Fødsel ved kejsersnit en epidemi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødsel ved kejsersnit en epidemi?"

Transkript

1 Fødsel ved kejsersnit en epidemi? Lone Hvidman I store dele af verden er andelen af fødsler ved kejsersnit steget dramatisk gennem de sidste 40 år fra ca. 5% til 20% i store dele af Europa og op til 40% i lande i Sydamerika (Betran 2007). Flere har på baggrund af stigningens omfang talt om en kejsersnitsepidemi (Flamm 2000, Kitzinger 1998). Det er karakteristisk, at stigningen har været omtalt med bekymring, og fokus har ofte været at mindske frekvensen eller som minimum hindre en yderligere stigning (Kristensen 1998). Helt aktuelt diskuteres den danske kejsersnitsfrekvens igen i den skrevne presse, efter at Sundhedsstyrelsen har offentliggjort at kejsersnitsfrekvensen i første halvdel af 2007 er steget til 23,1%, det højeste nogensinde (Sundhedsstyrelsen 2007). Det må selvfølgelig give anledning til undren, at man så ofte griber til et operativt indgreb ved noget så naturligt som en fødsel. Skyldes stigningen en lægelig teknologisering af fødslerne, eller er det fordi, det faktisk er blevet vanskeligere for mennesket at føde sine børn? Det er nærliggende at overveje, at der ikke ville være grund til så ofte at gribe ind, hvis det at føde i al almindelighed var positivt, nemt og ukompliceret for mor og barn. Formålet med denne artikel er at redegøre for den historiske udvikling i anvendelsen af kejsersnit og diskutere mulige forklaringer på den stigende anvendelse, herunder om homo sapiens er mindre egnet til at føde, om tærsklen for at vælge kejsersnit er ændret, og hvad baggrunden er, når kvinder ønsker kejsersnit uden medicinsk indikation ( Kejsersnit på mors ønske ). Jeg vil argumentere for, at en væsent- 103

2 lig del af den observerede stigning skyldes en lavere tærskel for at gribe til kejsersnit blandt læger, at der er ændringer i populationen af fødende, samt at kvinders ønske om kejsersnit uden medicinsk indikation snarere er et fravalg af den vaginale fødsel end et tilvalg af kejsersnit. Til at belyse emnet inddrages en række undersøgelser samt mine egne erfaringer fra arbejdet som fødselslæge gennem mange år. Det naturlige fødselsforløb kan fortsat studeres i dele af Afrika, hvor hovedparten af de fødende ikke har adgang til uddannede fødselshjælpere og læger, og meget få fødsler derfor sker ved kejsersnit (Betran 2007). De samme områder er kendetegnet ved at have den højeste mortalitet og morbiditet blandt mødre og børn for mødrene flere hundrede gange højere end i vores del af verden (Abouzahr 2001). Der er således holdepunkter for, at fødselsprocessen per se er forbundet med risiko for mor og barn. Mennesket, homo sapiens, er karakteriseret ved at have en stor hjerne og dermed et stort hoved samt et smalt bækken på grund af den oprette stilling (Liston 2003). Disse faktorer har bidraget til at vanskeliggøre fødselsprocessen. Det er karakteristisk for mennesket, at problemer løses ved hjælp af teknologi, og der er således peget på, at kejsersnit kan anses for at være homo sapiens teknologiske løsning på artens problemer med at føde (Steer 1998). Svarende til det der gælder for andre teknologier, har mennesket arbejdet med at forbedre metoden, så den nu er en meget sikker procedure. Fra at redde sjæle til kejsersnit på kvindens ønske Oprindeligt blev kejsersnit kun udført på en død eller døende kvinde ud fra en beskeden mulighed for at redde barnet, men især for at tage barnet ud af moders liv så mor og barn kunne begraves hver for sig (Lurie 2005). I Rom under Julius Caesar var det således bestemt ved lov, at en døende gravid kvinde skulle forløses ved kejsersnit lex casarea (caedare = skære). I middelalderen krævede dele af den katolske kirke, at der blev lavet kejsersnit, for at barnets sjæl kunne blive reddet gennem dåben. Det angives, at et sådant kejsersnit skulle være udført på Dronning Dagmar efter hendes død i I bogen Fjerde Urtegård af Henrik Smid fra 1557 findes en beskrivelse af, hvordan kejsersnit skal udføres: Er moderen død, skal man med en skarp kniv opskære den døde kvinde langs hendes venstre side og udtage fosteret. Således er mange udtagne, siden hen blevet mærkelige mænd og kvinder (Trolle 1982) En af de første nedskrevne beskrivelser af et kejsersnit, hvor både mor og barn overlevede, stammer fra 1500, hvor en grisekastrator i Schweiz udførte indgre- 104 Lone Hvidman

