Skriftlighed i gymnasiemusikfaget

Transkript

1 Skriftlighed i gymnasiemusikfaget En undersøgelse af det skriftlige karaktergennemsnit ved gymnasie-musikeksamenen en opgave af Lasse Grubbe lasse@grubbe.nu Musikvidenskabeligt Institut Københavns Universitet, maj 2013 Vejleder: Mads Pagsberg

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... side 3 2. Skriftlig musikeksamen i gymnasiet... side 5 3. Et tilbageblik...side 6 4. Karaktergennemsnittet... side 8 5. Debat om de skriftlige discipliner...side Musikteori 1 (M1)...side Musikteori 2 (M2)...side Ny disciplin: Sangskrivning og komposition...side Efteruddannelse...side Uddannelse...side Undervisningsmateriale...side Faglige krav og karaktergivning...side Upræcise bedømmelseskriterier...side Vægtning af karakterer...side Brug af teknologi...side Kobling mellem teori og praksis...side Elevernes interesse og motivation...side Niveaudifferentiering...side Økonomi...side Evaluering af lærere...side Konklusion...side Litteraturliste...side Musikbladet...side Bilag...side 36 Side 2 af 41

3 1. Indledning I år har jeg for første gang haft et A-niveau hold til skriftlig eksamen, og det gået ELENDIGT - fuldstændig vildt elendigt. Og jeg skal nu til at se opgaverne igennem, for at se, om det er opgaverne eller bedømmelserne jeg vil drukne med rødvin på fredag og siden aldrig tænke på igen. 1 Således beretter en gymnasielærer om den skriftlige musikeksamen i Selvom det er en intens beretning, så er det desværre langt fra en enkeltstående hændelse. Gang på gang igennem flere år har landets gymnasieelever fået lave karakterer ved den skriftlige musikeksamen. Karaktergennemsnittet i skriftlig Musik A på stx var ved eksamenen i 2012 på 5,8 (gennemsnit blandt alle 2190 elevbesvarelser). Musik er dermed et af de fag, hvor eleverne får dårligst karakter ved den skriftlige eksamen kun overgået af Spansk A og Fransk begyndersprog A. Og det til trods for at gennemsnittet på 5,8 er det højeste siden Inden for de seneste to år er der for alvor sat fokus på elevernes lave karaktergennemsnit. Fagkonsulent for musikfaget, Claus Levinsen, er sammen med musikfagets regionsrepræsentanter, opgavekommissionen, fagligt forum og en række andre af musikfagets aktører således netop ved at revidere disciplinerne ved den skriftlige eksamen. Revideringen sker blandt andet på baggrund af meningstilkendegivelser fra en lang række af landets gymnasiemusiklærere, som især er kommet til udtryk på lærernes online diskussionsforum på SkoleKom. Også iagttagere har bidraget til debatten. Senest Henrik Østergaard der med sit speciale fra 2012, Paul McCartney, du er dumpet!, undersøger, hvorfor pop/rock disciplinen ved den skriftlige eksamen i perioden fra , med få undtagelser, har scoret det laveste karaktergennemsnit blandt musikfagets skriftlige discipliner. Problemformulering Med opgaven ønsker jeg at undersøge, hvilket fokus debatten om de skriftlige discipliner har haft, og hvilke løsningsforslag der er blevet fremsat med henblik på at højne elevernes karaktergennemsnit. Jeg vil sammenfatte og opstille den flerårige debat under en række emnekategorier og så vidt jeg har noget relevant at sige kommentere de fremkomne synspunkter. Hvis der viser sig at være huller i debatten, vil jeg forsøge at belyse disse. Slutteligt vil jeg på baggrund af undersøgelsen give et konkret bud på, hvad man skal gøre for at højne elevernes karaktergennemsnit. 1 SkoleKom: Mail fra skriftlige censorer, Bilag Når alle års gennemsnit omregnes til 7-trinsskalaen. Der foreligger ikke umiddelbart data fra før Side 3 af 41

4 Empiri Opgaven baserer sig på en række forskellige kilder med tilknytning til gymnasiemusikfaget. Jeg har foretaget interview med Claus Levinsen (fagkonsulent for musikfaget), med Kaare Petersen (censor gennem 19 år og manden bag den officielle statistik over eksamensresultaterne) og endeligt interview med fem tilfældigt udvalgte gymnasiemusiklærere (fundet via Gymnasieskolernes Musiklærerforenings facebook-gruppe). Alle interviews er vedlagt som bilag (bilag 1-3). Jeg har gennemgået alle indlæg fra Musikfagets SkoleKom Konference (et privat diskussionsforum for gymnasiemusiklærere), hvorfra jeg har udplukket relevante indlæg og diskussioner. Det samme har jeg gjort med Musikbladet (et fagblad for gymnasiemusiklærere) fra perioden Indlæg fra SkoleKom (bilag 4-11) fremsendes efter forespørgsel. Endeligt har jeg benyttet årlige officielle evalueringer af den skriftlige eksamen , samt læreplaner og vejledninger til musikfaget. Afgrænsning Opgaven tager afsæt i en meget kompleks problemstilling, og i en debat som strækker sig over flere år. Der er fremkommet mange forskellige synspunkter og løsningsforslag, og jeg kan ikke i en opgave på 30 sider bringe og kommentere dem alle. I opgaven har jeg derfor blot udvalgt nogle få, men repræsentative, synspunkter fra debatten. Nogle lader jeg tale for sig selv, andre knytter jeg en kort kommentar til. Når jeg afslutter opgaven med et konkret bud på, hvad man skal gøre for at højne elevernes karaktergennemsnit, så skal det ikke tolkes som om, at det så er den eneste rigtige og mulige løsning. Selvom der er visse tendenser at spore i debatten tendenser som mit løsningsforslag i høj grad baserer sig på så har der langt fra været konsensus blandt de implicerede personer. Flere vil derfor antageligvis være uenige i (dele af) mit løsningsforslag. Man vil med rette kunne påstå, at min gennemgang og undersøgelse af debatten og de fremkomne synspunkter til tider er noget overfladisk. Jeg kunne sagtens have valgt at dykke dybere ned i nogle af emnerne, men det ville blive på bekostning af andre emner og dermed også på bekostning af det samlede overblik. Opgaven skal ses som et lille spadestik ned i problemstillingen et spadestik som forhåbentlig kan inspirere til videre diskussion, undersøgelse og analysearbejde. Opgaven tager udgangspunkt i debat og diskussioner fra perioden 2004 til For en historisk gennemgang af de skriftlige discipliner og den løbende debat herom henvises til Henrik Østergårds speciale Paul McCartney, du er dumpet!, side Side 4 af 41

