Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i oto-rhino-laryngologi Vejle Odense - Vejle. 1. Indledning Beskrivelse og afgrænsning af specialet.

Transkript

1 1. Indledning Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i oto-rhino-laryngoli Vejle Odense - Vejle 1.1. eskrivelse afgrænsning af specialet. Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling kontrol af kirurgiske medicinske sygdomme samt traumer i øre-næse-bihuler, mundhule, spytkirtler, svælg, strube, bronkier, spiserør halsens bløddele, inklusive glandula thyreoideas kirurgiske sygdomme samt ansigtstraumatoli. Indenfor samtlige områder foregår desuden såvel eksperimentel som klinisk forskning. De væsentligste sygdomsgrupper er: kutte kroniske infektioner samt allergisk betingede sygdomme i øre-, næse- halsområdet samt komplikationer til disse lidelser. Neuroliske lidelser i hoved-halsområdet med speciel vægt på kranienerver, herunder især høre- balancenerver. enigne maligne tumorer i hoved-halsområdet. Lidelser, der kræver endoskopisk diagnostik behandling, i larynx, trachea, bronkier oesophagus. Medfødte lidelser akutte traumer i hoved- halsområdet. udioli er et ekspertområde indenfor oto-rhino-laryngoli. Der findes høreklinik i Odense Vejle. Øre-, næse- halsspecialet er generelt karakteriseret ved at omfatte en lang række kliniske subspecialer ved at have en bred berøringsflade samarbejde med en række andre kliniske afdelinger: Onkolisk fdeling (Radiumstationen), neuroafdelingerne (Neuromedicinsk Neurokirurgisk fdeling), lungeafdelingerne (Lungemedicinsk Thoraxkirurgisk fdeling), Kæbekirurgisk fdeling, Øjenafdelingen, Medicinsk Endokrinolisk fdeling, ørneafdelingen samt Tale- Høreinstituttet Organisatorisk status for øre-, næse- halsspecialet i Region Syd. Der findes i Region Syd fem selvstændige øre-næse-halsafdelinger i hhv. Esbjerg, Sønderborg, Vejle, Svendborg Odense. Der er to audioliske afdelinger med klassificerede uddannelsesstillinger. Øre-næse halsafdelingen på Odense universitetshospital har Lands- landsdelsfunktion. I regionen er der ansat 28 speciallæger i otoli på de fem afdelinger. 4 speciallæger i audioli. I regionen : ca indbyggere. 1

2 1.3. Speciallægeuddannelsens opbygning. Speciallægeuddannelsen i oto- rhino- laryngoli består af en introduktionsuddannelse en hoveduddannelse. Introduktionsuddannelsen varer 1 år, hvor den uddannelsessøgende skal opnå et bredt basalt, teoretisk klinisk erfaringsgrundlag, ifølge målbeskrivelsen (Sundhedsstyrelsen 2003). Hoveduddannelsen varer 4 år med ansættelser, der tilsammen sikrer, at målbeskrivelsens kompetencer opfyldes. I Region Syd foregår hoveduddannelsen ved ansættelse på de funktionsbærende enheder i Sønderborg, Esbjerg, Vejle Svendborg, kombineret med ansættelser på OUH, som højt specialiseret enhed. Endvidere ophold på audiolisk klinik hos privatpraktiserende otol. I hoveduddannelsen indgår tværfaglige kurser, teoretiske specialespecifikke kurser forskningstræning. Kvalifikationskravene til ansættelse i hoveduddannelsen er tilladelse til selvstændigt virke som læge samt godkendt introduktionsuddannelse. nsøgere vil der ud over blive bedømt på en række supplerende kriterier. 2. PRÆSENTTION F HOVEDUDDNNELSESFORLØ Dette hoveduddannelsesforløb starter med 1 års ansættelse på Øre- næsehalsafdelingen, Vejle Sygehus, - ½ års ansættelse på Høreklinikken (udiolisk afd.), Vejle Sygehus, 1 år på Øre- næse- halsafdeling F, OUH, - ½ år i speciallægepraksis, 1 år på Øre- næse- halsafdelingen, Vejle Sygehus. fdelingsbeskrivelser: 2.1. Præsentation af Øre-,næse- halsafdelingen, Vejle Sygehus. Øre-næse-halsafdelingen i Vejle har en ledelse bestående af ledende overlæge oversygeplejerske. efolkningsgrundlag: Det lokale optageområde: Vejle mt: ca indbyggere Sengepladser: Stationære afsnit (23) : Sammedagskirurgisk afsnit (13): 11 voksne 4 børn. 6 pladser. I stationært regi (23) modtages årligt ca patienter til indlæggelse heraf 1400 akutte. Der udføres ca operationer i stationært regi (23), ca. 800 operationer i sammedagskirurgisk regi (13). mbulante konsultationer: ca.7000

3 Fysiske rammer: fdelingen har et sammenhængende ambulatorium med 4 undersøgelsesstuer, operationsafsnit, sengeafsnit, lægekontorer tilhørende sekretariat beliggende på 3. sal. Reservelægekontoret er beliggende på 7. sal. fdelingen råder over 13 operationsstuer per uge. Operationsgangen har opvågningsstue, som benyttes ved sammedagskirurgiske operationer. Sammedagskirurgisk afd. 13 så beliggende på 3. sal - er administrativt underlagt anæstesiafdelingen. Stabsstruktur: Overlæger uden vagt 1 ledende overlæge. Overlæger med vagt: 3. fdelingslæger: 3 1. Res. Læger: 2. (blokstilling i oto-rhino-laryngoli). Introduktionslæger: 2. Der udføres kirurgiske indgreb indenfor alle områder af specialet på basisniveau. Vagtstruktur: 1.Res. Læger, fdelingslæger overlæger går i 8-skiftet forvagt med tilkald fra bolig. Når forvagten ikke er speciallæge, vil der være en speciallæge i beredskabsvagt. Introduktionsstillingerne er vagtfrie, men forvagten i dagtiden varetages på skift af introduktionslægerne. I vagtdøgnet bistås lægeholdet af en af afdelingens sygeplejersker + en af øjenafdelingens sygeplejersker. Kliniske arbejdsområder: Hoved-hals-/tumorkirurgi: Der udføres benign tumorkirurgi i hoved-halsområdet herunder thyreoideakirurgi endoskopisk divertikolotomi. Maligne lidelser i hoved-halsområdet udredes, herunder lungetumorer. Næse- bihulekirurgi: Der udføres septum septumrhinoplastikker samt endoskopisk næse-bihulekirurgi. Søvnapnoe: Der udredes et stort antal patienter for søvnforstyrelser, afdelingen behandler obstruktiv søvnapnoe (CPP).

4 Øre-/mellemørekirurgi: Der udføres operation for kongenitte misdannelser af ydre øre, herunder aures alatae samt aquisitte øregangsatresier. Der udføres et stort antal otokirurgiske indgreb, herunder stapeskirurgi. nsigtstraumatoli: Zygomafrakturer næsefrakturer behandles af øreafdeligens læger. Mandibelfrakturer behandles af odontol. Frakturer, som involverer den tandbærende del af maxillen, behandles i samarbejde med odontol. Foniatri/fonokirurgi: Der er i afdelingen en foniatrisk enhed med fuldt udbygget undersøgelsesudstyr. ktiviteten styres af en af høreklinikkens speciallæger. nvendelse af laserudstyr indgår som behandlingsmulighed. Der er til funktionen knyttet talepædag fra kommunikationscentret. Øvrige aktiviteter: fdelingen har ultralydscanner til udredning kontrol af lidelser på halsen. Uddannelse: fdelingen deltager meget engageret i den postgraduate uddannelse. Øre-Næse-Halsafdelingen har tradition for et godt klinisk uddannelsesmiljø. Der er endvidere god mulighed for deltagelse i kurser etc. Slettet: Forskning: fdelingen har igennem mange år haft nen klinisk forskning i mindre omfang basal forskning Præsentation af udiolisk afdeling (høreklinikken), Vejle Sygehus: udiolisk afdeling, Vejle Sygehus er en del af øre-næse-hals afdelingen sorterer således under øre-næse-hals afdelingens ledelse. udiolisk afdeling har 19 personer ansat. Der er 1 specialeansvarlig overlæge, 1 afdelingslæge i deltidsstilling 1 reservelæge i hoveduddannelse. Optageområde: udiolisk afdeling dækker Vejle mt med indbyggere. Derudover fungerer den som audiolisk afdeling i forhold til Fredericiaskolen, der betjener de 3 Sydjyske mter, Fyns mt dele af Ringkøbing mt arhus mt. Høreklinikkens overlæge er audioliskkonsulent på Fredericiaskolen 1 gang om måneden. Fysiske rammer: fdelingen er placeret på 3. sal, hvor al aktivitet er samlet. Såvel øreafdelingens operationsafdeling, ambulatorium sengeafdelingen er så beliggende på 3. sal. Høreklinikken er gerafisk sammenbygget med øre-næse-hals afdelingens ambulatorium, hvorfor der er et meget tæt samarbejde i det daglige.

5 ehandling: fdelingens hovedfunktion er diagnostik behandling af høremæssige lidelser. ehandling vil for en stor del rette sig mod tildeling tilpasning af høreapparat til hørehandicappede. Et behandlingsforløb vil ofte svare til livslængden for patienten, idet vi typisk vil have patienten i vores regi fra behandlingsstart i hele patientens livslængde. En stor del af aktiviteten er således rettet mod at vedligeholde optimere høreapparatbehandlingen løbende. Et specielt problem udgør diagnostik evt. høreapparatbehandling af helt små børn fra nyfødte frem. Per 1. september 2004 er der indført neonatal screening af alle nyfødte i landet, hvilket primært skal foregå som et forsøg i 2 år. Dette vil naturligvis medføre en øget belastning på audiolisk afdeling. Skønsmæssigt vil ca. 80% af patienterne i audiolisk regi være i høreapparatbehandling, mens de resterende 20% af patienterne er børn eller voskne med høreproblemer, der kræver nøjere audiolisk udredning. En hørepædag fra amtets kommunikationscenter er placeret på afdelingen for at vejlede voksen- klientellet, hvad angår høreapparatbetjening tekniske hjælpemidler. På tirsdage, hvor der primært undersøges børn, er der en tale-hørekonsulent fra Fredericiaskolen, som på tilsvarende vis betjener børneklientellet Præsentation af øre-næse-halsafd., afd. F, OUH: Øre- næse- halsafdelingen (afd. F) i Odense har en ledelse bestående af ledende overlæge ledende oversygeplejerske. efolkningsgrundlag: I regionen: ca indbyggere Det lokale optageområde ca indbyggere I Fyns amt: ca indbyggere Sengepladser: Voksne 20 stationære 4 ambulantkirurgiske senge (afdeling F). Voksne odontoliske ptt. 4 (afdeling F). ørn 4 (afdeling H7). Fysiske rammer: fdelingen har et sammenhængende ambulatorium operationsafsnit med tilhørende sekretariat beliggende i stueetagen i bygning 1, højhuset. fdelingens sengeafsnit F2 er beliggende i bygning 1, 9. sal. Lægekontorer med dertil hørende sekretærfunktion er beliggende i bygning 6, 1. sal. I samme bygning (stueetagen) findes sengeafsnit H7. fdelingen har operationsgang med 3 operationsstuer til øre- næse- halsoperationer en operationsstue til kæbekirurgiske operationer. Operationsgangen har opvågningsstue, som så benyttes af øjenafdelingen.

6 Stabsstruktur: pr Overlæger uden vagt: 2 (heraf 1 ledende overlæge). Overlæge med vagt: 5 fdelingslæger: 3 ¾ 1.res.læge: 1 Kursister: 4 Introduktionslæger: 2 Der udføres kirurgiske indgreb indenfor alle områder af specialet både på basis- landsdelsniveau. Vagtstruktur: Kursister læger i introduktionsstilling går i 6-skiftet forvagt med tilkald fra bolig. Vagten er to-delt med overlappende tjeneste, således at der er tid til rapportering indenfor arbejdstilrettelæggelsen i perioderne agvagten er 7-skiftet med vagt fra bolig. Overlæger uden vagt tilkaldes i det omfang, det er nødvendigt. I vagtdøgnet bistås lægeholdet af to af afdelingens sygeplejersker. Hoved- hals- tumorkirurgi: Der udføres benign malign tumorkirurgi i hoved- halsområdet. Herunder al benign thyreoideakirurgi for patienter i Fyns mt. Orale, maligne lidelser behandles på universitetshospitalets plastikkirurgiske afdeling i evt. samarbejde med odontoler otoler. nsigtstraumatoli med behandlingskrævende frakturer behandles af odontolisk afdeling. anale næsefrakturer behandles i otolregi. Næse- bihulekirurgi: Der udføres septum- septorhinoplastikker samt endoskopisk næse- bihulekirurgi, herunder kirurgisk behandling af cancer i næse- bihuler behandling af choanalatresi. Juvenile angiofibromer behandles i samarbejde med røntgenafdelingen. Øre-/mellemørekirurgi: Der udføres operation for kongenitte misdannelser af ydre øre, herunder aures alatae samt kongenitte øregangsatresier. Der udføres et stort antal otokirurgiske indgreb, herunder stapeskirurgi. Døvblevne voksne behandles i samarbejde med udiolisk klinik med cochlear implant. I mindre omfang gives benforankret høreapparat (H). nsigtstraumatoli: Odontolisk afdeling K.

7 Foniatri/fonokirurgi: Der er i afdelingen en foniatrisk enhed med fuldt udbygget undersøgelses- registreringsudstyr. ktiviteten styres selvstændigt af en af afdelingens speciallæger. nvendelse af laserudstyr indgår som behandlingsmulighed. Der er til funktionen knyttet talepædag. Øvrige aktiviteter: fdelingen er center for patienter med Mb. Osler. Der anvendes sålvel laserterapi som embolisering (i samarbejde med Røntgenafdeling). fdelingen har i en årrække betjent sig af egne ultralydsskannere i udredning kontrol af lidelser på halsen. Uddannelse: fdelingen deltager meget engageret i såvel den præ- som postgraduate uddannelse. Den prægraduate undervisning i otoli ledes af afdelingens forskningsansvarlige overlæge som tillige er klinisk lektor ved Syddansk universitet. Fire af afdelingens øvrige speciallæger er ligeledes kliniske lektorer. Endvidere har studenterne mulighed for at vælge at skrive fordybelsesopgave i otoli. Til denne funktion er der etableret kontorfaciliteter ved afdelingens lægekontorer. I semestrene har afdelingen ansvar for undervisning af tre studenter. Til at lede den postgraduate undervisning har afdelingen en uddannelsesansvarlig overlæge en uddannelseskoordinerende yngre læge. Øre- næse- halsafdelingen har tradition for et godt klinisk uddannelsesmiljø. Der er endvidere god mulighed for deltagelse i kurser etc. Forskning: fdelingen har igennem mange år haft tradition for klinisk forskning i mindre omfang basal forskning. Den forskningsansvarlige overlæge synliggør afdelingens aktuelle mulige projekter. Det forventes, at de uddannelsessøgende læger deltager i disse aktiviteter, der vil blive taget initiativer til, at den enkelte uddannelsessøgende læge i tilslutning til det kliniske ophold i afdelingen selvstændigt dokumenterer sine forskningsresultater. 5 af afdelingens speciallæger har Ph.d.-grad en af speciallægerne er i gang med et Ph.d.-studium (2004) Praktiserende øre-næse-halslæger: Der er 10 praktiserende øre-næse-halslæger i Vejle amt. 4 i Vejle. 2 i Horsens. 2 i Kolding. 2 i Fredericia. I uddannelsen indgår, efter bestemmelserne fra det regionale råd, ½ år i øre- næsehalspraksis.

8 Der er imidlertid ikke endnu indgået aftale med de praktiserende ørelæger. Der skal foreligge et fastsat uddannelsesprram med angivelse af konkrete kompetencer samt det den uddannelsessøgende, som minimum skal opnå i uddannelsens enkelte faser. Når denne aftale er på plads, vil det kunne indskrives. 3. Uddannelsens enkelte elementer 3.1 HOVEDUDDNNELSEN FORMÅL Den uddannelsessøgende læge skal indenfor 4 års ansættelse, opnå de i målbeskrivelsen (Sundhedsstyrelsen 2003) angivne kompetencer, som giver et bredt, basalt, teoretisk klinisk erfaringsgrundlag, som til slut skal føre til en specialistanerkendelse i øre- næse- halssygdomme. 3.2 PRKTISK GENNEMFØRELSE, VEJLEDNING OG EVLUERING Uddannelsen tilrettelægges i henhold til fagets målbeskrivelse godkendelse af Det regionale Råd, region syd. Der udpeges en klinisk vejleder for den uddannelsessøgende læge, både på ørenæse- halsafd. Vejle Sygehus, Høreklinikken Vejle Sygehus, Øre-næse-halsafd. OUH i speciallægepraksis. Den kliniske vejleder har ansvar for at introducere den uddannelsessøgende i afdelingen. Sammen med den uddannelsessøgende udarbejdes den individuelle uddannelsesplan. Under hvert delforløb afholdes som minimum 3 stukturerede samtaler med vejlederen hvor uddannelsesplanen fastlægges justeres evalueres. Vejlederen fra hver afdeling har, sammen med den uddannelsessøgende læge, ansvaret for, at den konkrete kompetencebeskrivelse for den nyuddannede specialist resulterer i, at den uddannelsessøgende bliver medicinsk specialist, kommunikator, samarbejder, administrator, sundhedsfremmer, akademiker professionel. Disse 7 værdier/kompetenser skal efterspørges evalueres ved afslutningen af hvert delforløb. I uddannelsen anvendes de læringsstrategier, læringsrammer evalueringsstrategier, som er angivet i målbeskrivelsen. Såfremt der er angivet flere alternative strategier eller rammer, er der frihed til at anvende den strategi, som i den aktuelle situation findes bedst. Ved afslutningen af hvert delforløb, evaluerer den uddannelsessøgende uddannelsessetedet delforløbet. Denne evaluering sendes til amternes videreeudannelsessekretariat. De uddannelsesgivende afdelinger besøges af inspektorer som interviewer relevante personalegrupper analyserer videreuddannelsen. Der udarbejdes skriftlige rapporter der aftales genbesøg (Se inspektorordningen ) TEORETISK VIDEN

9 Den teoretiske viden skal minimum være på niveau med specialets officielle læreb (øre- næse- mund halssygdomme, Otto Jepsen K.. Thomsen, Munksgaards Forlag). Scott rown`s lærebøger Lore`s læreb er klassiske otoliske værker der findes på afdelingerne som den uddannelsessøgende skal kende anvende. Den uddannelsessøgende læge har endvidere adgang til en række internationale fagbøger indenfor specialets forskellige ekspertområder samt en række internationale tidsskrifter. Ovenstående materiale forefindes på afdelingernes bibliotek/konferencerum/overlægekontorer i OUH s bibliotek beliggende i Videncenteret. Der er i afdelingerene god mulighed for at søge faglitteratur via internet. Der er ligeledes NET-adgang til afdelingens omfattende instruksb (gælder afd. F OUH). Den uddannelsessøgende læge har således mulighed for at udvide sin teoretiske viden indenfor specialet ved selvstudium samt ved deltagelse i afdelingens daglige konferencer, hvor konkrete problemstillinger vedrørende de indlagte patienter bliver gennemgået. ortset fra i ferieperioder er der hver torsdag morgen fra kl undervisning for personalet på øre-næse-halsafd. høreklinikken, Vejle Sygehus. Det samme er tilfældet på Øre-næse halsafd. OUH, hver onsdag morgen fra kl KLINISK REJDE Det daglige kliniske arbejde vil bestå af indføring deltagelse i afdelingens basale funktioner. Den kliniske(bedside) undervisning vil foregå hovedsageligt i dagarbejdstiden, men så i vagttiden, hvor de fleste akutte patienter bliver indlagt. I dagarbejdstiden vil den uddannelsessøgende læge aktivt deltage i øre- næsehalsanamneseoptagelse klinisk undersøgelse i forbindelse med forundersøgelse/journalskrivning. Han/hun vil så deltage i selvstændigt udføre klinisk kontrol af opererede patienter blive oplært i at udføre de diagnostiske terapeutiske procedurer, der er anført i målbeskrivelsen. På såvel Øre- næse- halsafdelingen i Vejle som OUH har man i flere år arbejdet med et kontaktpersonsystem, således at den enkelte patient har egen kontaktlæge kontaktsygeplejerske. rbejdstilrettelæggelsen styres for både øre-næse-halsafd. Vejle Odense, af afdelingens speciallæger, som måned for måned sørger for vagtskema (modultjenestetid), herunder fordeler afdelingens forskellige funktioner. (mbulatoriearbejde, elektivt akut inkl. tilsyn eller operationsfunktion samt tjeneste på onkolisk afd. ). Der afsættes i hht. kontaktpersonsystemet, ingen separate ressourcer til stuegang. Den uddannelsesansvarlige overlæge sørger for, at der tilstræbes et accelereret uddannelsesforløb. Det tilstræbes, at flest mulige patientforløb indledes med ambulant forundersøgelse, herunder reservering af operationstid.

10 På såvel øre-næse-halsafd.afd. i Vejle OUH er der hver dag kl klinisk konference, hvor afdelingens operationsprram stadfæstes, den følgende dags arbejde fordeles endeligt. ehandlingsplaner for akut indlagte patienter fremlægges, ligesom dagens operationsprram omtales i det omfang, forløbet giver anledning til specielle observationer i vagtdøgnet. Det tilstræbes, at der ved disse konferencer så vil blive fremlagt patientforløb af uddannelsesmæssig interesse. Vagtarbejde: Diagnostik behandling af akut henviste patienter herunder, kæbekirurgiske patienter i samarbejde med vagthavende odontol. Varetagelse af lægefaglige problemer med indlagte, herunder nyopererede patienter, foretages af vagthavende. De kompetencer, som den uddannelsessøgende forventes at opnå i ansættelsesforløbet, fremgår af afsnit 5 (kompetencen). 3.5 DMINISTRTIV UDDNNELSE Den uddannelsessøgende skal orientere sig om arbejdet med arbejdstilrettelæggelse have kendskab til samarbejde med offentlige myndigheder, som f.eks. politi, embedslæger sociale myndigheder. Den uddannelsessøgende skal kunne udfylde attester til politi sociale myndigheder samt til forsikringsselskaber. fdelingens regler for samarbejde med myndigheder presse skal den uddannelsessøgende være bekendt med. Den uddannelsessøgende skal kunne anvende korrekte diagnosekoder kende til betydningen af DRG-takst. Obligatorisk kursus i ledelse administration. 3.6 FORSKNING Deltagelse i afdelingens forskningsprojekter forventes. Selvstændigt arbejde vil blive påskyndet. I uddannelsesforløbet indgår forskertræning, som vil blive afviklet i samarbejde med Odense Universitet, afd. F, OUH øre-næse-halsafd.,vejle Sygehus. (Maj 2004: ftalen om forskertræningen er endnu ikke færdigforhandlet med Videreuddannelsen, Region Syd). 3.7 UNDERVISNING Der er gode muligheder for, at den uddannelsessøgende kan deltage i kurser etc. Det forventes, at lægen deltager i de obligatoriske tværfaglige kurser, som afholdes af Videreuddannelsen, region syd. Det forventes, at den uddannelsessøgende deltager i afdelingernes interne undervisning.

11 3.8 HOLDNING OG ETIK Den uddannelsessøgende skal tilegne sig forståelse for fagets etiske aspekter udvikle en etisk forsvarlig holdning til patienterne deres behandling. Der foreligger et formuleret værdigrundlag for såvel Vejle Sygehus Odense universitetshospital som for Øre- næse- halsafdelingerne, hvilket den uddannelsessøgende skal efterspørge efterleve. INTRODUKTION 4.1 INTRODUKTION TIL SYGEHUSET OG FDELINGEN Der henvises til prram for introduktion som tilsendes den uddannelsessøgende før ansættelsen. 4.2 ILG SOM FREMSENDES TIL DEN UDDNNELSESSØGENDE Velkomstbrev Uddannelsesprram Introduktionsprram Tjekliste Navn på klinisk vejleder.

12 eskrivelse af de kompetencer, som forventes opnået under hoveduddannelsen i specialet oto-rhino-laryngli i Region Syd. Seneste tidspunkt for opnåelse af den enkelte kompetence er angivet i sidste kolonne. angiver første ophold i FE, ud angiver audiolisk afdeling, angiver ophold i HSE, Praksis angiver praksisophold C angiver andet ophold i FE. Tal angiver det kvartal, i hvilket kompetencen senest skal være erhvervet. Mål Konkretisering af mål Lærings-strategi Evaluerings-strategi Senest opnået Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Medicinsk ekspert: Optage en specialiseret otorhino-laryngolisk journal tilrettelægge et udredningsprram Optage fyldestgørende anamnese for en patient med lidelse i ører, næse/bihuler, mund/spytkirtel, pharynx/larynx, thyreoidea/ydre hals, efter ansigtstraume, esofagus/lunge. Foretage Tone/taleaudiometri Impedansundersøgelse Vestibulærundersøgelse Rhinoendoskopi Sinoskopi Priktest Sondering af spytkirtler Lymfeknudebiopsi/ekstirpation Rigid tracheobronkoskopi Fleksibel tracheobronkoskopi inkl. L Rigid esofagoskopi Fleksibel esofagoskopi Neuro-otolisk undersøgelse Gruppediskussion udit ud ud ud Praksis Praksis

13 Diagnosticere behandle inflammation infektion af 1ydre øre øregang. Redegøre for diagnostik behandling af larynxtraumer, herunder fremmedlegemer Diagnosticere akut behandle angioneurotisk ødem i mundhule, svælg strube. Diagnosticere konservativt behandle sialolithiasis Diagnosticere behandle inflammatoriske infektiøse tilstande i larynx trachea. Udrede perifer facialis parese redegøre for behandlingen Redegøre for diagnostik af foramen jugularis syndrom Diagnosticere bløddelsskader på hoved hals samt varetage behandling af de ukomplicerede læsioner. Udrede stemmebåndspareser Redegøre for diagnostik behandling af kongenitte tilstande akvisitte deformiteter i larynx udiram Impedansundersøgelse Vestibulærundersøgelse Elektrofysioliske undersøgelser i audiolien Otoakustiske emissioner Radioliske undersøgelser Cytoliske undersøgelser Histoliske undersøgelser Seroliske undersøgelser Nuklearmedicinske undersøgelser Priktest Mikrobioliske undersøgelser Foretage tracheostomi Selvstudie Praktisk kursus Selvstudie vejledersamtale Godkendt kursus vejledersamtale vejledersamtale Godkendt kursus ud ud ud ud ud praksis

14 Diagnosticere kongenitte akvisitte deformiteter i ydre øre øregang, redegøre for behandlingen. ehandle aures alatae Diagnosticere traumatiske trommehinde- mellemøretilstande herunder otoliquorrhoe Diagnosticere behandle vestibulært udløst svimmelhed Diagnosticere behandle traumer af ydre næse, septum cavum nasi herunder fremmedlegemer Konservativt behandle kronisk/recidiverende rhinit sinuit, samt redegøre for den kirurgiske behandling Diagnosticere komplikationer til akutte kroniske infektioner inflammationer i cavum nasi sinus paranasales Redegøre for diagnostik behandling af komplikationer til infektioner i pharynx Diagnosticere behandle benigne larynxtumorer Diagnosticere maligne tumorer i larynx Diagnosticere redegøre for behandling af kongenit patoli på halsen. Redegør for diagnostik af torti collis Diagnosticere behandle simple zygomafrakturer Diagnosticere redegøre for behandlingen af alle øvrige ansigtsfrakturer Reponere næsefrakturer Incidere septumhæmatom Selvstudie Selvstudie Selvstudie Foretage mikrolaryngoskopi Selvstudium udit Godkendt kursus Godkendt kursus vejledersamtale bedømmelse

15 Diagnosticere de almindeligste perceptive høretab redegøre for behandlingen Diagnosticere blandet konduktivt perceptivt høretab redegøre for behandlingen Udrede tinnitus angiv mulig behandling Iværksætte relevant udredningsprram ved mistanke om tumorer i den cerebello-pontine vinkel Vejlede om forskellige hørehjælpemidler. Vejlede om behandlingen med kombination af operation høreapparat Selvstudie Varetagelse af praktisk arbejde Godkendt kursus bedømmelse ud ud ud ud Diagnosticere behandle akutte inflammatoriske lidelser infektiøse tilstande i trommehinde mellemøre Diagnosticere konservativt behandle kroniske mellemøreinfektioner inflammationer. Diagnosticere infektiøse inflammatoriske lidelser i cavum nasi sinus paranasales herunder allergiske lidelser ehandle akutte infektiøse inflammatoriske tilstande i cavum nasi sinus paranasales ehandle simpel nasalpolypose Diagnosticere behandle infektiøse tilstande i mundslimhinden tungen Diagnosticere behandle akut kronisk infektion/inflammation i pharynx Diagnosticere behandle infektiøse sygdomme i glandulae salivariae Oprense kaviteter Foretage kæbehulepunktur -tubulation Praktisk kursus Godkendt kursus Evulsio polypi edside Vurdere slimhindeforandringer iværksætte behandling bedømmelse Praksis Praksis Praksis Praksis Praksis Praksis Praksis Praksis Udrede patienter med smerter i ansigt hals Selvstudium Praksis

16 Diagnosticere redegøre for behandling af komplikationer til akut mellemøreinfektion Diagnosticere redegøre for behandling af kolesteatomsygdom Diagnosticere årsager til konduktivt høretab redegøre for behandlingen Diagnosticere akut behandle odontene abscesser. Diagnosticere behandle læsioner herunder fremmedlegemer i pharynx Diagnosticere redegøre for behandling af søvnapnø snorken Diagnosticere trakeale lidelser Redegøre for diagnostik behandling af aspiration af fremmedlegeme Redegøre for diagnostik af maligne lungelidelser, tumorer i mediastinum herunder sarkoidose Diagnosticere årsager til dysphagi Udrede de almindeligste stemmelidelser Redegøre for behandling af Zenker s divertikel de almindeligste årsager til dysphagi Diagnosticere akut behandle ætsninger fremmedlegemer i esofagus Redegøre for høreforbedrende operationer, forskellige høreapparater, rådgive herom Foretage incision drænage Vurdere en søvnregistrering udfra denne anvise behandling eller videre udredning Praktisk kursus Gruppediskussion Foretage rigid bronchoskopi Praktisk kursus Foretage fiberbronchoskopi mediastinoskopi Foretage fiber- rigid esofagoskopi Gruppediskussion Praktisk kursus Gruppediskussion Selvstudie Praktisk kursus Godkendt kursus edside vejledersamtale vejledersamtale bedømmelse vejledersamtale Diagnosticere behandle øvrige infektioner i bløddele

17 på hoved hals ehandle simple hudrelaterede tumorer på hoved hals Diagnosticere tumorer i glandula thyreoidea Redegøre for den kirurgiske behandling af thyreoidea lidelser Diagnosticere tumorer i omkring ydre øre i øregang Fjerne mindre, velafgrænsede tumorer i omkring ydre øre Diagnosticere behandle traumatiske affektioner af ydre øre øregang herunder fremmedlegeme obturerende cerumen Diagnosticere tumorer i cavum nasi Suturere større skader af ydre øre ehandle othæmatom Praktisk kursus vejledersamtale Godkendt kursus edside C Redegøre for diagnostik af tumorer i sinus paranasales Redegøre for diagnostik af kongenit patoli i rhinopharynx Diagnosticere tumorer i pharynx Gruppediskussion Selvstudie Gruppediskussion edside vejledersamtale vejledersamtale edside Diagnosticere kongenitte akvisitte ydre næse septumdeformiteter Udrede choanal atresi angiv behandling eskrive patolien Rejse mistanken foretage undersøgelse herfor Selvstudie Godkendt kursus ehandle ukomplicerede septumdeviationer Foretage septumplastik Lbsoptegnelse Redegøre for diagnostik af Selvstudie haemangiomer lymfangiomer i cavum oris vejledersamtale Diagnosticere behandle andre benigne tumorer i mundslimhinden tungen Diagnosticere maligne tumorer i mundslimhinden Lbsoptegnelse tungen Kirurgisk behandling af sialolithiasis i ductus glandula submandibularis samt ductus parotideus

18 Redegøre for diagnostik af sarkoidose autoimmune sygdomme i glandulae salivariae Diagnosticere tumorer i glandulae salivariae Redegøre for behandling af tumorer i glandulae salivariae Redegøre for komplikationer til kirurgi på glandulae salivariae Diagnosticere redegøre for behandling af benigne maligne tumorer på hoved hals ehandle lateral median halscyste Redegøre for principper for smertebehandling palliation Redegøre for diagnostik af glomustumor Redegør for diagnostik af de hyppigste medfødte kraniofaciale misdannelser Redegøre for diagnostik behandling af nekrotiserende fascieitis sv.t. hoved hals Smertebehandling postoperativt, til terminale patienter Indikationer for palliativ strålebehandling Indikationer for nasastriske sonder PEG sonder ngive symptomer fund der giver mistanke om glomustumor Selvstudie Selvstudie Selvstudie Gruppediskussion Praktisk kursus Gruppediskussion Varetagelse af praktisk arbejde Selvstudie Selvstudium vejledersamtale edside vejledersamtale vejledersamtale vejledersamtale Godkendt kursus Godkendt kursus vejledersamtale vejledersamtale C C C C

19 Kommunikator: Etablere kontakt kommunikere i en form, præget af tillid, empati, situationsbevidsthed situationsfornemmelse - i forhold til patienter (herunder specielt børn), pårørende, kolleger, andet sundhedspersonale øvrige samarbejdspartnere. Etablere håndtere samtaler i situationer med alvorlige diagnostiske prnostiske forhold samt krisesituationer. Integrere samtale teknikker det personlige nærvær i kommunikationssituationen fdække krav forventninger til kommunikationen Etablere en mundtlig kontrakt med patienten - en kontrakt som synliggør forventninger behandlingsplan Disponere styre en samtale i forhold til tid formål Tilpasse kommunikationsformen ved tilstande, hvor kommunikationen er vanskelig på grund af lidelser der involverer patientens kommunikationsformåen (f. eks. hørenedsættelse, følger efter sygdomme i larynx), anden etnisk-kulturel baggrund, uhelbredeligt syge patienter eller andre årsager Udarbejdelse af skriftligt materiale (f.eks. patientvejledninger, eller procedurer til instruktionsb) Feedback fra patienter kolleger Varetagelse af praktisk arbejde Feedback fra patienter kolleger udit edømmelse af opgave udit Formidle mundtlig skriftlig viden til patient pårørende om diagnose, mulige behandlingsforløb, risici, prnose, således at pt. kan foretage valg af behandling Informere befolkning, medier beslutningstagere om sundhedsrelevante emner Udarbejde skriftligt materiale evt. i form af vejledning til befolkningsgrupper. Feedback fra patienter kolleger Selv studie udit bedømmelse C C Samarbejder: Medinddrage sundhedsmedarbejdere, som deltager i patientbehandlingen, så de kender deres opgaver, videregiver enslydende information til patienter pårørende. Varetagelse af praktisk arbejde bedømmelse

20 Leder/administrator: Påtage sig ledelsesfunktion Sundhedsfremmer: Tage ansvar for tværfagligt samarbejde, varetage arbejdstilrettelæggelse, udnytte prioritere ressourcer i samarbejdet mellem primær sekundærsektoren samt i forhold til patientvaretagelse, uddannelse, forskning eksterne aktiviteter, motivere arrangere samarbejdskonstellationer, administrere egne ressourcer egen tid. Tværfagligt kursus Praktisk analyseopgave omkring costbenefit Godkendt kursus Rådgive om, hvorledes sundheden kan fremmes hos den enkelte patient, i patientpopulationer i samfundet. Redegøre for høreomsorgens organisering, de hørepædagiske muligheder, høretekniske hjælpemidler sociale foranstaltninger, således at hørehæmmede patienter kan rådgives visiteres hensigtsmæssigt. Opdage reagere på forhold, hvor rådgivning oplysning er påkrævet Identificere de samfundsmæssige kulturelle subjektive betingelser som har betydning for individet gruppens aktuelle livs- sygdomssituation Gruppediskussion Varetagelse af praktisk arbejde Gruppediskussion bedømmelse vejledersamtale Godkendt kursus ud kademiker: Varetage uddannelsesfunktionen overfor kolleger, andre faggrupper patienter. Udvælge hensigtsmæssige læringsstrategier, identificere uddannelse udviklingsbehov samt aktivt udnytte situationer i hverdagen til uddannelse Tilrettelægge udføre en videnskabelig opgave præsenteret som førsteforfatterskab i artikel eller kasuistik, eller poster eller foredrag i videnskabeligt selskab ved symposium eller på kongres. Deltage i undervisningen af andre uddannelsessøgende, vejledning af patienter pårørende Gruppediskussion Varetagelse af praktisk arbejde Forskningstræning smodul bedømmelse bedømmelse

21 Professionel: Præstere kvalitet i behandlingen med integritet, ærlighed empati. Udvise passende personlige mellemmenneskelig professionel adfærd samt praktisere faget i etisk overensstemmelse med forpligtigelserne som læge Påtage sig ansvar for egen optræden i det daglige arbejde Udføre etisk analyse af klinisk problem Motivere valg fra etiske betragtninger Kommunikere etiske overvejelser til sundhedspersonale, patienter pårørende Selvstudier bedømmelse bedømmelse C C

22 5. Læringsstrategier Under læringsstrategi i målbeskrivelsen er anvendt en række begreber, som hermed defineres: Selvstændigt studie Det forudsættes, at den uddannelsessøgende af egen drift, men tilskyndet af vejleder sætter sig ind i basalt lærebsstof samt opsøger sætter sig ind i nødvendig dokumentation, lovgivning m.m. inden for eget arbejdsfelt. Selvstudie indgår som en del af udførelsen af det løbende arbejde. Læsning kan synliggøres ved at den uddannelsessøgende læge fører ordnet optegnelse over læste artikler, lærebsstof m.m. Drøftelse af selvstudie forudsættes at være et emne i samtale med vejleder, hvor forslag til fortsat læsning kan drøftes. Tildeling af opgaver/sagsforløb under ansættelse Herved forstås, at det er uddannelsesstedets forpligtelse at sørge for tildeling af arbejdsopgaver, der sikrer en prression i kompetenceudviklingen, således at tildeling af arbejdsopgaver tager hensyn til både uddannelsesbehovet ansættelsesstedets behov. Det er en forudsætning for læring, at arbejdsopgaverne superviseres, at der gives feedback såvel positivt som negativt på opgaverne. Teoretisk undervisning deltagelse i teoretisk kursus Vil typisk foregå i forbindelse med det specialespecifikke kursus samt kurser i forskningsmetode. Deltagelse i kurset kræver egen indsats ud over tilstedeværelse. Det er en forudsætning for opnåelse af de nødvendige kompetencer, at den uddannelsessøgende læge møder forberedt, deltager aktivt i diskussioner udarbejder de anviste opgaver. Porteføljeføre diverse optegnelser Relevante journalforløb, sagsforløb lignende opbevares i porteføljen med henblik på at blive fremlagt som casepræsentationer gennemgået under samtale med vejlederne. lt personhenførbart materiale opbevares i anonymiseret form. Den uddannelsessøgende læge forudsættes at reflektere over viden, anvendt lovgivning, kliniske færdigheder m.v., som indgår i sagsforløbet. Denne refleksion kan med fordel nedskrives som støtte for gennemgangen med vejleder. Casepræsentation Herved forstås, at den uddannelsessøgende læge præsenterer et gennemført sagsforløb med vejleder med støtte fra det skriftlige materiale, som er udarbejdet i forbindelse med sagsforløbet. Det er således ikke nødvendigvis meningen, at der skal udarbejdes en selvstændig skriftlig opgave eller lignende. Casepræsentationer er en del af porteføljen (se ovenfor). For hver af de kompetencer, der forudsættes tilegnet under klinisk ansættelse, skal der udarbejdes casepræsentation af patientforløb på maksimalt 2 4-sider. Der skal i casepræsentationen lægges vægt på at beskrive lægens egen rolle i patientforløbet, samarbejde med samarbejdspartnere organisation omkring patienten. Refleksion over praksis

23 Herved forstås, at den uddannelsessøgende gør sig egne overvejelser ud fra et gennemført sagsforløb over forløbet, den teori, den lovgivning m.v. som er indgået i løsningen af den udførte opgave, den samfundsmæssige sammenhæng, som problemstillingen kan ses i med videre, gør sig overvejelser om perspektivering samt egne kompetencer mulighed for udvikling af disse. Refleksioner kan nedfældes i læringsdagben i porteføljen, kan drøftes med vejleder. Læringsdagben er til den uddannelsessøgende læges private optegnelser skal ikke forelægges for vejleder. Drøftelse med kolleger vejleder I forhold til refleksion over det udførte arbejde er der i mange tilfælde ikke tale om en sandhed, som man kan evaluere i forhold til, men snarere en evne til at udvikle perspektivere ud fra situationer i arbejdet. Dette kræver et forum, hvor en uformel drøftelse udvikling af egne tanker kan finde sted. Feedback fra personer der har deltaget i Det forudsættes, at uddannelsesstedet på nle områder har formaliseret tilbagemelding fra deltagere i samarbejdsprocesser, kommunikation med videre. Hvor det ikke er tilfældet, bør uddannelsesstedet udarbejde en procedure for tilbagemelding, som kan indgå i læringen enten i form at direkte mundtlig feedback eller i form af skriftlig feedback, som kan indgå i drøftelser med kolleger vejleder. 6. Evalueringsstrategier Der skelnes mellem vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer vurdering af læringsrammerne. Dette afsnit omhandler vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer. Den anvendte metode til kompetencevurdering skal kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencekravene er derfor formuleret på en sådan måde, at det med den/de anviste metoder til evaluering kan afgøres, om den uddannelsessøgende læge har erhvervet den pågældende kompetence eller ej. Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering eventuel justering af uddannelsen undervejs. Det er væsentligt, at de kompetencer, der evalueres, bredt afspejler det, den uddannelsessøgende læge skal kunne. Under evalueringsstrategi er anvendt følgende begreber, som hermed defineres: bedømmelse Herved forstås en umiddelbar vurdering en senere opfølgning på praktiske kompetencer, som den uddannelsessøgende læge har demonstreret i udførelsen af arbejdsopgaver. Det er en fordel, at uddannelsesstedet for specifikke kompetencer udarbejder en struktur for denne feedback i form af checkliste eller lignende. Det er en

24 forudsætning for feedback, at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at vejleder kolleger kan observere den uddannelsessøgende i udførelsen af arbejdsopgaver. samtale med vejleder Det er en samtale (ikke en overhøring) hvor der foregår en vurdering af casepræsentationer, feedback på observationer, gennemgang af porteføljen, drøftelse af refleksioner med mere. Her er ikke tale om den løbende daglige korrektion vejledning, som påhviler alle på en arbejdsplads, der samtidig er et uddannelsessted, men om strukturerede aftalte samtaler med en udpeget vejleder /eller hovedvejleder. Kursusevaluering Udbytte af kursus forudsætter aktiv deltagelse, herunder selvstændige aktive bidrag til gruppearbejder, fremlæggelse af gruppearbejde forberedelse til kurserne. En forudsætning for godkendelse af teoretiske kurser er derfor en aktiv deltagelse, dvs. både tilstedeværelse, relevant forberedelse aktiv deltagelse i diskussioner, opgaveløsning mv. Der kan suppleres med egentlig eksamen ved afslutning af det teoretiske kursus. Evaluering af den aktive deltagelse gives af kursusansvarlige. Det teoretiske kursus lægger op til anvendelse af den indlærte teori i den kliniske ansættelse. En redegørelse for relevant teoretisk viden i forbindelse med kliniske problemstillinger indgår derfor i evaluering af teoretisk viden. nvendeligheden af færdigheder opnået i det teoretiske kursus forudsættes evalueret af vejlederen. 7. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Dette afsnit omhandler den uddannelsessøgende læges vurdering af uddannelsesprram uddannelsesplan samt vurdering af læringsrammer. Endvidere er der en kort beskrivelse af lben af inspektorordningen. Jævnfør Vejledning evaluering i den lægelige videreuddannelse, Sundhedsstyrelsen, 1998, skal den uddannelsessøgende ved slutsamtalen evaluere kvaliteten af den uddannelse, afdelingen har givet. Dette sker på skemamateriale, som ligger i den udleverede uddannelsesmappe. Materialet anvendes af afdelingen til løbende kontrol af uddannelseskvaliteten til vurdering af behov for ideer til forbedring af uddannelsen. Herudover foretager i den kliniske uddannelse - et udvalg bestående af cheflægen, en yngre læge en overlæge årligt en samlet gennemgang af skemaerne fra hele sygehuset der vidererapporteres til amtets videreuddannelsesråd. Vejledning evaluering i den lægelige videreuddannelse kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

25 Ovennævnte vejledning er gældende, til der inden 1. maj 2004 kommer reviderede retningslinier fra Knut spegren i Sundhedsstyrelsen. Disse vil være tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Læringsrammer henviser til de rammer, der betinger uddannelsesmiljøet læreprocesserne. Det kan eksempelvis være rammer, som skabes af arbejdskultur, menneskelige ressourcer, uddannelseskultur, arbejdstider organisatoriske forhold. Lben, der anvendes kontinuerligt i ansættelsen til introduktions- justeringssamtalerne, er principielt internt arbejdsmateriale, der opbevares på uddannelsesstedet, respektive af den uddannelsessøgende læge. Det er af afgørende betydning for udbyttet af evalueringsprocessen, at lben udelukkende udfærdiges i uddannelsesøjemed, at dens indhold således ikke præges af muligheden for, at dokumentet eventuelt skulle kunne anvendes i anden sammenhæng. Lben opbevares derfor kun af den uddannelsessøgende læge. Kopi af materialet bør opbevares på uddannelsesstedet i 5 år, bl.a. af hensyn til evt. inspektorbesøg. Skemamaterialets karakter som midlertidigt, internt arbejdsredskab under en udviklingsproces, indebærer, at materialet ikke kan kræves at indgå i forbindelse med senere ansættelser. Ved slutevalueringen skal såvel den uddannelsesansvarlige overlæge/praksistutoren som den uddannelsessøgende læge kontrollere at lben er gennemgået godkendt for de til ansættelsen hørende kompetencer. Den uddannelsessøgende læge medtager lben til anvendelse ved fremtidige ansættelser ved anmodning om autorisation tilladelser fra Sundhedsstyrelsen. Kopi af den udfyldte lb arkiveres på den uddannelsessøgendes læges personalesag på uddannelsesstedet. Inspektorordningen Det er et fælles ansvar for den uddannelsessøgende læge vejlederen, at evalueringer sker at samtalerne afholdes til tiden. Herudover evalueres kvaliteten af uddannelsen ved afdelingen gennem inspektorordningen, der har til formål at kvalitetsudvikle den lægelige videreuddannelse - i praksis ved, at afdelingen arbejder med uddannelsesrelaterede problemstillinger. Der henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside: (Der skal introduceres til eventuelle rapporter fra inspektorbesøg på de afdelinger der indgår i uddannelsesprrammet)

26 8. Vejledning i den lægelige videreuddannelse Ved ansættelsesstart udpeges blandt afdelingens/institutionens læger en vejleder for den uddannelsessøgende. Vejlederen skal opfylde bestemte krav, udvælgelse sker efter gældende retningslinier: Vejledning evaluering i den lægelige videreuddannelse, Sundhedsstyrelsen (hyperlink, se ovenfor) Overordnet bør den kliniske vejledning evaluering tage udgangspunkt i den uddannelsessøgende læges uddannelsesfase. I forbindelse med vejledersamtalerne hver 6. måned udarbejdes justeres den individuelle uddannelsesplan. Uddannelsesplanen beskriver, hvordan den uddannelsessøgende skal arbejde for at nå målene med de læringsrammer, der findes i afdelingen. Introduktionssamtalen bør finde sted indenfor de første 14 dage efter ansættelsen. Senest ved midtvejssamtalen skal der tages stilling til, om erhvervelsen af kompetencer er sket i tilstrækkeligt omfang, om der skal gøres en ekstra indsats på udvalgte områder, om det overhovedet kan forventes, at kompetencerne nås inden for den pågældende ansættelse. Det er den uddannelsessøgendes vejlederens fælles ansvar at samtalerne afholdes til tiden. Undervisningsstillingens funktion er - efter introduktionsuddannelsen - sammen med specialets teoretiske kurser at give den uddannelsessøgende læge fordybet indsigt kompetence i specialet. I den fase er det vigtigt, at den uddannelsessøgende læge gør sig klart, at den gradvist øgede specialviden samtidig indebærer et fravalg af uddannelsesudviklingen indenfor andre specialer. Vejledningen må derfor bl.a. fokusere på samarbejdsrelationer på tværs af specialerne. De obligatoriske teoretiske kurser i denne uddannelsesfase bør anvendes som et naturligt springbræt til, at den uddannelsessøgende læge inddrages yderligere i bl.a. den løbende opdatering af afdelingens/institutionens instrukser samt inddrages i kvalitetsudviklings- kvalitetssikringsarbejde. Desuden bør den uddannelsessøgende læge inddrages i afdelingens/institutionens administrationsforhold undervisning. Endelig bør den uddannelsessøgende læge i undervisningsstilling introduceres til om muligt at varetage vejlederfunktionen overfor yngre kolleger. Den sidste del af hoveduddannelsen rummer selvstændiggørelsesfasen, hvor den uddannelsessøgende læge efterhånden når målbeskrivelsens definerede kompetenceniveau. I denne udviklingsfase skal vejledningen sikre, at den uddannelsessøgende læge opnår den definerede speciallægekompetence opnår rutine indenfor alle specialets delområder. Samtidig bør vejledningen tilskynde, at den uddannelsessøgende læge om muligt varetager undervisning, oplæring vejledning af yngre kolleger. Som et element i denne fase bør den uddannelsessøgende læge deltage i mere overordnede organisatoriske eller udviklingsmæssige forhold indenfor specialet/væsenet. Konsekvenser af utilfredsstillende uddannelsesforløb Den uddannelsesansvarlige læge er forpligtet til at holde sig orienteret om det uddannelsesmæssige forløb. Såvel den uddannelsessøgende læge som vejlederen er forpligtede til at orientere den uddannelsesansvarlige læge, hvis de finder forløbet

27 utilfredsstillende. Det skal understreges, at tvivl om muligheden for tilfredsstillende gennemførelse af uddannelseselementet indenfor den resterende ansættelsesperiode skal være tilkendegivet forud for slutevalueringssamtalen. I tilfælde af, at uddannelsesforløbet udvikler sig utilfredsstillende, er det den uddannelsesansvarlige læges forpligtelse at iværksætte forbedrende foranstaltninger. I forbindelse hermed bør den uddannelsesansvarlige læge løbende holde såvel den uddannelsessøgende læge som vejlederen orienterede om sine overvejelser påtænkte tiltag. Tiltagene eller justeringerne bør primært foretages inden for afdelingens/institutionens rammer. Skønnes det trods uddannelsesmæssige justeringer tiltag ikke muligt indenfor afdelingens/institutionens rammer at gennemføre uddannelsen som beskrevet i målbeskrivelsen, eller finder den uddannelsesansvarlige læge eller den uddannelsessøgende læge ved ansættelsens udløb fortsat, at det opnåede uddannelsesmæssige resultat ikke er tilfredsstillende ud fra en samlet vurdering i forhold til målbeskrivelsen, skal parterne drøfte de foreliggende muligheder, herunder skal den uddannelsesansvarlige læge vejlede rådgive den uddannelsessøgende læge om eventuelt mere hensigtsmæssigt specialevalg. Fastholder den uddannelsessøgende læge sit specialevalg, skal ledelsen via den uddannelsesansvarlige læge tilbyde forlænget ansættelse på afdelingen/institutionen i samme klassificerede stillingstype. Finder en af parterne ikke dette hensigtsmæssigt, er det den uddannelsesansvarlige læges forpligtelse at inddrage sygehus- /institutionsledelsen, som herefter i samarbejde med det regionale videreuddannelsesudvalg tilvejebringer tilbud om tilsvarende ansættelse på anden afdeling/institution, så vidt muligt i umiddelbar forlængelse af den aktuelle ansættelse. Det er sygehus-/institutionsledelsens ansvar at sikre, at videreuddannelsesudvalget umiddelbart orienteres, hvis der ikke kan opnås en løsning indenfor sygehusets/institutionens rammer. Kan den uddannelsessøgende læge ikke acceptere den foreslåede ordning, skal vedkommende tilkendegive dette overfor den uddannelsesansvarlige overlæge, hvorefter begge parter er forpligtigede til skriftligt at orientere Sundhedsstyrelsen, som herefter vil forestå det videre forløb. Sundhedsstyrelsens afgørelse vil af begge parter kunne ankes til Sundhedsministeriet. Den uddannelsessøgende læge kan medinddrage kontaktperson fra reservelægeråd / FYL i tilfælde af overvejelser om forlænget ansættelse eller ændring af tjenesteforholdene. Finder den uddannelsessøgende læge større afvigelser mellem uddannelsesstedets uddannelsesprram, herunder indgåede aftaler ved introduktions- justeringssamtalerne det faktiske uddannelsesforløb, således at målbeskrivelsens krav ikke er opfyldte, bør vedkommende ikke godkende det pågældende uddannelseselement. Trods den uddannelsesansvarlige læges eventuelle godkendelse af forløbet, skal retningslinierne som beskrevet ovenfor følges i sådanne tilfælde. Uddannelseselementer, der ikke er godkendte af begge parter, kan ikke tælle i de formelle uddannelseskrav gældende for opnåelse af autorisation tilladelser fra Sundhedsstyrelsen. Uddannelseselementer, der først er godkendt efter forlænget