Ny daginstitution og klub på Stengårdsvej Byggeprogram for totalrådgivning

Transkript

1 Dagtilbud: Ny daginstitution og klub på Stengårdsvej Februar 2015 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Frodesgade Esbjerg

2 Indholdsfortegnelse 1 Generelle oplysninger Indledning Baggrund Projektorganisation 3 2 Værdigrundlag Vision 5 3 Grund- og bygningsforhold Beliggenhed Lokalplan Servitutter Grunden Jordbundsforhold Forurening Museet Forsyninger 7 4 Funktionsprogram Byggeriets omfang og udformning Daginstitutionen Klubaktiviteterne Fleksibilitet: 20 5 Rumoversigt 22 Byggetekniske forhold Generelt Materialer og konstruktioner Gulve Installationer 27 1.

3 5.5 Indemiljø 30 6 Inventar Hvidevarer Fast inventar 32 Bilag 1. Sektorplan for dagtilbud 2. Esbjerg Kommunes Byggetekniske standarter 3. Byplanvedtægt nr. 18. Tillæg 2 For er område i Jerne 2.

4 1 Generelle oplysninger 1.1 Indledning Dette byggeprogram omhandler etablering af en ny integreret daginstitution samt ungdomsklub på Stengårdsvej , 6705 Esbjerg Ø. Projektet er et erstatningsbyggeri for daginstitutionerne Tusindfryd og Ringgården samt etablering af nyt klubtilbud for områdets beboere i alderen 0-20 år. projektet skal bestå af en integreret daginstitution med grupperum for vuggestuebørn samt børnehavebørn med tilhørende servicearealer og personalefaciliteter, derudover skal der etableres klubtilbudsfaciliteter for såvel fritids-, ungdoms-, Weekend- samt pigeklub. 1.2 Baggrund Der er et ønske fra Boligforeningen Ungdomsbo og Esbjerg Kommune om at de aldrende og utidssvarende daginstitutionsbygninger på Stengårdsvej nedrives og der skal opføres et nyt byggeri husende ovenstående. Som det er i dag med de nuværende bygninger vil Boligforeningen Ungdomsbo være ejer og bygherre af bygningen og Esbjerg kommune vil så efterfølge være lejere af bygningen. 1.3 Projektorganisation Bygherre: Boligforeningen Ungdomsbo Nygårdsvej Esbjerg Kontaktperson: XXX Esbjergkommune: Esbjerg Kommunes projektleder: Esbjerg Kommune Teknik & Miljø, Ejendomme Frodesgade Esbjerg 3.

5 Kontaktperson: Michael Andsager Jensen, Arkitekt MAA Tlf Byggemyndighed: Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Plan, Byggeri Torvegade Esbjerg Tlf

6 2 Værdigrundlag 2.1 Vision Vi skaber attraktive rammer for et liv i udvikling. Esbjerg Kommunes Dagtilbud har fokus på det enkelte barns udvikling og læring i samspil med andre børn og voksne i æstetiske læringsmiljøer såvel ude og som inde. Børn tilbringer i stigende omfang en stor del af deres børneliv i daginstitutioner, som derfor bør indrettes og udstyres, så de matcher de nye krav og forventninger. Børn har brug for tydelighed med præcise og logiske rum, der hver især giver mulighed for at løse praktiske opgaver, at skabe leg med vidensdeling og ikke mindst kan være med til at knytte relationelle venskaber. Den moderne daginstitution har masser af plads med mulighed for fleksibel rumindretninger og effektiv arealudnyttelse. Esbjerg Kommunes Dagtilbud prioriterer det gode børneliv et børneliv, som har til huse i æstetiske rammer, der som minimum respekterer Esbjerg Kommunes sektorplan for dagtilbud. Børn & Ungepolitikken samler de politiske visioner for hele området 0-18 år. 5.

7 3 Grund- og bygningsforhold 3.1 Beliggenhed Grunden er beliggende i Stengårdsvej , 6705 Esbjerg Ø, med matrikelnummer 9r, Jerne, Esbjerg Bygrunde. 3.2 Lokalplan Det omhandlede areal er beliggende på matrikel 9r, Jerne, Esbjerg Bygrunde og er omfattet af Byplanvedtægt nr. 18. Tillæg nr. 2 For et område i Jerne. Arealforhold Matrikel 9r, Jerne, Esbjerg Bygrunde omfatter jf. OIS.dk m². 3.3 Servitutter Der er følgende servitutter på området omfattet af lokalplanen: Byplanvedtægt nr Dokument omkring Kabelanlæg 3.4 Grunden Grunden huser i dag forskellige daginstitutioner med tilhørende faciliteter, 6 bygninger med et samlet bygningsareal på i alt 1527 m2 og 406 m2 kælder som alle er opført i Alle tænkes nedrevet. 3.5 Jordbundsforhold Jordbundsforholdene er ikke undersøgt, men der forudsættes normalfundering. Bygherren rekvirerer de nødvendige geotekniske undersøgelser inden byggeriet igangsættes. Udgifter til geotekniske undersøgelser afholdes af bygherren. 6.

8 3.6 Forurening Esbjerg Kommune vurderer at overfladejorden ikke er lettere forurenet. Der skal derfor ikke foretages analyser af jorden. 3.7 Museet Esbjerg Museum er blevet kontaktet med henblik på eventuelle undersøgelser for fortidsminder. Museet oplyser, at da matriklen allerede er kraftigt bebygget og da der ikke er tidligere registrerede fortidsminder på eller i umiddelbart nærhed, har museet ikke grund til at have arkæologisk interesse i arealet. Området er derfor frigivet til kommende byggearbejder. Dog skal arbejdet standses og museet kontaktes hvis der mod forventning stødes på fortidsminder under anlægsarbejdet. En evt. udgravning af disse vil blive bekostet af museet eller kulturstyrelsen. 3.8 Forsyninger Esbjerg Forsyning Ledningsoplysninger fra Din forsyning (Varme, vand, kloak og gadelys) Yderligere oplysninger kan findes på: Eller ved henvendelse til: Din forsyning Ravnevej Esbjerg Ø Telefon Spildevand Området er omfattet af Esbjerg Kommunes spildevandsplan. Der er betalt kloak tilslutningsafgift på grunden. Tagvand samt overfladevand fra befæstede arealer skal afledes til nedsivning eller til separat kloak. Ved nedsivning af overfladevand fra P- arealer og vejanlæg i øvrigt skal der påregnes etableret renseforanstaltninger for tilbageholdelse af olie. Der skal sikres Esbjerg Kommunes accept. Spildevand skal ledes til eksisterende kloaksystem. 7.

9 Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Din forsyning Ravnevej Esbjerg Ø Telefon Affald Der skal indrettes faciliteter til oplag og afhentning af indsamlet affald, således Esbjerg Kommunes krav til sortering i affaldsfraktioner kan tilfredsstilles. Der henvises til Esbjerg Kommunes Regulativ for husholdningsaffald, September 2012 Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Affald Esbjerg Rådhus Torvegade Esbjerg Telefon Elforsyning Området elforsynes af SYD ENERGI A/S. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: SYD ENERGI A/S Edison Park Esbjerg N Telefon Antenne/bredbånd Vedrørende tv, bredbånd og telefoni betjenes området af YouSee A/S. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: YouSee Telefon

10 3.8.5 Tilslutningsafgifter Tilslutningsafgifter betales af bygherren 9.

11 4 Funktionsprogram Dette byggeprogram omhandlende etableringen af en daginstitution og klubfaciliteter benævnes som etape 1, da bygherre har et ønske om at udnytte grunden så der efterfølgende kan etableres flere etaper. Derfor skal der som en del af skitseprojektet vises hvor fremtidige udvidelser kan integreres i byggeriet så bygningerne placeres bedste muligt på grunden. Ligesom p-pladsen, legepladsen m.v. skal indtænkes for både etape 1 samt fremtidige etaper. De underoverskrifter der er markeret med en * er de rum/aktiviteter som gerne skulle kunne benyttes af såvel klubberne som daginstitutionen. 4.1 Byggeriets omfang og udformning På området ønskes etableret en bygning som huser både daginstitutionen samt klubtilbuddene. Derfor er det vigtigt at sammentænke funktioner og rum således at rum kan deles mellem de forskellige brugergrupper og derved er multianvendelige og ikke ligger passive hen. Byggeriet etableres i et plan dog med muligheder for hemse i udvalgt rum. Den ny daginstitution skal rumme følgende og opfylde kommunens sektorplan for dagtilbud: 52 vuggestuebørn 96 børnehavebørn Fritidsklubberne skal bestå af følgende: Fritidsklub: 25 medlemmer i alderen 9-13 år Ungdomsklub: 55 medlemmer i alderen år Weekendklub: 94 medlemmer i alderen 9-18 år Pigeklub: 45 medlemmer i alderen år Hertil kommer diverse aktivitetsområder, servicearealer, personalefunktioner, parkering og cykelparkering samt legeplads og udearealer m.v. 10.

12 4.1.1 Energi og bæredygtighed Den nye bygning skal opfylde kravene til BR15 overholdelsen af krav til energirammen må ikke ske ved varmepumpetiltag. Dog kan der etableres solceller. Overholdelse af energirammen må ikke medføre uforholdsmæssigt tykke ydervægge, som hindrer udsyn og lysindfald, men primært opnås ved anvendelse af energioptimeringer af såvel bygningsdele samt tekniske installationer. Bæredygtighed i byggeriet skal afspejles i valget af materialer, energisystemer og fremtidige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt ønsket om at man indtænker passive energitiltag. Følgende hovedpunkter er prioriteret: Energiforbrug i driftsfasen Vandforbrug i driftsfasen Arbejdsmiljø og indeklima i driftsfasen Affald/bortskaffelse i udførelsesfasen Materialevalg 4.2 Daginstitutionen Daginstitutionen skal bygges i henhold til Esbjerg Kommunes vedtagne sektorplan for Dagtilbud, og skal rumme minimum 52 vuggestuebørn samt 96 børnehavebørn, i alt ca m2 indeholdende: 4 grupperum til vuggestuebørn samt 6 grupperum til børnehavebørn med tilhørende sekundære rum samt fællesrum Børnegarderober Børnetoiletter 2 wc er (afskærmet) og 2 håndvaske pr. 20 børneenheder samt puslepladser, der skal også etableres pusleplads i børnehaven Yderligere 2 børnetoiletter pga. perioder med større børnetal Aktivitetskøkken Barnevognsrum og liggehal Køkkenfaciliteter til produktionskøkken Minimum 1 voksentoilet samt handicaptoilet Personalegarderobe med mulighed for aflåste skabe 1 kontor på min. 15 m2 med 2 arbejdspladser 1 kontor på min. 18 m2 områdelederkontor med aftenmøder 2 konferencerum/mødelokaler til personalet til min. 25 pers. Samtalerum for forældresamtaler, ressourcepædagog-aktiviteter Mulighed for brusebad Depot Teknikrum evt. kombineret med plads til rengøring 11.

13 Vaskerum Legeplads med redskaber til 0-6 årige børn (minimum 2000 m2) Placering af lokalerne skal som udgangspunkt give mulighed for fremtidig udvidelse, hvis behov skulle vise sig. Daginstitutionen skal give børnene optimale betingelser for udvikling, leg, læring og trivsel ved at indrette lokalerne til brug for aktiviteter der stimulerer børnene både motorisk, sprogligt, intellektuelt, socialt og følelsesmæssigt. Daginstitutionen skal indrettes handicapvenligt, såvel inde som ude, så de er i stand til at modtage såvel handicappede børn og forældre, som personale. Da børn og voksne opholder sig meget på gulvet, skal der etableres gulvvarme, og der skal generelt anvendes støjdæmpende materialer og indtænkes æstetiske, funktionelle akustiske tiltag. Garderober: Garderoben skal tænkes som et rum indrettet til at få tøjet af og på, samt en god overlevering fra forældre til personale. Der skal være ro i garderoben. Placering af garderoben skal først og fremmest tænkes funktionelt i forhold til udeareal/grupperum, da denne funktion benyttes over hele dagen. Der skal tilgodeses mulighed for, at forældre kan mødes med andre forældre og pædagoger i forbindelse med aflevering og afhentning af børnene. Garderober kan være opdelt i mindre enheder fx om to grupperum som deles om et garderobeområde. Der skal være mulighed for at komme ind med våde sko både fra indgangsparti og legeplads. Der skal tænkes tørremulighed ind, feks. I form af varme i væggen ved børnenes garderober. Ved placering af garderober skal det sikres, at der ikke bliver gennemgang med våde sko i gruppeområde og øvrige rum i enheden. Rummet ønskes anvendt til andre formål og der kan eventuelt opsættes klapborde, være karnapper man kan sidde i mv. I forbindelse med garderobe/ankomstområdet skal der gerne etableres et vinkefarvel vindue. I garderobe/ankomstområdet skal der ligeledes etableres mulighed for Tabulex (forældreintra-system). Sektorplanen kræver at garderobeområdet svarer til 0,75 m2 pr barn. Personalegarderober skal have mulighed for aflåste skabe. 12.

14 Grupperum: For vuggestuedelen ønskes grupperum indrettet at de to og to deler fælles pusle-/toiletrum. Børnehavedelen ønskes indrettet med eget toiletrum for hver gruppe. Der er et ønske om at toiletterne udformes således at det er muligt at etablere vinduer mellem grupperummet og toilettet så personale kan holde børnene under opsyn for begge sider. Grupperum indrettes udvalgte steder med mulighed for sammenlægning af grupperummene, for derved at skabe fleksible opdelinger af børnegrupper da aldersfordelingen hele tiden ændrer sig. Samtidig vil det give mulighed for at etablering af større rum. Grupperummene indrettes med mulighed for hyggelige stillerum/sekundære rum, hvor der kan læses historier og hygges, men samtidig skal der være plads til leg, spisning og fordybelse. Stillerummene ligger i direkte forbindelse med grupperummet. Grupperummene ønskes indrettet med forskelligt fokus/inventar, så der inviteres til at grupperne besøger hinanden indbyrdes, fx: - it-rum - Læserum/bibliotek til børnehaven - Lytterum til musik og historiefortælling - Legekøkken, dukker, rollelegerum - Legorum Grupperum til vuggestuebørn ønskes placeret i stueplan med udgang til legeplads, og gerne med en overgangszone med terrassebelægning og overdækning/læ/vinterstue. Med dette tænkes, at børnene let kan komme ud og ind fra grupperummet til en nærhedszone eget hjemmeområde inden man bevæger sig ud i det fælles legeareal. Grupperummene må maksimalt have en størrelse på 50 m2 og målet er ifølge sektorplanen at der er 4,5 m2 frit børnerelateret gulvareal pr. barn i alderen 0-2 år og 3,5 m2 pr. barn i alderen 3-skolealderen i børnerelaterede rum iht sektorplanen. Puslerum og toiletter: Der indrettes pusle-/toiletrum til deling af to grupperum. Der skal være forrum fra grupperum med håndvask af hygiejne årsager. Puslerummene ønskes indrettet med dagslys og gerne med mulighed for at åbne et vindue. Gerne nem adgang for at bleaffald i affaldscontaineren og ligeledes vil det være smart at man i tæt nærhed af puslerummene i vuggestuen har en vaskesøjle, således at beskidt tøj ikke skal fragtes igennem institu- 13.