3 bet på sin kone, efter hun havde været i fødsel i mange dage (Osler 2002). Kvinden skulle ifølge beskrivelsen efterfølgende have født flere børn. Beskrivelsen er nedskrevet længe efter hændelsen, hvorfor nogle stiller tvivl ved dens rigtighed. Indtil det nittende århundrede optræder beskrivelser af kejsersnit kun sporadisk. Den hyppigste indikation for at udføre kejsersnit var en fødsel, der var gået i stå, ofte gennem flere dage og hvor barnet var dødt. Mortaliteten for mødrene var høj, %, og der blev kun foretaget få kejsersnit. I Danmark blev der i perioden således kun udført 9 kejsersnit ud af 2,8 mill fødsler. Det første kejsersnit på levende moder i Danmark blev udført i 1813 af en krigskirurg, dr. Schlegel. Moderen døde dog få dage efter fødslen af infektion (Osler 2002). Skelsættende for en yderligere udbredelse af kejsersnit som fødselsmåde blev opdagelsen af æter og kloroform som bedøvelsesmidler i sidste halvdel af 1800-tallet og de forbedrede hygiejniske principper, der fulgte af Semmelweis erkendelse af, at smitte med barselsfeber kan overføres via personalet. En lang række forbedringer har i løbet af det 20. århundrede medvirket til at sænke den operative risiko. Den tekniske udførelse af kejsersnit er ændret og operationsvarigheden er afkortet. I 1921 foreslog den engelske obstetriker, Munro Kerr, at man i stedet for et længdesnit brugte et lavtliggende tværsnit i livmoderen, der førte til mindre blødning og en mindre risiko for brist af livmoderen i forbindelse med evt. efterfølgende fødsler (Lurie 2005). Man blev opmærksom på at udføre indgrebet tidligere i fødselsforløbet, før en evt. infektion var opstået. Med opdagelse af ABO-blodtypesystemet omkring år 1900 blev det muligt at behandle større blødninger med blodtransfusion, og opdagelsen af antibiotika i 1940-erne gjorde det muligt at forebygge og behandle infektioner. De nævnte ændringer førte til et dramatisk fald i den operative mortalitet til 0,1% mellem 1943 og 1952 (Lurie 2005). Sidst har ændring fra generel til regional (epidural, spinal) bedøvelse gennem de sidste år medvirket til en yderligere reduktion i risikoen, ligesom opmærksomheden på betydningen af tidlig mobilisering efter operationen for at forebygge blodpropdannelse (Kehlet 1997). Et sikkert indgreb for mor og barn? Konsekvensen af den forbedrede teknologi er, at der i dag kun er en marginalt øget risiko forbundet med et planlagt kejsersnit sammenlignet med en planlagt vaginal fødsel, i alt fald hvis man alene vurderer risici i forhold til den enkelte fødsel. Medregnes risici i forbindelse med efterfølgende graviditets- og fødsels- Fødsel ved kejsersnit en epidemi? 105

4 forløb, ændres billedet, idet kejsersnit er associeret med en let øget forekomst af problemer under en følgende graviditet og fødsel (Wax 2004). Problemstillingen kompliceres yderligere af, at der er to patienter, mor og barn, hvis interesser ikke altid er sammenfaldende og i nogle tilfælde vil være modstridende. (Er der f.eks. indikation for at forløse en kvinde ved planlagt kejsersnit 4-5 uger før tid pga. kræft i livmoderhalsen, indebærer det en risiko for barnet. En vaginal fødsel ville udgøre en risiko for forværring af kvindens tilstand, mens barnet med denne alder ville have fordel af at blive udsat for fødselsprocessen, der ville indebære et positiv stress og dermed en bedret vejrtrækning efter fødslen). Meget tyder på, at barnet er en aktiv deltager i at starte fødslen, uden at de direkte mekanismer dog er kendt. Når en fødsel går spontant i gang, kan det formentlig opfattes som et signal om, at barnet nu er parat til at blive født. Foretages der planlagt kejsersnit før fødslen, er der derfor en risiko for, at barnet endnu ikke er helt klar. Børn født ved planlagt kejsersnit har oftere vejrtrækningsproblemer, der ligner dem, for tidligt fødte børn kan have, og som i nogle tilfælde kan give anledning til indlæggelse på afdeling for nyfødte og i sjældne tilfælde at barnet bliver alvorligt syg og evt. dør. Disse komplikationer optræder sjældnere, jo nærmere ved termin kejsersnittet udføres. (Hansen 2007). Den foreliggende litteratur vedrørende omfanget og karakteren af risici ved de forskellige fødselsmåder er kendetegnet ved vanskeligt at kunne sammenlignes og efter min vurdering af beskeden kvalitet. Et gennemgående problem er, at de fleste studier sammenligner udfaldet efter den aktuelle fødselsmåde. Det vil sige, at resultatet af de fødsler, hvor kvinden ender med at føde vaginalt sammenlignes med resultatet af alle kejsersnit, akutte og planlagte. Den relevante sammenligning er imidlertid mellem den planlagte vaginale fødsel (omfattende akutte kejsersnit) og det planlagte kejsersnit, da man ikke på forhånd kan vide, om en planlagt vaginal fødsel faktisk også ender med at blive en vaginal fødsel eller ender med et akut kejsersnit. Der sondres desuden sjældent mellem planlagt og akut kejsersnit, ligesom der ikke korrigeres for, at mange planlagte kejsersnit udføres pga. sygdom hos mor og/eller barn, der i sig selv indebærer en øget risiko for komplikationer. Med alle disse forhold in mente tyder de foreliggende data dog på, at et planlagt kejsersnit sammenlignet med en planlagt vaginal fødsel måske er lidt sikrere for barnet, men forbundet med en lidt større risiko for moderen (Visco 2006, Lavender 2006). Gennem mange år har det været hævdet, at kejsersnit var forbundet med betydeligt flere omkostninger end en vaginal fødsel. Nyere undersøgelser har vist, at omkostningsniveauet for et planlagt kejsersnit svarer til en normal vaginal fødsel, 106 Lone Hvidman

5 mens det er højere for et akut kejsersnit under fødslen. (Allen 2005, Sundhedsstyrelsen 2005). Det har været karakteristisk for debatten mellem jordemødre og fødselslæger, at den i høj grad har været centreret omkring risici knyttet til de forskellige fødselsmåder. Der har været mindre fokus på de mere bløde aspekter, måske fordi færre har beskæftiget sig hermed i forskningsmæssig sammenhæng. Det er fremført, at baggrunden for de meget høje indgrebsfrekvenser er, at fødslerne er overtaget af obstetrikere i et stressende hospitalsmiljø i stedet for at forblive under trygge forhold i hjemmet under ledelse af jordemødre, at elektronisk fosterovervågning i sig selv har medført mange unødige indgreb, samt at obstetrikere er blevet dårligere til at udøve klassisk obstetrik (forskellige håndgreb, der anvendes ved vaginal fødsel f.eks. ved underkropstilling og tvillinger) (Kitzinger 1998). Det er min erfaring, at kvinder er parate til at løbe en lille ekstra risiko for sig selv, hvis de kan opnå en øget sikkerhed for barnet. Kritikere har peget på, at den voldsomme stigning i brugen af kejsersnit ikke har ført til en faldende forekomst af cerebral parese (spastisk lammelse), der bl.a. kan være en komplikation til iltmangel under fødslen, samt at kvinderne ofte ikke modtager tilstrækkelig information om konsekvensen af at føde ved kejsersnit (Bewley 2002). Hvem føder ved kejsersnit? Indikationsområdet for kejsersnit er ændret op gennem historien og har været påvirket af religiøse, kulturelle, økonomiske, lægelige, teknologiske og psykologiske forhold (Lurie 2005). Parallelt med at kejsersnit er blevet et mere sikkert indgreb, er anvendelsen steget markant og formålet er nu især at reducere hyppigheden af fødselskomplikationer og dermed dødelighed og sygelighed. Fokus var gennem længere tid på moderens helbred, men i løbet af det 20. århundrede har hensynet til barnet indtaget en stadigt mere central rolle. I slutningen af det 20. århundrede indtrådte en markant ændring i svangreomsorgen. Fra at fokus var på biologiske og fysiske aspekter af graviditet og fødsel koncentreret om risici for sygdom og død, blev der i stedet lagt vægt på aspekter som kvindens autonomi, tilfredshed, selvværd og informeret valg. En engelsk rapport fra 1993, Changing Childbirth (Department of Health 1993), satte den gravide og dennes familie i centrum for svangreomsorgen. Der har siden været en stor opmærksomhed på kvaliteten af fødselsoplevelsen, og fænomenet kejsersnit på kvindens ønske er dukket op det forhold, at en kvinde ønsker at føde ved kejsersnit, uden at der foreligger en medicinsk indikation. Fødsel ved kejsersnit en epidemi? 107

