 2. I 2014 er kapitalafkastprocenten også 2. Kapitalafkastet kan ikke blive negativt, og kapitalafkastet kan heller ikke overstige virksomhedens indkomst efter eventuel overførsel til medarbejdende ægtefælle. Eksempel 3 Opgørelse af kapitalafkast Fast ejendom Inventarsaldo Besætning Betalingsrettigheder kr kr kr kr.

7 Pengeinstitutindskud og obligationer kr. Aktiver i alt kr kr. Prioritetsgæld til kontantværdi kr. Kassekredit og momsgæld mv kr. Hensat til senere hævning og saldo på mellemregningskonto kr. Gæld i alt kr kr. Kapitalafkastgrundlag kr. Kapitalafkast, 2 % af kr. Skatteyder kan vælge mellem at lade sig endelig beskatte af årets kapitalafkast eller helt eller delvist opspare det i virksomhedsordningen. Den del af kapitalafkastet, der vedrører finansielle aktiver (obligationer, pengeinstitutindestående og lignende) bortset fra varedebitorer, kan dog ikke opspares. I eksemplet ovenfor vil 28,4 pct. ( / ) af kapitalafkastet svarende til kr. ikke kunne opspares. Hvis skatteyder lader sig endelig beskatte af virksomhedens indkomst, vil indkomsten først og fremmest være kapitalindkomst og dernæst personlig indkomst, jf. skemaet i afsnit Dette betyder, at hvis overskuddet efter renter f.eks. er på kr., vil de første kr. blive beskattet som kapitalindkomst, og resten kr. ( ) vil være personlig indkomst fra virksomhed, hvoraf der beregnes AMbidrag. 1.6 Mellemregningskontoen Adskillelsen af virksomhedens økonomi og privatområdet indebærer, at der løbende skal holdes styr på de penge og værdier, der hæves fra virksomheden til privatområdet, og de penge, der løbende indskydes i virksomheden fra privatområdet. Indbetales f.eks. en nettolønindtægt på virksomhedens kassekredit, kan denne placeres på en mellemregningskonto. På mellemregningskontoen konteres et beløb, der er udtryk for, at private midler midlertidigt er placeret på virksomhedens kassekredit. Når der senere hæves et beløb til privat, kan beløbet konteres på og dermed reducere mellemregningskontoen. Mellemregningskontoen må ikke blive negativ. Hvis mellemregningskontoen bliver negativ, anses det negative beløb for hævet i virksomheden. Det er normalt tilstrækkeligt, at mellemregningskontoen opgøres månedsvis. Hvis mellemregningskontoen ved udgangen af en måned er negativ, er dette udtryk for, at ejeren har hævet af virksom- hedens midler, idet der ikke har været (flere) private midler placeret på kontoen. Det negative beløb på mellemregningskontoen skal derfor ud- lignes ved at føre beløbet på hævekontoen. Beløb ført på hævekontoen kan ikke efterfølgende ændres. Hvis mellemregningssaldoen ved udgangen af en måned eller ved udgangen af året er positiv, kan den overføres til næste måned eller til næste år. Der kan kun indskydes kontante midler på mellemregningskontoen. Hævninger på mellemregningskontoen kan derimod både være kontante beløb, naturalier, overførsel af aktiver fra virksomheden til privat og overførsel af gæld fra privat til virksomheden. Eksempel 4 Opgørelse af mellemregningskontoen og hævekontoen Månedens bevægelse Saldo Hævning (udligning) Primo kr. Januar kr kr kr. Februar kr kr kr. Marts kr kr. April kr kr. Maj kr kr kr.

8 Juni kr kr kr. Juli kr kr. August kr kr. September kr kr kr. Oktober kr kr kr. November kr kr kr. December kr kr. I alt kr. Mellemregningskontoen er positiv ved starten af året. Den positive saldo på kr. er overført fra året før. I januar måned hæves der løbende kr. således, at kontoen ved udgangen af januar er negativ med kr. Beløbet på kr. overføres til hævekontoen, hvor beløbet anses for endelig hævet fra virksomheden og til privatøkonomien. I eksemplet ses, at der i løbet af året er hævet kr. på hævekontoen. Saldoen på mellemregningskontoen er ved udgangen af året positiv med kr. Denne saldo overføres normalt til næste år. Saldoen kan som nævnt ikke modregnes i de foretagne hævninger på hævekontoen, men saldoen kan, hvis man ønsker det, overføres til indskudskontoen. 1.7 Samspil imellem indskudskonto og mellemregningskonto På mellemregningskontoen kan der som nævnt kun foretages kontante indskud. Hævninger kan derimod bestå af kontanter, naturalier mv. Aktiver og gældsposter, der er placeret i enten virksomheden eller i privatområdet, kan senere flyttes til det andet økonomiområde. Visse flytninger af aktiver og gældsposter skal føres på mellemregningskontoen (evt. hævekontoen), mens andre flytninger skal føres på indskudskontoen. Der gælder følgende: Aktiver (f.eks. obligationer, bil mv.), der flyttes fra virksomheden til privat skal føres over mellemregningskontoen (evt. på hævekontoen) som en hævning. Gældposter, der flyttes fra virksomheden til privatområdet, skal føres på indskudskontoen som et indskud. Aktiver (f.eks. obligationer, bil mv.), der flyttes fra privatområdet til virksomheden, skal føres på indskudskontoen som et indskud. Gældsposter, der flyttes fra privatområdet til virksomheden, skal føres på mellemregningskontoen som en hævning. Hvis en erhvervsdrivende benytter sig af opsparingsordningen, vil der være behov for at styre den erhvervsdrivendes hævninger i virksomhedsordningen. Det vil ofte være hensigtsmæssigt, hvis man opbygger et indestående på mellemregningskontoen (en såkaldt stødpudekapital eller buffer). Opbygningen af en stødpudekapital på mellemregningskontoen kan f.eks. ske ved, at der optages et nyt lån, der placeres i privatområdet, mens låneprovenuet placeres i virksomhedsordningen. Indskuddet af låneprovenuet i virksomhedsordningen anses for et kontant indskud, der kan indgå på mellemregningskontoen. Hvis en obligationsbeholdning, der er placeret i privatområdet, ind- skydes i virksomheden, skal indskuddet føres på indskudskontoen. Et sådant indskud kan ikke bruges til at skabe en stødpudekapital på mel- lemregningskontoen. Hvis man derimod sælger obligationerne og ind- skyder salgsprovenuet i virksomhedsordningen, kan indskuddet føres på mellemregningskontoen. 1.8 Hensat til senere hævning Beløb kan regnskabsmæssigt hensættes til senere hævning, dvs. til senere udbetaling fra virksomheden til ejeren. Regnskabsmæssigt lader man som om, at beløbet er hævet, og den manglende faktiske hævning anses derefter for hensat til senere hævning i det efterfølgende år. I det efterfølgende år modregnes det hensatte beløb primo i dette års faktiske hævninger. 1.9 Selvjusterende effekt og rentekorrektion Det er i afsnit nævnt, at man godkender, at privat gæld kan placeres i virksomhedsordningen. Virksomhedsordningen indeholder en selvjusterende effekt og en rentekorrektionsberegning, der har til for- mål at skabe (en vis) balance i rentefradraget. Hvis man under virksomhedsordningen overfører privat gæld og der- med private renteudgifter til virksomheden, opnås fradragsret med den fulde skatteværdi, dvs. op til ca. 56 pct. inkl. AM-bidrag. Til gengæld for-