5 2. Skriftlig musikeksamen i gymnasiet Den mundtlige musik A-niveau eksamen og den skriftlige musik A-niveau eksamen er begge i udtræk, hvilket vil sige, at enten kommer et musikhold op både i mundtlig og skriftlig musik, eller også kommer det op i enten skriftlig eller mundtlig musik. Musik B- og C-niveau har ingen skriftlig eksamen. I 2012 blev 2190 ud af 2228 elever med musik A udtrukket til skriftlig eksamen to tal der har ligget nogenlunde stabilt siden 1996, hvorfra de tidligeste data foreligger 3. Den skriftlige prøve i musik er delt op i to dele. Den første del af prøven, Musikteori 1 (M1), består af fem forskellige generelle musikteoretiske opgaver: 1) Akkordlæsning. Notation af becifring inkl. bastone over markerede akkorder. 2) Harmonisk analyse. Tilføjelse af funktionstegn under en melodis becifringsakkorder. 3) Harmonisering. Angivelse af becifring til en melodi noteret på noder. 4) Melodisk analyse. Skriftlig melodisk analyse af en melodi. 5) Hørelære. Notation af et totakters ostinat fra vedlagt cd. De fem opgaver indgår med lige vægt i evalueringen af denne del af prøven. De eneste tilladte hjælpemidler er et tangentinstrument (eller instrument efter eget valg) og audio-afspilningsudstyr. Den anden del af prøven, Musikteori 2 (M2), består af en nodebaseret udsættelse af en klingende melodi. Under denne del af prøven må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er dog ikke tilladt, og brug af internet og programmel der indeholder automatiske analyse-, harmoniserings-, arrangements- eller kompositionsfaciliteter, er ej heller tilladt. Eksaminanden skal vælge én af følgende fem forskellige opgaver: 1) Harmonisering og udsættelse af koralmelodi. Udarbejdes for sopran, alt, tenor og bas. 2) Vokaludsættelse. Udarbejdes for mindst tre stemmer. 3) Udsættelse af pop-rocksang. Udarbejdes for mindst tre stemmer (vokale/instrumentale) og rytmegruppe bestående af trommer og bas. 4) Udsættelse af jazz standard-sang. Udarbejdes for mindst tre stemmer (vokale/instrumentale) og rytmegruppe bestående af trommer og bas. 5) Delopgaver. Eksaminanden skal vælge én opgave fra hver af i alt tre hovedgrupper. Hovedgrupperne er harmonisering (med mulighed for valg mellem: koralharmonisering, viseharmonisering, harmonisering af jazzstandard), vokalsats (valg: koralsats, visesats, pop/rock-kor, jazz-kor) og rytme (valg: talekor, pop/rock rytmegruppe, jazz rytmegruppe). Eksaminanden har 5 timer til at besvare begge delprøver. M1 skal afleveres efter en time. Der gives én samlet karakter ud fra en helhedsbedømmelse. M1 vægtes med ca. 1/3, og M2 vægtes. med ca. 2/3. M2 kan udarbejdes på computer hertil udleveres en XML-fil med opgavemelodien. 3 Ministeriet for Børn og Undervisning: Censorernes evaluering af den skriftlige prøve i musik, Side 5 af 41

6 3. Et tilbageblik I 1988 indføres det såkaldte valgfagsgymnasium, hvor eleverne inden skolestart vælger sig ind på enten sproglig eller matematisk linje. I 2.g målrettes gymnasieforløbet med de fag, eleverne ønsker at studere. Musikfaget er obligatorisk for alle elever i 1.g og kan senere i uddannelsen vælges som valgfag på både B-niveau og A-niveau. Kun musik A-niveau har en skriftlig eksamen. Ved den skriftlige eksamen skal eksaminanderne vælge mellem en af følgende opgaver: koralharmonisering, udsættelse af folkelig melodi, udsættelse af jazz standard-sang, udsættelse af pop-rocksang, og fra 2003 en ny valgmulighed: delopgaver (identiske med dem beskrevet i kapitel 2). Der gives 5 timer til besvarelse af prøven 4. I 2005 indføres det såkaldte studieretningsgymnasium, som har særligt fokus på de naturvidenskabelige fag, på tværfaglighed og på studiekompetencer. Det betyder samtidig en reducering af timetallet for de kreative og kunstneriske fag, herunder musikfaget. Opdelingen af sproglig og matematisk linje bliver erstattet af et grundforløb varende et halvt år og derpå et studieretningsforløb de resterende to og et halvt år. Det obligatoriske musik i 1.g erstattes af et obligatorisk kunstnerisk valgfag i 1.g, som eleverne vælger blandt de fag, den enkelte skole udbyder. Musikfaget er det eneste af de kunstneriske fag, der kan vælges på A-niveau, og er af denne grund det eneste kunstneriske fag med en skriftlig dimension. Vilkårene for skriftlighed i gymnasiet ændres med studieretnings-reformen, idet tiden til det skriftlige arbejde reduceres. Ved den skriftlige eksamen reduceres de eksisterende opgavetyper, og prøveformen ændres til en 1-times prøve uden hjælpemidler (M1) og en 4-timers prøve i de eksisterende opgavetyper med hjælpemidler (M2) som beskrevet i kapitel 2 5. Opgave 2 i M2 ændres fra 2005 til udsættelse af vise og fra 2013 til vokalarrangement. Grafbilledet på næste side viser eksaminandernes procentvise valg af opgavetype i M2 fra perioden 1996 til Grafen for vokal-opgaven (den røde) dækker over først udsættelse af folkelig melodi ( ), senere udsættelse af vise ( ) og endeligt både udsættelse af vise og vokalarrangement (forsøg) (2012). Pop/rock-opgaven er med sine næsten 50% den langt mest populære opgave blandt eleverne, næst efter jazz-opgaven som ligger på omkring 30%. Koralopgaven har været på konstant tilbagegang siden 1996, og den befinder sig nu i bunden sammen med delopgaverne og vokaludsættelsen/viseudsættelsen: 4 Levinsen, Claus: Musik i Gymnasiet Status og perspektiver, Side Levinsen, Claus: Musik i Gymnasiet Status og perspektiver, Side Ministeriet for Børn og Undervisning: Censorernes evaluering af den skriftlige prøve i musik, er valgt som startpunkt, fordi der ikke umiddelbart foreligger data fra før dette år. Side 6 af 41

7 På trods af at pop/rock-opgaven er den mest populære opgave, så er det med få undtagelser den opgave, der scorer det laveste karaktergennemsnit. Det ses på grafbilledet herunder, hvor elevernes gennemsnit for hver af de fem forskellige discipliner i M2 er vist 7. Karaktergennemsnittet er for overskuelighedens skyld omregnet til 7-trinsskalaen for alle år: Karaktergennemsnittet dækker både M1 og M2, idet der gives én samlet karakter på baggrund af bege prøver. Jazz-opgaven har næsten konstant scoret det højeste karaktergennemsnit, mens de øvrige opgavetyper lægger sig midt imellem jazz- og pop/rock-opgaven. Vokalopgaven og til dels også delopgaverne har nogle store udsving, men det numeriske antal besvarelser er for begges vedkommende så få, at man ikke kan uddrage statistisk signifikante tendenser af udsvingene. 7 Ministeriet for Børn og Undervisning: Censorernes evaluering af den skriftlige prøve i musik, Side 7 af 41

8 Det samlede karaktergennemsnit for alle skriftlige discipliner har ligget meget stabilt siden 1996, dog med en lille stigning til et højdepunkt i Det fremgår af grafen herunder, hvor karaktergennemsnittet frem til 2007 (den røde del af grafen) er omregnet til 7-trinsskalaen: 4. Karaktergennemsnittet 7-trins-karakterskalaen som blev indført i skoleåret 2006/2007 har en normalfordeling på 7 blandt de beståede. Det vil sige, at over tid skal karakterene på landsplan ideelt set fordele sig omkring middelkarakteren 7. Det fremgår af en udregning på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside, hvor man angiver følgende ideelle afgivning af hver karakter: 10% skal have karakteren 12, 25% karakteren 10, 30% karakteren 7, 25% karakteren 4 og 10% karakteren hvilket samlet set giver gennemsnittet 7. Fordelingen er dannet ud fra karakterene A, B, C, D og E i den europæiske ECTS-skala, som man har forsøgt at lægge sig op af. Der er ingen krav til hvor mange elever, der skal dumpe et fag, hvorfor karakterene 00 og -3 ikke er med i ministeriets angivne fordeling. I den tidligere 13-skala lå normalfordelingen på 8. Hvis man bruger Ministeriet for Børn og Undervisnings omregningstabel til at omregne et 8-tal på 13-skalaen til en karakter på 7- trinsskalaen, får man karakteren 6,0 10. Overgangen fra den gamle til den nye skala betyder altså, at der skal gives højere karakterer, hvis normalfordelingen skal nås under den nye skala. Ifølge censor Kaare Petersen var gennemsnittet blandt de beståede ved den skriftlige musikeksamen i 2012 på 6,3 11.I 2011 lå det tal ifølge den årlige evalueringsrapport på 6,1. I 2009 lå tallet på 6,2, og i 2008 lå det på 6,0. Der foreligger ikke umiddelbart data fra Selv blandt de beståede eksaminander et der et stykke vej op til normalfordelingen på 7. Problemet er således helt konkret, at elevernes karaktergennemsnit er mellem 0,7 og 1,0 point for lavt i forhold til normalfordelingen. 8 Ministeriet for Børn og Undervisning: Censorernes evaluering af den skriftlige prøve i musik, Ministeriet for Børn og Undervisning: Anvendelse af 7-trinsskalaen, Ministeriet for Børn og Undervisning: Omregning af karaktergennemsnit, Interview med Kaare Petersen, Bilag 2. Side 8 af 41

9 5. Debat om de skriftlige discipliner Efter at have gennemgået alle indlæg i Musikbladet 2004 til 2013 og alle indlæg fra Musikfagets SkoleKom Konference 2006 til 2013, tegner der sig et billede af en lang og meget gennemgående debat om de skriftlige discipliner. I stort set alle Musikbladet siden 2004 har der været debat eller snak om de skriftlige discipliner, og samme debat har været fremtrædende flere gange på SkoleKom (omend her overskygget af mange mere dagligdags emner). Alt i alt vil jeg anslå, at omkring 100 forskellige lærere har deltaget aktivt i debatten i Musikbladet og på SkoleKom (når man tager højde for, at et indlæg ofte repræsenterer en lærergruppe fra et gymnasium og ikke blot en enkelt lærer). Debatten om de skriftlige discipliner har også foregået på mere lukkede platforme. Disse tæller bl.a. faggruppemøder, møder i opgavekommisionen, mailkorrespondancer med fagkonsulenten, og senest et møde i november 2012, hvor 40 musiklærere fra hele landet var mødt op for at sætte fokus på skriftlig musik. Denne type af mere lukkede debatter har jeg som udefrakommende ikke haft adgang til. Fagkonsulenten har dog været flittig til i sin faste klumme i Musikbladet at berette fra debatterne. Selvom debatten har stået på i mange år, så kører den stadigvæk for fuld sving. Faktisk er den taget en del til i løbet af de sidste to års tid. Hvorfor debatten blusser op netop nu, vil jeg være forsigtig med at gætte på. Det kan skyldes, at man ikke har ønsket at debattere noget, før de første årgange på den nye gymnasiereform har været igennem et samlet A-niveauforløb, og man har gjort sig nogle erfaringer heraf. Debatten frem til år 2011 har primært handlet om disciplinerne ved eksamenen, og ikke om elevernes karaktergennemsnit. I de tilfælde hvor karaktergivningen har været debatteret, har fokus været på bedømmelsen af disciplinerne set i forhold til hinanden. Når debatten frem til 2007, hvor 7- trinsskalaen indføres, ikke har omhandlet elevernes karaktergennemsnit, så kan det skyldes, at karaktergennemsnittet under 13-skalaen lå tættere på normalfordelingen, end det gør nu under den nuværende skala. Karaktergennemsnittet lå i perioden 2004 til 2007 på omtrentligt 7,7 hvert år, hvilket er væsentlig tættere på normalfordelingen 8, end det nuværende gennemsnit på 5,8 (6,3 blandt de beståede) er på normalfordelingen 7. Problemet er altså større fra 2007 og frem. Evalueringsrapporterne over de skriftlige eksamener fra 2007 og frem giver dog ikke antydningen af problemer. I 2009 afsluttes evalueringsrapporten med at konludere, at når alt tages i betragtning må resultatet for 2009 betragtes som rigtigt fint og i 2011 lyder konklusionen, at Alt i alt er der grund til tilfredshed med årets resultat.. Med et karaktergennemsnit på 5,57 (6,1 blandt de beståede) i 2011 og nogenlunde samme resultat i 2009, kan de to citater forekomme virkelighedsfjerne. Kaare Petersen, der har udformet evalueringsrapporterne, forklarer i et interview citaterne med: Side 9 af 41