6 Indikationen for kejsersnit kan være absolut, dvs. vaginal fødsel ikke er mulig. Det optræder sjældent og omfatter f.eks. forliggende moderkage (placenta prævia) og mekanisk misforhold. Er moderkagen forliggende, vil forsøg på vaginal fødsel resultere i livstruende blødning for moderen og iltmangel og død for barnet. Mekanisk misforhold beskriver tilfælde, hvor barnet er for stort til at kunne passere moderens fødselskanal. Uden indgreb vil kvinden være i fødsel i mange dage, uden at hun ender med at føde barnet. I nogle tilfælde går veerne i stå, og barnet vil på et tidspunkt dø pga. iltmangel i andre tilfælde vil livmoderen briste, og barn og moderkage udstødes i bughulen; en tilstand der ubehandlet vil føre til mors og barns død. I langt de fleste tilfælde er indikationen for et kejsersnit relativ; dvs. vaginal fødsel vurderes at kunne gennemføres, men skønnes at være forbundet med større risiko for komplikationer for barn og/eller mor. Tærsklen for at gribe til kejsersnit er utvivlsomt sænket gennem de senere år og kan nu have til formål at forebygge mindre alvorlige tilstande såsom urininkontinens og nedsynkning af livmoderen (Leitch 1998). Medicinske årsager Der er evidens for, at jo større barnet er, og jo mindre plads der er i fødselsvejen, jo vanskeligere bliver fødslen. Vestens fedme epidemi bidrager dermed til at forstærke problemerne, idet børn af overvægtige kvinder bliver større, og fedtvævet i bækkenet gør pladsen snævrere. Der er således fundet en lineær sammenhæng mellem grad af prægravid overvægt og risiko for, at fødslen ender med et kejsersnit (Barau 2006). Kvinder i den industrialiserede del af verden får det første barn i en stadig højere alder, også i Danmark hvor den gennemsnitlige alder nu er 29 år (Sundhedsstyrelsen 2007). Da stigende alder er associeret med stigende hyppighed af indgreb under fødslen, medvirker også det til den stigende hyppighed af kejsersnit. Den kausale sammenhæng er ikke kendt, men en hypotese er, at støttevævet bliver mere ueftergiveligt med alderen. Flerfoldsfødsler, der optræder hyppigere pga. assisteret befrugtning, er mere komplicerede end enkeltfødsler og vil oftere indebære behov for indgreb (Ayres 2005). Hovedparten af fostre ligger i hovedstilling ved terminen, mens 3-4 % ligger i sædestilling. Man ved ikke, hvorfor børnene overvejende er i hovedstilling, og dermed heller ikke hvorfor nogle ikke er det. Fødsel af et barn i sædestilling er mere kompliceret, da det største på barnet, hovedet, skal passere fødselsvejen sidst. Tilstanden af børn født i sædestilling er ringere end børn født i hovedstilling. På formodning om at fødselsmåden havde en betydning, steg anvendelsen 108 Lone Hvidman

7 af planlagt kejsersnit ved sædestilling voldsomt op gennem 1980-erne og 90-erne (Kiely 1991, Rietberg 2003). En international randomiseret multicenter undersøgelse omfattende 2000 kvinder konkluderede, at planlagt kejsersnit var sikrere for barnet og uden påviselig større risiko for moderen, idet der blev taget forbehold for, at undersøgelsens størrelse ikke tillod vurdering af meget sjældne hændelser som f.eks. mødredødsfald (Hannah 2000). Hyppigheden af dødsfald og alvorlig sygdom i nyfødthedsperioden var lavere i gruppen med planlagt kejsersnit end i gruppen med planlagt vaginal fødsel (1,6% versus 5,0%). Efterfølgende har mange landes obstetrikere og gravide taget undersøgelsens konklusion til efterretning, og man har set en yderligere stigning i anvendelsen af kejsersnit på denne indikation. I Danmark steg frekvensen af kejsersnit ved sædestilling fra 83% til 95% efter offentliggørelsen af undersøgelsen (Sundhedsstyrelsen). Kvinder med et eller flere tidligere kejsersnit udgør indikationen for et stigende antal kejsersnit. Forsøg på vaginal fødsel efter tidligere kejsersnit indebærer en øget risiko for akut kejsersnit og en risiko for, at arret i livmoderen brister under forsøg på fødsel på mellem ½-1% (Hofmeyr 2005). Oprindeligt var den faglige holdning, at den næste fødsel skulle ske ved et planlagt kejsersnit, men indstillingen blev ændret efter publikation af undersøgelser, der dokumenterede, at vaginal fødsel var forsvarlig efter ét tidligere kejsersnit. Dette medførte en forbigående reduktion i hyppigheden af kejsersnit i USA. Med stigende fokus på risikoen for bristning af arret med risiko for svær iltmangel og død for barnet, bliver stadigt flere igen forløst med planlagt kejsersnit (Sadan 2007). I Danmark er den generelle holdning blandt fødselslæger dog fortsat, at man anbefaler vaginal fødsel efter ét tidligere kejsersnit, hvis årsagen til det oprindelige kejsersnit ikke er til stede i den aktuelle graviditet (DSOG 2005). Da der imidlertid blandt fødende bliver flere og flere med et ar efter et tidligere kejsersnit, oplever jordemødre og fødselslæger oftere den alvorlige og frygtede komplikation, at arret brister under fødslen. Det er min fornemmelse, at danske fødselslæger på denne baggrund er blevet mere tilbøjelige til at anbefale planlagt kejsersnit til kvinder, der tidligere har født ved kejsersnit. Kejsersnit på mors ønske Too Posh To Push var overskriften på en artikel i Time i 2004, hvori det beskrives, at flere navngivne kendte kvinder har valgt at føde ved planlagt kejsersnit bl.a. for at undgå de fysiske gener, en vaginal fødsel kan føre til. I diskussionen af den stigende kejsersnitsfrekvens er det denne gruppe, der især har påkaldt sig Fødsel ved kejsersnit en epidemi? 109

8 opmærksomheden hos medier og befolkning men også blandt fagfolk (Wax 2004, Bewley 2002, Sundhedsstyrelsen 2005). Flere undersøgelser dokumenterer imidlertid, at langt hovedparten af de kvinder, der ønsker kejsersnit (80%) uden medicinsk indikation, har født tidligere (DSOG 2006). Årsagen til ønsket er ofte et fravalg af den vaginale fødsel pga. en tidligere dårlig fødselsoplevelse, en kompliceret fødsel, måske med et akut kejsersnit eller skader på mellemkødet, tidligere fødsel af et barn med iltmangel eller et dødt barn. Nogle kvinder ønsker at føde ved kejsersnit på baggrund af tilfredshed med et tidligere planlagt kejsersnit på medicinsk indikation f.eks. pga. sædestilling. Kun sjældent opleves i en dansk sammenhæng det billede, medierne har skabt af en gravid, der har tjek på alt, udseende, karriere, hus og bil og nu også ønsker at have kontrol over sin fødsel. Skal kejsersnit på mors ønske = kejsersnit uden medicinsk indikation kunne afgrænses, forudsætter det, at det er muligt at afgrænse, hvornår der foreligger medicinsk indikation. Rådgivning vedrørende fødselsmåde vanskeliggøres imidlertid af, at det sjældent, i alt fald for førstegangsfødende, er muligt at forudse, hvordan den enkelte kvindes fødsel vil forløbe. Det optimale ville være, at obstetrikeren under graviditeten, eller senest ved begyndende fødsel, ville kunne identificere de kvinder, der ender med en kompliceret fødsel, da et kejsersnit udført før fødsel er behæftet med færre komplikationer end et akut kejsersnit, når fødslen er fremskreden. Den bedste indikator for en ukompliceret vaginal fødsel er, at kvinden tidligere har gennemført en ukompliceret fødsel. Faktorer som lav højde, højt Body Mass Index, stort barn og visse tidligere fødselskomplikationer øger risikoen for et kompliceret fødselsforløb herunder akut kejsersnit. Undersøgelser har vist, at der er betydelig variation i obstetrikeres vurdering af, hvornår kejsersnit er indiceret, både i forhold til planlagt kejsersnit og akut kejsersnit under fødslen (Barrett 1990, Usha Kiran 2002). Hovedparten af danske obstetrikere vil anbefale et planlagt kejsersnit, hvis de skønner, at risikoen for et akut kejsersnit under fødslen er over 50%, men der er betydelige individuelle forskelle (DSOG 2006). Yngre speciallæger ordinerer hyppigere kejsersnit under fødslen end mere erfarne kolleger (Griffiths). I et forsøg på at nå en mere ensartet afgræsning af fænomenet er danske obstetrikere og jordemødre blevet enige om en definition af kejsersnit på mors ønske som de tilfælde, hvor kvinden ønsker kejsersnit, selvom obstetrikeren ikke ville fraråde forsøg på vaginal fødsel (DSOG 2006), men i mange publicerede studier har man desværre forsømt at definere begrebet. 110 Lone Hvidman

9 Undersøgelser af kvinders ønske om fødselsmåde viser, at hovedparten ønsker at føde vaginalt (Hopkins 2000, Hildingsson 2002). Obstetrikerens holdning til vaginal fødsel f.eks. efter et tidligere kejsersnit har væsentlig indflydelse på kvindens holdning (Gamble 2001). Obstetrikeres foretrukne fødselsmåde for dem selv eller deres partner er belyst i en række undersøgelser. Blandt obstetrikere i London angav 31 % af kvindelige obstetrikere ønske om at føde ved planlagt kejsersnit efter en ukompliceret graviditet (Al-Mufti 1996). Undersøgelser har imidlertid vist, at færre obstetrikere i andre lande heriblandt Danmark og Australien vil foretrække kejsersnit (Bergholt 2004, Land 2001). Jordemødre er generelt mere positivt indstillet overfor den vaginale fødsel, men alligevel ønsker ca 4% fødsel ved planlagt kejsersnit uden medicinsk indikation (Reime 2004). I den vestlige verden inkl. de nordiske lande har vi opnået en meget lav mødremortalitet og tilsvarende en lav mortalitet for børnene (ca. 1 mødredødsfald per fødsler og ca. 7 perinatale dødsfald per 1000 fødte børn i Danmark) (Sundhedsstyrelsen 2006). Flere af mødredødsfaldene skyldes eksisterende sygdom, og kun en del skyldes alene komplikationer under graviditet og fødsel. En stor del af de perinatale dødsfald er uundgåelige. Fra en situation hvor graviditet og fødsel var forbundet med betydelig morbiditet og mortalitet for såvel mor som barn, er det nu så sjældent optrædende, at mange måske slet ikke tænker på det som et muligt udkomme. Fødsel i den vestlige verden forventes derfor at være en lykkelig begivenhed resulterende i fødsel af et rask barn og med en frisk mor. Bliver udfaldet anderledes, er det en katastrofe for familien men også for personalet. Det kan være traumatisk som behandler ikke at kunne helbrede en patient, men formentlig tungere at være involveret i en fødsel af et uventet dødt barn. Behandleren kan måske næsten opleve at være direkte ansvarlig for barnets død, eller familien kan opleve det sådan. Jeg har kendskab til en del danske obstetrikere, der efter at have været involveret i traumatiske forløb er søgt til andre dele af speciale, for at være sikre på ikke at stå i en lignende situation igen. Det er derfor nærliggende at forvente, at tærsklen for at vælge kejsersnit ved tegn til afvigende forløb af en fødsel vil falde i takt med en faldende komplikationsfrekvens knyttet til indgrebet. Frygt for patientklager og retssager udgør en væsentlig årsag til, at tærsklen for at ordinere kejsersnit sænkes (Benedetti 2006). Retssager knyttet til komplicerede fødselsforløb er udbredt og i voldsom stigning i USA og England. I USA har det resulteret i meget dyre forsikringer for obstetrikere, og det er tiltagende vanskeligt at rekruttere læger til fagområdet (Benedetti 2006). Der er kun få sager, hvor læger er anklaget for at udføre et kejsersnit, men mange hvor læger er anklaget for Fødsel ved kejsersnit en epidemi? 111

10 ikke at have gjort det. Samfund, der har en lav tærskel for restforfølgelse, vil nemt kunne stimulere til at praktisere defensiv medicin, f.eks. i form af tilbøjelighed til hurtigt at gribe ind med et kejsersnit. Kejsersnit i globalt perspektiv I Vesteuropa varierer hyppigheden af kejsersnit betydeligt fra 14-19% i Holland og flere af de nordiske lande til 36% i Italien (Betran 2007). Karakteristisk for de vesteuropæiske lande med en lav til moderat frekvens er, at størstedelen af fødslerne varetages af jordemødre i et offentligt system. Blandt verdensdelene har Sydamerika den højeste hyppighed på 29% og Afrika den laveste på 3,5%. Set på nationalt niveau er der en forskel i kejsersnitsfrekvens fra under 1% i de fattigste lande som Chad og Etiopien til over 40% i lande i Sydamerika og i Kina. Den gennemsnitlige globale frekvens er ca. 15%. Der kan påvises en stærk omvendt association mellem kejsersnitsfrekvens og mortalitet blandt mødre og nyfødte i lande med høje niveauer af mortalitet. WHO har vurderet at 15% vil være et hensigtsmæssigt niveau ud fra den opfattelse, at ulemperne ved kejsersnit vil overskygge fordelene ved en stigning væsentligt herover (AbouZahr 2001). Vi står således med det store paradoks, at kvinder i de fattigste dele af verden ikke har adgang til livreddende kejsersnit, mens man i nogle mellemindkomstlande ser frekvenser, der langt overstiger det klart medicinsk indicerede (Ronsmans 2006). Selvom den gennemsnitlige kejsersnitsfrekvens i Afrika er lav, er der rapporter fra enkelte afdelinger om en meget hyppig anvendelse af kejsersnit, over 30% (Ibekwe 2004). Årsagen er tilpasning til principperne fra den industrialiserede verden, måske fordi lægerne er uddannet der. Udføres meget få kejsersnit er resultatet en høj dødelighed og sygelighed for mor og barn. Udføres mange kejsersnit på mere vage indikationer i disse lande er det også et problem, da risici knyttet til fødsel ved kejsersnit i disse lande er væsentligt højere. Brasilien er et af de lande, der har den højeste kejsersnits frekvens. På landsplan var frekvensen 36% i 2000 men op til 80-90% i den private sektor, hvor de fleste kejsersnit er planlagte. Ifølge obstetrikerne er årsagen til den høje hyppighed, at kvinderne ønsker kejsersnit. Hvis fødslen er planlagt til at foregå i privat regi, har kvinden kontakt med en bestemt praktiserende speciallæge, der forventes at varetage fødslen på alle tider af døgnet. Det er langt nemmere for lægen, hvis fødslen sker ved et planlagt kejsersnit. En undersøgelse af kvinders foretrukne fødselsmåde har overraskende vist, at mere end 80% af de gravide havde ønske om at føde 112 Lone Hvidman

11 vaginalt, uafhængigt af om de skulle føde i offentligt eller privat regi (Potter 2001). Imidlertid blev resultatet, at 30% af kvinderne i det offentlige fødte ved kejsersnit mod 66% i det private. Hovedparten var klassificeret som kejsersnit på kvindens ønske. Det viste sig ved nærmere samtale med kvinderne, at det i mange tilfælde var obstetrikeren, der havde foreslået kejsersnit på et ikke evidensbaseret grundlag, f.eks. at barnet ved sidste fødsel havde haft navlesnoren om halsen (Hopkins 2000) og ikke kvinden, der havde fremsat ønsket om kejsersnit. Behov for mere viden Baggrunden for stigningen i anvendelse af kejsersnit er kompleks. Fra at være et indgreb hvis formål er at redde liv, udføres kejsersnit nu ofte for at mindske risikoen for fødselskomplikationer og forebygge en dårlig fødselsoplevelse. Indikationerne omfatter medicinske og ikke-medicinske som bl.a. frygt for klagesager, obstetrikerens bekvemmelighed og kvindens ønske. Mange diskuterer fortsat, hvordan hyppigheden kan reduceres, og blandt mulige tiltag fremhæves at skabe bedre vilkår for den naturlige fødsel (Bewley 2002, Kitzinger 1998) samt at sætte fokus på obstetrikernes indikationsstilling. Andre forventer, at stigningen vil fortsætte, og nogle mener, kejsersnit bør være en valgmulighed for alle gravide (Hannah 2004). Det er foreslået at gennemføre en randomiseret undersøgelse med sammenligning af planlagt kejsersnit og planlagt vaginal fødsel ved barn i hovedstilling (Andersson 2004). Andre finder en sådan undersøgelse uetisk og mener ikke, kvinderne ønsker at deltage i en sådan undersøgelse (Kingdon 2006). For at kvalificere diskussionen om anvendelse af kejsersnit er der et stort behov for forbedrede data til at vurdere de reelle fordele og risici for mor og barn ved de forskellige fødselsmåder (Robson 2001). Kejsersnit på kvindens ønske er formentlig den indikation, der vil stige mest i de kommende år. Set i lyset af at kvinder tilsyneladende har et meget stort ønske om at føde vaginalt uafhængigt af nationalitet, må det være oplagt at fokusere på denne gruppe for at få et detaljeret kendskab til baggrunden for kvindernes ønske og få belyst, hvordan rådgivnings og beslutningsprocessen foregår. Er vi vidne til en kejsersnitsepidemi? Med en definition af en epidemi som noget der spreder sig relativt hurtigt mellem mennesker, forekommer det særdeles relevant at beskrive den stigende an- Fødsel ved kejsersnit en epidemi? 113

12 vendelse af kejsersnit som en epidemi. Kejsersnit har spredt sig meget hurtigt og har indtil videre ikke været til at standse. Som det gør sig gældende for andre epidemier, forudsætter spredningen, at der er en modtagelighed blandt de individer, der udsættes for det smitsomme agens. En sådan modtagelighed, tror jeg, har været til stede i form af et fælles behov for større sikkerhed hos og for mor, barn og behandler. Meget tyder dog på, at epidemien nu er så omfattende, at dens konsekvens kan ende med at blive det modsatte en mindre sikkerhed for moderen og måske også for barnet. Vi mangler imidlertid fortsat sikker evidens på området, ligesom vi heller ikke har kendskab til en effektiv indsats, der kan begrænse epidemien. Vigtigt er dog at holde sig for øje, at målet ikke kan være en bestemt kejsersnitsfrekvens men at opnå det niveau, der i den pågældende sammenhæng skaber de bedste og sikreste fødsler for mor og barn. Litteratur AbouZahr C, Wardlaw T Maternal mortality at the end of a decade: signs of progress? Bull World Health Organ. 2001; 79(6): Allen VM, O Connell CM, Farrell SA, Baskett TF Economic implications of method of delivery. Am J Obstet Gynecol. Jul;193(1): Al-Mufti R, McCarthy A, Fisk NM.1996 Obstetricians personal choice and mode of delivery. Lancet;347:544. Al-Mufti R, McCarthy A, Fisk NM Survey of obstetricians personal preference and discretionary practice. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol. May;73(1):1-4. Anderson GM Making sense of rising caesarean section rates. BMJ;329: Ayres A, Johnson TR Management of multiple pregnancy: labor and delivery. Obstet Gynecol Surv. Aug;60(8): Barau G, Robillard PY, Hulsey TC, Dedecker F, Laffite A, Gerardin P, Kauffmann E Linear association between maternal pre-pregnancy body mass index and risk of caesarean section in term deliveries. BJOG. Oct;113(10): Barrett JF, Jarvis GJ, Macdonald HN, Buchan PC, Tyrrell SN, Lilford RJ Inconsistencies in clinical decisions in obstetrics. Lancet. Sep 1;336(8714): Bergholt, Thomas. Birgitte Østberg. Jesper Legarth og Tom Weber Danish obstetricians personal preference and general attitude to elective cesarean section on maternal request: A nation-wide postal survey. Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica, vol. 83: Betran AP, Merialdi M, Lauer JA, Bing-Shun W, Thomas J, Van Look P, Wagner M Rates of caesarean section: analysis of global, regional and national estimates. Paediatr Perinat Epidemiol. Mar;21(2): Bewley S, Cockburn J. I The unethics of request caesarean section. BJOG. Jun; 109(6): Bewley S, Cockburn J. II The unfacts of request caesarean section. BJOG. Jun; 109(6): Lone Hvidman

13 Department of Health Changing childbirth. London: HMSO DSOG Sandbjerg Guidelines Sectio antea. DSOG Sandbjerg Guidelines Maternal Request. Flamm BL Cesarean section: A worldwide epidemic? Birth;27: Fødselsstatistik. Sundhedsstyrelsen Gamble JA, Creedy DK 2001 Women s preference for a cesarean section: incidence and associated factors. Birth. Jun;28(2): Griffiths AN, Avasarala S, Wiener JJ A prospective observational study of emergency caesarean section rates and the effect of the labour ward experience. J Obstet Gynaecol. Oct;25(7): Habiba M, Kaminski M, Da Fre M, Marsal K, Bleker O, Librero J, Grandjean H, Gratia P, Guaschino S, Heyl W, Taylor D, Cuttini M Caesarean section on request: a comparison of obstetricians attitudes in eight European countries. BJOG. Jun;113(6): Hannah, M.E et al Planned caesarean versus planned vaginal birth for breech presentation at term: a randomised multicentre trial. Term Breech Trial Collaborative Group. The Lancet ; 356(9239): Hannah ME Planned elective caesarean section: a reasonable choice for some women? CMAJ;170: Hansen AK, Wisborg K, Uldbjerg N, Henriksen TB Elective caesarean section and respiratory morbidity in the term and near-term neonate. Acta Obstet Gynecol Scand.; 86(4): Hildingsson I, Radestad I, Rubertsson C, Waldenstrom U Few women wish to be delivered by caesarean section. BJOG. Jun;109(6): Hofmeyr GJ, Say L, Gülmezoglu AM WHO systematic review of maternal mortality and morbidity: the prevalence of uterine rupture. BJOG.;112(9): Hopkins K Are Brazilian women really choosing to deliver by cesarean? Soc Sci Med. Sep;51(5): Ibekwe PC Rising trends in caesarean section rates: an issue of major concern in Nigeria. Niger J Med. Apr-Jun;13(2): Kehlet H Multi-modal approach to control postoperative pathophysiology and rehabilitation. Br J Anaesth 78: Kiely JL Mode of delivery and neonatal death in 17,587 infants presenting by the breech. Br J Obstet Gynaecol.;98(9): Kingdon C, Baker L, Lavender T Systematic review of nulliparous women s views of planned cesarean birth: the missing component in the debate about a term cephalic trial. Birth. Sep;33(3): Kitzinger S Sheila Kitzinger s letter from Europe: The Cesarean Epidemic in Great Britain. Birth. 25(1): Kristensen MO, Hedegaard M, Secher NJ 1998 Can the use of cesarean section be regulated? A review of methods and results. Acta Obstet Gynecol Scand:77; Land R, Parry E, Rane A, Wilson D Personal preferences of obstetricians towards childbirth. Aust N Z J Obstet Gynaecol. Aug;41(3): Lavender T, Hofmeyr GJ, Neilson JP, Kingdon C, Gyte GM Caesarean section for nonmedical reasons at term. Cochrane Database Syst Rev. Jul 19;3:CD Leitch CR, Walker JJ The rise in caesarean section rate: the same indications but a lower threshold. Br J Obstet Gynaecol. Jun;105(6): Fødsel ved kejsersnit en epidemi? 115

14 Liston WA Rising caesarean section rates: can evolution and ecology explain some of the difficulties of modern childbirth? J R Soc Med.;96: Lurie S The changing motives of cesarean section: from the ancient world to the twenty-first century. Arch Gynecol Obstet.;271(4): Osler M Fødselshjælpens historie. København:FADL Forlag. Potter JE, Berquo E, Perpetuo IH, Leal OF, Hopkins K, Souza MR, Formiga MC Unwanted caesarean sections among public and private patients in Brazil: prospective study. BMJ. Nov 17;323(7322): Reime B, Klein MC, Kelly A, Duxbury N, Saxell L, Liston R, Prompers FJ, Entjes RS, Wong V. Do maternity care provider groups have different attitudes towards birth? BJOG Dec;111(12): Rietberg CC, Elferink-Stinkens PM, Brand R, van Loon AJ, Van Hemel OJ, Visser GH Term breech presentation in The Netherlands from 1995 to 1999: mortality and morbidity in relation to the mode of delivery of infants. BJOG. Jun;110(6): Robson M Can we reduce the caesarean section rate? Best Pract Res Clin Obstet Gynaecol. Feb;15(1): Ronsmans C, Holtz S, Stanton C Socioeconomic differentials in caesarean rates in developing countries: a retrospective analysis. Lancet. Oct 28;368(9546): Sadan O, Leshno M, Gottreich A, Golan A, Lurie S Once a cesarean always a cesarean? A computer-assisted decision analysis. Arch Gynecol Obstet. May 4; [Epub ahead of print] Steer P Caesarean section, an evolving procedure? BJOG;105: Sundhedsstyrelsen. Sundhedsdata. Sundhedsstyrelsen 2007 Fødselsregisteret 1. halvår 2007 (foreløbig opgørelse). Sundhedsstyrelsen 2005 Kejsersnit på moders ønske. En medicinsk teknologivurdering. København. Song, S Too Posh To Push? Time, April 11. Trolle D The history of caesarean section. Reitzel. Copenhagen. Usha Kiran TS, Jayawickrama NS Who is responsible for the rising caesarean section rate? J Obstet Gynaecol, Jul;22(4): Visco AG, Viswanathan M, Lohr KN, Wechter ME, Gartlehner G, Wu JM, Palmieri R, Funk MJ, Lux L, Swinson T, Hartmann K Cesarean delivery on maternal request: maternal and neonatal outcomes. Obstet Gynecol. Dec;108(6): Wax JR, Cartin A, Pinette MG, Blackstone J Patient choice cesarean: an evidencebased review. Obstet Gynecol Surv. Aug;59(8): Lone Hvidman

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis

Læs mere

Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel

Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Julie Glavind PhD, Hoveduddannelseslæge i Gynækologi & Obstetrik, Randers Ole Bredahl Rasmussen Overlæge i Obstetrik, Herning-Holstebro

Læs mere

VIDENSKAB. Ønsket sectio blandt førstegangsfødende. Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard

VIDENSKAB. Ønsket sectio blandt førstegangsfødende. Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard 2075 VIDENSKAB Ønsket sectio blandt førstegangsfødende Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard RESUME INTRODUKTION: Viden om baggrunden for, at et stigende

Læs mere

Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler.

Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til vand som smertelindring samt vandfødsler. Da der ikke foreligger danske nationale guidelines eller

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19 KEJSERSNIT 1973-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Odense Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen

Odense Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen Odense 17-09- 2018 Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen Sectiofrekvensen 25 20 15 10 Danmark Sygehus Sønderjylland 2 5 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Aabenraa- modellen

Læs mere

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Kvalitetssikring i obstetrikken Igangsættelser Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Ole Bredahl Rasmussen, Herning Kirsten Marie Schiøtt, Horsens Hvad kan I vente jer? Hvad er kvalitetssikring?

Læs mere

Patientinformation om igangsættelse af fødsler

Patientinformation om igangsættelse af fødsler Patientinformation om igangsættelse af fødsler Denne pjece gælder kun for kvinder, som ikke tidligere har fået foretaget kejsersnit eller andre større operationer på livmoderen. I Danmark sættes ca. 25

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt

Læs mere

Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering

Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering Temaeftermiddag Hjemmefødsler 23.11.2010 Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser og Jordemoderforeningen Motivation Opgavens struktur

Læs mere

Nordic Obstetric Surveillance Study. April August 2012 Lotte B Colmorn

Nordic Obstetric Surveillance Study. April August 2012 Lotte B Colmorn Nordic Obstetric Surveillance Study Severe maternal morbidity in the Nordic countries Severe maternal morbidity in the Nordic countries April 2009- August 2012 Lotte B Colmorn Specific complications Complete

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Sectio på maternal request

Sectio på maternal request UGESKR LÆGER 171/7 9. FEBRUAR 29 497 Sectio på maternal request Originalartikel Stud.med. Malene Merete Forstholm & professor Øjvind Lidegaard Københavns Universitet, Det Sundhedsfaglige Fakultet, og Rigshospitalet,

Læs mere

DEN GODE FØDSEL Afrapportering fra arbejdsgruppen under DADJ og DSOG Kommissorium At belyse og definere Den gode fødsel i tværfagligt regi, herunder belyse hvordan Den gode fødsel sikres, bl. a. ved at

Læs mere

Plan for overvågning og tilsyn med regionernes brug af lægemidler til igangsættelse af fødsler.