9 mindskes kapitalafkastgrundlaget tilsvarende med kursværdien af gælden således, at der kommer et mindre kapitalafkast til beskatning. Fordelen ved at få rentefradraget modsvares altså af, at der bliver et lavere beløb til beskatning som kapitalindkomst. Dette kan vises ved følgende eksempel: Eksempel 5 Selvjusterende effekt Privat gæld indgår i virksomheden Kun erhvervsmæssig gæld indgår i virksomheden Aktiver kr kr. Gæld kr kr. Kapitalafkastgrundlag kr kr. Overskud før renter kr kr. Renteudgift, f.eks. 4 % kr kr. Overskud efter renter kr kr. Indkomsten fordeles herefter: Beregnet kapitalafkast f.eks. 4 % kr kr. Privat renteudgift f.eks. 4 % 0 kr kr. I alt kr kr. Personlig indkomst kr kr. Den selvjusterende effekt gør sig dog ikke gældende, hvis virksomhedens kapitalafkastgrundlag er negativt. Hvis indskudskontoen er negativ, er det udtryk for, at privat gæld er placeret i virksomheden, hvorfor der som udgangspunkt skal beregnes rentekorrektion. Rentekorrektionen skal sikre, at renter af privat gæld ikke fradrages i virksomhedens indkomst og dermed opnår den fulde fradragsværdi. Hvis indskudskontoen primo eller ultimo er negativ, beregnes rentekorrektion af den største negative indskudskonto. Beregningen sker med kapitalafkastprocenten, som eksempelvis var 2 pct. i Fra og med indkomståret 2015 beregnes rentekorrektion med kapitalafkastprocenten tillagt 3 pct. Denne ændring sker for at sikre, at rentekorrektionsprocenten svarer til den rente, man skal betale af et privat lån i banken. Rentekorrektion medregnes direkte ved opgørelsen af den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten. Rentekorrektionen holdes således uden for virksomhedens indkomstopgørelse, overskudsdisponering og hæverækkefølgen. Eksempel 6 Rentekorrektion Indskudskonto primo kr. Indskudskonto ultimo kr. Kapitalafkastgrundlag primo kr. Kapitalafkastgrundlag ultimo kr. Rentekorrektion beregnes af det mindst negative beløb af: Den mest negative indskudskonto primo og ultimo, dvs. det mest negative beløb af kr. og kr. Denne del af opgørelsen udgør derfor kr. Det mest negative kapitalafkastgrundlag primo og ultimo, dvs. det mest negative beløb af kr. og kr. Denne del af opgørelsen er derfor kr. Rentekorrektionen beregnes af det beløbsmæssigt mindst negative beløb af kr. og kr. Rentekorrektionen beregnes således som 2 pct. (2013) af kr., dvs kr. Hvis indskudskontoen er negativ, og kapitalafkastgrundlaget er positivt, beregnes der ikke rentekorrektion, idet den selvjusterende effekt stadig vil være i kraft. Der skal endvidere beregnes rentekorrektion, hvis man i samme indkomstår overfører værdier i hæverække-

10 følgen (se afsnit ) og foretager indskud på indskudskontoen. Dette gælder, uanset om det samlede indskud og den samlede hævning er lige store. Denne regel skal forhindre, at der opnås en skattemæssig fordel ved i starten af året at overføre virksomhedsmidler til privatområdet for derefter inden årets udløb at indskyde et tilsvarende beløb i virksomheden Den udvidede hæverækkefølge Hævninger, der foretages i virksomheden, anses for foretaget i en be- stemt rækkefølge. Hæverækkefølgen skal sikre, at man beskattes fuldt ud af virksom- hedens overskud, førend der kan hæves på indskudskontoen, som er nettoindskuddet i virksomheden ved opstart af virksomhedsordningen. Den såkaldte udvidede hæverækkefølge indeholder samtlige overførsler af værdier fra virksomheden til den skattepligtige. Den udvidede hæverækkefølge ser således ud: Refusion af omkostninger, som den skattepligtige har afholdt for virksomheden. Overførsel til medarbejdende ægtefælle. Refusion af virksomhedsskat (acontoskat). Hævning af beløb, der er hensat til hævning fra tidligere år. Hævning af årets overskud som kapitalafkast. Hævning af årets overskud til personlig indkomst (endelig beskat- ning). Hævning af tidligere års opsparede indkomst. Hævning af beløb på indskudskontoen. Sidste led i hæverækkefølgen er hævning på indskudskontoen. Hævningen skal ske uanset, om indskudskontoen derved bliver negativ. Beløb til refusion af omkostninger, som den skattepligtige har af- holdt, vil normalt i praksis blive ført over mellemregningskontoen, jf. afsnit Virksomhedsskatten, der er en foreløbig skat på 24,5 pct. (2014) af opsparet virksomhedsindkomst, anses for betalt i privatområdet. Virksomhedsskatten af årets opsparede indkomst indgår dermed i den udvidede hæverækkefølge under første punkt, hvor virksomheden refunderer virksomhedsskatten til privatområdet Opsparingsordningen Virksomhedsejeren kan som nævnt i afsnit vælge at lade over- skuddet blive stående i virksomheden mod at betale en foreløbig skat af den opsparede virksomhedsskat i stedet for at lade overskuddet beskatte endeligt. De foretagne hævninger (til privat) i virksomheden har betydning for, om der kan foretages opsparing af årets overskud. Hvis der er hævet mindre end årets overskud, er der mulighed for opsparing af (en del af) årets indkomst. Hvis der er hævet mere end årets overskud, anses hævningen ud over årets indkomst for hævet af tidligere års eventuelle opsparede overskud og dernæst for hævning på indskudskontoen, jf. afsnit om hæverækkefølgen. Eksempel 7 Hævet mindre end årets indkomst Hævet i virksomheden i alt, jf. eksempel 4 Hensat til senere hævning primo, f.eks. Korrigeret hævning Virksomhedsoverskud efter renter kr kr kr kr. Med et overskud på kr. og en korrigeret hævning på kr. kan der opspares kr. ( ). Virksomhedsskatten anses for omfattet af årets hævning på kr., hvorfor opsparingen på kr. er opsparing efter skat. Det beløb inkl. skat, der maksimalt kan opspares af årets overskud, udgør / (1-0,245) svarende til kr., idet virksomhedsskatten er 24,5 pct. Der vil således kunne opspares op til kr. inkl. foreløbig skat af årets overskud.