10 Det kan ikke koges ned til at betragte et gennemsnit isoleret! Det er klart, at med et snit så klart under 7 kaldes der på et analysearbejde. [ ] Tager vi snittet for 2012 blandt de beståede, lander vi på 6,3. Det er klart, at der ikke er tale om et højt snit, men efter mine begreber indenfor normalområdet, omend i den lavere ende. 12 Og det analysearbejde, Kaare efterspørger, blev så for alvor sat i gang halvandet år tidligere, i slutningen af 2011, af fagkonsulent Claus Levinsen: Landsgennemsnittet for skriftlig musikteori er det laveste blandt de skriftlige fag i gymnasiet. Dette sammenholdt med at mange musiklærere finder det vanskeligt at få eleverne op på et fornuftigt niveau, og at man bruger megen (læs: for megen) tid på det skriftlige, som så fragår anden undervisning. På generalforsamlingen i oktober [2011] lovede jeg at jeg vil igangsætte en bred debat om musikfagets skriftlige discipliner, så fat pen eller pc og skriv et indlæg til Musikbladet eller på Skolekom. 13 Det er således især debatten fra 2011 og frem, der danner grundlag for de følgende kapitler, hvor jeg har forsøgt at opstille de fremkomne synspunkter under en række forskellige emnekategorier Musikteori 1 (M1) Alle udtrykker tilfredshed med M1 14 Sådan skriver fagkonsulenten i 2012, og det er da også det billede, der tegner sig, når man gennemgår debatten i Musikbladet og på SkoleKom. Fire meget gennemgående holdninger til M1 er, at: M1 har været en stor faglig gevinst generelt. 15, Prøven skal fastholdes [...] da prøven understøtter elementære og væsentlige musikalske færdigheder. Endvidere er den yderst anvendelsesorienteret. 16, Musikteori 1 understøtter glimrende hvad vi ellers laver i musik. 17 og Overførselsværdien til musikforståelse og ikke mindst SRP er stor. 18. Alligevel er der to problemstillinger ved M1, som endnu ikke er løst. For det første er der gennemgående enighed blandt lærerne om, at eleverne har svært ved at nå alle fem discipliner i M1 på den time, der er til rådighed ved eksamenen. En elevrundspørge fortaget i viser, at eleverne er af samme opfattelse 19. For det andet bruger lærerne uforholdsmæssigt megen tid på at undervise i disciplinerne fra M1, og det tager tid fra anden undervisning Interview med Kaare Petersen, Bilag Musikbladet 4, 2011: Fagkonsulentens klumme. Side Musikbladet 1, 2012: Fagkonsulentens klumme. Side SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner 2, Bilag SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner, Bilag SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner, Bilag SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner 2, Bilag Skolekom: Meningstilkendegivelse, Bilag Problemstillinger har især været diskuteret på SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner, Bilag Side 10 af 41

11 Fire forskellige løsninger på de to problemstillinger er blevet foreslået: 1) Eleverne gives længere besvarelsestid 2) Opgave 3 'Harmonisering' fjernes 3) En eller flere af disciplinerne gøres nemmere 4) Opgaven i melodisk analyse rykkes over til M2 Løsning 1 er vel nok den nemmeste og umiddelbart mest oplagte løsning på problemstillingen, at eleverne har svært ved at nå alle fem opgaver i M1. Alligvel foreslår kun en lærer denne løsning: Dog kunne man rent tidsmæssigt give den bare ½ time mere, for eleverne har meget travlt! 21. Hvis besvarelsestiden til M1 forlænges, skal man enten udvide den samlede prøvetid ud over de nuværende 5 timer eller forkorte besvarelsestiden til M2 tilsvarende. De fleste lærere vil formentlig være imod at forkorte besvarelsestiden til M2, idet denne del af prøven i forvejen er tidspresset for eleverne. For at forhindre yderligere tidspres vil man i så fald enten skulle gøre opgaven kortere eller nedjustere de faglige krav. Sidstnævnte har fagkonsulenten flere gange afvist 22. M2 er allerede blevet forkortet en gang i forbindelse med indførsel af M1 i 2008 hvilket betyder, at førstnævnte nok heller ikke vil høste den store opbakning. En forlængelse af prøvetiden ud over de 5 timer er mulig. Samfundsfag har eksempelvis en skriftlig eksamen på 6 timer (men som det eneste fag på stx) 23. En udvidelse af prøvetiden vil dog gøre eksamensdagen for mange af de eksamensansvarlige meget lang, idet flere gymnasier deler eksaminanderne op i et tidligt hold og et sent hold i forlængelse af hinanden samme dag (grundet lokalemangel eksaminanderne placeres ofte i hver sit lokale). Løsning 2 er blevet foreslået af fem lærere. Argumenterne for at fjerne harmoniseringen er bl.a.: det er den af disciplinerne, der er mindst anvendelig i forhold til SRP. SRO, AT m.m. det er svært for en stor del af eleverne at nå op på et højere niveau end S, D og T. En stor del af vores elever har svært ved at spille melodi og akkorder selv og derfor bliver det en ren skrivebordsopgave, som jo ikke er meningen med opgaven. den tager i min erfaring en del tid at undervise i hvis man bare skal lidt længere end T S D - og det skal man hvis det skal være tilfredsstillende. 24 Det er samtidigt den opgave, som eleverne opnår dårligst karakter i, ifølge censor Kaare Petersen: Når det er sagt, kan jeg sige, at i M1 scorer den harmoniske analyse højt (9,3 i snit), mens den melodiske analyse og især harmoniseringen scorer lavt (hhv. 5,5 og 5,4 i snit) SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner 2, Bilag Senest i 2012: SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner, Bilag Ministeriet for Børn og Undervisning: Oversigt over prøver..., SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner 2, Bilag Interview med Kaare Petersen, Bilag 2. Side 11 af 41