Plan for overvågning og tilsyn med regionernes brug af lægemidler til igangsættelse af fødsler. Dato 30. august 2013 Sagsnr. 2013070690 hgj hgj@dkma.dk Til: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Plan for overvågning og tilsyn med regionernes brug af lægemidler til igangsættelse af fødsler. 1. Indledning

Læs mere

LUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96

LUPUS og GRAVIDITET. Pregnancy and Lupus Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Maternal request Sandbjerg 2007

Maternal request Sandbjerg 2007 Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion

Læs mere

At komplicere det ukomplicerede.

At komplicere det ukomplicerede. Eva Rydahl Lektor, jordemoderudd. Professionshøjskolen Metropol Ph.d Studerende, Aarhus Universitet - ET DEBATOPLÆG OM DEN DANSKE FØDSELSOMSORG 1997-2014 At komplicere det ukomplicerede. Kan det handle

Læs mere

Hjemmemonitorering CTG

Hjemmemonitorering CTG Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning De seneste års medicinske fremskridt i bekæmpelse af HIV/AIDS har ført til, at udsigterne

Læs mere

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Resumé: Frivillige i Hjemmeværnet 2011 I denne rapport kortlægger vi sammensætningen af hjemmeværnets frivillige medlemmer samt deres holdninger

Læs mere

Fødslen HVORNÅR ER FØDSLEN I GANG? HVORNÅR ER DU I FØDSEL?

Fødslen HVORNÅR ER FØDSLEN I GANG? HVORNÅR ER DU I FØDSEL? I denne pjece kan du få svar på dine spørgsmål om fødslen. Informationen i pjecen gælder for alle fødesteder i Region Nordjylland (Fødegangen på Aalborg Universitetshospital Nord og fødegangene på Sygehus

Læs mere

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets

Læs mere

Gestationel diabetes

Gestationel diabetes Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget

Læs mere

En fælles tværfaglig indsats for at skabe optimale rammer for flere gode vaginale fødsler erfaringer fra Herning/Holstebro

En fælles tværfaglig indsats for at skabe optimale rammer for flere gode vaginale fødsler erfaringer fra Herning/Holstebro Styrk den vaginale fødsel 17. september 2018, Odin Havnepark Specialeansvarlig Overlæge Jane Boris Afdelingsjordemoder Charlotte Sander En fælles tværfaglig indsats for at skabe optimale rammer for flere

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 7.322 kvinder, der har født 2015 LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma

Læs mere

Igangsætning af fødsler i Danmark

Igangsætning af fødsler i Danmark Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Information til gravide Igangsættelse af fødslen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Information om igangsættelse af fødslen gsættelse af fødslen sker efter

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4. Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro

Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4. Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4 Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro Hvor og hvornår? Sygehusenheden Vest Herning: 2.200 fødsler pr år Holstebro: 600

Læs mere

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

De Midaldrende Danske Tvillinger

De Midaldrende Danske Tvillinger Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler

Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 7 Offentligt Sagsnr. 2015-6088 Dato 08-10-2015 Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 120 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: SUU m.fl. Samråd A-B om lungekræftbehandling

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Hvordan har du det med amning i det offentlige rum? Absolut fint! En god mor skærmen sit barn med et tyndt klæde så barnet kan få ro til amningen.

Hvordan har du det med amning i det offentlige rum? Absolut fint! En god mor skærmen sit barn med et tyndt klæde så barnet kan få ro til amningen. Region Nordjylland Anny Winther (Venstre) Jeg vil langt hellere forebygge at de komplicerede forløb og jeg tror det er billigere og moren kommer hurtigere til hægterne igen. samfundsborger hvis deres forældreskab

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Fedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi

Fedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi Fedmens gåder Af: Thorkild I.A. Sørensen, professor, dr. med, leder af DanORC, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 30. november 2011 kl. 11:07 Er det folks egen skyld, når de bliver

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Den normale fødsels muligheder

Den normale fødsels muligheder 2007 Fødsler gennem tiden svangreomsorgens udvikling Hanne Kjærgaard Forskningsenheden Kvinders og Børns Sundhed Juliane Marie Centret Rigshospitalet Fødsler gennem Dden Organisering og samfundsmæssige

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007 Af MORTEN DORNONVILLE DE LA COUR Overlæge, dr.med., FEBO Øjenafdelingen Glostrup Hospital Af Jørgen E. Villumsen Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital 10 Er behandling af øjensygdomme vigtig?

Læs mere

anno 2014 CTG med eller uden STAN?

anno 2014 CTG med eller uden STAN? Fosterovervågning anno 2014 CTG med eller uden STAN? TOF Middelfart 31.10.2014 Lone Hvidman Lone Hvidman 1 Fødestuen et travlt sted Omsorg Overvågning progression Mobilisering Smertebehandling Vestimulation

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Introduktionsdag for frivillige. Program

Introduktionsdag for frivillige. Program Introduktionsdag for frivillige. Torsdag d. 29. januar 2009 kl. 16-21 På Hotel Harmonien i Haderslev Der blev diskuteret livligt, så snart der var en pause i mødet. Foto: Leif Hilker Program Velkomst og

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder Gravides håndtering af til- eller fravalget af behandling med antidepressiv medicin for depression - Resultater fra et kvalitativt interviewstudie Lene Nygaard, Cand. scient. San. & Niels Buus, Ph.D 2.2.2014

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Telerehabilitering af hjertepatienter

Telerehabilitering af hjertepatienter Telerehabilitering af hjertepatienter Ved Birthe Dinesen, Lektor, Forskningsleder Teledi@log, Leder af Laboratoriet for Telehealth & Telerehabilitering, IN,SMI, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Epidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi

Epidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi Epidemiologi Sjurdur F Olsen 1 Introduktion om epidemiologi 2 Om kursets indhold 3 Epidemiologiske mål 4 Epidemiologiske studiedesign Hvad er epidemiologi? Hvad er epidemiologi? Eksempler Epidemiologi:

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere