Socialøkonomi en af fremtidens muligheder Udarbejdelse og implementering af en socialøkonomisk strategi i Haderslev Kommune

Transkript

1 Det nationale viden om socialøkonomi Tilbud Socialøkonomi en af fremtidens muligheder Udarbejdelse og implementering af en socialøkonomisk strategi i Haderslev Kommune September 2012 Indhold 1. Indledning Tilbuddet Fase Fase Socialøkonomi Socialøkonomiske virksomheder Center for Socialøkonomi Baggrund Målsætning og forudsætninger De kommunale forudsætninger Demografi Kommunens udvalgte indsatsområder Beskæftigelsessituationen Projektets målsætning Forudsætninger Metodiske overvejelser Projektforløb, 1. fase Kontraktindgåelse Etablering af rammer for projektet Kortlægning Forslag til Socialøkonomiske Strategi- og handleplan Projektforløb, 2. fase Lancering af den Socialøkonomiske Strategi og Handleplan Implementering i den kommunale forvaltning Udvikling af samspillet mellem kommunen og de eksisterende socialøkonomiske virksomheder Etablering af nye socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske netværk Støtte til de socialøkonomiske virksomheder Økonomi Fase Fase

2 1. Indledning Center for Socialøkonomi takker for muligheden for at fremsende et tilbud om at forestå udarbejdelsen og implementeringen af en socialøkonomisk strategi i Haderslev Kommune. Nedenstående tilbud bygger på de erfaringer, som Centret har med at gennemføre tilsvarende aktiviteter. Tilbuddet er opbygget således, at der indledningsvis gives et resume, hvor hovedelementer og pris kort beskrives. Efterfølgende beskrives dels forudsætninger, dels mere præcist det foreslåede forløb. 2. Tilbuddet Som aftalt er tilbuddet opdelt i to faser, hvorom der kan indgås aftale uafhængigt af hinanden. 2.1 Fase 1 Fase 1 indeholder følgende elementer: - Projektetablering - Afdækning af eksisterende socialøkonomiske aktiviteter samt det potentiale der er blandt virksomheder, foreninger, organisationer samt iværksættere, - Bearbejdning af de indsamlede data, - Udarbejdelse af delrapport med beskrivelser af det socialøkonomiske potentiale, - Udarbejdelse af forslag til Strategi- og Handleplan. Det er vores bud at der skal anvendes 290 konsulenttimer til løsning af opgaverne. Dette vil indebære et omkostningsniveau på kr ,00 (ekskl. moms). Den nævnte pris er inklusiv omkostninger til transport og ophold til medarbejderne fra Center for Socialøkonomi. Fase 1 vil kunne iværksættes umiddelbart efter beslutning herom og vil have en udstrækning på 5 6 måneder. 2.2 Fase 2 Fase 2 kunne indeholde følgende elementer: - Udvikling af samspillet mellem kommunen og de eksisterende socialøkonomiske virksomheder - Etablering af nye socialøkonomiske virksomheder - Socialøkonomiske netværk - Støtte til de socialøkonomiske virksomheder - Samspil med private virksomheder - Socialøkonomiske virksomheder som underleverandører - Skoler og social innovation Med et aktivitetsniveau som det angivne er det vores skøn af der skal anvendes 380 timer svarende til en omkostning på kr ,00 (ekskl. moms). Efter afvikling af fase 1 kan der med inddragelse af de aktiviteter der anbefales gennemført i Strategi og Handleplanen kunne udarbejdes et revideret tilbud. Fase 2 vil kunne iværksættes umiddelbart efter beslutning herom og vil have en udstrækning på måneder. -2-

3 3. Socialøkonomi 3.1 Socialøkonomiske virksomheder Anvendelsen af begrebet socialøkonomiske virksomheder er i Danmark er forholdsvis nyt. De aktiviteter, som begrebet dækker over, er ikke nye. F.eks. har almennyttige aktiviteter, hvor civilsamfundet organiserede sig for at løse nærværende udfordringer, været medvirkende til at forme og udvikle det danske samfund. I den nuværende form er socialøkonomiske virksomheder blevet beskrevet bl.a. i regeringens Civilsamfundsstrategi. De socialøkonomiske virksomheder er kendetegnet ved: - at de har et almennyttigt formål på sociale, sundheds- og eller miljømæssigt områder, - at de har virksomhedsdrift, hvor der foregår salg af produkter, ydelser, og/eller services, - at de er en not-for-profit virksomhed, der geninvesterer sit overskud i virksomheden eller formålet, - at de er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor - at de har et CVR - nummer Endvidere er det karakteristisk for socialøkonomiske virksomheder: - at de er innovative forstået således, at de tilbyder nye ydelser, laver nye produkter eller tænker i nye måder at involvere medarbejdere og samarbejdspartnere - at de er forankret lokalt - at de etablerer partnerskaber på tværs af sektorer 3.2 Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi er det nationale videnscenter for socialøkonomi. Centret er etableret af Fonden Socialøkonomi.dk i Fonden er uafhængig af politiske og økonomiske interesser og har som formål at fremme den socialøkonomiske virksomhedsform og socialøkonomiske aktiviteter i Danmark. Center for Socialøkonomi indsamler, bearbejder og formidler viden om socialøkonomi på såvel nationalt som internationalt niveau. Centret samarbejder med en række andre aktører om at fremme anvendelse af de socialøkonomiske principper. Centret gennemfører iværksætterrådgivning, rådgivning af socialøkonomiske virksomheder, netværksarrangementer og lignende aktiviteter med aktørerne i den socialøkonomiske sektor. Derudover har vi en oplysningsvirksomhed på bl.a. uddannelsesområdet til kommende iværksættere. Centret udarbejder analyser og undersøgelser bl.a. for Social- og Integrationsministeriet, hvor de samfundsmæssige perspektiver ved sektoren beskrives, og hvor udviklingsbehov og udfordringer klarlægges. Endvidere gennemfører Centret opgaver for kommuner og virksomheder i tilknytning til den socialøkonomiske sektor. Centret er finansieret dels gennem bevillinger fra Folketinget, dels gennem opgaveløsninger for ministerier / styrelser samt gennem løsning af konsulentopgaver. -3-

4 4. Baggrund Byrådet i Haderslev Kommune besluttede på sit møde den 6. juni 2012 at godkende en indstilling fra Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv om: At Haderslev Kommune understøtter etablering og udvikling af Socialøkonomiske virksomheder ved at: - Aftage virksomhedernes produkter, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt - Levere arbejdskraft til virksomhederne gennem jobcentret og underbygge beskæftigelsesplanen, hvor det er muligt - Kommunen har fokus på den socialøkonomiske forretningsmodel i sin rådgivning På baggrund heraf har forvaltningen, Erhverv og Borgerservice, haft dialog med Center for Socialøkonomi, idet det er ønsket at skabe forudsætninger for, at byrådets beslutning bliver realiseret. I forlængelse heraf er Centret blevet bedt om at komme med et oplæg til, hvordan processen kan forløbe samt med et tilbud om at forestå denne proces. 5. Målsætning og forudsætninger. 5.1 De kommunale forudsætninger Demografi Haderslev Kommune har indbyggere. Det er en kommune med en demografi, der spænder fra land over by til ø-samfund, hvilket kan give udfordringer i forhold til udviklingen af landdistrikterne, samtidig med at Haderslev som by har en tiltrækningskraft for studerende med videre. Som i de fleste andre kommuner bliver befolkningen ældre, og der er behov for at fastholde voksne i den arbejdsdygtige alder Kommunens udvalgte indsatsområder I 2011 valgte byrådet at nedsætte en række 17, stk. 4 udvalg, der skulle sætte fokus på udvalgte og presserende indsatsområder med udløb ved udgangen af Det handler om energirigtigt byggeri, velfærd og frivillighed og endelig bosætning og markedsføring, der handler om at tiltrække aldersgrupper, hvor der ses en stagnation. Her beskrives en række fokusområder, som værende kommunens store natur- og kulturværdier, en bred vifte af uddannelsestilbud, et stort og varieret bosætningstilbud og ikke mindst en god beliggenhed og tilgængelighed. Derudover er der en tradition i området for en række selvejende institutioner i form af opholdssteder, botilbud med videre Beskæftigelsessituationen I januar 2012 var ledighedstallet på 6,9 % af den samlede arbejdsstyrke, hvor især unge, mænd og ikkefaglærte blev ramt. Ultimo 2011 var 120 personer i matchgruppe 3, og dermed ikke arbejdsmarkedsparate. Næsten 73 % af de unge kontanthjælpsmodtagere i Haderslev er f.eks. matchet som ikke arbejdsmarkedsparate, og det er i sær disse kontanthjælpsmodtagere, der er kommet flere af de sidste år. Der er ca. 600 på flexjob. -4-

5 5.2 Projektets målsætning Centret har i sit forslag taget udgangspunkt i, at der er et politisk ønske om at fremme den socialøkonomiske virksomhedsform i kommunen. Målsætningen for forslaget er på den baggrund: At der gennem vedtagelse af en samlet strategi udvikles rammer og gennemføres aktiviteter, som sikrer den socialøkonomiske sektor i Haderslev kommune. Gennem rammer og aktiviteter skal der skabes vækst, beskæftigelse samt rum for løsning af samfundsvigtige opgaver. 5.3 Forudsætninger Forudsætningerne for de stillede forslag er: - at skabe opmærksomhed om eksisterende socialøkonomiske virksomheder og initiativer i kommunen - at fremme eksistensen af socialøkonomiske iværksættere i alle dele af kommunen - at etablere støttestruktur, der sandsynliggør virksomhedens overlevelse efter 3 år - at der er tale om et tværorganisatorisk projekt i Haderslev kommune, hvor der tages udgangspunkt i eksisterende strukturer og identifikation af nøglepersoner - at strategien skal kunne rumme kommunens demografiske udfordringer og muligheder - at de tilgange og metoder, der anvendes og udvikles, skal kunne forankres i kommunen til brug i andre sammenhænge Forløbet er bygget op i to faser, hvoraf den første rummer 2 elementer. Fase 1 vil kunne iværksættes umiddelbart efter beslutning herom og vil kunne afsluttes medio 2013, med en indstilling til byrådet om en strategi- og handlingsplan. Fase 2 vil kunne iværksættes umiddelbart efter en eventuel beslutning herom medio Det foreslåede forløb: - Fase 1 afdækning og udvikling - afdækning af strukturer og potentialer i kommunen samt dialog med de eksisterende strukturer og potentialer - udarbejdelse af forslag til strategi- og handlingsplan - Fase 2 implementering og udvikling - støtte til implementeringen af den vedtagne strategi 6. Metodiske overvejelser Velfærdssamfundet består af tre overordnede sfærer; den private, den offentlige og civilsamfundet. Velfærdssamfundet kan dermed illustreres med en trekant, hvor hvert hjørne af trekanten repræsenterer en af de tre forskellige sfærer. I midten af trekanten møder de tre sektorer hinanden, og det er her socialøkonomien udspiller sig med en dagsorden, hvor de traditionelle skel nedbrydes, og andre dagsordener og muligheder opstår. Socialøkonomiske virksomheder har mulighed for at samkøre de forskellige mekanismer, der styrer hver sfære og skabe hybrider af sfærerne, hvor de bedste elementer pilles ud for at etablere en virksomhed, der er skræddersyet til dens formål, kundegrundlag og organisering. -5-

6 Det har betydning for kommunerne, der i dag prøver at inddrage de frivillige i opgaveløsningen og få erhvervslivet til at bidrage til det rummelige arbejdsmarked, samtidig med at kommunen på grund af de trængte budgetter er nødt til at finde nye veje eller trække sig tilbage fra ydelser, de hidtil har leveret. Socialøkonomiske virksomheder bevæger sig fra en traditionel tænkning i forhold til ansvars- og opgavefordeling mellem sfærerne til, hvad skal der til for at lykkes med en given opgave af betydning for samfundet. Det være sig beskæftigelse, integration, sundhed, miljø eller lignende. De socialøkonomiske virksomheder kalder dermed på en ny referenceramme for kommunikation og samarbejde, hvor det handler om at løfte opgaven sammen med andre aktører på et område og indenfor alle tre sfærer. Det frirum, virksomheden har, åbner for nye måder at løse udfordringer på og udvikling af nye tilgange til samarbejdsformer og fordelinger i opgaveløsning. Den socialøkonomiske tilgang afspejler sig i den metode, som Center for Socialøkonomi anvender i vores opgaver, hvor sektorerne mødes for at skabe fælles dagsordener. Det betyder, at interessenterne i processen lærer metoden at kende gennem projektforløbet. Med afsæt i den socialøkonomiske referenceramme inviterer vi til samspil på samme bane den socialøkonomiske, hvor alle har noget at bidrage med. Elementer i centrets metode: - at identificere og involvere interessenter og forandringsagenter inden for alle sektorer, - at anerkende og tage udgangspunkt i de eksisterende strukturer i kommunen, så der skabes sammenhæng i indsatserne, - at bringe alle sektorer sammen og fremme dialog, nytænkning og partnerskaber på tværs, så den fælles kage bliver større, og der udvikles nye tilgange og produkter, - at udvikle samarbejdsflader mellem socialøkonomiske virksomheder og andre sektorer, - at opbygge ejerskab og lokal forankring til de socialøkonomiske virksomheder og initiativer, - at understøtte udviklingen af virksomheden fra vækstlaget til iværksætter, til socialøkonomisk virksomhed og evt. til vækst virksomhed, der skaber arbejdspladser, - at bygge på socialøkonomiske virksomhedscases både fra kommunen og fra andre steder i landet, - at arbejde med generaliserede metoder, som kan anvendes i andre sammenhænge i kommunen f.eks. i forhold til samarbejde med private aktører. Med et fokus på involvering sættes en dagsorden om: - inklusion mellem sektorerne, som åbner for f.eks. øget kendskab til socialøkonomien, - en erhvervspolitik som inkluderer socialøkonomi, - muligheder for nye partnerskaber, - muligheder for samarbejde omkring udvikling af nye produkter og løsninger herunder velfærdsløsninger. Med et fokus på udvikling af samarbejdsflader sættes en dagsorden om inddragelse af alternative ressourcer, en anden tilgang til grupper på kanten af arbejdsmarkedet, nytænkning og nye innovative løsninger. -6-

7 Med afsæt i lokale konkrete udfordringer på social, sundheds- og miljøområdet kan løsningerne og erfaringerne, som opnås i samarbejderne også tilbydes og sælges udenfor kommunens grænse efterfølgende. I de socialøkonomiske virksomheder vil kravet om geninvestering af overskuddet betyde videreudvikling af indsatser i forhold til formålet. Og for virksomheder i de klassiske sektorer er partnerskaberne vejen til innovation og nytænkning. Afsættet er, hvad parterne hver især kan bidrage med. Med et fokus på opbygningen af ejerskab og lokalforankring sættes en dagsorden om at tage udgangspunkt i eksisterende strukturer, indsatser og ankerpunkter i kommunen. Inddragelsen af allerede i opstartsfasen lægger op til, at socialøkonomi skal blive en integreret del af byens liv. Vejen fra vækstlag til virksomhed og det at der eksisterer en vej skal tydeliggøres og dermed bane vejen for etablering af stadig flere socialøkonomiske virksomheder og initiativer. Arbejdet vil tage afsæt i de enkelte virksomheder og deres historie deres behov, potentialer og udfordringer. Vi arbejder med cases og effekterne af deres forandringsteori. De stærke cases kan anvendes som rollemodeller i det fremadrettede arbejde. 7. Projektforløb, 1. fase Projektets Fase 1 omfatter følgende: 7.1 Kontraktindgåelse På baggrund af dette tilbud, de lokale beslutninger samt eventuel forhandling herom indgås der en kontrakt mellem Haderslev Kommune og Center for Socialøkonomi. 7.2 Etablering af rammer for projektet Der nedsættes en styregruppe, som følger forløbet samt sikrer den ledelsesmæssige og politiske involvering. Styregruppen fastlægger sin arbejdsplan, samt forholder sig til projektplanen. Haderslev Kommune sikrer en fast projektleder til projektet. 7.3 Kortlægning Dette element omfatter følgende: - kortlægning af nuværende socialøkonomiske virksomheder og aktiviteter i kommunen, - kortlægning af potentielle socialøkonomiske iværksættere, virksomheder og aktiviteter i kommunen, - kortlægning af kommunens interne og eksterne strukturer samspil ex. Frivilligråd, Ungdomsråd, Ældreråd, Handikapråd, Faglige organisationer, LBR - interessentanalyse, der tager udgangspunkt i et bredt perspektiv. Der indgår følgende aktiviteter: - Informationsmøder - Indsamling af lokale cases beskrivelse af effekter, metoder og innovation - Bud på samspil med den kommunale opgaveløsning - Proces- og dialogmøder med relevante grupperinger -7-

8 Kortlægningen afsluttes med en delrapport, der dels beskriver det kortlagte, dels opsamler tilkendegivelser fra interessenterne i forhold til opgaven med at udarbejde forslag til en strategi- og handleplan. Delrapporten bearbejdes i styregruppen, men henblik på at give vejledning i forhold til de efterfølgende aktiviteter. 7.4 Forslag til Socialøkonomiske Strategi- og handleplan På baggrund af kortlægningen og den gennemførte dialogprocessen udarbejdes et udkast til Socialøkonomisk Strategi- og Handleplan, som efter bearbejdning i styregruppe m.v. fremsendes til politisk behandling i Byrådet. 8. Projektforløb, 2. fase Der gives her et første bud på projektets Fase 2. Dette forløb forventes at blive tilrette til indholdet i Strategi- og Handleplanen, hvorfor der er tale om et skøn byggende på erfaringer. 8.1 Lancering af den Socialøkonomiske Strategi og Handleplan Der vil blive gennemført en række informations- og oplysningsaktiviteter om strategien, der retter sig mod alle relevante aktører. 8.2 Implementering i den kommunale forvaltning Der vil blive etableret de fornødne støttestrukturer i relevante dele af den kommunale forvaltning. Der skal arbejdes med incitamenter i kommunen, som sikrer opbakning og interesse for projektet og giver markedsadgang. Som et element heri gennemføres der uddannelsesaktiviteter og sparring for de relevante kommunale medarbejdere. 8.3 Udvikling af samspillet mellem kommunen og de eksisterende socialøkonomiske virksomheder Den nuværende ramme for kommunens samarbejde med socialøkonomiske virksomheder undersøges. Det sker med henblik på afdækning af indgange til fælles udvikling af nye løsninger og køb af ydelser og produkter. 8.4 Etablering af nye socialøkonomiske virksomheder Med henblik på at skabe nye socialøkonomiske iværksættere og virksomheder etableres en kuvøse med særlig håndholdt sparring. 8.5 Socialøkonomiske netværk Med henblik på at udvikle interaktion, gensidig inspiration samt fælles udviklingsinitiativer etableres der et lokalt socialøkonomisk netværk. 8.6 Støtte til de socialøkonomiske virksomheder Der etableres en støtteordning for de socialøkonomiske virksomheder, således at virksomhederne kan søge konkrete råd og vejledning. -8-

