på afdækning af mælk og mælkekomponenters indflydelse på human sundhed. Projektet består af fire delprojekter:
|
|
- Philip Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Page 1 of 6 Mejeriforeningen Skræddersyet mælk og human sundhed Periode: 1. januar 2008 til 31. december 2010 Budget: kr., heraf ansøges kr. fra Mælkeafgiftsfonden (totalbudget) Intern finansiering: Mælkeafgiftsfonden. Budget 2009: kr. Ekstern Forskningsrådssystemet finansiering: Afslutningsrapport: Projektleder: Overordnet: Kristen Sejrsen; Christian Mølgaard og Lars Hellgren er delprojektledere. Institution: University of Aarhus, Department of Animal Health, Welfare and Nutrition Deltagere: Tine Tholstrup, KU-LIFE; Lars Hellgren, DTU BioCentrum; Christian Mølgaard, KU-IHE. Offentliggørelse: Link til projekt: Publikationer: Formål: Projektets formål er at etablere et netværk, der fokuserer på afdækning af mælk og mælkekomponentes indflydelse på human sundhed. Projektet består af 4 delprojekter. Beskrivelse: Projektets formål er at etablere et netværk, der fokuserer på afdækning af mælk og mælkekomponenters indflydelse på human sundhed. Projektet består af fire delprojekter: a. Effekt af fodring på mælkens sammensætning og på livsstilssygdomme som overvægt, diabetes 2 og hjertekarsygdomme. b. Cholesteroltransport og mælkeprotein. c. Grønt foder øger den ernæringsmæssige værdi af mælkefedtet. d. Effekten af mælkeprotein på overvægt og det metabolske syndrom hos børn. Støtte til aktiviteter i delprojekt c og d, har været forelagt MFF s bestyrelse, og modtager støtte fra Mælkeafgiftsfonden. Baggrund: Grundet det relativt store indhold af mættet fedt har der i lang tid været stillet spørgsmålstegn ved mælkens sundhedsmæssige værdi på trods af det store indhold af vigtige næringsstoffer. Nyere undersøgelser tyder imidlertid på, at mælkeprodukter kan have en gunstig påvirkning på en række velfærdssygdomme, på trods af det høje indhold af mættet fedt. Baggrunden for dette paradoks er sandsynligvis, at mælk indeholder enkeltkomponenter med gunstig virkning. Forskningen har fokuseret på potentielle sygdomsforebyggende effekter af specifikke fedtsyrer, så som konjugeret linolsyre, samt forskellige proteinfraktioner, hvor f.eks. mælkeprotein synes at have positive virkninger på fedmerelaterede livsstilssygdomme, specielt til børn. Der er dog stadigt
2 Page 2 of 6 mange uafklarede spørgsmål i forhold til hvordan den intakte mælks sundhedseffekter påvirkes af de forskellige enkelkomponenter, samt i forhold til tidligere oversete komponenter med potentiel gavnlig effekt. Et andet vigtigt aspekt relaterer til at indholdet af flere komponenter påvirkes af køernes fodring. Derfor er muligt at via valg af foder og produktionssystem, at producere mælk og mælkeprodukter med specielle egenskaber. Formålet med det foreslåede netværk er derfor at kombinere studier af fodringens betydning for mælkens indhold at syndhedsgavnelige komponenter med celle-, dyre- og humane interventionsstudier af virkningen af mælken og/eller mælkekomponenter. Netværket vil også samle og koordinere den danske forskningsindsats på området. C. Grønt foder øger den ernæringsmæssige værdi af mælkefedtet: Hypotese: Mælkefedt fra køer, der får grønt plantemateriale, har en positiv indflydelse på det metaboliske syndrom, delvist pga. indholdet af de meget aktive PPAR-α og RXR-antagonister, der dannes ved nedbrydelse af chlorofyl (phytansyre og phytol). Delprojektet ledes af Lars Hellgren, Institut for Systembiologi, DTU. Hovedformålet med projektet er at klarlægge forbedringer i de sundhedsgavnlige egenskaber i mælk fra køer fodret med grønt plantemateriale, sammenlignet