11 Det opsparede overskud med fradrag af virksomhedsskatten skal føres på konto for opsparet overskud, der benyttes til at holde styr på det samlede opsparede overskud i virksomheden, som vist nedenfor: Opsparet overskud kr kr kr. Foreløbig skat, virksomhedsskat 30 % 28 % 25 % Konto for opsparet overskud kr kr kr. Virksomhedsskatten nedsættes som nævnt i afsnit gradvist til 22 pct. i For indkomståret 2014 er den 24,5 pct. Virksomhedsskatte- procenten var 25 pct. fra 2007 til og med Tidligere var procenten højere, nemlig: 50 pct. ( ), 38 pct. (1991), 34 pct. ( ), 32 pct. ( ), 30 pct. ( ) og 28 pct. ( ). Det opsparede overskud føres på separate opsparingskonti. Kontoen er som nævnt alene en regnskabsmæssig konto. Ingen opsparing ved negativ indskudskonto: Hvis indskudskontoen er negativ primo eller ultimo i et givet indkomstår, kan der ikke ske opsparing af overskud i virksomhedsordningen. Det er i den forbindelse uden betydning, om man har hævet til privat i virksomheden eller ikke. Denne bestemmelse gælder indkomst i virksomheden optjent fra og med 11. juni Indkomst fra 1. januar 2014 til og med 10. juni 2014 kan spares op, hvis indskudskontoen ikke er blevet mere negativ fra primo indkomståret 2014 til ultimo indkomståret Der vil derfor i nogle situationer skulle foretages delårsopgørelse for perioden 1. januar juni 2014 og perioden 11. juni december Det er frivilligt om man vil lave en egentlig regnskabsmæssig fordeling af overskuddet eller om man vil lave en forholdsmæssig fordeling af indtægter og udgifter for de to perioder. Der er indført nogle overgangsbestemmelser, som fremgår nedenfor i afsnit Når den opsparede indkomst hæves til endelig beskatning, vil indkomsten blive beskattet som personlig indkomst. Nedenfor er vist et eksempel, hvor årets indkomst beskattes endeligt og dernæst, hvor der foretages opsparing af en del af årets indkomst. Eksempel 8 Endelig beskatning eller opsparing af en del af overskuddet Skatteyder er enlig og har ikke anden indkomst udover virksomhedens overskud efter renter på kr. Kapitalafkastet udgør kr. Kommunale skatter og sundhedsbidrag udgør 33,5 pct. inkl. kirkeskat. Øvrige beløbsgrænser vedrører Indkomstfordeling og skatteberegning, hvis der ikke foretages opsparing af overskuddet: Virksomhedsoverskud efter renter Kapitalafkast Personlig indkomst fra virksomheden AM-bidrag 8 % Personlig indkomst Kapitalindkomst Beskæftigelsesfradrag, maks kr. Skattepligtig indkomst Bundskat: Personlig indkomst Kapitalindkomst, positiv Beregningsgrundlag bundskat kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr.

12 Topskat: Personlig indkomst kr. Kapitalindkomst, positiv kr. Bundfradrag, positiv kapitalindkomst kr. Bundfradrag kr. Beregningsgrundlag topskat kr. 33,5 % af kr kr. Kommunale skatter og sundhedsbidrag Bundskat 6,83 % af kr kr. Topskat 15 % af kr kr. Topskat, nedslag positiv kapitalindkomst 9,7 % af kr kr. Skatteværdi af personfradrag 40,33 % af kr kr. Indkomstskat i alt kr kr. AM-bidrag Skat og AM-bidrag i alt kr. Indkomstfordeling og skatteberegning, hvis der opspares kr. Der forudsættes, at hævningerne i virksomheden muliggør opsparingen. Virksomhedsindkomst efter renter Opsparing af virksomhedens indkomst Resterende virksomhedsindkomst Kapitalafkast Personlig indkomst fra virksomheden AM-bidrag 8 % Personlig indkomst Kapitalindkomst Beskæftigelsesfradrag, maks kr. Skattepligtig indkomst Bundskat: Personlig indkomst Kapitalindkomst, positiv Beregningsgrundlag bundskat Topskat Personlig indkomst Kapitalindkomst, positiv Bundfradrag, positiv kapitalindkomst Bundfradrag Beregningsgrundlag topskat kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 0 kr. Kommunale skatter og sundhedsbidrag 33,5 % af kr kr. Bundskat 6,83 % af kr kr. Topskat 15 % af 0 kr. 0 kr. Skatteværdi af personfradrag 40,33 % af kr kr. Indkomstskat i alt kr. Virksomhedsskat 24,5 % af kr kr. AM-bidrag kr. Skat og AM-bidrag i alt kr. Opsparingen på kr. medfører, at der ikke skal betales topskat, og at AM-bidraget reduceres. Der sker også en reduktion af bundskat samt kommunale skatter og sundhedsbidrag.

13 Ved at foretage opsparingen på kr. opnås en mindre skat og AM-bidrag på i alt kr. ( ). Der er reelt tale om en skatteudskydelse, da den opsparede indkomst i et senere år skal beskattes endeligt. Der kan dog i en række tilfælde være tale om en reel skattebesparelse vedrørende topskatten. Dette vil være tilfældet, hvis den opsparede indkomst hæves i et senere år, hvor der er underskud, eller hvor indkom- sten ligger under grænsen for topskat. Positiv kapitalindkomst beskattes fra og med 2014 med 42 pct. plus kirkeskat, jf. kapitel 2. I de kommende år vil man således kunne beskatte kapitalafkast med en forholdsvis lav skatteprocent. Det er derfor nødvendigt at tage flere forhold i betragtning, når man skal vurdere, hvor meget, der skal opspares i virksomhedsordningen. Korttidsoptimering Opsparingsordningen kan med stor fordel anvendes til at udjævne svingende indkomster. I sidste del af eksempel 18.8 blev der opsparet kr. af virksomhedens overskud i 2014 på kr. Hvis indkomsten i et efterfølgende år enten er lav (eller negativ), vil man kunne hæve den opsparede indkomst til endelig beskatning. Eksempel 9 Efterbeskatning af opsparing Overskuddet i 2015 er kr., og kapitalafkastet udgør kr. Øvrige forudsætninger er de samme som i eksempel 18.8, herunder at der anvendes beløbsgrænser og satser gældende for Ud fra disse oplysninger vil indkomstopgørelsen og skatteberegningen for 2015 se således ud: Personlig indkomst fra virksomhed AM-bidrag Kapitalafkast Beskæftigelsesfradrag Skattepligtig indkomst kr kr kr kr kr. Kommunal skat og sundhedsbidrag 33,5 % af kr kr. Bundskat 6,83 % af kr kr. Skatteværdi personfradrag 40,33 % af kr kr. Indkomstskatter i alt kr. AM-bidrag kr. Skat og AM-bidrag i alt kr. Hvis den opsparede indkomst fra 2014 på kr. hæves og beskat- tes endeligt i 2015, vil indkomstopgørelse og skatteberegning for 2015 se således ud: Personlig indkomst fra virksomhed Hævet opsparet overskud fra 2014 AM-bidrag Personlig indkomst Kapitalindkomst (kapitalafkast) Beskæftigelsesfradrag Skattepligtig indkomst kr kr kr kr kr kr kr. Kommunale skatter og sundhedsbidrag 33,5 % af kr kr. Bundskat 6,83 % af kr kr. Topskat 15 % af 0 kr. 0 kr. Skatteværdi personfradrag 40,33 % af kr kr. Skatter i alt kr. Virksomhedsskat betalt i ,5 % af kr kr. AM-bidrag kr. Skat og AM-bidrag i alt kr. I ovenstående eksempel var der i 2014 en relativ høj indkomst på kr., mens der i 2015 var en relativ lav indkomst på kr. Ved at foretage opsparing af den del af indkomsten i 2014, der ligger over topskatteniveau, og efterbeskatte den opsparede indkomst i 2015, kan man konstatere en reel besparelse på kr. ( ), hvor hovedparten af besparelsen skyldes, at man slipper for topskat i både 2014 og Skattebetalingen i de to situationer kan sammenfattes således:

14 Uden opsparing Med opsparing i 2007 og hævning i 2008 Forskel kr kr kr kr kr kr. I alt kr kr kr. Langtidsoptimering Hvis virksomheden permanent har et så højt overskud, at en del af indkomsten vil være omfattet af topskat, vil man med fordel kunne anvende opsparingsordningen til længerevarende udskydelse af skatten. En væsentlig fordel ved at udskyde skattebetalingen vil være rentefordelen, som man opnår ved, at skatten først betales i et senere år. Hvis man opsparer en indkomst på kr. i 2014, skal der betales en foreløbig skat på kr. Hvis man i stedet lader sig endelig beskatte af indkomsten inklusive alle tillægsskatter, skal der betales ca kr. i skat og AM-bidrag. Den udskudte skat udgør således kr. ( ). Hvis skattebetalingen udskydes i 15 år, dvs., at skatten først betales i 2026, vil nutidsværdien af den udskudte skat ved en kalkulationsrente på 4 pct. være kr. ( ,04-15= ,555265). Der vil således være en økonomisk rentefordel på kr. ( ) ved at udskyde skattebetalingen. En anden fordel ved at udskyde skattebetalingen vil være, hvis man f.eks. opsparer indkomst på et tidspunkt, hvor man ellers skulle betale topskat, mens man hæver til efterbeskatning på et tidspunkt, hvor man kan undgå topskat. I 2014 udgør bundfradraget for topskat kr. Indkomst under kr. vil herefter alene blive beskattet på bundskatteniveau med ca pct. inkl. AM-bidraget. Hvis man opsparer indkomst på bundskatteniveau, mens man bliver efterbeskattet på topskatteniveau (ca. 56 pct.), vil det være forbundet med en ulempe, idet den udskudte skat er relativ lav, og den endelige skat er høj. Når man anvender opsparingsordningen, er det af største betydning, at man styrer de private hævninger i virksomheden, idet hævningerne styrer, om der kan opspares indkomst i de enkelte år, og om tidligere års opsparinger skal efterbeskattes. I afsnit beskrives, hvorledes man kan opretholde opsparingsordningen efter salg af (hoved)landbrugsvirksomheden Beskatning af sikkerhedsstillelse Fra og med den 11. juni 2014 skal der ske beskatning, hvis man stiller sikkerhed for egen gæld, som ikke indgår i virksomhedsordningen, med virksomhedens aktiver. Der skal også ske beskatning i nogle situationer, hvor man stiller sikkerhed for 3. mands gæld. Der sker beskatning af den laveste værdi af sikkerhedsstillelsens af sikkerhedsstillelsen handelsværdi og gældens kursværdi. Værdien opgøres på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed, og som udgangspunkt sker der ikke regulering af det beskattede beløb, selvom sikkerhedsstillelsens handelsværdi eller gældens kursværdi ændres. Begrebet sikkerhedsstillelser er ikke klart defineret i virksomhedsskatteloven, men følgende sikkerhedsstillelser kan medføre beskatning: Kaution Bankernes modregningsadgang Sikkerhedsstillelse i forbindelse med generationsskifte Alskyldserklæringer Virksomhedspant Hvis der er sket tinglysning af pant i et virksomhedsaktiv for en privat gæld, vil det som udgangspunkt altid medføre beskatning.

15 Beskatning af sikkerhedsstillelse kan illustreres således: Pilen illustrerer hvilket beløb, der kommer til beskatning. Eksempel 10 Der købes privat sommerhus i september 2014 Sikkerhedsstillelse for sommerhusgæld kr. i landbrugsejendommen Lånet placeres i privatområdet Der sker beskatning af kr. Forretningsmæssig begrundelse Hvis der er en forretningsmæssig begrundelse for en sikkerhedsstillelse, blive man ikke beskattet, hvis man stiller sikkerhed med virksomhedens aktiver for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. For at der kan være en forretningsmæssig begrundelse, skal sikkerhedsstillelsen tjene et formål for virksomheden i virksomhedsordningen. Det vil ofte være sådan, at hvis man har samhandel med en virksomhed og stiller sikkerhed for virksomhedens gæld, vil sikkerheden have en forretningsmæssig begrundelse. Det kan illustreres ved, at man har en leverandør, som har midlertidige økonomiske vanskeligheder, så han ikke kan finansiere sit råvareindkøb. Hvis ikke leverandøren kan købe råvarer, kan han ikke levere det foder, man selv er afhængig af på bedriften. Derfor stiller man sikkerhed for leverandørens råvareindkøb, så man har sikret sin foder leverance. Sikkerhedsstillelsen vi i denne situation være erhvervsmæssigt begrundet. Investering i aktier Aktier kan ikke indgå i virksomhedsordningen. Hvis man lader et lån til køb af aktier indgå i virksomhedsordningen, vil det blive anset for en hævning, der kan medføre tvangshævning af evt. opsparet overskud. Derfor vil lån til køb af aktieinvestering som oftest være placeret udenfor virksomhedsordningen. For aktiekøb for lånte midler fra og med 11. juni 2014 kan konsekvensen af en placering af lånet udenfor virksomhedsordningen være beskatning svarende til den laveste værdi af sikkerhedsstillelsen og gældens kursværdi. Hvis der er tale om, at man har samhandel med det selskab, man køber aktier i, vil der som udgangspunkt være tale om en forretningsmæssigt begrundet investering, og så bliver man ikke beskattet af sikkerhedsstillelsen. Solidarisk hæftelse i I/S Interessenter, der deltager i et I/S og som hæfter solidarisk for interessentskabets gæld, beskattes ikke af den sikkerhedsstillelse, der udsprænger af den solidariske hæftelse. Stuehusgæld For landbrugsejendomme er der typisk stillet sikkerhed i hele ejendommen for gæld, der vedrører stuehuset.