15 tionen. Der skal etableres udetoilet, så der er toiletmulighed direkte ude fra legepladsen. Sektorplanen foreskriver 2 wc er og 2 håndvaske pr. 20 børneenheder samt puslepladser. Derudover skal etableres 2 yderligere børnetoiletter pga perioder med større børnetal. soverum Der skal indrettes mulighed for at sove til middag for vuggestuebørnene. De mindste børnehavebørn skal også have mulighed for at hvile. Liggerum ønskes indrettet hensigtsmæssigt i nærheden af, hvor børnene og personale opholder sig, således at det er overskueligt for personalet at komme til og fra liggerum fra det sted, hvor de passer de øvrige børn. liggerum skal placeres væk fra legeplads, således at børn der ikke skal sove fortsat kan lege uforstyrret. Barnevognsrum skal være opvarmede rum udført i bygningskroppen, således at madrasser og dyner ikke er kolde. Gangarealer/fællesrum Gangarealer/fællesrum må gerne være zoneopdelt, således at der er mulighed for forskellig leg, aktiviteter og hyggeområder. Mulighed for kreativ udsmykning, miljø og atmosfære der udstråler, at det er børnenes sted, og pirrer børnenes nysgerrighed. Plads til dokumentation og udstilling af børnenes produkter. Indendørs natur planter, drivhuse, orangeri, akvarier mv. Såfremt enheden indrettes i flere etager ønskes enkelte områder indrettet med dobbelthøje rum, således at man kan følge med i hvad der sker i etagen over. Der skal tages særligt hensyn til akustik ved dobbelthøje rum. En trappe i disse rum indrettes med mulighed for at samles flere til en lille forestilling, klatremulighed et element der opfordrer til at kroppen kommer i spil. Der kan etableres værksteder af forskellig karakter og størrelse, såsom: - Basisværksted til kreative arktiviter indeholder vask. - rytmik-/tumlerum til motoriske aktiviteter. - vådrum (vandlegerum) - puderum eller tarzanrum til vilde lege. 14.

16 4.3 Klubaktiviteterne Klubaktiviteterne foregår i tidsrummet: Fritidsklubbens åbningstid er fra kl Ungdomsklubbens åbningstid er fra kl Weekendklubbens åbningstid fredag fra kl , lørdag og søndag kl Pigeklubbens åbningstid én dag om ugen kl Det vil være hensigtsmæssigt at placerer klubafsnitte ud mod Stengårdsvej, så klubben er synlig i boligområdet. Til klubberne skal være følgende aktiviteter og funktioner: Adgang og garderobe: Adgang til de klubberne ønskes direkte fra udearealer med tanke på at cykler afsættes i tæt forbindelse med indgangen. Garderobezonen skal placeres så det ikke forstyrrer øvrige aktiviteter. Indgange indrettes med plads til overtøj og skoletasker og placeres centralt med adgang fra indgang og udearealer. Garderober skal rumme plads til ekstra tøj, overtøj, cykelhjelme og skoletasker. Nøgleløse værdibokse (til mobil tlf., penge mv.) skal endvidere indtænkes sammen med plads/hylder til sportstasker m.m. Der skal være let adgang til toiletter for de børn, der opholder sig udendørs, så de ikke skal igennem huset. Toiletter indrettes som adskilte drenge- og pigetoiletter. *Køkken/café *: duften af mad og det at tilberede mad er en vigtig del af pædagogikken og er det sted i huset, hvor børnene og pædagogerne kan samles på tværs af interesser og aldersgrupper. Maden tilberedes i fællesskab af børn og pædagoger og vil være i form af lette kolde og varme retter mad som vi laver hjemme. Derfor er det vigtigt at køkkenet kan bruges til madlavning og aktiviteter hvor medlemmerne kan lære at bage og lave mad. Der er ikke tale om varm madlavning hver dag dvs. ikke et produktionskøkken. Men et køkken hvor man kan aktivere børnene i processen omkring madlavning/bagning. Køkkenet skal indeholde komfur med ovn, køle-/fryseskab, opvaskemaskine, emhætte og mikrobølgeovn. Kummefryser placeret i depot. Vandmaskine. Køkkenet skal gerne udformes som et åben køkken med tilhørende depot til madvarer. 15.

17 Køkkenet udformes med skuffer i de nederste køkkenelemeneter, da det giver bedre udnyttelse af pladsen. De øverste skabe samt et par højskabe skal kunne aflåses. Køkkenet og cafeområdet til spisning ønskes placeret i et stille område uden for meget gennemgang. Der skal ved indretning af køkken være tænkt på brandforhold i form af afskærmning mod flugtveje mv. Fra køkken/spiseområdet ville det være ønskeligt med udgang til terrasse/udeområde med plads til borde/bænke for børn. Fra terrasse ønskes adgang til udearealerne. *Caféområde*: I caféområde skal der i forbindelse med køkkenet være et område indeholdende borde/ stole til spisning. Derudover er der ønske om at der etableres et område til forskellige spilaktiviteter, såsom billardbord, airhockey og dart m.v. Loungeområde med bløde møbler til hangout sted gerne med plads til storskærm til filmfremvisning og quizzer. Caféområdet skal have en central placering, således at personalet kan have overblik over området. I tilknytning til cafeen ønskes et game-område med Pcére og playstation, som har mulighed for aflukning/aflåsning. Værksteder og aktivitetsrum: For de større børn, skal der være rum af forskellig karakter, størrelse, lysindfald, med mindre rum og større rum. en variation af værkstedsrum og fordybelsesrum, sociale rum samt rum, hvor man kan slappe af efter en lang dag i skole og eventuelt have mulighed for lidt lektiehjælp. Det sociale liv kan dyrkes omkring fællesskabet i køkkenet, større og mindre grupperum, værksteder med håndværk herunder systue og snedkerværksted. Det er vigtigt at der etableret fleksible værksteder og aktivitets rum, således at man vil kunne tilbyde et bredt spekter af tilbud og kreative aktiviteter så som: Kreativt værksted: Et kreativt værksted/atelier med depot, samt lille køkken afsnit med kogeplader og ovn. Dette kan bla. bruges til sæbe og lysestøbning. Plads til symaskiner og klippebord. Skabe med lås til diverse materialer. Plads til Borde og taburetter, hvor man kan sidde og arbejde kreativt. Grov-/ vådværksted med udgang til det fri: Cykelreparation. Malearbejde, træsløjd, gips, ler og glasarbejde. Eksisterende fælles brændeovn genanvendes. Skabe hvor værktøj kan låses inde eller depot rum. 16.

