Erhvervspsykolog Britt Bøggild Sørensen
|
|
- Anna Maria Laustsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ledelse af beslutningsprocesser Hvad blev vi egentlig enige om? Hvornår var det, vi havde aftalt at? Hvem gør hvad? Mange har oplevet at gå ud fra et møde med uklarhed. Og med god grund. Beslutningsprocesser er ofte bøvlede, rodede og ikke specielt konstruktive. En del beslutninger træffes uden at få den store betydning i praksis. Det er skidt for effektiviteten, engagementet og særligt for den fælles opgave, vi skal løse. Sådan behøver det ikke være. Effektive beslutningsprocesser kan være engagerende og få reel og stor betydning for kvalitet og udvikling i arbejdet. Det kræver bare lidt styring, struktur og noget opmærksomhed! I det følgende vil jeg give nogle råd til ledelse af beslutningsprocesser og dernæst introducere en fasemodel, som effektivt hjælper til at strukturere beslutningsprocesser i organisationen. Ledelse Styring er essentiel for en effektiv beslutningsproces og en stærk beslutning. En leder af beslutningsprocessen er derfor nødvendig. Det kan være den daglige leder eller enhver anden i teamet med lyst til opgaven. Lederens opgave er at styre processen, så deltagerne bliver fri til at koncentrere sig om indholdet. Forberedelse Lederens første opgave er at sikre, at beslutningsprocessen bliver godt forberedt ved at overveje de fire H-spørgsmål: Hvad skal vi træffe beslutning om? Hvorfor skal vi det? Hvor skal det bringe os hen? Hvordan skal vi gøre det? Disse spørgsmål skal bruges i første fase af beslutningsprocessen og står nærmere beskrevet under afsnittet om behov og baggrund. Det kan være lederen selv, der forbereder spørgsmålene, eller det kan være en anden med særlig viden om emnet. Følgeskab Under mødet skal lederen løbende sikre sig følgeskab fra mødets øvrige deltagere. Ledelse og følgeskab er et gensidigt kvalificerende forhold. Det er gensidigt afhængige funktioner i et møde og i en organisation som helhed. Følgeskab er at forholde sig aktivt og medspillende til det, der foregår. Ledelse og følgeskab bliver muligt ved at deltagerne løbende aftaler med hinanden, hvad der skal foregå og hvordan. Derfor skal mødelederen bede deltagerne tilkendegive, om de vil gå med i processen på den valgte måde.
2 Tid Tid er et særdeles nyttigt styringsredskab undervejs i processen. Fælles aftaler om hvor lang tid hver fase skal tage, hjælper hver deltager med at byde ind, kortfattet eller uddybende, afhængig af tidsrammen. En for snæver tidsramme kan om nødvendigt genforhandles, så man giver lidt ekstra tid til fx at få undersøgt de forskellige perspektiver lidt grundigere. Lederen kan enten selv give et bud på tidsrammen, eller bede den som forbereder de 4 H-spørgsmål om et estimat på en passende tidsramme. Styring Endelig er det mødelederens opgave at styre selve processen under mødet. De fem faser i beslutningsprocessen og de fire H-spørgsmål kan bruges til at gøre det klart, hvor i processen man befinder sig. Mødelederen kan bruge dem som markeringer, når man går fra en fase til en anden. Det kan også bruges til at gøre deltagerne opmærksom på, hvis de snakker om noget andet end det, der er på dagsordenen lige nu. Faser i en beslutningsproces Man kan tænke beslutning i en proces bestående af 5 faser: Behov/baggrund for en beslutning Undersøgelse af beslutningsgrundlaget Beslutningen Ejerskab Opfølgning/evaluering Faserne er en struktur, der kan fungere som styringsredskab til at holde processen på sporet og skubbe den fremad. Mødelederen kan ikke alene sørge for, at alle mødedeltagere er bevidste om den aktuelle fase eller tvinge dem til at følge faserne. Men mødelederen kan venligt og roligt markere overgangen til en ny fase i beslutningsprocessen, og når en eller flere deltagere vender tilbage til en tidligere fase. Fase 1. Behov/Baggrund Som det første skal baggrunden for og nødvendigheden af en beslutning gøres klart for alle deltagere. Derfor starter processen med, at den der har forberedt sig, gør rede for de fire H-spørgsmål: Hvad skal vi træffe beslutning om? (tema) Hvorfor skal vi det? (baggrund) Hvor skal det bringe os hen? (mål) Hvordan skal vi gøre det? (hvilken proces vil vi anvende)
3 Giv plads til spørgsmål og eventuelle supplementer af viden, således at behovet/baggrunden for beslutningen står knivskarpt. Jo mere klar I kan blive i denne fase, jo bedre grundlag står I på videre i beslutningsprocessen. Bliver temaet, baggrunden, målet og processen, som vi skal i gang med, tydelig både indledningsvist og undervejs i beslutningsprocessen, er chancen for engagement stor. Desuden kan de fire H er fungere som markeringer, som mødelederen kan bruge undervejs i processen, når deltagerne fx snakker om noget andet end det, der er på dagsorden lige nu. Ofte er temaet rimelig på plads, mens baggrund og mål måske svæver lidt mere. Processen - hvordan vi skal gribe beslutningen an - er sjældent på en åben dagsorden. Konsekvenser af uklarhed på de 4 H er er ofte lange argumentationer og monologer, uendelige gentagelser, gentagne sidespor, samtaler, der kører i ring, og tab af energi. Eller omvendt går energien op, fordi forskelle bliver tydelige; få melder sig ind i kampen og flere læner sig tilbage og venter tålmodigt (eller skriver indkøbssedler og planlægger aftensmaden), mens de venter på at de andre bliver færdige. Det er ikke særlig motiverende, og det er spild af god energi! Udfordringen kan være at blive helt skarp i denne fase. Få beslutninger kan afgrænses helt skarpt, fordi konteksten altid kan ses bredere. Fase 2. Undersøgelse af beslutningsgrundlaget Undersøgelsesfasen skal kvalificere grundlaget for beslutningen. Denne fase skal lukke feltet op, så der bliver et solidt grundlag at beslutte på. Forsøg at tænke om beslutningsprocessen som en isvaffel. Undersøgelsesfasen er isen, flødeskum/guf alt det appetitlige, som fylder og farver. Vaflen er som selve beslutningen og de efterfølgende faser, hvor feltet samler sig og lukkes til. I undersøgelsesfasen skal hver iskugle hver smag - nydes og undersøges nøje, før den bliver kasseret eller valgt. Også pistacieisen og det guf, som du måske i udgangspunktet ikke er særligt begejstret for hver smag er en del af helheden. Først når I kender nuancerne og giver dem plads, bliver det muligt at forholde sig til, hvilken der er mest anvendelig til formålet. Undersøgelsen kan foregå på et utal af måder. Metoden afhænger af, hvilken beslutning der skal træffes. Det kan være en runde, oplæg fra en arbejdsgruppe, perspektivbytte, undersøgelse af forskelle, undersøgelse af for og imod... der findes et hav af kreative metoder, man kan bruge i undersøgelsesfasen. Som i den tidligere fase gør forberedelsen underværker, fordi deltagerne kan nøjes med at tage stilling til det, som mødelederen foreslår OG give følgeskab til det. Måske er den metode, du har tænkt på ikke den mest optimale, måske kan en af mødedeltagerne komme med input til en endnu bedre metode. Det vigtige er, at alle mødedeltagere giver følgeskab til hvordan beslutningsgrundlaget skal undersøges. Effekten af en grundig undersøgelsesfase er, at fundamentet for beslutningen bliver solidt. Det øger sandsynligheden for at koble sig på beslutningen og efterleve den.
4 Ofte sker der det, at argumenter i en beslutningsproces ikke foldes ud. Faktisk sker der det, at der slet ikke foregår en undersøgelse, men blot en argumentation. Risikoen, når kun argumenter får plads, er, at nuancer går tabt. Det er en kunst at få nysgerrighed og dialog ind i processen. Ofte bliver de forskellige perspektiver for eller imod dette og hint ikke ordentligt foldet ud, fordi de ikke bliver hørt. Hver deltager eller gruppering af deltagere er optagede af deres eget perspektiv/deres egen sandhed. Det resulterer ofte i evindelige gentagelser. Jeg gentager mig selv, når jeg ikke bliver hørt eller får respons på det, jeg siger. Samtalen og argumenterne kører i ring, og dét tager energien ud af processen. Fase 3. Beslutningen I denne fase skal selve beslutningen træffes. Det skal afgøres, hvilken vej der skal vælges. Der findes forskellige metoder til at træffe beslutninger: Flertalsbeslutning, ledelsesbeslutning, få deltagere, fx de som skal leve beslutningen i hverdagen, gives mandat til at træffe den etc. Det er mødeleders opgave at skabe klarhed over, hvordan der skal besluttes, og som i de øvrige faser; at få tilslutning til måden. Ved uenighed er det særlig væsentligt at være fælles om, hvordan beslutningen træffes. Det bliver lettere at efterleve en beslutning i praksis, selvom jeg er uenig, hvis jeg oplever, at beslutningen blev truffet på retfærdig vis. Risikoen i denne fase er, at der startes forfra. Argumenter, meninger og dilemmaer fra undersøgelsesfasen dukker op igen. Sker dette, er det din opgave som mødeleder at markere, at det sker. Endnu en udfordring i denne fase er, at der i mange organisationer er ønske om konsensus. Vi vil helst være enige. Konsensus er en god ting - når den er mulig. Men ofte kommer idealet om konsensus til at stå i vejen for, at vi reelt beslutter noget. Så skyder vi det til næste møde, hvor risikoen for at argumenter for eller imod dette og hint gentager sig - endnu engang. Fase 4. Ejerskab Ejerskab handler om at alle deltagere tager beslutningen til sig. I denne fase skal betydningen af beslutningen i praksis gøres tydelig hos alle dem, der skal efterleve den i hverdagen. Der er mange metoder til at tage ejerskab; runde hvor hver enkelt siger, hvad det bedste ved beslutningen er også dem som måske er uenige i beslutningen. Man kan bruge paradoks ved at spørge, hvad der skal til for at sikre, at beslutningen ikke kommer til at leve i hverdagen. Eller I kan undersøge, hvilke foranstaltninger der skal til for at sikre, at alle efterlever beslutningen, undersøge om der kan være afvigelser fra det vedtagne osv. Det vigtige er ikke, hvordan I arbejder med ejerskab, men at det sker, og at I er enige om, hvordan I gør det. Det er lettere at udføre en beslutning, man ikke er enig i, hvis vi konkret har snakket om, hvad beslutningen betyder i hverdagen.
5 Det er let at tage ejerskab for en beslutning, man er enig i. Det bliver straks sværere, hvis man i udgangspunktet mente noget andet. Og det kan blive tæt på umuligt, hvis man stadig er lodret uenig i den beslutning, der er truffet. Fasen hvor der arbejdes med ejerskab er sjælden i rigtig mange beslutningsprocesser. Det er en antagelse mange steder, at når vi har diskuteret noget og besluttet hvordan det skal være jamen så gør vi det sådan. Det sker sikkert nogle steder. Andre steder gør den enkelte, som han/hun finder mest optimalt i situationen. Og der er stor risiko for at blive ensom i arbejdet, og at kvaliteten i opgaveløsningen daler. Fase 5. Opfølgning og evaluering Denne fase skal sikre, at beslutningen efterleves, også udover det møde, hvor den blev truffet. Tidspunktet for denne fase afhænger af indholdet i beslutningen. Det kan være på næste møde eller fx om et halvt år. I opfølgningen kan der vise sig behov for at justere beslutningen. Opfølgning og evaluering kan ske i rundeform eller som brainstorm på fordele og ulemper ved beslutningen. Man kan interviewe hinanden på konsekvenserne af beslutningen eller på eksempler på, at beslutningen er efterlevet eller ikke efterlevet, og dernæst dele pointer fra interviewene. I mange organisationer bliver der truffet beslutninger uden udløbsdato. Det er fint for nogle beslutninger, men en lang række beslutninger kan med fordel være midlertidige. Ved at aftale hvor længe en beslutning gælder, og hvornår den skal evalueres, bliver det lettere at tage ejerskab og forsøge at efterleve det, som fællesskabet har besluttet også selvom jeg havde ønsket det anderledes. Når jeg ved, at vi skal følge op og evaluere, bliver det lettere at gå med og give følgeskab til beslutningen. Endnu en fordel ved at følge op og evaluere er, at justering bliver mulig. Derved bliver vi styrket i opgaveløsningen således, at kerneydelsen håndteres med bedst mulig kvalitet. Denne fase har trange kår i mange travle organisationer, og det er rigtig ærgerligt. Dels fordi rækken af beslutninger kan blive temmelig lang og dermed ukonkret og vanskelig at efterleve i hverdagen. Men hvad der faktisk er endnu værre er, at engagementet i kommende beslutninger kan dale, hvis man oplever, at de beslutninger, der træffes, blot er en i en række, som ikke får den store betydning i praksis. Struktur og styring giver frihed Ovenstående er en beskrivelse af fem faser i en beslutningsproces. De er tænkt som en struktur, der kan fungere som et muligt styringsredskab, når engagerede mennesker skal træffe fælles beslutninger i deres arbejde. Det er ikke en nagelfast struktur. Møder og beslutningsprocesser er befolket af mennesker med forskellige interesser, faglig stolthed og temperament og derfor er der stor risiko for, at strukturen bliver svær at følge. Man hopper måske tilbage til baggrunden og bruger den som argument i undersøgelsesfasen, og man kan lynhurtigt hoppe tilbage i undersøgelsesfasen, selvom man faktisk er kommet længere i processen. Det er i sig selv ikke noget problem.
6 Problemet opstår, når vi ikke i fællesskab er bevidste om, at det sker, så vi kan hjælpe hinanden tilbage på sporet. Ellers er der risiko for, at vi har gang i mange forskellige ting samtidigt, og at den energi, som mødet og fællesskabet har gavn af, fader ud og det er spild. Er der klar styring på beslutningsprocessen, er der stor sandsynlighed for, at uenigheder og forskelle bliver berigende. Er der mindre eller ingen(!) styring, er der risiko for, at uenigheder og forskelle bliver bøvlede eller ligefrem udvikler sig til konflikter. Eller det som næsten er værre: Vi konstaterer, at vi er forskellige, og kommer ikke ind i forskellene. Så kan vi over tid blive alene i vores arbejde. Fællesskabet og kerneopgaven går glip af det engagement, den har krav på, og som vi som mennesker trives bedst med at give.
AKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mereMøder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune
Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.
Læs mereLÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER
LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER ATTRACTORKURSER ER RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTINGS AFDELING FOR KURSER OG UDDANNELSER. HER SKABER VI BÆREDYGTIGE LÆRINGSFORLØB
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereTværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede
Læs mereSkab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs merePERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet
Læs mereMØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER
MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:
Læs merePraktiske værktøjer til
Praktiske værktøjer til At forberede det konstruktive møde At lede mødet situationsbestemt At arbejde med forståelige dagsordener, der gør det muligt at være aktiv mødedeltager At være klædt på til at
Læs mereForhandling som ledelsesredskab
Generelle overvejelser omkring forhandlinger, som du kan benytte i forbindelse med implementering af de nye arbejdstidsregler til det kommende skoleår. Forhandling som ledelsesredskab En skoleleders hverdag
Læs merewww.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde
www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser
Læs mereBliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013
Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereFACILITERING Et værktøj
FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,
Læs mere4D-profilen - teamudviklingsværktøj
SIDE 1 4D-profilen - teamudviklingsværktøj 4D-profilen er et teamudviklingsværktøj til optimering af samarbejdet i et team eller en projektgruppe. I udviklingsværktøjet bliver teamets tilstand vurderet
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereFrisættende ledelse. Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser
Frisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser Seminar for ledere af døgninstitutioner for børn og unge med handicap. 7. Maj 2015 Mads Ole Dall, Perspektivgruppen Frisættende
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereTrivselstermometeret
Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs merePraktiske værktøjer til
Praktiske værktøjer til At forberede det konstruktive møde At lede mødet situationsbestemt At arbejde med forståelige dagsordener, der gør det muligt at være aktiv mødedeltager At være klædt på til at
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereMANDS OPLÆRING HVORDAN?
MANDS OPLÆRING HVORDAN? SIDE Du har fået en elev, en lærling eller en ny kollega, som du skal lære op på dit fagområde. Her får du 4 metoder. Arbejdsopgaven og situationen bør afgøre, hvilken metode du
Læs mereKodeks for bæredygtigt MED-samarbejde
Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde Forord En god arbejdsplads kommer ikke af sig selv. Det kræver kompetente medarbejdere og ledere, der vil arbejde for en bæredygtig arbejds- og samarbejdskultur, hvor
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mere7 GRUNDREGLER FOR GOD MØDEFORBEREDELSE
7 GRUNDREGLER FOR GOD MØDEFORBEREDELSE Indledning Tak fordi du har valg at downloade guiden De 7 grundregler for god mødeforberedelse. Jeg går ud fra, at du har downloadet denne guide, fordi du har et
Læs merePlanlægning er en god idé
Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereBilag Evaluering af Metropols bestyrelsesarbejde
Bilag 8.2 20161212 Evaluering af Metropols bestyrelsesarbejde 2015-16 Evaluering af Metropols bestyrelsesarbejde 2015-2016 I det følgende præsenteres resultaterne af evaluering af Professionshøjskolen
Læs mereEFFEKTIVE MØDER I ALMEN PRAKSIS
29. januar 2014 EFFEKTIVE MØDER I ALMEN PRAKSIS Program Inspiration til at lede møderne anderledes og få involveret alle I processen Introduktion til principper bag Kaizen Erfaringer fra en praksis der
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs mereSådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt
Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse
Læs mereDesign dit måltid. Få energi. Smage. Blive mæt. Sanse. Hygge. Lade op. Snakke. Slappe af
Design dit måltid Smage Få energi Hygge Sanse Blive mæt Snakke Lade op Slappe af I skal bruge 1 Sanse- og smagskittet (fælles i klassen) Gruppens planche og klassens planche En hjerne til at tænke jer
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereFrisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser
Frisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser Pædagogisk lederkonference VIA University 24.januar 2014 Perspektivgruppen og Heimdal Planen for de næste par timer. Første runde:
Læs mereSTYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015
STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGSPRINCIPPER Følgende styringsprincipper vil ligge til grund for Guldborgsund Kommunes fremtidige styring. Der er en gensidig afhængighed mellem styringsprincipperne
Læs merePakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017
Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen
Læs mereInspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres
Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til
Læs mereDialog om folkeskolen
Dialog om folkeskolen Dialog om folkeskolen Hvordan kan vi bedst indenfor folkeskolereformens rammer styrke elevernes læring og understøtte den professionelle kapital og den faglige stolthed på skoleområdet?
Læs mereBliv en bedre leder med 5 simple trin. Få mere trivsel, bedre performance og mindre stress
Bliv en bedre leder med 5 simple trin Få mere trivsel, bedre performance og mindre stress Bliv en bedre leder INDHOLD Følg de 5 trin i denne guide og oplev straks, at dine medarbejdere vil være nysgerrrige,
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereKERNEOPGAVEN I CENTRUM
SPILLEVEJLEDNING KERNEOPGAVEN I CENTRUM 11 opgaver til opbygning af fælles forståelse af arbejdspladsens kerneopgave og målsætninger Social Kapital på Spil OVERBLIK OVER SPILLET Varighed: 10-12 uger MISSION
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Lean for svin hvorfor bruge Lean? Merete Lehmann Andersen Hvad kan Lean? Øge effektiviteten Færre fejl Mindre spild Frigøre tid til at blive endnu bedre Inddragelse af medarbejderne
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereSådan oversætter du centrale budskaber
Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel
Læs merePernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece
Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte
Læs mereGODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE
GODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE Før du søger Gør dig det klart, hvad du gerne vil have ud af mentorforløbet Der er masser af gode grunde til at indgå i et mentorforløb. Men inden du søger om at få en mentor,
Læs mereFORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER
1 FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER Vejledning til lederen Udarbejdet af HR-afdelingen, Sygehus Sønderjylland, november 2011 Inspiration fra bogen Styrkebaseret ledelse Dansk Psykologisk forlag
Læs mereKort og godt. - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet. Produktivitet
Kort og godt - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet Produktivitet Kort og godt - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet på erhvervsskolerne. Indledning Denne
Læs mereFacilitering af grupper
Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereMETODER. til intern videndeling. - dokument til download
METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører
Læs mereUddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole
MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent?
Læs mereMeget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde
Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt
Læs mereMUS-SAMTALEN. AFHOLDELSE Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
MUS-SAMTALEN FORBEREDELSE Før MUS-samtalen skal I forberede jer grundigt ud fra trekantens 4 temaer som giver mulighed for at komme omkring relevante emner, der er vigtige for både organisationen, lederen
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereYngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel
Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereDET EFFEKTIVE MØDE E-BOG
DET EFFEKTIVE MØDE E-BOG 2 I Rezolto hjælper vi dig med at kortlægge din virksomheds udfordringer og giver dig værktøjerne til at skabe (den rette) forandring. INDLEDNING EFFEKTIVE MØDER Kedelige møder.
Læs mereUngdomsfodbold 2.0. Vejledning til klubstrategiproces
Ungdomsfodbold 2.0 Vejledning til klubstrategiproces Fase 1 Praktisk Info vedr. ledelse af projektet Ungdomsfodbold 2.0 Hvis projektet skal blive en succes kræver det, at I udpeger en projektleder/projektgruppe,
Læs mereOverholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen
Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereStrategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune
Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune De senere år har kommunerne fået større fokus på borgerinddragelse. Tidligere var mange borgere medlem af et politisk parti og deltog via partimedlemskabet
Læs mereDesign af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014
? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige
Læs mereIndledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?
Det gode ledermøde Indledning På FDFs landsmøde i 2004 blev det vedtaget, at landsforbundet skulle udgive et materiale med henblik på en styrkelse af ledermødet. Denne folder dækker nogle af de tiltag,
Læs mereSpørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen
Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:
Læs mereKommunikation i og fra gruppen. Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation - en definition. Kommunikation. Kommunikationsmodel
Kommunikation i og fra gruppen MÅL: At gruppen og dens medlemmer bliver bevidste om deres måde at kommunikere på, samt dens betydning for gruppesamarbejdet. At grupperne opnår forståelse for hvordan de
Læs mereFem danske mødedogmer
Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,
Læs mere