16 Derfor har man indført en undtagelsesbestemmelse, så der ikke sker beskatning af den sikkerhedsstillelse, der vedrører stuehusgælden. Følgende betingelser skal være opfyldt: Gælden skal være tinglyst i den faste ejendom Man skal bebo stuehuset Gælden må ikke overstige stuehuset anskaffelsessum eller stuehusetsvurdering tillagt forbedring, som ikke indgår i vurderingen. Reglen vedrørende stuehusgæld, hvor der er stillet sikkerhed for gælden i hele ejendommen kan illustreres således: Eksempel 11: Stuehus vurdering 1 mio.kr. Gæld i stuehus 1 mio.kr. OK Eksempel 12: Stuehus vurdering 1 mio.kr. Gæld i stuehus 1,5 mio.kr. Sikkerhedsstillelse for privat gæld = 0,5 mio.kr. For gæld og sikkerhedsstillelser, der var etableret den 10. juni 2014 henvises til afsnit Hvis man træder ud af virksomhedsordningen i det år, hvor man stiller sikkerhed, bliver man ikke beskattet af sikkerhedsstillelsen. Man kan overveje om beskatning i kapitalafkastordningen jf. kapitel 18.2 er at foretrække i den situation Virksomhedsunderskud Et virksomhedsunderskud modregnes først og fremmest i tidligere års opsparede overskud (opsparing og skat). Modregning foretages direkte i selve virksomhedsordningen. Ved opgørelsen af skatterne for året godskrives skatteyder den tidligere betalte virksomhedsskat. Underskud, der ikke kan modregnes i opsparet overskud, modregnes i positiv kapitalindkomst. Resterende virksomhedsunderskud fradrages i positiv personlig indkomst, uanset om den personlige indkomst dermed bliver negativ. En evt. negativ personlig indkomst fremføres til næste år til modregning i positiv kapitalindkomst og dernæst i positiv personlig indkomst. Ad- gangen til underskudsfremførsel er tidsubegrænset. Hvis skatteyder er gift, fratrækkes virksomhedsunderskud, som ikke er modregnet i opsparet overskud fra tidligere år, i skatteyders kapital- indkomst. Der fratrækkes højst et beløb, som svarer til ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Et resterende underskud fra- trækkes i skatteyderens egen personlige indkomst. Dette fradrag har både betydning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (som har betydning ved beregningen af de kommunale skatter og sundheds- bidraget) og ved opgørelsen af den personlige indkomst, som anvendes ved beregningen af tillægsskatterne (bundskat, mellemskat og topskat). Hvis skatteyders skattepligtige indkomst og/eller personlige indkomst dermed bliver negativ, modregnes disse beløb i ægtefællens tilsvarende indkomster. Hvis skatteyders skattepligtige indkomst og/eller person- lige indkomst efter modregning i ægtefællens tilsvarende indkomster stadig er negativ, fremføres de pågældende negative indkomster til det følgende år, hvor de modregnes efter de almindelige regler for fremførsel af negative indkomster. Virksomhedsunderskud, der modregnes i f.eks. lønindkomst, får ikke betydning for beregningen af AMbidraget og særlig pensionsopsparing af lønindkomsten. Hvis der både fremføres negativ personlig indkomst, som kommer fra negativ virksomhedsindkomst, og der samtidig er positiv personlig indkomst fra virksomheden, kan disse to beløb dog modregnes inden beregning af AM-bidrag af den personlige indkomst fra virksomheden Ophør med virksomhedsordningen

17 Hvis man ønsker at ophøre med at anvende virksomhedsordningen, skal opsparingsordningen efterbeskattes i året efter det år, hvor man senest har anvendt virksomhedsordningen. Hvis man sælger sin virksomhed eller blot ophører med at drive virksomhed, er udgangspunktet, at opsparingsordningen skal efterbeskattes i selve ophørsåret. Opretholdes den regnskabsmæssige opdeling af den samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og i en privatøkonomi i hele salgsåret eller ophørsåret, kan virksomhedsordningen anvendes til og med udløbet af året. Salgssummen skal i så fald indgå i virksomhedsordningen, og op- sparingsordningen efterbeskattes i året efter salgsåret eller ophørsåret. Opretholdelse af virksomhedsordningen Hvis man ønsker at sælge sin landbrugsvirksomhed, hvortil der er knyttet en stor opsparingsordning, kan det være en fordel at opretholde opsparingsordningen efter salget af landbrugsvirksomheden. Fordelen ved at opretholde opsparingsordningen kan blandt andet bestå i, at den opsparede indkomst hæves over en årrække til lav beskatning. Betingelsen for at kunne opretholde opsparingsordningen efter salget af landbrugsvirksomheden er, at der i salgsåret eller senest i året efter salgsåret drives erhvervsvirksomhed, der kan indgå i virksomhedsordningen. Man skal således senest i salgsåret eller året efter salgsåret anskaffe en (mindre) erhvervsvirksomhed. Erhvervsvirksomhed, der kan indgå i virksomhedsordningen, kan f.eks. være følgende: Mindre landbrugsejendom. Ejendommen må dog ikke have karakter af boligejendom eller hobbyejendom. Vindmølle, der er ejet og drevet af landmanden. Parcelhus eller lignende, der udlejes. Virksomhed ved udlejning af en garage samt virksomhed ved udlejning af en parkeringsbås i et parkeringshus er i konkrete situationer accepteret som tilstrækkeligt til at kunne opretholde virksomhedsordningen. En overgangsordning for de erhvervsdrivende, der den 11. juni 2014 anvender virksomhedsordningen. Hvis de inden den 11. juni 2014 har stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld eller har en negativ indskudskonto, suspenderes muligheden for at spare op i ordningen. Det gælder dog kun, hvis summen af den negative indskudskonto og en evt. sikkerhedsstillelse overstiger kr Overgangsbestemmelser For at ændringerne i virksomhedsskatteloven ikke skulle have tilbagevirkende kraft, er der indført nogle overgangsbestemmelser både vedrørende negativ indskudskonto og sikkerhedsstillelser, der var etableret den 10. juni Bagatelgrænse: Selvom man har negativ indskudskonto jf. afsnit er det muligt at spare op i virksomhedsordningen, hvis den talmæssige værdi af en negativ indskudskonto primo og ultimo indkomståret 2014 tillagt sikkerhedsstillelser pr. 10. juni 2014 ikke overstiger kr. De sikkerhedsstillelser, der skal indgå ved opgørelsen af bagatelgrænsen, er de sikkerhedsstillelser, der vil medføre beskatning, hvis de etableres efter den 11. juni 2014 jf. afsnit Bagatelgrænsen skal opfyldes primo og ultimo indkomståret Hvis man ikke opfylder bagatelgrænsen som følge af, at man både har negativ indskudskonto primo og/eller ultimo 2014 og sikkerhedsstillelser pr. 10/6 2014, kan man først få mulighed for at spare op igen, når indskudskontoen primo og ultimo indkomståret er 0 eller positiv. Bagatelgrænsen kan illustreres således: Indskudskonto primo