med mælk, der stammer fra køer fodret med sojakager eller lignende ikke grønt materiale. Resultaterne kan bruges som grundlag til udvikling af nye produkter med en tydeligere kvalitetsprofil (naturligt produktionssystem, sundere produkt etc.). Metode: Projektet er opdelt i tre delprojekter, men det er kun delprojekt b som er finansieret via midler fra MFF. Delprojekt a og c finansieres fra Forskningsudvalget for Kvæg, Innovationsloven samt Forskerskolen Food. Fase a og c er derfor mere overordnet beskrevet her. 1. Phytansyres indvirkning på insulin responset i mus og i dyrkede muskelceller. (1/ /6 2010) 2. Sundhedsgavnlige egenskaber i mælkefedt ved fodring med grønt plantemateriale Humant Interventionsforsøg (1/ / ) 3. Optimering af de sundhedsgavnlige egenskaber i mælkefedt ved fodring med grønt plantemateriale Afdækning af mekanismer (1/ / ). 3. Sundhedsgavnlige egenskaber i mælkefedt ved fodring med grønt plantemateriale -Humant Interventionsforsøg (1/ / ) I 2008 udarbejdes forsøgsprotokol, ansøges til Etiske Komite og der udføres et pilotforsøg. Til det humane interventionsforsøg rekrutterer vi forsøgspersoner med øget risikoprofil for diabetes type 2, baseret på prædiabetiske tilstande (alder år, forhøjet plasma glucose, abdominal fedme baseret på livvidde, forhøjet blodtryk, forhøjet triglycerider og lavt HDL kolesterol). Med henblik på rekruttering af forsøgspersoner med den rette risikoprofil kontaktes ambulatorier og/el. praktiserende læger og relevante registre (fx Østerbroundersøgelsen Copenhagen Heart Study) benyttes. Studiet bliver et enkelt-blindet randomiseret interventionsstudie med to parallelle forløb, der varer 16 uger. De udvalgte
3 Page 3 of 6 forsøgspersoner bliver randomiseret udvalgt til en af to interventionsgrupper. Alle forsøgspersoner foretager en fire-dages vejet kostregistrering inden forsøget. På baggrund af denne kostregistrering vejledes den enkelte forsøgsperson i at erstatte 100 g af det daglige fedtindtag med 100 g mælkefedt. De to grupper får mælkefedt fra køer, som er fodret med henholdsvis grønt materiale, rig på forgrenede og n-3 fedtsyrer og en kontrol kost med mælkefedt med lavt indhold af disse specifikke fedtsyrer. Testmælkefedtet vil blive inkorporeret i brød, kager og udleveret som smør. For at undersøge virkning på risikoparametre for diabetes type 2 vil der blive taget blodprøver ved start og slut af interventionen, og der vil høstes hvide blodlegeme (mononukleære leukocytter), som vil blive brugt til analyse af PPAR-α - samt inflammatorisk (NFκβ)-regulerede gener, fedtsyresammensætning samt PPAR-α aktivering. For at undersøge virkning på insulinfølsomhed vil vi foretage en oral glucosetolerans test på en af de sidste dage i kostinterventionsperioden. Den fire-dages vejede kostregistrering vil blive gentaget i midten af kostinterventionsperioden for at sikre, at den rette mængde af det daglige fedtindtag substitueres af testmælkefedtet. Fedtsyresammensætning i plasma vil blive brugt som mål for forsøgspersonernes compliance, dvs om de har indtaget de respektive typer mælkefedt i interventionsperioden. Risikoparametre der undersøges: Insulinfølsomhed fra plasma glucose, insulin samt oral glucose tolerance test. Indvirkning på inflammatoriske markører (C- reaktivt protein, cytokiner). Indvirkning på blodlipider og lipolyse. I mononukleære leukocytter fra forsøgspersonerne vil desuden ekspression af PPAR-α & NFκβ- aktiverede gener, mængde aktiveret PPAR-α samt fedtsyresammensætning blive undersøgt. Forsøgene vil blive udført på Institut for Human Ernæring, Fakultet for Biovidenskab, Københavns Universitet af lektor Tine Tholstrup, forskningsassistent / Phd studerende, laborant, diætist og køkkenassistent, som aflønnes af projektet. Genekspression, PPAR-α aktivering og fedtsyresammensætning vil blive analyseret på BioCentrum-DTU af Phd studerende I, som er ansat på projektet (1/3 finansieret i gennem denne ansøgning) samt lektor Lars Hellgren. Forventet udbytte: Klarlæggelse af hvorvidt fodring med grønt plantemateriale giver mælkefedtet en fedtsyresammensætning, som påvirker risikoparametre for diabetes type 2 på gunstig måde i mennesker, samt for første gang at afdække om dette mælkefedt har en gunstig virkning på menneskets sundhedved at inducere aktivering af gener under kontrol af PPAR α og/eller modvirke et kronisk inflammatorisk tilstand. D: Effekten af mælkeprotein på overvægt og det metabolske syndrom hos børn Hypotese: Komponenter af mælkeproteinfraktioner har en gavnlig indflydelse på markører for metabolisk syndrom hos børn. Delprojektet ledes af Christian Mølgaard, Institut for Human Ernæring, KU Life. Den overordnede hypotese er, at det er mere gunstigt for overvægtige børn at drikke mager mælk end vand.
4 Page 4 of 6 Derudover testes, om valle eller kasein er bedre end mager mælk. De specifikke arbejdshypoteser er: Hovedhypoteser: Et øget indtag af mager mælk/mælkeprotein-drik vil reducere graden af overvægt hos overvægtige pubertesbørn mere end hvis der indtages tilsvarende mængde mineralvand. Et øget indtag af mager mælk/mælkeprotein-drik vil ændre kropssammensætningen i en gavnlig retning med en nedsat mængde central fedt hos overvægtige pubertesbørn. Et øget indtag af mager mælk/mælkeprotein-drik vil forbedre biomarkører for følgetilstande af overvægt hos overvægtige pubertesbørn. Sekundære hypoteser: På trods af den akutte insulinøgende effekt, er det vores arbejdshypotese, at længere tids indtag af mager mælk/mælkeprotein-drik vil påvirke en række biomarkører for metaboliske syndrom i gavnlig retning hos overvægtige pubertesbørn. Ved hjælp af NMR-baseret metabonomics på urin- og blodprøver forventer vi at kunne identificere vigtige biokemiske respons og biomarkører relateret til indtag af mager mælk/mælkeprotein-drik, og dermed opnå en øget forståelse for de biokemiske mekanismer involveret. Indtag af mineralvand vil medføre vægttab, sammenlignet med en periode uden intervention, pga. mindsket energiindtag. Relevans for mejeriindustrien Hvis det viser sig at et øget indtag af mager mælk er positivt for vægtkontrol hos overvægtige børn, vil det kunne anbefales, at mager mælk indgår som en vigtig del af overvægtige børns kost. Hvis det viser sig, at valle eller kasein med eller uden mælkemineraler har en positiv effekt, vil det være muligt at udvikle specielle drikke, der vil kunne bruges i behandling af overvægt. Metode Studiet vil blive udført som en parallel, randomiseret tremåneders interventionsundersøgelse på Institut for Human Ernæring (IHE). Forsøgspersonerne rekrutteres via cprregisteret, og udvælges ud fra oplysninger i svarbrev. De randomiseres til en af følgende grupper: Gruppe 1: 1 liter mager mælk (skummet-/mini- /kærnemælk); Gruppe 2: 1 liter valledrik; Gruppe 3: 1 liter kasein-drik (koncentrationen af valle og kasein vil være 3,5 %). Der tilstræbes lavest muligt indhold af laktose, foreneligt med en acceptabel smag. Den endelige sammensætning aftales med Arla Foods Ingredients, der vil fremstille drikkene, se bilag 3); Gruppe 4: 1 liter mineralvand. Studiets design vil gøre det muligt at sammenligne alle fire interventioner med en periode uden intervention. En fjerdedel af børnene i hver gruppe vil blive rekrutteret og undersøgt med samme undersøgelsesprogram tre måneder før interventionens start.