18 Arbejdsbord og taburetter i højde der passer til klubbørn. Værkstedsområderne kan evt. indgå som fællesrum med selvstændige aflåste skabe til klub og daginstitution. Klubdelen anvender værkstedsområder fra kl til lukketid. Aktivitetsrum: *Multirum*: Rum til dans, wii og fitness- spejle på væggene. Kunne også godt være fælles med børnehaven. Aflåselige skabe til materialer. Pigerum: til hygge, lektielæsning, sminke og styling gerne med håndvask og spejl. Må meget gerne have en udgang til det fri. Lydstudie: Et lille rum til lydstudie. Eksisterende udstyr genanvendes. Et fællesrum til f.eks. samling af alle medlemmer. Øvrige børne- og unge relaterede faciliteter i klubfaciliteterne: Toiletter: Toiletfaciliteter til større børn og unge. *Samtalerum*: I forbindelse med kontoret skal der indrettes et samtalerum. Dette skal placeres, således at det er muligt at opnå en vis diskretion et privat rum samt møderum til ca. 6 personer til samtaler med forældre og medarbejdere. Personalefaciliteter: *Personalerum*: Personalerum til minimum 12 personer med plads til et par pcarbejdspladser. *Personalegarderober*: Aflåst garderobeplads til personalet ca. 10 personer. *Kontor*: Kontor med edb-arbejdsplads (to pladser) *Toiletfaciliteter*: 17.

19 Personaletoiletter-/bad m/k. Øvrige rum: Depot: Skøjter, rulleskøjter, bolde, rullemadras og mange andre ting. *Depot til udendørs redskaber mv. *: til opbevaring af cykler, trampolin, hoppepude, hockeymål, stave, haveredskaber mv. *Rengøringsrum og rengøringsdepot*: Rengøringsrum med vaskemaskine og tørretumbler samt depot. *Teknikrum*: Teknikrum til ventilation samt øvrig teknik. Udearealer: Generelt: udearealerne ønskes indrettet så naturen spiller en væsentlig rolle i indretningen og brugen i form af varieret terræn med naturlig vegetation, træer, buske udnyttelse af solorientering m.v. Udearealerne ønskes indrettet med variation i terræn bakker m.v. og gerne med materialer som kan tåle at patinere og som har en karakter af natur. Det ville være ønskeligt med etablering af udeværksteder, bålplads mv. Krav vedrørende sikkerhed skal medtænkes. Udearealer ønskes indrettet, således at alle aldersgrupper tilgodeses og udfordres. Der skal være plads til inklusion, hvilket skal give mulighed for forskelligheder piger/drenge, stille børn, fysiske børn mv. *Legepladsen indrettes med mulighed for*: Bevægelse og motorik klatre, boldspil, sandkasse, asfaltbane mv. sociale kompetencer redegynger, klatreredskaber til mange børn, boldspil. Naturoplevelser træer, buske, vand, haver, græs. Træning af sociale kompetencer - rumopdeling som understøtter børns behov for at lege i mindre grupper. Rum ud mod legeplads ønskes udformet med mulighed for at åbne op, således at uderummet om sommeren kan inddrages til værksteder, ophold mv. Bygninger kan udformet med en aktiv facade, hvor der kan udfordres til fysisk aktivitet, klatrevæg mv. i forbindelse med hjemmeområderne ønskes direkte adgang til udeområder, med en privat overgangszone inden man går ud i den større fælles 18.

20 legeplads. Den private overgangszone skal danne læ mod vejr og vind, samt give mulighed for at danne plantebede, sandkasser, bord og bænk, udeværksted, ophold / fællesskab i godt og dårligt vejr. Udearealerne indrettes multifunktionelt med græsplæne, bakker, asfalt mv. der skal etableres tilstrækkeligt med skure til opbevaring af legeredskaber, mooncars m.v. Legeområde til småbørn: De små i vuggestuen og børnehaven skal have en tryg legeplads med stor sikkerhed. Overgangen til den øvrige legeplads skal være afskærmet gerne udformet så det indgår naturligt i indretningen. Vuggestuebørnene skal have mulighed for frit at kunne løbe ud og ind fra legepladsen. Denne aldersgruppe skal ved indretning af legepladsarealet udfordres på motorikken, sanserne og nysgerrigheden. Der ønskes en legeplads, der signalerer en grøn oase. Der skal være beplantning til at gemme sig i, skovbund, med insekter, græs, bakker, træstammer, objekter fra naturen til motorisk udfordring. Endvidere kan der tilføjes duftområder og køkkenhave, hvor børnene selv kan være med til at dyrke den mad som tilberedes. Udearealerne skal kunne bruges året rundt også i dårligt vejr. der ønskes overdækkede arealer, mulighed for opsætning af solsejl m.v. når årstiden og vejret gør det nødvendigt. der er ikke dårligt vejr, kun indretningen af udearealerne sætter begrænsninger. Der ønskes en zoneopdeling af udearealerne, med mulighed at udfordre og beskytte for det lille vuggestuebarn og store børnehavebørn, men også indrettet i forhold til sikkerhed og personale ressourcer. Udearealerne for denne børnegruppe skal være afskærmet således at barnet ikke kan løbe væk. denne afskærmning kan bestå af bander, udformning af terræn, beplantning mv. udearealerne må ikke være så uoverskueligt, at man som personale vægter ikke at gøre brug af udearealet på grund af manglende børnesikkerhed. Om legepladsen skal der etableres et hegn med en højde på 180 cm med en børnesikret låge. Udeområder til fritidsklubberne: Udearealerne i fritidsdelen skal kunne rumme behov for børn mellem 6-18 år. Arealet skal kunne zoneopdeles, således at der er plads til mange forskellige udfoldelsesmuligheder, motoriske udfordringer og rum til stille aktiviteter og fordybelse. Terrænet ønskes indrettet med mulighed for at løbe på skøjter, cykel, mountainbikes osv. i forskellige niveauer. Asfaltbaner til brug for leg hele året hinkeruder, stylter mv. klatrevægge, udekøkken, bålplads. Der skal ude på legepladsen installeres el-udtag til fleksibel brug af området samt vandposter. 19.

21 Der ønskes mulighed for boldspil. Denne aktivitet er dog pladskrævende, og der gives mulighed for at der kan indrettes boldbane inkl. Dette giver samtidig mulighed for at de større børn kan have et sted for sig selv. Der ønskes en vis grad af overdækning i terræn, således at det er muligt at opholde sig udendørs i dårligt vejr. Multibane med lys genetableres. Fælles bålplads og fælles udekøkken. Parkering: Bilparkering: Der ønskes parkeringsplads til klubbens egen bil og parkeringsmulighed for de ansattes biler, samt for besøgende og brugere. Cykelparkering: Cykelparkering til personalets cykler, samt cykelparkering til forældre og brugerne. Affaldsområde: Affaldsbeholdere skal placeres funktionelt i forhold til bygningen. Der skal i forbindelse med køkkenet være en hensigtsmæssig arbejdsgang for håndtering af affald. Der skal regnes med at der skal være plads til 5 stk 660 liters containere. Afhentning af affald skal ske via adgangsvejen fra Stengårdsvej. Generelle myndighedskrav i forbindelse med afhentning af affald: Bygningsreglementet af 2010, særligt kap. 8.7., som indeholder bestemmelser om indretning af affaldsrum, skakter og adgangsveje. Arbejdstilsynets anvisninger, særligt kravene i at-vejledning d.24 juli 2009, indretning og brug af dagrenovationssystemer, som slår fast, at affald ikke må bæres, men skal transporteres på hjul eller med andre hjælpemidler. 4.4 Fleksibilitet: Det er vigtigt, at enhederne tænkes fleksible, således at de kan forandres i takt med eventuelle ændringer børnenes alderssammensætning samt øvrige ændringer i behov og ønsker der måtte opstå med tiden. 20.

22 Der skal især være fokus på, at de integrerede småbørnsinstitutioner løbende kan indrettes fleksibelt i forhold til skiftende behov for henholdsvis vuggestue- og børnehavepladser. I fritidsenhederne indrettes med fleksibilitet, så rummene opleves med en mangfoldighed og forskellighed en blanding af små rum, nicher og større rum. Børnene starter som små og vil have deres dagligdag på matriklen, indtil de går ud af ungdomsklubben. det er derfor vigtigt, at overgange fra de enkelte enheder opleves som både glidende og samtidig vækker ens nysgerrighed for det nye ukendte. Børnene skal opleve, at der sker en udvikling og en differentiering i deres tilbud. dette opnås ved at skabe et spændende miljø omkring børnene, hvor de enkelte enheder både kan fungere sammen og hver for sig. enhederne skal give børnene en oplevelse af tryghed og udfordringer i nøjagtig den balance, som børn på forskellige alderstrin har brug for. Derfor skal der i videst muligt omfang tænkes i fælles udnyttelse af lokalerne. Synergier for daginstitution og klub: For en optimal udnyttelse af indretning og brug af lokaler skal tænkes i de synergieffekter der kan være ved daginstitution og klub i samme byggeri. Herunder f.eks.: Aktivitetsrum / kreative værksted / fællesrum Aktivitetskøkken Personalefaciliteter (toiletter, garderobe, kontor, brusebad) Konferencerum/mødelokaler, samtalerum Depot Teknikrum Rengøringsrum Cykelparkering og bilparkering Der skal dog gøres opmærksom på, at der er tale om vidt forskellige aldersgrupper, hvorfor f.eks. bordhøjde, stole og garderober vil være forskellige. Endvidere vil det være hensigtsmæssigt at klub og daginstitution har hver sine skabe med lås på, også i personalerummene og kontorer. 21.

23 5 Rumoversigt Arealer er netto arealer Småbørn: vuggestue og børnehave: Funktion Vejl. min. arealer Antal rum Netto m2 i alt Antal personer Bemærkninger Vindfang Indgang fra p- plads/afsætning. Garderobe 0,75 m2 pr. barn Min m2 148 børn Indrettes med adgang fra indgang samt adgang til legeplads. Gerne opdelt til vuggestue og børenhave. Toilet, puslerum - vuggestue 2 toiletter og 2 håndvaske pr. 20 børn excl. pusleborde. Samt 1 yderligere toilet Toiletter/puslerum indrettes i tæt forbindelse med grupperum. Toilet - Børnehave 2 toiletter og 2 håndvaske pr. 20 børn excl. pusleborde. Samt 1 yderligere toilet Forrum ml. grupperum og puslerum Kan være del af gangareal. Kræves pga. hygiejne. Indrettes med vask. Udetoilet Min. 2 8 m2 Indrettes i forbindelse med garderobe og med mulig- 22.

24 hed for anvendelse når man er på legepladsen. Handicaptoilet Grupperum ink. hvilerum m.v. Vuggestue 5 m2 Der indrettes 1. pr etage iht. BR10. Max. 50 m m2 13 børn pr grupperum. Max. 50 m m2 16 børn pr. grupperum Grupperum inkl. hvilerum m.v. Børnehave Fællesrum/værkste der pæd. køkken Liggerum Plads til min. 35 barnevogne Barnevognsly Plads til min. 40 barnevogne og afskærmet fra udeleg og støj Nærdepot 3 m2 pr stk m2 Indrettes til deling mellem to grupperum Nærdepot indrettes i forbindelse med grupperum, evt i form af skabe el. lign. Fællesdepot 4 m2 pr grupperum 40 m2 Hensigtsmæsseig placering og adgang med paller m.v. Rengøringsrum 20 m2 Indrettes med udslagsvask, vaskemaskine samt plads for gulvmaskine m.v. Fælles for hele bygningen. Vaskeri/ tørrerum 5 m2 Fælles for hele bygningen 23.

25 Personalefaciliteter: Funktion Vejl. min. arealer Antal rum Netto m2 i alt Antal personer Bemærkninger Kontor Ca. 15 m m2 3 pers. Arbejdsplads for 3 perosner og mødebord med aflåselige skuffer/skabe Områdelederkontor Samtale- og arbejdsrum Ca. 20 m m2 1 pers. 1 arbejdsplads og større mødebord Ca. 12 m m2 24 m2 Plads for arbejdsplads og mødegruppe Personalestue og arbejdsrum/ konferencerum Personaleplads til min. 12 pers. Mulighed for møde med optil 25 pers. Indrettes med tekøkken efter Arbejdstilsynets regler. Personalegarderobe Placeres i forbindelse med personalerummet og skal kunne aflåses og med aflåselige skabe. Personaletoilet Indrettes iht. Arbejdstilsynets regler samt BR10. Køkken og fællesområde: Funktion Vejl. min. arealer Antal rum Netto m2 i alt Antal personer Bemærkninger Køkken Ca. 40 m2 1 Indrettes så det kan bruges af både daginstitutionen som produktionskøkken samt klubberne 24.

26 Fællesområde ved daginstitution Område der sammenbinder køkkenfunktionen med grupperummene. Fællesområde ved klubberne Område der sammenbinder køkkenfunktionen med klubfunktionen. Depoter Ca. 3 m2 pr grupperum Der etableres aflåselige depoter til brugergrupper. Klubberne: Funktion Vejl. min. arealer Antal rum Netto m2 i alt Antal personer Bemærkninger Vindfang 1 Indgang fra p- plads/afsætning. Ved garderobe. Garderobe 1 Indrettes med åbnegarderober med adgang fra indgang samt adgang til legeplads. Fællesarealer, grupperum og værksteder Ca. 500 m2 Fordeles på store og små rum Handicaptoilet 1 Ca. 15 m2 Der indrettes 1. pr etage iht BR 10. Toiletter Der indrettes toiletter i nødvendigt omfang placeret strategisk Fællesdepot 16 m2 svarende til 4 m2 pr klubenhed 4 16 m2 Hensigtsmæssigt placeret m.v. Udeområder: Funktion Vejl. min. arealer Antal rum Netto m2 i alt Antal personer Bemærkninger 25.

27 Udendørs skur til legeredskaber - Vuggestue Ca Placeres med adgang til vuggestuens legeplads Udendørs skur til legeredskaber - Børnehave Ca. 50 m2 1 Placeres med adgang til børnehavens legeplads Udendørs skur til legeredskaber - Klubberne Ca. 50m2 1 Placeres til udeområder til klubberne, evt sammen med skuret til børnehavens legeplads. 26.

28 Byggetekniske forhold 5.1 Generelt Som generel standard for byggeteknisk standard indgår Esbjerg Kommunes Bygge-tekniske standarder for nybyggeri og om- og tilbygninger, 6. udgave, september Kravene i Byggetekniske Standarder skal som udgangspunkt overholdes. Vedlagt som bilag 5. Alternative løsninger kan dog bringes i forslag under forudsætning af, at rådgiveren overbevisende kan redegøre for konsekvenserne herved og bygningens drifts- og vedligeholdelsesvenlighed ikke forringes. 5.2 Materialer og konstruktioner Under projekteringen skal der ved valg af materialer/ konstruktioner lægges vægt på, at fremtidige udgifter til rengøring og vedligehold begrænses. Samtidig skal der anvendes støjabsorberende materialer. Der skal i så stor udstrækning som muligt anvendes naturlige materialer for at undgå afgasning. Toilet- og baderum samt gulve i øvrige rum med gulvafløb udføres i.h.t. SBI-anvisning Gulve Der ønskes følgende gulvbelægning: Linoleum i grupperum, køkken/alrum, kontorer, gangarealer m.m. Skridsikker vinyl i personaletoiletter Skridsikker vinyl i bad/toiletrum Smudsmåtter ved indgangsdøre 5.4 Installationer Varme og ventilation skal udføres med CTS-styring. 27.

29 5.4.1 Varmeinstallation Varmeinstallation udføres som gulvvarme. Varmeanlæg skal dimensioneres efter temperatursæt 65/ Vandinstallation Vandinstallation udføres som skjult installation uden samlinger, som f.eks. PEX-rør. Installation skal udføres, så vandspild undgås, og installationerne skal være effektive med lang levetid. Armaturer og installation skal så vidt muligt være vand-sparende. Blandingsbatterier skal være skoldningssikrede ètgrebs-blandingsbatterier. Synlige ledninger udføres i rustfrit stål eller plastrør med alu-kappe som Mepla eller Alupex Ventilation Ventilationsaggregatet skal placeres indenfor klimaskærmen enten i et teknikrum eller i tagrummet i et selvstænding ventilationsrum. Der skal være god tilgængelighed i forhold til service og reparation af anlægget.. Ventilationsanlæg skal være betjeningsvenlige. Ved placeringen skal det sikres, at de nødvendige vedligeholdelsesfunktioner kan udføres, f.eks. rensning af filtre og udskiftning af kileremme og varmeflader. Ventilationsanlæg skal som hovedregel udstyres med automatik, leveret og monteret af kommunens CTS leverandør. Ventilationsanlæg udføres med varmegenvinding iht. bygningsreglementet og Esbjerg Kommunes Byggetekniske Standarder El-installation Elinstallationer, belysning og styringer udføres i nøje overensstemmelse med Kommunens byggetekniske standarder IT-installation IT installationer udføres som CAT 6. Projektet skal udarbejdes af rådgiverne i samarbejde med IT afdelingen i Esbjerg Kommune. I kontor og personalerum skal der etableres arbejdspladser med netstik. X-felt placeres i teknikrummet. I indgangsareal skal etableres Tabulex (ankomst-touchskærm) 28.

30 5.4.6 CTS-installation Projektet skal udarbejdes af rådgiverne i samarbejde med Ejendomme, Esbjerg Kommune ADK og dørautomatik Der forberedes (føringsveje) for briksystem på alle adgangsdøre samt alle indvendige døre der skal kunne aflåses Briksystem er bygherreleverance ABA-anlæg ABA anlæg skal være et åbent anlæg, med fri mulighed for service. Tilbudslisten skal indeholde priser på lovpligtig service, gældende for en 10 årig periode Alarm/overvågning Der etableres overvågningssystem ude som inde til forebyggelse af hærværk samt kriminalitet Antenne/bredbånd Der etableres antennestik/bredbånd i: Grupperummene i børnehave/vuggestue Køkken/alrum kontorer Mødelokaler Indgangsareal (til Tabulex) Mobildækning Stigende krav til energiforbrug medfører at nye materialer og bedre isolering anvendes. F.eks. alufilm på vinduer, armering af betonelementer, dampspær af alufolie o.s.v. Disse nye byggematerialer medfører i stigende grad dæmpning af mobilsignaler og påvirker derfor mobildækning indendørs. Der skal foretages en udendørs dækningsprøve (2G/3G/4G) på grunden inden byggeriets start, for at afdække mobildækningen. Ved ringe/middel dækning bør en indendørs løsning overvejes/projekteres og en ny måling foretages indendørs, når de kritiske byggematerialer er monteret, hvorefter den reelle indendørs dækning kan klarlægges. Se bilag 6 - notat fra Esbjerg Kommune vedrørende mobildækning i forbindelse med byggeri, dateret den 9. september

31 5.5 Indemiljø Indemiljø Generelt ønskes et slidstærkt robust bygningsmiljø, som kan tåle det vilde liv med mange mindre børn i udfoldelse. Generelt ønskes et lyst miljø, gerne med en enkel klar farvesætning. En relativ neutral fysisk ramme med mulighed for brugerne til at give deres rum identitet og særpræg. Ved disponeringen af rum og valg af materialer skal krav i Br-10 mba følges. Indretning med vinduer i indvendige døre til opholdsrum Akustik Der skal være særlig stor fokus det akustiske indeklima så det kan blive optimalt for såvel børn som personale, da dette understøtter oplevelsen af en god og inspirerende dagligdag i et godt arbejdsmiljø Indeklima Valg af materialer skal sikre mod utilsigtede miljøbelastninger, afgasninger ol. Byggematerialernes livscyklus skal gennemtænkes, således at byggematerialer kan bortskaffes uden særlige foranstaltninger. Bygningens eller bygningerne indeklima skal forstås som det samlede resultat af det termiske, atmosfæriske, optiske og akustiske påvirkning af det indendørs miljø. Der lægges vægt på en forståelse for at disse indeklimafaktorer, hver for sig og samlet, har stor indflydelse på børns og personales sundhed, trivsel og komfort. Der ønskes derfor en strategi for hvorledes et optimalt indeklima tænkes udført, herunder arkitektonisk udformning, valg af materialer og udførelse af tekniske installationer, f.eks.: Valg af opvarmningsform i relation til komfort, variation i personbelastning, krav til reguleringshastighed, solindfald og mulighed for individuel styring af rumtemperatur, solafskærmning mv. Udformning af ventilationsanlæg i relation til luftmængder, personbelastninger, rumvolumen og bygningens tæthed. Belysningsanlæg udformet med varierende lyskilder og mulighed for varierende lysstyrker så der kan skabes intimitet og ro i nogle områder og aktivitet og bevægelse i andre. 30.

32 Valg af materialer med lav afgasning så belastningen af det atmosfæriske indeklima er så lille som mulig, også i bygningens første levetid. Anvendelse af tunge bygningskonstruktioner så der skabes et stabilt termisk indeklima med mulighed for akkumulering af såvel varme som kulde. Anvendelse af asymmetriske vægforløb, skiftende materialer og inventar som aktive elementer i lydregulering. 31.

33 6 Inventar 6.1 Hvidevarer Hvidevarer skal være indeholdt på spareskabslisten fra elselskabet og have energimærket A samt være CE-mærket. Hvidevarer tilsluttes og afprøves så de er driftsklare ved aflevering. 6.2 Fast inventar Garderobeskabe, køkkenelementer m.m. skal være i en robust kvalitet med sidehængte låger med kraftige hængsler. 32.