9 8.7 Samspil med private virksomheder Der etableres en platform, hvor privatøkonomiske virksomheder kan etablere indkøb hos socialøkonomiske virksomheder som en CSR indgang 8.8. Socialøkonomiske virksomheder som underleverandører Der etableres en platform, hvor privatøkonomiske virksomheder kan tydeliggøre opgaver i direkte sammenhæng med deres produktion, som kan leveres af socialøkonomiske virksomheder. Der kan være som ekstra ressource og dermed som buffer. 8.9 Skoler og social innovation Der etableres samarbejde med lokale skoler og uddannelsesinstitutioner for at fremme social entreprenørskab og innovation. 9. Økonomi De økonomiske omkostninger ved projektet er udarbejdet på baggrund af en timepris på 825,00 kr. (ekskl. moms) for de medarbejder fra centret som vil løse opgaven. Timeprisen er inklusiv de omkostninger centret måtte have til transport og ophold i forbindelse med løsningen af opgaven. Omkostningsniveauet på Fase 1 er baseret på en gennemgang af de i projektforløbet beskrevne aktiviteter og kan på denne baggrund danne baggrund for indgåelse af en kontrakt. Da Fase 2 skal tilpasses de elementer der indgår i den i Fase 1 udarbejdet Strategi- og Handleplan og derfor vil blive revideret bygger omkostningsniveauet på et skøn udøvet på baggrund af tidligere løste opgaver. I forbindelse de afsluttende indstillinger om Strategi- og Handleplan udarbejder Center for Socialøkonomi et konkret tilbud på Fase Fase 1 Aktivitet Projektetablering - der etableres og afvikles møder i styregruppen, - der etableres kontakt med og afvikles møder kommunal tovholder, - der foretages de ønskede ændringer / præciseringer af projektplanen (aktivitets- og tidsplan). Timeantal Omkostning 30 timer ,00 Kortlægning. - der foretages en kortlægning af eksisterende socialøkonomiske aktiviteter, - der foretages en kortlægning af de aktiver som foreninger, organisationer m.v. gennemfører med frivillige, - der foretages en kortlægning af de potentialer der findes blandt virksomheder, foreninger, organisationer og iværksættere, - der gennemføres møder med relevante virksomheder, foreninger, organi- 125 timer ,00-9-

10 sationer og aktører Opsamling - der sker en bearbejdning af de indsamlede data, - der udarbejdes en delrapport, der belyser de eksisterende ressourcer / aktiviteter, der gengiver deres behov og forventninger, der beskriver de fundne potentialer - præsentation af delrapport for styregruppen Strategi- og Handleplan - der afvikles dialogmøder med relevante virksomheder, foreninger, organisationer og aktører - der afvikles møde med styregruppen - der udarbejdes forslag til strategi- og Handleplan 50 timer ,00 70 timer ,00 Samlet bud på 1. fase 290 timer , Fase 2 Aktivitet Lancering af den Socialøkonomiske Strategi og Handleplan - informationsaktiviteter, møder m.v. Implementering i den kommunale forvaltning - Udvikling af støttestruktur - Uddannelsesaktiviteter - Sparring Udvikling af samspillet mellem kommunen og de eksisterende socialøkonomiske virksomheder - Afdækning og ideudvikling - Dialogmøder Etablering af nye socialøkonomiske virksomheder - Det beskrevne potentiale hjælpes til virksomhedsetablering - Der gives håndholdtsparring Socialøkonomiske netværk - Der etableres et socialøkonomiske netværk - Netværket understøttes Timeantal Omkostning 30 timer ,00 50 timer ,00 30 timer , timer ,00 30 timer ,00-10-

11 Støtte til de socialøkonomiske virksomheder - Der etableres en støtteordning for de socialøkonomiske virksomheder 100 timer ,00 Samspil med private virksomheder - Der etableres en platform, hvor socialøkonomiske og privatøkonomiske virksomheder kan etablere relationer Skoler og social innovation - Der etableres samarbejde med lokale skoler og uddannelsesinstitutioner for at fremme social entreprenørskab og innovation. 20 timer ,00 20 timer ,00 Samlet skøn på fase timer ,00-11-