5 Page 5 of 6 Udover interventionen vil børnene blive bedt om at spise, drikke og leve som normalt. Der vil være 50 (25 piger og 25 drenge) i hver gruppe, svarende til i alt 200 forsøgspersoner. Dette giver mulighed for at detektere en forskel i vægtændring mellem grupperne på ca. 0,5 kg med en power på 80 %, og et signifikansniveau på 0,05. Følgende inklusionskriterier vil blive anvendt; alder år, overvægtig eller fed (iso-bmi mellem 25 og 35 kg/m 2 ), habituelt lavt indtag af mælk ( 250 ml/dag), ingen kroniske lidelser. Der undersøges ved start og slut: Antropometri: højde, vægt, abdominal og hofte omkreds, hudfoldsmåling af triceps og subscapularis, kropsfedt og fordeling ved dexa skanning Pubertetsudvikling: selvrapporteret brystudvikling for piger og kønsbehåring for drenge Fysisk aktivitet: registreres ved hjælp af Hay s Aktivitetsskema Fæces: opsamles og undersøges for fedt, kalcium, kalciumsæber og energiindhold i en sub-population. Desuden vil der blive taget prøver fra til DNA baseret bestemmelse af tarmfloraens sammensætning. Blodtryk: Comfort Cuff, Criticare Systems, Waukesha, WI, USA Kost: registreres ved hjælp af prækodet kostdagbog sidste uge inden interventionens start samt i sidste uge i interventionen Fasteblodprøver: Vækst: IGF-I, IGFBP-3. Insulin metabolisme: insulin, glukose, pro-insulin, c- peptid. Metabolisk syndrom: kolesterol; total, HDL og LDL, fri fede syrer, triacylglycerol, I-CAM, V-CAM, von Willebrandts factor, PAI-1, tpa, CRP, IL-6. Overvægt og appetitregulering: GLP-1, ghrelin, leptin, adiponectin, GIP. Oral glukose tolerance test med blodprøver ved 0, 30, 60, 120 minutter NMR-baseret metabonomics: Der udføres metabolisk profilering af urin- og blodprøver ved hjælp af højtopløselig 1 H NMR spektroskopi. Forsøgspersonerne vil af Institut for Human Ernæring få udleveret drikke til 2 uger ad gangen, og de vil efter interventionen modtage DKK 500,- for deltagelse. Studiet afsluttes med en tre-måneders periode, hvor alle børn tilbydes en gruppebaseret behandling af overvægt, der inddrager psykologiske aspekter, kost og fysisk aktivitet. Efter endt intervention vil deltagerne blive vejet og få målt kroppens fedtprocent ved hjælp af bioimpedans og hudfoldstykkelser. Nyhedsværdi Enkelte studier har antydet, at mælk skal kunne have en positiv effekt på fedmegrad, fedtfordeling og risikomarkører for metabolisk syndrom. Men der er endnu ikke lavet kontrollerede interventionsstudier med overvægtige børn, der vil kunne undersøge dette.
6 Endvidere kan brugen af NMR-baseret metabonomics forventes at give ny, hidtil ukendt information om de endogene og eksogene biokemiske mekanismer involveret i indtagelse af mager mælk/mælkeproteindrik. Page 6 of 6
Ved. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond
Ved Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Indsatsområder MFF fokuserer sin indsats indenfor 3 hovedområder som har særlig betydning for udvikling i mejerierhvervet: Fødevaresikkerhed og
Læs mereForslag til fagpakke i Molekylær ernæring
Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS)
Læs mereHvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost
kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det
Læs merePræsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet
Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
Læs merePræsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad
Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad Sponsor-møde, Biovidenskabelige Fakultet 25. Marts 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet,
Læs mereÆg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Læs mereSikkerhed i forbindelse med vægttab
Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens
Læs mereProstatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mereProfessor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring
Ugeskr Læger 2004;166(17):1564 The Atkins diet Status for dokumentation af effekt og sikkerhed STATUSARTIKEL Print Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring
Læs mereComPest projektet Kombinationseffekter af pesticider på fødselsvægt og metabolisme-programmering i rotter
ComPest projektet Kombinationseffekter af pesticider på fødselsvægt og metabolisme-programmering i rotter Ulla Hass, Forskningsgruppen for molekylær- og reproduktionstoksikologi, DTU Fødevareinstituttet
Læs mereINSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Læs mereGrøntsagsprojektet- MAXVEG
Grøntsagsprojektet- MAXVEG BST Per Bendix Jeppesen, Lektor, PhD Aarhus Universitets Hospital Aarhus Universitet Undersøge de sundhedsfremmende effekter af grøntsager på personer med type 2 diabetes og
Læs mereFJERKRÆKONGRES 2015. Æg og Sundhed. Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital
FJERKRÆKONGRES 2015 Æg og Sundhed Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Æg og Sundhed Hvor mange æg spiser vi i Danmark? Hvad får vi fra
Læs mereDen videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring
Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund
Læs mereStresshormonet kortisol
Stresshormonet kortisol Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 12. november 2009 Kortisol kaldes også hydrocortison og er et glucocorticoid - et af ca. 40 hormoner, der
Læs mereDe første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Læs mereFedme i et antropologisk perspektiv
Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant
Læs mereSundhed og fysisk aktivitet
Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at
Læs mereBørn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold
Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER
Læs mereMejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mereOverdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse
Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereRisk-benefit analyse af fødevarer på DTU. Maarten Nauta Seniorforsker
Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Maarten Nauta Seniorforsker Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Food DTU Food: Et stort institut med flere afdelinger, fx: Ernæring Toksikologi Mikrobiologi
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereDanskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mere4 timers skoleidræt om ugen tilstrækkeligt eller blot en god start? (CoSCIS)
4 timers skoleidræt om ugen tilstrækkeligt eller blot en god start? (CoSCIS) Bianca El-Naaman Hermansen, Ph.d.-stipendiat Ballerup/Tårnby-projektet (Copenhagen School Child Intervention Study) Baggrund,
Læs mereEffekt af hydrolyse af animalske biprodukter på interaktion og optag af jern
Effekt af hydrolyse af animalske biprodukter på interaktion og optag af jern René Lametsch Trine D. Damgaard Section of DMP, department of Food science Dias 1 Animalske biprodukter Definitionen af hvad
Læs mereRapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser
Rapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser Sandra Beyer Gregersen Institut for fødevarer, Aarhus universitet SandraB.Gregersen@food.au.dk Vigtigste sundhedsmæssige indholdsstoffer Umættet fedt Proteiner/peptider
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mereSvarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.
Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to
Læs mereBørn og Idræt i Ballerup. Børn og Idræt i Ballerup. Per Kølle, Brøndby, 29.10.08 1
Børn og Idræt i Ballerup Børn og Idræt i Ballerup 1 Børn og Idræt i Ballerup Hvordan kan skolen støtte elevens aktive og sunde udvikling? Children of tomorrow Oktober 2008. Per Kølle E-mail per.koelle@skolekom.dk
Læs mere1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.