12 Selvom denne løsning løser begge problemstillinger ved M1, så er mindst lige så mange lærere helt uenige i, at opgaven skal fjernes. Argumenterne for at beholde opgaven er bl.a.: Vi skal have oplevelsen ind i analysen. [ ] Hvis man skal erfare udtrykspotentialet i en harmonisk forbindelse, kræver det aktiv træning [ ]. Så kan analysen blive en kreativ proces. 26 Harmonisering er nyttig i elevernes musikudøvelse såvel som i deres analytiske omgang med musik og i deres arrangementspraksis. Harmonikkens betydning som musikalsk virkemiddel vil eleverne miste forudsætningerne for at forstå i det øjeblik, de ikke skal harmonisere selv. 27 Styrken ved den er, at her kan de dygtige elver få noget at lege med. [ ] Det er samtidig bare en øreåbner for nogle elever at man KAN harmonisere Der er således meget stor uenighed om netop denne løsning. Uenigheden omkring løsning 1 havde dog sandsynligvis været lige så stor, hvis blot flere lærere havde valgt at kommentere på den. Kun én anden af de fem opgaver foreslås fjernet, og det kun af én lærer: Akkordlæsningsopgaven (nr. 1) kan evt. udelades, fordi det at kunne tyde/skrive en akkord alligevel testes i M Løsning 3. Flertallet af lærere mener ikke, at nogle af discipliner kan undværes. Derfor foreslår nogle, at disciplinerne i stedet gøres lettere eller kortere. Opgave 5 'Hørelære' bliver i den forbindelse nævnt af flere, som påpeger, at den er blevet sværere de senere år. Det kan undre, at harmonisering og melodisk analyse ikke bliver nævnt, når nu det er de to opgaver, eleverne klarer sig dårligst i. At gøre opgaverne kortere vil efter min overbevisning være en udfordring, idet der allerede er tale om fem relativt korte opgaver. Løsning 4 er foreslået af tre lærere. Enkelte opponerer dog mod en flytning til M2, idet M2 i forvejen er presset nok for eleverne. En lærer mener, at melodisk analyse kun hører til i mundtlig eksamen og i SRP-opgaven. Alle er grundlæggende enige i, at melodisk analyse er en god disciplin, fordi den styrker forbindelsen til de skriftlige opgaver. To påpeger dog, at det er absurd, at der ikke er akkorder til melodien, idet det er spændingsfeltet mellem harmonik og melodi der konstituerer melodiens kraft og prægnans. 30. I november 2012 mødtes 40 gymnasielærere for at diskutere de skriftlige discipliner. Her lød konklusionen: Som vinden blæste på dette kursus vil opgavehæftet til skriftlig eksamen i musik fremadrettet bestå af M1. [ ] Sorteper (melodisk analyse) blev flyttet rundt og forsøgvis placeret mange forskellige steder hvor den ender må stå hen i det uvisse SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner 2, Bilag SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner 2, Bilag SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner 2, Bilag SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner, Bilag SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner 2, Bilag Musikbladet 4, 2012: Kursus og debatmøde om skriftlig musik. Side 20. Side 12 af 41

13 5.2. Musikteori 2 (M2) En stor del af diskussionerne om de skriftlige discipliner har omhandlet udformningen af pop/rockopgaven i M2. Det skyldes formentlig, at det er den disciplin, langt de fleste elever vælger, og at det er den disciplin, eleverne opnår det laveste karaktergennemsnit i. Samtidigt er M2 den langt mest omfattende delprøve ved den skriftlige eksamen, og det er en delprøve som optager en stor del af den daglige undervisningstid. I 2013 udtaler fagkonsulenten, at Min egen vurdering er, at pop-rock skal ændres til en mindre nodebaseret og mere anvisningsbaseret besvarelse a la leadsheet. 32. Henrik Østergaard understøtter denne udtalelse, når han i sit speciale konkluderer: Det stilistiske udgangspunkt til pop/rock-opgaven er rytmisk musik, der blandt andet kendetegnes ved sin ringe tradition for at notere musik på skrift. Netop paradokset i at man konstruerer en skriftlig disciplin med et stilgrundlag som ikke oprindeligt har tradition for at være nedfældet skriftligt, har jeg sammen med ovenstående forhold vurderet til at være årsagerne til pop/rock-opgavens lave karaktergennemsnit i perioden Henrik har i øvrigt lavet en aldeles glimrende undersøgelse af pop/rock-disciplinen i sit speciale, hvorfor jeg ikke vil bruge yderligere tid på at kommentere den her. I Musikbladet 1, 2012 konkluderer fagkonsulenten i sin faste klumme, at: De fleste ønsker en fastholdelse af satsdisciplinen, enten udmøntet i en helhedsopgave eller som delopgaver. Flere ønsker en musikalsk analyseopgave. Flere udtrykker færre valgmuligheder og peger på at opg. 5 [delopgaverne] skal ud. 34 Og i samme klumme beretter han fra et møde i opgavekommisionen afholdt d. 15. marts 2012, hvor man med udgangspunkt i indkomne forslag, er nået frem til følgende mulige model for eksamenen: M1 på 1 time bestående af fire prøver: Akkordlæsning, harmonisk analyse, harmonisering og hørelære. M2 på 4 timer bestående af musikalsk analyse (af melodi med tekst og becifring) og udsættelse. Den analyserede sang skal efterfølgende udsættes (arrangeres). Eleven vil kunne vælge imellem en pop/rock-sang, en jazz standard-sang eller et vokalarrangement. De faglige krav fastholdes, men opgaven reduceres i omfang til et A og et B-stykke. Med dette forslag udgår koralen og delopgaven således af den skriftlige eksamen, mens det klassiske satsarbejde (fra koralen) bevares i vokaludsættelsen. Idet den melodiske analyse flyttes over i M2, får eleverne mere tid til M1, hvilket løser problemet med elevernes tidspres (kapitel 5.1.). 32 Interview med Claus Levinsen, Bilag Henrik Østergaard: Paul McCartney, du er dumpet!. Side Musikbladet 1, 2012: Fagkonsulentens klumme. Side 8. Side 13 af 41

14 I et debatoplæg senere i 2012 indleder fagkonsulenten med at forestille sig tre mulige modeller: 1) M1 + M2 Skriftlig musikanalyse (klassisk og/eller rytmisk sats). Node, lyd og opgavespørgsmål. 2) M1 + M2 Satsøvelser fx baslinje, korsvar, medstemme, trommegroove over en given melodi. 3) M1 + M2 Melodiudsættelse. En eller to melodier gøres til genstand for en stilmæssigt forankret udsættelse/arrangement (jazz, rock, korsats, latin ) 35 Det ville have været oplagt at lade diskussionen tage udgangspunkt i den model som opgavekommisionen foreslog tidligere i 2012, men i stedet breder fagkonsulenten altså diskussionen ud ved at forestille sig til tre helt andre modeller for den skriftlige eksamen. Som svar på debatoplægget kommenterer kun få lærere på de tre konkrete opstillede modeller. Langt de fleste lærere er til gengæld enige om, at antallet af valgmuligheder i M2 skal skæres ned. Fagkonsulenten begrunder de mange valgmuligheder med, at Det er en ren knopskydningsudvikling, som vist mest bunder i at man ikke tør smide opgavetyper ud, når de først er indført. 36. Andre fag, eksempelvis dansk, stiller også eleverne overfor en række valgmuligheder ved den skriftlige eksamen. Fælles for alle disse fag er, at eleverne principielt kan besvare alle opgaverne. Anderledes forholder det sig i musik, hvor opgavetyperne er af så forskellig karakter, at eleverne kun har kompetence til at besvare den eller de opgaver, de er blevet undervist i typisk én eller højst to af opgaverne. De usikre elever kan vælge en opgavetype, de ikke har kompetencer til at besvare, og læreren står i et dilemma: Skal han gå efter bredde og give eleverne mulighed for at smage på forskellige ting, eller skal han specialisere eleverne hurtigt? Den, der systematisk underviser i en opgavetype fra midten af 1.g til slutningen af 3.g, når meget længere, end den der først vil præsentere sine elever for forskellige discipliner, før de vælger en enkelt disciplin. I en senere meningstilkendegivelse på SkoleKom fra 2013, er 5 lærere for en udfasning af delopgaverne, mens 3 er imod. 5 lærere er for en udfasning af koralen, 1 har ingen mening, og 2 er imod 37. Fagkonsulenten følger strømmen og siger i et interview 2013, at delopgaven og koralen vil nok forsvinde på sigt. 38. Og det samme konkluderer han i Musikbladet 1, 2013: Jeg kan godt se for mig, at en første ændring kunne være at det klassiske satsarbejde, med eller uden harmoniseringsdelen, vil blive repræsenteret ved vokalsats-opgaven og at koralharmonisering derved glider ud. Jeg kan også se for mig at delopgaven vil forsvinde. Ikke ret mange vælger den og den blev ikke den succes, som forventet. Det har undret mig en del SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner, Bilag Interview med Claus Levinsen, Bilag Læs selv argumenterne bag svarene: SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner 2, Bilag Interview med Claus Levinsen, Bilag Musikbladet 1, 2013: Fagkonsulentens klumme. Side 9. Side 14 af 41

15 På trods af pop/rock-opgavens lave karaktergennemsnit er der næsten ingen der peger på, at den skal fjernes, hvilket formentlig skyldes, at det er den som i højest grad taler elevernes sprog, og at den er både aktuel og meget populær blandt eleverne. Ligeledes foreslår kun meget få, at jazz-opgaven og den nye disciplin fra 2013, vokalopgaven, fjernes. Flere lærere mener, at satslæreopgaven i M2 er problematisk, idet den ikke kan bruges i SRP- og ATsammenhæng eller i det almindelige skriftlighedsplan, som man har på gymnasiet. De syntes derfor, at M2 skal deles op i en analyseopgave og en udsættelse, altså præcis som opgavekommisionen foreslog det i En lærer skriver følgende, hvilket to andre erklærer sig enige i: Det er et problem, at det skriftlige arbejde i musik (på nær M1) udelukkende er satsarbejde. Det gør det svært at arbejde med de kompetencer, der skal gøre eleverne i stand til at skrive en god SRP i musik. Musikfaget bidrager i øjeblikket i ringe grad til de fælles mål med den nye skriftlighed. De generelle studiekompetencer bliver ikke tilgodeset i tilstrækkelig grad ved den høje grad af fokus på satsarbejde [ ]. 40 En læregruppe udtrykker dog stor bekymring over for det forslag:: Vi er meget bekymrede over dette forslag, fordi analysen ikke har et højere mål som i SRP [ ] Vi mener, det er meget vigtigt, at vi overvejer den elevgruppe, der vælger musik på A- niveau. For en del elever er valget lig med et fravalg af andre studieretninger på den måde, at de er mere kreativt og mindre bogligt anlagt at akademisere faget med mere skriftlig analyse vil ikke gavne denne elevgruppe. 41 Af andre holdninger til disciplinerne i M2 kan kort nævnes: En som foreslår at opgaverne gøres kortere, eksempelvis ved at skære i antallet af takter. En som foreslår at trommerne fjernes i jazz- og pop/rock-opgaven, idet notationspraksis i opgaven er ude af trit med, hvordan det forholder sig i det virkelige liv. Nogle få som gerne vil have M2 bestående kun af deldiscipliner (som i M2 opgave 5). Nogle få som gerne vil have M2 bestående kun af én opgavetype: Med fokus på én disciplin, mener vi også, at kvaliteten i opgavebesvarelserne stille og roligt vil højnes. Diskussionerne, efteruddannelse og vidensdeling indenfor området vil blive større og det vil også øge mængden af kvalificerede undervisningsmaterialer indenfor dette felt. 42. Det går fagkonsulenten imidlertid ikke ind for: Der er en stærk tradition i musikfaget for at man kan vælge. [ ] En fælles M1 og en frihed i valg af typer i M2 synes jeg nu fortsat er en smuk model for musikfaget, uanset hvad andre fag gør SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner, Bilag SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner, Bilag SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner, Bilag SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner 2, Bilag 4. Side 15 af 41

16 5.3. Ny disciplin: Sangskrivning og komposition I begyndelsen af 2010 drøftede opgavekommisionen og fagligt forum sangskrivning som en mulig kommende skriftlig disciplin i M2 44. Det kan virke paradoksalt, at man diskuterer indførslen af en ny disciplin, samtidigt med at alle er enige om, at antallet af skriftlige discipliner skal reduceres. En lærergruppe skriver derfor i 2012, at Vi mener ikke løsningen på de skitserede problemer er at finde på nye opgavetyper. og en anden skriver, at Komposition skal ikke ind i den skriftlige eksamen. 45. En tredje lærer er derimod anderledes positiv: Jeg synes det lyder fantastisk spændende. Tænk at have mulighed for at udvikle sig som komponist, og måske arbejde sammen med sin kammerat som skriver digte i dansk!? Det er da innovativt! 46 Til gengæld er der mere positiv stemning for at lade sangskrivning og komposition indgå under andre sammenhænge i musikfaget. Fagkonsulenten skriver i 2011 om mulighederne: Sangskrivning kan også være et musikemne på tværs af tid/genre med en kundskabsdel og en praksisdel. Der ligger mange gode muligheder i sangskrivning i forhold til at bringe de musikalske parametre og musiklære ind i en praktisk ramme, som meget sandsynligt vil komme eleverne i møde. 47 Og en lærer skriver i 2012, at Det vil være mere oplagt at lade det [sangskrivning] indgå i den praktiske del af en musikeksamen Efteruddannelse Det er først og fremmest underviserne, der skal efteruddannes. 49 Således svarer fagkonsulent Claus Levinsen i et interview med undertegnede på spørgsmålet om, hvad man bør gøre for at højne elevernes faglige niveau. Og han har tidligere i 2013 udtalt, at: Uanset hvad der sker, så vil ændringer [i opgavehæftet til eksamenen] blive varslet i god tid og hvis der er tale om større ændringer, så skal der forsøgsarbejde og efteruddannelse ind over. 50 Fagkonsulenten er altså meget opmærksom på, at lærerne skal efteruddannes. Det samme er flere lærere, hvoraf en skriver, Et fokus på lidt færre discipliner skal efter vores mening støttes af en massiv satsning på efteruddannelse af musiklærerstanden 51, og en anden fortsætter med: Vi mangler [ ] landsdækkende efteruddannelse, så der opnås konsensus om, hvad kravene [til eksamenen] er Musikbladet 2, 2010: Møde mellem Opgavekommission og Fagligt Forum i musik. Side SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner, Bilag SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner, Bilag Musikbladet 3, 2011: Fagkonsulentens klumme. Side SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner, Bilag Interview med Claus Levinsen, Bilag Musikbladet 1, 2013: Fagkonsulentens klumme. Side SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner, Bilag SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner 2, Bilag 4. Side 16 af 41

17 En lang række efteruddannelseskurser har da også allerede været afholdt. I tidligere udgaver af Musikbladet fremgår blandt andet kurser i musikhistoriske emner, musikfaget efter reformen, sammenspil, undervisning i pop/rock-arrangement, udvikling af pianistiske færdigheder og diverse it-kurser. I 2013 er kursusudbuddet ifølge fagkonsulenten: sangskrivning, nye vinkler på klassisk musik, computeren som en del af musikudøvelsen, ikke-vestlig musik og endeligt vokaludsættelse 53. Der er således (og har været) mange efteruddannelsesmuligheder, også inden for de skriftlige discipliner. Sidste citat (side 16) peger dog på, at efteruddannelsen ifølge nogen ikke har været landsdækkende nok. Omvendt kan man sige, at hvis der, som citatet peger på, er behov for landsdækkende konsensus om, hvad kravene til eksamenen er, så er det måske mere oplagt at skrive en bog eller vejledning, frem for at sende kursusholdere rundt på samtlige af landets gymnasier. En lærer fremsætter i 2013 kritik af prioriteringen af efteruddannelseskurser: Det er i det hele taget lidt underligt med koralen. Det er nok den mest velegnede eksamensdisciplin [...] Alligevel lader det til at en stor del af "standen" enten ikke magter den eller finder den utidssvarende. Det har dog aldrig givet anledning til at foreningen iværksatte efteruddannelse. Derimod sættes der ressourcer af til efteruddannelse i discipliner, der eksamensmæssigt har været problematiske (pop/rock), eller til udvikling af helt nye discipliner. 54 I de interviews jeg har foretaget med fem gymnasielærere, svarer tre, at de fravælger koralharmoniseringen, fordi disciplinen ikke appellerer til deres elever. Kun én falder ind under citatet herover, med svaret: Har fundet noget der fungerer for mig - og derfor også for eleverne. 55, hvilket kan antyde, at pågældende lærer mangler undervisningskompetencer i koralharmonisering. Formanden for Gymnasieskolernes Musiklærerforening, Peter Drenck udtrykker i 2012 stor bekymring for gymnasiernes finansiering af efteruddannelseskurserne: Der er et alvorligt problem med hvordan deltagernes skoler financierer kurser. [ Der er] en gruppe der hverken får noget til kursusafgift eller kursusdage [ ]. Egentlig er det en forbløffende tendens, idet overenskomsten i forbindelse med reformen udløste flere midler til efteruddannelse gennem omlægningen af rettereduktionen. [ ] Under alle omstændigheder er det dybt utilfredsstillende at der er så markant forskel på hvordan efteruddannelsen administreres på de enkelte skoler. Man kan frygte at en del af de manglende efteruddannelsesmidler indgår i en økonomisk polstring af den enkelte skole. 56 Samme bekymring fremgår at et referat fra bestyrelsesmødet i Musikbladet 4, Musikbladet 1, 2013: Fagkonsulentens klumme. Side SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner 2, Bilag Interview med fem gymnasielærere, Bilag Musikbladet 1, 2012: Formandens klumme. Side 6. Side 17 af 41

18 5.5. Uddannelse Vi tror, at man skal gøre den gymnasiepædagogiske retning på landets musikvidenskabelige uddannelser tydeligt opmærksom på de krav, der stilles til undervisning i skriftlig musik, og at man måske skal overveje at målrette universitets-undervisningen i arrangement herefter 57 Således skriver en lærergruppe slutningen af 2012, og det er første gang, at man retter fokus mod uddannelsen af gymnasielærere. Jeg har taget et kig på lektionskatalogerne fra Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet, og her fremgår følgende kurser i satslære 58 : Arrangement for sammenspilsgruppe (rolleark), Visearrangement, Fritonal Arrangement, Arrangement for bigband og mindre ensembler, Moderne Bigbandarrangement, Vokalkomposition med rødder i renæssancen, Romantikkens harmonik, Klassisk og moderne orkestersats, Korarrangement, Klassisk komposition, Firstemmig funktionstonal korsats og Koralharmonisering. Jeg kan således ikke finde et eneste kursus i pop/rock- eller jazz-arrangement, og jeg mindes da heller ikke selv at have fået tilbud om et sådant kursus i mine snart 6 år på pågældende studie. Det er bemærkelsesværdigt, dels fordi en meget del af de studerende ender som gymnasielærere, dels fordi pop/rock-disciplinen i gymnasiet er den absolut mest populære blandt eleverne, og dels fordi det er den disciplin eleverne opnår dårligst karakter i. Selvom nogle elementer fra de udbudte kurser vel nok kan overføres til pop/rock- og jazz-arrangement, så kan man derfor argumentere for, at kurser i netop pop/rock- og jazz-arrangement er relevante også på universitetet. Og hvem ved måske er et kursus i pop/rock lige så populært blandt de studerende på universitet, som det er blandt elverne i gymnasiet Undervisningsmateriale Det er (desværre) ikke første gang i fagets historie, at vi kastes ud i at skulle undervise på områder, som der ikke er sikret undervisningsmateriale til, og som mange lærere ikke er klædt på til, men denne gang er det værre end nogen sinde, fordi der blot er blevet tonset flere og flere krav oven i de i forvejen eksisterende. 59 Flere lærere påpeger, at der mangler kvalificeret undervisningsmateriale til de skriftlige discipliner. På spørgsmålet om hvad man bør gøre, for at højne elevernes faglige niveau, fremhæver 2 ud af 5 lærere, jeg har interviewet, som det første og eneste undervisningsmaterialet: Lærerbøger med differentieret undervisning og meget gerne som i-bøger. Ikke blot e-bog (eller i-bog som vi kender det fra Systime) men med gode interaktive opgaver. 57 SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner, Bilag Det Humanistiske Fakultet: Lektionsplaner. Få kurser har ingen kursusbeskrivelse, hvorfor deres emne er ukendt. 59 SkoleKom: Åbent brev til fagkonsulenten, Bilag 7. Side 18 af 41

19 Hvis der endelig skal gøres noget for at højne et karaktergennemsnit må det efter min overbevisning være en ensrettethed i lærerbøger, vejledningeropgaveformuleringer og bedømmelserne af de skriftlige opgaver, især indenfor pop/rock opgaven 60 Det er bemærkelsesværdigt at undervisningsmaterialet som det første og eneste bliver nævnt af to lærere. Mindre interessant bliver det ikke af, at jeg i min gennemgang af Musikbladet og SkoleKom , kun har kunnet finde frem til syv citater om behovet for mere undervisningsmateriale - hvilket ikke er meget ud af en 9-årig debat. Måske er behovet for nye undervisningsmaterialer i virkeligheden ikke så stort, eller måske mener lærerne, at bolden ligger hos bogforlagene, og at håndteringen af denne problemstilling derfor er ude af deres hænder. Der findes en række kanoniserede (vil jeg påstå) bogudgivelser om disciplinerne i M2: Pop/rockarrangement (Groovy, Systime 2002), Jazz-arrangement (Jazz-arrangement, Systime 2007), koralharmonisering (Harmonilære og koralharmonisering, Systime 2006) og vokalarrangement (Satser for sange, EWH 2013). Bøgerne fra Systime er dog efterhånden nogle år gamle, og da opgaveformuleringer og længden på opgaverne er blevet ændret flere gange siden da, så trænger bøgerne måske til en opdatering? Om bogen Groovy konkluderer Henrik Østergaard i sit speciale: Særligt med Groovy af Johannes Grønager fra 2002 fik lærere og elever et længe ventet læremiddel, [ ] men der var ikke forbedreninger at spore med hensyn til karaktergennemsnittet. En vurdering af Groovys didaktiske potentiale som læremiddel til pop/rockopgaven viser at en succesfuld undervisning afhænger af den enkelte lærers praksisteoretiske kundskaber. Kun i samspil med disse kan indholdet i Groovy formidles til eleverne og dette må ske med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger for undervisningen. 61 Hvilket egentlig ikke siger så meget om bogens indhold og anvendelighed. Mere konkret om pop/rock-opgavens lærebogsmateriale siger en lærer: Særligt i forbindelse med pop/rock arr. opgaven ville det være godt at opdatere noget af lærerbogsmaterialet mht. hvorledes de enkelte satsteknikker udføres standardmæssigt og egentligt arrangementsmæssigt, hvilket måske kunne hjælpe på en ensartethed i undervisningen i samt bedømmelsen af pop/rock opgaven. 62 De fleste udtaler sig mere generelt og lægger især vægt på, at der mangler reglementeret undervisningsmateriale med fokus på de faglige krav: Der er blandt Xs fire musiklærere enighed om, at det største problem med arrangementsdisciplinen er, at landets musiklærere tilsyneladende har meget forskellige 60 Interview med fem gymnasielærere, Bilag Henrik Østergaard: Paul McCartney, du er dumpet!. Side Interview med fem gymnasielærere, Bilag 3. Side 19 af 41

20 forudsætninger og måder at gribe arrangementsskrivningen an på. [ ] Vi mangler kanoniseret undervisningsmateriale og landsdækkende efteruddannelse, så der opnås konsensus om, hvad kravene er. 63 Bedre bliver det ikke af, at der ikke foreligger noget reglementeret undervisningsmateriale på området, vi er overladt til "gør det selv". [ ] Der skal selvfølgelig udarbejdes og udgives undervisningsmateriale med behørig faglig progression, der fører frem til den endelige eksamen. 64 Et fokus på lidt færre discipliner skal efter vores mening støttes af en massiv satsning på [ ] udvikling af nyt undervisningsmateriale, bl.a. nogle rettenøgler til alle discipliner á la Thomas Hammers og Erik Bergs til pop/rock. 65. Allerede i 2004 konkluderede man, at der mangler lærebogsmateriale om harmonisering: Der savnes lærebogsmateriale omkring harmonisering. Forlaget Systime s konsulent blev opfordret til at gøre noget ved sagen enten ved oversættelse af en anvendelig svensk bog eller nyskrivning af en harmoniseringsbog. 66. Selvom harmonisering nu er blevet en del af den skriftlige eksamen (M1), så foreligger der stadigvæk ikke en bog om harmonisering. Der findes kun diverse løsark og et lærerskrevet kompendie 67. I 2008 efterspørges igen undervisningsmateriale til M1: Hertil hører, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes tilvejebringelse af relevant undervisningsmateriale til Musik 1. 68, men der findes stadigvæk ikke andet end løsark og lærerskrevne kompendier. En lærer påpeger, at der mangler velegnet digitalt materiale herunder også til Ipad. 69 og en anden skriver, at den største interesse i nyanskaffelser må for mit vedkommende være I-bøger med de flere interaktive muligheder med øvelser lyd og billedklip det giver. 70. En tredje synes, at Der mangler lidt en bog der inkorporerer alle de teoretiske discipliner foruden arrangement. 71. Endeligt kritiserer en fjerde i 2007, at man først tænker på nyt undervisningsmateriale, efter at man har ændret de skriftlige discipliner: Årgang 1 efter reformen når ikke at få nogen som helst gavn af evt. nyt undervisningsmateriale, det var bare ærgerligt! De har været prøvekaniner igennem hele deres gymnasieforløb, - og det har deres lærere også. 72. Og lad mig så slutte med et citat og en opfordring fra en lærer, der konkluderer, at der er jo en lang række forfattere, der nok må kunne lave noget sådant SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner, Bilag SkoleKom: Åbent brev til fagkonsulenten, Bilag SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner, Bilag Musikbladet 1, 2004: Skriftlig Musikkonference. Side Eksempelvis følgende kompendie: 68 SkoleKom: Korrektioner af læreplanerne, Bilag Interview med fem gymnasielærere, Bilag Interview med fem gymnasielærere, Bilag Interview med fem gymnasielærere, Bilag SkoleKom: Åbent brev til fagkonsulenten, Bilag SkoleKom: Debat om de skriftlige discipliner 2, Bilag 4. Side 20 af 41