18 Indskudskonto ultimo Sikkerhedsstillelse pr. 10. juni Kan der opspares fra og med 11. juni 2014? Nej Ja Nej Nej Eksisterende sikkerhedsstillelser pr. 10. juni 2014 Hvis man den 10. juni 2014 har stillet sikkerhed med virksomhedens aktiver for egen private eller tredje mands gæld, bliver man ikke beskattet af denne sikkerhedsstillelse. De eksisterende sikkerhedsstillelser skal indgå ved opgørelsen af bagatelgrænsen jf. ovenfor. Hvis sikkerhedsstillelser pr. 10. juni 2014 overstiger bagatelgrænsen, kan der ske opsparing af overskud i perioden 11. juni december 2014 under forudsætning af, at der ikke er negativ indskudskonto primo eller ultimo indkomståret. Det er en forudsætning for opsparing af overskud, at sikkerhedsstillelserne er afviklet senest den 31. december Er sikkerhedsstillelserne ikke afviklet inden udgangen af 2017, vil det overskud, der er opsparet i perioden 11. juni december 2014 komme til beskatning den 1. januar Der skal altså ikke ske genoptagelse af de indkomstår, hvor man har sparet op. Beskatningen sker for alle årene i indkomståret Hvis man tidligere er blevet efterbeskattet af overskuddet, fordi man har hævet for meget i virksomheden til privatforbrug mv. eller fordi man har haft underskud, bliver man ikke beskattet igen i 2018, selvom sikkerhedsstillelserne ikke er bortfaldet. Ændring af selvangivelsen for 2013 Man kan i nogle situationer få lov til at ændre selvangivelsen for indkomståret 2013 for så vidt angår opgørelsen af indskudskontoen. Der skal sendes meddelelse til SKAT om ændringerne senest den 31. marts Nulstilling af indskudskontoen med tilbagevirkende kraft. Som det fremgår af afsnit kan indskudskontoen i nogle situationer nulstilles i det år, hvor man begynder at anvende virksomhedsordningen. Hvis man ikke nulstillede indskudskontoen dengang, fordi man ikke mente, det havde betydning for de efterfølgende år, kan man med virkning for indkomståret 2014 få lov til at nulstille indskudskontoen tilbage i tid. Man skal kunne dokumentere overfor SKAT, at der ikke indgår privat gæld i virksomhedsordningen. Ansøgning skal sendes til SKAT senest den 31. marts Hvis indskudskontoen er blevet gjort forkert op, fordi man f.eks. ikke har fået alle aktiver med ind i virksomheden i opstartsåret, kan man få rettet indskudskontoen, så den korrekte indskudskonto slår igennem i indkomståret Ansøgning herom følger de almindelige regler om genoptagelse jf. afsnit Kapitalafkastordningen Udgangspunktet for kapitalafkastordningen er, at personskattelovens regler anvendes. Det er derfor resultatet før renter af den selvstændige virksomhed, der medregnes til den personlige indkomst. Renter fra virksomheden medregnes til kapitalindkomsten. Efter kapitalafkastordningen kan der beregnes et såkaldt kapitalafkast af virksomhedens erhvervsmæssige aktiver. Kapitalafkastet fra- trækkes i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten. Eksempel 10 Kapitalafkastordningen (KAO) Fast ejendom kr. Maskiner kr. Betalingsrettigheder kr. Besætning kr. - Nedskrivning kr.

19 Kapitalafkastgrundlag Beregnet kapitalafkast 2 pct. (2013) kr kr. Bruttolønindkomst kr kr. AM-bidrag kr kr. Nettoløn kr kr. Erhvervsoverskud kr kr. Beregnet kapitalafkast 0 kr kr. Personlig indkomst fra virksomhed kr kr. AM-bidrag kr kr. Personlig indkomst, netto fra virksomhed kr kr. Personlig indkomst: Nettoløn (efter AM-bidrag) kr kr. Overskud efter kapitalafkast (efter AM-bidrag) kr kr. Personlig indkomst i alt kr kr. PSL KAO Kapitalindkomst: Renteudgifter kr kr. Beregnet kapitalafkast 0 kr kr. Kapitalindkomst i alt kr kr. Skattepligtig indkomst: Personlig indkomst kr kr. Kapitalindkomst kr kr. Ligningsmæssige fradrag kr kr. Skattepligtig indkomst kr kr. Skat af indkomst kr kr. Skat og arbejdsmarkedsbidrag i alt kr kr. Kapitalafkastordningen medfører især en reduktion i AM-bidraget og i beregningen af bundskat og topskat. 2.1 Kapitalafkastgrundlaget Kapitalafkastgrundlaget opgøres ud fra værdien af virksomhedens erhvervsmæssige aktiver. Ved opgørelsen ses der bort fra både finansielle aktiver (obligationer mv.) og fra gældsposterne. Den faste ejendom medregnes med den faktiske anskaffelsessum tillagt evt. senere forbedringer. Hvis ejendommen er anskaffet inden 1.januar 1987, kan man i stedet bruge 1986-ejendomsvurderingen til- lagt evt. forbedringer. Besætning indgår med den nedskrevne værdi. Driftsmidler medregnes til saldoværdi primo. Biler, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, indgår i afkastgrundlaget med den del af den skattemæssige værdi, der forholdsmæssigt svarer til den erhvervsmæssige anvendelse. Andelsbeviser (kartoffelleveringsrettigheder mv.) medregnes til kursværdien. Der kan foretages en særlig opgørelse vedrørende varelagre, varedebitorer og varekreditorer. Hvis denne

20 opgørelse er positiv medregnes beløbet til kapitalafkastgrundlaget, hvorimod et negativt beløb ikke skal fratrækkes. Eksempel 11 Varelagre, varedebitorer og varekreditorer A B Varelager kr kr. Varedebitorer kr. 0 kr. Varekreditorer kr kr. I alt kr kr. Den særlige opgørelse viser et positiv beløb i situation A, hvorfor dette beløb kan medregnes til kapitalafkastgrundlaget. Det negative beløb i situation B skal man ikke fradrage i kapitalafkastgrundlaget. Opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget foretages hvert år med udgangspunkt i værdierne ved regnskabsåret begyndelse. Ved start af ny virksomhed opgøres kapitalafkastgrundlaget dog på starttidspunktet. I kapitalafkastordningen er der ikke noget krav om renteperiodisering. I kapitalafkastordningen stilles der ikke krav om, at man opfylder bogføringslovens krav. 2.2 Kapitalafkast Der er en begrænsningsregel for det beregnede kapitalafkast. Dette skyldes, at kapitalafkastordningen ikke skal kunne føre til et bedre re-sultat end virksomhedsordningen. Kapitalafkastet kan ikke overstige det største af følgende beløb: Erhvervsoverskuddet fra virksomheden Negativ nettokapitalindkomst. Eksempel 12 Maksimalt kapitalafkast Beregnet kapitalafkast kr kr kr kr kr. Erhvervsoverskud kr kr kr kr kr. Kapitalindkomst, netto kr kr kr kr kr. Maksimal kapitalafkast kr kr kr kr kr. 2.3 Konjunkturudligning Der er mulighed for at henlægge til konjunkturudligning, når kapitalafkastordningen anvendes. Konjunkturudligningsordningen svarer delvist til opsparingsordningen under virksomhedsordningen. Henlæggelse til konjunkturudligning kan højst udgøre 25 pct. af årets virksomhedsoverskud. Beløbet skal mindst udgøre kr. I virksomhedsoverskuddet indgår de almindelige indtægter og udgifter vedrørende virksomheden, herunder afskrivninger. Endvidere indgår skattepligtige erhvervstilskud, forpagtningsindtægter og -udgifter, leasingudgifter mv. i overskuddet. Overskuddet opgøres derimod uden hensyntagen til renteindtægter og renteudgifter. Kurstab og kursgevinster på udlandslån, aktieudbytte mv. indgår heller ikke. Grundlaget for henlæggelse til konjunkturudligning opgøres før eventuel overførsel af en del af overskuddet til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle. Der betales en skat på 24,5 pct. (2014) af henlæggelsen. De reste- rende 75,5 pct. af henlæggelsen skal bindes i et pengeinstitut. Konjunkturudligningsskatten nedsættes gradvist til 22 pct. i En henlæggelse medregnes til indkomsten i det indkomstår, hvori hævningen foretages. Hvis der er underskud i virksomheden efter fra- drag af kapitalafkast, men inden fradrag af konjunkturudligning, skal tidligere års henlæggelser indtægtsføres. Der kan ikke foretages henlæggelser for indkomstår, hvor der indtægtsføres henlæggelser. Hvis man ophører med at anvende kapitalafkastordningen, skal konjunkturhenlæggelser efterbeskattes med virkning for det seneste indkomstår, hvor man har anvendt kapitalafkastordningen.

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Afsluttende hovedopgave

Afsluttende hovedopgave HD REGNSKAB OG ØKONOMISTRYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende hovedopgave Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Antal anslag: 160.497 Antal sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler

Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler Handelshøjskolen i Århus HD Regnskabsvæsen Afhandling Efterår 2005 Forfatter: Henriette Jessen Vejleder: Torben Bagge Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 ) Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV

Læs mere

Økonomikonference 2015 Søren Hjorth, chefkonsulent Økonomi & Virksomhedsledelse, skatteafdelingen HVORDAN SER DE BEDSTES SKATTESTRATEGI UD?

Økonomikonference 2015 Søren Hjorth, chefkonsulent Økonomi & Virksomhedsledelse, skatteafdelingen HVORDAN SER DE BEDSTES SKATTESTRATEGI UD? Økonomikonference 2015 Søren Hjorth, chefkonsulent Økonomi & Virksomhedsledelse, skatteafdelingen HVORDAN SER DE BEDSTES SKATTESTRATEGI UD? PRÆSENTATION Søren Hjorth, chefkonsulent i skatteafdelingen SEGES

Læs mere

Virksomhedsskatteordning. Susanne Mortensen

Virksomhedsskatteordning. Susanne Mortensen Virksomhedsskatteordning Susanne Mortensen Virksomhedsskatteordningen Sikkerhedsstillelser Kaution Opsparing i virksomhedsordningen Rentekorrektion Virksomhedsskatteordningen Eksempler: Stuehus Sommerhus

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Definition skattebilag personligt

Definition skattebilag personligt Definition skattebilag personligt 15.09.2016 1. Virksomhedens resultat 2. Virksomhedens resultat - disponering af overskud 3. Virksomhedens resultat - disponering af underskud 4. Virksomhedens resultat

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Definition skattebilag personligt

Definition skattebilag personligt Definition skattebilag personligt 1. Virksomhedens resultat 2. Virksomhedens resultat - disponering af overskud 3. Virksomhedens resultat - disponering af underskud 4. Virksomhedens resultat - disponering

Læs mere

Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren

Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD (R), 8. Semester Foråret 2009 Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren Udarbejdet af: Julija Otto Lene Andersen

Læs mere

Skatteregnskab Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011 Freddi Nielsen Jan Hove Finansanalytikerforeningen 211 Agenda Nyeste skattemæssige ændringer (genopretningspakke, udligningsskat, L112) Familie 1 og 2 Forudsætninger Sammenhæng Familie 1 og 2 Formue, hvis

Læs mere

Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R)

Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) 2016 Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) Vejleder: Henrik Bro COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 10-05-2016 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 4 1.1 Forord... 4 1.2 Problemformulering...

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Indskudskonto. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 8. september 2014

Indskudskonto. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 8. september 2014 Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 8. september 2014 L 200 - Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud

Læs mere

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Skatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte Model B Direkte Model C side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Indkomstopgørelse

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende

Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende Skal bestemmelserne fra personskatteloven, kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen anvendes? Udarbejdet af; Annette Bruhn Rasmussen

Læs mere

Skatteudvalget L 200 Bilag 14 Offentligt

Skatteudvalget L 200 Bilag 14 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 L 200 Bilag 14 Offentligt 8. september 2014 J.nr. 13-0250471 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 200 - Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet

Læs mere

Ejendomsforeningen Fyn. Skattemæssige forhold investeringsejendomme April 2016

Ejendomsforeningen Fyn. Skattemæssige forhold investeringsejendomme April 2016 Ejendomsforeningen Fyn Skattemæssige forhold investeringsejendomme April 2016 Agenda Fordeling af anskaffelsessummer i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Skattemæssige afskrivninger og

Læs mere

Optimer dine skattemæssige forhold - Deltidsbrug for kødkvægsbedrifter

Optimer dine skattemæssige forhold - Deltidsbrug for kødkvægsbedrifter Hotel Bredehus, Bredsten den 23. oktober 2015 Optimer dine skattemæssige forhold - Deltidsbrug for kødkvægsbedrifter Ved Chefrådgiver Anna Boel, LMO Dagens program Mindre landbrug dyrt i skat Skat er aktive

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne

Vejledning til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne Vejledning til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne Indledning I bekendtgørelse nr. [XX af xx. December 2012] er der fastsat regler om tilskud til selvstændigt

Læs mere

Ændring af virksomhedsskatteloven

Ændring af virksomhedsskatteloven Skatteministeriet Att.: Sune Fomsgaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 24. juni 2014 Ændring af virksomhedsskatteloven Dansk Erhverv har den 11. juni 2014 modtaget lovforslag om ændring af virksomhedsskatteloven

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Bilags indholdsfortegnelse

Bilags indholdsfortegnelse Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler

Læs mere

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013 Januar 20 13 Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013 Skattereglerne er komplekse og meget omfattende. Det er ikke muligt i en generel publikation som denne at dække alle individuelle forhold

Læs mere

Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug

Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug Frank Larsen Skattechef 3. oktober 2013 08-10-2013 1 Agenda Værnsreglen i VSL 1 stk. 2 Hvad var den oprindelige begrundelse?

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love 2011/1 LSV 31 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-311-0075 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2011 Forslag til

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (J7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (J7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (J7) Beskrivelse af rapporten: Regnskabet anvendes til at lave indkomst- og formueopgørelsen for en person, der beskattes efter personskatteloven. I privatdelen

Læs mere

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS Model 10 Ejerskifte af selskab hvor succession ikke er mulig V ejer virksomh eden i personligt regi omdanne r virksomh eden til et selskab gennemf ører en anpartso mbytning Ejer 2 49% 51% Ejer 2 gennemf

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Sommerhusudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Sommerhusudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Sommerhusudlejning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Beskatning af indtægter fra sommerhusudlejning er et af de tilbagevendende spørgsmål fra sommerhusejere landet over. Også skattevæsenet

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2013

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2013 Hjælp til skatten Skatteregler for indkomståret 2013 Indhold Indkomståret 2013...3 Private...4 Frie midler - fysiske personer...5 Frie midler - overgangsregler for investeringsbeviser anskaffet før 1.

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

SKAT - Fokus på udfordringer i renteswap, aktivitet i udlandet og virksomhedsordningen. Sonja Sørensen, Kirsten Cato Jensen,

SKAT - Fokus på udfordringer i renteswap, aktivitet i udlandet og virksomhedsordningen. Sonja Sørensen, Kirsten Cato Jensen, SKAT - Fokus på udfordringer i renteswap, aktivitet i udlandet og virksomhedsordningen Sonja Sørensen, sos@lmo.dk Kirsten Cato Jensen, kcj@lmo.dk Punkter, vi skal omkring Renteswap Status på, hvordan praksis

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Bilag Beregninger af økonomi i husstandsvindmøller i forlængelse af høringsnotatet af 28. november 2012, L 86 I svarene (i ovennævnte

Læs mere

Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 1. del

Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 1. del - 1 Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 1. del Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) De fleste danske virksomheder inden for liberale erhverv, hvor der er mere end en ejer, drives som

Læs mere

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Skattemæssige forhold ved salg af ejendom Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Emner Strategi Ejendomsavance Provenu Pensioner Hvad vil jeg? Ønsker/drømme Strategi Hvad har jeg? Likviditet? Muligheder?

Læs mere

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...

Læs mere

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Regnskabsmøde Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Skatteregnskab 2010 Indkomstopgørelse (ejendom på 115 ha.)i(en dkomstopgørelse Spec./Note 2010 2009 i 1000 kr 100 Salg af planteprodukter

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Når virksomhedsejeren går på pension

Når virksomhedsejeren går på pension - 1 Når virksomhedsejeren går på pension Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selvstændige erhvervsdrivende har ofte søgt at sikre deres pensionisttilværelse ved opsparing i virksomhedsskatteordningen,

Læs mere

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 3 1 Generelt om investering i investeringsbeviser... 4 2 Investering for frie

Læs mere

Skema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser.

Skema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser. Skema til beregning af årsindtægt for selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, der modtager tilskud (fleksjob) Jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 70 g, stk 5. For at kommunen kan beregne

Læs mere

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2010 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Omdannelse af virksomhed

Omdannelse af virksomhed Omdannelse af virksomhed Hvilke overvejelser bør der gøres i forbindelse med omdannelsen. Forfatter: Brian Clausen Vejleder: Anders H. Lützhøft Copenhagen Business School HD(R) 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skattepligtig indkomst

Skattepligtig indkomst Skattepligtig indkomst Årets resultat før skat Fra årsrapport 10 Ikke skattepligtige indtægter 7300-7349 Vend Saldo skat 7600-7699 pos Vend Saldo skat 20 Ikke fradragsberettigede udgifter 7350-7399 Vend

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO)

Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO) Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO) Juni 2011 s. 1 Indholdsfortegnelse Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO)... 3 Forord... 3 Opstart - Indtastning af VSO-tal fra andet system...

Læs mere

Definition skatteregnskab personligt

Definition skatteregnskab personligt Definition skatteregnskab personligt Her beskrives kontoopsamlingen til de personlige skatteregnskaber. Brug definitionen til at vælge det rigtige kontonummer, når du er i tvivl. 1. Virksomhedens resultat

Læs mere

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal begynde en længerevarende uddannelse. Skal man læse i fem år

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi AFGANGSPROJEKT HD(R) 2013 HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi Navn: Pia Hansen og Katrine Jensen Vejleder: Anders Lützhøft Antal anslag: 133.400 ekskl. forside,

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Af Jan Storgaard Hove og Erik Banner-Voigt Juni 2006 Agenda Midler/finansiering Egenkapital og fremmedkapital Frie midler Holdingselskab Personligt Pensionsmidler

Læs mere

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n

Læs mere

Definition skatteregnskab personligt

Definition skatteregnskab personligt Definition skatteregnskab personligt Her beskrives kontoopsamlingen til de personlige skatteregnskaber. Brug definitionen til at vælge det rigtige kontonummer, når du er i tvivl. 1. Virksomhedens resultat

Læs mere

121 Pelsdyr X 3520 3539 Oms 3594 20-29 3599 20-29. 125 Får X 3570 3579 Oms 3594 30-34 3599 30-34

121 Pelsdyr X 3520 3539 Oms 3594 20-29 3599 20-29. 125 Får X 3570 3579 Oms 3594 30-34 3599 30-34 Definition skatteregnskab personligt Her beskrives kontoopsamlingen til de personlige skatteregnskaber. Brug definitionen til at vælge det rigtige kontonummer, når du er i tvivl. 1. Virksomhedens resultat

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

FORÅRSPAKKEN. Tillæg til SKAT for landmænd

FORÅRSPAKKEN. Tillæg til SKAT for landmænd FORÅRSPAKKEN Tillæg til SKAT for landmænd 2 Forårspakken for landmænd Forårspakken for landmænd Tillæg til bogen Skat for landmænd Den 1. marts 2009 indgik regeringen aftale med Dansk Folkeparti om en

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere