folkeskolen.dk juni 2010 Skole 2.0
|
|
- Katrine Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skole 2.0
2 I serien Didaktiske bidrag er i øvrigt udkommet: Edith Grunnet og Knud Aage Nielsen: Idrætsdidaktiske temaer Idrætsvirksomhed: Hvad, hvordan, hvorfor Jens Peter Møller: Omverdensforståelse Didaktiske perspektiver og eksempler Jens Chr. Jacobsen og Bo Steffensen (red.): Læreruddannelsens didaktik 1-2 Svein Sjøberg: Naturfag som almendannelse En kritisk fagdidaktik Bjarne Golles, Mads Neergaard Jacobsen, Kamma Rasmussen, Vibeke Reinhardt og Karl Waack-Möller: Natur/teknik En fagdidaktik
3 Skole 2.0 Birgitte Holm Sørensen Lone Audon Karin Tweddell Levinsen KLIM
4 Skole 2.0 Copyright Birgitte Holm Sørensen, Lone Audon, Karin Tweddell Levinsen og Forlaget Klim, 2010 Omslag: Christian Hvid Sats: AGaramound 11.5/14 Tryk: Pozkal, Polen ISBN: udgave, Århus 2010 Forlaget Klim Ny Tjørnegade Århus N Tlf.: forlaget@klim.dk Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med CopyDan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Læs om Klims pædagogiske fagbøger på
5 Indhold 1 Indledning 11 2 Skolen i vidensamfundet 19 Industrisamfundets skole og vidensamfundets skole to paradigmer 21 Organisation og skole 23 Maskinmetaforen 24 Matrixmetafor et overgangsfænomen 25 Løst koblede systemer 27 Skolen i vidensamfundet rum og digitale medier 29 Skolen i vidensamfundet læringsmiljø 34 Skolen i vidensamfundet Globalisering 36 Globalisering som sociale og kulturelle processer 37 Globalisering på børns dagsorden i hverdagen 40 Anden generation af internettet nye muligheder for læreprocesser 42 Elevernes websider på flere sprog 43 Det globale som didaktisk udfordring 46 Skolen, it-færdigheder og -kompetencer 46 At forvalte det uforudsigelige 51 3 Børn, it, skole og didaktisk design 53 Børn og digitale medier 55 Skole og digitale medier 59 Lærere som afværgende, åbne og innovative 62 Kompetencer der skal udvikles 66 Web 2.0 nye repertoirer for læring og undervisning 68 Remediering og redidaktisering 70 Undervisnings- og læringsressourcer 74 Didaktisk design og projektarbejde 75 Lærere og elever som didaktiske designere 75 Deltagere og forudsætninger 78
6 4 Digitale medier i det metaboliske rum 82 Det fysiske rum 83 Rummets mangfoldighed er liv 85 Elevernes netværk i rummet 89 Lærernes funktion i rummets flydende kontekst 95 Det åbne skolerum og de pædagogiske forandringsprocesser 97 Det sociale lærerum i den fysiske kontekst 98 Ritualisering af læreprocesser 98 Digitale medier, sociale læreprocesser og fysiske rum 100 Kroppen i det sociale, fysiske og virtuelle rum 101 Kroppen i spil med de digitale medier Læringsformer formelle og uformelle 108 Socialt baseret læring 109 Formelle og uformelle læreprocesser 110 Læringshierarkier i fritiden 112 Læringshierarkier i skolen 113 Læringsfællesskaber i fritiden 116 Læringsfællesskaber i skolen 118 Læringsnetværk i fritiden 121 Læringsnetværk i skolen 123 Sociale læringsformer i spil 125 Læringsfluke 128 Offentlighed i læringsaktiviteter En mangfoldighed af it-baserede projekter med legen som fundament fra begyndertrinnet 132 Projektarbejde 132 CSCL - Computer Supported Collaborative Learning 136 Styring af arbejdsprocesserne i projekter 137 Leg 140 Case: rolleleg og konstruktionsleg 141 Legeaspekter videreført i skolens projekter 143 Projekter med digitale medier en mangfoldighed 145 Legens aspekter i projekter 145 Legeobjekter og selvdrift 151 Mediernes læringspotentialer 155 Projekter på tværs af klassetrin og hjemområder 158 Simultane processer 161 Digitale medier flow og engagement 162 Engagement og legende aspekter som centrale for projektdidaktik 164
7 7 Faglige læringsforløb og digitale medier 167 Dansk og it 168 Indskolingens brug af digitale medier i læse- og skriveundervisningen 168 Digitale medier i mellemtrinnets danskundervisning 173 Fremmedsprog og it 177 Det særlige ved it i forhold til dansk og fremmedsprogsfag 185 Natur-teknik og it 187 Det særlige ved it i forhold til natur-teknik 194 Billedkunst og it 198 It udfordrer Curriculum Fremlæggelse af projekter formidling, kommunikation og multimodalitet 203 Målgrupper 204 Fremlæggelser i et didaktisk perspektiv 206 Mange udtryksformer multimodaliteter 208 Multimodalitet i et didaktisk designperspektiv 212 Elevernes positioner 214 Selvværd Lærernes nye positioner, videndeling og videnledelse 216 Lærernes mange roller og funktioner 217 Videnledelse og videndeling 219 Viden - forskellige former 220 En ny didaktisk designudfordring 223 Køn som barrierer? 228 Eksempler på didaktiske design for videnledelse 230 Skabelse af en kultur for videndeling 235 Videnledelse lærere og elever 236 Relationer mellem lærere og elever 239 Lærerprofessionalitet i et nyt perspektiv 239 Den horisontale vertikale lærerposition 241 Den tilstedeværende lærer og den tilstedeværende fagligt fraværende lærer i relation til projekter 243 Litteratur 248
8 Relationer mellem lærere og elever 9 Lærernes nye positioner, videndeling og videnledelse Det åbne og foranderlige rum, som netværksskolen er bygget op omkring (se kapitel 2), skaber nye rammer og dermed også nye udfordringer for den pædagogiske praksis. Vi har set, at den måde, hvorpå it og de digitale medier integreres med held i elevernes læreprocesser, hænger nøje sammen med den måde, hvorpå lærerne didaktisk designer og konkret håndterer disse udfordringer i hverdagen. I den velfungerende netværksskole ser vi således også, at lærerens position og relationer til eleverne kan parallelliseres til de ændringer, der sker på ledelses- og organisationsplan i arbejdslivet. I mange erhvervsvirksomheder og organisationer foregår der i disse år en afbureaukratisering, som giver rum for selvledelse, selvorganisering og selvkontrol. Afbureaukratiseringen kan ses som et led i en kulturel forandring af de magtstrukturer, der var fremtrædende i den traditionelle industrivirksomhed, hvor ydre kontrol var en del af ledelseskonceptet (Morgan 1988). Tilsvarende betyder netværksskolen og den omfattende anvendelse af medier i skolehverdagen, at relationer og autorisationer mellem aktørerne ændres. Man kan sige, at brugen af medier udfordrer aktørerne til at etablere nye interaktions- og organisationsformer, som løbende udvikles og kommer til udtryk i skolens læringsmiljø, og som medfører, at der i skolen på mange måder sker en aftraditionalisering. Lærerprofessionalitet i et nyt perspektiv En del lærere oplever, at deres viden i forhold til de digitale medier ikke er tilstrækkelig til, at disse medier kan indgå i undervisningen, og at det derfor er for tidskrævende og for belastende at inddrage dem. Denne grundlæggende holdning til egne kompetencer bygger på en professionsforståelse, der indbefatter, at læreren skal være i besiddelse af gode og tilstrækkelige forudsætninger for at kunne kaste sig ud i nye pædagogiske tiltag. Dette er en barriere, der har forhindret mange i at anvende medierne i undervisningen, hvilket følgende udsagn fra en lærer illustrerer: 239
9 SKOLE 2.0 Så længe jeg ikke selv var inde i videokameraets funktioner, jamen så kunne jeg ikke bare overlade det til et barn. Det er jo egentlig noget pjat, for de kan selvfølgelig en hel masse med et digitalkamera, og der lærte de også af hinanden, børn lærer meget hurtigere, end vi gør. Det sidder så dybt i en, at man skal have styr på det hele, ikke? Den holdning, som kommer til udtryk her, er ikke enestående. Den deles af mange lærere, som i forbindelse med introduktionen af digitale medier bekymrer sig over, at de ikke har et tilstrækkeligt kendskab til computer, internet, mobile enheder, digitalt kamera og videokamera. Når det alligevel lykkes for mange lærere uden specielle mediefaglige kompetencer at forholde sig til såvel computerne som kameraerne og at igangsætte projekter, sådan at de i dag ser de digitale medier som ressourcer i elevernes læreprocesser, hænger det sammen med, at de har brudt de gamle doktriner om at skulle kunne selv, før de lader eleverne komme til. At bryde med doktriner og habitus er en proces, hvor lærerne løbende tager deres position som lærere og dermed også deres relationer til eleverne op til revision. En konsekvens af disse forandringer er, at det traditionelle hierarki mellem lærer og elever, som har været kendetegnende for industrisamfundets skole, er i færd med at blive omstødt i netværksskolens åbne, foranderlige og digitaliserede skolemiljø, hvor det ikke er et problem for eleverne først at spørge en anden elev frem for læreren. Det er, som tidligere nævnt, nærmest blevet et påbud at spørge en anden elev, før man spørger en lærer. Elevernes eksplicitte og uformelt tilegnede viden om de digitale medier er med til at forstærke denne praksis, fordi eleverne er klar over, hvordan de indbyrdes kan løse et problem og ikke sjældent bedre end de implicerede lærere. Eleverne bliver på denne måde vænnet til at bruge hinanden, og så forstår de ofte meget bedre en forklaring på et problem eller et forhold, der er formuleret af en anden elev frem for af en lærer. Det, vi ser, er således, at lærerne ved overgangen til vidensamfundets skole er i færd med at ændre deres syn på lærerprofessionaliteten ikke som et tab, men som en erkendelse, der er blevet udfordret af både det teknologiske perspektiv, og også af de informationsmængder, eleverne kan benytte sig af på internettet. Mange lærere har ændret holdning til teknologien og specielt til elevernes ligefremme måde at bruge medierne på, hvilket måske 240
10 9 Lærernes nye positioner, videndeling og videnledelse bedst kan perspektiveres af følgende udsagn fra en lærer: Eleverne rykker hurtigere end lærerne. Og læreren fortsætter: Nogle lærere havde det svært med, at eleverne var de stærke. Lærerne er således i en stadig udfordring, der handler om at frigøre sig fra en utidssvarende habitus og omdefinere den traditionelle lærerposition. For lærernes vedkommende er de digitale medier således en stadig udfordring til refleksion over deres egen professionalitet og ændring af adfærd. Lærere skal generelt lære at bruge de digitale medier og forholde sig didaktisk til anvendelsen af medierne. I den traditionelle professionsforståelse er dette ensbetydende med deltagelse i et kursusforløb, idet nye undervisningsområder her forbindes med tilknyttede kurser. Jeg har ikke været på kursus, så jeg kender ikke dette program, er en ofte hørt bemærkning. For mange lærere, der er i gang med at frigøre sig fra den traditionelle habitus, viser det sig, at det faktisk lader sig gøre at bruge de teknologiske medier uden først at gennemgå sofistikerede kursusforløb, fordi lærere og elever, når de indgår i nye roller og relationer, lærer af hinanden og med hinanden undervejs i forløbet. Dette tema udfoldes i det følgende. Den horisontale vertikale lærerposition I et indskolingshjemområde har en gruppe på tre elever fra 3. klasse været i gang med at lave en digital video, som de er ved at redigere på computeren. Mikkel sidder ved tastaturet, mens Lotte og Maren sidder og står rundt omkring computeren. De taler sammen om, hvordan filmen skal redigeres, hvad der skal udelades, hvad der skal medtages, og i hvilken rækkefølge sekvenserne skal komme. Undervejs opstår der problemer med at importere nogle videosekvenser fra kameraet til computeren. De kalder først på en dreng uden for gruppen, som lige har lavet video, men han ved ikke umiddelbart, hvordan man får optagelserne overført fra den ene digitale enhed til den anden. Eleverne prøver sig frem, de eksperimenterer, de kommer med forslag til løsninger af problemet, og de ræsonnerer sig frem gennem udelukkelser. Da det ikke hjælper, beder de en af lærerne om hjælp. Læreren kommer med forslag, som eleverne allerede har prøvet, hvorpå hun sætter sig ned. Også hun prøver sig frem, mens eleverne kommer med nye forslag. Efter et stykke tid giver hun op og siger, at det er mere, end hun kan klare. Hun beder en af eleverne om at 241
11 SKOLE 2.0 finde Casper, en elev fra 3. klassetrin, som har arbejdet meget med redigering, og som derfor har særlige erfaringer, som mange benytter sig af. Men heller ikke han kan løse problemet. Efterhånden er der forsamlet en større gruppe omkring computeren, og alle byder ind som en del af problemløsningen. Pludselig kommer en af pigerne med løsningen ud fra en banal trial and error-tilgang, og redigeringen kan komme videre. Læreren og Casper forlader gruppen, som nu selv arbejder videre. Denne case illustrerer, hvordan læreren sammen med eleverne afsøger problemet, men da læreren heller ikke umiddelbart kan løse problemet, henter hun assistance hos en elev, som har særlige forudsætninger på området. Forløbet ender imidlertid med en fælles problemløsning, hvor alle byder ind med forslag. Idet interaktive relationer opstår mellem elever og lærer, bliver der tale om en flad, horisontal struktur, hvor læreren er deltager på lige fod med eleverne og er lige så afsøgende i forhold til problemet, som de er. Skolen har været præget af et hierarkisk forhold mellem lærer og elever i en vertikal proces, men de digitale medier rokker imidlertid ved dette asymmetriske forhold, idet lærerens vertikale autoritet bliver udfordret af, at børn ikke er teknologiforskrækkede, men tør og har kompetencer og en umiddelbar omgang med teknologien. Forholdet mellem lærer og elever bliver ikke nødvendigvis vendt om, men der bliver i stedet tale om et horisontalt forhold, hvor lærer og elever indgår i et fællesskab som i eksemplet ovenfor. Ved at se de digitale medier som en ressource med mangesidede an vendelsesmuligheder og ved at acceptere, at eleverne kan manøvrere i det digitale farvand, uden at lærerne nødvendigvis har et udbredt kendskab til teknologien, ændrer lærerne holdning og adfærd og indgår i en alliance mellem accept og erkendelse af, at der er områder, hvor eleverne kan mere end de selv, men at de i fællesskab har kunnet løse et problemsæt på et højere niveau. En lærer siger eksempelvis, at hvis man stadigvæk havde haft det der med, at man skulle kunne det hele, inden man gav det videre til børnene, så ville det nærmest have været umuligt Denne rationelle og pragmatiske holdning til egne forudsætninger skaber en horisontal relation mellem elever og lærer. Samtidig er denne holdning også et grundlag for, at der i skolekulturen kan være tale om deling af viden og videnledelse. 242
12 9 Lærernes nye positioner, videndeling og videnledelse I vidensamfundets skole vil den horisontale vertikale lærerposition blive mere og mere fremtrædende. Der vil være tale om en lærer, der forstår at skifte position mellem et horisontalt niveau, hvor læreren stiller sig lig med eleverne i situationer, hvor læreren lærer sammen med og af eleverne, og et vertikalt niveau, hvor læreren udviser ledelse og autoritet i forhold til de aktiviteter, der sættes i gang, og hvor hun byder ind med sit faglige overblik og stiller krav til elevernes resultater og produkter. Den tilstedeværende lærer og den tilstedeværende fagligt fraværende lærer i relation til projekter Når eleverne arbejder med projekter, vænnes de til at dele viden og kompetencer med hinanden. Det ligger derfor implicit i læreres forventninger, at der indbyrdes foregår videndeling i den elevgruppe, som er sammen om et projekt, og at eleverne af sig selv trækker på andre elevers eller læreres kompetencer. Imidlertid har arbejdet med projekter ikke så lang en tradition i grundskolen, som den traditionelle klasseundervisning, hvor læreren bag katederet stillede spørgsmål, som eleverne svarede på. Derfor er lærerens position i relation til elevernes projekter stadig under udvikling og rejser en række spørgsmål: Hvordan støtter læreren bedst elevernes arbejde med projekter uden at tage ansvar, styring og engagement fra eleverne? Hvordan sikrer læreren, at der kommer tilstrækkelig faglig dybde i projekterne? Hvordan sikrer læreren, at de digitale medier anvendes mest hensigtsmæssigt i projektprocessen og i projektformidlingen? Disse didaktiske spørgsmål aktualiserer et fokus på lærerens position i forhold til elevprojekternes forløb og faglighed. Den danske mytologi indgår i et projektforløb på 4. klassetrin, hvor fire elever er gået i gang med at lave en videofilm med udgangspunkt i en bog om Palnatoke. Eleverne har tidligere i indskolingen arbejdet med video. Fra lærerside ligger der i konceptet, at eleverne som forudsætning for filmoptagelserne skal lave et storyboard, som de kan foretage deres optagelser ud fra. Problemet er, at disse elever aldrig har arbejdet med storyboards og derfor ikke ved, hvordan det fungerer. Storyboard som begreb er diffust for dem, og de forstår slet ikke, hvad det vil sige at bruge det. De kan ikke udnytte konceptet, som det er ment 243
13 SKOLE 2.0 og tænkt, det vil sige, som et redskab til at kunne lave en filmoptagelse, der er bygget op af forskellige scener. Alligevel starter de ud med en formodning om, hvad et storyboard er, fordi de har set tilblivelsen af andre storyboards fra sidelinien i andre projekter. Det fremgår af elevernes indbyrdes kommentarer og samtaler, at de i forbindelse med historien om Palnatoke har et fælles referencegrundlag, som gør dem i stand til at skabe billeder i fantasien. De er i stand til narrativt at reproducere den læste historie som billeder i et individuelt fortælle- og forestillingsunivers, som de afprøver og afvejer i forhold til hinanden, men derfra og så til at skabe en filmisk fortælling med baggrund i Palnatoke er en stor og svær opgave. Eleverne undfanger idéerne løbende i deres genfortælling af historien, og de understreger effekter, som lader sig gøre i den fortalte verden. Det konkrete problem er, at de ikke kobler effekterne til den realverden, som filmen nødvendigvis må udspringe af, og hvor effekter, kulisser og rekvisitter må begrænse sig til de forhåndenværende søms princip. Gruppen konstruerer mange historier, men vanskeligheden ligger i at omsætte idéer til konkrete sceniske opstillinger som tegninger på det såkaldte storyboard. De arbejder med tegningerne, men er utålmodige efter at komme i gang med det, der for dem udgør det egentlige projekt at optage en video. De bedyrer på et tidspunkt over for læreren, at de er færdige, for video kameraet har hele tiden haft en magnetisk tiltrækning og er hele omdrejnings punktet for deres projekt. Storyboardet kommer til at spille en uforholdsmæssig stor rolle i forløbet, fordi det både forvirrer og handlingslammer gruppen, fordi de ikke kan gennemskue, hvad det betyder for processen. De fleste elever på dette klassetrin tænker deres historie kronologisk og optager derfor også fortløbende fra scene til scene, hvis de ikke har et skitseret handlingskoncept, der rummer mulighed for, at optagelserne kan foregå i en rækkefølge, der er uafhængig af historiens fortælletid. Storyboard er et styreredskab, som har til formål at tænke billeder sammen i en helhed og dermed effektivisere et produktionsforløb. Men at producere et sammenhængende storyboard med klart adskilte scener og beskrivelse af optagelser forudsætter, at eleverne kan arbejde mere komplekst. Det, der i starten var en spændende opgave, er i forløbet på et tidspunkt blevet langstrakt og træls, og de er på ingen måde stolte af deres resultat. 244
14 9 Lærernes nye positioner, videndeling og videnledelse Fra denne beskrivelse af elevernes forløb skal vi nu vende os mod lærerens position og relation til eleverne i forløbet. Læreren ved, at eleverne tidligere har arbejdet med video og tager udgangspunkt i, at de er selvkørende, hvilket deres arbejdsproces også umiddelbart ser ud til at bekræfte, idet gruppen er aktiv og engageret, og der sker noget. Gruppen fungerer som et praksisfællesskab i Wengers (1998) forstand, hvor de i et gensidigt engagement trækker på hinandens kompetencer i deres fælles forehavende, som de målrettet forfølger, samtidig med at deres fælles repertoire understreger samhørigheden i gruppen. Dog foregår processen ikke hurtigt nok set fra lærerens side, idet tidsplanen ikke overholdes, og de må have ekstra tid. Lærerens opmærksomhed og relation til gruppen er af en sådan karakter, at hun overser, at de faktisk har problemer med storyboardet, og at dette er årsagen til forsinkelsen. Læreren forlader sig på, at de selv kan. Man kan stille spørgsmålet, om læreren lader sig snyde af disse selvstyrende elever med deres udtalte entusiasme. I projekter, der integrerer digitale medier, er det fristende at skue hunden på hårene og forlade sig på elevernes engagement og selvstyring som udtryk for, at fagligheden også er til stede, for så senere at erfare, at de færdige projekter ud fra et fagfagligt 63 og mediefagligt perspektiv ikke har stået mål med forventningerne (Lund og Almås 2003; Sørensen, Hubert, Risgaard og Kirkegaard 2004). Det faktum, at læreren fuldt ud stoler på, at eleverne også magter den faglige side af projektet, har Hanne Nilsson (2002) behandlet i en artikel, hvor fire it-power users var sammen i et projekt. De arbejdede ihærdigt og koncentreret både i skolen og hjemme, men hvad læreren ikke var klar over før bagefter, var, at det faglige udbytte var meget pauvert, idet eleverne havde brugt det meste af tiden på at efterprøve de digitale muligheder. Når eleverne selv styrer deres projekter og gennem forløbet virker aktive og engagerede, kan der fra lærernes side være en tilbøjelighed til at sidestille det positive engagement med faglighed i projektet. Fagligheden overses i sådanne situationer på bekostning af det umiddelbart synlige, og ofte træder lærerne først til, hvis der er tekniske problemer, som forhindrer eleverne i at komme videre, eller hvis der opstår samarbejdsproblemer. Nogle lærere 63 Med fagfaglighed menes den faglighed, som knytter sig til de forskellige fag i skolen. Eksempelvis danskfagligt. 245
15 SKOLE 2.0 har en tendens til at være orienteret i retning af organisatoriske eller sociale problemfelter: Hvordan går det? Går det fremad? Hvordan har I tænkt jer at gribe det an? Fungerer samarbejdet? I disse tilfælde er problemet, at lærerne forholder sig til det umiddelbare engagement og til, om grupperne som projektgrupper fungerer socialt og arbejdsmæssigt, mens de ikke markerer sig i tilstrækkelig grad som faglige vejledere. De byder ikke ind med en faglighed eller stiller krav om faglighed, kvalitet og dybde i processen. Man kan sige, at læreren i forhold til elevernes projekter kan karakteriseres ved en tilstedeværende fagligt fraværende lærerposition, idet læreren er til stede fysisk og socialt og relaterer sig på den baggrund til grupperne ved at sikre, at eleverne fungerer sammen og arbejder, men de er fagligt fraværende, idet de ikke involverer sig på et plan, hvor det sætter faglige mærker i produktionen. Det er ikke tilstrækkeligt, at læreren relaterer sig til eleverne i processen i forhold til det organisatoriske og det sociale. Læreren må også forholde sig til det indhold, eleverne arbejder med, og sikre sig, at der etableres en refleksion og en faglig dybde i elevernes arbejde ved kontinuerligt at trække styrker og svagheder frem og stimulere til fortsat læring. Det faglige resultat af et projekt skulle gerne markere en forskel i forhold til, hvad eleverne tidligere vidste og kunne. Endvidere kan læreren gennem samtaler og diskussioner medvirke til det, Nonaka og Takeuchi (1995) betegner som eksternalisering af viden. Det vil sige den proces, hvor elevernes praktiske eller tavse viden bliver til eksplicit og delelig viden. At kunne eksplicitere sin viden er en forudsætning for at kunne indgå i refleksive dialoger om produktionerne og for at kunne dele sin viden med andre. Når læreren går ind og forholder sig til projektet på dette plan, er der tale om en tilstedeværende lærerposition. Denne lærerposition er karakteriseret ved, at læreren kontinuerligt intervenerer i processen i en form for formativ evaluering, der er fremadrettet med den hensigt at støtte elevernes faglige læring. Læreren giver respons på det, eleverne har arbejdet med, og opfordrer gennem spørgsmål, samtale og diskussion til videre uddybning af emner, problemstillinger og perspektiver samt kommer med forslag til eventuelle ændringer i projektet. Endvidere peger læreren på eventuelle fejl og misforståelser og giver forslag til links eller litteratur samt hjælper med at skelne mellem relevant og irrelevant information. Med sin baggrund kan læreren hurtigt få overblik over projektet 246
16 9 Lærernes nye positioner, videndeling og videnledelse og hjælpe eleverne til også at få overblik over og struktur på arbejdet. Læreren er afgørende for facilitering af elevernes læreprocesser og for det faglige udbytte af projektet ved at hjælpe eleverne til faglig begrebsanvendelse, kritisk tænkning i forhold til det, der arbejdes med, og ved at animere til videre udforskning og uddybning. Indimellem kan det være hensigtsmæssigt, at læreren afbryder elevernes arbejde med projekter og samler eleverne om nogle faglige input, som kan drive projekterne videre. Udover at fungere som overordnet projektleder indtager læreren mange roller og funktioner i forbindelse med elevernes arbejde med projekter. Vejlederrollen som kritisk og konstruktiv sparringspartner er fremtrædende, men læreren fungerer også som facilitator, der muliggør elevernes læring ved for eksempel at trække på forskellige udtryksformer og medier og som coach, der åbner for elevernes potentialer i relation til det faglige, det sociale og projektorganiseringen. Endvidere er læreren også med sit faglige overblik og viden en vidensressource og en animator, der ansporer eleverne til at komme dybere og performe bedre. Indimellem kan der også være tale om, at læreren er videnleder, der organiserer videndeling mellem elever eller grupper af elever. Endelig er læreren også moderator og opdrager. Han opsætter regler for henholdsvis deltagelse og samvær. Alle disse roller og funktioner må indgå som et reservoir af handlemuligheder i lærerens projektledelse. I forhold til projekter, hvor de digitale medier er væsentlige for det produkt, projektet skal udmønte sig i, må lærerne også arbejde ud fra en erkendelse af, at der må en mediefaglighed ind ved siden af fagfagligheden for at kvalificere projekterne. Mange elever kan håndtere de digitale medier på et teknisk og i et vist omfang et mediemæssigt plan, men arbejdet med video og de forskellige genrer, der tages op som film, reportage eller nyheder, stiller krav om en særlig mediefaglighed, som eleverne må lære, og som læreren må tilegne sig for kvalificeret at kunne bistå eleverne i processerne. Lærerne må ind i en mediefaglig refleksions- og læreproces, hvor de gør sig klart, hvad for eksempel videokameraet kan bruges til, og hvordan det kan tilføre en ekstra dimension, der kan tilskynde til elevernes læring. I en pædagogisk praksis, hvor lærerne vil noget med eleverne, må mediefaglig terminologi og mediefaglige metoder være en del af læringsstoffet. 247
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet Vejle den 19.11.2012 Birgitte Holm Sørensen Forskningslab: IT og Læringsdesign (ILD) Aalborg Universitet København Mastermodul IKT og læring i folkeskolen
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereIt i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011
It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereIt, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv
It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2013/2014
Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs merePadlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse
Padlet som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse Indholdsfortegnelse Intro Mål Fra Fælles mål Kompetenceområder Faglige mål Teknologiske mål
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereAfsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.
Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune. Skrevet af: Karin Thier, Vellev Børnehus Ganna Lindhard, Ulstrup Børnehave Vejleder: Line Skov Hansen 1 Drop berøringsangsten nu.... 3 IT- inspirator...
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereINTRO TIL RAPPORT. DPU s rapport om PIL projektet i Gentofte Kommune En kort gennemgang
INTRO TIL RAPPORT DPU OG PIL RAPPORT OM IT-LÆRING 2008 DPU s rapport om PIL projektet i Gentofte Kommune En kort gennemgang Karin Tweddell Levinsen og Birgitte Holm Sørensen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereProjektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs merePræsentation af din by/ hjemegn Uldjyder og Højlandsfolk - 5.f Ikast Østre Skole og 5.b Hvinningdalskolen
Præsentation af din by/ hjemegn Uldjyder og Højlandsfolk - 5.f Ikast Østre Skole og 5.b Hvinningdalskolen Et samarbejde på tværs af kommunegrænser ved brug af Skype Timeforbrug ca. 17 timer over 3 uger
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mere-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.
-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste
Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs mereTeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer
NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereEn beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet
AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereKREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,
Læs mereOversigt trin 3 alle hovedområder
Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereFeedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereÅrsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereKom til digitale inspirationsdage
Kom til digitale inspirationsdage GRATIS deltagelse med fuld forplejning Vi kommer rundt i hele landet også til en by i nærheden af dig! Digitale inspirationsdage vi kommer også til en by nær Dig! 24.
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereEN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG
Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen
Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereResumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:
Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereLæseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse
Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereGreve Kommune. Inkluderende it. - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Inkluderende it - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på inkluderende it?...3 At HAVE
Læs mereIndledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4
Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mere6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater
6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mere