Vejledning til Pegasus 5, kapitel 3

Transkript

1 Vejledning til Pegasus 5, kapitel 3 Tid: Tid til fantasi Tema: Det fantastiske Læsebogen side Arbejdsbog A side Børnenes Verdenshistorie side 139, Fagligt om tid, tema og tekster Indledningsbillede og -digt, læsebogen side Historien om den sindrige herremand Don Quixote er ikke bare Cervantes og spansk litteraturs hovedværk, det er også en af de klassikere, der har været genstand for flest kunstneriske fortolkninger. Billedet af Don Quixote og Sancho Panca er af den franske maler Alexandre-Gabriel Decamps ( ). Sten Kaalø (f. 1945) er digter, forfatter, præst og skuespiller. I Sidegade, et kort og haiku-agtigt rids fra digtsamlingen Fluens bagben (2005), fører han os med snurrig fantasi og sprød humor ind i en sidegades virkelighed. Læg mærke til det finurlige billedsprog (metaforer), der låner billeder fra andre sammenhænge for at forstærke meningen med det, digteren vil udtrykke. Den fantastiske fortælling I Pegasus 4 tog vi i kapitel 1 under temaet Fantasi og virkelighed hul på den fantastiske fortælling (se lærervejledningen til Pegasus 4, side 56). Nu bringer vi flere tekster, dels fra en periode hvor flere af verdenslitteraturens store fantastiske romaner blev til, dels fra den nyeste børnelitteratur. Helt op til omkring 1600 var de såkaldte ridderromaner på mode. Bogtrykkerkunsten havde sørget for deres udbredelse over hele Europa, og mange så med dystre miner på de forskruede tanker, som de tilførte tidens unge: helt tåbelige, overdrevne forestillinger om ridderlig ære; helt hysteriske ideer om kærlighed; vanvittige historier om overtro og trolddom; fantastiske eventyr om kampe med ildsprudende drager for at vinde prinsessen og det halve kongerige. Som Englands Shakespeare gik Spaniens Cervantes i renæssancens fodspor. I begyndelsen af 1600-tallet skrev han en roman, der i handling og ordvalg mindede om ridderromanerne. Men han gjorde hovedpersonen, den lange, tynde Don Quixote, til en nar, hvis hoved var fuldstændig omtåget af de fantastiske idealer fra ridderromanerne. Hans tjener er den bondesnu, madglade, tøndetykke Sancho Panca, der bare griner smørret, når hans herre udkæmper en drabelig kamp med vindmøller. Sammen danner de et uforligneligt par, der har inspireret til lignende par lige siden tænk bare på Gøg og Gokke. Med den fantastiske og ustyrligt morsomme roman fik Cervantes gjort det af med ridderromanerne. Ingen kunne tage dem alvorligt længere, efter at han havde vist, hvor komisk virkeligheden så ud bag al deres opstyltethed. Sproget er et helt kapitel for sig. Cervantes benytter sig af et levende sprog, der minder om dramaets replikker, eksempelvis i de mange fornøjelige samtaler mellem Don Quixote og Sancho. Sproget bruges også til at give personerne deres særpræg. Don Quixote taler ophøjet og belærende, mens Sancho sprudler af gammelkloge, bondske bemærkninger, og når han vil efterligne Don Quixotes forfinede sprog, falder det som regel komisk ud, fordi han bruger vendingerne forkert, og hans herre må korrigere ham. Det er nu godt 400 år siden, at første bind om Don Quixote de la Mancha og hans tro væbner Sancho Panca udkom (1605), og den litterære verden udråbte i 2003 bogen til verdens første og bedste roman. Andet bind udkom i 1615, men har aldrig vakt den samme opmærksomhed. side 1 af 8 Gyldendal 2008

2 I Hvad siger du, Oskar? Verdenslitteraturen fortalt for børn (side 60-72) findes en grundig gennemgang af Don Quixote. Til rækken af fantastiske, satiriske og utopiske værker fra og 1700-tallet kan man tilføje: Jonathan Swifts Gullivers rejser (1728) og Holbergs Niels Klim (1741). Og fra en senere periode bl.a. Lewis Carrolls Alice i Eventyrland (1865), Selma Lagerlöfs Niels Holgersens mærkelige rejse gennem Sverige (1905) og James Matthew Barries Peter Pan (1911). Alle bøger, der i dag betegnes som klassikere. Og hvad er så en klassiker? Jo, det er en bog, som nye generationer kan tage ned fra boghylden og læse sig selv ind i. Pludselig trænger et værk sig på, fordi dets basale indsigt i den menneskelige natur og sin samtids brydninger får fornyet aktualitet, spejlet i nutidens erfaringsverden. To bestemmelser af den fantastiske litteratur Det fantastiske, det er den tøven, et menneske, der kun kender naturlovene, fornemmer, stillet over for en tilsyneladende overnaturlig hændelse. Tzvetan Todorov i Den fantastiske litteratur en indføring Der findes mange former for litterær fantasi. Man kan tale om eventyr og fortælling, om en mystisk verden (fantasiroman), om fantastisk fortælling (om sammenhæng mellem to verdener) og nonsenslitteratur (surrealistisk litteratur). Gunnar Jakobsen i PLYS 18/2004 Fantasy og det fantastiske Megen moderne fantasy står i gæld til den klassiske, fantastiske litteratur. Men sådan som fantasy låner træk fra tidligere genrer, udvikler den også et slægtskab med nye. Den er beslægtet med det psykologisk-uhyggelige, med det nyere fantastiske (som fx J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre fra ) og med magisk realisme. Inden for børnelitteraturen har nyere danske forfattere som fx Svend Åge Madsen, Bjarne Reuter, Knud Holten, Louis Jensen, Kenneth Bøgh Andersen, Lene Kaaberbøl og Josephine Ottesen dyrket genren, men også Cecil Bødker, Bent Haller, Dennis Jürgensen og Peter Mouritzen har været der. Af udenlandske forfattere er det værd at nævne Michael Ende, Ursula le Guin, C.S. Lewis, Lloyd Alexander, men der er flere. Skal nogle fremhæves til læsning på mellemtrinnet må det blive Joanne K. Rowling, Philip Pullman og Frank L. Baum. Joanne Rowling har skrevet verdens mest populære fantasy-serie om den forældreløse troldmandselev, Harry Potter. Ud over at hver af de syv bøger i serien har sin egen spændende historie, handler bøgerne om at træffe de rigtige valg, at leve med sine fejltagelser og lære sig selv at kende gennem måden, man handler på, når jorden brænder. Obligatorisk fantasy! Philip Pullman har med trilogien om Lyra (Det gyldne kompas, Skyggernes Kniv, Ravkikkerten) skrevet fascinerende, uafrystelig fantasy, der bringer eksistensens største spørgsmål på bane. Her er langt mere at hente end blot kampen mellem godt og ondt, og samtidig får man et rørende og stærkt persongalleri: skabninger fra alle universer, dyr og mennesker, Gud, helte, grumme præster og iskolde videnskabsmænd. I modsætning til Rowling benytter Pullman sig ikke af humoristiske oaser, og man savner det såmænd ikke. side 2 af 8 Gyldendal 2008

3 Baums klassiker Troldmanden fra Oz (1900) er kort fortalt betagende, finurlig, pudsig, klog og tankevækkende. En lille pige får følgeskab af en kærlig blikmand uden hjerte, et livsklogt fugleskræmsel uden hjerne, en fej løve, der redder dem alle fra farerne på rejsen til den forunderlige troldmands smaragdgrønne rige og tilbage igen. Det hele handler om at finde sin rette plads i verden og være den, man er, så godt man kan. Og så er sproget i en klasse for sig. Det kan man glæde sig over også under en oplæsning! Dertil kommer, at flere af de nævnte titler er filmatiseret og findes på dvd. Drageherren I børnebøger er de fiktive fantasy-universer som regel karakteriserede ved at være overskuelige. Det vil sige, at personerne (og læseren) til enhver tid kan orientere sig i dem. Det er sådanne universer Josefine Ottesen (f. 1956) er en mester i skildre. Hun er egentlig uddannet skuespiller og dramaturg, men debuterede i 1983 som forfatter med Eventyret om Morgenrøde og Lindormen. Siden har hun udgivet en række eventyr, fantasy- romaner og letlæsningsbøger, og hun fik i 1987 Kulturministeriets Børnebogspris for eventyrromanen Eventyret om fjeren og rosen. Mellem årene 2000 og 2004 skrev Josefine Ottesen 11 små bind i fantasy-serien om Drageherren. Det sidste bind, som vi bringer slutningen af i læsebogen, hedder praktisk nok Drageherren. Den lange serie rummer en udviklingsbeskrivelse af drengen Dians vej fra at være dragens offer til selv at blive herre. Hele tiden udsættes han for nye udfordringer. De letlæste bøger handler om at blive voksen. Om at kunne stå ved sin skæbne. Drengen Dian er ikke født modig, men han bliver det hurtigt. Allerede i det første bind, hvor han er udset til at blive dragens årlige offer, må han vise stil. Ingen før ham er undsluppet drages klør. De to mødes igen i sidste bind, hvor rollerne er byttet om. Nu er Dian den længe ventede konge, og han gør, hvad han skal. Han slår dragen ihjel. Det er spændende læsning. Vi er i et fantasy univers, men selv om rammerne er fiktive og fortidige, er det aktuel læsning, fordi historien også omhandler en række eksistentielle valg. Pointen i bøgerne kan således siges at være dobbelt. Dels handler det om at udforske et mytisk univers, hvor det gode og det onde kæmper mod hinanden. Dels er der muligheder for at trække paralleller til den nutidige verden. Tre fantastiske historier I kapitlets tre sidste tekster bevæger vi os fra fantasyuniverset til den nutidige fantastiske (korte) fortælling i Danmark. I alle tre historier skildres en hverdagsverden, som rummer realistisk tegnede identifikationsfigurer. Men det fantastiske griber ind i denne verden, og det er personernes oplevelse af og reaktioner på det fantastiskes tilsynekomst, der skaber historierne. Hvad der i hvert tilfælde bliver tilbage er det uventede, det uberegnelige ved det fantastiskes væsen og dermed en problematisering af den ellers fortrolige og ordnede hverdagsverden. Eske K. Mathiesen (f. 1944) er folkemindeforsker. Som forfatter sværmer han genremæssigt bl.a. for folkedigtningen med digte og korte tekster, der rummer naturbeskrivelser, fabler, eventyr (se også side xx). Mange af hans små historier rummer både humor, ironi og en række fantastiske elementer, som fx Det totale lokum. Om den korte form siger forfatteren: Det er den lille form, der ligger til mig. Men den kan også utrolig meget, fordi den er i slægt med så meget af det almindelige: skitser, huskesedler, alt det, der findes en rigdom af, men ikke bruges som meget i litteraturen. Al småskravlet kan jo struktureres og laves til nye kunstneriske tekster. (Interview med Peter Adolphsen i Information, 2001). side 3 af 8 Gyldendal 2008

4 Henrik Nilaus (f. 1952) har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur, og han viser med Sokkeslugeren, at han er god til at dreje en fantastisk historie i en tilsyneladende ganske almindelig familie med far, mor og barn. Louis Jensen (f. 1943) er uddannet arkitekt, og han brød i 1980 erne igennem som børne- og ungdomsforfatter. Forfatterskabet er efterhånden omfattende, men særlig bemærkelsesværdigt er hans projekt med kortprosa, kaldet firkantede historier. Der er foreløbig udgivet seks ud af elleve planlagte bind: Hundrede historier (1992), Hundrede nye historier (1995), Hundrede splinternye historier (2000), Hundrede firkantede historier (2002), Hundrede meget firkantede historier (2005) og Hundrede helt & aldeles firkantede historier (2007). Alle illustreret af Lilian Brøgger. Hver bog indeholder 100 historier, og den 11. bog skal bestå af en enkelt firkantet historie og altså gøre det ud for historie nummer Vi kunne have valgt en eller flere af de hundrede historier, men valget faldt på den lidt længere tekst Min mærkelige hånd, der åbner muligheder for fortolkning og samtidig er en god introduktion til Louis Jensens fantastiske univers. I forbindelse med Kulturministeriets læselystkampagne (2003) udgav Biblioteksstyrelsen publikationen Læsningens magi, hvor Louis Jensen i et interview fortæller om At sætte livets forunderlighed på ord. Se På kan man høre Torben Weinreich læse et udvalg af Louis Jensens firkantede historier. Supplerende litteratur Alex på eventyr (serie) af Knud Holten. Gyldendal Artemis Fowl-bøgerne (serie) af Eoin Colfers. Aschehoug/Sesam, Arthur og Minimoyserne af Luc Besson. Nyt Nordisk Forlag, Asger og de usynlige fisk af Morten Dürr. Forlaget Facet, Den uendelige historie af Michael Ende. Sommer & Sørensen, Det store Fantasy Leksikon af Judy Allen. Gyldendal, Djævelens lærling af Kenneth Bøgh Andersen. Høst & Søn, Fantastiske fortællinger. Red. af Trine May. Gyldendal, Gullivers rejse til Lilliput af Jonathan Swift, illustreret af Erik Hjorth Nielsen. Agertoft, Harry Potter (serie) af Joanne K. Rowling. Gyldendal, Historien om Don Quixote og Sancho Panza genfortalt af Carl Ewald efter Cervantes (1. udgave, 1907). Høst & Søn, Lær at tegne fantasi af Jan Kjær. Politikens Forlag, Narnia-bøgerne (serie) af C.S. Lewis. Borgen, Niels Klim af Kåre Bluitgen frit efter Ludvig Holberg. Agertofts Forlag, Niels Klims underjordiske rejse gendigtet af Vibeke Stybe efter Ludvig Holberg. Forum, Peder Paars af Kåre Bluitgen frit efter Ludvig Holberg. Agertofts Forlag, Peter Pan og Wendy af J.M. Barnie. Sesam, Sarin-bøgerne (serie) af Benni Bødker. I serien PS-Fantasy. Alinea, Skammer-bøgerne (serie) af Lene Kaaberbøl. Forum/Phabel, Slaget i Caïssa (serie) af Kenneth Bøgh Andersen, Høst og Søn, Trilogien om Lyra (serie) af Philip Pullman. Gyldendal, Troldmanden fra Oz af Frank L. Baum, Gyldendal, side 4 af 8 Gyldendal 2008

5 Sideforsidevejledning kapitel 3 Indledningsside Fortæl om don Quixote (se side xx) og tal, hvordan man på billedet kan se, at historien foregår i riddertiden. Cervantes gør grin med ridderromanerne kan man se det på billedet? Tal om de ord og begreber, der knytter sig til riddertiden: Hvad vil det sige at være en ridder, hvad er en skønjomfru, en lanse, en væbner, en krikke? Før du læser Uddyb ved at fortælle om fantasien i litteraturen (se side xx). Lad eleverne fortælle om deres erfaringer og oplevelser med fantastisk litteratur. Cervantes Mens du læser Eleverne introduceres for tre forskellige læsemetoder. På sigt skal eleverne selv kunne tilpasse deres læsemetode til den givne læsesituation og tekst, derfor er det en god idé, at afsætte god tid til at afprøve de forskellige læsemetoder, så eleverne selv får erfaringer med, hvilken effekt de hver især har på læsningen og forståelsen af teksten. Afprøv evt. de tre læsemetoder på teksten og tal om forskellene. Eleverne skal skrive stikord, når de nærlæser. Stikordene kan skrives på linjerne. Tal om, at den bedste måde at huske ting man læser på, er ved selv at formulere det med egne ord. I kan evt. lave et lille eksperiment, hvor eleverne skal læse to korte tekster, den ene med stikord og den anden uden, og derefter kan I tale om, hvilken tekst de husker bedst. Skriv selv Her skal eleverne bruge projektmodellen til at skabe overblik over egen tekst, før den skrives. Lad evt. eleverne arbejde med modellen to og to og efterfølgende læse deres tekst højt for hinanden. De vil formentlig opleve, at selvom afsættet for deres tekster er helt det samme, bliver historierne alligevel forskellige. I kan også udfylde modellen sammen på klassen, før der skrives, og så kan eleverne bruge den fælles model som afsæt for deres historier. Don Quixote kæmper med vindmøller Tal om teksten Spørgsmålene lægger op til en åben snak om teksten, hvor eleverne kan komme til orde med deres holdning til teksten. Selv om eleverne ikke nødvendigvis er enige i, at teksten er humoristisk, kan de sikkert godt få øje på de lidt klovneagtige elementer i teksten. Tal om samspillet mellem tekstens to personer hvilke roller spiller de i forhold til hinanden og hvilken betydning har det, at de er så forskellige? Tal om andre eksempler fra litteraturen og film, hvor hovedpersonerne er et makkerpar, der udgør en modsætning (fx Gøg & Gokke, Fy & Bi, Tintin & Kaptajn Haddock, Skønheden & Udyret). Hvad har moret folk igennem tiderne? Gå tilbage i tiden og tal om nogle af de humoristiske højdepunkter, der har været, både inden for film og tv og i litteraturen. Eleverne kan tale med deres forældre og bedsteforældre om, hvad de oplevede som sjovt i deres ungdom. I kan også diskutere, om der er forskel på hvad unge/gamle og piger/drenge morer sig over. side 5 af 8 Gyldendal 2008

6 Læs højt I denne opgave arbejdes der med oplæsning. Teksten rummer megen dialog, og er derfor oplagt at bruge som læsedrama. Omskriv evt. i mindre grupper dele af teksten til dramamanuskript og sammenlign med dramagenren, som I arbejdede med i kapitel 2. Optag evt. oplæsningen, og lad eleverne give hinanden respons på hvordan tempo, pauser, styrke og tryk virker under oplæsningen. Drageherren Mens du læser Uddraget af teksten kan være svært at komme ind i, fordi der optræder mange personer, og handlingen er ikke helt entydig. Afsæt derfor god tid til at læse teksten læs den gerne op for eleverne først og tal om de forskellige personer og deres roller i teksten. Hvem er gode, hvem er onde? Tekstens personer Genopfrisk evt. hvad forskellen er på hovedpersoner og bipersoner. Find hoved- og bipersoner i de tekster, som eleverne allerede har læst. Få styr på teksten Lad eleverne udfylde projektmodellen to og to. Lær om genre Find gerne gode eksempler på fantastiske fortællinger, hvor universet er mere eller mere realistisk. Her ser vi på ovennævnte eksempler fra litteraturhistorien (se side xx): Nils Holgersens fantastiske rejse gennem Sverige er et eksempel på en tekst, hvor noget magisk indtræffer i en realistisk verden. I Harry Potter og de Vises sten forlader Harry Potter realverdenen og træder ind i det fantastiske univers på Perron 9 ¾ der kan her drages en parallel til Alice i eventyrland eller Den uendelige historie. Teksterne er eksempler på, at en realistisk og en fantastisk verden lever side om side i fortællingen. Andre tekster fx Drageherren eller Skammerserien af Lene Kaaberbøl, som nogle elever måske kender foregår udelukkende i et fantastisk univers, hvor tid og sted ikke kan bestemmes. Skriv selv Find sammen et fantastisk element i historien, og erstat det med et realistisk, så opgaven bliver lettere at gå til for eleverne. Dragen er et fantastisk element hvad kunne den erstattes med, så den blev realistisk? Et stort, farligt dyr? En ond general? Lad eleverne læse deres omskrivninger for hinanden i mindre grupper, og tal om, hvilken betydning det har for teksten, at man fjerner de magiske elementer kan de overhovedet erstattes af noget andet, hvis historien skal fastholdes? Er grundfortællingen (temaet) det samme, hvis dragen ikke er en drage, men fx en ond krigsherre, der har besat et land? Det totale lokum I de følgende to korte tekster får fantasien frit spil, og eleverne skal selv prøve kræfter med at skrive fjollede historier, der dog tager afsæt i den nære virkelighed. Tal om, hvordan fantasien kan få frit løb, fx når vi dagdrømmer. Tal om teksten I kan bruge opgaven som afsæt til at arbejde med andre ord og deres synonymer. Find ord i teksten, erstat dem med andre og diskuter, hvad det betyder for teksten og forståelsen af den. side 6 af 8 Gyldendal 2008

7 Skriv selv Elevernes tekster skal være korte max. en side og egner sig derfor godt både til oplæsning og til at hænge op i klassen eller til at samle til en lille bog sammen med de tilhørende illustrationer. Lad eleverne læse hinandens tekster, og find gode eksempler på, at de har brugt fantasien, uden at den er løbet løbsk! Sokkeslugeren Tal om teksten I denne korte, fabulerende fantasitekst samler forfatteren, Henrik Nilaus, på gode udtryk med s. Måske hæfter eleverne sig ved dette, måske har de opdaget nogle helt andre karakteristika ved teksten. Eleverne skal selv arbejde med bogstavrim, som efterfølgende kan indarbejdes i en tekst, de skriver. Ved at eksperimentere med sproget i kortere tekster åbnes elevernes øjne for sprogets mange muligheder det er ikke kun i digte, rimet kan have en effekt og særlig virkning. Min mærkelige hånd Før du læser Tekstens anslag sender mange signaler om, hvad man kan forvente sig af teksten både mht. indhold og genre. Derfor er det et godt redskab at stoppe op efter anslaget og overveje, hvad var det egentlig, jeg læste, og hvad fortæller det mig om resten af teksten? Samtidig er det almindelig kendt, at anslaget er helt afgørende for skriveprocessen de tre-fire første linjer kan være afgørende for, om man overhovedet kan komme i gang med at skrive. Det er en sjov og inspirerende øvelse både at læse og skrive anslag. Gå evt. på biblioteket og lad eleverne finde gode og sjove eksempler på anslag. (Et velkendt eksempel er Peter Mouritzens Dødningedukken, hvor anslaget lyder: Der sad en død pige i klassen ) Tal om teksten Overvej om eleverne skal læse hele teksten på en gang. Du kan vælge at læse teksten højt for eleverne og stoppe højtlæsningen fx nederst side 67 (Jeg nikkede ). Når I har arbejdet med elevernes spørgsmål, læses resten af teksten. Er eleverne er blevet klogere på teksten af at høre resten af historien får de svar på nogle af deres spørgsmål? Eller opstår der helt nye spørgsmål, som teksten ikke giver svar på? Lær om genre Teksten er et godt eksempel på, at noget fantastisk dukker op i et realistisk univers. Anslag og afslutning Der arbejdes igen med tekstens anslag. Nu hvor eleverne kender hele historien, skal de selv komme med bud på, hvordan historien også kunne indledes. Teksten har en åben slutning, som det er oplagt at digte videre på. Det er ikke tanken, at eleverne skal meddigte, men med deres egne ord svare på forfatterens afsluttende spørgsmål Og hvad skete der så?... Afslutning på kapitlet Selvom den fantastiske genre kan findes i litteratur skrevet for voksne, er genren mest udbredt i børne- og ungdomslitteratur. Tal om, hvordan det kan være er børn og unge mere åbne for fantasien? Er de bedre til at bruge deres fantasi? side 7 af 8 Gyldendal 2008

8 I kapitlet har eleverne læst fantastisk litteratur med et stort historisk spænd fra Don Quijote fra 1600-tallet til Louis Jensens mærkværdige fortælling fra 2005 om Min mærkelige hånd. Tal om, hvordan teksterne ligner hinanden, og hvordan de er forskellige. Var alle tekster lige fantastiske? Hvilke tekster kunne eleverne bedst lide at læse og hvorfor? Hvis I arbejder med portfolio, er det oplagt, at eleverne vælger ét af deres skriftlige arbejder fra kapitlet til dette brug. side 8 af 8 Gyldendal 2008