1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereSygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer
Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer Dyrlæge, ph.d. studerende Marianne Kaiser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut for Klinisk Veterinærmedicin Vejle d. 27. september 2017 27-09-2017
Læs mereHvad siger forskningen om mad til ældre?
Hvad siger forskningen om mad til ældre? Professor Arne Astrup Institut for Idræt og Ernæring Christiansborg den 7. januar 2016 Dias 1 Department of Food Science Demografisk udvikling hos seniorer i Danmark
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
(Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene Ved Læge ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Generelt om kost- og motionsholdene Tilbud om deltagelse Tilbudet blev givet ved
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mere2 år efter overvægtskirurgi
2 år efter overvægtskirurgi Typiske problemstillinger Utryghed omkring komplikationer Hvad kan jeg forvente af fremtiden? Risiko for gensyn med gamle vaner og vægtøgning Risiko for mangel på næringsstoffer
Læs mereMåling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser
Måling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser Monitorering af fysisk aktivitet i befolkningen Statens Institut for Folkesundhed 9. Maj 2005 Torben Jørgensen Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes
Læs mereBiologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx111-BIO/A-27052011 Fredag den 27. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pig City På figur
Læs mereVurdering af frossen og paneret fisk
Vurdering af frossen og fisk Go Morgen Danmark, torsdag d. 28. januar 2010 Jacob Damgaard Pedersen og Gitte Gross, Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed Paneret fisk findes i mange forskellige
Læs mereMedarbejdernummer Stilling Medarbejders alder Fødselsdato Jubilæumsdato Tiltrådt G4S Ansættelsesvikår Pension AGPension MA 1 Leder 51 22-04-1961
Medarbejdernummer Stilling Medarbejders alder Fødselsdato Jubilæumsdato Tiltrådt G4S Ansættelsesvikår Pension AGPension MA 1 Leder 51 22-04-1961 01.02.2007 01.04.2008 Funktionærer 12% 6% 2 TIC-koordinator
Læs mereBetydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes
Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereEn blodprøve kan afsløre den rette diæt
En blodprøve kan afsløre den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut for Idræt og Ernæring Sektion for fedmeforskning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereNUTRISAL APTOBALANCE ATTAPECTIN RECONVALESCENT
NUTRISAL APTOBALANCE ATTAPECTIN RECONVALESCENT Ved mave-tarmproblemer hos hunde og katte MAVE OG TARM Ved forebyggelse af mavetarmproblemer skal man huske på, at hunde og katte ikke har det samme behov
Læs mereLipidNyt på nettet. Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009. LipidNyt på nettet. Skal vi have tilskud?
Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009 LipidNyt på nettet LipidNyt kan læses på Aalborg Sygehus hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet. Gå ind på: lipidnyt.aalborg-sygehus.dk. LipidNyt
Læs mereRE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
Kernepensum August 00 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 5. august 00 kl. 9.00.00 Hjælpemidler: Lommeregner
Læs mereSundhedseffekter. Vægtkontrol
Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol
Læs mereFedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi
Fedmens gåder Af: Thorkild I.A. Sørensen, professor, dr. med, leder af DanORC, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 30. november 2011 kl. 11:07 Er det folks egen skyld, når de bliver
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs merePersonal Profile. For. john Hansen --------------------------------------
Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne
Læs mereBørn, unge og deres forhold til frugt og grønt -Studier udført ved AU-FOOD
November 2012 Børn, unge og deres forhold til frugt og grønt -Studier udført ved AU-FOOD Line Holler Mielby, Ph.D. Institut for fødevarer Agenda Hvem er jeg Sensorik og forbruger studier Børn og unges
Læs mereKost og motion - Sundhed
Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad
Læs mereKapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Læs mereOptimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS
Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor
Læs mereDER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!
TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG
Læs mereNye anbefalinger fra SST
Nye anbefalinger fra SST Hvor meget bør man motionere? Hvor meget bør man motionere? Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan
Læs mereFristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system
Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereOPUS Skolemadsprojekt
OPUS Skolemadsprojekt Kim F. Michaelsen og Camilla T. Damsgaard Sektionen for børne- og international ernæring Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Hvorfor OPUS Skolemadsprojekt? Danske
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereMad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.
Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil
Læs mereMalin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)
Fede lam - Hvorfor? -Konsekvenser af over- og underfodring på forskellige tidspunkter i drægtigheden for afkommets produktivitet med fokus på fedtaflejring Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige
Læs mereHovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr
Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereBliver man syg af trafikstøj?
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereSpis fisk. Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda!
Spis fisk Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda! Så enkelt kan det siges. Og der er god grund til at følge rådet. Fisk er nemlig lidt
Læs mereDit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed
Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed
Læs mereFedme handler ikke (altid) om kalorier
Fedme handler ikke (altid) om kalorier Tine Jess, forskningsleder, dr.med Thorkild IA Sørensen, professor, dr.med Danish Obesity Research Center Institut for Sygdomsforebyggelse Dogmet om at fedme skyldes...
Læs mereMidtvejsevaluering af kostvejledning til borgere
Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereKOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april. 2016. V. Klinisk diætist Stine Henriksen
KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE Foredrag LØB MED AVISEN Mandag den. 18 april. 2016 V. Klinisk diætist Stine Henriksen Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense på Chr.
Læs mereVelkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane
Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU
Læs merederes familiers syn på sundhed hvordan kan det forbedres?
Overvægtige teenageres og deres familiers syn på sundhed hvordan kan det forbedres? Anders Lindelof Anders.lindelof@stab.rm.dk Kan vi ændre børns præferencer for sundere mad? Århus d 23/8 2011 Program
Læs mereKoens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Læs mereFravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian
Læs mereMEKL. Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning
Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Institut for Fødevarekvalitet Troels Kristensen, Karen Søegaard, Jørgen Eriksen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
Læs mereÆg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012
Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien
Læs mereMad og læring mad og trivsel
Mad og læring v/ lektor Eva Dollerup Mortensen MEd in Health Promotion and Education Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syddanmark, Haderslev Mad og læring mad og trivsel Kan man spise
Læs mereResultater fra satspuljeprojektet Kom i Form Vordingborg Kommune
Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne Resultater fra satspuljeprojektet Kom i Form Vordingborg Kommune Tina Egevang Kjær Projektleder, cand. psych. Sundhedssekretariatet, Vordingborg
Læs mereVedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus
Læs mereOPUS Skolemadsprojekt
OPUS Skolemadsprojekt - en intervention med Ny Nordisk Hverdagsmad i danske skoler Camilla T. Damsgaard, Adjunkt, ph.d. Institut for Human Ernæring LIFE, Københavns Universitet ctd@life.ku.dk Hvad er OPUS?
Læs mereModel for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark
Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: Dato: 20.februar 2015 Udarbejdet af: Anja Reilev/ Claus Færch E-mail: Anja.Reilev@rsyd.dk/ Claus.Faerch@rsyd.dk Model for postdoc ansættelser
Læs mereOvervægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?
Hvor store er problemerne? Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Leder af OPUS skole interventionen Problemerne Overvægt og Fedme Risiko for sygdomme senere i livet Social ulighed Dårlig
Læs mereKraftfoder med naturen som forbillede. Af Maja Mandrup Jacobsen Jordbrugsteknolog og Konsulent
Kraftfoder med naturen som forbillede Af Maja Mandrup Jacobsen Jordbrugsteknolog og Konsulent Islandshestekongres 2015 1 En balanceret diæt Den individuelle hest Behov Ernærringsstatus Mineralmangler Musli
Læs mereOPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter. Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011.
OPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011. Indhold Kost som intervention RCT Real life Eksempel:
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mere