Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?"

Transkript

1 DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet er af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS). DHI tilbyder en bred vifte af rådgivningsydelser, modelleringsværktøjer, kemiske/biologiske laboratorier, fysiske modelforsøgsfaciliteter samt feltopmålinger og moniteringsprogrammer. Vi er på verdensplan mere end 950 ansatte, hvoraf størstedelen er ingeniører og forskere, der yderligere har specialiseret sig og har adskillige års erfaring med rådgivning, forskning og udvikling. Klimaændringer hvordan bliver det i Danmark?

2 Indhold Hvad er global opvarmning? Hvad er drivhuseffekt? Hvad betyder klimaændringerne for Jorden? Hvad betyder klimaændringerne for Danmark? Hvad sker der, når temperaturen stiger? Hvorfor kommer der flere oversvømmelser? Hvad er en klimamodel? Vil det give problemer? Hvad sker der, når der er oversvømmelse? Kan man forebygge problemerne? Hvorhenne bliver der problemer? Hvorhenne giver klimaændringerne problemer i Danmark? Hvordan tilpasser Danmark sig fremtidens klima? Hvordan tilpasser vi os klimaændringerne? Hvordan vælger vi, hvad der skal gøres? Hvad kan jeg gøre for at medvirke til, at der ikke bliver lukket så meget CO2 ud i atmosfæren? Hvad er global opvarmning? Global opvarmning betyder, at temperaturen på Jorden stiger. Det er blevet, og det bliver fortsat varmere, og det skyldes, at drivhuseffekten er blevet forstærket på grund af menneskets udledning af drivhusgasser, særligt CO2. DRIVHUSGASSER: Luftarter, som holder på solens varme, så mennesker og dyr kan bo på Jorden. Drivhusgasser tæller bl.a. kuldioxid (CO2), metan- og lattergas Hvad er drivhuseffekt? Drivhuseffekten er en naturlig proces, der virker på samme måde som glasset i et drivhus. Det holder på varmen. Der ville ikke være liv på Jorden, hvis ikke vi havde et lag af drivhusgasser til at holde på varmen. Uden det ville Jorden nemlig i gennemsnit være 33 grader koldere. Når varmestråler fra solen rammer Jorden, sendes nogle af dem tilbage ud i universet. Andre bliver holdt tilbage af et lag af drivhusgasser. I dag lukker vi mere og mere drivhusgas ud i atmosfæren, det gælder især CO2. Det skyldes en kombination af vores levevis og af, at vi bliver flere og flere mennesker på Jorden. Når der kommer mere CO2 i atmosfæren, bliver laget af drivhusgasser tykkere og en større del af varmestrålerne bliver spærret inde. Det betyder, at temperaturen stiger. Hvordan sparer jeg på energien? Hvor får jeg mere at vide? På dansk På engelsk

3 Hvad betyder klimaændringerne for Jorden? Når temperaturen stiger, stiger vandstandsniveauet i havet. Det kommer også til at regne mere, og vejret bliver generelt mere ekstremt. Det betyder, at der især i lavtliggende områder af verden kommer flere oversvømmelser. Vand udvider sig, både når det bliver varmere eller koldere end fire grader. Vandet i havene fylder altså mere, jo mere temperaturen stiger. Når vandet udvider sig, stiger vandstanden i verdenshavene. Temperaturen forventes at stige 3-4 grader, det kan dog svinge meget i forskellige dele af verden. I de kolde egne stiger temperaturen måske 5-6 grader. Nogle steder på Jorden kommer det til at regne mere og andre steder mindre. Samlet set kommer det dog til at regne mere. Det skyldes, at der afgives mere vanddamp fra havet, jo varmere det er, og vanddampen er det, der falder ned igen som regn. Vi får også stærkere storme, som orkaner, fordi den varme luft over havet styrker dem. Storme kan være med til at skabe oversvømmelser, f.eks. ved at presse vandet op ad kysterne og ind over land. Når vandstanden i havene stiger, og der kommer stærkere storm og mere regn, betyder det, at der kommer oversvømmelser i nogle af de mest lavtliggende områder af verden. Det gælder f.eks. østaten Tuvalu i Stillehavet, hvis højeste punkt er fem meter. Øen oversvømmes så tit og så meget, at regeringen overvejer at forsøge at finde et andet land, øboerne kan flytte til. Derfor begynder Jordens is at smelte, og det forstærker den globale opvarmning. Is reflekterer nemlig solens stråler, mens vand opsuger dem. Det vil sige, at vandet holder på varmestrålerne i stedet for at sende dem tilbage ud i universet. Se figur 1. FIGUR 1 Når arealet af is bliver mindre, reflekteres mindre stråling tilbage til verdensrummet, og havet opvarmes mere. 4 5

4 Hvad betyder klimaændringerne for Danmark? Når de eksperter, der ved noget om klimaet, kigger ud i fremtiden, er de aldrig helt sikre på, hvordan det bliver. Det kommer bl.a. an på, hvor meget drivhusgas og særligt CO2 vi sender ud i atmosfæren i løbet af de næste 100 år. De ændringer i klimaet, vi ser i dag, omtales meget bl.a. i aviser og på tv, og nogle er uenige om, hvorfor klimaet ændrer sig og om, hvor alvorlig situationen er. KLIMA: Klimaet er det gennemsnitlige vejr over en periode på år, hvorimod vejret er øjebliksobservationer De fleste eksperter er dog enige om, at den globale opvarmning kommer til at gå meget hurtigere end beskrevet i de officielle rapporter fra FN s internationale klimapanel i 2004, og at den globale opvarmning vil påvirke, hvordan mennesker, dyr og planter kommer til at leve i Danmark i fremtiden. Et af de tydeligste tegn på den globale opvarmning i Danmark bliver formentlig, at vi får flere oversvømmelser. Vandet stiger op i huse via kloaksystemer, eller også kommer det ude fra vejene, fordi de nuværende kloakker ikke kan klare at modtage så meget nedbør på én gang. Det vil komme til at regne mere, havene vil stige, og det vil blæse mere, end det gør i dag. Hvad sker der, når temperaturen stiger? Formentlig får vi tre årstider i stedet for fire. Sommeren bliver varm og tør og varer helt til oktober. Derefter bliver det en slags efterårsvinter, som bliver en blanding af sol, storm og meget regn. Foråret er hurtigt overstået på et par uger i marts-april måned. Danmark bliver også hjemsted for nye arter af dyr og planter. Det kan være, at nogle af dem, vi kender i dag, uddør eller flytter til et andet land, mens nye kommer til fra lunere himmelstrøg. Måske får vi eksotiske indslag som f.eks. en palme og den farvestrålende fugl, Alexander parakitten. FIGUR 2 Måske får vi vildtlevende fugle som f.eks. Alexander parakitter, der stammer fra Afrika og Asien. Hvorfor kommer der flere oversvømmelser? Vi får mere ekstremt vejr, f.eks. mere kraftigt tordenvejr, mere kraftig regn og flere kraftige storme. Storme kan være skyld i oversvømmelser, når havet presses op ad kysterne. Så finder det vej ind på land via f.eks. åer. EKSTREMT VEJR ER Når det f.eks. regner eller blæser meget mere end normalt, og når der oftere kommer tordenbyger, som tit indeholder meget regn Når det regner, løber noget af vandet ned i kloaksystemerne. Er det for voldsomt, kan det ske, der kommer for meget regnvand i systemerne. Det ekstra vand ledes ud i åer, søer og havet via rør. Men hvis det regner mere end rørene kan klare, presses vandet opad og ind i husene via f.eks. toiletter. Der er også risiko for, at det beskidte vand fra kloakkerne ender ude i naturen, hvor det kan skade f.eks. et vandløb. Da man regnede ud, hvor store kloakkerne skulle være i de danske byer, forudså man ikke, at det ville regne så tit og så meget, som man tror, det vil regne fremover. 6 7

5 Helt konkret tror man, at havet stiger med en halv til en hel meter, og at tordenbygerne bliver 30-40% kraftigere inden år Det er i hvert fald, hvad klimamodellen A2 fortæller os om fremtiden. Hvad er en klimamodel? En klimamodel er en række beregninger af, hvordan klimaet bliver i fremtiden. Der findes mange forskellige, og det er svært nøjagtigt at forudsige, hvordan klimaet bliver. Man kan sige, at en model viser fremtiden set gennem en imaginær kikkert. Når man taler om klimaændringer, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken klimamodel der tages udgangspunkt i. Den enkelte model prøver at forudsige ting som f.eks. den gennemsnitlige årstemperatur og årsnedbør. De fleste klimamodeller beregner, hvordan klimaet generelt vil ændre sig på kloden, mens andre fokuserer på et land eller en verdensdel. For Danmark findes der tre klimamodeller, der er udviklet af Danmarks Meteorologiske Institut. Her i hæftet bruger vi den, der hedder A2, som er den, der benyttes mest. Vil det give problemer? En oversvømmelse er ikke altid et problem. Nogle steder er det faktisk en forudsætning for dyre- og plantelivet i et område. Oversvømmelser bliver et problem, hvis den bringer menneske- og dyreliv i fare eller ødelægger ting af værdi, som veje og huse, eller hvis vandet er forurenet af kloakvand, som både er skadeligt for mennesker og natur. Hvad sker der, når der er oversvømmelse? Når havet stiger, og det regner eller stormer mere, kan det ske, at der kommer oversvømmelser i huse og på veje, der måske fører til: vand i kældre vand, der stiger op i toiletter eller at man ikke kan køre på vejene DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT (DMI) DMI holder øje med vejret og klimaet i Danmark til vands, til lands og i luften FIGUR 3 Oversvømmelse i Lyngby. Når et hus bliver oversvømmet, kan der både ske det, at de rum, der ligger lavt, som f.eks. kælderen, fyldes med vand, og at kloaksystemet bliver overbelastet, så vandet står op i toilettet. I dag sker det hvert femte år i gennemsnit i nogle områder af Danmark, at vandet står op i toiletterne i et område. Fremover vil det ske oftere, måske hvert andet år. 8 9

6 Mange steder i Danmark er vi slet ikke forberedt på oversvømmelser. Det gælder f.eks. nogle elskabe, der hænger for lavt nede. Det er sket, at nogle af dem derfor er blevet oversvømmet. Det er specielt et problem, hvis det er det elskab, der styrer pumpen, som får vandet væk fra en vej, der er oversvømmet. ELSKAB En aflåst kasse med elektriske installationer som f.eks. styring af pumpesystemer Kan man forebygge problemerne? A2 modellen fortæller, at havet stiger henholdsvis 7, 15 og 50 cm for de kommende 25, 50 og 100 år. Nogle steder stiger det måske op til 70 cm. Hvis det også stormer meget, kan vandstanden stige cm mere. Det siger noget om, hvor meget ekstra vand, der kan komme i systemerne. Samtidig kan det benyttes til at beregne, hvor lang tid der skal bruges på at pumpe vandet væk. Tallene kan også bruges til at vurdere, om kloaksystemerne skal laves større, og hvor store de i så fald skal være. Det kan beregnes, hvilke områder i en by der oversvømmes næste gang, det regner mere, end kloaksystemerne kan klare. Hvis de områder skal sikres, kræves det, at politikerne laver nye love om, at kloaksystemerne skal laves større, eller at naturområder bruges til at optage noget af regnvandet i perioder. Hvis ingenting bliver iværksat, risikerer nogle mennesker at miste alle deres ting, hvis deres hus bliver oversvømmet. Klimaændringerne betyder, at det bliver mere almindeligt at se oversvømmelser i Danmark. For at tage de rigtige beslutninger er det vigtigt at vide, hvilke problemer der viser sig først, og hvornår de kommer. Det får vi brug for at vide, så vi kan forberede os på, hvad vi skal gøre, når oversvømmelserne kommer. FIGUR 4 Sådan ser et oversvømmet elskab ud. Foto: Birgit Krogh. Nogle steder er man begyndt at tage højde for klimaændringerne. Det gælder f.eks. i Metroen i København, hvor man nogle steder går lidt op, før man går ned i Metroen. Det forhindrer, at vandet løber derned. FASKINE Et anlæg i jorden, regnvandet løber ned i, og derfra siver ud i jorden. Der kan gøres forskellige ting for at mindske en oversvømmelse. Man kan sørge for, at den gør så lidt skade som muligt ved f.eks. at: holde på regnvandet på private eller offentlige grunde, f.eks. ved at opbevare det i bassiner eller faskiner eller skabe nye naturområder, der kan opbevare vandet lede regnvandet væk ved f.eks. at grave grøfter forsinke regnvandet ved at benytte grønne tage, dvs. tage med planter på og lave asfalterede områder om til grønne overflader sørge for, at mennesker ikke går eller kører ind i oversvømmede områder give besked om oversvømmelser, f.eks. på lokalradio eller trafikradio have et beredskab til at tage sig af oversvømmelser Kort sagt er den bedste måde at sørge for, at en oversvømmelse gør så lidt skade som muligt at vide mest muligt om, hvad der sker før, under og efter en oversvømmelse, samt at skabe veje gerne naturlige for vandet

7 Hvorhenne bliver der problemer? I Danmark er det en god idé at finde ud af, hvor vi risikerer, der kommer oversvømmelser. Hvorhenne giver klimaændringerne problemer i Danmark? I dag kan man lave computermodeller, der viser, hvor der er størst risiko for oversvømmelse f.eks. i en by. Man lader det regne lige så meget i modellen, som man tror det vil regne i fremtiden, og så ser man, hvad der sker. Modellen viser bl.a., hvor vandet løber hen, når det regner. Ud fra det kan de i Greve planlægge, hvordan de bedst kan undgå, at vigtige steder i byen bliver oversvømmet igen. F.eks. kan man se, at gymnasiet er i fare for at blive oversvømmet, hvilket det faktisk blev i Men hvad kan man så gøre for, at gymnasiet ikke bliver oversvømmet, næste gang det regner meget? Tæt på gymnasiet ligger en fodboldbane med en jordvold omkring. Hvis det regner meget, kan man lukke jordvolden helt til, og pumpe vandet ind på fodboldbanen. Man ville så ikke kunne spille fodbold et stykke tid, men til gengæld ville gymnasiet ikke blive oversvømmet. FIGUR 6 Greve set fra oven. Hvis der bliver oversvømmelse, fordeler FIGUR 5 En 3D model af Frederiksberg og Vesterbro i København. Foto: BlomInfo. Nogle steder er det ikke så stort et problem, hvis der er oversvømmelse. Det gælder f.eks. i en havn, men andre steder med mange huse kan det blive et problem for mennesker at bo eller at sælge deres hus. vandet sig som på billedet til venstre og skader byen. På billedet til højre ledes vand ind på byens fodboldbane. Det betyder, at færre huse og veje skades. Hvor det er rødt, står vandet over en meter, og hvor det er mørkegrønt, mellem 17 og 33 cm. Nu skal vi se lidt nærmere på en by, der allerede har oplevet oversvømmelser. Det er Greve, der ligger lidt sydvest for København. Byen vil gerne undgå, at ting som skoler, huse og elskabe bliver ødelagt af oversvømmelser, og derfor har de fået lavet en computermodel af byen

8 Hvordan tilpasser Danmark sig fremtidens klima? I Thailand f.eks. er nogle huse bygget på pæle. Det vigtige er at finde den bedste og billigste måde. Når vi har fundet ud af, hvor der er størst risiko for oversvømmelser, kan vi se på, hvordan vi forbereder os på dem. Det gør vi ved at finde ud af de bedste og billigste måder at gøre det på. Man kan som nævnt lave computermodeller af byer og andre landområder for at finde ud af, hvad der sker, når klimaet ændrer sig. Hvordan tilpasser vi os klimaændringerne? Man kan finde på gode idéer til, hvor man kan lede vandet hen, når det kommer. Man kan f.eks. lede det ind på en fodboldbane, forøge størrelsen af en sø eller bygge diger. Inden man går i gang, kan man bygge et virtuelt dige i computermodellen for at se, hvad der sker med vandet. Borgerne i de områder, der risikerer at blive oversvømmet, skal også spørges til råds. Det er dem, der skal leve med løsningerne, og nogle vil f.eks. helst ikke have, at der bygges diger foran deres huse. Så kan de måske ikke nyde udsigten til havet. Der er masser af muligheder, når man vil forberede sig på oversvømmelser. Et forslag kunne være, at alle huse i Danmark skal have en regnvandsbeholder til at opsamle vand. Et andet kunne være at plante græs eller urter på hustagene. Græs suger nemlig vand, og dermed mindskes og forsinkes regnmængden til kloaksystemet. FIGUR 7 Eksempel på et græstag. Skal vi begynde at plante græs på tagene i Danmark? FIGUR 8 Hus i Thailand. Vi er også begyndt at bygge huse på pæle i Danmark, f.eks. i Sønderjylland. Hvordan vælger vi, hvad der skal gøres? Vi skal finde ud af, hvad der er vigtigt at passe på. I dag er det bestemt, at det er vigtigst at huse, hospitaler og skoler ikke bliver oversvømmet. Når man vil lede vandet væk fra et område for at undgå oversvømmelse, skal man tænke over, hvor vandet ender. Når man prøver at beskytte nogle huse, risikerer man nemlig at oversvømme andre. Så det kan være nødvendigt at vælge, om man vil beskytte skolen, rådhuset eller fodboldbanen. Mange forskellige mennesker har en mening om klimaændringer. Det kan være borgere, politikere og miljøforkæmpere, og de er ikke altid enige om, hvad der kommer til at ske, eller hvad de bedste løsninger er. Selvom man ikke er enige om, hvad klimaændringerne betyder, kan man måske godt være enige om at gøre noget for at forhindre, at Jorden opvarmes endnu mere? Det kan vi f.eks. gøre ved at forsøge at bruge mindre energi eller skifte til vedvarende energi, så der ikke bliver lukket så meget CO2 ud i atmosfæren

9 Hvad kan jeg gøre for at medvirke til, at der ikke bliver lukket så meget CO2 ud i atmosfæren? Hvad kan jeg gøre, og hvad betyder mest? Der er rigtig mange ting, man kan gøre for at mindske udledningen af CO2 til atmosfæren. Men nogle ændringer har meget større effekt end andre. På hjemmesiden MapMyClimate (http://mapmyclimate.dk) kan du sammen med klassen eller dine forældre udfylde en klimaprofil og se, hvor I producerer mest CO2. I kan også få råd om, hvordan I nedbringer jeres udledning af CO2. Desuden kan du printe listen på næste side ud og hænge den op derhjemme eller i skolen. Jo flere råd, du følger, jo bedre. Hvordan sparer jeg på energien? Sluk lyset Skru ned for radiatoren Sluk på kontakten, når du f.eks. slukker for tv, stereoanlæg og DVD frem for at lade dem stå på standby Tag kortere brusebade Tag mobilopladeren ud af stikket, når den ikke bruges Aflever dåser o.l. til pant i stedet for at smide dem i skraldespanden eller i naturen Gå, tag cyklen eller bussen i stedet for at blive kørt i jeres bil Bed dine forældre om at vælge en A-mærket bil, næste gang den skal udskiftes Udskift dine pærer med A-pærer eller (endnu bedre) de nye lysdiodepærer Brug dine ting i længere tid i stedet for at smide dem ud og købe nye Lær så meget som muligt om klimaforandringerne og om, hvordan du bedst passer på miljøet Meld dig ind i en forening, der kæmper for et bedre klima og bring budskabet videre

10 Hvor får jeg mere at vide? På dansk 1. Interaktiv portal, der viser hvilke adfærdsændringer, der betyder mest i forhold til CO2. Bag portalen står bl.a. Københavns kommune og DHI 2. Energistyrelsens portal, der præsenterer viden om klimaændringer og klimatilpasning 3. Arlas site for klimainteresserede unge, der gerne vil quizze, synge eller vide mere om klima, miljø og økologi 4. En gruppe større danske biblioteker har samlet de bedste hjemmesider med information om klima 5. Europa Kommissionens klima side for børn og unge med spil og film. Delvis på engelsk 6. Information om projekt Klimakaravanen, der er en bus, der kører rundt i landet til skoleelever på Klassetrin med undervisning om klima. Bag projektet står bl.a. Danmarks Naturfredningsforening 7. Red Barnet, der kæmper for børns rettigheder, fortæller om, hvilke konsekvenser klimaændringerne har for børn rundt omkring i verden 8. DR Nyhedernes præsentation af grundlæggende mekanismer og fænomener med relation til klimaændringer 9. DR Nyhedernes klimaguide med nyheder, spil og gode råd 10. Jyllands Postens undervisning om klima med henvisning til TV serier og artikler 11. Om klimatopmødet, COP 15, i Danmark, december 2009 Spil 1. Et interaktivt læringsspil for børn på klassetrin. Lavet af Energi og Vandværkstedet, en miljøskole for børn og unge i Københavns Kommune 2. Spil fra Det Europæiske Miljøagentur og WHO s lokale kontor for Europa Litteratur Tordenregn af miljø- og klimajournalist Michael Rothenborg på Lindhardt og Ringhof, Om Danmark i en varmere verden frem mod De varme lande. Verdens klima Hvad sker der? af Lars Dahlager og Michael Rothenborg på Politikens Forlag i serien Turen går til. En rejseguide, der viser lande og områder, der er påvirket af den globale opvarmning eller nok bliver det. På engelsk 1. Et samarbejde mellem kommunikationsvirksomheden Congin og Microsoft, der fungerer som en gåde, der skulle løses. Spil 1. Et af verdens største olieselskaber, Chevron, star bag dette spil, hvor udfordringen handler om at forsyne en vestlig storby med energi under hensyntagen til bl.a. miljøet. 2. Et spil med undercover agenter, der skal redde planeten. Fra Det Europæiske Miljøagentur

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Hvor meget el bruger din familie?

Hvor meget el bruger din familie? Opgave E.1 Hvor meget el bruger din familie? Ud fra resultatet i opgave H.1 skal eleverne regne deres forventede årsforbrug ud. Forbruget på forskellige dage kan svinge en del, så tallet giver kun en idé

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Vandafstrømning på vejen Formål: Hvordan forsinker man vandet der hvor det rammer? Her skal I styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Vejr. Matematik trin 1. avu

Vejr. Matematik trin 1. avu Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Separatkloakering i Arrild Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Velkomst og præsentation Tønder Forsyning A/S: Jacob Riis Bols (projektleder) Bo Ludvigsen (direktør) evt. spørgsmål som ikke vedrører separatkloakeringen

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Brugsanvisning for styring og vedligeholdelse af vores varmesystem i Damhushave. 1. Det varme brugsvand (vandhanen og bruser)

Brugsanvisning for styring og vedligeholdelse af vores varmesystem i Damhushave. 1. Det varme brugsvand (vandhanen og bruser) Damhushave, den 23. marts 2016 Brugsanvisning for styring og vedligeholdelse af vores varmesystem i Damhushave. 1. Det varme brugsvand (vandhanen og bruser) 2. Gulvvarmen 3. Vedligeholdelse & kontrol 4.

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark

Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Ole Mark Forsknings- og Udviklingschef, DHI Hvorfor en ny klimatilpasningsstrategi? 1. Selvom verdenssamfundet i dag fastfrøs/stoppede dets udledning af drivhusgasser,

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-28. april 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 949

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE?

REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE? REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE? Dyre dråber eller en dråbe i havet? KLOAKFORSYNINGEN Regn med, at det regner! Den der fejler i sin forberedelse... Én grund mindre eller mindre

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Havens fisk. Benny B. Larsen F. Ingemann Hansen. Vælg de rigtige fisk til havedammen. Pas fiskene rigtigt, så de lever i mange år

Havens fisk. Benny B. Larsen F. Ingemann Hansen. Vælg de rigtige fisk til havedammen. Pas fiskene rigtigt, så de lever i mange år Pas fiskene rigtigt, så de lever i mange år Her præsenteres de mest almindelige bassinfisk og nogle af de mere specielle arter, så der skulle være mulighed for at finde passende fisk til alle bassin størrelser.

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN TAG ANSVAR FOR FREMTIDEN Som forbrugere i dagens Danmark er vi så privilegerede at have muligheden for at gøre en stor forskel for miljøet.

Læs mere

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*):

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*): Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Klimabarometeret 2015

Klimabarometeret 2015 Klimabarometeret CONCITOs klimabarometer har siden afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stort og stabilt flertal af

Læs mere

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard En Adaptiv Struktur 25719 Ide til Filmen: Budbringeren - Manifest - Synopsis - Storyboard Manifest for Danmarks fremtid - En Adaptiv struktur Historien viser, at det nærmest er umuligt at forestille sig

Læs mere

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Baggrund: De to boldbaner ved Multihuset i Rødvig har alvorlige problemer med afvandingen. Da Multihuset på Vemmetoftevej 5 blev bygget, blev al overskudsjord med

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Det er i mange tilfælde en god ide allerede nu at tage højde for det fremtidige klima i langsigtede beslutninger. Men hvilket klima kan vi

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I KAVO Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 580 borgere fra Slagelse og Sorø Kommune har svaret på spørgsmålene 98 % mener, at henkastet

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Agenda Erfaringer med at finde fleksibilitet stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Klima tilpasning på Fanø

Klima tilpasning på Fanø Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien

Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien Velkommen på skitur: Skitur med klubben er efterhånden en tradition, der ikke er til at komme uden om. I år er det femte gang vi har arrangeret tur

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Installationsvejledning COMBI E. Læs denne vejledning før installation

Installationsvejledning COMBI E. Læs denne vejledning før installation Installationsvejledning COMBI E Læs denne vejledning før installation Indledning Sådan fungerer Quooker COMBI E Quooker COMBI E er en kogende- og varmtvandsforsyning, som består af en sikkerhedsventil,

Læs mere

Find de nemme klimaråd, der hvor du handler.

Find de nemme klimaråd, der hvor du handler. værktøjskasse Find de nemme klimaråd, der hvor du handler. Kære virksomheder Forbrugerstyrelsen lancerer nu en række klimaråd i samarbejde med detailhandlen, producenter og organisationer. Klimarådene

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Samvirkende Boligselskaber 3035-8 Bellahøj III Godkendt på afdelingsmødet den 16. oktober 2012 Husorden Administration: Husorden

Samvirkende Boligselskaber 3035-8 Bellahøj III Godkendt på afdelingsmødet den 16. oktober 2012 Husorden Administration: Husorden For Bellahøj III Samvirkende Boligselskaber E-mail: kab@kab-bolig.dk - Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Side 1 af 6 GENERELT En boligafdeling med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund. I bliver

Læs mere

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke

Læs mere

Rumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.

Rumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne. Rumfang og regnvand Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne først arbejde med opgaver omkring rumfang i klassen, hvor de via praktiske øvelser får repeteret dette begreb. Bagefter skal eleverne ud

Læs mere

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle

Læs mere

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR

Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR I denne brugsanvisning kan høreapparat, renseudstyr og lignende se anderledes ud end det, du har. Ret til ændringer forbeholdes. Høreapparater, tilbehør

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Europa-Kommissionen. KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet. L-2985 Luxembourg

Europa-Kommissionen. KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet. L-2985 Luxembourg 14 KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet KONTORET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS OFFICIELLE PUBLIKATIONER L-2985 Luxembourg Europa-Kommissionen Europa-Kommissionen Tre hemmeligheder om miljøet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

Odense Bæredygtighedspris

Odense Bæredygtighedspris Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Installationsvejledning COMBI. Læs venligst denne vejledning før installation

Installationsvejledning COMBI. Læs venligst denne vejledning før installation Installationsvejledning COMBI Læs venligst denne vejledning før installation Indledning Sådan fungerer Quooker COMBI Quooker COMBI er en vandbeholder med kogende (110 C) vand. Quooker COMBI består af en

Læs mere

IDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING STEDET NU

IDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING STEDET NU IDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING Århus er en by hvor pulsen er høj. Her er byens stemningsfulde kvarterer og ældre bygninger med til at skabe et grundlag for en by der er i udvikling og har blikket rettet

Læs mere

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2009

MILJØREDEGØRELSE 2009 MILJØREDEGØRELSE 2009 Forord Aalborg Kommune indbød i 1997 en række virksomheder til at deltage i en vækstgruppe med henblik på gennem workshops og møder at fokusere på miljøet og de miljøbelastninger,

Læs mere